[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Depotredegørelse for affaldsdepotområdet 1997

9.

Samlede aktiviteter på jordforureningsområdet

Afsnit 5, 6, 7 og 8 indeholder beskrivelser af aktiviteterne, opdelt efter hvilket lovgrundlag eller hvilken særlig ordning undersøgelse og oprydning finder sted. I dette afsnit beskrives de samlede aktiviteter på området. Beskrivelsen må nødvendigvis bygge på de forskellige forudsætninger, som er knyttet både til aktiviteterne og til omfang og detaljeringsgrad af data om de enkelte lokaliteter indenfor de forskellige områder.

Potentielt forurenede lokaliteter.
Eftersom amterne siden Kemikalieaffaldsdepotloven i 1983 (udbygget med Affaldsdepotloven i 1990) har foretaget en systematisk kortlægning af "gamle forureninger", er kendskabet til omfanget af potentielle "gamle" forureninger godt. I juni 1997 var det totale antal kortlagte lokaliteter 38.500.

Der er ikke sket en tilsvarende kortlægning af "nye forureninger". Nye forureninger, som er omfattet af ordningen Oliebranchens Miljøpulje, DSB, Banestyrelsen og Forsvarets oprydningsprogrammer, kortlægges dog. I udkastet til jordforureningslov, som forventes fremsat for Folketinget i efteråret 1998, foreslås det, at hele jordforureningsområdet omfattes, hvilket i givet fald vil betyde, at også nye forureninger kortlægges og vil kunne omfattes af den offentlige indsats. Udover den kortlægning, som amterne har foretaget med henblik på registrering af forurening, som er omfattet af Affaldsdepotloven, har DSB/Banestyrelsen indtil nu kortlagt 1772 lokaliteter og Forsvaret 230.

Forureningskilder
Rent forureningsmæssigt tyder indberetningen på, at de kilder, der er årsag til nye forureninger, adskiller sig fra de kilder, som er årsag til forurening omfattet af Affaldsdepotloven. Især er gruppen af kilder, der henføres til oplag af olie, meget stor (tabel 9.1).

Det fremgår af kapitel 8 (om nye forureninger), at opgørelsen bygger på et begrænset datagrundlag, idet indberetningen fra kommunerne har været af svingende kvalitet og kun dækker 151 ud af 275 kommuner. Der må derfor tages forbehold for, om mere fuldstændige data vil kunne ændre billedet. De indberettede oplysninger tyder på, at forureningsmønsteret for nye forureninger i højere grad end for gamle forureninger er domineret af olie. Dette er i god overensstemmelse med den anderledes fordeling af virksomhedstyper. Endvidere beskrives det i kapitel 8, at arealet af de nye forureninger er mindre og at en relativt større andel af de lokaliteter, hvor der er nye forureninger, anvendes til boligformål.

Tabel 9.1
De hyppigste forureningskilder til forureninger, omfattet af Affaldsdepotloven ("gamle" forureninger) og nye forureninger (kun 1996 og 1997). Omfatter ikke forureninger tilmeldt OM.
Kilde: Amternes edb-indberetning.

Virksomhedstype Gamle forureninger Nye forureninger
  Antal % Antal %
Fyld- og lossepladser 1908 37,2 53 5,9
Benzin- og servicestationer 623 12,2 88 9,8
Andre virksomheders oplag af olie o.l. 372 7,3 442 49,1
Autoreparationsværksteder 247 4,8 49 5,4
Renserier 193 3,8 1 0,1
Gasværker 167 3,3 4 0,5
Skrotpladser og produkthandel 167 3,3 17 1,9
Jern- og metalstøberi og industri 162 3,2 22 2,4
Maskinindustri 151 3,0 10 1,1
Asfaltfabrikker 125 2,5 3 0,3
Galvaniseringsanstalter m.v. 124 2,4 4 0,4
El-, gas og varmeforsyning 102 2,0 11 1,2
Kemisk industri 86 1,7 13 1,4
I alt1 4327  86,72 717  79,52
1  Der kan være flere virksomhedstyper på samme lokalitet. Den procentvise andel af andre virksomhedstyper overstiger ikke for hver enkelt 2% for gamle forureninger og overstiger ikke 1% for nye forureninger. [Tilbage i tekst]
2  Den procentvise andel, som brancherne i tabellen udgør, af samtlige gamle henholdsvis nye forureninger. [Tilbage i tekst]

Afværgeforanstaltninger
I 1997 blev der samlet på jordforureningsområdet indberettet oplysninger om afværgeforanstaltninger på 889 lokaliteter. En del af disse omfatter dog også lokaliteter, hvor Oliebranchens Miljøpulje har kunnet afslutte sagen uden oprydning.

100 afværgeforanstaltninger er offentligt finansierede, 375 frivillige oprydninger (herunder også nyere forureninger) og 414 ryddet op under andre oprydningsordninger, herunder primært ordningen Oliebranchens Miljøpulje.

Tabel 9.2.:
Afværgeforanstaltninger gennemført i perioden 1994-97.
Kilde: Amternes edb-indberetning, OM's beretning 1997,
Banestyrelsen 1998 og Forsvarets Bygningstjeneste 1998.

  1993-97 1997
Forurening omfattet af Affaldsdepotloven1,5 482 149
Nyere forurening2, 5 564 326
Oliebranchens Miljøpulje3 1125 399
DSB/Banestyrelsen4 21 4
Forsvaret4 35 11
I alt3 2227 889
1  Er excl. lokaliteter ryddet op af Oliebranchens Miljøpulje. [Tilbage i tekst]
2  Omfatter kun lokaliteter, hvor der er sket oprydning i 1996 og 1997. [Tilbage i tekst]
3  Inkluderer et ikke nærmere oplyst antal lokaliteter, hvor Oliebranchens Miljøpulje har kunnet afsluttet sagen uden at gennemføre oprydning. [Tilbage i tekst]
4  Er opgjort som antal lokaliteter, hvor oprydningen er afsluttet i det/den pågældende år/periode. [Tilbage i tekst]
5  Er opgjort som antal lokaliteter, hvor oprydningen er påbegyndt det/den pågældende år/periode. [Tilbage i tekst]

Rensning og deponering af jord
En meget stor del af alle oprydninger udføres ved afgravning og efterfølgende deponering og/eller rensning af den forurenede jord.

For oprydninger, omfattet af Affaldsdepotloven (excl. OM-sager), er der sket rensning og/eller deponering af ca. 275.000 tons jord (baseret på oplysning om 85% af de gennemførte jordprojekter). For nye forureninger er det tilsvarende tal 140.000 tons. Her vedrører de indberettede jordmængder dog kun ca. 60% af de indberettede jordprojekter. I de resterende antal tilfælde var der ikke indberettet oplysninger om jordmængderne.

Heraf er ca. 160.000 tons fra forureninger, som henhører under Affaldsdepotloven og ca. 27.000 tons fra nyere forureninger transporteret til jordbehandlingsanlæg.

Oliebranchens Miljøpulje oplyser, at der i forbindelse med oprydning af OM-grunde i 1997 er transporteret 133.000 tons jord til jordbehandlingsanlæg.

Totalt set er det således oplyst, at der er deponeret og renset 548.000 tons jord. Det reelle tal er formentlig noget højere, bl.a. på grund af ufuldstændig indberetning af oprydning af nye forureninger.

Tabel 9.3:
Jordmængder, deponeret og renset i 1997.
Kilde: Amternes edb-indberetning, OM’s beretning 1997.

Tons jord Renses1 Deponeres Totale jordmængder
Gamle forureninger 200.000 75.000 275.000
Nyere forureninger 30.000 110.000 140.000
Oliebranchens Miljøpulje 133.000 0 133.000
I alt 363.000 185.000 548.000
1  Inkluderer både jord, som efter rensning må deponeres, og jord, som efterfølgende anvendes til byggeprojekter m.v. For detaljer se tabel 5.5 og 8.5. [Tilbage i tekst]

I forbindelse med afværgeforanstaltninger på nye forureninger renses ca. 20% af jordmængderne. Til sammenligning renses knapt 75% af jordmængderne, når der ryddes op på gamle forureninger. Dette er bemærkelsesværdigt. Ikke mindst da nye forureninger overvejende er olie-benzinforureninger, hvortil der findes rensningsmuligheder.

Midler på jordforureningsområdet
I 1997 blev der på de beskrevne ordninger sammenlagt brugt ca. 525 mill. kr., fordelt som følger:

Tabel 9.4:
Opgørelse af anvendte midler på jordforureningsområdet, excl. nye og frivillige undersøgelser og oprydning.

Opgørelse af anvendte midler på jordforureningsområdet, excl. nye og frivillige undersøgelser og oprydning.

Opgørelsen dækker ikke den samlede aktivitet på jordforureningsområdet, idet økonomioplysningerne for nye og frivillige forureninger i amternes edb-indberetning er af svingende kvalitet. Disse oprydninger indgår derfor ikke i opgørelsen.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]