[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Depotredegørelse for affaldsdepotområdet 1997 

5. Amternes arbejde med depotopgaven efter Affaldsdepotloven

5.1 Gennemførte aktiviteter i amterne i 1997 og budget for 1998
5.1.1 Aktiviteter og ressourceforbrug i 1997
5.1.2 Aktiviteter og ressourceforbrug i 1997
5.1.3 Budget 1998
5.2 Hvilke prioriteringer lægges til grund for amternes depotindsats
5.2.1 entrale udmeldinger
5.2.2 Amternes overordnede prioritering

5.1 Gennemførte aktiviteter i amterne i 1997 og budget for 1998

5.1.1 Aktiviteter og ressourceforbrug i 1997 Kortlægning og registrering

Amterne har i 1997 videreført arbejdet med at kortlægge hvilke forurenede lokaliteter, der er omfattet af Affaldsdepotloven. Pr. 31.12 1997 var der registreret 4048 lokaliteter. Heraf er 407 registreret i 1997. De 4048 registrerede lokaliteter svarer til et samlet areal på 66 km2, eller at 0,2 promille af Danmarks areal er berørt af registrering.

Figur 5.1:
Antal registrerede depoter i de enkelte amter

Amterne har i de senere år prioriteret kortlægningsindsatsen af lokaliteter, som kan true grundvandet, og lokaliteter, som anvendes som beboelse. Indsatsen i forhold til grundvandet har været koncentreret i de områder, som i Regionplan 97 er blevet udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser samt i områder med nuværende drikkevandsindvindinger.

I alt 35% af Danmarks areal er udpeget som særlige drikkevandsområder. Andel af registrerede depoter i disse områder er 36,7%. Det tyder således på, at forureninger omfattet af Affaldsdepotloven forekommer med samme hyppighed i områder med særlige drikkevandsinteresser, som udenfor.

En nærmere analyse af de depoter, som er registreret i løbet af 1997, viser, at beskyttelsen af områder med særlige drikkevandsinteresser har haft høj prioritet. 58,7% af lokaliteterne, som er registreret i 1997, er således beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Tabel 5.1:
Procentvis fordeling af depoter registreret i 1997 henholdsvis alle registrerede affaldsdepoter på områder udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser.

Afdækning af potentielle arealanvendelsekonflikter i boligområder prioriteres ligeledes højt i amterne. Lokaliteter, som anvendes til boligformål, herunder også institutioner, udgør således 34% af de 406 lokaliteter, som er registreret i løbet af 1997, sammenlignet med 20% af samtlige registrerede depoter.

Kortlægningsarbejdet er i nogle amter tæt på afslutningen. Således forventer Nordjyllands og Sønderjyllands amter at have gennemført registreringsundersøgelser på samtlige relevante grunde i løbet af henholdsvis 1999 og 2000. Frederiksborg, Bornholms, Fyns, Ribe, Århus og Viborg amter samt Frederiksberg Kommune forventer at have afsluttet registreringsundersøgelser i områder med særlige drikkevandsinteresser i løbet af 1999 og 2000. De øvrige amter har et længere tidsperspektiv for afslutningen af kortlægningen.

Undersøgelse, afværgeforanstaltninger og drift
På baggrund af de gennemførte registreringsundersøgelser og den tilhørende risikovurdering gennemfører amterne på de grunde, hvor

Tabel 5.2:
Samlede antal depoter, afværgeforanstaltninger (offentligt finansie rede og frivillige) samt resultater af undersøgelser og afværgeforanstaltninger pr. 31. december 1997.
Kilde: Amternes edb-indberetning.

der er risiko for grundvand, den nuværende arealanvendelse eller recipienter, supplerende undersøgelser for at vurdere behovet for eventuelle afværgeforanstaltninger eller for at overvåge forureningsudbredelsen (monitering). Undersøgelserne kan også føre til, at lokaliteten afmeldes, dvs. ophører med at være registreret som depot, eller kan frigives til bestemte formål. I 1997 blev i alt 98 lokaliteter afmeldt og 88 lokaliteter frigivet til nærmere bestemt anvendelse. Det samlede antal lokaliteter, som er helt eller delvist frigivet eller afmeldt, fremgår af tabel 5.2.

Gennemføres der afværgeforanstaltninger på lokaliteten, kan det, afhængigt af omfanget af disse, føre til, at lokaliteten afmeldes eller kan frigives til bestemte formål. Der kan som led i afværgeforanstaltningerne indgå en kortere eller længere fase med drift og monitering. Typisk vil afværgeforanstaltninger, hvor der sker oppumpning af grundvand, være efterfølgende drift, hvorimod der ved afværgeforanstaltninger overfor forurening i jord ikke indgår drift, medmindre der er tale om in situ projekter, hvor jord renses uden afgravning.

Frigivelse
I mange situationer ønsker grundejere af et registreret depot at ændre arealanvendelsen på grunden, f.eks. at opføre en ny bygning. Dette kan kun finde sted med amtets godkendelse heraf - i form af en såkaldt frigivelse til det pågældende formål. I ca. 75% af de 110 frigivelsessager i 1997 var undersøgelse eller anden form for dokumentation tilstrækkeligt grundlag til, at frigivelsen kunne gives. I de resterende ca. 25% var det nødvendigt at gennemføre afværgeforanstaltninger, for at frigivelsen kunne finde sted. Frigivelse til boligformål udgjorde 50% af de sager, hvor der var gennemført afværgeforanstaltninger, og 15% af de sager, hvor undersøgelse eller anden dokumentation var tilstrækkelig.

Oprydning med henblik på at undgå registrering
Amternes kortlægning af forurenede lokaliteter initierer i en række situationer, at grundejeren ønsker at gennemføre en oprydning for at imødegå, at lokaliteten registreres og tinglyses. I nogle amter har det været praksis, at grunden blev registreret men ikke tinglyst. Efter endt oprydning er grunden blevet afmeldt. Andre amter har helt undladt at registrere disse grunde, med mindre det viste sig, at der blev efterladt en restforurening efter oprydningen. Dette har ført til en noget uensartet statistik, som Miljøstyrelsen har søgt at rette op på ved indberetningen for 1997, idet det er præciseret overfor amterne, at disse lokaliteter skal indberettes uanset sagens formelle forløb.

Antal afværgeforanstaltninger
Miljøstyrelsens præcisering af hvilke sager, der bør indberettes, har ført til, at indberetningen af afværgeforanstaltninger er blevet forbedret. Det er dog klart, at ikke alle amter indberetter afværgeforanstaltninger, der gennemføres med henblik på at undgå registrering. I opgørelsen af antallet af afværgeforanstaltninger må der derfor tages forbehold for den manglende indberetning af disse afværgeforanstaltninger på disse lokaliteter.

Det fremgår af tabel 5.2, at der i 1997 er startet afværgeforanstaltninger på 207 lokaliteter, som henhører under Affaldsdepotloven. Herudover kan det supplerende oplyses, at etableringen af afværgeforanstaltninger er afsluttet på 172 af disse lokaliteter. I alt er antallet af lokaliteter, hvor der er gennemført eller er igangværende afværgeforanstaltninger, 1115.

Tabel 5.3 indeholder en opgørelse over afværgeforanstaltninger, som er gennemført på lokaliteter, som er registreret efter Affaldsdepotloven i perioden efter 1994. Afværgeforanstaltninger er fordelt efter det lovgrundlag, som er grundlaget for gennemførelsen af afværgeforanstaltningen.

Tabel 5.3:
Antal påbegyndte afværgeforanstaltninger på lokaliteter, som henhører under Affaldsdepotloven (registreret eller er ryddet op m.h.p. at undgå registrering.
Kilde: Amternes edb-indberetning.

Hensigten med tabel 5.3 er at give et billede af udviklingen i antallet af afværgeforanstaltninger på lokaliteter, som henhører under Affaldsdepotloven, og hvilken ordning de er foretaget efter. Tabellen tyder på et generelt stigende aktivitetsniveau. Antallet af indberettede frivillige oprydninger er lavere end de foregående år, men skyldes formentlig at disse ofte først indberettes, når afværgeforanstaltningen er afsluttet.

Antallet af afværgeforanstaltninger, som er indberettet og som er gennemført i henhold til Værditabsloven, afviger fra opgørelsen i kapitel 6, vedrørende Værditabsloven, som er baseret på oplysninger fra Hypotekbanken. Der er tilsyneladende et større antal afværgeforanstaltninger, som ikke er indberettet af amterne. Dette kan skyldes, at amterne først indberetter, når sagen er afsluttet regnskabsmæssigt med Hypotekbanken.

Både i medfør af Værditabsloven og under ordningen Oliebranchens Miljøpulje er det muligt at omfatte forureninger, som er sket efter tidsgrænserne i Affaldsdepotloven. Tabel 5.3 er således ikke et udtryk for det totale antal oprydninger, som der er foretaget under disse ordninger. Dette vil fremgå af afsnittene om de enkelte ordninger.

Valg af afværgemetode
Afgravning og/eller rensning af jord er den dominerende afværgeforanstaltning på forurenede grunde. Nedenfor er en opgørelse over, hvilke hovedtyper af afværgeforanstaltninger, som er gennemført i perioden 1994-97. Fordelingen er konstant over hele perioden, dog er der bemærkelsesværdigt mange immobiliseringsprojekter i 1997.

Tabel 5.4 :
Afværgeforanstaltninger opgjort på type afværgeforanstaltning.
Kilde: Amternes edb-indberetning.

Jordmængder
Der er sket bortgravning og/eller rensning af jord på i alt 182 lokaliteter i 1997. 59 af disse lokaliteter er ryddet op af Oliebranchens Miljøpulje. Disse udelades af opgørelsen i tabel 5.5, idet jordmængderne for disse opgøres særskilt i afsnit 7.1. For de resterende 123 lokaliteter er der indberettet oplysninger om deponerede og/eller rensede jordmængder for 99 lokaliteter svarende til i alt 272.819 tons jord. Ca. 75% af jordmængderne renses, herunder transporteres til jordbehandlingsanlæg (170.133 tons). Jord, som tilføres jordbehandlingsanlæg, renses ikke altid umiddelbart efter modtagelsen. De resterende 25% af jordmængderne deponeres direkte. Til kontrollerede lossepladser transporteres i alt 57.711 tons.

I gennemsnit deponeres eller renses der således ca. 2700 tons jord pr. afværgeforanstaltning. Gennemsnittet dækker over store forskelle, herunder en enkelt meget stor afværgeforanstaltning, hvor der blev deponeret 150.000 tons jord. Den deponerede eller rensede jordmængde
var på 2/3 af lokaliteterne under 1000 tons. Der er ikke sammenhæng mellem lokalitetens størrelse og den rensede mængde. Dette kan skyldes, at et større areal (f.eks matriklen) end selve forureningen er registreret, eller at hele forureningen ikke ryddes op, f.eks. hvis oprydningen sigter mod at muliggøre et byggeri på en del af grunden.

Tabel 5.5:
Jordmængder, som deponeres og/eller renses i forbindelse med afværgeforanstaltninger på lokaliteter, som henhører under Affaldsdepotloven, excl. OM.
Kilde: Amternes edb-indberetning.

5.1.2 Aktiviteter og ressourceforbrug i 1997

Ressourceallokeringen til depotområdet fra 1994-98 fremgår af nedenstående oversigt.

Tabel 5.6:
Udviklingen i de samlede ressourcer til området fra 1994 til 1998.

I 1997 blev det ved de årlige drøftelser om amternes økonomi aftalt, at der skulle anvendes 270 mill. kr. på affaldsdepotområdet. Midlerne skulle stamme fra bloktilskudskompensation til amterne, amternes egenfinansiering, Værditabsloven og Teknologiudviklingspuljen. Efter en forståelse mellem regeringen, SF og Enhedslisten om grøn beskæftigelse blev der på Finansloven for 1997 afsat yderligere 75 mill. kr. til jordforureningsområdet.

I 1998 er niveauet fra 1997-aftalen videreført, hvilket betyder, at der skal anvendes 270 mill. kr. på affaldsdepotområdet. Midlerne stammer fra bloktilskudskompensation til amterne, amternes egenfinansiering, Værditabsloven og Teknologiudviklingspuljen. Endvidere er der på baggrund af finanslovsaftalen fra 1997 om grøn beskæftigelse afsat yderligere 40 mill. kr. til jordforureningsområdet i 1998.

Niveauet for indsatsen på depotområdet vil blive revurderet i forbindelse med fremsættelsen af en lov om forurenet jord i folketingssamlingen 1998/99.

Ressourcer og forbrug 1997
I 1997 blev der disponeret 110,5 mill. kr. på Værditabsordningen.
På grund af afdisponering i årets løb var nettodisponeringen 87,2 mill. kr. på ordningen. Endvidere blev der afsat 15 mill. kr. til Teknologiudviklingspuljen. Ifølge amternes skriftlige indberetninger for 1997 om depotområdet er der i amterne anvendt ca. 200 mill. kr. på depotområdet og ca. 157 årsværk til administrationen heraf i 1997.

Tabel 5.7:
Amternes ressourceforbrug på depotområdet i 1997. Opgjort i mill. kr. samt antal årsværk.
Kilde: Amternes skriftlige indberetning.

To amter har opgjort såvel lønudgifter som årsværk. Et årsværk koster i gennemsnit ca. 325.000 kr. (excl. overhead) i disse amter i 1997. En ekstrapolation af dette viser, at amterne har lønudgifter for omkring 50 mill. kr.

Ressourceforbruget i 1996 var 148,7 mill. kr. og der blev anvendt 153,3 årsværk til administration. I forhold til 1996 er der altså sket en stigning både i ressourceforbruget på 51,6 mill. kr. og i antallet af årsværk anvendt i amterne på 3,5 årsværk.

Amterne modtog i 1997 ca. 189 mill. kr. i bloktilskud til depotområdet. Da amterne har afholdt udgifter for ca. 251 mill. kr. incl. administrationsudgifter, har amternes egenfinansiering i 1997 været ca. 62 mill. kr. Nogle amter har haft en egenfinansiering på hele 30-50%, mens to amter har brugt færre midler på depotområdet end de har modtaget i bloktilskud hertil.

5.1.3 Budget 1998

I 1998 er niveauet fra 1997-aftalen videreført, hvilket betyder, at der forventes anvendt 270 mill. kr. på affaldsdepotområdet, hvoraf ca. 169 mill. kr. bliver overført via bloktilskuddet, 36 mill. kr. afsættes til Værditabsordningen og 15 mill. kr. til Teknologiudviklingspuljen. Amternes budgetlægning er foretaget på denne baggrund.

Endvidere er der som følge af finanslovsaftalen fra 1997 om grøn beskæftigelse afsat yderligere 40 mill. kr. til jordforureningsområdet i 1998. Heraf er 15 mill. kr. tilskrevet Værditabsordningen, 4,4 mill. kr. er fordelt til Teknologiudviklingspuljen, mens 20,6 mill. kr. er overført til amterne med bloktilskuddet til brug for amternes miljø- og sundhedsprioriterede oprydninger efter Affaldsdepotloven.

Tabel 5.8:
Amternes budgetter for depotområdet i 1998. Opgjort i mill. kr. samt antal årsværk.
Kilde: Amternes skriftlige indberetning.

Det fremgår af tabel 5.8, at amterne forventer et øget ressourceforbrug og flere ansatte på depotområdet i 1998 i forhold til 1997.

5.2 Hvilke prioriteringer lægges til grund for amternes depotindsats

5.2.1 Centrale udmeldinger

Amternes prioritering af indsatsen hviler på principperne beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 7, 1992, om prioritering af affaldsdepoter. I vejledningen prioriteres hensynet til konflikt med den aktuelle arealanvendelse parallelt med hensynet til grundvandsressourcen. I sjældne tilfælde vil et depot kunne prioriteres højt af hensyn til overfladevandsrecipienter.

Vejledning nr. 4, 1995, om udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, indeholder retningslinier for prioritering af oprydninger indenfor de særlige drikkevandsområder, som blev udpeget i forbindelse med Regionplan 97. Det fremgår heraf, at udpegningen af drikkevandsområder primært skal sikre en hensigtsmæssig prioritering af depotoprydningerne.

5.2.2 Amternes overordnede prioritering

Det er et gennemgående træk i de skriftlige indberetninger fra amterne, at konflikter med nuværende arealanvendelse og grundvandsbeskyttelse indgår som de to hovedhensyn i prioriteringen. Der er dog forskelle amterne imellem. Flertallet af amterne har ikke fastsat en fordelingsnøgle for, hvorledes der skal prioriteres mellem de to hovedhensyn, men nævner grundvandsbeskyttelsen som den primære prioritet. Dog prioriteres lokaliteter også, hvis der er mistanke om sundhedstrusler. Vestsjællands Amt anfører dog, at "med hensyn til arealanvendelseskonflikter vil amtet tage de alvorligste op og kun i de tilfælde, hvor amtslig undersøgelse og afværge er eneste mulighed for at afværge følgerne af forurening". Ringkøbing, Roskilde og Frederiksborg amter betegner deres prioritering som parallel, hvorimod Nordjyllands og Sønderjyllands amter giver særligt fortrin til forureninger, som truer nuværende arealanvendelse.

Der er forskelle i, hvorledes den konkrete prioritering af grundvandsbeskyttelsen udmøntes. Alle amter prioriterer lokaliteter, som ligger i de særlige drikkevandsområder. Nogle nævner dog, at også eksisterende indvindingsoplande udenfor drikkevandsområder inddrages i prioriteringen. På grund af det store arealmæssige omfang af de særlige drikkevandsområder har det været nødvendigt - også indenfor disse områder - at prioritere indsatsen. Roskilde Amt har udpeget nærområder og sårbarhedsområder, som danner grundlag for prioriteringen. Storstrøms og Frederiksborg amter prioriterer udarbejdelse af handlingsplaner for nærområderne i samarbejde med interessenterne, herunder de lokale vandværker.

I forbindelse med registreringsprocessen vurderer amterne, hvilken risiko de enkelte forureninger udgør. De to dominerende konflikter er risiko for forurening af grundvand og risiko for arealanvendelse. Ved opgørelsen af risiko ved affaldsdepoter er der i figur 5.1 skelnet mellem særligt prioriterede lokaliteter og øvrige lokaliteter. Særligt prioriterede lokaliteter udgøres af grundvandstruende lokaliteter beliggende i særlige drikkevandsområder og lokaliteter med risiko for arealanvendelse samt lokaliteter med risiko for gaseksplosion, som anvendes som bolig o.l.

Figur 5.2

Der er i alt 1385 prioriterede lokaliteter, som må forventes at skulle indgå i den offentlige oprydningsindsats. Disse udgøres af: