[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

3. Fremgangsmåder ved tilsyn og dialog med virksomheder

Generelt prioriterer de fleste tilsynsmyndigheder dialogen med virksomhederne højt. Det kan dog være vanskeligt for tilsynsmyndighederne at konkretisere, hvordan dialogen med virksomhederne forløber i praksis, men eksempelvis telefonsamtaler, samtaler ved møder og tilsynsbesøg, brevveksling etc. nævnes som vigtige elementer.

Dialogen handler i høj grad om de signaler og holdninger, tilsynsmyndigheden sender til virksomhederne. I den sammenhæng spiller den tilsynsførendes personlige egenskaber og evner til at motivere og inspirere en stor rolle.

3.1 Konkrete fremgangsmåder

I det følgende beskrives en række dialogprægede tiltag i forbindelse med tilsynsmyndighedernes tilsyns- og godkendelsesarbejde. De fleste tiltag bygger på en praksis, som er nedfældet som en fast procedure.

3.1.1 Opfordring til energisyn - Esbjerg

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Forsyningsvirksomhederne i Esbjerg Kommune har oprettet et Energicenter, som (gratis) kan bistå virksomheder med energigennemgang og forslag til energibesparelser.

De tilsynsførende har benyttet Energicentret som en indgang til dialog med virksomhederne om forebyggende miljøarbejde og ressourcebesparelser. De tilsynsførende har således tilbudt virksomhederne at kontakte Energicentret for at formidle en aftale om et energisyn.

Resultat
Ikke mindst jern- og metalbranchen har benyttet sig af tilbuddet. Mere end 20 jern- og metalvirksomheder har på denne måde fået udarbejdet en rapport om mulighederne for energibesparelser og er herigennem blevet opmærksomme på mulighederne for besparelser ved forebyggende miljøarbejde. Dette har ansporet flere af virksomhederne til at tage fat på miljøstyring.

3.1.2 Opsporing af miljøfremmede stoffer ved tilsyn - Herning

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Herning Kommune har i 1997 udformet en vejledning med procedurer for, hvordan miljøfremmede stoffer i kemikalier og rengøringsmidler kan opspores.

Ved tilsynet gennemgås samtlige anvendte produkter, der udledes med spildevandet og indeholder miljøfremmede stoffer. På baggrund af gennemgangen skal virksomheden informeres om problemerne med brugen af stofferne samt om substitutionsmuligheder.

Resultat
Initiativet har gjort det muligt at identificere mange erstatningsprodukter for — og dermed få substituteret — de to miljøfremmede stoffer, kommunen har været på jagt efter. Når de sidste virksomheder i kommunen har opbrugt deres lagre af de "gamle" stoffer, vil de gældende grænseværdier for anvendelse af spildevandsslam til jordbrugsformål sandsynligvis kunne overholdes.

Erfaringer
Det er kommunens erfaring, at det er muligt, og ikke nødvendigvis dyrere, at finde erstatningsprodukter uden indhold af LAS og NPE. Stofferne findes hovedsageligt i vaske- og rengøringsmidler, som er rimelig nemme at substituere.

3.1.3 Aktiv brug af tilsynsrapporter - Dragsholm

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Dragsholm Kommune indføjer i tilsynsrapporter de aftaler, der er indgået mellem den tilsynsførende og virksomheden. Tilsynsrapporten bliver om muligt tilføjet forslag om, hvordan virksomheden kan arbejde videre med de tiltag, der blev diskuteret under tilsynet.

Resultat
Resultatet af tilsynet på den i eksemplet nævnte trævarevirksomhed er, at vådkabinen er blevet ombygget til en tørkabine, så der nu kan anvendes tørfilter i stedet for en vandvæg. Virksomheden skal dermed ikke længere bortskaffe vand og maling som kemikalieaffald, da tørfiltre betragtes som brændbart affald. Tillige har virksomheden ikke længere arbejdsmiljøproblemer med vandet i vådkabinen.

Forslag om ekskursion
Kommunen foreslår besøg på en anden virksomhed for at etablere en dialog virksomhederne imellem. Den tilsynsførende har ikke forinden indhentet tilladelse fra den virksomhed, der foreslås som et egnet ekskursionsmål. Forslaget stilles kun, hvor der ikke er tale om produktionshemmeligheder, og for virksomheder, der ikke konkurrerer eller er i samme branche.

Erfaringer
Erfaringerne med udsendelse af tilsynsrapporter straks efter tilsynet er gode. I 80% af alle tilfælde er der ordnede forhold, når den tilsynsførende kommer på virksomheden ved næste tilsyn. 10% skal have en ekstra frist, mens de sidste 10% kræver en mere myndighedspræget indsats.

Kommunen udsteder sjældent påbud men benytter den fremgangsmåde, at virksomheden selv er med til at fastsætte fristen for, hvornår et forhold skal være lovliggjort, idet det øger virksomhedens motivation for at udføre arbejdet.

3.1.4 Scoresystem for kemikalier på tekstilfarverier

Formål

Amt & kommuners tiltag

Alternativ til

Resultat

Aulum, Haderup, Brande, Herning, Ikast og Videbæk Kommuner har i samarbejde med Ringkjøbing Amtskommune og Tekstil- og Beklædningsindustrien udarbejdet et scoresystem for kemikalier anvendt af tekstilfarverier. Scoresystemet er en administrativ metode til at sortere kemikalierne, primært baseret på kemikalieleverandørens datablade.

Kemikalievurderingsprincip
Scoresystemet fungerer som et kemikalievurderingsprincip for tekstilfarverierne, som gør det muligt at foretage en udvælgelse af kemikalier, der på grund af aktuelt forbrug og oplysninger om miljømæssige egenskaber bør underkastes en nøjere vurdering. Scoresystemet er opbygget af de parametre, der normalt betragtes som de mest interessante i forbindelse med karakterisering af miljøfremmede stoffer i industrispildevand.

Vilkår om miljødata
Fra begyndelsen af 1992 er scoresystemet indarbejdet i tekstilfarveriers tilslutningstilladelser og miljøgodkendelser. Virksomhederne stilles således over for krav om at indsende oplysninger om bl.a. kemikalieforbrug og farvestoffer. Første gang skal virksomheden indsende oplysninger om samtlige anvendte kemikalier. Herefter kan indberetningen ske i takt med, at nye kemikalier tages i anvendelse. Mindst en gang årligt skal virksomheden opgøre det aktuelle forbrug.

Databasefaciliteter
Tekstil- og Beklædningsindustrien indgår som konsulent for virksomhederne og har opbygget et databasesystem med kemikalieoplysninger og beregning af score. Ved hjælp af databasefaciliteterne kan der for hver virksomhed udskrives en liste over anvendte kemikalier og den beregnede score. Denne liste kan efterfølgende suppleres med en uddybende analyse af de kemikalier, der fik høj score, hvilket skal danne grundlag for tilsynsmyndighedernes vurdering af eventuelle indgreb.

Erfaringer
Scoresystemet er et hensigtsmæssigt redskab i dialogen mellem virksomheder og miljømyndigheder omkring besparelses- og sustitutionsmuligheder. Scoresystemet giver både tilsynsmyndighederne og virksomhederne et godt indblik i virksomhedernes miljø- og produktionsforhold. Parterne bag systemet anbefaler, at det afprøves i andre spildevandsproducerende brancher, som har et betydeligt forbrug af kemikalier.

3.1.5 Vejledning om virksomheders organisering - Grenaa

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Anbefaling ved tilsyn
Grenaa Kommune anbefaler ved tilsyn og i sin dialog med de større virksomheder i kommunen, at virksomheden ansætter en miljøansvarlig medarbejder, evt. en miljøchef. Det er kommunens erfaring, at det styrker virksomhedens miljøindsats væsentligt, og i flere tilfælde har kommunens anbefaling været medvirkende til, at der er etableret en sådan funktion.

Råd ved miljøgodkendelse
I forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse anbefaler kommunen virksomheder med relativt komplicerede produktionsforhold, at en konsulent hjælper virksomheden med ansøgningen. Dette råd skal ses i sammenhæng med, at kommunen tidligere ofte modtog ufuldstændige ansøgninger, som gav langsommelig og utilfredsstillende sagsbehandling.

3.1.6 Informationsformidling ved tilsynsbesøg - Albertslund

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Informationspakke
I Albertslund Kommune medbringes på tilsynet en "informationspakke" til virksomhederne. Informationspakken indeholder bl.a. pjecer om energibesparelser, renere teknologi og EMAS. Endvidere uddeles et skema til (selv-) vurdering af virksomhedens miljøforhold, et selvanalyseskema om virksomhedens energiforhold samt en litteraturliste med udvalgte publikationer om renere teknologi og miljøstyring.

Den lille grønne checkliste
Hvis virksomheden ikke allerede har modtaget "Den lille grønne checkliste", som Albertslund Kommune og Albertslund Erhvervssammenslutning har udarbejdet, udleveres denne til interesserede. "Den lille grønne checkliste" er en bog i A-5 størrelse på 140 sider, som giver gode råd og praktiske anvisninger til ressourcebesparelse. Bogen kan desuden være et praktisk redskab for virksomheder, der vil arbejde med miljø- og energistyring.

Resultat
Flere virksomheder i Albertslund Kommune har på baggrund af det uddelte informationsmateriale ansøgt og fået støtte til indførelse af energibesparende tiltag. Kommunen har ikke kendskab til, om skemaerne er anvendt på virksomhederne, da der endnu ikke er blevet ført tilsyn med virksomhederne efter at skemaerne er blevet uddelt.

3.1.7 Miljøregnskaber - Vestsjællands Amt

Formål

Amtets tiltag

Alternativ til

Resultat

Baggrund
Afdelingen for Virksomheder, Natur og Miljø i Vestsjællands Amt har siden 1994 arbejdet med miljøregnskaber for de ca. 70 fremstillingsvirksomheder, som amtet fører tilsyn med. Baggrunden for initiativet var, at amtet ikke via det daværende tilsynsarbejde kom tæt nok på virksomhedernes miljøforhold. Der manglede et tilsynsværktøj, hvor amtet kunne vurdere virksomhedernes miljøforhold mere helhedsorienteret fremfor at fokusere på enkeltstående problemstillinger.

Indberetningsskema
Amtet har derfor udarbejdet et indberetningsskema, som amtet én gang årligt udsender til fremstillingsvirksomhederne. Indberetningsskemaet er på forhånd tilpasset den enkelte virksomhed og produktionstype. Hvis virksomheden allerede har indsendt årsrapport eller lignende omkring produktions- og emissionsforhold, udfylder amtet selv skemaet med disse oplysninger. Virksomheden udfylder skemaet (eller supplerer med yderligere oplysninger) og returnerer skemaet til amtet, som indarbejder oplysningerne i en database.

De systematiserede oplysninger udgør et miljøregnskab for virksomheden med information om virksomhedens:

Miljøregnskabet kan, hvis det suppleres med ledelsens redegørelse, udgøre virksomhedens grønne regnskab.

I 1995, 1996 og 1997 blev udsendelsen af oplysningsskemaet fulgt op af et tilsyn på virksomheden, hvor miljøregnskabet og miljøforhold i øvrigt blev diskuteret med virksomheden.

I nye miljøgodkendelser stilles der vilkår om udarbejdelse af miljøregnskab. Hvis der i en ældre miljøgodkendelse er stillet krav om udarbejdelse af årsrapporter, erstatter miljøregnskabet årsrapporten.

Formål
Amtets formål med udarbejdelse af miljøregnskaberne er at:

Resultat
Virksomhedernes reaktion på kravet om miljøregnskaber har overvejende været positiv eller neutral. En række virksomheder finder, at de selv kan drage fordel af at få samlet deres miljøoplysninger i et miljøregnskab og derved få bedre overblik fra år til år. Nogle virksomheder havde på forhånd dette overblik, mens andre anser miljøregnskaberne som en bureaukratisk opgave, de ikke selv kan høste fordel af. Enkelte virksomheder har fra starten været meget modvillige, men har dog indsendt de efterspurgte oplysninger.

Med miljøregnskaberne har virksomhederne fået en ide om, hvad miljøkortlægning handler om, og virksomhedernes opmærksomhed er blevet rettet mod områder, der ikke tidligere har været fokus på. Det gælder i høj grad affaldsdannelse og affaldsbortskaffelse, men også brug af farlige stoffer, energiforhold og miljøstyring.

Erfaringer
I første omgang har amtet kunne anvende miljøregnskaberne til at udvikle tilsynet med virksomhederne og til at prioritere mellem opgaverne. Det er amtets vurdering, at miljøregnskaberne er med til at styrke dialogen mellem amt og virksomheder, dialogen er blevet mere kvalificeret og helhedsorienteret. Senere forventer amtet, at miljøregnskaberne kan bane vejen for i højere grad at inddrage miljøstyring i tilsyns- og godkendelsesarbejdet.

Ressourceforbrug
Amtet har i forbindelse med projektet investeret i et specialudviklet grafik-orienteret databasesystem (Mildat) til en pris af omkring 120.000 kr. Det er amtets vurdering, at databasesystemet ikke er nogen afgørende forudsætning for at kunne arbejde med miljøregnskaber, idet oplysningerne også kan indarbejdes i almindelige regneark.

3.1.8 Miljøpris - Fyns Amt

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til
Resultat

Målgruppe
Siden 1989 har Fyns Amt uddelt en miljøpris til virksomheder, der aktivt arbejder med renere teknologi. Intentionen er at sætte fokus på de virksomheder, der tilgodeser miljøet i deres planlægning, og derved give andre virksomheder inspiration til at arbejde med renere teknologi. Frem til 1992 var det kun a-mærkede virksomheder, som kunne søge om prisen, men i dag kan alle fynske virksomheder søge. Amtet indkalder ansøgninger ca. seks måneder før uddelingen.

Virksomheden får udleveret et fynsk kunstværk samt retten til på brevpapir og i andre sammenhænge at bruge amtets logo for renere teknologi. Virksomheden forpligter sig til en positiv behandling af henvendelser, der kan udbrede kendskabet til det aktuelle renere teknologi projekt.

Information
Amtet udarbejdede i 1996 en pjece, hvori tidligere modtagere fortæller om miljøprisen, mens amtet fortæller om renere teknologi, om hvorfor prisen uddeles og om principperne i bedømmelsen.

Resultat
I 1995 ansøgte syv virksomheder om prisen.
I 1996 ansøgte fire virksomheder om prisen, amtet brugte ca.120 timer.
I 1997 ansøgte ni virksomheder om prisen.

Det har ikke kunnet måles, om miljøprisen generelt har motiveret til en større forebyggende indsats.

3.2 Eksempler på dialog mellem myndighed og virksomheder

I det følgende er beskrevet en række eksempler på dialog mellem virksomhed og tilsynsmyndighed med det sigte at nedbringe den givne virksomheds miljøbelastning og ressourceforbrug.

3.2.1 Dialog vedr. udledning af tungmetaller - Ry

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Baggrund
Ry Kommune blev i begyndelsen af 90’erne opmærksom på, at en konkret virksomheds (D9) reduktion i mængden af spildevand medførte, at koncentrationen af chrom bundet til suspenderet stof i spildevandet overskred vilkårene i virksomhedens spildevandstilladelse. Virksomheden producerer forskellige plastprodukter og har en miljøgodkendelse og en spildevandstilladelse fra 1993.

Dialog over et par år
Virksomhedens overskridelse af spildevandstilladelsen medførte, at virksomheden og kommunen over en årrække var i dialog i et forsøg på at få nedbragt spildevandsudledningen og mængden af chrom i denne. Sagens vigtighed for Ry Kommune understregedes af, at halvdelen af den samlede udledning af chrom til kommunens spildevandsanlæg i denne periode kom fra virksomheden.

Fra 1993 til 1996 fik virksomheden foretaget seks analyser af virksomhedens spildevand, men fra perioden 1996-1997 blev dialogen yderligere intensiveret. I denne periode blev der afholdt fem møder mellem miljøafdelingen og virksomheden og virksomheden fik foretaget 15 spildevandsanalyser. Miljøafdelingen har i denne periode brugt sammenlagt 10 timer på sagen.

Rensningsanlæg
Resultatet af dialogen blev, at virksomheden i slutningen af 1997 vil bygge et rensningsanlæg til 800.000 kr. Virksomheden vil nu selv kunne rense spildevandet betydeligt bedre, end hvis virksomheden havde valgt at investere i et mindre rensningsanlæg til 300.000 kr., som det oprindeligt var virksomhedens plan.

Ingen RT-løsning
Virksomheden polerer forskellige beslag. Hvis koncentration af chrom i spildevandet er lav, er dette et udtryk for, at polereprocessen ikke er tilstrækkelig god. Der er derfor ikke fundet nogen renere teknologi løsning på problemstillingen. Af kvalitetshensyn kan virksomheden ikke udskifte beslagene til eksempelvis plast.

3.2.2 Dialog vedr. udledning af tungmetaller - Fredericia

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Baggrund
Fredericia Kommune indgår så vidt muligt i dialog med virksomhederne for at nedbringe miljøbelastningen ved renere teknologi.

I midten af 1995 blev Fredericia Kommune opmærksom på, at tungmetalniveauet i spildevandet til Fredericia Centralrensningsanlæg var højt. Kommunen rettede derfor henvendelse til en emballagevirksomhed, hvis anvendelse af farver til tryk på emballagen kunne være årsag til tungmetalniveauet i spildevandet. Kommunen var bekendt med, at virksomhedens søstervirksomhed havde haft lignende problemer med deres spildevandsudledning.

Oplæg til åben dialog
Kommunen lagde op til en dialog mellem kommunen og virksomheden. Virksomheden var imødekommende og ved en efterfølgende analyse af virksomhedens spildevand viste det sig, at virksomheden ganske rigtigt var en medvirkende årsag til det høje tungmetalniveau. Specielt niveauet af kobber og zink var højere end de vejledende grænseværdier.

Ingen påbudsstillelse
Kommunen stillede på den baggrund ikke et påbud til virksomheden. I stedet blev virksomheden anmodet om at undersøge mulighederne for at etablere et renseanlæg eller at fjerne tungmetaludledningen ved indførelse af renere teknologi og substitution af de produkter, der kunne afstedkomme tungmetalniveauet i spildevandet. Kommunen gjorde det samtidig klart, at kommunen foretrak en løsning, hvor virksomheden indførte renere teknologi og substituerede. I den sammenhæng bad kommunen virksomheden om at opstille en tidsplan for, hvornår virksomheden forventede, at tungmetaludledningen kunne reduceres.

Handlingsplan
I løbet af 1995/1996 blev der afholdt 4-5 møder mellem kommunen og virksomheden, hvor det sidste fandt sted i slutningen af oktober 1996. Ved dette møde fremlagde virksomheden en handlingsplan for nedbringelse af tungmetalindholdet i spildevandet. I handlingsplanen var ideen om etableringen af et rensningsanlæg på virksomheden sløjfet til fordel for følgende planlagte renere teknologi tiltag:

Virksomheden planlægger at gennemføre tiltagene i løbet af 1997-1999 og forventer, at tiltagene vil medføre en reduktion på 44% af den udledte mængde vaskevand. Den forventede reduktion i udledningen af tungmetaller er ikke oplyst.

Resultat
Fredericia Kommune har medio 1997 ved den seneste analyse af virksomhedens spildevand kunnet konstatere, at virksomhedens udledning af tungmetaller er faldet til under de vejledende grænseværdier. Kommunen er meget tilfreds med resultatet af dialogen med virksomheden. Samlet har kommunen brugt omkring 75 timer på sagsforløbet.

3.2.3 Initiativ til substitution af rengøringsmidler - Roskilde

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Roskilde Kommune fik i 1994 problemer med et forhøjet indhold af nitrat i tilløbet af spildevand til Bjergmarkens Renseanlæg.

Kommunen afholdt derfor et orienteringsmøde på rensningsanlægget for de relevante virksomheder, som blev forelagt de miljømæssige og økonomiske kendsgerninger ved øget nitratudledning, bl.a. som konsekvens af brug af salpetersyre som rengøringsmiddel.

Efterfølgende kontaktede kommunen skriftligt to store virksomheder, som havde oplyst, at de anvendte salpetersyre til rengøring.

Resultat
Begge virksomheder tog henvendelsen positivt op og udarbejdede en handlingsplan for substitution af salpetersyre. Begge har i dag reduceret forbruget af salpetersyre til rengøring betydeligt, den ene med mere end 50%. Kommunen har løbende fulgt processen for at sikre, at der ikke sker substitution til et miljømæssigt ringere alternativ.

3.2.4 Dialog med større autoværksted - Silkeborg

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Baggrund
I begyndelsen af 1996 foretog Silkeborg Kommune tilsyn på et autoværksted med værksted, indendørs vaskerum og udendørs vaskeplads for lastbiler og busser. Ved tilsynet konstateres der en række lovovertrædelser og uregelmæssigheder på virksomheden. Bl.a. afledes spildevand fra en vaskemaskine med et stærkt basisk affedtningsmiddel til rengøring/affedtning af større emner til kloaksystemet.

Startskud på dialog
Miljøtilsynet er startskuddet på et forløb, hvor virksomheden i dialog med kommunen og andre parter — herunder repræsentanter fra autobranchen og Miljøstyrelsen — foretager en række ændringer af produktionen, så virksomhedens miljøbelastning 18 måneder senere er markant nedsat.

Resultat
Ændringerne omfatter bl.a.: Regnvand fra et større befæstet areal ledes uden om et system af to olieudskillere, der renser vaskevandet fra virksomhedens udendørs vaskeplads. Derved undgås at de to olieudskillere overbelastes i tilfælde af større nedbørsmængder. Virksomheden ophører med at udlede vaskevand fra det indendørs vaskerum og substituerer vaskemidler til fordel for mindre miljøbelastende midler. Vaskevandet bliver nu bortskaffet som farligt affald, og personalet instrueres i korrekt brug af kemikalier og sæbe, så olieudskillerne ikke belastes unødigt.

3.2.5 Dialog om nedbringelse af VOC - Hvidovre

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

En større serigrafivirksomhed i Hvidovre henvendte sig i efteråret 1995 til kommunen, idet virksomheden ønskede at indføre miljøstyring og gerne så, at kommunen deltog i styregruppen for projektet.

Virksomheden fik via isbryderordningen (tilskud til ansættelse af ledige akademikere) tilskud til ansættelse af en ledig miljøplanlægger, som skulle stå for det praktiske arbejde i forbindelse med miljøstyringsarbejdet.

For stor VOC-emission
Inden start af projektet gennemgik kommunen de foreliggende oplysninger om virksomheden og blev i den forbindelse opmærksom på, at virksomheden formentlig overskred den tilladte B-værdi for organiske opløsningsmidler. På første styregruppemøde gjorde kommunen opmærksom på, at der var et problem med virksomhedens VOC-emission. Herefter blev VOC-reduktion et af virksomhedens indsatsområder, hvilket virksomheden ellers ikke havde forestillet sig.

Dialog frem for påbud
Kommunen kunne have valgt straks at påbyde virksomheden at foretage målinger og beregninger af emissionen og i forlængelse heraf påbyde virksomheden at foranstalte tiltag (forlængelse af skorsten) til overholdelse af luft-immissionsvilkårene, hvis disse var overskredet. I stedet gik kommunen i dialog om alternativer til at forlænge skorstenen. Virksomheden igangsatte som en del af miljøstyringsprojektet en større undersøgelse af mulighederne for at substituere solventfarver, som har et stort indhold af opløsningsmidler med UV-farver.

Ca. tre måneder efter mødet havde virksomheden lavet en undersøgelse af fordele og ulemper ved forskellige substitutionsmuligheder, som blev diskuteret med kommunen. Efter samråd med kommunen fik virksomheden foretaget yderligere undersøgelser og herefter blev der udarbejdet en handlingsplan for nedbringelse af VOC-emissionen.

RT frem for rensning
I alt gik der ca. 12 mdr. fra kommunen blev opmærksom på problemet, til virksomheden igangsatte foranstaltninger til løsning af problemet. Til gengæld tog løsningen udgangspunkt i renere teknologi frem for fortynding eller rensning, som kunne have løst problemet noget hurtigere.

Resultat
Virksomheden har i alt investeret 500.000 kr. i ombygning og indkøb af nye maskiner for at kunne opfylde målsætningen. Som et resultat af handlingsplanen er virksomhedens emission/time faldet væsentligt og ligger langt under de vejledende krav. Derimod er virksomhedens samlede emission ikke faldet som planlagt, hvilket skyldes, at virksomhedens produktion er steget i perioden. Dette forhold vil kommunen tage op med virksomheden i de kommende møder om virksomhedens miljøstyringssystem.

3.2.6 Dialog om substitution af DEHP - Høje-Taastrup

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

En større virksomheden med anvendelse af mere end 6 kg opløsningsmiddel pr. time foretager udover lakering også limning af låg. Til dette blev der tidligere anvendt en PVC-compound indeholdende DEHP, som er et blødgøringsmiddel i PVC-produkter. Anvendelse af DEHP ophørte 1.1.1991, og blev erstattet af DIDP.

Årsagen til, at virksomheden substituerede DEHP, var, at Høje Taastrup Kommune i forbindelse med en ansøgning fra virksomheden om tilladelse til at øge produktionen satte spørgsmålstegn ved, om den daværende B-værdi på 0,02 mg/m3 (i dag: 0,005 mg/m3) for DEHP kunne overholdes.

Kommunen havde gennem flere år forsøgt at få virksomheden til at indføre en alternativ teknologi, idet DEHP bl.a. er mistænkt for at have kræftfremkaldende virkning hos mennesker.

DEHP substitueret
Det var imidlertid ikke muligt at erstatte PVC-produkterne, bl.a. fordi det krævede udskiftning af en del af produktionsapparatet. I stedet kom virksomheden efter længere tids undersøgelse frem til at den anvendte compound kunne erstattes med en PVC-compound uden DEHP, men med DIDP. DIDP anses for at være mindre toksisk, og har derfor en højere B-værdi (i dag 0,01 mg/m3) end DEHP. I dag har virksomheden løst problemet med emissionen ved at føre alle afkast indeholdende DIDP til rensning i et efterbrænderanlæg.

Idet DEHP kunne erstattes af DIDP, udformede kommunen i en efterfølgende rammegodkendelse et vilkår om, at virksomheden ikke måtte anvende PVC-compound indeholdende DEHP. Virksomheden var indforstået med vilkåret.