Forsigtighedsprincippet

Forord

af Erik Lindegaard

Hvad skal vi gøre, hvis der opstår videnskabelig usikkerhed om en handling kan få skadelig effekt på miljøet? Skal vi f.eks. acceptere brugen af et givent kemikalie, som giver produkter nogle ønskede egenskaber, selvom vi ikke ved, hvilke uønskede effekter kemikaliet på længere sigt kan have på natur og miljø?

Disse spørgsmål er helt centrale i forhold til forsigtighedsprincippet.

Både i Danmark og i udlandet er der i de seneste år sat mere og mere fokus på princippet, og i takt med den stigende kompleksitet på miljøområdet, er der fra forskellig side forventninger om, at politikere, virksomheder og myndigheder i større grad lader tvivlen komme miljøet til gode.

Men, hvad indebærer princippet mere præcist, og hvorledes skal det anvendes i det daglige arbejde? Hverken i Danmark eller andre lande er dette klart, og Miljøstyrelsen ønsker derfor en debat om emnet, som kan føre til en bedre forståelse af princippet. På den baggrund afholdt styrelsen den 29. maj 1998 en konference med deltagelse fra erhvervsliv, forskere, grønne organisationer, politikere, myndigheder og andre interesserede.

Målet med konferencen var at få sat skub i en faglig debat om, hvordan vi anvender forsigtighedsprincippet på miljøområdet. Problematikken er vigtig at få belyst og diskuteret, da det i sidste ende handler om den grad af sikkerhed, som befolkningen ønsker. Selvom forsigtighedsprincippet indgår i dansk og international lovgivning, er det som nævnt ikke entydigt, hvordan den skal tolkes og administreres. I dansk lovgivning bruges f.eks. formuleringer, som "der skal lægges vægt på forureningens sandsynlige virkning".

Konferencen var opbygget i fire blokke: Et administrativt perspektiv, et teknisk og økonomisk perspektiv, et samfundsmæssigt perspektiv og til sidst en paneldebat. Inden for hvert perspektiv var der forskellige oplæg efterfulgt af spørgsmål til oplægsholderen. Dette resumé og udskrift følger konferencens opbygning.

Konferencen gav ingen entydige svar og ingen nemme løsninger dertil er problematikken for kompleks. Generelt var der dog blandt både oplægsholderne og i debatten en bred enighed om, at forsigtighedsprincippet må betragtes som en politisk norm, både for lovgivningen og for administrationen, og at anvendelsen af forsigtighedsprincippet kræver stor åbenhed.

Selvom konferencen ikke giver entydige svar, er vi utvivlsomt kommet nogle skridt nærmere en afklaring af begrebet, og der vil nu blive arbejdet videre med princippet. Blandt andet er det forventningen, at forsigtighedsprincippet og dets anvendelse vil blive et tema i regeringens Natur- og Miljøpolitiske redegørelse, som regeringen skal afgive til næste sommer, ligesom det er vores håb, at Folketingets miljøpolitikere vil kunne få glæde af diskussionerne på konferencen.