De produktområder, hvor Miljøstyrelsen i første omgang vil lægge op til en produktorienteret miljøindsats er:

Områderne er udvalgt fordi de medvirker til væsentlige, men forskelligartetede, miljøbelastninger, samt fungerer under meget forskellige erhvervs- og markedsmæssige forhold. De kan derfor tilsammen afspejle den mangfoldighed, produktindsatsen generelt må omfatte med hensyn til målsætninger, virkemidler og betydning af de forskellige aktørgrupper. Områderne er for enkeltes vedkommende endvidere valgt, fordi man er langt med miljøindsatsen og/eller fordi der er centrale aktører, som er villige til at gå i front med en produktindsats.

Nedenstående tabel viser forskellene mellem de udvalgte produktområder i relation til henholdsvis de prioriterede miljøproblemer og deres økonomiske betydning.

Tabellen viser hvilke af de 3 prioriterede miljøproblemer der er vigtige for produktområderne

Tabellen viser de økonomiske nøgletal for de danske fremstillingsvirksomheder under produktområderne (Statistisk Årbog 1996) ¹Tektil- og beklædning, ³EDB, El-motorer og telemateriel, ⁴Fragtvognmænd

Følgende afsnit omhandler en kort beskrivelse af de udvalgte områder. Beskrivelsen indeholder en bred beskrivelse af produktområdet og dets betydning i det danske samfund. Dernæst følger en summarisk beskrivelse af de miljøeffekter, produktgruppen medfører i et helhedsperspektiv. Endelig indeholder beskrivelsen et forslag til de miljømæssige målsætninger, der kan indgå i en handlingsplan for området. Beskrivelserne er alene oplæg, der skal danne udgangspunktet for det første møde i produktområdeforaet. Beskrivelserne skal derfor kun ses som ideer og foreløbige vurderinger, idet der ikke på forhånd er fastlagt endelige holdninger og synspunkter. Det er netop en af hovedintentionerne med produktområdepanelerne at tilstræbe en koncensus om disse.

A. Tekstilprodukter

Tekstilprodukter er udvalgt som indsatsområde, fordi fremstilling og brug af tekstilprodukter medfører et væsentlig forbrug af energi, miljøfremmede stoffer og biologiske ressourcer. Dertil kommer, at miljøegenskaber allerede er en konkurrenceparameter i enkelte markedssegmenter, og at danske tekstilproducenter bredt ser udvikling af produkter med forbedrede miljøegenskaber som en overlevelsesstrategi. Det skyldes ikke mindst, at hovedparten af eksporten går til de kvalitets- og miljøbeviste dele af de købedygtig tyske og svenske markeder. Der er således en række virksomheder, der er meget langt med udviklingen af produkternes miljøegenskaber samt dokumentation af disse. Der er endvidere udviklet miljømærker for enkelte tekstilprodukter, vaskemidler og vaskemaskiner. Der eksisterer således erfaring med forskellige elementer af en produktindsats, som kan være udgangspunkt for iværksættelse af en samlet prioriteret indsats overfor tekstilprodukter. Tekstiler hører under ressourceområdet "Forbrugsgoder/fritid"

Produktområdeprofil

Der er omkring 500 danske virksomheder indenfor fremstilling af tekstil- og beklædningsprodukter. Tekstil og beklædningsindustrien er karakteriseret ved mange små og mellemstore virksomheder. Virksomheder med færre end 50 ansatte tegner sig således for ca. 90% af virksomhederne. Beskæftigelsen i branchen er faldet fra omkring 30.000 til 15.000 ansatte over den sidste 10 års periode.

Der eksporteres for omkring 12 mia. kr. tekstil- og beklædnings produkter, mens den danske import udgør omkring 14 mia. kr. Hovedparten af den danske produktion går til eksport - primært til det svenske og til det tyske marked. De danske tekstilproducenter er underlagt en stigende og skærpet international konkurrence som følge af liberaliseringen af verdenshandlen. En tiltagende lønkonkurrence fra lavtlønsområder i Asien og senest også i Østeuropa repræsenterer en trussel mod dele af branchen. Det er blandt andet samspillet af liberaliseringen og den øgede konkurrence, der har medført udflytningen af især sy-processerne i branchen. Det vurderes, at design-opgaverne og de mere teknologi-intensive processer vil forblive i Danmark, da såvel uddannelsesniveau som infrastruktur fortsat gør det fordelagtigt.

De store virksomheder har en forholdsvis god produktudviklingskompetence. Mange af de mindre virksomheder har ikke den fornødne kompetence og volumen med hensyn til innovation, omstilling, øget eksport (herunder markedsføringskapacitet) og produktudvikling. Branchens virksomheder er organiseret i Textil- og Beklædningsindustrien og medarbejderne i Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund. Branchen er kendetegnet ved et godt branchesamarbejde med en differentieret struktur af specialiserede virksomheder

Detailledet for tekstilprodukter i Danmark har gennemgået væsentlige forandringer i de sidste 10-20 år. Der er opstået et stort marked for billige tekstiler, som sælges i større dagligvarebutikker. Sideløbende hermed har der etableret sig en række landsdækkende butikskæder med mærkevarer og modetøj. De mindre enmandsejede forretninger har tilgengæld betydeligt mindre udbredelse. Forhandlere af tekstilprodukter er organiseret i Dansk Textil Union, mens importørerne er organiseret under Handelskammeret.

Der er knyttet forskellige serviceydelser til brugen af tekstilprodukter. Der er en række virksomheder, som leverer serviceydelser med udgangspunkt i anvendelse af tekstilprodukter alene. Det gælder for eksempel vaskerier, renserier og linnedservice virksomheder. Andre virksomheder leverer maskiner eller kemikalier, som benyttes i forbindelse med brug af tekstiler. Det drejer sig for eksempel om producenter af vaskemaskiner og af vaskepulver. Kendetegnende for disse er, at der typisk er tale om virksomheder, der indgår som en del af større (multinationale) koncerner. Virksomhedernes interesser på tekstilområder har derfor ikke nødvendigvis afgørende betydning for de overordnede dispositioner og strategier.

Bortskaffelsen af tekstiler foregår enten gennem dagrenovationen,eller ved hjælp af landsdækkende tøjindsamlingsorganisationer.

Tekstilprodukters miljøegenskaber

Tekstilprodukters miljøegenskaber er fastlagt gennem blandt andet følgende forhold i de forskellige led:

Råvarer og halvfabrikata

Dyrkning af bomuld medfører væsentlige miljøpåvirkninger bl.a. gennem stort forbrug af landbrugskemikalier. Produktionen af syntetiske fibre er baseret på olie, som er en ikke-fornybar ressource.

Produktionsprocessen

En væsentlig påvirkning fra de dansk producerede tekstiler stammer fra farvning af og trykning på tekstilerne. Der benyttes mange forskellige kemikalier og hjælpestoffer som i forskellig grad slipper ud i miljøet gennem spildevand og emissioner til luften. En mindre del bindes i tøjet og frigøres under brug og bortskaffelse af tekstilprodukterne.

En del af miljøbelastningen fra dansk produktion er knyttet til transport mellem farve- og trykkeprocesserne, som foregår i Danmark og syningen, som primært foregår i Polen og Baltikum. Lavpristekstiler fra asiatiske lande er produceret med et noget mindre hensyn til miljøet end de danske tekstiler. Der kan for eksempel være benyttet betydeligt flere og betydeligt mere miljøskadelige kemikalier.

Distribution og handel

De primære problemer er knyttet til transport og emballage, men de vurderes umiddelbart ikke at være væsentlige i forhold til de andre faser i produktets livscyklus.

Brug

Nogle miljø- og sundhedsproblematiske kemikalier kan afgives fra tekstilerne under brugen. Her er bør specielt fokuseres på hudkontakt og på udledning til spildevand ved vask. Endvidere benyttes store mængder vand, energi og kemikalier til vask og rens af næsten alle former for tekstilprodukter. For eksempel giver en rangordning af produkters miljømæssige betydning, som på basis af en økotoksikologisk vurdering er foretaget i en undersøgelse af en gennemsnitsfamilies miljøbelastning, tekstilvaskemidler den absolutte topplacering. På samme måde må industri-vaskerier og -renserier forventes at have stor miljømæssig betydning.

Genanvendelse og bortskaffelse

De fleste tekstilprodukter går til forbrænding ved den endelige bortskaffelse, men der er eksempler på genbrug af tekstilfibre.

Sammenfatning

Det fremgår af ovenstående, at der umiddelbart er fire områder, som bør være i fokus ved en produktorienteret indsats. Det er fiberproduktionen, substitution og minimering af kemikalieforbrug i produktionsprocessen, ndholdet af kemikalier i færdigvaretekstiler og minimering af kemikalieforbrug i forbrugsfasen. Endelig er en generel reduktion af forbruget af vand og energi ønskelig.

Tabellen viser, hvor hovedparten af miljøbelastningen i de forskellige trin forekommer

Organisering af den videre indsats

Miljøministeriet nedsætter i løbet af 1997 et produktområdeudvalg, der skal udarbejde og iværksætte en handlingsplan for en produktorienteret miljøindsats overfor tekstilprodukter på det danske marked.

Udvalget kan få deltagelse fra:

	Repræsentanter for de forskellige virksomhedstyper inden for tekstilproduktion (spinderier, farverier, konfektion, etc)
	Importører/producenter af fibre, kemikalier og tekstilfarver
	Offentlige aftagere af tekstilprodukter og repræsentanter for de forskellige typer detailhandel som sælger tekstiler
	Forbrugere og grønne organisationer
	Renserier og vaskerier, samt leverandører af linnedservice
	Repræsentanter for arbejdstagerne i værdikæden
	Repræsentanter fra andre offentlige myndigheder, herunder Forbrugerstyrelsen
	Tekniske eksperter og konsulenter, der rådgiver virksomhederne i værdikæden om bl.a. miljøforhold
	Repræsentanter for importører og detailhandlere

Målsætningerne i handlingsplanen kan omfatte følgende områder, hvor tekstilprodukters miljøegenskaber gennem ændring af deres design og brugsegenskaber kan forbedres så de:

	Produceres med et væsentligt lavere energiforbrug
	Produceres med anvendelse af væsentligt færre miljøskadelige hjælpestoffer
	Sikres en større slidstyrke
	Bliver mere smudsafvisende
	Bliver lettere at rengøre og kræver færre kemikalier i brugsfasen
	Får en betydeligt længere levetid (afhænger selvfølgelig af tekstilanvendelsen)
	Muliggør en høj grad af materiale-genindvinding
	Medfører lav miljøbelastning ved bortskaffelse
	Medfører mindre eksponering af miljø- og sundhedsskadleige stoffer ved anvendelsen

Det skal understreges, at de ønskede egenskaber kan være indbyrdes modstridende.

Der kan eventuelt sikres en samordnet udvikling af tekstilegenskaber, vaskemidler og vaskemaskinteknologi, som medfører færre vaske, mindre mængder og færre typer kemikalier i vaskemidler, samt en vaskeproces, der kræver et betydeligt lavere input af vand og energi.

B. Elektronikprodukter

Elektronikprodukter er udvalgt, fordi produktområdet er meget komplekst. Der er problemer med sammenblanding af mange forskellige materialer og stoffer - herunder en lang række af de stoffer, der er anført på prioriteringslisten over uønskede stoffer. Det er samtidig et område i kraftig vækst, hvorfra der må forventes en stadigt stigende miljøbelastning i lang tid fremover, hvis ikke der lægges vægt på produkternes miljøegenskaber. Udvælgelsen skyldes også, at affaldsbehandling er vanskelig, at der er tale om en aktiv branche, og at det er et område, hvor en stor del af produkterne på det danske marked er importerede.

Elektroniske produkter hører under flere af ressourceområderne. Således hører TV, radio og hjemmecomputere under "Forbrugsgoder", mens elektroniske produkter til brug i medicinalbranchen hører hjemme i "Medico/Sundhed". Den produktorienterede indsats vil rette sig mod de produkter, der hører hjemme under "Forbrugsgoder", samt under "Generelle serviceerhverv" (PC'ere o.lign. der benyttes bredt).

Produktområdeprofil

Dansk elektronikindustri tæller ca. 300 virksomheder og beskæftiger i alt ca. 25.000 personer. Langt den overvejende del af branchens virksomheder er små eller mellemstore virksomheder.

I 1994 beløb dansk elektronikindustris samlede omsætning sig til ca. 25 mia. kr. Bag denne omsætning lå en produktionsværdi, der androg ca. 13½ mia. kr. I 1994 beløb eksporten sig til ca. 94 % af produktionsværdien. Det vigtigste marked er Tyskland, men også Sverige, Norge, Storbritannien, USA og Holland er vigtige aftagerlande for dansk elektronikindustri. Elektronikindustrien står for 4% af den danske industriproduktion og 8% af den danske industrieksport, men afholder mere end 30% af den samlede danske industris udgifter til forskning og udvikling. Elektronikindustrien er således meget udviklingstung.

Der er tale om en ung branche med et meget stort udviklingspotentiale, og det er en branche, som opererer på et marked med meget hård konkurrence. Det kræver store økonomiske ressourcer at deltage i konkurrencen, og det er derfor primært de stærkeste nationer og firmaer, der præger branchen. USA, Japan, Tyskland og Frankrig er i øjeblikket førende. Den danske elektronikindustri satser på niche-produkter, som er for små til meget store producenter. I Danmark findes ikke halvleder/chip-fabrikanter, som er "basis"-udviklere og -producenter; men derimod beherskes næsten alle tænkelig områder inden for forskning, uddannelse, produktudvikling, salg og service af Danmark. Danske virksomheder er innovative på elektronikområdet, og er, fordi virksomhederne er relativt små, meget dynamiske - de er i stand til hurtigt at træffe beslutninger, og komme tidligt på markedet med nye produkter. Der er ved at komme produkter med bedre miljøegenskaber på markedet, idet enkelte (større) producenter har valgt at satse på miljøegenskaberne som en konkurrenceparameter.

Elektronikindustrien er meget kompleks, og er ikke organiseret i én enkelt brancheorganisation. Elektronikproducenter i Danmark har organiseret sig i Elektronikindustrien (EI), som har lidt over 100 medlemmer. IT-Brancheforeningen Kontor og Data er en sammenslutning af virksomheder, som også har lidt over 100 medlemmer. Endelig er der Brancheorganisationerne inden for ForbrugerElektronik (BFE), som hovedsageligt er importører og producenter af forbrugerelektronik. BFE har ca. 60 medlemmer.

Detailleddet for elektronikprodukter i Danmark er opdelt i et marked for elektronikprodukter til privat forbrug, hvor der er en hård konkurrence på pris, og et marked for produkter til brug hos myndigheder og erhvervsliv, hvor driftssikkerhed og service også indgår som væsentlige konkurrenceparametre. Lavprismarkedet er præget af mange mindre produktspecifikke discountkæder og af større dagligvarekæder. Det øvrige marked er domineret af forholdsvis velkonsoliderede firmaer/kæder.

De elektroniske produkter, som er omfattet af den her beskrevne indsats benyttes i hjemmet og på kontorer.

Elektroniske produkters miljøegenskaber

Elektroniske produkters miljøegenskaber er fastlagt gennem blandt andet følgende forhold i de forskellige led:

Råvarer og halvfabrikata

Det er typisk for elektronikprodukter, at de indeholder mange forskellige stoffer - metaller (aluminium, jern, tin, bly, zink og flere ædelmetaller), organiske materialer (lim, plast, træ, papir/pap) samt glas og keramiske materialer. Mange af metallerne findes i meget små mængder i det enkelte produkt, men fordi mængden af produkter er meget stor og og bliver stadigt større,udgør forbruget en væsentlig belastning. En del af stofferne er endvidere anført på prioriteringslisten på grund af toksitet

Produktionsprocessen

Der er flere processer i materiale- og komponentfremstillingen, som giver anledning til betydelig belastning af miljøet. Det skyldes f. eks. anvendelsen af tungmetaller. Der er dog også udviklet en betydelig række renere teknologier, som umiddelbart muliggør en nedbringelse af miljøbelastningen fra fremstillingsprocesserne.

Distribution og handel

Der er en betydelig transport af råvarer, materialer og delkomponenter samt færdige produkter, som kan spille en væsentlig rolle for produkternes miljøgenskaber.

Brug

Energiforbrug og tomgangsforbrug af elektricitet er et af de væsentlige problemer, hvor der kan være behov for indsats. Et andet problem, som hænger nøje sammen med samtlige de problemer, som nævnes her, er produkternes meget korte levetid og anvendelsestid. Den korte levetid skyldes primært den hastige teknologiske udvikling på området, hvorfor det ikke umiddelbart er let at ændre den hurtige udskiftning af produkterne.

Genanvendelse og bortskaffelse

I Danmark bortskaffes omkring 45.000 tons elektroniske produkter årligt. Produkterne er meget komplekse, og de indgående stoffer er meget vanskelige at separere, raffinere og genanvende. Også her er der derfor et væsentligt indsatsområde.

Sammenfatning

Der er tale om en meget kompleks branche og produktgruppe, hvorfor ovenstående alene er udtryk for en generel betragtning. Dertil kommer, at den tilgængelige viden om branchens miljøpåvirkning er meget begrænset, og derfor vil man kun i grove træk kunne karakteriserer branchen i den henseende. Der er dog ingen tvivl om, at der sker en betydelig miljøpåvirkning fra alle aktivitetsled i branchen - spørgsmål om ressourcetræk, energiforbrug ved transport i produktionsfasen og i distributionsfasen, energiforbrug i anvendelsesfasen og bortskaffelse/genanvendelse er i øjeblikket særligt iøjnefaldende.

Tabellen viser, hvor hovedparten af miljøbelastningen i de forskellige trin forekommer

Organisering af den videre indsats

Miljøministeriet nedsætter i løbet af 1997 et produktområdeudvalg, der skal udarbejde og iværksætte en handlingsplan for en produktorienteret miljøindsats overfor elektronikprodukter på det danske marked.

Udvalget kan få deltagelse fra:

	Importører/producenter af elektronikprodukter og af halvfabrikata til elektronikprodukter
	Repræsentanter for de forskellige virksomhedstyper inden for produktion af elektronikprodukter (telefoner, computere, TV, etc) - herunder udviklere og designere af elektronikprodukter
	Repræsentanter for de forskellige typer detailhandel, som sælger elektronikprodukter, og offentlige aftagere af elektronikprodukter
	Forbrugere og grønne organisationer
	Repræsentanter for arbejdstagerne
	Repræsentanter fra andre offentlige myndigheder
	Repræsentanter fra affaldsområdet - såvel kommunale som private
	Tekniske eksperter og konsulenter, der rådgiver virksomhederne i værdikæden om bl.a. miljøforhold

Målsætningerne i handlingsplanen kan omfatte følgende områder, hvor elektronikprodukters miljøegenskaber gennem ændring af deres design og brugsegenskaber, kan forbedres så at de:

	ikke indeholder lige så mange tungmetaller, ved at der anvendes ledende lime i stedet for meget miljøbelastende blylodninger
	indeholder færre forskellige materialer og er opbygget på en måde, som muliggør en høj grad af materialegenvinding
	bliver mindre energiforbrugende,
	får en længere leve- og anvendelsestid

Det skal understreges, at de ønskede egenskaber kan være indbyrdes modstridende.

C. Godstransport

Godstransport er udvalgt som indsatsområde, fordi det er et område, hvis bidrag til miljøbelastningen (CO₂, luftforurening og støj) er betydelige. Endvidere er godstransport valgt, fordi det er vigtigt at få erfaringer med produktindsatsen også inden for serviceerhvervene. Endelig er det et område, hvor det offentlige spiller en vis rolle som efterspørgere af godstransport og måske navnlig som udbydere af varetransport, ikke mindst i byerne (renovation, postvæsen m.v.)

Produktområdeprofil

Produktområdet omfatter godstransport med transportformerne: fly, skib, jernbane samt vare- og lastbiler.

I den internationale godstransport, dvs. ved transport mellem Danmark og udlandet, er skib den dominerende transportform med en andel på godt 85% af transportarbejdet (Transportarbejdet er produktet af lastens vægt og den tilbagelagde afstand). Godt 10% af transportarbejdet udføres med lastbiler, mens jernbanetransportens andel er i størrelsesordnen 2%. Skibstransporten har sin konkurrencemæssige styrke ved transporter af lavværdigods i større mængder og over længere afstande. Eksempelvis udgøres knap 60% af de godsmængder, der transporteres med skib, af faste og flydende brændsler.

Af det nationale godstransportarbejde udføres godt 80% med lastbiler. Skibstransportens andel er ca. 13% mens jernbanerne tegner sig for ca. 5%. Lastbiltransport er den dyreste af de nævnte transportformer. Når denne transportform alligevel er dominerende i den nationale transport, skyldes det dens styrke på andre konkurrenceparametre så som hyppighed, præcision, sikkerhed og fleksibilitet.

Udfra en miljømæssig betragtning er lastbiltransport den mindst effektive transportform. Lastbiltransporten udgør ca. 20% af det samlede nationale og internationale godstransportarbejde, mens vejgodstransporten eksempelvis tegner sig for ca. 75% af CO₂ -emissionerne.

Indsatsen for at minimere miljøbelastning fra godstransport må derfor tage udgangspunkt i vejgodstransporten. Nedenstående produktområdeprofil er afgrænset til godstransport på vej.

Den nationalt transporterede godsmængde med lastbiler over 6 tons udgjorde i 1993 i alt knap 175 mio. tons gods. Heraf stod vognmændene for 125 mio. tons eller 72% mens den resterende del foregik som firmakørsel. (Kørsel udført med virksomhedens egne biler.).

I 1992 var der godt 11.000 momsregistrerede virksomheder indenfor vejgodstransport. Tallet dækker over vognmandsforretninger, flytteforretninger og andre transportforretninger. Hovedparten af disse virksomheder er vognmandforretninger. Vognmændenes andel heraf udgør op mod 90%. Af de momsregistrere vejgodstransporterende firmaer havde ca. 55% en omsætning på mindre end 0,5 mio. og 7,5% en omsætning på over 5 mio. kr. 74% af virksomhederne var enkeltmandsfirmaer. Erhvervet er således præget af mange små virksomheder. Ca. 75% af arbejdsstederne havde i 1992 under 5 beskæftigede. Godstransport på vej beskæftiger i alt ca. 45.000 personer svarende til ca. 1/3 af samtlige beskæftigede i transportsektoren. Heraf er 34.500 beskæftiget i vognmandserhvervet.

I Erhvervsfremmestyrelsens ressourceområdeanalyse om transport og forsyning fra 1992 konkluderes bl.a., at de mange små virksomheder spiller en vigtig rolle som underleverandører for større virksomheder, fordi de opererer som fleksibel kapacitet. På den anden side udgør de små virksomheder en barriere for at udvikle kompetencen i erhvervet med hensyn til transportservice og brug af ny viden.

I analysen vurderes det også, at udviklingen frem mod øget liberalisering og deregulering vil betyde en skærpet konkurrence for vognmændene både i EU og på hjemmemarkedet. På den anden side vurderes den danske konkurrenceevne som rimeligt god, hvilket bl.a. ses af at 74% af import- og eksportmængderne samlet set transporteres af danske firmaer.

Vognmandsbranchen er organiseret i Danske Vognmænd, Foreningen af Danske Eksportvogmænd, og Vognmændenes Arbejdsgiverforening. Af øvrige organisationer indenfor produktområdet kan nævnes: SID, Danmarks Rederiforening, DSB gods.

Godstransports miljøegenskaber

En tilbundsgående analyse af miljøbelastningen fra godstransport omfatter livscyklusanalyser af miljøpåvirkningerne i de fire faser: råvareproduktion, produktion, drift og bortskaffelse for hver af transportsektorens elementer: trafikanlæg, drivmidler og transportmidler. En analyse af denne art viser, at miljøbelastningen i alt væsentligt skabes af transportmidlerne, mens belastningen fra trafikanlæg og drivmidler for de fleste miljøproblemers vedkommende er ubetydelige. Endvidere viser analysen, at miljøbelastningen er størst i driftsfasen. Det skønnes for eksempel, at 80% af transportsektorens samlede energiforbrug stammer fra driftsfasen, ligesom luftforurening og støj hovedsageligt stammer fra driftsfasen.

Organisering af den videre indsats

Etableringen af et produktområdeudvalg må tage udgangspunkt i de initiativer som allerede er i gang eller som forventes at blive igangsat i nærmeste fremtid.

Erhvervsministeriet har som led i arbejdet med ressourceområdet transport/forsyning nedsat en transport- og logistikgruppe, hvis primære formål er at diskuterer erhvervspolitiske målsætninger for ressourceområdet. I denne gruppe diskuteres også miljømæssige spørgsmål i den udstrækning, de indgår som naturlige led i den erhvervspolitiske diskussion. Hertil kommer, at Erhvervsministeriet har sektoransvaret for søtransporten.

Miljøstyrelsen har det overordnede ansvar for miljøstyring og dermed for de producerende virksomheders forbrug af godstransport. Herudover er Miljøstyrelsen en væsentligt medspiller når det drejer sig om offentlige indkøb, certificering/miljømærkning, miljøstyring i virksomheder osv. indenfor produktområdet.

Som opfølgning på Regeringens handlingsplan for reduktion af transportsektorens CO₂ -udslip vil trafikministeriet bl.a. indlede en dialog med godstransporterhvervet med henblik på en miljømæssig optimering af godstransporten. Trafikministeriet har sektoransvaret for godstransporterhvervet, både hvad angår vejtransport, jernbanetransport og flytransport, og det er derfor naturligt at trafikministeriet tager initiativ til denne dialog. Trafikministeriet vil integrere arbejdet med produktorienteret miljøstrategi i dialogen med godstransporterhvervet. Trafikministeriet har ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til, hvordan indsatsen overfor produktorienteret miljøstrategi skal gennemføres. Nedenstående forslag til deltagerkreds og målsætninger for en handlingsplan, skal derfor alene betragtes som inspiration til de videre overvejelser om organisering af indsatsen.

Deltagerkredsen kan eventuelt omfatte:

	Udbydere af godstransportydelser (DSB, vognmænd, speditører etc.)
	Større offentlige og andre aftagere af godstransportydelser
	Forbrugere og grønne organisationer
	Repræsentanter for arbejdstagerne i transportkæden
	Repræsentanter fra andre offentlige myndigheder
	Rådgivere for virksomhederne i værdikæden om bl.a. miljøforhold (konsulenter, revisorer m.v.)

Målsætningerne i handlingsplanen kan omfatte følgende områder, hvor miljøegenskaberne ved godstransport kan forbedres så:

	Udnyttelsen af køretøjernes transportkapacitet forbedres væsentligt
	Miljøbelastning og energiforbrug pr. kørt kilometer mindskes væsentligt
	Mindre miljøbelastende transportformer (skib og jernbane) opprioriteres

Handlingsplanen kan blandt andet tage udgangspunkt i de forskellige handlingsplaner, der er lavet for den samlede transportsektor.