2 Anlægs- og oplandsbeskrivelser, Miljøstyrelsen

Cadmium og DEHP i kompost og bioafgasset materiale

2 Anlægs- og oplandsbeskrivelser

2.1 Generelle forhold

Råmaterialet på de besøgte komposteringsanlæg består typisk af organisk dagrenovation fra have- og etageboliger samt strukturmaterialer så som haveaffald, papir og halm. Sammensætningen af den organiske dagrenovation er forskellig fra anlæg til anlæg, afhængigt af det anvendte indsamlingssystem og anlægskoncept. Endvidere kan dagrenovationslignende affald fra institutioner og erhverv indgå i dagrenovationsordningen. Det skal indskydes, at et givet anlægskoncept normalt samtidig definerer indsamlingssystemets anvendelse af poser/ sække/ beholdere.

Følgende typer af organisk dagrenovation kan findes på anlæggene:

	Type 1: alt madaffald af animalsk og vegetabilsk oprindelse, aftørringspapir og bleer. Plast indgår typisk i form af opsamlingsposer, anvendt i husstanden.
	Type 2: alt madaffald af animalsk og vegetabilsk oprindelse samt aftørringspapir (ekskl. bleer). Plast kan indgå i form af opsamlingsposer, anvendt i husstanden, men normalt indgår papirposer i affaldet.
	Type 3: madaffald af vegetabilsk oprindelse samt aftørringspapir. Papirposer vil normalt indgå i affaldet (altså ingen plastposer).

Renheden af den leverede organiske dagrenovation er relativt høj, idet den organiske andel af råmaterialet (incl. poser) på de pågældende anlæg almindeligvis kan sættes til mindst 95%. Det skal dog påpeges, at der er behov for kontinuerlig informationsformidling til borgerne for at opretholde den anførte sorteringseffektivitet.

Af de tre nævnte råmaterialer anvendes nr. 1 typisk i tromle- og reaktoranlæggene, mens nr. 2 og 3 anvendes i de simple milekomposteringsanlæg, hvor der ikke foretages sigtning af materialet før til sidst i processen.

Haveaffald vil typisk være indsamlet via de kommunale indsamlingsordninger, og vil have undergået en neddeling før det blandes med den organiske dagrenovation.

Papir kommer ligeledes fra de kommunale indsamlingsordninger.

Halm omfatter, i de tilfælde hvor det indgår, overskudshalm fra landbruget eller brugt halm fra rideskoler og lignende.

I de efterfølgende beskrivelser klassificeres komposteringsanlæggene bl.a. i henhold til de anvendte koncepter.

Seks af anlæggene er indrettet som simple milekomposteringsanlæg, hvis hovedprincip indebærer fremstilling af kompost, baseret på haveaffald og organisk dagrenovation, på et uoverdækket anlæg med anvendelse af en række modificerede entreprenørmaskiner.

De resterende fire anlæg er indrettet i henhold til totalkoncepter, der af de pågældende danske/ internationale leverandører kan indrettes til behandling af mange typer råmaterialer. Hovedprincippet i disse anlæg er, at hovedparten af kompostfremstillingen gennemføres under kontrollerede forhold dvs. under tag og/ eller i reaktor, så væskedosering, iltning, ydre temperaturforhold og luftemissioner fra anlæggene kan kontrolleres og styres. De fire anlæg repræsenterer tre forskellige koncepter, nemlig:

	DANO-konceptet, der anvender en tromle til homogenisering og igangsætning af komposteringsprocessen, før affaldet udlægges i miler. Beluftning sker dels i forbindelse med vending af milerne, dels via beluftningssystem indbygget i gulv. Der anvendes kun strukturmateriale i begrænset omfang.
	Krüger-konceptet, der komposterer affaldet i en stor bunke, udlagt i en lukket hal med en speciel bundopbygning, så beluftning kan udføres nedefra. Intern transport af materiale sker med skråtstillede skruer, der er monteret på bevægelig bom. Der anvendes strukturmateriale svarende til 20-25% af den organiske dagrenovation.
	S+H-konceptet, der komposterer affaldet i en række bokse, etableret i en lukket hal, med gulv, hvor beluftningskanaler er indbygget. Intern transport mellem boksene sker ved brug af vandrende gulv og transportører. Der anvendes strukturmateriale svarende til 30% af den organiske dagrenovation.

2.2 Vejle

Anlægget i Vejle er et tromlekomposteringsanlæg, der er bygget

2.2.1 Anlægsbeskrivelse

Indretning og drift

Anlægget består af en bygning med en modtagehal med affaldsgrube, udført i metal. Affaldet passerer på vej til komposteringsanlægget optisk sorteringsudstyr, hvor den organiske dagrenovation (i grønne poser) adskilles fra restaffaldet (i sorte poser). Der stilles høje krav til sorteringseffektiviteten af de grønne poser.

Med transportbånd føres den organiske dagrenovation frem til komposteringstromlen, hvor en poseåbner, bestående af pigge påsvejst tromlens inderside, er monteret i tromlens forende. I tromlen homogeniseres affaldet i løbet af opholdstiden på 24 timer og nedbrydningsprocessen sættes i gang. Bagest i tromlen findes en grovsigte (50 mm), hvor plast, metaldåser og andre større materialer udtages.

Efter tromlen udlægges råkomposten automatisk som trapezformet mile (bundbredde 2,5 m, højde ca. 1,7 m og en længde svarende til to ugers affald) på en betonplade i en halkonstruktion med åbne sider. I pladen er der indbygget beluftningskanaler. Milen ligger i denne position i 14 dage, hvorefter en vending gennemføres. Vendingen sikrer dels beluftning, dels at milen gradvis vandrer mod hallens modsatte side. En mile vendes i alt 5 gange, inden overførsel til eftermodningsarealet udføres. Opholdstiden i komposteringshallen er således 10 uger. Et specialbygget køretøj anvendes til vending af milerne.

Overførsel til eftermodningsareal, der ikke er overdækket, sker med frontlæsser. Eftermodningen sker i blokmiler (højde 2,5 - 3 m), der kun vendes 1-2 gange i løbet af en 10-14 ugers periode.

Sigtning udføres på et 10 mm tromlesold og gennemføres først, når komposten skal anvendes/afsættes. Sigteresten består hovedsageligt af små plaststumper, plast- og metalkapsler, større kompostklumper mv.

Kapacitet

10.000 tons årligt.

Råvaresammensætning

Organisk dagrenovation type 1 (100%) anvendes (bleer indgår). Normalt ingen tilsætning af strukturmaterialer.

2.2.2 Indsamlingssystem og opland

Opland

Vejle og Jelling kommuner. Affaldet kommer både fra have- og etageboliger.

Opsamlingsudstyr

Udleverede plastposer indendørs (grøn pose til organisk dagrenovation) og 120 ltr. plastbeholder til to fraktioner udendørs.

Indsamlingsfrekvens

Kommunerne indsamler affald hver uge.

2.3 Frederikssund (AFAV)

Anlægget i Frederikssund er et tromlekomposteringsanlæg, der, ligesom anlægget i Vejle, er opbygget efter DANO-konceptet.

2.3.1 Anlægsbeskrivelse

Indretning og drift

Anlægget omfatter en bygning med modtagehal med affaldsgrube, udført i beton. Dagrenovationen, emballeret i plastposer og papir, opsamles i gruben, indtil der er plads i komposteringstromlen. En grab benyttes til indfødning af det ubehandlede råmateriale (suppleret med 5% aviser/blade) i komposteringstromle, hvor indbyggede ribber sørger for åbning af poserne og homogenisering af råmaterialerne i forbindelse med tromlens rotation. Opholdstiden i tromlen er ca. 3 døgn, hvorunder temperaturen når op på ca. 45° C. Grovsigte og mellemfin sigte, der er monteret efter tromlen, sikrer frasortering af uønskede/uhåndterbare materialer >25 mm før videre transport til udendørs eftermodningsplads. Sigteresten består hovedsageligt af plast, men andre større materialer forekommer også.

Den udendørs plads er udført som betonplade med indbyggede beluftningskanaler. Frontlæsser anvendes til udlægning af råkompost i miler. Råkomposten udlægges i miler med trapezformet tværsnit med en bundbredde på 4,5 m og en højde på ca. 2 m. Samtidig iblandes strukturmateriale. Opholdet i miler varer over 10 uger, hvor der beluftes via beluftningskanaler efter behov. Endvidere gennemføres hyppige vendinger af milerne. Der anvendes en milevender, som kun løsner/vender råkomposten og ikke flytter milerne.

Når eftermodningen er tilendebragt, finsigtes råkomposten på et tromlesold, så partikler større end 10 mm frasorteres. Sigteresten består hovedsageligt af plast- og glasstumper samt klumper af organisk materiale.

Komposten lægges normalt på lager i ca. 3 måneder, hvor en vis yderligere eftermodning finder sted, indtil komposten sælges.

Kapacitet

14.000 tons årligt.

Råvaresammensætning

Organisk dagrenovation type 1 (ca. 80-85%), neddelt haveaffald (10-15%) samt aviser/ugeblade/reklamer (ca. 5%). Bleer og lignende indgår i den organiske fraktion.

2.3.2 Indsamlingssystem og opland

Opland

Frederikssund, Helsinge, Hundested, Jægerspris, Slangerup, Stenløse og Ølstykke kommuner. Hovedparten af boligerne i oplandet er haveboliger.

Opsamlingsudstyr

Udleverede plastposer indendørs og særskilt sæk/plastbeholder til organisk dagrenovation udendørs.

Indsamlingsfrekvens

Frederikssund indsamler hver uge, mens de øvrige kommuner indsamler hver 2. uge.

2.4 Århus

Anlægget i Århus er et reaktorkomposteringsanlæg, der er bygget efter Krüger-konceptet.

2.4.1 Anlægsbeskrivelse

Indretning og drift

Anlægget omfatter en udendørs opstillet affaldsgrube, udført i metal, hvori or-ganisk dagrenovation, kalk og færdig kompost aflæsses. I bunden af gruben er installeret en valseneddeler til åbning af poser og grovneddeling af affald. Et transportbånd fører det neddelte affald forbi en magnetisk separator, hvor kapsler, låg, dåser o. lign. samt lidt plast og karton frasorteres. Derefter føres det frem til et blandeaggregat, hvor snittet halm tilsættes.

Råmaterialet føres ind i komposteringsreaktorens ene ende som en trapezformet bunke. Reaktoren, indkapslet i en bygning, omfatter et stort gulv opbygget af et permeabelt materiale, så jævn beluftning nedefra kan gennemføres. Gulvet er inddelt i 5 zoner, og i hver zone kan temperaturen justeres ved luftindblæsning. Omtrent midt i reaktoren passerer råkomposten en zone, hvor temperaturen stiger til minimum 70° C i én time, hvorefter temperaturen atter falder gradvist.

Skråtstillede skruer, monteret på en tværgående kørebro der er bevægelig i reaktorens tværgående retning, sørger for vending og gradvis fremadrettet vandring af materialet fra reaktorens ene ende til den anden. Beluftning og vanding sker fuldautomatisk i henhold til forudgående programmering. Opholdstiden i reaktoren er 5-6 uger. Den sidste sektion af reaktoren anvendes som anlæggets biofilter.

Et udmadningsaggregat fører råkomposten til et tromlesold, hvor komposten finsigtes. Finsigtning gennemføres umiddelbart efter komposteringen i tre fraktioner 0-8 mm (kompost hvoraf en mindre del genindfødes som strukturmateriale i ny produktion), 8-45 mm (sigterest, kan recirkuleres men forbrændes normalt) og partikler større end 45 mm (sigterest til forbrænding). Den fine sigterest består hovedsageligt af "grovkompost" samt papir og små plaststykker, mens den grove sigterest er domineret af plastposer og anden plastemballage.

Kapacitet

5.600 tons årligt. Der behandles p.t. kun ca. 3.000 tons/år.

Råvaresammensætning

Organisk dagrenovation type 2 (59%), halm (6%), jordbrugskalk (10%) og kompost 0-8 mm (25%) anvendes.

2.4.2 Indsamlingssystem og opland

Opland

Århus Kommune. Den organiske dagrenovation kommer fra både have- og etage-boliger.

Opsamlingsudstyr

Forskellige typer plastposer indendørs og særskilt plastbeholder til organisk dagrenovation udendørs.

Indsamlingsfrekvens

Indsamling hver 14. dag.

2.5 Noveren (Audebo)

Anlægget ved Audebo (nær Holbæk) er et reaktorkomposteringsanlæg, bygget efter S+H-konceptet. Anlægget er stadig under indkøring.

2.5.1 Anlægsbeskrivelse

Indretning

Anlægget består af en bygning med en modtagehal med affaldsgrube, udført i metal, hvori organisk dagrenovation og neddelt haveaffald aflæsses skiftevis. Et transportbånd fører affaldet frem til en skruekværn, der primært fungerer som poseåbner.

Fra kværnen føres den organiske dagrenovation over en magnetisk separator og en grovsigte (70 mm) frem til komposteringsreaktoren. Metalaffaldet består af kapsler, låg, dåser o.lign., mens sigteresten hovedsageligt består af plastposer, papirsække, bleer og andre større genstande.

Den organiske dagrenovation udlægges i et jævnt lag i reaktorens boks nr. 1, der i bunden er udstyret med et vandrende gulv, så boksene kan tømmes automatisk. I gulvet er der indbygget beluftningskanaler. Et skruetransportørsystem er installeret til at sikre dosering af materiale i de efterfølgende bokse. Der er i alt 6 bokse som materialet skal igennem, hvoraf boks nr. 3 skal fungere som hygiejniseringszone for komposten dvs. at alt materiale sikres min. 70° C i én time. Den samlede opholdstid i reaktoren er 5-6 uger, hvorefter kompostmaterialet overføres til et udendørs eftermodningsareal.

Eftermodningsarealet er opbygget med en belægning af stabilt grus. Udlægning i miler sker med frontlæsser. Opholdstiden på eftermodningsarealet er 6-8 uger. Der gennemføres kun få vendinger i løbet af denne periode.

Når komposten er klar til salg, gennemføres sigtning på et tromlesold. Sigteresten består hovedsageligt af plaststumper samt uomsatte små kviste og grene.

Kapacitet

7.000 tons årligt.

Råvaresammensætning

Organisk dagrenovation type 1 (70%) og neddelt haveaffald (30%). Bleer indgår i den organiske dagrenovation.

2.5.2 Indsamlingssystem og opland

Opland

Bjergsted, Dragsholm, Holbæk, Kalundborg, Nykøbing-Rørvig, Svinninge, Tornved, Trundholm og Tølløse kommuner. Hovedparten af den organiske dagrenovation kommer fra haveboliger.

Opsamlingsudstyr

Forskellige typer af plastposer indendørs og særskilt sæk/plastbeholder til organisk dagrenovation udendørs.

Indsamlingsfrekvens

Indsamling hver 14. dag.

2.6 Klintholm (Østfyn)

Anlægget ved Klintholm Losseplads er et simpelt milekomposteringsanlæg.

2.6.1 Anlægsbeskrivelse

Indretning og drift

Komposteringsanlægget omfatter et uoverdækket asfalteret areal med opsam-lingssystem for overfladevand. Anlægget er opdelt i et komposteringsareal og et areal til eftermodning/lager.

Til neddeling af haveaffald anvendes en neddeler, der etablerer en lav mile bag sig. Fra tid til anden iblandes ikke neddelt organisk dagrenovation. I forbindelse med de første vendinger sker der en sammenblanding af de to materialer.

Vending af milerne udføres i takt med temperaturens udvikling, hvilket normalt medfører 3-4 vendinger i løbet af komposteringsperioden på 4-5 måneder. Til vending anvendes normalt en neddeler, men der eksperimenteres p.t. med en portalvender.

Sigtning af komposten udføres med et tromlesold (10 mm). Sigteresten består hovedsageligt af uomsatte små kviste og grene, men også lidt plast og sten.

Sigteresten anvendes som grundelement i igangværende eksperimenter med slamkompostering.

Kapacitet

10.000 tons årligt.

Råvaresammensætning

Organisk dagrenovation type 3 (50%) og neddelt haveaffald (50%).

2.6.2 Indsamlingssystem og opland

Opland

Gudme, Langeskov, Nyborg, Ryslinge, Ullerslev, og Ørbæk kommuner. Den organiske dagrenovation kommer hovedsageligt fra haveboliger.

Opsamlingsudstyr

Udleverede papirposer indendørs og særskilt plastbeholder til organisk dagrenovation udendørs.

Indsamlingsfrekvens

Indsamling hver 14. dag.

2.7 Køstrup (Nordvestfyn)

Anlægget ved Køstrup er et simpelt milekomposteringsanlæg.

2.7.1 Anlægsbeskrivelse

Indretning og drift

Komposteringsanlægget omfatter et uoverdækket areal befæstet med stabilt grus og asfalt med opsamlingssystem for overfladevand. Der er indrettet mellemlagre for henholdsvis organisk dagrenovation og for haveaffald. Endvidere består anlægget af et komposteringsanlæg og et areal til eftermodning/lager.

Haveaffaldet og organisk dagrenovation tilføres skiftevis en neddeler og blandes derved under neddelingen. Neddeleren udlægger en lav trapezformet mile bag sig.

Vending udføres 2-3 gange i løbet af komposteringsperioden på 6-8 måneder med en frontlæsser.

Derefter gennemføres en sigtning på et 20 mm tromlesold. Sigteresten består hovedsageligt af uomsatte små kviste og grene, plast, papir, sten og restaffald.

Kapacitet

2.000 tons årligt. Der modtages p.t. 1.600 tons/år.

Råvaresammensætning

Organisk dagrenovation type 2 (50%) og neddelt haveaffald (50%). Bleer indgår ikke i den organiske dagrenovation.

2.7.2 Indsamlingssystem og opland

Opland

Ejby og Bogense kommuner. Den organiske dagrenovation kommer hovedsageligt fra haveboliger.

Opsamlingsudstyr

Forskellige typer plastposer indendørs og særskilt tokammer plastbeholder til organisk dagrenovation og restaffald udendørs.

Indsamlingsfrekvens

Indsamling hver 14. dag.

2.8 Fredericia

Anlægget på Fredericia Kommunes losseplads er et simpelt milekomposteringsanlæg.

2.8.1 Anlægsbeskrivelse

Indretning og drift

Komposteringsanlægget omfatter et uoverdækket areal befæstet med stabilt grus og med opsamlingssystem for overfladevand fælles med deponiet. Anlægget er opdelt i et komposteringsareal og et areal til eftermodning/lager.

Haveaffald neddeles og udlægges i et lag, hvorefter organisk dagrenovation lægges ovenpå, så det sidste lag haveaffald kan lægges på. I forbindelse med første vending sker der en sammenblanding af de to materialer. Til neddeling af haveaffald anvendes en neddeler.

Vending udføres 12 gange i løbet af komposteringsperioden på 12 uger. Til vending af milerne anvendes en milevender.

Derefter gennemføres en sigtning på et 25 mm tromlesold efterfulgt af et 10 mm sold. Sigteresten består hovedsageligt af uomsatte små kviste og grene samt lidt plast og sten.

Sigteresten tænkes senere anvendt som grundelement i eksperimenter med slamkompostering.

Kapacitet

3.000 tons/år færdig kompost.

Råvaresammensætning

Organisk dagrenovation type 3 (30%) og neddelt haveaffald (70%).

2.8.2 Indsamlingssystem og opland

Opland

Fredericia Kommune. Den organiske dagrenovation kommer hovedsageligt fra etageboliger.

Opsamlingsudstyr

Udleverede papirposer indendørs og særskilt plastbeholder til organisk dagrenovation udendørs.

Indsamlingsfrekvens

Kommunen indsamler hver 14. dag.

2.9 Skælskør (Kavo)

Anlægget ved Skælskør er et simpelt milekomposteringsanlæg.

2.9.1 Anlægsbeskrivelse

Indretning

Komposteringsanlægget omfatter et uoverdækket sf-stenbefæstet areal med opsamlingssystem for overfladevand. Anlægget er opdelt i et komposteringsareal og et areal til eftermodning/lager. Til neddeling af haveaffald anvendes en neddeler. Til vending af milerne anvendes en frontlæsser. Sigtning af komposten udføres med et tromlesold.

Kapacitet

10.000 tons årligt.

Råvaresammensætning

Organisk dagrenovation type 3 (10%) og neddelt haveaffald (90%).

Drift

Haveaffald og organisk affald neddeles med en mile, der udlægger en lav mile bag sig. Ved skiftevis ilægning af de to typer råmaterialer i neddeleren, sikres en passende blanding af råmaterialet.

Vending udføres normalt 4-5 gange i løbet af komposteringsperioden på 10-12 måneder. Derefter gennemføres en sigtning på et 16 mm sold. Sigteresten består hovedsageligt af uomsat små kviste og grene samt lidt plast og sten.

2.9.2 Indsamlingssystem og opland

Opland

Fuglebjerg, Hashøj, Korsør, Skælskør (organisk dagrenovation) og Sorø kommuner.

Opsamlingsudstyr

Udleverede papirposer indendørs og særskilt plastbeholder til organisk dagrenovation udendørs.

Indsamlingsfrekvens

Kommunen indsamler hver 14. dag.

2.10 Referenceanlæg (have-/parkaffald)

De valgte referenceanlæg ved henholdsvis Audebo og København er begge simple milekomposteringsanlæg. De pågældende to anlæg er valgt med henblik på at få repræsenteret to yderpunkter med hensyn til kontamineringsniveau for kompost fremstillet ud fra have-/parkaffald.

2.10.1 Noveren (Audebo)

Indretning og drift

Komposteringsanlægget omfatter et uoverdækket areal befæstet med stabilt grus og med opsamlingssystem for overfladevand. Anlægget er opdelt i et komposteringsareal og et areal til eftermodning/lager.

Haveaffaldet neddeles med en neddeler, der udlægger en lav mile bag sig.

Vending af milerne udføres normalt 4-5 gange i løbet af komposterings-perioden på 10-12 måneder. Til vending anvendes en frontlæsser.

Derefter gennemføres en sigtning, normalt på 12-14 mm tromlesold. Dog produceres lejlighedsvis også 8 mm kvalitet. Sigteresten består hovedsageligt af uomsatte kviste og grene samt en smule plast og sten.

Kapacitet

14.000 tons årligt.

Råvaresammensætning

Haveaffald (100%).

Opland

Bjergsted, Dragsholm, Holbæk, Kalundborg, Nykøbing-Rørvig, Svinninge, Tornved, Trundholm og Tølløse kommuner. I praksis kommer en stor del af affaldet dog især fra Trundholm og Nykøbing-Rørvig kommuner, der omfatter betydelige sommerhusområder.

Opsamlingsudstyr

Løs vægt, bundtet eller i papirsæk.

Indsamlingsfrekvens

Fra de kommunale genbrugsstationer og private container ordninger hver uge og fra eventuelle kommunale indsamlingsordninger hver måned i havesæsonen.

2.10.2 København (RGS 90)

Indretning og drift

Komposteringsanlægget omfatter et uoverdækket asfaltbefæstet areal med opsamlingssystem for overfladevand. Anlægget er opdelt i et komposteringsareal og et areal til eftermodning/lager.

Haveaffaldet neddeles ved modtagelsen og lægges direkte i mile. Til neddeling af haveaffald anvendes en neddeler.

Vending af milerne udføres normalt 1-2 gange om ugen i løbet af komposteringsperioden på 15 uger. Til vending anvendes en portalvender.

Sigtning af komposten udføres på forskellige størrelse tromlesold ned til 8 mm, normalt dog 12-14 mm, afhængigt af kundens behov. Sigteresten består hovedsageligt af uomsat vedmasse fra haveaffaldet, men papir, plast, metal, sten og glas samt blandede produkter som f.eks. rester af elektriske ledninger o.lign. forekommer også jævnligt. Der opsamles også her med et tromlesold.

Kapacitet

80 - 100.000 tons årligt.

Råvaresammensætning

Haveaffald (100%).

Opland

Københavns, Frederiksberg, Dragør, Hvidovre og Tårnby kommuner.

Opsamlingsudstyr

Løs vægt, bundtet eller i sæk.

Indsamlingsfrekvens

Dagligt fra de kommunale genbrugsstationer, private containerordninger herunder erhvervsvirksomheder og fra de kommunale indsamlingsordninger hver måned i havesæsonen. Endelig kører private husstande også materiale til anlægget.

2.11 Studsgård Biogasanlæg (Herning)

Anlægget ved Herning er et biogasfællesanlæg, og adskiller sig derved procesmæssigt grundlæggende fra de øvrige anlæg, der er omfattet af denne undersøgelse. Anlægget er ikke opført for at fremstille et kompostlignende produkt, men skal producere gas og en næringsvæske.

2.11.1 Anlægsbeskrivelse

Indretning

Biogasanlæggets linie for organisk dagrenovation fra husholdninger består af en modtagehal med blandetank, hvor forbehandlet organisk dagrenovation tilføres direkte til gyllen. Efter blanding pumpes biomassen gennem en stenfælde, hvor sten og tungere materialer bundfældes, før en fin-neddeling gennemføres. Derefter hygiejniseres biomassen i en tank ved temperaturen 53,5° C i minimum 8 timer før tilledning til rådnetanken.

Rådnetanken fyldes fra toppen, mens udtaget er placeret i bunden. Udrådningen gennemføres over en periode på 16 døgn ved en temperatur på 52° C. Det udrådnede materiale føres til et separatoranlæg, hvor fibre og væske adskilles. Fibrene har en partikelstørrelse > 3 mm.

Væsken opsamles i en lagertank, mens fibrene opsamles i container. Væsken tilbageføres til landbruget, mens fibrene anvendes som brændsel i forbrændingsanlæg. Der foretages ingen sigtning af fibrene.

Kapacitet

64.000 tons årligt.

Råvaresammensætning

Organisk dagrenovation type 2 (10-11%) og gylle (89-90%).

2.11.2 Indsamlingssystem og opland

Opland

Herning Kommune er tiltænkt som det naturlige opland, men p.t. modtages kun organisk dagrenovation i varierende mængde fra forsøgsområdet Lind, syd for Herning, samt fra ESØ-samarbejdet, Ringkøbing Kommune, Aalborg Kommune og Helsingør Kommune.

Opsamlingsudstyr

Plastposer indendørs og særskilt sæk/plastbeholder til organisk dagrenovation udendørs.

Indsamlingsfrekvens

Hovedparten af leverandørerne indsamler hver 14. dag.

2.12 Sammenfatning - anlægsbeskrivelser

Det fremgår af de forudgående beskrivelser, at behandlingen af organisk dagrenovation udføres på tre hovedtyper af biologiske behandlingsanlæg dvs. reaktorlignende komposteringsanlæg, lavteknologiske milekomposteringsanlæg og biogasanlæg. Grundlaget for etablering af anlæggene i de pågældende kommuner/affaldsselskaber har afhænget af de implicerede kommuners målsætninger for genanvendelsen og det ydede serviceniveau overfor borgerne.

Indretning og drift af anlæggene ved Frederikssund, Holbæk, Vejle og Århus er sket på grundlag af kommunernes ønske om at introducere en alternativ behandlingsmetode i forhold til forbrænding herunder ønsket om at nyttiggøre de næringsstoffer, som den organiske dagrenovation indeholder. Kommunerne har således investeret i relativt dyre behandlingsanlæg, der kan klare organisk dagrenovation type 1 og 2. Indsamlingsleddet har således ikke haft afgørende betydning for indretning af systemet for håndtering af dagrenovation.

Behandling af organisk dagrenovation type 1 og 2 stiller krav til forbehandlingen af materialet, før det indgår i processen. Endvidere kræver disse anlæg, Vejle-anlægget undtaget, at der anvendes et strukturmateriale (typisk blandingsforhold 4:1 til 2:1), som kan øge muligheden for en god beluftning af biomassen.

Den valgte indretning og drift af anlæggene ved Skælskør, Klintholm og Fredericia bidrager til kommunernes mål for øget genanvendelse til en lav pris. Dette opnås ved at kompostere den organiske dagrenovation sammen med den mængde haveaffald, der allerede behandles. Anlæggene modtager endvidere kun organisk dagrenovation type 3 dvs. kun vegetabilsk affald, opsamlet i papirposer, hvilket vil give de færreste driftsproblemer mht. skadedyr, flyveaffald og højt indhold af ikke nedbrydelige materialer i sigteresten.

Indretning og drift af anlægget ved Køstrup er primært begrundet i de to oplandskommuners indførelse af indsamlingssystemet med dobbeltkammerbeholdere i 1992. Indsamlingsleddet var således det drivende element i udvikling af komposteringsanlægget.

Herning Kommunes begrundelse for behandling af organisk dagrenovation på biogasanlæg er, at den organiske dagrenovation har en positiv virkning på gasproduktion baseret på gylle og at næringsstoffer indeholdt i den organiske dagrenovation kan udnyttes på væskeform. Af hensyn til driftssikkerheden på anlægget er der stillet krav til kvaliteten af den organiske dagrenovation. Derfor forbehandles affaldet, inden det leveres på anlægget.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]