[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Listen over uønskede stoffer

Forord

Miljøstyrelsens debatoplæg

I december 1996 udsendte Miljøstyrelsen debatoplægget "Status og perspektiver for kemikalieområdet" med det formål at give en status for indsatsen på kemikalieområdet og i forlængelse heraf at lægge op til en debat om den fremtidige indsats.

Det overordnede mål for indsatsen på kemikalieområdet er at reducere påvirkningen af miljøbelastende stoffer, så miljøkvaliteten ikke forringes for mennesker og miljø.

I debatoplægget indgår som bilag et udkast til en liste over uønskede stoffer, som Miljøstyrelsen har udvalgt udfra deres effekter og de mængder, hvori stoffernes markedsføres, suppleret med stoffer, som Miljøstyrelsen af andre grunde anser for problematiske.

 

Ministerens redegørelse

Efter at debatoplægget har været i høring og efter en forespørgselsdebat i Folketinget i januar 1997 har miljø- og energiministeren i maj 1997 fremsendt en redegørelse til Folketinget for, hvilke initiativer ministeren agter at tage på kemikalieområdet.

 

Officiel liste

Som et af mange initiativer nævnes det i redegørelsen at "Listen over uønskede stoffer"  vil blive udsendt som en officiel liste.

Den officielle liste foreligger nu.

Stofferne på Listen er de samme som stofferne på listen i debatoplægget, dog således at de stoffer - hvor det alene er benzenindholdet, der er problematisk - er blevet slået sammen til ét "stof". Derudover er stofgruppen bromerede flammehæmmere blevet tilføjet, idet de er omfattet af kriterierne for udvælgelse til Listen. Den officielle liste er ledsaget af en række oplysninger, herunder oplysninger om hvilke aktiviteter, der er i gang eller påtænkes igangsat for de forskellige stoffer/stofgrupper.

Det skal pointeres, at Listen ikke er udtømmende, da ny viden, ændrede forbrugsmønstre og nye internationale initiativer hele tiden kommer til. Derfor skal Listen med mellemrum opdateres. Nye problematiske stoffer vil givet komme til, mens andre stoffer kan fjernes fra Listen, fordi de ikke længere anvendes, eller fordi de ikke længere udgør et problem.

 

Udvælgelsen af stoffer

Måden, stofferne er udvalgt på, er beskrevet i rapporten: "Kriterier for udvælgelsen af uønskede stoffer" (Arbejdsrapport nr. 71, dec. 1996) samt i rapporten "Effektlisten" (Arbejdsrapport nr. 1, jan. 1997).

 

Reduceret anvendelse

At et stof står på Listen er generelt ikke et udtryk for, at Miljøstyrelsen har besluttet at indstille dette til forbud. Regler om helt eller delvist forbud er kun et af mange mulige virkemidler til at reducere belastningen af problematiske stoffer. Af andre virkemidler til anvendelsesbegrænsning kan nævnes klassificering og mærkning, afgifter på særligt problematiske kemikalier, skærpede standarder, frivillige aftaler om afvikling, miljømærker, grønne indkøbsvejledninger, positiv-/negativlister for udvalgte områder, støtte til substitutionsinitiativer, emissionsbegrænsning samt informationskampagner.

Listen skal således ses som et signal og en vejledning til producenter, produktudviklere, indkøbere og andre aktører om kemikalier, hvor brugen på længere sigt bør reduceres eller stoppes. Dette kan ske ved, at virksomhederne på baggrund af Listens oplysninger, selv tager initiativ til at udskifte de problematiske stoffer.

Når man skal udskifte et stof med et andet, bør man altid sikre sig, at erstatningsstoffet er mindre miljø- og sundhedsbelastende. Det bør altid tilstræbes at anvende alternativer, hvis effekter er velbelyste. Det er også vigtigt at være opmærksom på, om erstatningsstoffets eventuelle miljø- og sundhedseffekter har betydning i relation til det produkt, hvori stoffet ønskes anvendt. Det bør også undersøges, om alternativet rent teknisk er brugbart.

Miljøstyrelsens Effektliste (Arbejdsrapport nr. 1, jan. 1997) kan bruges til at få et overblik over 1100 stoffer, der ligeledes har miljø- og sundhedseffekter. Udvælgelseskriteriet for, at stofferne herfra er kommet på Listen over uønskede stoffer, har primært været, at forbruget i Danmark er over 100 tons. Derfor kan mange af stofferne på Effektlisten have effekter, der er lige så alvorlige, som de effekter, der er opført på Listen over uønskede stoffer.

 

Hvem kan bruge Listen?

Med de rette forudsætninger kan Listen bruges af virksomhedernes produktudviklere, af professionelle indkøbere i forbindelse med miljøbevidst indkøb, og af andre der har interesse for kemiske stoffers anvendelse i produkter.

Anvendelsen af Listen forudsætter dog en vis miljøfaglig viden for at kunne vurdere stoffernes anvendelse i produkter, alternativernes egenskaber og egnethed mv.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]