[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Bund]
En styrket produktorienteret miljøindsats
Bilag 2
Bilag til kapitel 7.2: DEN MILJØMÆSIGE DAGSORDEN
Formålet med dette bilag er at supplere gennemgangen i kapitel 7.2 af den miljømæssige dagsorden med en grundigere gennemgang af de centrale, prioriterede miljøproblemer, som produktindsatsen er rettet mod. Det skal i den forbindelse understreges, at redegørelsen i dette bilag udelukkende er af oversigtsmæssig karakter, og redegørelsen fastsætter således ikke nye eller reviderede målsætninger for de enkelte emissioner/miljøproblemer. Samtidigt skal det pointeres, at de pågældende målsætninger ikke nødvendigvis er gengivet med det præcise oprindelige ordvalg fra de pågældende politiske miljømålsætninger.
Præsentationen omfatter både årsagerne til problemerne, de langsigtede fastsatte miljømålsætninger og de politiske samt hvilken adfærd, der forventes af aktørerne. En række sundhedsproblemer er også omfattet af nedenstående.
De væsentlige miljøproblemer omfatter:
A. Drivhuseffekten
B. Ozonlagsnedbrydning
C. Fotokemisk oxidation
D. Næringsstofbelastning
E. Forsuring
F. Brug og spredning af miljø- og sundhedsfarlige stoffer
G. Brug og påvirkning af ressourcer
Buketten af væsentlige miljøproblemer er velkendt og beskrevet i en række sammenhænge, eksempelvis i "Natur- og Miljøpolitiske redegørelse 1995", Miljø- og Energiministeriet, "Miljø og samfund - en status over udviklingen i miljøtilstanden i Danmark", Miljøministeriet 1993, "Tal om natur og miljø", Danmarks Statistik og Miljøministeriet 1994 og "Baggrund for miljøvurdering af produkter", Instituttet for Produktudvikling, DTU 1996.
Ovenstående referencer er anvendt i forbindelse med nedenstående beskrivelser af de 7 centrale miljømæssige problemstillinger, hvor der kun er medtaget de oplysninger, som vurderes at være relevante for:
 | Kendskab til hvad der bør være de langstigtede mål for en indsats. |
| Kendskab til de aktuelle politisk forpligtende mål i de forskellige handlingsplaner. |
| Kendskab til hvilke forventninger der er til forskellige aktørers adfærd og indsats. |
De langsigtede målsætninger for indsatsen bygger alle på intentionen om, at belastningen skal holdes inden for det økologiske råderum, således at der ikke forurenes mere, end de økologiske kredsløb kan omsætte, og at forbruget af ressourcer enten ikke overstiger hastigheden for gendannelsen af ressourcen eller ikke forringer betingelserne for de kommende generationer.
Det aktuelle politisk vedtagne globale mål for drivhusgasserne under FN's klimakonvention har i dag karakter af en hensigtserklæring om at standse væksten i atmosfærens indhold af drivhusgasser på koncentrationsniveauer, der ikke giver farlige klimaændinger. Beregninger udført på basis af scenarier opstillet af FN's klimapanel viser, at såfremt CO2 koncentrationen skal stabiliseres på et niveau på 450 ppmv (milliontedel af rumfanget), som realistisk må anses for at være det absolut lavest opnåelige, kræves der en halvering i udledninger fra gruppen af industrilande år 2030 i forhold til 1990, forudsat at det er muligt inden for 20-30 år via bl.a. teknologioverførsel at sikre tilsvarende reduktioner i udviklingslandene. Konklussionen fra FN's klimapanel er også forpligtende for Danmark.
Den aktuelle danske politiske målsætning omfatter et mål fra 1990 (Energi 2000) om at reducere den danske CO2 udledning med 20 % inden år 2005 ( i forhold til 1988). I denne målsætning indgår målsætningen for transportsektoren om en stabilisering i år 2005 på 1988-niveauet. Der skal altså ske betydelige reduktioner i den øvrige energisektor, for at det samlede mål kan nås. For transportsektoren er det desuden målsætningen, at CO2 -emmisionen skal være reduceret med 25 % inden år 2030.
Det fremgår, at der er i dag er en betydelig uoverensstemmelse mellem den langsigtede globale målsætning og de politisk fastsatte målsætninger i Danmark. I 1997 skal der vedtages en ny protokol under Klimakonventionen. Foreløbig er der lagt op til, at der fastsættes nye bindende målsætninger og delmål for forskellige drivhusgasser og sektorer. Danmark vil i overensstemmelse med Folketingets dagsorden af 30. april 1996 i de internationale klimaforhandlinger arbejde for en målsætning om og tilvejebringelse af betingelser for, at højtudviklede industrilande skal tilstræbe at halvere deres CO2 -udledninger før 2030 set i forhold til 1990.
Endvidere vil der i Danmark i løbet af 1997 blive forhandlet med industrien om en afvikling af HFC'er over en 10-årig periode. HFC'erne er kraftige drivhusgasser, hvis anvendelse i Danmark i dag udgør 2 % af bidraget fra CO2 til drivhuseffekten.
Adfærdsforventninger
Det fastsatte danske mål for reduktion af CO2 -udledningerne er baseret på en lang række danske initiativer og forventninger til adfærd, hvoraf nogle af de væsentlige er beskrevet herunder: Energi 21 og Regeringens handlingsplan for transportsektorens CO2 udslip:
Den enkelte husholdning og det offentlige bør spare yderligere på elforbruget ved køb af mindre elforbrugende apparater, ved at gå bort fra brug af el til opvarmning og ved at forbedre bygningers isoleringsstandard. Denne adfærd skal især fremmes ved introduktion af en frivillig energimærkeordning, ved at fremme energimærkning i EU-regi, via tilskud bl.a. til konvertering til fjernvarme eller naturgas og ved lovkrav om energimærkning og udarbejdelse af energispareplaner for bygninger.
Forbrugerne bør vælge mere energieffektive biler bl.a. på baggrund af oplysningskampagner og evt. en mærkningsordning, og myndighederne vil arbejde på, at der indgås en aftale mellem EU og den europæiske bilindustri om reduktion af CO2 udledningen fra nye biler.
Godstransporterhvervet skal gøres mere energieffektivt (og mindre miljøbelastende) specielt ved en bedre udnyttelse af last- og varebiler. Her kan der evt. blive tale om at indgå en frivillig aftale.
Transportområdet er iøvrigt kendetegnet ved, at mange forhold, det er vanskeligt at regulere, er af afgørende betydning for sektorens miljøbelastning. Derfor er der især behov for at fokusere på de transportmæssige følger af beslutninger hos enkeltpersoner, offentlige myndigheder eller af private virksomheder. For så vidt angår de nationale og regionale myndigheder bør disse i forbindelse med planlægningsopgaver være meget opmærksomme på at forbedre mulighederne for, at disse aktører kan udvise mere hensigtsmæssig transportadfærd.
De politiske reduktionsmål er fastlagt særskilt for i- og u-lande i Montreal-protokollen under FN's miljøprogram (UNEP), som senest er blevet strammet i 1995. Da de fastsatte globale reduktionsmål er væsentligt svagere for udviklingslandene, og da der må forventes betydelig vækst i disse landes anvendelse af ozonlagsnedbrydende stoffer, vil disse landes medvirken til problemet vokse betydeligt, inden de ligeledes afvikler anvendelsen.
Montreal-protokollen skal revideres igen i 1997, og det forventes, at specielt reglerne for u-landenes afvikling strammes. Danmark vil arbejde herfor i de kommende internationale forhandlinger. I Danmark kan der evt. blive tale om at stramme tidsfristen for afvikling af HCFC'er.
Den danske indsats over for anvendelsen af ozonlagsnedbrydende stoffer tager som tidligere nævnt udgangspunkt i væsentligt skrappere reduktionsmål på området. Den resterende afvikling af brugen af HCFC'erne, triclorethan og metylbromid er på vej. Stofferne bliver i høj grad erstattet af stoffer, som kendes i forvejen i naturen. Kulbrinter erstatter CFC og HCFC i aerosoldåser, til opblæsning af polyurethanskum og som kølemiddel i husholdningskøleskabe. Vand benyttes til rensning af elektronik og naturlige gasser benyttes til erstatning af halon som brandslukningsmiddel. Drivhusgassen HFC har dog erstattet CFC og HCFC inden for visse formål - især som kølemiddel og opløsningsmiddel. Naturlige kølemidler (ammoniak, kulbrinte, vand og CO2) forventes at erstate HFC i løbet af de næste 10 år. HFC til opblæsning af polyurethanskum forventes at blive erstattet med CO2.
Gamle køleskabe og frysere skal ifølge en aftale indgået mellem aktørerne på området fra 01.01.1997 indsamles med henblik på bl.a. aftapning og destruktion af ozonlagsnedbrydende stoffer.
Adfærdsforventninger
Som det fremgår af ovenstående, er de kommende teknologier til substitution af de ozonlagsnedbrydende stoffer i vidt omfang introduceret i dag. Også for de sidste områder bør de nye renere teknologier udvikles og afprøves i samarbejde mellem producenter og brugere.
For så vidt angår indsamling af gamle køleskabe og frysere, er det specielt forhandlerne og kommunerne, der skal sikre, at der sker den rigtige håndtering.
Endelig bør danske firmaer indenfor branchen arbejde på at eksportere udviklede renere teknologi løsninger på områder samt at overføre know how til u-landene.
Den langsigtede regionale målsætning for fotokemisk oxidation omfatter elimination af skader på mennesker og økosystemer. Det er imidlertid ikke muligt på en simpel måde at omsætte denne målsætning i konkrete krav til reduktion af udledningerne af de forskellige medvirkende stoffer, der indgår i et kompliceret samspil. Det skal derfor blot konstateres, at erkendte skader på vegetation og på mennesker under smog-episoder viser, at miljøets bæreevne allerede er overskredet.
Geneve-konventionen under FN's økonomiske kommision for Europa (UNECE) har som regionalt reduktionsmål fastsat, at de nationale udledninger af flygtige organiske forbindelse fra alle kilder inden år 2000 skal være reduceret med 30 % i forhold til niveauet i 1985. Og EU er på vej med et direktiv om begrænsning af VOC indholdet i maling, lak og autoplejemidler.
Ud over UNECE's reduktionsmål har Danmark fastsat nationale reduktionsmål på to områder. Handlingsplanen "Trafik 2005" indeholder en målsætning om 40 %'s reduktion i udslippet af VOC fra trafikken i år 2000 og om 60 %'s reduktion før år 2010. Og den danske VOC-aftale fra 1995 fastsætter reduktionsmål for en række branchers og enkelt virksomheders emissioner af VOC. Den samlede effekt ved opfyldelse af aftalen vil være en reduktion af den danske industris VOC-udledninger på 40% i år 2000 i forhold til 1988-niveauet. Målene skal nås ved skærpede udstødningsnormer for forskellige bilkategorier, skærpede brændstofkrav samt begrænsning af udslip af benzindampe ved lagring, distrbution og tankning.
Der findes ingen aktuelle målsætninger for en samlet reduktion af brugen af organiske opløsningsmidler eller brugen af opløsningsmiddelbaserede produkter - herunder specielt maling og lak til bygninger samt rengøringsprodukter.
Adfærdsforventninger.
Målene i "Trafik 2005" skal især nås via en række tiltag, som retter sig imod fremstilling af biler og fremstilling og distribution af brændstof. Den enkeltes muligheder for at gøre en indsats handler især om planlægning af transportbehov og om valg af transportformer, herunder øget brug af kollektive transportformer.
Indsatserne for at reducere industriens emissioner af organiske opløsningsmidler omfatter bl.a. ændringer af en lang række industrielle processer og brug af alternative produkter med mindre indhold af opløsningsmidler, bl.a. inden for autobranchen, møbelbranchen, nærings- og nydelsesmiddelbranchen, farve- og lakbranchen og den grafiske branche.
Hvad angår brugen af produkter baseret på opløsningsmidler, så bør såvel private som offentlige indkøbere, bygningsmalere, forbrugerne og detailhandlen efterspørge de opløsningsmiddelfattige alternativer, der findes inden for specielt maling og lak samt rengøringsmidler.
De langsigtede målsætninger for tilførslerne af næringsstoffer via vand og luft er, at de skal reduceres til et niveau, hvor der ikke sker nogen væsentlig menneskabt påvirkning af økosystemerne. Dette niveau kan ikke umiddelbart fastlægges, men en opgørelse af, hvor store andele af de samlede næringsstoftilførsler, mennesket i dag forårsager, kan give visse antydninger. Den menneskeskabte fosfortilførsel til søer og kvælstoftilførslen til marineområder via både luft og vand udgør således i dag henholdsvis over 2/3 og over 90 % af den samlede belastning. Grundvandsmagasinerne vurderes at være mindre følsomme for kvælstofberigelse end overfladevandene. Og den menneskeskabte kvælstoftilførsel via luften til landøkosystemer udgør 95 % af tilførslen af kvælstofoxiderne og 85 % af tilførslen af ammoniak.
OSPAR-konventionen fastlægger et regionalt reduktionsmål for belastningen af overfladevand med næringssalte på 50 % for perioden 1985-95. I forbindelse med EU's nitratdirektiv er hele Danmark blevet udpeget som ét sårbart område, hvor grundvandet iflg. definitionen indeholder eller kan komme til at indeholde mere end 50 mg nitrat/liter. De forpligtelser, der følger hermed, opfyldes med Vandmiljøplanen og Handlingsplan for et bæredygtigt landbrug, som sammen med "Regeringens ti-punkts program til sikring af Danmarks grundvand og drikkevand" er de tre/to væsentligste nationale handlingsplaner/strategier, vedr. forurening af vandmiljøet med næringssalte.
I Handlingsplan for et bæredygtigt landbrug er målsætningen 50 %'s reduktion af landbrugets kvælstofudledninger inden år 2000 i forhold til 1985. Ti-punkt programmet, der bygger på en målsætning om, at Danmarks vandforsyning fortsat skal være baseret på uforurenet grundvand, indeholder en målsætning om en halvering af nitratforureningen inden år 2000 samt indsatser for at beskytte grundvandet mod bl.a. nedsivning af nitrat ved beskyttelse af særlige drikkevandsområder og øget skovrejsning og naturgenopretning.
Et andet punkt i grundvandsstrategien lægger op til, at der lokalt i forbindelse med regionplanerne udpeges de grundvandsressourcer, som i særlig grad skal sikre den fortsatte drikkevandsforsyning. Og Handlingsplan for bæredygtigt landbrug lægger op til at beskytte grundvandet i særligt følsomme landbrugsområder ved krav om nedsat gødskning. Disse områder udpeges af amterne. Endelig fastsætter amternes recipientkvalitetsplaner individuelle mål for kvaliteten af ferske og marine overfladevande.
Adfærdsforventninger
Efter at de danske renseanlæg er blevet udbygget i overensstemmelse med Vandmiljøplanen, er det især landmændene og de lokale myndigheder, som skal gøre en indsats i forhold til næringsstofbelastning af overfladevand og grundvand. De regionale myndigheder skal udpege de forskellige arealtyper, der er beskrevet ovenfor, og landmanden skal overholde en række regler om opbevaring og anvendelse af husdyrgødning.
Herudover er der i landbruget mulighed for at opnå støtte til dels at tage landbrugsjord ud af drift, dels at ekstensivere driften på forskellige måder. Sidst men ikke mindst bør der ikke fodres med flere næringsstoffer, end dyrene har behov for, og der bør arbejdes for en forbedret udnyttelse af husdyrgødningen i alle led fra stalden ud til planterne. Det igangværende arbejde i landbrugskredse for at fremme integrering af miljø- og ressourcestyring i landbrugsdriften og for at udvikle nye fodernormer er vigtigt initiativer i denne sammenhæng.
Yderligere forbedringer i søernes (og vandløbenes) tilstand vil kræve indsatser overfor regnvandsbetingede udløb, spildevand fra spredt bebyggelse og udledninger fra dambrug.
Den langsigtede regionale målsætning for forsuring bygger på en reduktion af belastningen til et niveau (kritisk belastning), som hverken på kort eller lang sigt forårsager forsuring af vand eller jord eller forårsager forsuringsskader på planter. En konkretisering af denne målsætning for de skadinaviske lande betyder at SO2 og NOx -depositionerne skal reduceres med 95 %, og ammoniak depositionen skal reduceres med 85 %.
De internationalt fastsatte politiske målsætninger på området vedrører kun SO2 og NOx. Under FN's økonomiske kommite for Europa, UNECE, fastsætter en ny svovlprotokol fra 1994, at forskellene på depositionen og den kritiske belastning i de enkelte medlemslande skal reduceres med 60 % inden år 2000. UNECE's NOx-rotokol forpligter Danmark til 30 %'s reduktion i perioden 1986-98.
UNECE's svovlprotokol betyder, at den danske målsætning for reduktion i svovludledninger er på 80 % for perioden 1980-2000. For NOx fastsætter "Trafik 2005", at transportsektoren inden år 2000 skal nå en reduktion på 40 % og inden år 2010 en reduktion på 60 % i forhold til 1988.
Adfærdsforventninger
Med hensyn til SO2 og NOx er der tale om en stram regulering af elværkernes udslip i kraft af den eksisterende kvoteordning og med hensyn til SO2 endvidere i kraft af en svovlafgift. Elværkerne vil skulle etablere yderligere forbrændingstekniske og røggasrensende foranstaltninger for at nå de givne mål.
Den øvrige reduktion af NOx-udslippet skal især nås ved fastsættelse af skærpede normer for NOx-emissionen fra biler og ved ændringer i transportadfærden (valg af behov og form) samt evt. ved at busdrift omlægges til at anvende naturgas som drivmiddel.
F. Brug og spredning af miljø- og sundhedsskadelige stoffer
Den langsigtede målsætning for anvendelsen af kemiske stoffer og produkter er, at disse stoffers påvirkning af miljø og sundhed skal reduceres til et niveau, hvor miljøkvaliteten og sundhedstilstanden ikke gradvist forringes.
Den overordnede målsætning er at minimere belastningen af mennesker og miljø fra kemiske stoffer i deres livscyklus mest muligt, ved at koncentrationerne af kemiske stoffer i miljøet samt eksponeringen af mennesker reduceres mest muligt.
Da en del kemiske stoffer transporteres over meget lange afstande via luften og/eller vandet, findes der i dag inden for det kemiske område en række internationale aftaler og konventioner om indsatser overfor/afvikling af brugen af udvalgte kemiske stoffer og produkter. I Kemikalieredgørelsen findes en samlet oversigt over disse aftaler og over, hvilke kemiske stoffer (inklusive pesticider), der er omfattet af aftalerne. Mange af stofferne er det allerede forbudt at anvende i Danmark - hvilket også fremgår af kemikalieredgørelsen (dennes bilag 2).
To politiske beslutninger har særlig relevans for den danske indsats. Dels blev det på den sidste Nordsøkonference i efteråret 1995 besluttet, at deltagerlandene skal arbejde for, at tilførslerne til Nordsøen af miljøfarlige stoffer bliver bragt til ophør indenfor en generation. Deklarationen fra konferencen lægger bl.a. vægt på, at det i dag specielt er tab af miljøfremmede stoffer fra diffuse kilder, der udgør et problem, og der lægges vægt på initiativer til udvikling af mindre miljøbelastende produkter og substitution af farlige kemikalier. Der vil blive udarbejdet en dansk Nordsøhandlingsplan, som skal omfatte den danske indsats for, at denne og andre målsætninger fra konferencen nås.
Dels vedtog Folketinget i november 1995 en motiveret dagsorden om den fremtidige miljøpolitik, hvor udfasning af miljøfremmede stoffer er anført som et højt prioriteret område. "Listen over uønskede stoffer", der udsendes af Miljø- og Energiministeriet er udarbejdet som et led i opfølgningen på disse beslutninger, idet listen skal bidrage til et mere langsigtet perspektiv på den danske indsats for at begrænse anvendelsen af miljø- og sundhedsfarlige stoffer.
"Listen over uønskede stoffer" udpeger ialt ca 150 stoffer. Disse stoffer er udvalgt enten ud fra en systematisk behandling af foreliggende oplysninger, der vurderer, at stofferne er årsag til en væsentlig belastning af miljø og sundhed i dag, fordi de har særligt betænkelige sundheds- eller miljømæssige egenskaber og markedsføres i mængder på over 100 tons pr. år på det danske marked, eller fordi de er udvalgt for en indsats enten i Danmark eller i forskellige internationale sammenhænge på baggrund af oplysninger om stoffernes uønskede egenskaber. De udpegede stoffer er således problematiske.
Med udgangspunkt i "Listen over uønskede stoffer" skal der på baggrund af en række nærmere vurderinger udpeges de stoffer, der i første omgang vurderes at være anvendelsesreguleret i utilstrækkeligt omfang.
For bekæmpelsesmidlerne fastlægger Pesticidhandlingsplanen fra 1986 dels en målsætning om at halvere den forbrugte mængde aktivstoffer, dels behandlingshyppigheden inden 1997, dels en målsætning om at fjerne de mest miljø- og sundhedsfarlige pesticider.
Adfærdsforventninger
Hvis kemikaliernes belastning af miljø og mennesker skal reduceres i overensstemmelse med ovenstående målsætninger, kræves det, at der fokuseres på alle trin i kemikaliernes livscyklus, og at der primært satsets på substitution af farlige kemikalier til kemikalier med kendte og mindre farlige egenskaber. Sekundært skal problemerne søges løst ved genanvendelse, rensning og/eller kontrolleret deponering, således at kemikalierne så vidt muligt holdes i lukkede kredsløb og i hvert fald ikke spredes unødigt. I forbindelse med produktstrategien er især tiltag vedrørende øget tilvejebringelse og spredning af viden om kemikaliers egenskaber samt indsatser for substitution af farlige kemikalier relevante.
Producenter og aftagere af produkter bør være særligt opmærksomme på de stoffer, der står opført på "Listen over uønskede stoffer" med henblik på at undersøge mulighederne for substitution af disse. Det er dog også vigtigt at være opmærksom på, at listens oplysninger om anvendelsesområder for de enkelte kemikalier ikke er udtømmende, og at de listede kemikalier godt kan indgå i andre produktgrupper end de nævnte.
Miljøstyrelsen udgiver desuden en "Effektliste", der omfatter ca. 1100 stoffer med uønskede egenskaber, som enten optræder på det danske marked, eller produceres i store mængder i EU. Effektlisten, der udgør en del af grundlaget for "Listen over uønskede stoffer", indeholder en lang række stoffer, som måske ikke udgør et problem i dag, fordi de har en mindre anvendelse, men som man bør forsøge at undgå bliver taget i brug i større omfang, f.eks. i forbindelse med erstatning af andre miljø- eller sundhedsskadelige stoffer eller ved udvikling af nye produkter. Denne liste bør bruges af producenter og i visse tilfælde af professionelle aftagere for at sikre, at alternativerne til identificerede, uønskede stoffer har mindre alvorlige sundheds- eller miljøfarlige egenskaber.
Særligt bør der satses på at substituere til stoffer, som er vides ikke at udgøre en risiko for miljø og sundhed.
Udover af benytte ovenstående muligheder samt listen over farlige stoffer og forskellige organisationer og institutioner, der yder forbrugervejledning på miljøområdet bør både producenter, handelsleddet og forbrugerne generelt efterspørge oplysninger om indholdet og brugen af miljø- og sundhedsfarlige stoffer i produkter.
Indsatsen for øget substitution omfatter udvikling af produkter, med indhold af mindre miljø- og sundhedsfarlige kemikalier samt sikring af udbud og efterspørgsel af disse produkter.
Ved substitution af farlige stoffer ved produktudvikling bør der ud over alternativernes farlighed også fokuseres på de samlede effekter for produktets livcyklus ved produktændringerne. Stoffer, hvis effekter på miljø og sundhed er ukendte, bør så vidt muligt undgås - især hvis disse stoffer rent - ligner de uønskede stoffer.
Fra arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne er der en lang række eksempler på, at en gennemgang af en virksomheds kemikalieanvendelse har gjort det muligt at reducere antallet af forskellige stoffer meget kraftigt, fordi de forskellige stoffer blev anvendt mere af gammel vane end med en funktionel begrundelse.
De udviklede produkter bør udbydes så bredt som muligt. Større detailhandelskæder bør således etablere en politik om, at mindre miljøbelastende alternativer kan findes på hylderne.
Professionelle som private indkøbere/forbrugere bør efterspørge de varer, som f.eks. miljømærker eller miljøvejledningerne til indkøberne udpeger som værende blandt de bedste alternativer. Disse forbrugere vil også med udbyttet kunne foretage en gennemgang og reduktion i antallet af anvendte kemikalier, og de bør være opmærksomme på at sikre rigtig brug - herunder dosering af kemikalierne.
G. Brug og påvirkning af ressourcer
I det følgende beskrives problemer og miljømæssige målsætninger knyttet til brugen og påvirkningen af fornyelige og ikke fornyelige ressourcerer. Fornyelige og ikke fornyelige ressourcer beskrives i sammenhæng, da de to typer af ressourcer ofte kan erstatte hinanden, og ressourceudnyttelsen anskues enten globalt, regionalt eller lokalt afhængig af, hvilket marked,der handles på. Der fokuseres specielt på metaller, på fossile brændsler, på danske mineralske ressourcer, på grundvandet og på arealet - herunder grundlaget for produktion af fødevarer og træ, samt grundlaget for bevarelse af den biologiske mangfoldighed. Til slut er forventningerne til adfærd beskrevet for den samlede ressource problematik.
Metaller
Metaller er en globale økonomisk betydningsfulde ressource, hvor forsyningshorisonten på verdensplan umiddelbart er det bedste udgangspunkt for en udpegning af de vigtigste problemer. Denne størrelse kan opgøres med udgangspunkt i aktuelle, kendte resserver, der kan udnyttes med økonomisk udbytte, samt den aktuelle forbrugsrate. En afgrænsning ved en forsyningshorisont på under 50 år betyder prioritering af metallerne zink, kobber, nikkel, bly og tin. (20, 36, 50, 20 og 27 år).
For en lang række metaller, der anvendes i mindre mængder til mere specielle formål findes bl.a. pga handelsinteresser ingen pålidelige data om den årlige produktion, hvorfor det heller ikke er muligt at fastlægge en forsyningshorisont. Men det er muligt, ved f.eks. produktsammenlligninger på baggrund af kendskab til de samlede ressourcer af disse specielle metaller, at vurdere produkternes relative bidrag til ressourcetrækket.
De 5 tidligere nævnte metaller genanvendes i dag i et omfang på mellem 75 og 90 %. De resterende metalmængder er typisk indeholdt i mere sammensatte produkter eller i husholdningsaffaldet og dermed relativt svære at få fat på.
Som beskrevet i det foregående, kan der ikke fastsættes noget bæredygtigt niveau for udnyttelse af metallerne. En målsætning om at reducere produktionen af primære ressourcer med f.eks. 50 % på verdensplan i forhold til 1990 niveauet og frem til år 2030 samt anerkendelse af lighedsprincippet vil føre til et reduktionskrav til det europæiske forbrug på 80-90 %. Reduktionsmålet for Europa afspejler således i høj grad den omfordeling af forbruget, som en lige adgang til ressourcerne vil betyde.
Der er ingen aktuelle forpligtende målsætninger for det danske træk på verdens metalressourcer. Handlingsplan og strategier på affaldsområdet omfatter dog målsætninger om minimering af indholdet af kobber, nikkel og bly i affald samt om at øge genanvendelse af disse metaller.
Fossile brændsler
Også fossile brændsler betrages som økonomisk meget betydningsfulde globale ressourcer. For de to vigtigste - kul og olie - er forsyningshorisonten med udgangspunkt i det aktuelle forbrug opgjort til henholdsvis ca 245 og 45 år. Forsyningshorisonten for naturgas er opgjort til 66 år. Naturgas bør betragtes som en regional ressource pga de særlige transportforhold.
Det største ressourceproblem blandt de fossile brændsler knytter sig til olien, der dels har den korteste forsyningshorisont og dels er en mere højværdig ressource, fordi den har så mange forskellige anvendelser - og især indenfor transportsektoren - dårligt kan erstattes på kort sigt.
De aktuelle danske politiske målsætninger af relevans for energi- og transportsektorens forbrug af fossile brændsler er beskrevet under de foregående afsnit om drivhuseffekt og forsuring, idet de retter sig mod disse miljøproblemer.
Arealet
Arealerne bør hovedsageligt betragtes som en regional ressource. De udgør produktionsgrundlaget for næsten al menneskets føde, tømmer og papirmasse, visse tekstiler og energiafgrøder, og de skal udgøre grundlaget for de forskellige økosystemer og disses plante- og dyrearter.
Arealet er også en begrænset og økonomisk betydningsfuld ressource, og der er ofte tale om indbyrdes konkurrence mellem forskellige af de ovennævnte arealanvendelser, der kan være tale om, både inden for en given region og imellem regioner. De økonomisk vigtigste arealressourcer mht produktion udgøres af den frugtbare/dyrkbare jord og af områder egnet til græsning.
En bæredygtig arealanvendelse forudsætter, at de menneskelige behov for fødevarer, træ, bioenergi mv. kan tilfredsstilles regionalt uden, at udbredelsen eller frugtbarheden af de dyrkbare arealer forringes. Samtidig skal der levnes plads til sikring af stabile økosystemer uden for den menneskelige anvendelse og kontrol som f.eks naturskov, enge og heder. Arealanvendelsen bør endvidere ske på en måde, så den ikke påvirker miljøkvaliteten - herunder grundvand - jordkvalitet, overfladevand, luftkvalitet og biodiversitet negativt.
De aktuelle politiske målsætninger for den overordnede arealanvendelse fastsættes for landbrugsarealernes vedkommende især i forbindelse med EU's landbrugspolitik, hvor det er hensynet til den samlede landbrugsproduktion og indtjeningen i landbruget, som ønskes tilgodeset. I forbindelse med beskyttelsen af vandindvindingsområder forventes det, at der ved den fremtidige regionplanlægning vil ske udpegninger af områder med særlige drikkevandsinteresser eller særligt følsomme landbrugsområder m.v. for en mere ekstensiv drift, braklægning eller skovrejsning.
I de seneste år er der på en række områder med relation til skovbrugssektoren udarbejdet strategier og opstillet målsætninger bl.a. som en opfølgning på FN's konference om miljø og udvikling i Rio de Janerio i 1992, hvor skovområdet var et af de mest centrale emner, og som opfølgning på Helsinki-ministerkonferencen i 1993, hvor der blev vedtaget fire resolutioner, hvoraf de to vigtigste vedrører dels bæredygtig skovdrift, dels beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i skovene.
FN's biodiversitetskonvention fra 1992 fastslår generelt de nationale rettigheder til egne naturressourcer og forpligter landene til at udarbejde nationale strategier på området. Herudover findes en række mere specifikke internationale konventioner m.v., der retter sig imod bevarelse af vilde dyr og planters naturlige levesteder og mod beskyttelse af særligt truede dyre- og plantearter, som Danmark bl.a. udfylder via fredninger og etablering af vildtreservater.
Nøgleordene i den nationale og internationale skovpolitik er således bæredygtig skovdrift og beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i skovene, hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at det samlede skovareal i verden, og især i troperne, i en længere årrække har været i tilbagegang, og at skovenens sundhedstilstand svækkes af luftforurening.
Miljø- og Energiministeriet udsendte i 1994 en strategi for bæredygtig skovdrift. Strategiens hovedmålsætning er, at udviklingen af landets skove som helhed skal være bæredygtig. Endvidere vedtog Regeringen i 1987 en målsætning om en fordobling af det danske skovareal i løbet af 80-100 år.
Miljø- og Enerigministeriets "Strategi for danske naturskove og andre bevaringsværdige skovtyper" fra 1992 har til formål at sikre skovenes biologiske mangfoldighed bl.a. ved at sigte imod, at der senest år 2040 skal udlægges et areal med naturskov, urørt skov m.v. på et areal svarende til 10 % af Danmarks nuværende skovareal. Endelig har ministeriet en strategi for bevarelse af genetiske ressourcer hos træer og buske i Danmark fra 1994.
Danske mineralske ressourcer
Ud over olie og naturgas, som udvindes i Nordsøen, udvinder Danmark især råstofferne sand, grus og sten, der udgør 80 %, kridt og kalk, der udgør 12 % af råstofproduktionen i Danmark, samt salt. Råstofferne udvindes hovedsageligt fra landområder, (26 mio. m3 årligt for 90-93), men også fra havbunden (5,6 mio. m3 årligt for 1990-93). De udvundne mængder svinger i takt med samfundsudviklingen og udviklingen i bygge- og anlægsbranchen. Ca. 1/3 af forbruget af sand, sten og grus bruges til mørtel og betonstøbning, mens resten går til anlægsarbejder. Kalk og kridt bruges især i cement og som jordbrugskalk. Der udvindes således ialt 7-8 tons per dansker årligt!
Der er ikke knaphed på nogle af de ovenfor nævnte råstoffer i Danmark som helhed, men p.g.a. transportøkonomien ønskes råstoffer som oftest indvundet så tæt som muligt ved stedet, hvor de skal anvendes. Da både råstofressourcerne og anvendelsteder er ujævnt fordelt i landet, og da der skal tages hensyn til en række forskellige interesser ved udpegning af graveområder, vil der lokalt kunne opstå mangelsitutationer.
Indvinding, sortering og transport af råstofferne medfører forskellige påvirkninger af miljø og landskab. Der vil være tale om midlertidige effekter i form af luftforurening fra tung trafik, midlertidige grundvandssænkninger og gener ved gravearbejderne. Herudover vil der ske varige ændringer af jordoverfladen afhængig af efterbehandlingen på stedet.
Den langsigtede målsætning for udnyttelsen af de danske råstoffer omfatter lokal forsyning i det omfang afvejningen af andre hensyn muliggør det og således, at den ikke påvirker miljøkvaliteten negativt.
Råstofindvinding på land og i havet er reguleret via råstofloven, som skal sikre, at der tages hensyn til natur og miljø ved indvinding, men der er ikke fastsat deciderede mål på området. Frembringelse af sekundære råstoffer ved genanvendelse af affald fra bygge- og anlægsområdet er omfattet af handlingsplan for affald og genanvendelse 1996-2000.
Ferskvand
Ferskvand er en regional eller lokal ressource, da omkostninger ved at tranportere vandet hurtigt bliver for høje set i forhold til prisen på vandet. Samtidig kan forskellige importerede produkter dog medføre et betydeligt vandforbrug hidrørende fra produktion af råstoffer eller produktionsprocesser i udlandet (f.eks. papirprodukter eller afgrøder produceret vha kunstvanding).
Via det nationale overvågningsprogram er der i perioden 1990- 94 dokumenteret en stigning i grundvandets nitratindhold. I 1994 leverede 2/3 af vandforsyningerne vand med et nitratindhold på under 5 mg/l. Den vejledende grænse på 25 mg/l blev overholdt i 88 % af tilfældene, og i 3 % af tilfældene havde det leverede vand et nitratindhold over den tilladelige grænse på 50 mg/l.
Der er ligeledes fundet pesticider i grundvand i et omfang , som indikerer, at forureningen er et alvorligt problem. For så vidt angår de miljøfremmede stoffer fra affaldsdepoter mv. skønnes det, at ca 150 indvindingsboringer har måttet lukke pga et for højt indhold af disse stoffer.
Den langsigtede målsætning for forsyningen med ferskvand på globalt plan er, at menneskers behov for ferskvand kan tilfredsstilles regionalt uden at miljøkvaliteten påvirkes/forringes
EU's drikkevandsdirektiv fastsætter en grænseværdi for indhold af pesticider i drikkevand, som svarer til det mindste indhold, man kunne måle, da man fastsatte værdien. Det er altså er et udtryk for, at der slet ikke bør være pesticider i drikke vand. EU's nitratdirektiv udpeger hele Danmark som et sårbart område a.h.t. grundvandsbeskyttelsen.
Den aktuelle politiske målsætning for Danmarks vandforsyning er, at vandforsyningen forsat skal være baseret på uforurenet grundvand. Det danske "ti-punkts program til beskyttelse af grundvand og drikkevand" lister en række mål og initiativer, som skal sikre opfyldelsen af dette overordnede mål:
1. Særligt miljøskadelige pesticer skal fjernes
2. Pesticidafgift - forbruget af andre pesticier skal halveres.
3. Nitratforureningen skal halveres inden år 2000
4. Økologisk jordbrug skal fremmes
5. Beskyttelse af særlige drikkevandsområder
6. Ny jordforureningslov - affaldsdepoterne skal ryddes op
7. Øget skovrejsning og naturgenopretning skal beskytte grundvandet
8. En forstærket indsats i EU
9. Bedre kontrol af grundvand og af drikkevand
10. Dialog med landbruget
Adfærdsforventninger knyttet til brug og påvirkning af ressorucer
Producenter af produkter bør medvirke til, at produkters indbyggede indhold af energi, fornyelige- og ikke fornyelige ressourcer og ferskvand i forbindelse med brug i øget omfang søges opgjort ved livscyklusvurderinger og oplyst i forbindelse med udvikling og markedsføring af produkterne. Produkternes forbrug af vand og energi i brugsfasen skal ligeledes opgøres og oplyses i størst muligt omfang.
Ved udvikling af produkter bør mulighederne for at reducere ressourceforbruget knyttet til produkternes livscyklus - herunder mulighederne for at genanvende produkterne - overvejes under hensyntagen til produkternes eventuelle bidrag til effekter inden for andre centrale miljøproblemer. Producenter af fødevarer og af produkter baseret på tømmer, papirmasse, naturlige tekstiler og andre non-food afgrøder bør efterspørge råvarer fra områder, hvor råvarer produceres under størst mulig hensyntagen til bevarelsen af de lokale økosytemer.
Bygherrer og entreprenører bør arbejde for at minimere forbruget af danske mineralske råstoffer ved bygge- og anlægsarbejder samt at anvende råstoffer i de rigtige kvaliteter til det rigtige formål, så der spares på de gode ressourcer. Herudover bør arbejderne tilrettelægges m.h.p. at det til sin tid skal være så nemt så muligt at genanvende de brugte råstoffer i så ren en form som mulig. Parterne bør endvidere sørge for, at affald fra bygge- og anlægsområdet bliver sorteret og så vidt muligt genanvendes i området, hvor det er fremkommet. Kalkning bør ske på baggrund af behovsanalyser.
Detailhandlen bør i øget omfang sikre, at varer med de bedste ressourceegenskaber findes i produktsortientet, samt medvirke til, at det er muligt at identificere disse varer.
Danske forbrugere bør så vidt muligt efterspørge varer med de bedste ressourceegenskaber både med hensyn til det indbyggede (allerede forbrugte) indhold af ressourcer og med hensyn til produkternes evt. ressourceanvendelse i brugsfasen.
Forbrugerne bør endvidere efterspørge basisfødevarer, der er produceret i Europa og ved mindst mulig belastning af naturgrundlaget per ernæringsenhed. Vegetabilske fødevarer og fødevarer, der produceres under mere ekstensive forhold (som f.eks. økologisk jordbrug), er relevante i denne sammenhæng. For så vidt angår fødevarer og non-food produkter, som ikke produceres i Europa, bør der efterspørges varer, som er produceret under størst mulig hensyntagen til hensynet om bevarelsen af lokale økosystemer. Endelig bør energi- og vandforbrugende produkter selvfølgelig bruges med omtanke. Det bør overvejes om brugen helt kan undlades (af f.eks. tørretumbleren), og der bør slukkes og spares, hvor det er muligt.