[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Depotredegørelse for affaldsdepotområdet 1997 

7. Andre oprydningsordninger

7.1 Oliebranchens Miljøpulje
7.2 DSB og Banestyrelsen
7.3 Forsvaret

7.1 Oliebranchens Miljøpulje

Oliebranchens Miljøpulje (OM) er stiftet af benzinselskaberne i Danmark i 1992. OM forestår undersøgelser og oprydning på grunde, hvor der tidligere har været detailsalg af benzin. Kommuner og amter kan frem til 1. april 1999 tilmelde nedlagte detailsalg til ordningen og branchen har frem til den 31.12.1995 selv kunne tilmelde detailsalg, som skulle lukkes. Ordningen finansieres ved, at benzinselskaberne indbetaler et fast ørebeløb (p.t. 5 øre) pr. liter solgt benzin til OM.

Miljøstyrelsen er sekretariat for Miljøpuljerådet, som prioriterer de indkomne ansøgninger, der herefter oversendes til OM med henblik på undersøgelse og oprensning.

Ved udgangen af 1997 var der tilmeldt i alt 5649 grunde til ordningen. Heraf har oliebranchen tilmeldt 864 grunde og amter og kommuner 4785 grunde. I 1997 er der prioriteret og oversendt 313 grunde til OM. Derudover har OM behandlet 86 mindre forureningssager. I alt har OM således behandlet 399 sager i 1997.

Tabel 7.1:
Tilgang af grunde til undersøgelse/oprensning.
Kilde: OM’s beretning 1997.

Der er ikke forudgående gennemført tekniske undersøgelser på størstedelen af de grunde, som tilmeldes OM-ordningen. OM kan derfor afslutte en række sager uden at gennemføre oprensning, såfremt resultatet af den tekniske undersøgelse viser, at grunden ikke er forurenet. OM skelner ikke i sine opgørelser mellem grunde, hvor sagen er afsluttet på baggrund af undersøgelse og grunde, hvor det har været nødvendigt at gennemføre oprensning. Af de i alt 1125 grunde, som OM har behandlet siden 1993, er der ved udgangen af 1997 færdigbehandlet 829 grunde, heraf 421 i 1997.

Tabel 7.2:
Amtsvis status for OM-projekter, siden ordningens ikrafttræden frem til 31.12.97.
Kilde: Oliebranchens Miljøpulje.

Nordjyllands Amt er det amt, hvor der hidtil er behandlet flest sager, heraf er 133 oversendt i 1997.

Miljøpuljerådets prioritering af hvilke grunde, der skal oversendes til OM, bygger på en vurdering af, hvilken risiko den enkelte grund udgør. Herudover kan grunde prioriteres, hvis særlige forhold taler herfor (f.eks. hvis der er planlagt et byggeprojekt på grunden). Totalt set er 44,5% prioriteret på baggrund af risiko for både grundvandsforurening og arealanvendelsen, 14% alene på baggrund af risiko for grundvandsforurening, 9,5% alene på grund af risiko for arealanvendelsen, mens de resterende 32% er prioriteret p.g.a. særlige forhold.

Ca. 56% af de prioriterede grunde anvendes til bolig formål o.l.,
23% anvendes til kontor- og erhvervsformål, herunder industri, 5% anvendes til både bolig og kontor- og erhverv, mens de resterende lokaliteter anvendes til andre formål.

Bornholm er det første amt, hvor OM er færdig med undersøgelser og oprensning. Dette er sket med baggrund i Miljøpuljerådets beslutning i 1996 om at koordinere behandlingen af større ikke brofaste øer med henblik på at effektivisere oprensningsindsatsen. Bornholms Amt blev derfor anmodet om at kortlægge alle nedlagte tankstationer. OM har efterfølgende undersøgt alle grunde. OM har desuden foranlediget, at der blev oprettet et nyt biologisk jordrensningsanlæg på Bornholm, som i løbet af 1997 har behandlet 6600 tons jord fra OM.

Hovedparten af de oprensninger, som OM har foretaget i 1997 er sket ved bortgravning og efterfølgende rensning af den forurenede jord på jordrensningsanlæg. I alt er 133.000 tons jord transporteret til jord- rensningsanlæg i 1997.

Et stadigt større antal oprensninger foretages på stedet (in situ). I 1997 er afsluttet 7 in situ projekter, mens 41 var under udførelse. Disse forventes afsluttet indenfor de kommende 3 år.

De gennemsnitlige oprensningsudgifter har i 1997 været 466.000 kr. til undersøgelse og afværgeforanstaltninger for de 399 lokaliteter, der er tilgået ordningen i 1997. Da det ikke er oplyst i hvor mange tilfælde, det har været nødvendigt at gennemføre afværgeforanstaltninger, kan oprydningsomkostningerne pr. grund ikke opgøres.

7.2 DSB og Banestyrelsen.

DSB blev i efteråret 1996 opdelt i to virksomheder: DSB og Banestyrelsen. Banestyrelsen har ansvaret for jernbanenettet, mens DSB har ansvaret for det øvrige areal. Siden 1997 har Banestyrelsen varetaget oprydningsopgaven for begge virksomheder.

Jordforureningspulje
DSB nedsatte i 1991/92 et særligt jordforureningsudvalg, som på nuværende tidspunkt råder over et årligt budget på ca. 15 mill. kr. Hvert år foretages en regulering af beløbet afhængig af de tilrådeværende midler og behovet. Den såkaldte jordforureningspulje på 15 mill. kr. skal finansiere kortlægning, undersøgelse og oprensning af forurenede lokaliteter. Det er en forudsætning for, at en lokalitet indgår i puljen, at jordforureningen er af punktkildekarakter, er opstået før 1992, at DSB/Banestyrelsen er forureneren og fortsat ejer af grunden. Udgifter til undersøgelse og oprensning af DSB-grunde, hvor forureningen ikke er forårsaget af DSB, finansieres udenfor puljen. Forureninger, som nødvendigvis må underkastes en "frivillig" oprydning i forbindelse med anlægsarbejder, finansieres ligeledes uden for puljen. Oprydningsarbejdet koordineres, så vidt der er behov.

Kortlægning
Med udgangen af 1997 er foretaget bruttokortlægning af i alt 1772 lokaliteter, hvor der er oplysning om en potentielt forurenet aktivitet (kilde: Banestyrelsen, 1998). På en del af de bruttokortlagte lokaliteter er der efterfølgende gennemført historisk kortlægning, undersøgelser og afværgeforanstaltninger.

Oprydningsindsats
Af tabel 7.3 fremgår, hvorledes midlerne er anvendt siden 1993 og til nu samt antallet af lokaliteter, der er undersøgt, oprenset eller moniteres på. Typisk vil der på én lokalitet have været flere aktiviteter, som har/kan have forårsaget den konstaterede forurening - en forurening, som både teknisk og administrativt behandles under et. Det vil sige, hvis aktiviteterne geografisk set ligger tæt på hinanden eller på anden måde er logisk sammenhængende (f.eks. rørledning med flere potentielle forureningspunkter, såsom ventiler, rørknæk m.v.) opgøres de sammen som en lokalitet.

Det bør bemærkes, at nogle af de undersøgte lokaliteter har ført til registrering af amterne efter Affaldsdepotloven.

Tabel 7.3:
Aktiviteter i 1993-97.
Kilde: Banestyrelsen, 1998.

Tabel 7.4:
Aktiviteter i 1997.
Kilde: Banestyrelsen, 1998.

Af DSB’s og Banestyrelsens undersøgelses- og oprydningsprogram for 1998 fremgår, at der forventes gennemført kortlægning af 80 lokaliteter, undersøgelse af 57 lokaliteter samt oprydning på 12 lokaliteter, herunder 8 igangværende.

Det fremgår af tabel 7.4, at der findes 2 typer af undersøgelser, benævnt henholdsvis orienterende - og supplerende undersøgelse. En orienterende undersøgelse danner grundlag for at frasortere lokaliteter med ingen eller ubetydelig forurening. Normalt kræves et vidensniveau svarende til en supplerende undersøgelse, førend Banestyrelsen er i stand til at afgøre, om forureningen skal afværges eller moniteres. En orienterende undersøgelse kan dog i visse tilfælde være tilstrækkeligt grundlag.

Prioriteringssystem
Banestyrelsen undersøger og renser deres lokaliteter i prioriteret rækkefølge. På baggrund af et prioriteringssystem tildeles hver lokalitet en prioriteringsstatus fra "lav" til "meget høj". Prioriteringsstatusen ændres i takt med, at vidensniveauet forbedres. Prioriteringssystemet indeholder 5 faktorer, som tilsammen giver en samlet status for lokaliteten. De 5 faktorer er: sandsynlighed for/koncentration af forurening, forureningens omfang, forureningskomponenternes type, risiko for recipient, risiko for grundvand.

Samarbejdet med amter og kommuner
DSB og Banestyrelsen udarbejder hvert halvår en rapport til amter og kommuner, der beskriver, hvad DSB/Banestyrelsen påtænker at iværksætte i det kommende halvår og hvad der er gennemført i det foregående halvår. Oprydningsplanen tilrettelægges i samarbejde med amterne, således at der kan ske en koordineret oprydningsindsats. Derudover underretter Banestyrelsen kommunen og amtet ved iværksættelsen af konkrete undersøgelser og afværgeforanstaltninger. På grund af Banestyrelsens prioriterede og koordinerede oprydnings-
indsats forekommer det sjældent, at kommuner eller amter udsteder påbud om undersøgelse/oprydning til Banestyrelsen/DSB.

7.3 Forsvaret

Forsvarets Bygningstjeneste forestår den overordnede styring for for- svaret på miljøområdet samt planlægger, koordinerer og gennemfører den praktiske del af miljøoprydningerne og eventuelle afværgeforanstaltninger. Bygningstjenesten registrerer alle forekommende forureninger på forsvarets arealer. Mindre forureninger, konstateret i forbindelse med typisk udskiftning af olietanke, opgravning til kloak eller andet vedligeholdelsesarbejde, løses lokalt men med orientering af Bygningstjenesten.

Forsvarets Bygningstjeneste varetager endvidere jord- og grundvandsforureningsopgaver for andre ministerier.

Miljøstrategi
I 1993 udarbejdede Forsvarsministeriet en miljøstrategi. Heraf fremgår, at Forsvarets Bygningstjeneste vil iværksætte oprydnings- og afværgeforanstaltninger, idet de forureningstilfælde, der udgør en risiko for grundvandet, prioriteres højst. Forsvarsministeriet vil overordnet prioritere den afhjælpende og forebyggende indsats på miljøområdet især med henblik på sikring af grundvandsressourcerne. Som led i den afhjælpende indsats på miljøområdet har forsvaret etableret og driver 3 jordbehandlingsanlæg (kap-5-godkendte). Med henblik på at minimere fremtidige uheld og spild af brændstof vil der på alle større tankanlæg og opbevaringsanlæg blive etableret de nødvendige automatiske overløbssikringer samt opsamlings- og separationsfaciliteter. Som en fremtidssikring, og for at nå de opstillede miljømål, har Forsvarsministeriet indført miljøledelse.

Oprydningsindsats
Forsvarsministeriet har besluttet at anvende ca. 200 mio. kr. årligt over en 10 års periode til miljømæssige formål. Som en del heraf er der i aftalen om forsvarets ordning 1995-99 afsat et rammebeløb på i alt 122,6 mio. kr. til miljøinvesteringer, som anvendes til bl.a. afværgeforanstaltninger i forbindelse med jord- og grundvandsforureninger. Næsten alle undersøgelser og oprydninger gennemføres som frivillige projekter.

Tabel 7.5.
Aktiviteter fra 1994-97.
Kilde: Forsvarets Bygningstjeneste, 1998.

Den i tabel 7.5 foretagne opgørelse er baseret på Bygningstjenestens egne definitioner af aktiviteterne. En lokalitet er således et område indenfor hvilket, der forekommer en sammenhængende forurening, som er forårsaget af 1 eller flere punktkilder. En punktkilde kan f.eks. være en varmecentral eller en øvelsesplads. Flere punktkilder, i form af olietanke, olieudskillere, vaskeanlæg og materielservice, findes bl.a. i værkstedsområder.

Af tabel 7.5 fremgår bl.a. antallet af undersøgelser. En undersøgelse omfatter, ifølge Bygningstjenesten, en historisk redegørelse samt i de fleste tilfælde (skøn: 90% af tilfældene) også en teknisk undersøgelse. Af de 230 undersøgte lokaliteter er 18 lokaliteter registreret af amterne i henhold til Affaldsdepotloven.