[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Bilag B

Udbygning af PROGRAM FOR TEKNOLOGIUDVIKLING, JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Indsatsområder og projektforslag for 1998 og 1999

1. Indledning
2. Gennemførte projekter i forhold til indsatsområderne
3. Projektforslag for 1998-99
3.1 Formål med feltprojekter
3.2 Prioriterede feltprojekter
3.3 Udredningsprojekter
4 Andre projekter på jordforureningsområdet

1. Indledning

Der blev med "Lov om ændring af affaldsdepoter" fastsat en særlig ordning for udvikling af rensnings- og afværgeteknologier på jordforureningsområdet. Baggrunden og strategierne for udviklingsordningen er beskrevet i "Program for Teknologiudvikling, jord- og grundvandsforurening, december 1996".

Nærværende notat er en udbygning til "Program for Teknologiudvikling, jord- og grundvandsforurening, december 1996" og beskriver de fremtidige indsatsområder og specielt projektforslag for 1998-99.

På Finanslov for 1998 er der afsat et beløb på 15 mio. kr til teknologiudvikling. Desuden er der, via "Grøn beskæftigelse", afsat 4,4 mio. kr til opgaver på jordrensningsområdet. I finansloven er det desuden anført, at den fremtidige finanslovsbevilling årligt forventes at udgøre 15 mio. kr.

I finanslovsteksten er det anført :
"Ordningen er etableret med henblik på, gennem en koordineret indsats på teknologiområdet m.v., at effektivisere og billiggøre oprydninger på depotområdet samt at fjerne barrierer for udvikling og anvendelse af målrettede teknologier over for jord- og grundvandsforureninger.
Der kan af bevillingen bl.a. afholdes udgifter til erfaringsopsamling på jordforureningsområdet, udvikling og afprøvning af nye teknologier, udvikling og afprøvning af metoder - bl.a. med henblik på kriteriefastsættelse, risikovurderinger og beskæftigelsesmæssige analyser samt til at dokumentere, vurdere og sammenligne afværgeteknikkers effektivitet, omkostninger og miljøpåvirkninger. Bevillingen kan endvidere anvendes til medfinansiering af udgifter til udviklings- og afprøvningsaspekter ved de afværgeprojekter, som amtsrådene udarbejder og finansierer, hvis de indeholder et udviklingsaspekt. Der kan afholdes udgifter, herunder tilskud, til information, revision samt evaluering m.v. Endvidere kan der afholdes udgifter til resultatformidling."

På baggrund af ekstrabevillingen, via "Grøn beskæftigelse", er projektforslag for 1998 og 1999 opdelt i en gruppe for teknologiudvikling (afsnit 3) og en gruppe for andre projekter på jordforureningsområdet (afsnit 4).

2. Gennemførte projekter i forhold til indsatsområderne

I "Program for teknologiudvikling, jord- og grundvandsforurening, december 1996" er beskrevet de forureningsområder, som Teknologiudviklingsprogrammet bør rettes mod i de næste 2-5 år.

Indsatsområderne er følgende:

1. Jord og/eller grundvand, forurenet med klorerede opløsningsmidler.
2. Tungmetalforurenet jord.
3. Olie-/benzinforurenet jord og grundvand.
4. Tjære-/PAH-forurenet jord.
5. Blandingsforureninger.
6. Lossepladser med udsivning af lossepladsgas.

Nedenfor er kort beskrevet hvilke felt- og udredningsprojekter, der er igangsat i forbindelse med de forskellige indsatsområder. Detaljeret information om de enkelte projekter fås ved henvendelse til Miljøstyrelsens Jordforureningskontor. I alt er feltprojekter på 8 lokaliteter igangsat eller under igangsættelse. På en af lokaliteterne er der både konstateret klorerede opløsningsmidler og olie-/benzinforurening og der er benyttet både air sparging og vakuumventilering. Der er igangsat 8 udredningsprojekter.

1. Jord og/eller grundvand, forurenet med klorerede opløsningsmidler

Der er igangsat følgende feltprojekter:

Der er udarbejdet følgende udredningsprojekter:

2. Tungmetalforurenet jord

3. Olie-/benzinforurenet jord og grundvand

4. Tjære-/PAH-forurenet jord

Andre udredningsprojekter

På baggrund af udredningsprojekterne og erfaringerne fra feltprojekterne er der nedenfor skitseret projektforslag for feltprojekter i 1998-99.

3. Projektforslag for 1998-99

Teknologiprogrammet for 1998-99 skal hovedsageligt fortsat sikre afprøvning og dokumentation af metoder til rensning af forureninger, der truer grundvandet - primært forureninger med klorerede opløsningsmidler og olie/benzin (indsatsområde 1 og 3). Desuden bør der, også i et mindre omfang, afprøves metoder til rensning af metalforurenet jord (indsatsområde 2).

Hvis det i specifikke situationer vurderes at være relevant at igangsætte projekter i forhold til tjære-/PAH-forurenet jord (indsatsområde 4) og/eller blandingsforureninger (indsatsområde 5), skal der i perioden 1998-99 være mulighed for at igangsætte enkelte feltprojekter over for disse forureningstyper.

3.1 Formål med feltprojekter

Der skal ske afprøvning af en række metoder under danske forhold. Formålet med disse feltforsøg er at afprøve og dokumentere metoderne og specielt at vurdere, om de opstillede forudsætninger bliver opfyldt. Ved afprøvning af metoderne skal der stilles specifikke krav til forundersøgelser, indledende tests til dimensionering og design af anlæggene. På baggrund af tests skal der opstilles prognoser for gennemførelsen af oprydningen, primært med hensyn til varighed og oprensningsniveau. Inden igangsættelsen af afværgeforanstaltningerne skal det specificeres, hvordan der løbende foretages driftskontrol og afsluttende dokumentation af oprensningen.

Resultaterne af feltforsøgene skal, sammen med litteraturgennemgang, munde ud i generelle udmeldinger (rapporter, vejledninger og lignende) om brugen af metoderne under danske forhold.

Der skal løbende ske en præsentation/videreformidling af Teknologiudviklingsprogrammet - bl.a. via faglige møder og ved udarbejdelse af publikationer. Det er aftalt med ATV (Akademiet for de Tekniske Videnskaber), at der årligt, i november måned, vil blive afholdt et møde om Teknologiudviklingsprogrammet, hvor resultaterne vil blive offentliggjort. Endvidere vil programmet og resultaterne jævnligt blive præsenteret ved faglige møder hos f.eks. Amternes Depotenhed, Ingeniørforeningen, universiteter m.m. Udredningsprojekter og statusnotater for feltprojekterne vil i 1998 blive lagt på Internettet under Miljøstyrelsens homepage og korte resuméer (ca. 2- 4 sider) vil 2-3 gange årligt blive præsenteret i Miljøstyrelsens nye blad "Ny viden", der udkommer første gang midt i 1998.

3.2 Prioriterede feltprojekter

Inden for hvert indsatsområde er projekterne for 1998-99 listet i prioriteret rækkefølge. Antallet af projekter, som kan igangsættes, afhænger af udgifterne til de enkelte projekter. Ved afprøvning af teknologierne foretrækkes lokaliteter, som er registreret efter Affaldsdepotloven, men lokaliteter med nyere forureninger kan også anvendes.

I 1996-97 er der gennemført feltprojekter med vakuumventilering, air sparging og den reaktive permeable væg. Det vurderes dog relevant at igangsætte yderligere et feltprojekt med air sparging, men med lodrette filtre, og at igangsætte et projekt, hvor air sparging er blevet modificeret (f.eks. in-well). Nedenfor er listet de metoder, der ønskes igangsat feltforsøg med.

1. Klorerede opløsningsmidler

Dual-phase extraction er en oprensningsmetode, som anvendes i mindre permeable lag, hvor de mere almindelige metoder som vakuumventilering og/eller air sparging ikke er anvendelige. Dual-phase extraction indebærer, at der påtrykkes et kraftigt vakuum i afværgeboringen, således at både poreluft og porevand/grundvand ekstraheres samtidigt fra det forurenede jordvolumen. Den/det ekstraherede luft/vand strippes og renses i et anlæg. Der forventes igangsat 1-2 feltprojekter.

Ved termisk assisteret rensning opvarmes jorden og de flygtige forurenede komponenter fjernes derved lettere. I USA er der eksperimenteret med at opvarme jorden med 5 forskellige metoder:
- Injektion af varm luft og vanddamp,
- injektion af varmt vand,
- elektrisk opvarmning med elektroder og lavfrekvent strøm,
- opvarmning med radio- og mikrobølger via antenner og
- direkte termisk ledning i jord ved varmetæppe eller varmebrønd.

Det vurderes, at der i Danmark er et potentiale for afprøvning af metoderne over for forureninger i lerlag og under grundvandsspejlet. Alt efter resultatet af det allerede igangsatte dampoprensningsprojekt planlægges igangsat 1-2 feltprojekter med udvalgte metoder.

Disse modificerede metoder går ud på at kombinere recirkulation af grundvand med stripning og derved kombinere air sparging med vakuumventilering i samme boringer (f.eks. in-well stripning eller bio-slurpning). I USA findes der forskellige typer af modificerede metoder. Der planlægges igangsat 1-2 feltprojekter med disse metoder over for klorerede opløsningsmidler. Ovenfor, under indsatsområdet "Klorerede opløsningsmidler", er principperne for metoderne beskrevet. Der planlægges igangsat 1-2 feltprojekter med disse metoder over for olie-/benzinforurenet jord.

Det skal vurderes, om der på baggrund af udredningsprojektet om naturlig nedbrydning skal igangsættes et feltprojekt med intern rensning. Bestemmelse af nedbrydningsraten ved forurening med både PCE og TCE samt blandingen bestående af chlorerede opløsningsmidler og olie-/benzinkomponenter.
Udføres på 2 jordtyper: lermuld (ler) og sand.

Der planlægges igangsat et feltprojekt med air sparging, hvor der benyttes lodrette filtre.
Projektet skal gennemføres under typiske danske, mere komplicerede geologiske forhold.

2. Tungmetalforurenet jord

Der skal eventuelt igangsættes et feltforsøg for dokumentation af metoden jordvask.

Der skal eventuelt igangsættes et feltforsøg for dokumentation af metoden elektrokinetik.

Det skal vurderes, om der skal igangsættes et projekt med phyto-oprensning. Teknologien vurderes at være under udvikling. Der mangler dog stadigvæk en række relevante mekanismer samt udvikling til mere kommerciel anvendelse.

3. Olie-/benzinforurenet jord

Der planlægges gennemført et projekt med brugen af ORC-metoden over for olie-/benzinforurenet jord. Metoden går ud på at forcere den mikrobielle nedbrydning ved at tilsætte magnesium peroxid til forurenet grundvand. Det skal eventuelt afprøves, om metoden også er virksom overfor MTBE.

Metoden ligner den under klorerede opløsningsmidler beskrevne: termisk assisteret oprensning - dog sker der ved geo-oxidation ingen opvarmning af jorden. Metoden bygger på, at jordvand er naturligt elektrisk ledende. Tilføres der jævnstrøm til jorden (via nedrammede/borede elektoder), vil jordvandet lede strømmen, bl.a. til jord- og forureningspartiklernes vandlag - herved formodes forureningen at dissocieres til CO2 og H2O. Der planlægges iværksat 1-2 feltprojekter med geo-oxidation over for benzin-/olieforurenet jord.

Det skal vurderes, om der, på baggrund af udredningsprojektet om naturlig nedbrydning, skal igangsættes et feltprojekt, hvor intern rensning afprøves. Bestemmelse af nedbrydningsraten for blanding af henholdsvis benzin og gasolie samt benzin, gasolie og smøreolie. Udføres på 2 jordtyper: lermuld (ler) og sand.

3.3 Udredningsprojekter

Der planlægges iværksat en række udredningsarbejder i perioden 1998-99. Nedenfor er listet nogle af de forventede udredningsprojekter. Derudover kan andre udredningsprojekter blive gennemført, hvis der fremsendes relevante ansøgninger.

Efter at de første feltprojekter er etableret, skal der foretages overvejelser om, hvilke modeller, som er til rådighed, krav til data samt hvilke løsningsstrategier modellerne er baseret på. Formålet er at begynde at afprøve modellerne m.h.t. at udarbejde prognoser for oprydningsniveauet og driftstider.

Der gennemføres en systematisk gennemgang af mulige metoder til håndtering af blandingsforureninger. På baggrund af denne gennemgang skal det besluttes, om metoderne skal afprøves.

Der gennemføres en systematisk gennemgang af mulige metoder til håndtering af tjære-/ PAH-forurenet jord. Projektet er et naturligt supplement til udredningsprojektet "Sammenskrivning af gasværkspakken", der vil foreligge i februar 1998. På baggrund af denne gennemgang skal det besluttes, om metoderne skal afprøves.

Via boringer udsættes forurenet jord (lerjord) for lufttryk, så der dannes en kunstig sprækkepermeabilitet i jorden. Pneumatisk frakturering kombineres typisk med andre teknikker. For at kunne beslutte om der under Teknologiudviklingsprogrammet skal igangsættes konkrete forsøg med pneumatisk frakturering, skal der udarbejdes et udredningsprojekt, hvori metoden beskrives.

4. Andre projekter på jordforureningsområdet

Nedenfor er listet de projekter, som Miljøstyrelsen planlægger igangsat for at styrke jordforureningsområdet.

Miljøstyrelsen planlægger i første halvdel af 1998 at udsende en vejledning til (amts)kommunale myndigheder om oprydning af forurenede lokaliteter. Vejledningens metode til risikovurdering, i forhold til luft og grundvand, indeholder en række beregningstunge formler, som i praksis vil være mest anvendelige ved brug af et regneark. På denne baggrund ønskes udviklet et brugervenligt regnearksværktøj.

Der er tidligere udarbejdet et forprojekt, hvor der er givet en vurdering af mulighederne for udarbejdelse af et egentligt risikovurderingskoncept for gas fra lossepladser. På baggrund heraf opstilles en model for det samlede lossepladssystem og der gennemregnes et antal scenarier ved hjælp af modellen. Der udarbejdes et forslag til risikovurderingskoncept og et forslag til vejledning.

Sundhedsmæssigt baserede kriterier for jord og grundvand anvendes i forbindelse med vurdering af behov for oprydning eller andre foranstaltninger i forhold til en jordforurening. Der er allerede udarbejdet kriterier for en række af de mest almindeligt forekommende stoffer. Der mangler dog stadig kriterier for en række stoffer, bl.a. bekæmpelsesmidler.

Jordforurening kan forårsage, at vandforsyningsboringer forurenes og må sløjfes. Det vil være ønskeligt at få et landsdækkende billede af omfanget, herunder hvilke punktkilder, der formodes at være årsag til forureningen, hvilke stoffer der er konstateret i boringerne og hvor stort problemet er.

Ved vurdering af behov for oprydning, med henblik på sikring af indeklimaet på forurenede grunde, mangler der metoder til måling af forureningsbidraget fra jord og grundvand. Der kan forekomme situationer, hvor der igangsættes afværgeforanstaltninger over for indeklimaet, uden at det er endeligt dokumenteret, at det er jord- og grundsvandsforureningen, der har bevirket, at afdampningskriteriet er overskredet. På denne baggrund ønskes udviklet en metode til måling af bidrag fra jord- og grundvandsforurening til indeklima.

Metodeafprøvninger har vist, at der er et stort behov for at få udviklet en standardmetode til analyse af PAH’er i jord samt egnede referencematerialer. Derudover er der, i arbejdet med fastsættelse af jordkvalitetskriterier for PAH’er, behov for at få fastlagt en egnet analysemetode, således at jordkvalitetskriterierne for PAH’er bliver relateret til en given analysemetode. Projektet har til formål at udvikle en sådan metode.

Miljøstyrelsen forventer, at ministeriet i første halvdel af 1998 udsender en bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord. Med bekendtgørelsen indføres udvaskning som princip for måling af forurening i jord. Datagrundlaget og erfaringen med udvaskningstests for jord er begrænset. Udvaskningstestene ønskes optimeret og undersøgt både i teori og praksis for både uorganiske og organiske forureninger for et bredt udsnit af jorde.

Igennem den sidste tid er der konstateret en del sager, hvor der er fundet kviksølvforurenet jord fra bl.a. fjernvarmeværker. På nuværende tidspunkt findes der ikke brugbare oprensningsmetoder til den type forureninger i Danmark. Der ønskes udarbejdet et skøn over problemets omfang, således at det kan besluttes, om der skal udvikles og/eller afprøves teknikker til håndtering af dette problem.

Miljøstyrelsen planlægger i første halvdel af 1998 at udsende en vejledning til (amts)kommunale myndigheder og embedslæger med retningslinier om rådgivning af beboere på lettere forurenede områder. Da viden om effekten af eksponeringsbegrænsende foranstaltninger er meget begrænset, både hvad angår ændring af selve adfærden og hvad angår omfanget af fysiske afskæringer, som f.eks. græsdække, ønskes en evaluering af rådgivningen. Evalueringen opdeles i en interviewundersøgelse, en indirekte måling af børns eksponering ved udeophold (håndbly) og ved ophold indendørs (støvbly).

Der ønskes en opsamling af eksisterende viden om udbredelse af diffus forurening og etablering af en bedre viden (baseret på feltmålinger), således at Miljø- og Energiministeriet, hvis muligt, kan udarbejde generelle retningslinjer for kortlægning af diffuse forureninger.