Depotredegørelse for affaldsdepotområdet 1997
6. Amternes arbejde med Værditabsloven
Med indførelsen af Værditabsordningen i 1993 har boligejere, der uforvarende er blevet ejere af en forurenet grund, mulighed for at få en offentligt finansieret oprydning mod en egenbetaling på, som udgangspunkt, 40.000 kr. Formålet med ordningen er at afhjælpe det værditab, som en forurening kan medføre for grundejeren og som kan betyde en økonomisk "stavnsbinding". Hvor der efter Affaldsdepotloven sker en miljø- og sundhedsmæssig prioritering af afværgeprojekterne, ydes der efter Værditabsloven tilskud i den rækkefølge, som ansøgningerne indkommer og så længe der er bevilling hertil på bevillingslovene.
Frem til 1996 var efterspørgslen på ordningen begrænset. I 1996 steg antallet af
ansøgninger om oprydninger efter Værditabsordningen markant fra 32 i 1995 til 113 i
1996. Den store søgning bevirkede, at bevillingen blev opbrugt og der opstod venteliste
på tilsagn om tilskud. Ventelisten var pr. 31. december 1996 på 61,1 mill. kr., som blev
disponeret i januar 1997, da der forelå en ny bevilling for ordningen.
Figur 6.1:
Disponerede beløb 1994-97, Værditabsordningen
Interessen for ordningen var fortsat stor i 1997, hvilket bevirkede 103 ansøgninger om
oprydninger og 46 ansøgninger om undersøgelser på i alt 109,8 mill. kr. Endvidere blev
der disponeret 0,7 mill. kr. til tilbagebetaling af egenbetaling, renter og udlån. De
samlede disponeringer på ordningen var således 110,5 mill. kr. Alle ansøgningerne blev
imødekommet og der var ikke venteliste ved årets udgang. I første halvår af 1998 er
der disponeret ca. 27 mill. kr. af tilsagnsbevillingen på 51 mill. kr. på
Værditabsordningen. Efterspørgslen på ordningen kan således tilsyneladende også i
1998 modsvares bevillingsmæssigt.
Tabel 6.1:
Amtsvis fordeling af disponerede midler på Værditabsordningen i 1997 på henholdsvis
undersøgelser og afværgeforanstaltninger.
Der blev gennemsnitligt disponeret 1,0 mill. kr. pr. matrikel til oprydninger og 0,2
mill. kr. til undersøgelser i 1997. De gennemsnitlige udbetalinger var i samme periode
0,5 mill. kr. pr. matrikel til oprydninger og 0,2 mill. kr. til undersøgelser. Der blev
således tilsyneladende disponeret mere til oprydninger end der er behov for, hvilket var
medvirkende til, at der var en stor tilbageførsel af midler, på i alt 23,3 mill. kr. i
1997, fra tilsagn, der helt eller delvist bortfaldt.
Efter Værditabsordningen er det den enkelte boligejer, der ansøger om en oprydning.
Ansøgningerne er derfor opgjort efter matrikler, hvor der normalt på
affaldsdepotområdet opgøres efter forurenede lokaliteter. En lokalitet kan indeholde
flere matrikler og som regel vil boligejerne på lokaliteten være interesserede i en
samlet oprydning. I 1997 er der således disponeret midler til oprydning i 103 sager, som
fordeler sig på 46 forurenede lokaliteter. På en enkelt lokalitet i Københavns Amt har
der været hele 24 matrikler, der samlet er blevet ryddet op. I 1997 blev der disponeret
midler til ca. 70% flere matrikler og ca. 50% flere lokaliteter i forhold til 1996.
Tabel 6.2:
Amtsvis fordeling af værditabsoprydninger i 1996 og 1997 på henholdsvis matrikler og
forurenede lokaliteter.
