[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

XTitelX

3. Kortlægning af kemikalieforbruget i vaskeribranchen

Eksempel på gennemsnitligt kemikalieforbrug
I rapporten er det gennemsnitlige kemikalieforbrug beregnet som koncentreret kemikalie blevet kortlagt for den industrielle vaskeribranche i 1996. Nedenfor er som eksempel vist resultatet for tensidforbruget. Resultatet for de øvrige kemikalier findes i projektrapporten.

3.1.1 Tensidforbrug i vaskemidler
3.1.2 Vandforbrug

3.1.1 Tensidforbrug i vaskemidler

Tensiders anvendelse i vaskeprocessen
Tensider (an- og nonion) er enten elementer i færdigkonfektionerede vaskemidler eller forhandles som flydende eller fast produkt i mere eller mindre koncentreret form. Den sidste type anvendes sammen med alkali og eventuelt andre hjælpekemikalier, som doseres separat. Tensider har den egenskab, at de kan nedsætte overfladespændingen i vaskevandet, hvorved vandets indtrængen i og imellem tekstilfibrene lettes. Samtidig hjælper tensider med at løsne partikulært og fedtholdigt smuds fra tekstilfibrene, og efterfølgende holder de disse partikler "svævende" i vaskevandet, såfremt doseringen er tilstrækkelig. I modsat fald genudfældes smudset med gråningsrisiko til følge.

Forbrugsfordeling
Spørgeskemeundersøgelsen viste, at vaskerierne i Danmark i 1996 forbrugte ca. 268.000 kg non- og aniontensider. Hvis man sammenholder tensidforbruget med tøjtonnagen i de enkelte vaskerigrupper (Figur 1-1) er det ikke overraskende at se, at tensidforbruget stiger kraftigt med stigende tilsmudsningsgrad (Figur 1-2). Det ses, at gruppen Institution, som udgør 38 % af den samlede tøjtonnage, forbruger 30 % af det samlede tensidforbrug svarende til et gennemsnitligt forbrug på 1,86 g pr. kg produktion. Hotel/restaurant ligger på næsten samme niveau, hvilket underbygger, at forbruget til det meget lidt tilsmudsede hoteltøj (stor tonnage) modvirker det noget større forbrug til det middel til kraftig tilsmudsede restauranttøj (lille tonnage). Gruppen Industri, som udgør 14 % af den samlede tøjtonnage, hvor alt tøj er kraftig tilsmudset, forbruger 23 % af det samlede tensidforbrug svarende til et gennemsnitligt forbrug på 3,82 g pr. kg produktion. Dette er mere end dobbelt så stort et tensidforbrug pr. kg produktion som hver af de to førnævnte grupper. På samme niveau ligger vaskerier med Blandet produktion, hvilket delvis skyldes, at disse vaskerier har en produktion, hvor en relativ stor del af tøjet er middel og meget tilsmudset, men også at automatisk doseringsudstyr er mindst udbredt i denne gruppe.

figur 3.1Tensidforbrug i kg og % af totalforbruget i 1996 fordelt på vaskerigrupper. (5,05 kb)

Figur 3-1
Tensidforbrug i kg og % af totalforbruget i 1996 fordelt på vaskerigrupper.

figur 3.2 Gennemsnitligt tensidforbrug i g/kg produktion i 1996 fordelt på vaskerigrupper. (4,05 kb)

Figur 3-2
Gennemsnitligt tensidforbrug i g/kg produktion i 1996 fordelt på vaskerigrupper.

Samtidig med kemikaliekortlægningen blev det gennemsnitlige vandforbrug kortlagt for de fire vaskerityper.

3.1.2 Vandforbrug

Undersøgelsen viste, at vaskerierne i Danmark i 1996 forbrugte 1.887.000 m3 vand til vask af 111.250 tons vasketøj, hvilket svarer til et gennemsnitligt vandforbrug på 17 l/kg vasket tøj.

Gennemsnitslig vandforbrug
Hvis man sammenholder vandforbruget med tøjtonnagen i de enkelte grupperinger og beregner det gennemsnitlige vandforbrug pr. kg produktion er det ikke overraskende at se, at vandforbruget stiger med stigende tilsmudsningsgrad (Figur 1-3). Dog er det gennemsnitlige forbrug i grupperne Industri og Blandet måske knapt så højt, som man umiddelbart kunne forvente i betragtning af, at produktionen i disse to grupper overvejende foregår i centrifugerende vaskemaskiner i modsætning til produktionen i de to øvrige grupper, der langt overvejende foregår i vaskerør.

figur 3.3 Gennemsnitligt vandforbrug i l/kg produktion i 1996 fordelt på vaskerigrupper. (3,61 kb)

Figur 3-3
Gennemsnitligt vandforbrug i l/kg produktion i 1996 fordelt på vaskerigrupper.

.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]