[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Bioremediering
Rensning af PAH-forurenet jord med svampe

4. Resultater

Der er udført forsøg med brug af submerse kulturer til direkte podning af halm. Dette viste sig at medføre en høj grad af forurening fra diverse skimmelsvampe med deraf følgende manglende vækst af de ønskede svampe.

Brug af faststof kulturer (substrat af rissavsmuld) er et mere besværligt, men nødvendigt podemateriale for dyrkning af svamp på halm.

De første i litteraturen beskrevne metoder til podning/opformering af svampe viste sig at give meget ringe vækst i dette tilfælde. Forskellige muligheder for at få bedre vækst blev undersøgt, og den bedste metode har vist sig at være metoden beskrevet i metodeafsnittet. Denne metode blev i 1996 benyttet til vækst af to svampe, nemlig Østershat (Pleurotus ostreatus) og Sveden Sodporesvamp (Bjerkandera adusta). For at kunne udnytte vækstsæsonen 1996 besluttedes det, at fortsætte med de to svampe der var i god vækst, og ikke vente på, at de øvrige kunne bringes med. Den videre opformering skete på Højbakkegård. I 1997 blev metoden benyttet til opformering af alle de nævnte svampe samt Rigidoporus vitreus (Pælesvamp) der er medtaget i denne omgang fordi den 1) er hvidmuldsdanner, og dermed bør have de nødvendige enzymer til PAH-nedbrydning og 2) den findes "naturligt" i meget iltfattige miljøer, hvor den nedbryder pælefunderinger under bygninger, eksempelvis i København. Den burde hermed have gode muligheder for at udvikle sig i PAH-forurenede jordmiler.

Væksten af Østershat var noget hurtigere end væksten af Sveden Sodporesvamp. Det besluttes derfor, at sækkene med Østershat bringes til Bioteknisk Jordrens A/S inden sækkene med Sveden Sodporesvamp. Grunden til at denne beslutning blev truffet var, at vi ikke ønskede, at Østershatten skulle være vokset fuldstændig ud, og dermed nedsætte sin enzymudskillelse, inden PAH-jorden blev podet. Ulempen er naturligvis, at temperaturforløbet i bunkerne med de to svampe ikke er helt identisk. Podningen af PAH-jorden skete på dag 39 (Den 9. august). hhv. dag 52. (Dag 0: halmen podes). Referancehalmen uden svamp blev opblandet i jorden samtidig med opblandingen med halm inficeret med Sveden Sodporesvamp (dag 52). Opblandingen i jorden skete maskinelt, og der blev udtaget prøver dels af den podede jord, dels af en upodet referancejordbunke fra samme oprindelige bunke. Prøver udtages og analyseres herefter jævnligt efter de normale procedurer (ca. hver 6. uge) på Bioteknisk Jordrens.

Ovenstående procedure blev også i 1997 benyttet til opformering af svampene. Dog blev varmebehandling og inokulering af halmen i 1997 foretaget på "Skyttegårdens Østershatte", Borup. Efter varmebehandlingen blev halmen (jvf. ovenstående procedure) inokuleret med følgende svampe: Pleurotus osteatus, Trametes versicolor, Schizophyllum commune, Bjerkandera adusta, Phaenerochaete chrysosporium, Lentinus lepideus og Rigidoporus vitreus.

Kun to svampearter, nemlig P. ostreatus og S. commune, viste sig at vokse kraftigt nok til at kunne udkonkurrere skimmelsvampe i væksten på halm. Vi vurderer, at 1) varmebehandlingen af halmen har sandsynligvis ikke været tilstrækkelig til at skimmelsvampesporer i halmen er uskadeliggjort og 2) at de aktuelle PAH-nedbrydere trods alt er for langt fra deres naturlige miljøer til at kunne vokse kraftigt nok til at udkonkurrere skimmelsvampe, der naturligt vokser på fugtigt halm. Det er umuligt at undgå forurening med skimmelsvampe ved opformering på halm, når der er tale om så store mængder som det er tilfældet her. Udviklingen på dette punkt er særdeles vanskelig, idet det i dette tilfælde er relativt langvarige opformeringer der ligger forud for de trin i opformeringen der har vist sig at være vanskelige. Det er endvidere vigtigt at podningen ude i jordmilerne sker om sommeren, hvis vi skal se nogen vækst her. Det er hermed særdeles vanskeligt at optimere på opformeringsprocedurene uden at tidsrammerne der er beregnet er sprængt.

Vi må herefter konkludere, at det kun er lykkedes at få podet PAH-forurenede jordmiler med tre svampearter, nemlig P. ostreatus, B. adusta og S. commune. P.osteatus er dog benyttet i to tilfælde.

Resultaterne af PAH-nedbrydningen er vedlagt som bilag. Det fremgår heraf, at det, selvom A/S Bioteknisk Jordrens procedurer for prøveudtagning følges, og at det er A/S Bioteknisk Jordrens der gennemfører analyserne er så stor inhomogenitet i fordelingen af PAH i milerne, at der ikke kan konstateres nogen signifikant nedgang i PAH i målingerne. Dette gælder for såvel referance miler uden halm eller svamp, for miler med uinficeret halm opblandet i jorden, som for miler opblandet med halm med kraftig vækst af svampe. Jorden i disse miler er meget lerholdig med heraf følgende klumpdannelser, hvad der også gør det vanskeligt for svampene at fordele sig homogent i milen.

De PAH-nedbrydninger der i laboratorier opnås med hvidmuldsdannende svampe kan altså ikke, på baggrund af dette projekt, ses at kunne overføres til praktisk brug.

Vi må herefter konkludere, at der forestår et betydeligt udviklingsarbejde før de teoretiske muligheder, der ses for PAH-nedbrydning i hvidmuldsdannende svampes enzymsystem kan anvendes i praksis. Der kræves hermed 1) udvikling af mere sikre metoder til opformering de mest potentielle PAH-nedbrydende svampe til stor skala. 2) Undersøgelse af potentielle PAH-nedbryderes vækst i jord af forskellig type og på forskelligt bæremateriale. 3) Undersøgelse af faktisk PAH-nedbrydning i praktiske forhold, og hvor PAH-forureningen er mere jævnt fordelt i jorden end i de aktuelle tilfælde.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]