Begrænsning af trafikstøj

8. Effekter og omkostninger

8.1 Oversigt over forudsætninger
8.2 Støjdæmpende effekt
8.2.1 Effekten af de enkelte regneeksempler
8.2.2 Effekt for boliger med 55-65 dB
8.2.3 Samlet effekt
8.3 Omkostningsberegninger
8.4 Konklusioner

I dette kapitel beregnes de samlede støjmæssige effekter af de forskellige regneeksempler og de økonomiske konsekvenser belyses. Beregningerne er baseret på de forudsætninger, som blev opstillet i kapitel 7.

8.1 Oversigt over forudsætninger

I Tabel 8.1 er vist en oversigt over den støjreducerende effekt, som forudsættes for de enkelte virkemidler, jf. forrige kapitel.

Tabel 8.1: Forudsat effekt af virkemidlerne, fordelt på vejkategorier ( dB).

Noter*: Effekten afhænger af hvilke boliger der udvælges. Stor effekt for den enkelte bolig.

8.2 Støjdæmpende effekt

8.2.1 Effekten af de enkelte regneeksempler

I nedenstående figur og tabel er resultatet af virkemiddelanalyserne illustreret for antal støjbelastede boliger med 65 dB og derover:

Figur 8.1: Beregnet enkeltvis støjeffekt af virkemidler

Tabel 8.2: Beregnet enkeltvis støjeffekt af virkemidler

Note 1: Der er ikke foretaget en eksempelberegning i dette tilfælde.

Udfasning af de mest støjende dæk giver en forholdsvis stor effekt, hvilket hænger sammen med, at der er en effekt for næsten alle vejtyper. Specielt vil virkemidler, som har en effekt på boliger langs de overordnede byveje, have en markant støjreducerende effekt, idet disse boliger udgør 65% af samtlige boliger med en støjbelastning på 65 dB og derover.

Som det fremgår, kan der kun opnås en relativt lille effekt ved at udskifte vejbelægninger med 1-lags drænasfalt, selv hvis det fulde potentiale realiseres. Dette hænger sammen med, at støjeffekten kun opnås på de større veje, hvor dæk-vejbanestøjen spiller en afgørende rolle for støjen. Der ligger således kun omkring 15% af boliger med støj på 65 dB og derover ved disse vejtyper.

Den mest markante effekt kan potentielt opnås ved udskiftning af vejbelægninger med 2-lags drænasfalt. Årsagen til den markante effekt er, dels at der opnås en effekt på alle vejtyper, dels at effekten for de enkelte boliger er forholdsvis stor. Der er her behov for forskning og udvikling for at tilpasse de udenlandske erfaringer til danske forhold.

Når virkemidler støjskærme i beregningen ikke har en større effekt, skyldes dette, at vi vurderer, at skærme maksimalt kan anvendes i det i Tabel 7.10 viste omfang.

Virkemidlet overflytning af trafik viser et lille fald i antallet af støjbelastede boliger. Beregningerne har dog vist, at dette resultat er meget følsomt overfor de anvendte forudsætninger, endog med hensyn til fortegnet af effekten. Dette understreger behovet for en konkret vurdering af de støjmæssige effekter ved overvejelser om anvendelse af dette virkemiddel.

8.2.2 Effekt for boliger med 55-65 dB

Bortset fra virkemidlet boligisolering opnås der for de øvrige virkemidler en støjreduktion, ikke kun for boliger med 65 dB støjbelastning og derover i udgangssituationen, men også for boliger med mindre støjbelastning, samt for udendørsarealer og anden arealanvendelse.

I tabellen nedenfor er der for at illustrere dette, vist resultaterne af beregningerne for gruppen 55-65 dB, sammenholdt med de tidligere viste resultater.

Tabel 8.3: Effekt for antal støjbelastede boliger, fordelt på støjgrupper.

Note 1: Tallet er valgt som illustration.

Der er som det fremgår stor forskel i beregningen af effekten af de udvalgte virkemidler med hensyn til størrelsen af effekten for boliger med en støjbelastning på 55-65 dB i udgangssituationen. Isolering har naturligvis kun effekt for de boliger, der isoleres. I den anden ende af spektret ligger opstilling af støjskærme og udskiftning af vejbelægninger med 1-lags drænasfalt på de større veje, hvor der sker en relativt stor reduktion af antal boliger med 55 - 65 dB.

8.2.3 Samlet effekt

Det bemærkes, at effekterne af de enkelte virkemidler ikke umiddelbart kan adderes, idet effekten af ét virkemiddel påvirker effekten for de øvrige.

For at få et indtryk af mulighederne for at nå støjmålsætningerne, er der imidlertid foretaget en beregning af effekten af at realisere alle de udvalgte virkemidler samtidigt. Der er her skønsmæssigt fastlagt en procentvis realisering af virkemidlerne 2, 3, 4 og 5. Procenterne er - inden for hvad der vurderes at være realistisk - skønsmæssigt fastlagt, således at antallet af boliger med en støjbelastning på 65 dB og derover ikke overstiger omkring 50.000. Man får derved et groft billede af, hvor stor en indsats der er nødvendig for at nå støjmålsætningen.

Bemærk, at effekterne angivet i denne tabel afviger fra effekten af de enkelte virkemidler, angivet i Figur 8.1. Dette skyldes, at effekten af de foregående virkemidler påvirker effekten af det enkelte virkemiddel. Virkemidler vedrørende isolering er ikke illustreret, da der her blot antages at antal boliger, som isoleres.

Figur 8.2: Beregnet samlet støjeffekt af virkemidler

Tabel 8.4: Beregnet samlet støjeffekt af virkemidler

Note *: Antal lydisolerede boliger er fastlagt som residual, således at resultatet giver 50.000 boliger med 65 dB og derover.

De udvalgte virkemidler med den forudsatte realiseringsgrad (excl. isolering) giver således en reduktion af antal boliger støjbelastet med 65 dB og derover på 63.320 boliger, svarende til at der er 86.725 boliger, som fortsat vil være belastet med over 65 dB. I denne beregning vil der derfor være behov for at isolere 36.725 boliger, for at nå målsætningen om højst 50.000 boliger belastet med 65 dB og derover.

Dette eksempel er blot ét ud af mange, som kan illustrere forskellige måder at nå støjmålsætningen på. Der kan gøres andre forudsætninger om realiseringsgrader, inddrages andre virkemidler, mv. Beregningen illustrerer imidlertid, at det kun vil være muligt at nå støjmålsætningen ved en bred indsats, som omfatter en vifte af virkemidler.

Beregningen illustrerer endvidere, at flere af virkemidlerne har relativt stort potentiale, hvor effekten imidlertid afhænger af, i hvilket omfang det politisk vælges at realisere dette potentiale.

8.3 Omkostningsberegninger

I tabellen nedenfor er vist de økonomiske effekter for de enkeltvise virkemidler. For sammenligningens skyld er rækkefølgen af virkemidlerne den samme som i det summerede regneeksempel, som vises efterfølgende.

Tabel 8.5: Økonomiske effekter af de enkeltvise regneeksempler

Note *: Der er ikke foretaget en omkostningsberegning.
Note 1: Antal boliger som lydisoleres er arbitrært fastlagt som en illustration.
Note 2: Omkostningen er beregnet til 45.000 kr./bolig hvis omkostningerne beregnes i forhold til boliger > 55 dB.

I tabellen nedenfor er vist de økonomiske effekter for det summerede regneeksempel.

Tabel 8.6: Økonomiske effekter af det summerede regneeksempel

Note 1: Omkostningen er beregnet til 45.000 kr./bolig hvis omkostningerne beregnes i forhold til boliger > 55 dB.

8.4 Konklusioner

Analyserne viser, at det ikke vil være muligt at nå støjmålsætningerne uden en indsats på flere fronter, herunder en fortsættelse af igangværende initiativer. Flere af de analyserede virkemidler har dog et relativt stort potentiale, hvor effekten imidlertid afhænger af, i hvilket omfang det politisk vælges at realisere dette potentiale.

Beregningen af effekten af at udskifte de mest støjende dæk viser, at der kan opnås en relativt markant støjdæmpende effekt. Det er i beregningerne antaget, at en indsats for at udskifte de mest støjende dæk, vil kunne dæmpe støjen på fordelingsveje og overordnede byveje med 1 dB og på hovedlandeveje og motortrafikveje med 2 dB. Virkemidlet har den fordel, at støjen reduceres ved kilden, og virkningen vil kunne slå igennem i løbet af kort tid. Der er ikke taget stilling til den nøjere udformning af reguleringen, men det er i den forbindelse væsentligt at være opmærksom på, hvor meget de forskellige dæktyper anvendes i trafikken, således at det sikres, at reguleringen reelt medfører den ønskede støjdæmpning i omgivelserne.

På grundlag af de hollandske erfaringer med 2-lags drænasfalt er der opstillet nogle foreløbige forudsætninger for effekt og omkostninger ved udskiftning af vejbelægninger i Danmark til 2-lags drænasfalt. Beregninger på disse forudsætninger viser, at der kan opnås en markant støjdæmpende effekt. Endvidere er omkostningerne i forhold til den opnåede effekt og sammenholdt med de øvrige analyserede virkemidler relativt lave. Det vil imidlertid være nødvendigt med en forskningsmæssig indsats for at tilpasse teknologien til danske forhold og for nærmere at kunne vurdere de støjmæssige og økonomiske effekter.

For virkemidlet med udskiftning af vejbelægninger med 1-lags drænasfalt viser beregningerne, at der ikke samlet set kan opnås en markant effekt for boliger med over 65 dB. Dette skyldes, at der er relativt få stærkt støjbelastede boliger langs de større veje, hvor dette virkemiddel kan anvendes. Dog kan de pågældende boliger opnå en god støjreduktion, ligesom omkostningerne er relativt lave i forhold til den opnåede effekt. Endvidere opnås der med dette virkemiddel en relativt stor effekt for boliger med 55-65 dB.

Lavere hastigheder i byområder er et virkemiddel, som kan anvendes både ud fra støjhensyn, men også ud fra sikkerhedsmæssige og barrieremæssige hensyn. Hvis hastighederne søges dæmpet ved lovgivning eller skiltning, skal man være opmærksom på spørgsmålet om kontrol, da effekten ellers kan udeblive. Endvidere skal den nærmere udformning af bump, brosten, o. lign. foretages med omhu, da en uheldig udformning kan medføre forøgede støjgener.

Støjskærme og lydisolering er kendte virkemidler, som er relativt effektive overfor støjgener. Ingen af virkemidlerne dæmper dog støjen ved kilden, og de er er relativt dyre i forhold til den opnåede effekt. Opsætning af støjskærme må afvejes over for æstetiske hensyn. Lydisolering er effektiv med hensyn til at dæmpe lyden i boligen med lukkede vinduer, men ikke i det nære miljø omkring boligen. Virkemidlerne vurderes dog fortsat at skulle spille en væsentlig rolle i støjbekæmpelsen, da tidshorisonten for flere af de øvrige virkemidler er noget længere, og der derfor vil være behov for at løse de mere akutte støjproblemer for den mest støjbelastede del af befolkningen.

Med hensyn til overflytning af trafik til større veje, viser beregningerne, at effekten i høj grad afhænger af forudsætningerne, og det må tilsvarende forventes, at effekten i praksis vil afhænge stærkt af de lokale forhold. Der er derfor behov for en nærmere vurdering af, hvorledes resultaterne afhænger af lokale forhold, ligesom relationerne mellem de overflyttede trafikmængder må analyseres nærmere.

I beregningerne er der med baggrund i målsætningen i Trafik 2005 fokuseret på reduktionen i antal boliger belastet med 65 dB og derover.
Imidlertid opnås der for alle virkemidler - bortset fra lydisolering - en større reduktion også i antallet af boliger med mindre støjbelastning. For at illustrere denne sammenhæng er der som supplement foretaget en beregning af reduktionen i antal boliger med 55-65 dB for de udvalgte virkemidler.
For virkemidlerne udskiftning af vejbelægninger med 1-lags drænasfalt, flere støjskærme og overflytning til større veje er reduktionen ganske stor, idet antallet af boliger med 55-65 dB reduceres 3 gange så meget som antal boliger belastet med 65 dB og derover.
For de øvrige virkemidler er effekten 1-2 gange større.