Cadmium og DEHP i kompost og bioafgasset materiale

4 Kontamineringskilder og andre påvirkningsfaktorer

4.1  Indledning
4.2  Kontaminering med cadmium
4.2.1  Baggrundsniveau
4.2.2  Direkte kontamineringskilder
4.2.3  Andre påvirkningsfaktorer
4.3  Kontaminering med DEHP
4.3.1  Baggrundsniveau
4.3.2  Direkte kontamineringskilder
4.3.3  Andre påvirkningsfaktorer
4.3.4  Andre påvirkningsfaktorer
4.3.5  Specifikke kommentarer til anlæggene
4.4  Sammenfatning - kontamineringskilder

4.1 Indledning

Kontamineringskilder til cadmium og DEHP og andre tungmetaller og miljøfremmede stoffer skal formodentlig primært søges i baggrundsbelastningen og blandt urenheder/fremmedelementer i de råmaterialer, der tilføres anlæggene. Der er i hvert fald ikke under besigtigelserne identificeret anlægs-, konstruktions- eller maskintekniske komponenter, der åbenlyst kan være årsag til betydende, kontinuerlig kontaminering af den producerede kompost.

De anvendte råmaterialer til kompost omfatter som bekendt organisk dagrenovation type 1-3, blandet papir, haveaffald og halm. Sammensætningen af det enkelte materiale fastsættes i princippet gennem de sorteringsvejledninger, som udsendes til borgerne. De fleste anlæg har imidlertid erkendt, at det er nødvendigt med en løbende opfølgning på informationsformidlingen til borgerne, idet der typisk kan iagttages en tendens til dårligere sorteringseffektivitet, hvis der går lang tid mellem udmeldinger fra anlæggene/kommunerne.

De nuværende sorteringsvejledninger er fremkommet ved en iterativ proces, hvor justeringer af de tilladte fraktioner i f.eks. organisk dagrenovation gennemføres på grundlag af driftserfaringer, herunder kontrol af sorteringseffektiviteten og resultater af kompostanalyser. De fleste af de berørte anlæg har flere års drift bag sig, så anlæggene har haft tid til at informere og motivere borgerne til at undlade at lægge uorganiske materialer i den organiske fraktion. Generelt kan det da også konstateres, at anlæggene er rimeligt tilfredse med borgernes sortering.

Det kan imidlertid ikke undgås, at der fra tid til anden findes fremmedelementer i råmaterialerne, hvis tilstedeværelse kan være svært at finde forklaring på og som for nogles vedkommende vil kunne medføre en forøgelse af de baggrundsniveauer af tungmetaller og forskellige miljøfremmede stoffer, der uvægerligt forekommer.

I det følgende gennemgås en række kendte kilder til baggrunds- og direkte forurening af dagrenovation med cadmium og DEHP. Desuden afrapporteres en konkret undersøgelse af mulige interne kilder til DEHP på fire anlæg samt analyser for DEHP i en række materialer, der er almindeligt forekommende som urenheder i organisk dagrenovation.

Råmaterialerne til produktionen på Studsgård biogasanlæg indeholder kun i mindre grad dagrenovation, og er domineret af gylle og forskelligt industriaffald. De mulige kilder til DEHP i sidstnævnte to typer af materiale er ikke undersøgt nærmere.

4.2 Kontaminering med cadmium

4.2.1 Baggrundsniveau

Cadmium er et grundstof, og forekommer derfor naturligt i varierende koncentrationer i omgivelserne, afhængigt af de lokale geologiske og geokemiske forhold m.v. Dertil må lægges den menneskeskabte belastning, der i naturområder stammer fra atmosfærisk nedfald, men i dyrkede områder nok så væsentligt afhænger af, hvor meget og hvilken kvalitet af fosfatgødning der har været anvendt.

I en nyere undersøgelse fra DMU (DMU, 1996) angives medianværdien for cadmium i ikke slamgødede danske landbrugsjorde til 0,18 mg/kg TS. Der angives i undersøgelsen ikke data for jorde i haver og andre bynære områder, men det anføres, at der ikke kan påvises nogen korrelation med befolkningstætheden. På naturarealer og i nåle- og løvskove blev der fundet koncentrationer intervallet 0,06-0,09 mg/kg TS.

Krauss & Wilke (1997) har undersøgt tungmetalindholdet i forskellige plantematerialer, der typisk indgår i råmaterialer til kompostfremstilling. Undersøgelsen er gennemført i et antal større og mindre by- og landkommuner i Sydtyskland (Baden-Württemberg), og følgende gennemsnitsværdier for cadmium i forskellige relevante materialer kan nævnes:

Det ses heraf, at der kan forventes et betydeligt baggrundsbidrag når der indgår planteaffald som strukturmateriale ved kompostfremstilling. Det skal dog også nævnes, at niveauerne kan variere betydeligt mellem by og land. Således var cadmiumindholdet i blade fra Stuttgart 1,3 mg/kg TS, men kun 0,7 mg/kg TS i blade fra mindre byer og 0,4 mg/kg TS i blade indsamlet i mere landlige omgivelser (Krauss & Wilke 1997).

I undersøgelsen fandt man et gennemsnitligt indhold af cadmium i haveaffaldskompost fra 15 anlæg på ca. 1,2 mg/kg TS, mens den tilsvarende værdi for dansk haveaffaldskompost i 1995 (15 anlæg) jf. Kompoststatistik 1996 (Domela 1997) var 0,36 mg/kg TS. Der synes således at være en noget højere baggrundsbelastning med cadmium i det sydlige Tyskland end i Danmark og/eller en højere andel af fejlsorteret materiale

I en ny svensk undersøgelse af den letnedbrydelige organiske fraktion af husholdningsaffald fandt man et cadmiumindhold på 0,33 mg/kg TS (RVF 1997), hvilket svarer nøje til den tyske undersøgelses resultater.

Levnedsmiddelstyrelsen har i en rapport om overvågningssystemet for levnedsmidler i Danmark, 1988-1992 (Levnedsmiddelstyrelsen 1995) opgjort indtaget af cadmium med levnedsmidler til 17-20 &#micro;g/prs/dag, hvoraf ca. 6 &#micro;g/dag stammer fra kornprodukter, 6-7 &#micro;g/dag fra frugt og grønt og ca. 2 &#micro;g/dag fra kødprodukter. De øvrige bidrag kommer især fra drikkevarer.

På baggrund af disse værdier samt specifikke værdier for cadmiumindhold i en række vegetabilske og animalske råvarer og forarbejdede produkter kan der overslagsmæssigt beregnes et sandsynligt baggrundsniveau på 0,10-0,15 mg cadmium/kg TS i frisk, ukontamineret organisk køkkenaffald. Der skal imidlertid også tages hensyn til, at der sker en ikke ubetydelig omsætning af organisk materiale i forbindelse med komposteringsprocessen. Sættes denne overslagsmæssigt til en reduktion på ca. 40% af det oprindelige tørstofindhold svarer startniveauet på 0,10-0,15 mg/kg TS for cadmium i råmaterialet til 0,16-0,25 mg/kg TS i den færdige kompost.

4.2.2 Direkte kontamineringskilder

Der er mange mulige kilder til forekomst af cadmium i organisk dagrenovation fra husholdninger og haver og dermed også til forekomst i kompost og bioafgasset materiale. I hvilket omfang disse kilder har betydning i det enkelte tilfælde vil bl.a. afhænge af, hvor i Danmark anlægget er lokaliseret og effektiviteten af en evt. kildesortering.

De relevante direkte kilder skønnes at kunne opdeles i:

I det følgende er givet en vurdering af betydningen af disse kilder.

Batterier
De små gastætte genopladelige NiCd-batterier indeholder omkring 18% cadmium (vægtbasis) (Miljøstyrelsen 1993). I praksis må regnes med varierende indhold afhængig af størrelse og fabrikat.

De batterityper som er aktuelle i denne sammenhæng vurderes at være de batterier, som sælges "i løs vægt" i supermarkeder o. lign steder. Det drejer sig om stavbatterier af typerne R1 (minipenlight) til R20 (de store stavbatterier) samt de rektankulære 9 volts batterier. Disse batterier anvendes i private husholdninger til formål som legetøj, fotoudstyr, lommelygter, batteridrevet musikudstyr o.lign. Det samlede forbrug af batterier i Danmark af denne type i starten af 90’erne var på 18-19 tons årligt svarende til 3-3,5 tons cadmium.

Herudover er der (eller har været) et stort forbrug af NiCd-batterier til værktøj, mobilteleforner, PC’ere, videokameraer, barbermaskiner o.lign samt til diverse teknisk måleudstyr og back-up memory funktioner i fjernsyn, videooptagere og tilsvarende former for programerbart udstyr (COWIconsult 1994). Det vurderes dog som usandsynligt, at denne type batterier vil havne i organisk dagrenovation.

"Løse batterier" burde heller ikke havne i organisk dagrenovation. I kraft af at batterierne er mindre og typisk håndteres i husholdninger på linie med almindelige brunstens- og alkaliske batterier er risikoen for fejlsortering dog væsentligt større.

Betydningen af fejlsortering kan illustreres med følgende eksempler: Et genopladeligt penlight batteri (størrelse R6) vejer typisk ca. 25 g og indeholder 4-5 g cadmium, mens et batteri af størrelsen R20 vejer omkring 100 g og indeholder ca 18 g cadmium. Set i forhold til den nuværende grænseværdi for cadmium i kompost på 0,8 mg/kg TS betyder dette at et R6 batteri kan kontaminere op til 5,5 tons kompost (som TS) mens et R20 batteri kan kontaminere op til 22 tons kompost (som TS), forudsat at cadmiumindholdet i disse batterier spredes jævnt i den færdige kompost.

I praksis må NiCd-batterier anses som en mulig, men næppe i praksis særligt betydende kilde til kontaminering af kompost. I sig selv vil fejlsortering formodentlig være en sjælden hændelse. Hertil kommer, at NiCd-batterier er indkapslet i en stålkappe som er magnetisk, og batterierne burde derfor blive frasorteret ved magnet separering ved de anlæg, hvor sådant udstyr er installeret. Desuden skal tages hensyn til, at stålkappen skal åbnes ved korrosion eller mekanisk påvirkning, før indholdet af cadmium frigives til komposten. Endelig vil batterierne i organisk materiale og færdig kompost i betydeligt omfang blive frasepareret påny ved sigtning af materialet/komposten selvfølgelig afhængig af maskestørrelsen i sigten. Det vurderes, at en maskestørrelse på 10 mm (ofte anvendt ved finsigtning) vil være ganske effektiv, forudsat at batterierne ikke er slået i stykker.

Stabilisatorer i PVC
Cadmium er i en mange år blevet anvendt som stabilisator i PVC, især i PVC til udendørs formål. Tilbage i 70érne er cadmium stabilisatorer dog givetvis blevet anvendt i PVC-produkter til stort set alle formål (på nær tagrender og nedløbsrør, hvor blystabilisatorer altid har domineret). Brugen af cadmium stabilisatorer i Danmark i dansk produktion såvel som i importerede varer kan antages at være stort set ophørt ved udgangen af 80’erne (Miljøstyrelsen 1993). Fra midten af 80’erne kan påregnes, at cadmium stabilisatorer stort set kun er anvendt til udendørs varer, som er eksponeret for sollys såsom vinduesprofiler og tagplader.

Potentielle kilder blandt PVC-produkter, der her i sidste halvdel af 90’erne belaster organisk dagrenovation, skal derfor søges blandt PVC-produkter med lang levetid. Kontant skal peges på:

Dette er alt sammen materialer, som ikke burde havne i organisk materiale til kompostering og bioforgasning, men godt kan komme det i form af fx. husstøv, jord med gamle plaststumper etc. Kildevurderingen peger på, at haveaffald må anses for en vigtigere kilde til kontaminering med cadmium end madaffald o.lign fra køkkenet.

Koncentrationen af cadmium i PVC vil variere med produkttype. Som stabilisator må forventes koncentrationer i intervallet 100-3000 ppm. De højeste koncentrationer findes i produkter med lang levetid beregnet til at blive udsat for sollys (fx. vinduesprofiler) (COWIconsult 1983).

Pigmenter
Også hvad angår anvendelse af cadmium i pigmenter har plast været det altdominerende anvendelsesområde. Cadmiumpigmenter dækker i sig selv farvespektret gule, orange, røde og rødbrune farver og kan blandes med andre pigmenter (fx. hvide og blå) til at opnå et vidt spektrum af klare brillante farver. Cadmium er blevet anvendt i almindelige termoplaster såsom polyethylen, polypropylen, polystyren, PVC og ABS, men også i hærdeplast såsom melamin, der er meget anvendt til køkkenudstyr. Cadmiumpigmenter er traditionelt blevet betragtet som relativt dyre pigmenter og er primært blevet anvendt til varer, som er karakteriseret ved en eller flere af følgende egenskaber (COWIconsult 1983):

Brugen af cadmium pigmenter i Danmark i dansk produktion såvel som i importerede varer kan antages at være stort set ophørt ved udgangen af 80’erne. Fra midten af 80’erne kan påregnes, at cadmium pigmenter stort set kun er anvendt til følgende typer varer (Miljøstyrelsen 1993):

Potentielle kilder til belastning af organisk dagrenovation her i sidste halvdel af 90’erne skal derfor søges blandt plastprodukter med lang levetid, f.eks.:

Reelt set må stort set alle plastdele i organisk dagrenovation i de relevante farver mistænkes for at kunne indeholde cadmium. Diverse låg og kapsler til flasker og dunke vil dog næppe indeholde cadmium, da der er tale om produkter med kort levetid. Sådanne produkter kan til gengæld indeholde blychromater, som er billige pigmenter.

Cadmium anvendes og er blevet anvendt som pigment i bl.a. glasurer til keramik og porcelæn og kunstnerfarver etc. De relevante farvenuancer er de samme som nævnt ovenfor plast. Det skal ikke udelukkes, at disse anvendelser kan være en kilde til cadmium i organisk dagrenovation i visse tilfælde. Forbruget til disse formål har dog altid været marginalt sammenlignet med forbruget til plast. Det er derfor ikke sandsynligt, at disse kilder skal tillægges betydning. Det bemærkes, at brugen af cadmiumpigmenter i maling og trykfarver i Danmark er ophørt omkring midten af 70’erne eller endnu tidligere.

Koncentrationen af cadmium i plast vil variere med produkttype. Som pigment må forventes koncentrationer i intervallet 100-6000 ppm. 3000 ppm må anses for en typisk koncentration (COWIconsult 1983).

Overfladebehandling på jern og stål samt legeringer
Overfladebehandling med cadmium, dvs. cadmiering, er især anvendt til fly, biler og elektronik. Pånær for fly er disse anvendelser ophørt i slutningen af 80’erne. Ingen af disse anvendelser må forventes at give anledning til væsentlig belastning af organisk dagrenovation.

Cadmium anvendes i en række legeringer. Der er dog ikke anvendelsesområder, der forekommer sandsynlige som kontamineringskilde i dag i forbindelse med kompostfremstilling.

Zink (som følgestof)
Cadmium forekommer i naturen tæt knyttet til zink og fremstilles ved rensning af zink. Dette betyder, at alt zink vil indeholde cadmium i en vis udstrækning, afhængigt hvor godt det renses. Frem til ca. 1980 indeholdt zink typisk op til ca. 1000 ppm cadmium og i visse tilfælde mere. Herefter blev zinken renset ned til et niveau på ca. 100 ppm cadmium. Fra midten/slutningen af 80’erne blev zink renset til et niveau på ca. 10 ppm.

Potentielle kilder til belastning af organisk dagrenovation med cadmium hidrørende fra zink skal her i sidste halvdel af 90’erne søges blandt zinkgenstande i huse og husholdninger med lang levetid. Kontant skal peges på:

Forurenet jord.
Forurenet jord fra parcelhusområder kan i visse tilfælde være en relevant kilde, der øger tilførslerne med jord og planter op over baggrundsniveauet, selvom de pågældende arealer ikke er registeret som forurenede.

Den muligvis væsentligste årsag til forhøjet cadmiumindhold i almindelig havejord kan være den udstrakte brug af NPK-gødning på græsplæner, i bede og i køkkenhaver. Tidligere har fosfat indeholdt cadmium i betydeligt højere koncentrationer end idag.

Desuden kan der være arealer, som kan være kontamineret pga. luftforurening eller udspredning af spildevandsslam (der er f.eks., så vidt vides, udspredt slam fra Gentofte rensningsanlæg på landbrugsjord i perioden 1930-1960 - en del af denne landbrugsjord er utvivlsomt senere inddraget til parcelhusbebyggelser). Hertil kommer jord belastet af korrosion fra zink og forzinkede genstande, herunder korrosion af tagrender, inddækninger og vejinventar. Denne kilde kan ikke kvantificeres, men bør ikke overses.

Denne gennemgang af kilder peger på, at de fleste sandsynlige kilder repræsenterer cadmiumanvendelser som i dag er ophørt, men som pga. produkternes lange levetid kan være et problem i en betydelig årrække fremover. Mange af kilderne vil belaste haveaffald frem for organisk køkkenaffald. Det er derfor sandsynligt, at der kan registreres højere koncentrationer ved anlæg, der helt eller delvist er beregnet for haveaffald, sammenlignet med anlæg, der udelukkende behandler organisk køkkenaffald.

4.2.3 Andre påvirkningsfaktorer

Andre faktorer, der kan påvirke komposts indhold af cadmium og andre tungmetaller kan være relateret til indsamlingssystemets indretning og anlæggenes drift.

Med hensyn til indsamlingssystemet kan det have betydning for kompostkvaliteten, hvorvidt det anvendte opsamlingsmateriel, herunder de poser og sække, der anvendes til opsamling ved den enkelte husstand, eventuelt indeholder cadmium, der gradvist afgives til biomassen eller som i forbindelse med kompostanalysen indvirker på analyseresultatet (afgives fra materialerne i forbindelse med syreoplukningen af prøven).

Anvendelsen af haveaffald som strukturmiddel i komposteringsprocessen synes dog at være udslagsgivende for anlæggenes muligheder for at overholde de skærpede afskæringsværdier, der indføres fra år 2000. Det er således kun anlæggene i Frederikssund og i Vejle, der kun anvender strukturmateriale i begrænset omfang, samt anlægget i Århus, der anvender halm som strukturmiddel, der allerede nu kan leve op til de kommende afskæringsværdier.

4.3 Kontaminering med DEHP

4.3.1 Baggrundsniveau

Der er ikke fundet oplysninger i litteraturen om, at der skulle findes naturlige kilder til forekomst af DEHP, og der kan derfor ikke siges at være en "ægte" baggrundsbelastning med dette stof i naturen. På grund af DEHPs store produktionsvolumen og mangeartede anvendelser i kombination med dets iboende egenskaber forekommer det imidlertid vidt udbredt i miljøet. En overvejelse omkring størrelsesordenen af baggrundskontaminering i de vegetabilske og animalske materialer og produkter, der udgør råmaterialet ved kompostfremstilling, synes derfor alligevel på sin plads.

Imidlertid har der ikke i tilgængelige håndbøger eller rapporter kunnet findes anvendelige data om koncentrationer af DEHP i plantemateriale og/eller animalske produkter. I udredningsprojekter udført for Miljøstyrelsen findes dog enkelte oplysninger, der dels viser, at DEHP afsættes med atmosfærisk nedfald i en estimeret størrelsesorden på 0,5-1 mg/m² (landzone, Nordsjælland) (COWI 1996), og dels sandsynliggør, at planter i et vist (lille) omfang vil være i stand til at optage stoffet fra jorden (Miljøstyrelsen 1995 og 1996b).

På konventionelt gødet landbrugsjord (dvs. jord uden slamtilførsel) i Nordsjælland blev der påvist DEHP i koncentrationer på 18-21 mg/kg TS (COWI 1996). Der er sandsynligvis en variation omkring dette niveau afhængigt af nærheden til byområder eller specifikke punktkilder. Formodentlig vil der på relevante arealer i Danmark almindeligvis være tale om koncentrationer i intervallet 10-30 mg/kg TS.

Det skønnes dog sammenfattende, at baggrundskoncentrationen af DEHP i planterester fra haver og lignende, halm, bark og vegetabilske produkter vil være ubetydeligt i forhold til den afskæringsværdi, der skal overholdes for kompost, og den vil næppe overstige i størrelsesordenen 1 mg/kg TS.

4.3.2 Direkte kontamineringskilder

De anvendelser af DEHP som skønnes at kunne medføre, at organisk dagrenovation, som tilføres komposteringsanlæg eller bioforgasningsanlæg, bliver kontamineret med DEHP, kan listes som følger:

I det følgende gives en vurdering af disse materialer/produkter. Denne vurdering er hovedsageligt baseret på Miljøprojekt 320 (Miljøstyrelsen 1996a). Det skal indledningsvis nævnes, at de fleste af materialerne principielt ikke burde forekomme i kildesorteret dagrenovation, men i praksis ofte gør det alligevel.

PVC
Blødgjort PVC vil typisk indeholde 20 - 40 % blødgørere (på vægtbasis), som kan være DEHP eller andre phthalater eller lignende stoffer. Der er ikke oplysninger om det præcise indhold af DEHP i de enkelte produkter. De relevante kilder for blød PVC i organisk dagrenovation vurderes at omfatte:

Pånær engangsbleer, der accepteres af nogle anlæg, er der tale om produkter, der ikke burde havne i organisk dagrenovation, men sagtens kan komme det ved fejlsortering eller ubetænksomhed. Fx. vil smulder fra tæppebagbeklædninger ende som støv, der til tider fjernes ved fejning og derved kan blive tilført det organiske køkkenaffald afhængigt af hvilke regler, der er sat for bortskaffelse af fejesmulder (hvilke regler er fastsat for støvsugerposerne). For tape gælder, at dette også kan benyttes om organiske materialer (det er en nem måde at holde blomsterne i vasen sammen på).

Betydningen af fejlsortering kan, ligesom for cadmium, illustreres med et regneeksempel: 0,5 kg blødgjort PVC med et indhold af DEHP på 20% svarer til 100g DEHP, der potentielt kan afgives til kompostmatricen. Afgives halvdelen i løbet af processen vil 1 tons kompost (tørstofbasis) blive kontamineret op til den fremtidige afskæringsværdi på 50 mg/kg TS (hvis der ikke regnes med nedbrydning af DEHP under forløbet). På baggrund af de foretagne visuelle inspektioner af anlæggene skønnes det dog at være sjældent, at så store mængder blød PVC forekommer i det indkommende affald.

Trykfarver (dybtryk, flexografi og serigrafi.)
Trykfarver indeholder 1-5% blødgører, f.eks. DEHP, men ofte andre phthalater. Antages det, at trykfarven udgør højst 2 % af det færdige emne, vil mængden af blødgører kunne udgøre op til ca. 0,1% af totalvægten. Det betyder, at der skal 100 kg tryksager el. lign. til at kontaminere 1 ton kompost (tørstof) op til den gældende afskæringsværdi på 100 mg/kg TS.

På de anlæg, hvor man benytter sig af aviser og ugeblade som strukturmateriale eller modtager mange plastposer med farvetryk er der derfor i teorien basis for at antage, at de nævnte materialer kan give et ikke ubetydeligt bidrag til det samlede DEHP-niveau i komposten (se også afsnit 4.3.4).

De mest relevante materialekategorier vurderes at være:

Der er tale om produkter, der i et vist omfang havner i organisk dagrenovation, også på de anlæg der ikke bruger aviser/ugeblade som strukturmateriale. Dette gælder især pap- og papirprodukter, som er blevet våde, tilsmudsede med madvarer eller som indgår i fødevareemballager, samt plastindkøbsposer, der bruges til indsamling af organisk dagrenovation.

Maling og lak
Phthalater, herunder i nogle tilfælde DEHP, anvendes i maling og lak, især i typerne nitrocelluloselak og to-komponent lak, men også i almindelige plastmalinger af typen polyvinylacetat o.lign. (alm. acrylbaseret væg og loftsmaling indeholder dog ikke blødgørere). Nitrocelluloselak og to-komponent lak anvendes især til træprodukter, herunder møbler og gulve. Indholdet af blødgører i den færdigblandede lak er af størrelsen 1-5%. De relevante kilder for DEHP i organisk dagrenovation vurderes at være:

Vandopløselig lim (polyvinylacetatlim) til papir/pap/træ/hobbybrug
Polyvinylacetatlim anvendes både til papir, pap og træ. Indholdet af blødgører vil variere med anvendelsesområdet. Visse typer papirlim indeholder op til ca. 30% blødgørere (typisk ca. 20%), mens trælim typisk indeholder < 1%. Ofte er der tale om andre blødgørere, men DEHP forekommer også. De relevante kilder for blødgørere i organisk dagrenovation vurderes at være:

Andre materialer kontamineret med DEHP.
DEHP vides at kunne migrere ud af de materialer, hvor de er tilsat. Det gælder især ved forhøjede temperaturer og ved direkte kontakt med fedt- eller olieholdige materialer. Herved kan andre materialer (især madrester) kontamineres. Migrationsprocessen må antages at kunne finde sted både i affaldsposen og under selve komposteringsforløbet. Der eksisterer ikke i dag en viden, der gør det muligt at kvantificere denne proces. Ud fra den foreliggende viden (jf. Miljøstyrelsen 1996a) må man dog regne med, at processen skal tillægges en vis opmærksomhed i denne sammenhæng.

4.3.3 Konkret undersøgelse af relevante materialer

På basis af indtrykkene fra besigtigelser på de forskellige anlæg, herunder gennemgange af sigterester m.v., samt en konkret udsortering af indkommende dagrenovation på AFAV I/S i februar 1998 er i alt 17 af de hyppigst forekommende materialekategorier blevet analyseret for indhold af DEHP (og andre phthalater). Resultaterne af de foretagne analyser resumeres kort herunder, mens en nærmere beskrivelse og fulde data findes i Bilag 1.

De undersøgte materialer kan med hensyn til indhold af DEHP opdeles i tre kategorier (med aktuelt påviste koncentrationer nævnt i parentes):

Kategori 1: < 5 mg/kg TS (0,57-4,1 mg/kg TS)
Aviser, ugeblade, kulørte reklametryksager, kulørte papirservietter, paprør fra køkken- og toiletruller, engangsbleer og -vaskeklude, køkkenaffaldsposer (polyethylen), opskummede plastbakker, plasturtepotter, plastflasker, -bægre og -låg.

Kategori 2: 10-100 mg/kg TS (9,8-84 mg/kg TS)
Plastindkøbsposer med tryk, klar og kulørt plastemballage til fødevarer, mælke- og juicekartoner, kulørt papir- og papemballage til fødevarer m.v., kulørte metalfolier.

Kategori 3: > 100 mg/kg TS (18.000 mg/kg TS)
Kapper til alm. el-ledninger, plastslanger.

Ved den omtalte konkrete udsortering på AFAV udgjorde fejlsorterede produkter og materialer ca. 5% af dagrenovationens vådvægt svarende til op imod 15% af tørvægten. Urenhederne domineredes i det aktuelle tilfælde af materialer tilhørende kategori 2.

Selve køkkenaffaldsposerne samt engangsbleer og -vaskeklude, kaffefiltre o.lign., der accepteres i følge sorteringsvejledningen på AFAV, er ikke regnet med i de 5% urenheder, men skønnes at udgøre yderligere små 5 % af totalvægten. Hertil skal lægges ca. 5% aviser (heraf udgør reklametryksager o.lign. ca. 25%), der tilsættes på anlægget som strukturmateriale.

Regnes der med et tørstofindhold på 30% i den organiske fraktion af dagrenovationen og en omsætning af letnedbrydeligt organisk stof under komposteringen på 40% af det oprindelige tørstofindhold, svarer de 5% egentlige urenheder (der må anses for stort set at være tørstof) til ca. 23% af den færdige kompostmængde på tørstofbasis.

Med et gennemsnitligt indhold af DEHP på 40 mg/kg i de 5% urenheder vil den færdige kompost indeholde ca. 12 mg DEHP/kg TS under forudsætning af, at der ikke sker nedbrydning af DEHP undervejs i forløbet. Indgår der imidlertid blot 0,1% urenheder med et DEHP-indhold på 10.000 mg/kg, der afgives til det organiske materiale vil den færdige kompost indeholde ca. 70 mg DEHP/kg TS.

Ved en ringere grad af korrekt sortering, f.eks. kun 75%, vil der, stadig under forudsætning af gennemsnitligt 40 mg/kg DEHP i urenhederne, fremkomme en færdig kompost med ca. 75 mg DEHP/kg TS. Hertil skal lægges mindre bidrag fra aviser, engangsbleer m.v. de steder, hvor disse materialer indgår i affaldet eller tilsættes efterfølgende.

4.3.4 Andre påvirkningsfaktorer

Ligesom for cadmium er der for DEHP og andre miljøfremmede stoffer principielt nogle andre påvirkningsfaktorer, der kan tænkes at influere på niveauet i kompost. Der kan f.eks. være tale om faktorer relateret til indsamlingssystemets indretning og drift samt anlæggenes drift.

Med hensyn til indsamlingssystemet kan følgende være betydende for kompostkvaliteten:

Med hensyn til anlæggenes drift kan følgende generelle forhold af betydning for muligheden for DEHP-kontaminering anføres:

4.3.5 Specifikke kommentarer til anlæggene

Det fremgår af resultaterne af kompostanalyserne (tabel 3.7 og 3.8), at DEHP-niveauer af betydning i praksis kun forekommer på de fire højteknologiske anlæg; Vejle, AFAV, Århus og Noveren. Det er samtidig de anlæg, der har størst andel af organisk dagrenovation i deres startmateriale (75-100%).

I det følgende gås derfor mere i dybden med hensyn til mulige årsager til de observerede kontamineringsniveauer på disse anlæg og især mulige forklaringer på de forskelle i niveauerne, der er konstateret.

Der er indledningsvis foretaget en vurdering af, hvorvidt interne kilder på anlæggene (konstruktionsmaterialer, procesvand etc.) kunne have nogen væsentlig betydning for DEHP-indholdet i den færdige kompost. De anlægskomponenter, som dagrenovationen/råkomposten kommer i direkte kontakt med, er altovervejende konstrueret af enten metal eller beton (samt, i et vist omfang, træ) og afgiver altså ikke DEHP.

Kompressorer, der leverer indblæsningsluft, anses ikke for at bidrage nævneværdigt med DEHP, og ved analyser af procesvand på de fire anlæg har der med en detektionsgrænse på 0,5 µg/l ikke kunnet påvises DEHP. Gummitransportbånd kan eventuelt indeholde DEHP, men ikke afgive stoffet til det organiske materiale i et omfang, der giver anledning til nævneværdig kontaminering. Sammenfattende vurderes de mulige interne DEHP-kilder på de fire anlæg altså ikke at have reel betydning.

Det er på anlæggene i Vejle og Frederikssund (AFAV), at de højeste DEHP-niveauer er fundet, for AFAV's vedkommende over 50 mg/kg TS i samtlige prøver. En medvirkende årsag til dette kan være, at de to nævnte anlæg ikke i større omfang benytter sig af tilsætning af strukturmidler til den organiske dagrenovation, hvilket formodentlig på nogle af de andre anlæg "fortynder" kompostens reelle indhold af DEHP. AFAV tilsætter ca. 5% strukturmateriale i form af aviser, ugeblade og reklamer, der dog, i følge de foretagne analyser, kun indeholder lave koncentrationer af DEHP. Vejle gør lejlighedsvis det samme. Noveren- og Århus-anlæggene tilsætter derimod 20-30% strukturmateriale i form af henholdsvis have-/parkaffald eller halm. Analyseresultaterne indikerer, at både Århus og Noveren kan overholde den kommende afskæringsværdi for DEHP.

Både Vejle og AFAV modtager dagrenovationen i køkkenaffaldsposer af polyethylen, der udleveres til de tilsluttede husstande. Dog modtager AFAV også dagrenovation i papirsække fra et par oplandskommuner. Hverken Århus eller Noveren udleverer poser til indsamling af den organiske dagrenovation, og modtager derfor materialet i poser af mange forskellige slags, primært affaldsposer af polyethylen eller plastindkøbsposer fra supermarkeder m.v. Hos Noveren frasorteres en vis del af poserne før reaktoren, mens altsammen går med i reaktorprocessen i Århus.

De store anlæg, dog ikke Århus, tillader at engangsbleer, bleer m.v. opsamles og behandles med den organiske dagrenovation. Hos Noveren frasorteres bleer i vid udstrækning før reaktoren, og indgår således kun i begrænset omfang i komposteringen. I Vejle og hos AFAV resulterer grovsigtningen efter den indledende tromlekompostering dog i en ret høj frasortering af bleernes plastdæklag inden den efterfølgende milekompostering. AFAV sorterer på finere sold end Vejle, og råkomposten i AFAV's miler fremtræder da også visuelt med mindre indhold af plast og andre fremmedlegemer end Vejles. På trods af dette er DEHP-niveauet gennemgående noget højere hos AFAV end i Vejle.

Det er oplyst af AFAV, at der i den periode, hvor nærværende undersøgelse har fundet sted, er modtaget en del dagrenovation - op til 25-30% - fra oplandskommunerne til Nordsjællands Biogas i Helsingør. Angiveligt skulle sorteringsgraden af denne dagrenovation være betydeligt ringere end det man modtager fra AFAV's egne oplandskommuner. Op til 40% fejlsorteret materiale er konstateret. Et sådan forhøjet indhold af fejlsorteret materiale vil naturligvis indvirke på den resulterende kompostkvalitet.

Med hensyn til procesforhold kan de nuværende høje procestemperaturer på Århus-anlægget tænkes at influere på afgivelsen af DEHP til atmosfæren, ligesom den kraftige beluftning, der gennemføres på dette anlæg, formodentlig sikrer tilstedeværelse af gunstige, aerobe nedbrydningsforhold i større udstrækning end de andre steder. I hvert fald kan det konstateres, at DEHP-niveauet i Århus er lavere end på de tre andre anlæg med høj andel af organisk dagrenovation. Næstlavest er niveauet på Noverens anlæg i Audebo, hvor der også beluftes mere end i Vejle og hos AFAV.

De simple milekomposteringsanlæg har ikke problemer med afskæringsværdien for DEHP, hvilket må tilskrives den store andel af haveaffald i råmaterialet, som i sig selv kun indeholder små mængder af DEHP og som derfor "fortynder" den DEHP, der findes i den organiske dagrenovation. Endvidere skal det bemærkes, at de anlæg, hvor DEHP-koncentrationen er lavest, kun modtager organisk dagrenovation type 3, hvilket svarer til vegetabilsk madaffald opsamlet i papirpose. Endelig er andelen af urenheder generelt lav.

Disse forhold afspejles i analyseresultaterne, hvor anlægget i Køstrup har DEHP-koncentrationer, der er 3-10 gange så høje som på anlæggene ved Skælskør, Klintholm og Fredericia. Der er åbenlyst flere urenheder i dagrenovationen på Køstrup end på de tre andre nævnte anlæg.

4.4 Sammenfatning - kontamineringskilder

Baggrundsniveau

Det må konstateres, at der i dag eksisterer et baggrundsniveau for cadmium i vegetabilske og animalske produkter, der i praksis vil gøre det umuligt at nå længere ned end ca. 0,15-0,25 mg cadmium/kg TS, selvom der ikke introduceres nogen former for forureninger i husholdningerne eller undervejs til behandlingsanlæggene. Anvendes der have-/parkaffald som strukturmateriale vil baggrundsniveauet blive forhøjet yderligere, afhængigt af den geografiske oprindelse af denne affaldskomponent (by/land).

For DEHP har der ikke kunnet findes konkrete data om baggrundsniveauet, men det vurderes at være ubetydeligt i forhold til den gældende og den kommende afskæringsværdi for dette stof.

Direkte kontamineringskilder

Cadmium

Med hensyn til cadmium konstateres det, at næsten alle kendte anvendelser, der almindeligvis kan forventes at kunne indvirke på kvaliteten af kompost, er ophørt i Danmark for adskillige år siden. Undtagelsen er cadmiumholdige batterier, der stadig anvendes og vil kunne ende i det organiske køkkenaffald ved fejlsortering. Øvrige potentielle kilder skal søges blandt gamle cadmiumstabiliserede eller -pigmenterede plastprodukter med lang levetid eller i gamle forzinkede eller cadmierede søm og skruer m.v. Desuden kan forurenet jord være en kilde. Naturligvis burde intet af dette havne i affaldet, men vil utvivlsomt gøre det alligevel med jævne mellemrum.

DEHP

For DEHP stiller sagen sig anderledes, idet der er et stort antal eksisterende produkter og anvendelser, der indbefatter DEHP. Der kan især peges på en vifte af blødgjorte PVC-produkter samt på trykfarver, der f.eks. anvendes til farvetryk på plastposer, etiketter, papir/kartonemballager etc. Sådanne materialer er almindeligt forekommende urenheder i affaldet på mange anlæg.

Der er foretaget en konkret undersøgelse af 17 hyppigt forekommende fremmedmaterialer i dagrenovationen. Undersøgelsen har vist, at der blandt de hyppigst forekommende urenheder ikke er et enkelt materiale, der kan udpeges som værende særligt belastende for kompostkvaliteten. Produkter fremstillet af blød PVC, der blandt de undersøgte materialekategorier har langt det højeste DEHP-indhold, findes kun lejlighedsvis i den indkommende dagrenovation.

Det er derfor mest sandsynligt, at en hel række forskellige produkter og materialer tilsammen bidrager til de observerede niveauer. Dog kan ret små mængder af blødgjort PVC, lime, fugemasser, malinger og lakker med høje indhold af DEHP utvivlsomt forøge det almindelige kontamineringsniveau signifikant, når de forekommer.

Andre påvirkningsfaktorer

Det kan tænkes, at der i de poser og/eller andre materialer, der anvendes i indsamlingssystemet, er indhold af cadmium og/eller DEHP, der kan påvirke kompostkvaliteten generelt eller specifikt afgives i forbindelse med oplukningen/ekstraktionen af prøver til kontrolanalyser.

Vigtigere er dog nok hvad der i følge sorteringsinstruksen tillades i det affald, der afleveres, samt hvor ofte og hvordan der følges op over for borgerne på systemets effektivitet. For DEHP er det desuden nok af betydning om animalske produkter indgår i affaldet eller ej.

For DEHP kan procesparametre såsom temperatur og beluftningsforhold samt driftsparametre som indsamlingsfrekvens og tidspunkt for frasortering af fremmedlegemer være betydningsfulde for kontamineringsniveauet i den færdige kompost.

Anvendelse af halm eller have-/parkaffald som strukturmiddel nedsætter øjensynligt det observerbare DEHP-niveau betydeligt, især når andelen af strukturmiddel bliver lige så stor eller større end andelen af dagrenovation. Til gengæld bidrager mængden af have-/parkaffald til en forøgelse af cadmiumindholdet i komposten.

Der er ikke observeret elementer i anlæggenes konstruktionskomponenter, procestekniske dele, procesvand eller indblæsningsluft, der synes at kunne afgive betydende mængder DEHP.