[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

4. Vilkår i miljøgodkendelser og spildevandstilladelser

I dette kapitel illustrerer en række eksempler på vilkår fra miljøgodkendelser og spildevandstilladelser hvordan tilsynsmyndigheden kan fremme renere teknologi og det forebyggende miljøarbejde i virksomhederne.

Eksemplerne omfatter konkrete renere teknologi vilkår, vilkår om renere teknologi-redegørelser, miljøhandlingsplaner, driftsjournaler, årlige afrapporteringer, miljøhåndbøger, miljøstyring, substitution, vilkår om loft på affaldsfrembringelse og rammegodkendelser.

4.1 Vilkår om implementering af renere teknologi

Tilsynsmyndighedens stærkeste virkemiddel til implementering af renere teknologi er at stille vilkår herom i miljøgodkendelser og spildevandstilladelser.

Dette sker i dag kun i beskedent omfang og stort set udelukkende i miljøgodkendelser. Det har i forbindelse med det foreliggende projekt ikke været muligt at finde eksempler på vilkår om implementering af renere teknologi i spildevandstilladelser, men kun vilkår om redegørelser og miljøhandlingsplaner.

Ikke krav om specifik RT
Generelt fraråder Miljøstyrelsen tilsynsmyndighederne at stille krav om anvendelse af specifikke renere teknologier, idet myndigheden dermed kan pådrage sig et ansvar for produktionsanlæggets drift.

Risikoen for, at en virksomhed anker givne vilkår, mindskes betydeligt, hvis vilkåret bliver udformet på baggrund af dialog med virksomheden, og hvis virksomheden har indvilliget i vilkåret inden godkendelsen eller spildevandstilladelsen meddeles endeligt.

De beskrevne eksempler på vilkår om konkret renere teknologi er for langt de flestes vedkommende udformet på baggrund af dialog med den givne virksomhed. Ved miljøgodkendelser og spildevandstilladelser er det ofte den indledende dialog med virksomheden omkring f.eks. udformningen af miljøtekniske beskrivelser og vurderinger, der medfører den største påvirkning af virksomheden i retning af indførelse renere teknologi.

Dette medfører ofte, at når tilsynsmyndigheden når til formuleringen af vilkår, er de fleste tilgængelige og mulige renere teknologi tiltag allerede indført eller undervejs i virksomheden. I de tilfælde finder mange tilsynsmyndigheder det ofte ikke nødvendigt at stille eksplicitte vilkår herom.

Med mindre det fremgår, har vilkårene i de beskrevne eksempler ikke været påklaget til Miljøstyrelsen.

4.1.1 Afvikling af tri-affedtningsanlæg - Ry

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Som den første virksomhed i Ry Kommune fik en jern- og metalvirksomhed (A6 og A4) i 1993 stillet vilkår i miljøgodkendelsen om indførelse af renere teknologi.

Med henblik på at afvikle brugen af chlorerede opløsningsmidler til affedtning fik virksomheden stillet som vilkår, at der skulle udarbejdes en projektbeskrivelse for erstatning af affedtningsprocessen og at tri-affedtningsanlægget skulle afvikles efter en nærmere angivet dato.

Udskydelse
Virksomheden fik i september 1996 udskudt de to frister til henholdsvis 1. januar 1998 og 1. august 1997, fordi virksomheden i mellemtiden var flyttet til produktionsarealer, hvor der ikke umiddelbart var plads til et alkalisk affedtningsanlæg (som kræver mere plads end et tri-affedtningsanlæg).

Virksomheden påpegede desuden, at et alkalisk affedtningsanlæg er en kostbar investering, og at leverandøren af tri-affedtningsanlægget havde oplyst, at der fra myndighedernes side ikke umiddelbart var planer om at forbyde brugen af trichlorethylen.

Emissionsmålinger
Virksomhedens ønske blev imødekommet af kommunen under forudsætning af, at virksomheden senest 1. februar 1997 lod foretage målinger af emissionen af trichlorethylen. At der ikke i godkendelsen stilles krav om måling af udledningen af trichlorethylen skyldes vilkåret om afvikling af tri-affedtningsanlægget. Kravet om afvikling af affedtningsprocessen blev fastholdt.

4.1.2 Recirkulering af vaskevand - Thisted

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Thisted Kommune har i en miljøgodkendelse fra maj 1996 stillet vilkår om, at en autoophugger (K5) kun må foretage vask/rensning af demonterede dele, hvis rensemidlet/vaskevandet recirkuleres og ikke udledes.

På tidspunktet for godkendelsen stod virksomheden foran etablering, og de fastsatte vilkår svarede til virksomhedens ansøgning om etablering.

Resultat
I efteråret 1997 planlægger virksomheden at etablere en vaskeplads til vask/rensning af personbiler og demonterede bildele. For at undgå problemer ved udledning af spildevand har virksomheden oplyst, at vaskevandet vil blive renset, recirkuleret og genbrugt uden udledning af spildevand. De olierester, som vil blive frasepareret fra vandrensningsanlægget, vil blive bortskaffet sammen med virksomhedens øvrige spildolier.

Derudover er virksomheden ved at indføre et miljøstyringssystem udviklet af autobranchen.

4.1.3 Omstilling af køleaggregater til el-drift - Bjerringbro

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Bjerringbro Kommune har i en miljøgodkendelse fra juni 1993 stillet vilkår til et mejeri (F5) om, at køleaggregaterne på mejeriets kølevogne skal kunne omstilles til elektrisk drift, så støjemissionen kan begrænses.

Baggrund
Vilkåret blev stillet på baggrund af, at en kortlægning af virksomhedens støjniveau viste, at en reduktion af de største støjkilder — med kølevognene som den væsentligste faktor — var nødvendig for at nå ned på et rimeligt støjniveau i forhold til de tæt beliggende beboelsesejendomme.

I dialog med virksomheden stillede kommunen derfor ovenstående vilkår, idet virksomheden i forvejen havde planer om at omstille køleaggregaterne på kølevognen til elektrisk drift.

Resultat
Efterfølgende har virksomhedens drift dog ændret sig, så der ikke (max. 1. nat/mdr.) holder kølevogne udendørs. Derfor anvendes løsningen med omstilling af køleaggregaterne på kølevognene til elektrisk drift ikke i dag i praksis. Køleaggregaterne skal dog stadig kunne omstilles til elektrisk drift, hvis det på et senere tidspunkt bliver aktuelt i forbindelse med eventuelle omlægninger af virksomhedens drift.

4.1.4 Anvendelse af miljødiesel - Korsør

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Korsør Kommune har i en miljøgodkendelse af et betonblandeanlæg (B2) fra juni 1993 stillet vilkår om, at virksomheden som brændsel i virksomhedens fyringsanlæg skal anvende miljødiesel med lavest mulig svovlindhold.

Vilkåret blev stillet på et tidspunkt, hvor en række virksomheder — bl.a. Storebæltsfærgerne — i Korsør Kommune var begyndt at anvende miljødiesel fremfor konventionel fuelolie. Eftersom virksomheden havde et relativt stort brændselsforbrug, fandt kommunen det relevant at stille ovenstående vilkår.

Virksomheden har uden indsigelser efterlevet vilkåret, på trods af at miljødiesel er dyrere end traditionel fuelolie.

4.1.5 Generelt vilkår om renere teknologi - Dragsholm

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

I forbindelse med miljøgodkendelse af produktionsvirksomheder, hvor der er et potentiale for renere teknologi, indskriver Dragsholm Kommune et generelt vilkår i miljøgodkendelsen om virksomhedens forpligtigelser til at gennemføre en kontinuerlig miljøindsats.

Erfaring
Vilkåret er første gang anvendt i miljøgodkendelser fra 1995. Det er kommunens erfaring, at vilkåret henleder virksomhedernes opmærksomhed på mulighederne for renere teknologi, særligt i den periode, hvor kommunen er i dialog med virksomheden omkring miljøgodkendelsen. Ikke sjældent er det netop i denne periode, at virksomheden opdager muligheder for ressourcebesparelser og indførelse af renere teknologi.

4.1.6 Generelt vilkår om renere teknologi - Korsør

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Korsør Kommune har i en miljøgodkendelse fra december 1994 af et af forsvarets motorværksteder (A6) stillet vilkår om, at virksomheden skal holde sig ajour med udviklingen indenfor renere teknologi i branchen, og at der til enhver tid skal anvendes de mest miljøvenlige affedtningsmetoder og —midler til rensning af motorerne.

Renere teknologi-vilkårene er stillet for at sikre, at virksomheden til stadighed vurderer, om produktionsmetoderne er så lidt miljøbelastende som muligt. Vilkåret om, at miljøgodkendelsen skal være kendt af alle medarbejdere, skal sikre, at der i det daglige arbejde bliver taget størst muligt miljøhensyn. Virksomheden havde ingen indvendinger til vilkårene og påpeger selv, at ny teknologi omkring reparation og afprøvning af motorer naturligvis vil blive vurderet, hvis den skulle fremkomme på markedet.

Korsør Kommune har endnu ikke fulgt op på miljøgodkendelsen og ved derfor ikke, om vilkårene har resulteret i en udvikling af virksomhedens miljøindsats. Virksomheden har på baggrund af en generel beslutning fra Forsvaret indført miljøstyring i 1996.

4.2 Renere teknologi-redegørelser og miljøhandlingsplaner

Virksomheder, som søger om miljøgodkendelse, har siden 1992 som en del af ansøgningen om godkendelse skullet fremsende en redegørelse for mulighederne for at anvende renere teknologi i produktionen. Tidligere erfaringer viser, at mange renere teknologi-redegørelser har haft så begrænset et omfang, at det ikke har muliggjort en seriøs vurdering.

Stadig flere tilsynsmyndigheder benytter renere teknologi-redegørelser som en mulighed for at komme i dialog med virksomheden. Oftest er der tale om, at tilsynsmyndigheden anmoder virksomheden om at udfærdige en handlingsplan for de kommende års renere teknologi-indsats. Handlingsplanen kan samtidig tjene som dokumentation for, at virksomheden løbende stræber mod at reducere miljøbelastningen.

De beskrevne eksempler viser, at vilkår om handlingsplaner bliver stillet uanset om virksomhederne ved godkendelsestidspunktet overholder gældende grænseværdier eller ej. Endvidere viser praksis, at tilsynsmyndighederne ikke sondrer skarpt mellem begreberne renere teknologi-redegørelser, handlingsplaner og miljøhandlingsplaner.

4.2.1 Udarbejdelse af renere teknologi-redegørelse - Silkeborg

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

For en maskinfabrik (A6), der producerer maskiner til betonindustrien, har Silkeborg Kommune i miljøgodkendelsen fra maj 1996 stillet vilkår om, at virksomheden årligt skal udforme en renere teknologi-redegørelse:

Virksomhedens overvejelser
I juni 1997 fremsendte virksomheden sin første renere teknologi-redegørelse, hvor den har gjort sig overvejelser om, hvordan ressourceforbruget og affaldsdannelsen kan minimeres. Som de væsentligste punkter kan nævnes, at flere konstruktioner nu bliver varmgalvaniseret hos underleverandører i stedet for malet, fordi der tidligere var meget spild, når f.eks. gittertransportører blev malet. Virksomheden forsøger at minimere svejsning ved at konstruere anderledes, og konstruktioner støbes i stedet for at blive skåret ud og svejset. Virksomheden forsøger endvidere at fremstille tegninger, hvor der ved produktionen skal slibes mindre eller slet ikke, hvilket medfører mindre forbrug af slibeskiver og bånd.

Kommunen er godt tilfreds med denne renere teknologi-redegørelse. Ved næste tilsyn vil kommunen tage udgangspunkt i de tiltag, virksomheden har gennemført, og i dialog med virksomheden forsøge at komme frem til nye områder for virksomhedens renere teknologi-indsats.

4.2.2 "To-trins-raketter" - MLK Østjylland I/S

Formål

MLK-enhedens tiltag

Alternativ til

Resultat

Baggrund
MLK Østjylland I/S udfærdiger i nogle tilfælde såkaldte "to-trins-raketter", når tilsynsmyndigheden står over for en virksomhed, der ikke umiddelbart kan opfylde gældende grænseværdier. Ideen med to-trins-raketten er, at tilsynsmyndigheden i samarbejde med virksomheden fastlægger en tidsplan for at sikre en gradvis nedbringelse af emissionerne på den for virksomheden og miljøet mest gavnlige måde.

To-trins-raketten giver virksomheden mulighed for at nedbringe den problematiske emission ved at omlægge sin produktion eller investere i ny teknologi i et for virksomheden fornuftigt tempo. Den udviste fleksibilitet fra tilsynsmyndighedens side giver et godt grundlag for den fortsatte dialog med virksomheden, idet virksomheden efterfølgende som regel er mere samarbejdsvillig og motiveret, end hvis der f.eks. var stillet påbud om øjeblikkelig nedbringelse. Dette kan i sidste ende spare tilsynsmyndigheden for meget arbejde: Overfor en usamarbejdsvillig virksomhed kan det for den tilsynsførende tage op til flere år at komme igennem med en given problemstilling, mens samme problematik måske kan løses ved en enkelt telefonopringning til en samarbejdsvillig virksomhed.

Eksempel på to-trins-raket
Trykkeriet er en listevirksomhed (E3), som færdigbehandler tryksager ved kachering (påklæbning af plastfolie på f.eks. karton) samt lakering.

På godkendelsestidspunktet (maj 1994) overholdt virksomheden ikke gældende grænseværdier for udledningen af opløsningsmidler til luften.

Vilkår
Miljøgodkendelsen blev derfor givet med det vilkår, at grænseværdierne skulle overholdes ved årsskiftet 1996/1997. Vilkåret fungerede som anden del af en to-trins-raket.

1. Raket-del
Den første del af to-trins-raketten bestod af en aftale mellem virksomheden og tilsynsmyndigheden om, at virksomheden per 1. januar 1996 skulle have nedbragt emissionen af organiske opløsningsmiddel til 10 kg/time. Denne del af aftalen blev ikke nedfældet som vilkår i miljøgodkendelsen.

2. Raket-del
Dette var derimod tilfældet med anden del af to-trins-raketten, der blev indskrevet som vilkår i miljøgodkendelsen, og som betød, at efter 1. januar 1997 ville der ikke længere være fastsat emissionsgrænseværdier for de enkelte stoffer, men emissionen skulle være nedbragt til en samlet sum af 6.25 kg/time. Yderligere tilføjede kommunen et koncentrationskrav, således at den samlede udledning af emissionsstofferne ikke måtte udgøre mere end 300 mg/Nm3.

Resultat
Ved et tilsyn i begyndelsen af 1996 blev det konstateret, at virksomheden ikke var nået helt ned på de aftalte — men ikke vilkårsfastsatte — 10 kg/time. Virksomheden fortsatte dog som aftalt med at minimere miljøbelastningen. Ved et tilsyn i maj 1997 konstaterede tilsynsmyndigheden, at virksomheden var overgået til næsten udelukkende vandbaserede produkter, at lakeringsprocessen var ændret, så der nu i overvejende grad anvendes UV-lak fremfor opløsningsmiddelbaseret lak, og at den samlede emission af forurenende stoffer lå under det fastsatte vilkår i godkendelsen (anden del af to-trins-raketten).

4.2.3 Dokumentation for undersøgelser af renere teknologi - Københavns Amt

Formål

Amtets tiltag

Alternativ til

Resultat

Københavns amt stiller i forbindelse med miljøgodkendelser krav om, at virksomhederne konkret undersøger markedet for alternative teknologier.

4.2.4 Udarbejdelse af miljøhandlingsplan - Korsør

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Korsør Kommune har i en miljøgodkendelse fra juni 1995 stillet vilkår til en maskinfabrik (A4 og A6) om, at virksomheden skal indsende en plan over mulighederne for at indføre renere teknologi, energibesparelser samt mulighederne for erstatning af miljømæssigt belastende male- og sandblæsningsprocesser. Virksomheden forarbejder jern, stål og metaller samt foretager sandblæsning og sprøjtemaling.

Med vilkåret om udarbejdelse af handlingsplan tilstræbte kommunen at opnå, at virksomheden blev tvunget til at gøre sig overvejelser om muligheden for at reducere miljøbelastningen. Det holdningsbearbejdende sigte med vilkåret understreges af henvisningen til diverse miljøprojekter.

Resultat
Foranlediget af vilkåret og den efterfølgende handlingsplan påbegyndte virksomheden bl.a. en indsats for at begrænse forbruget af maling, og der anvendes i dag stort set udelukkende maling uden organiske opløsningsmidler.

4.2.5 Udarbejdelse af handlingsplan - Korsør

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Korsør Kommune har i en miljøgodkendelse fra juni 1995 stillet vilkår til en producent af glasfiberprodukter (D9) om, at virksomheden skal indsende en plan over mulighederne for at bruge forbehandlet glasfiber i produktionen.

Kravet om at virksomheden skal udarbejde en handlingsplan over muligheden for at bruge forbehandlet glasfiber blev stillet på baggrund af dialog med virksomheden. Virksomheden havde erfaret, at det var muligt at købe forbehandlede glasfiberplader, hvorved man ville kunne undgå at arbejde med styren, og dermed opnå en stor miljø- og arbejdsmiljømæssig gevinst.

Virksomheden er i dialog med DTU om at få produceret vakuumforme til brug for processerne. Virksomheden har vurderet, at fremtidens produktionsform vil være lukkede processer, hvor forbehandlede plader opvarmes og presses i form med vakuum — og den udvikling ønsker man at være med i.

4.2.6 Renere teknologi-redegørelse og medarbejderinddragelse - Skive

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Skive Kommune har i miljøgodkendelse fra januar 1997 til en jern- og metalvirksomhed (A6) stillet vilkår om, at virksomheden årligt skal redegøre for de tiltag, der er gennemført i løbet af året, og de planlagte tiltag for det kommende år. Derudover er der stillet et generelt vilkår omkring indførelse af renere teknologi og om, at virksomhedens medarbejdere skal informeres om perspektiverne ved renere teknologi.

Møder og virksomhedsbesøg
I perioden op til udstedelsen af miljøgodkendelsen var kommunen og virksomheden i tæt dialog med fem møder og to virksomhedstilsyn. Virksomhedens interesse for forebyggende miljøarbejde var fremkommet via kontakt til andre maskinfabrikker, der var blevet stillet over for miljøkrav fra kunder. På den baggrund kunne kommunen i samarbejde med virksomheden indføje ovenstående vilkår i virksomhedens miljøgodkendelse. Vilkårene skal anspore virksomheden til en mere systematisk miljøindsats.

Kommunen har indtil videre ikke kunnet vurdere, om vilkåret har afstedkommet den ønskede udvikling i virksomheden.

4.3 Spildevandstilladelser

4.3.1 Begrænsning af miljøfremmede stoffer - Grenaa

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Grenaa Kommune har i en spildevandstilladelse fra 1997 stillet vilkår til en virksomhed (A3) om udarbejdelse af en oversigt over miljøfremmede stoffer i spildevandet.

Vilkåret er en del af kommunens samlede strategi for at kunne bortskaffe spildevandsslammet. Vilkåret kan fremover forventes stillet til alle relevante virksomheder.

4.3.2 Vilkår om handlingsplan - Silkeborg

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Påbud og forbud
I slutningen af 80’erne var dialogen mellem en syntetisk forarbejdende fiberindustri (E6) og Silkeborg Kommune anstrengt. Kommunen måtte meddele både påbud og forbud til virksomheden pga. uregelmæssigheder og overtrædelser af kravværdier i spildevandsudledningen af bl.a. detergenter og H2S.

For at bryde denne udvikling stillede kommunen i tilslutningstilladelsen fra 1989 krav om, at virksomheden årligt skulle udforme en statusrapport for virksomhedens emissioner og for hvordan disse kunne nedbringes.

Resultat
Dette vilkår fik stor betydning, idet virksomheden i begyndelsen af 90’erne ved en kortlægning af virksomhedens kemikalieforbrug fandt frem til, at der kunne spares mange penge ved forskellige effektiviseringer og omlægninger af virksomhedens garnfarvningsprocesser.

Denne erfaring ansporede virksomhedens miljøarbejde, og da virksomheden senere skal sammenlignes med en hollandsk virksomhed inden for samme koncern med det formål at lukke den mindst rentable af de to virksomheder, får den danske virksomhed lov at fortsætte produktionen. Virksomheden forsætter sit miljøarbejde, og i 1995 indfører virksomheden et EMAS-registreret miljøstyringssystem.

4.3.3 Vilkår om renere teknologi-redegørelser og handlingsplaner - Gladsaxe

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Et tekstilvaskeri med vask af ca. 4000 tons linned, beklædning og måtter pr. år samt en årlig udledning af ca. 70.000 m3 spildevand ansøgte i efteråret 1994 om tilladelse til udledning af spildevand til det offentlige kloaksystem. Kommunen havde året forinden ansøgningen foretaget en større undersøgelse af virksomhedens spildevand, som viste, at virksomheden udledte relativt høje mængder af tungmetallerne bly, cadmium og kobber (Cd 6,5 m
g/l, Pb 0,3-0,6 mg/l og Cu 0,6 mg/l).

Med baggrund i spildevandsundersøgelsen lagde kommunen i udledningstilladelsen fra april 1995 vægt på at sikre, at virksomheden ville udarbejde handlingsplaner, som skulle føre til nedbringelse af miljøbelastningen fra virksomheden.

Tidsbegrænset tilladelse
Spildevandstilladelsen blev tidsbegrænset ud fra den betragtning, at man tre år senere ville have udviklet den fornødne teknologi både i form af recirkuleringsløsninger og nye produktionsprincipper f.eks. ved omstruktureringer af produktionen. Kommunen forventede, at virksomheden inden da ville kunne halvere sine udledninger af tungmetal.

Endvidere lagde kommunen vægt på, at der årligt blev gennemført en revision af handlingsplanerne, f.eks. i forbindelse med den årlige egenkontrol, som udtages i form af en ugentlig måleserie på spildevandet.

Virksomheden havde i mange år anvendt natriumhypochlorit (NaOCL), som kan danne adsorberbare, organiske chlorforbindelser i vandmiljøet, som blegemiddel. Kommunen så derfor helst, at virksomheden afskaffede stoffet, hvorfor der i spildevandstilladelsen blev stillet vilkår om, at virksomheden skulle undersøge muligheden for substitution.

Baggrunden for vilkår 4.1 var, at virksomheden skulle evaluere resultaterne af den gennemførte årlige måleserie, og at denne evaluering skulle afrapporteres samtidigt med måleresultaterne til kommunen. Evalueringen var tænkt som en del af den samlede årlige revision af virksomhedens forhold på miljøområdet i relation til spildevandet.

Baggrunden for vilkår 4.2 var, at DTI tidligere havde påvist, at der kan være store muligheder for ressource- og energibesparelser ved et fuldskalaanlæg, som tillige ville reducere tungmetaludledningen fra virksomheden væsentligt.

Baggrunden for vilkår 4.5 var et forsøg fra kommunens side på i samarbejde med virksomheden at starte en proces, hvor vaskeriet stiller krav til sine kemikalieleverandører for at få oplysninger om kemikaliernes egenskaber i det ydre miljø. På sigt ville dette måske skabe mulighed for, at virksomheden ved kemikalieindkøb også ville prioritere miljøegenskaberne for de pågældende kemikalier.

Resultat
Virksomheden fremsendte i juni 1996 en status over de tiltag, den var blevet pålagt i spildevandstilladelsen fra foråret 1995.

Via de stillede vilkår om drifts- og nøgletal er virksomheden bl.a. blevet opmærksom på uhensigtsmæssig brug af kemikalier. Virksomheden vurderer således, at der anvendes for meget alkali og blegeessens, og at der måske anvendes for mange typer vaskemidler og for meget natronlud.

I rapporten angiver virksomheden at den vil begynde at arbejde med følgende tiltag:

4.3.4 Nedbringelse af vand- og energiforbruget - Fyns Amt

Formål

Amtets tiltag

Alternativ til

Resultat

Baggrund
I forbindelse med at en cellulosemasse-virksomhed i 1994 ville udbygge produktionen med oparbejdelse af mælke- og juicekartoner, søgte virksomheden om fornyelse af miljøgodkendelsen. Af renere teknologi redegørelsen fremgik det, at det ikke var muligt at finde eksempler på tilgængelige energi- og vandbesparende processer, som var bedre end de aktuelle valg. Det fremgik af redegørelsen, at virksomheden lå på et rimeligt lavt niveau sammenlignet med andre pap-, papir- og pulpproduktioner i Danmark.

Fyns Amt fandt, at reduktionsmulighederne for energi- og vandforbruget skulle undersøges. Også mulighederne for alternativ affaldsbortskaffelse skulle undersøges, og der blevet stillet vilkår om, at affaldsproduktionen ikke måtte overstige 18.000 tons vådt affald pr. år de første to år - herefter skulle undersøgelsesarbejdet tages op til revision.

Baggrunden for at lægge et loft for affaldsproduktionen var bl.a., at der i amtet ikke var tilstrækkelig kapacitet til at bortskaffe affaldet.

Resultat
Virksomheden valgte ikke at udvide produktion og kom derfor ikke til at udnytte godkendelsen.

4.3.5 Vilkår om vand- og kemikaliereduktion - MLK Fyn

Formål

MLK-enhedens tiltag

Alternativ til

Resultat

Baggrund
Et garveri søgte i april 1996 kommunen om en ny spildevandstilladelse i forbindelse med, at virksomheden skulle søge amtet om ny miljøgodkendelse. Amtet meddelte virksomheden tilladelse til en produktion, der medførte større forurening i spildevandet. Dette fandt amtet acceptabelt både i forhold til kommunens rensningsanlæg og i forhold til den videre udledning fra rensningsanlæg til recipient.

Virksomheden foretog i 1992 en miljøteknisk revision. Ud over en kortlægning af produktions- og miljøforholdene opstillede virksomheden en langsigtet handlingsplan for at nedbringe virksomhedens forurening, herunder foranstaltninger til reduktion af forbruget af vand, hjælpestoffer og kemikalier.

Virksomheden forventede at kunne reducere vandforbruget inden for en årrække fra 43 m3/ton råvare til ca. 35 m3/ton råvare.

På denne baggrund fastsatte MLK- Fyn følgende vilkår:

Resultat
Garveriet har fået nye ejerforhold og har fået to års forlængelse af den eksisterende spildevandstilladelse.

4.4 Rammegodkendelser

Med en rammegodkendelse kan tilsynsmyndighederne give virksomheder mulighed for — uden forudgående godkendelse — at gennemføre ændringer i drift og indretning eller produktionsmæssige udvidelser indenfor en given ramme.

I forhold til Miljøbeskyttelseslovens intentioner bør rammegodkendelser primært anvendes overfor miljøpositive virksomheder, hvor sikkerheden for at virksomheden vil agere hensigtsmæssigt er størst.

I dette afsnit ses en række eksempler på vilkår om indførelse af miljøstyring på virksomhederne. Disse vilkår er dog i alle de gengivne tilfælde forhandlet på plads med virksomheden i en åben dialog. Virksomhedens incitament hertil er netop at opnå en rammegodkendelse, der opfattes som mere smidig end en "almindelig" godkendelse.

4.4.1 KARTA-modellen - miljøstyring og rammegodkendelse - Københavns Amt

Formål

Amtets tiltag

Alternativ til

Resultat

Formål med KARTA
Københavns amt iværksatte i 1994 et pilotprojekt i samarbejde med seks af amtets større virksomheder. KARTA (Københavns Amts Renere Teknologi Aktiviteter) var og er baseret på frivilligt samarbejde mellem virksomhed og miljømyndighed om en forebyggende miljøindsats. Formålet med projektet var at udmønte miljølovens forebyggende principper i overensstemmelse med de senere års udvikling mod en mere markedsorienteret indsats. Et led i projektet var at finde og løse de problemer, som i dagligdagen udgør en barriere for en mere langsigtet og forebyggende godkendelsespraksis.

Amtet har udviklet en godkendelsesmodel, KARTA-modellen, med en detaljeret manual for såvel godkendelsesprocedure som etablering af miljøstyringssystemer. En godkendelse efter KARTA-modellen, som tilbydes de miljøpositive virksomheder, er en rammegodkendelse, der baseres på virksomhedens miljøledelse og tilskynder virksomheden til at samordne interne krav om effektiv drift og kvalitetskontrol med den miljømæssige kontrol.

Myndighederne får ved at integrere miljøstyringssystemer i godkendelser større sikkerhed for, at virksomheden fortsat udfører miljømæssige forbedringer — også efter godkendelsens udstedelse, mens virksomheden bl.a. får mere fleksible rammer for dens udvikling.

Et af de væsentligste arbejdsområder i pilotprojektet viste sig at være en styrkelse af den åbne dialog og en samarbejdsform, hvor parterne frivilligt optræder som kvalificerede modspillere i et samarbejde om at nå langsigtede miljøfordele. Væsentlig var også den mere værktøjsprægede del, hvor der er arbejdet med i praksis at etablere og koordinere miljøstyringssystemer med mere udviklingsrettede rammegodkendelser.

Amtet har nu udstedt godkendelser med rammer, der modsvarer de seks pilotvirksomheders miljøansvarlige adfærd og udarbejdet en detaljeret manual for samarbejdet med virksomhederne og koordineringen af miljøstyringsarbejdet og rammegodkendelser. Tankegangen er, at elementerne fra miljøstyringsstandarder og fra godkendelsesbekendtgørelsen kan samordnes i opbygningen af ét system.

For at inspirere virksomhederne til at arbejde mere målrettet med miljøforholdene har amtet i forbindelse med KARTA-projektet afholdt møder i et lederforum, hvor virksomhedslederne har drøftet den enkelte virksomheds miljøpræstation. De konkrete diskussioner har virket stærkt befordrende for virksomhedsledernes vilje til at indgå i det forebyggende miljøarbejde.

En væsentlig forudsætning for at amtet tilbyder en rammegodkendelse er, at virksomheden har vilje og evne til miljøansvarlig adfærd. Der ligger endnu ingen administrative regler for, hvordan virksomheders miljøansvarlighed skal vurderes, men Teknisk Forvaltning har på baggrund af KARTA-projektet opstillet et vurderingsgrundlag, som passer til KARTA-modellen.

KARTA-modellen
De væsentligste elementer i rammegodkendelser efter KARTA-modellen er:

1. Vurdering og valg af godkendelsesform.
   Virksomhed og myndighed vurderer, om der er grundlag for at anvende KARTA-modellen, eller om et traditionelt godkendelsesforløb er at foretrække.
   
2. Kortlægning af den aktuelle miljøpræstation.
   På dette trin koordineres virksomhedens miljøstyring med amtets miljøgodkendelse. Miljøstyringens indledende miljøgennemgang svarer til de oplysninger, der skal ligge til grund for ansøgning om miljøgodkendelse, men der skal foretages visse justeringer, hvis kortlægningen skal kunne anvendes til begge formål.
   
   I en miljøkortlægning afdækkes sammenhængen mellem virksomhedens produktion og miljøforholdene. Der udformes en samlet fremstilling af de miljøforhold, der skal prioriteres i miljøarbejdet samt af eksisterende miljødata. Det tilstræbes, at virksomhederne etablerer løbende opsamling af data fra processerne, som afspejler virksomhedens aktuelle miljøpræstation.
   
   Som led i kortlægningen opstilles så vidt muligt både absolutte produktions- og emissionstal og nøgletal for emissioner i forhold til produktmængde. Nøgletallene danner et godt udgangspunkt for det videre forebyggende miljøarbejde, der kan tage udgangspunkt i en reduceret miljøpåvirkning pr. produceret enhed.
   
   I en KARTA-rammegodkendelse erstattes amtets kontrol med virksomhedernes miljøforhold så vidt muligt af egenkontrol og årlig afrapportering af det samlede miljøregnskab. For at dette kan lade sig gøre, skal virksomhedens organisering af miljøstyringsarbejdet med egenkontrol, dokumentation og dokumentstyring være på plads. Udover en kortlægning af miljøforholdene indebærer miljøkortlægningen derfor ligeledes en kortlægning af virksomhedens organisatoriske indgangsvinkel til miljøarbejdet.
   
3. Miljøprogrammet - Den miljøforbedrende indsats.
   
   Den miljøforbedrende indsats udtrykkes ved virksomhedens miljøstyringssystem og den tilsvarende miljøtekniske beskrivelse. De relevante indsatsområder fastlægges ud fra en prioritering af de væsentlige områder. Prioriteringen foretages i samarbejde ud fra virksomhedens mål og myndighedskrav.
   

KARTA-håndbogen
I amtets KARTA-håndbog er opstillet en detaljeret model for arbejdet med miljøstyring og rammegodkendelser på de miljøpositive virksomheder. Der opstilles retningslinjer, værktøjer og/eller vejledning for områder som: Indledende dialog, forudsætninger for samarbejde, vurdering af miljøansvarlig adfærd, miljøstyringssystemets elementer, miljøteknisk vurdering, samkørsel af godkendelse og miljøstyringssystem. Håndbogen indeholder desuden en lang række checklister og eksempler på rammegodkendelsesvilkår baseret på miljøstyring.

Erfaringer
Københavns Amt har meget positive erfaringer fra pilotprojektet og den videre indsats, men understreger, at KARTA-modellen ikke giver alle svar, men opstiller en række muligheder. Dialogen med virksomhederne er styrket betydeligt, der implementeres en lang række renere teknologi-tiltag, organiseringen af miljøarbejdet i virksomhederne er på plads, og tilsyn med de godkendte virksomheder påregnes at ændre karakter i retning af en årlig afrapportering og dialog. KARTA-håndbogen forventes at blive et væsentligt redskab for amtets tilsynsvirksomhed.

4.4.2 Driftsjournal og handlingsplaner - MLK Østjylland I/S

Formål

MLK-enhedens tiltag

Alternativ til

Resultat

MLK Østjylland I/S meddelte i juni 1996 rammegodkendelse til en overfladebehandlingsvirksomhed (A4) med vilkår om, at virksomheden skal føre driftsjournal og udarbejde handlingsplaner for nedbringelse af miljøbelastningen ved brug af renere teknologi.

Vilkårene blev stillet på baggrund af dialog med virksomheden. Ud fra oplysninger i driftsjournal samt handlingsplanerne kan der indledes en dialog med virksomheden om renere teknologi.

Tilsynsmyndigheden konstaterer i rammegodkendelsen, at der er stillet vilkår omkring de maksimale luft-emissioner/immisioner, som virksomheden kan bevæge sig indenfor uden at skulle søge ny miljøgodkendelse, hvis ændringer i driftsformen, der medfører forøget forurening meddeles til kommunen. Rammegodkendelsen medfører desuden, at virksomheden selv er ansvarlig for, at f.eks. afkast på et givent tidspunkt har den tilstrækkelige højde til sikring af, at de enkelte vilkår i rammegodkendelsen overholdes. Der er således ikke stillet vilkår om bestemte afkasthøjder eller maksimale produktionsstørrelser.

Som det fremgår af ovenstående, vil kommunen først i 1998 modtage en handlingsplan fra virksomheden.

4.4.3 Rammegodkendelse med virksomhedsaftale - Aalborg

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Aalborg Kommune har i marts 1995 meddelt rammegodkendelse til en kartoffelmelsfabrik (E13). Virksomheden producerer kartoffelstivelse og -protein samt kemisk modificeret stivelse.

I rammegodkendelsen er der stillet vilkår om loft på virksomhedens årlige produktion og affaldsdannelse. Virksomheden skal hvert år oplyse om den kommende kampagnes maksimale produktion og dokumentere, at kartoffelsaft og procesvand fra produktionen kan opbevares og udbringes efter de til enhver tid gældende regler.

Kommunen vurderer, at lugtgener er en af virksomhedens væsentligste miljøbelastninger. Virksomheden må derfor arbejde på hurtigst muligt at finde en sikker metode, der fremover helt kan fjerne lugtgenerne i forbindelse med opbevaring af kartoffelsaften. Kommunen har ikke selv kendskab til en metode hertil og vurderer derfor, at virksomheden kan få problemer med at overholde et vilkår om, at driften ikke må medføre væsentlige lugtgener i omgivelserne. Der stilles derfor vilkår om, at virksomheden skal fortsætte undersøgelserne af metoder til undgåelse af lugtgener.

RT-tiltag
Kommunen konstaterer i godkendelsens forudsætningsdel, at virksomheden allerede har gennemført flere renere teknologi tiltag. Således udvindes kartoffelprotein fra kartoffelsaften, hvorved kartoffelsaftens restkvælstofindhold reduceres med op til 50% samtidig med, at der med det indvundne kartoffelprotein opstår et salgbart produkt. Virksomheden har påbegyndt og fortsætter forsøg på at opnå en yderligere begrænsning af mængden af kartoffelsaft ved bl.a. opkoncentrering/genbrug af vand samt udvinding af f.eks. fodermidler og protein fra de forskellige safttyper. Kommunen konstaterer i den sammenhæng, at kommunen ikke har kendskab til renere teknologi, som kan nedbringe virksomhedens miljøbelastning yderligere.

Miljøstyring og aftale
Kartoffelmelsfabrikken indgik i 1994-95 i et pilotprojekt med kommunen med det formål at udvikle en manual med anvisninger, om hvordan virksomheder kan opbygge og gennemføre et miljø- og energistyringssystem. På den baggrund indførte kartoffelmelsfabrikken miljøstyring og indgik sammen med kommunen en "Virksomhedsaftale 2" (se afsnit 2.1.1), som betyder, at kommunen har været inddraget i virksomhedens udvælgelse og prioritering af indsatsområder. Kommunen vil også fremover blive inddraget i drøftelser om virksomhedens udvælgelse og prioritering af indsatsområder.

4.4.4 Miljøstyring, handlingsplan og massebalance - Herning

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

På baggrund af et ønske fra en galvaniseringsvirksomhed (A3, A4 samt A6) har Herning Kommune i april 1994 i en rammegodkendelse for virksomheden opstillet rammer for produktionen og fastsat vilkår om indførelse af et miljøstyringssystem, udarbejdelse af miljøstatus og massebalance for forbrug af zink, udarbejdelse af renere teknologi-handlingsplaner m.v.

I ansøgningen om miljøgodkendelse påpeger virksomheden, at den ønsker at anvende miljøstyring/miljørevision som ledelsesværktøj, og at den løbende vil udarbejde handlingsplaner for miljøtiltagene, herunder indførelse af renere teknologi i processerne. I forlængelse af dette konstaterer kommunen, at hovedhensynet for udformningen af rammegodkendelsen har været at begrænse forureningen med tungmetaller og risikoen for jordforurening, og at sikre sammenhæng med virksomhedens drift i øvrigt, herunder det forhold at virksomhedens planlægger at indføre et miljøstyringssystem.

Således har et væsentligt formål med kommunens vilkår om miljøstyring været at sikre, at de oplysninger, som virksomheden skal bruge som dokumentation i et miljøstyringssystem, også kan bruges som dokumentation over for kommunen. En dokumentation, der i så høj grad som muligt kan baseres på driftsdata, der i forvejen anvendes i virksomheden.

Erfaringer
Kommunen lægger vægt på, at vilkår om miljøstyring er opstillet i enighed med virksomheden. Dette skyldes, at der efter kommunens mening ligeså vel kan stilles traditionelle vilkår med grænseværdier og egenkontrol m.v., hvis virksomheden ikke ønsker at indføre miljøstyring.

Kommunen mener, at fordelen ved ovenstående vilkår er, at dialogen mellem virksomheden og kommunen formaliseres, så der årligt er mulighed for at diskutere virksomhedens miljøstatus, egenkontrol og fremtidsplaner.

Virksomheden arbejder forsat på at indføre miljøstyring og er nået så langt, at kommunen nu for andet år i træk har modtaget en miljøredegørelse. Miljøstyringssystemet er dog endnu ikke certificeret.

4.4.5 Miljøhåndbog og årlig afrapportering - Århus

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Århus Kommune har i 1997 meddelt en større maskinfabrik (A6) rammegodkendelse. Rammerne i godkendelsen angiver, at virksomheden kan udvide sin produktion til en vist antal enheder og med et råvareforbrug, som er 50% større end forbruget i 1994. Drift- eller bygningsmæssige ændringer eller udvidelser skal anmeldes til kommunen til vurdering i forhold til rammerne i godkendelsen. Rammerne omfatter derudover bl.a. vilkår om maksimal timeemission af forurenende stoffer, vilkår om udarbejdelse og løbende ajourføring af miljøhåndbog og vilkår om årlig afrapportering. Et udsnit af vilkårene ses nedenfor.

Håndbog
På ansøgningstidspunktet arbejdede virksomheden med indførelse af et certificeret miljøstyringssystem, hvilket er baggrunden for kravet om tilstedeværelsen af en håndbog der, når virksomheden er certificeret, vil svare til virksomhedens miljøstyringshåndbog.

Grænse for støv-emission
Grænserne for emissionen af støv fra virksomheden er fastsat i dialog med virksomheden på baggrund af kravene i Luftvejledningen. I praksis medfører vilkårene, at virksomheden må anvende renere teknologi, subsidiært bedste renseteknik, hvis virksomheden ønsker at udvide produktionen.

Kommunen har med godkendelsen søgt at definere konkrete og præcise rammer, så rammevilkårene tilskynder til/nødvendiggør anvendelse af renere teknologi.

Ressourceforbrug
Samlet har udformningen af rammegodkendelsen taget ca. et år, og der har i alt været afholdt fem møder mellem virksomhed og kommune omkring godkendelsens udformning. Kommunen har anvendt omkring 150 timer på godkendelsesforløbet.

4.4.6 Produktionsstyring og handlingsplan - Høje-Taastrup

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Høje-Taastrup Kommune har i 1996 i en rammegodkendelse af en større lakvirksomhed stillet vilkår om, at virksomheden skal foretage produktionsstyring med henblik på reduktion af opløsningsmiddel-emissionen til omgivelserne. Der blev endvidere stillet vilkår om, at virksomheden skulle udarbejde en handlingsplan vedr. reduktion af emissionen af organiske opløsningsmidler, idet de vejledende grænseværdier ikke kunne overholdes, samt at virksomheden skal udarbejde en årlig miljøredegørelse.

Ansøgning om udvidelse
Virksomheden er etableret før Miljøbeskyttelsesloven trådte i kraft og var derfor ikke miljøgodkendt, da den i sommeren 1996 indsendte en ansøgning om tilladelse til at udvide produktionen fra to til tre laklinier. Udvidelsen ville betyde, at virksomheden ikke kunne overholde de vejledende grænseværdier.

Virksomheden, som anvender ca. 80 forskellige lakker, udviklede som følge deraf sammen med en rådgiver en beregningsformel, som kan udregne emissionen og immissionsbidraget i omgivelserne af opløsningsmidler fra en aktuel produktion i virksomheden. Beregningen er baseret på nøgletal for de enkelte lakker (B-værdi og indhold af opløsningsmidler) og produktionsdata.

Hvis en planlagt drift vil betyde, at immissionsbidraget af opløsningsmidler vil overskride den beregnede vægtede (gennemsnitlige) grænseværdi, skal virksomheden begrænse produktionen, så grænseværdien kan overholdes. Høje-Taastrup Kommunes immissionsvilkår til virksomheden varierer således med toksiciteten af de aktuelt anvendte lakker.

Resultat
Som et resultat heraf har virksomheden valgt at substituere de mest toksiske lakker, idet de som følge af ovenstående beregninger virkede produktionsbegrænsende.

Endvidere havde virksomheden problemer med for høje emissioner af opløsningsmiddelholdige rensevæsker fra vask af lakvalser. Her fik virksomheden 6 måneders frist til at udarbejde en plan for reduktion af denne emission. Som følge heraf substituerede virksomheden disse rensevæsker med en lavemitterende, esterholdig rensevæske.

4.4.7 Regulering via driftskontrol - Københavns Amt

Formål

Amtets tiltag

Alternativ til

Resultat

I sammenhæng med den nye KARTA-model for miljøgodkendelse har Københavns Amt i foråret 1997 udstedt miljøgodkendelse (rammegodkendelse) til en J1-virksomhed, industriel fremstilling af protein, pektin eller enzymer.

En forudsætning for, at der kan arbejdes med rammegodkendelse, er at virksomheden er miljøpositiv. Denne virksomhed har indført kvalitetsstyring og er — i sammenhæng med KARTA-arbejdet — ved at indføre miljøstyring. Virksomheden er således ved at etablere et fuldt system til overvågning og kontrol af produktionssystemet.

På en række punkter betyder kvalitets- og miljøstyringssystemet, at amtet har fået mulighed for at kontrollere virksomhedens miljøpåvirkning ved driftsdata i stedet for ved målinger. Dette indebærer en række fordele:

4.4.8 Egenkontrol per produceret enhed - MLK Fyn

Formål

MLK-enhedes tiltag

Alternativ til

Resultat

I forbindelse med at MLK Fyn i juni 1997 skulle meddele en samlet miljøgodkendelse til en emballagevirksomhed (E3), ansøgte denne om en rammegodkendelse, og der blev derfor stillet vilkår om egenkontrol.

Baggrunden for vilkåret er, at MLK fandt, at virksomheden burde finde muligheder for at reducere det store forbrug af opløsningsmidler.

Virksomheden kunne ikke på godkendelsestidspunktet overholde luftvejledningen, hvorfor der blev stillet vilkår om udformning af et projekt inden for et halvt år. Projektet skulle redegøre for, hvordan grænseværdierne kunne overholdes.

Resultat
Vilkåret er stillet medio 1997, hvorfor MLK endnu ikke har set resultaterne af vilkåret. Men vilkåret indføjes i dag i stort set alle MLKs rammegodkendelser for at få virksomhederne til at fokusere på eget ressourceforbrug.

4.5 Produktionsvilkår

Når der ses bort fra rammegodkendelser, ses der yderst sjældent vilkår, der fastsætter grænser for en virksomheds affaldsfrembringelse. I det følgende gengives et eksempel fra en rammegodkendelse og et fra en almindelig godkendelse.

4.5.1 Begrænsning af affald - Aalborg

Aalborg Kommune har i to miljøgodkendelser stillet vilkår om loft på virksomhedernes affaldsfrembringelse.

Eksempel 1
Det første eksempel er i en rammegodkendelse fra marts 1995 af en kartoffelmelsfabrik (E13), der producerer kartoffelstivelse og- protein samt kemisk modificeret stivelse.

Virksomhedens forventninger
Vilkåret er stillet på baggrund af, at virksomheden frem til 1998 forventer en produktionsstigning på omkring 33%. Denne fremskrivning har kommunen lagt til grund, dels som grundlag for et loft på den årlige produktion, dels som grundlag for et loft på virksomhedens årlige affaldsfrembringelsen.

Eksempel 2
Det andet eksempel er i en miljøgodkendelse fra september 1995 af et trykkeri (E3), der foretager laminering og farvetryk på plastemballage.

Virksomhedens forventninger
Vilkåret er stillet på baggrund af virksomhedens forventninger til stigningen i affaldsfrembringelsen frem til år 2001 grundet en forventet produktionsstigning i samme periode på 25%. Virksomheden forventede, at det halogen- og opløsningsmiddelholdige affald ville være væk efter 1996, hvilket blev opfyldt.

Kommunens praksis
I begge ovenstående eksempler er loftet på virksomhedernes affaldsfrembringelse identisk med virksomhedernes egne forventninger. Der er således ikke tale om, at kommunen stiller skærpede krav til virksomhederne omkring mængden af virksomhedernes affaldsfrembringelse.

Kommunen stiller ovenstående vilkår bl.a. på baggrund af Miljøbeskyttelseslovens §33. Forekommer der efter kommunens opfattelse væsentlig overskridelse af de tilladte affaldsmængder, skal virksomheden indsende ansøgning om godkendelse af den ændrede affaldsfrembringelse.

Overvejelser om ny praksis
Kommunen overvejer i øjeblikket at ændre fremgangsmåden ved vilkårstillelse om loft på affaldsfrembringelsen. I stedet for at fastholde faste mængdegrænser, overvejer kommunen at fastsætte vilkår om indsendelse af en årlig redegørelse over de frembragte affaldsmængder fordelt på fraktioner. Sammen med redegørelsen skal der medfølge begrundelser for eventuelle stigninger i mængden af frembragt affald. Denne metode vurderer kommunen vil have en større holdningsbearbejdende effekt på virksomhederne, da de dermed selv skal følge og tage stilling til udviklingen af affaldsfrembringelsen.

4.6 Påbud

4.6.1 Forureningsbegrænsende foranstaltninger - MLK Fyn

Formål

MLK-enhedens tiltag

Alternativ til

Resultat

Baggrund
I 1996 gav MLK Fyn et autolakkeri påbud om at gennemføre forureningsbegrænsende foranstaltninger i forbindelse med udskiftning af dens lakeringsanlæg. Ved installation af en ny lakkabine kunne de foreskrevne afkast- og afstandsregler i autobranchebekendtgørelsen ikke overholdes, med mindre afkastet blev forhøjet til 17 meter. Dette ønskede kommunen imidlertid ikke at give byggetilladelse til.

Varslet
MLK undersøgte på baggrund af en OML-beregning om autolakkeriet kunne overholde luftvejledningens B-værdier med det aktuelle 12 meters afkast og med de anvendte lakker. Dette var ikke muligt, hvorfor MLK fremsendte et varsel til virksomheden med krav til spredningsfaktoren.

På denne baggrund anmodede virksomheden om at få udskudt det varslede påbud og afholde et møde med kommunen. Påbudet blev udskudt og virksomheden fremsendte en redegørelse for et forsøg med anvendelse af vandbaserede baselakker.

Resultat
Værkstedet har ikke forhøjet skorstenen, men bruger i dag udelukkende vandbaserede baselakker.

MLK anvender ofte spredningsfaktoren i godkendelser, fordi den giver virksomheden mulighed for at anvende andre malingprodukter end de oplyste. Ved ændringer skal virksomheden blot dokumentere, at de nye produkter har en Snødv< anlæggets spredningsfaktor.