XTitelX
6. Optimeringsforsøg
6.1 Tilrettelæggelse af optimeringsforsøg
6.1.1 Produktoptimering
6.1.2 Receptoptimering
6.2 Miljømæssig forbedring ved produktoptimering
6.3 Miljømæssig forbedring ved receptoptimering
6.4 Optimering mod mindre miljøbelastende vaskeprocesser
6.1 Tilrettelæggelse af optimeringsforsøg
Årsager til dårlige scoringsresultater
Efter gennemgangen af de 9 besøgte vaskeriers vaskerecepter og efter de for hvert
vaskeri aktuelle recepter er blevet scoret op imod den aktuelle kemikalieleverandørs
"standardrecepter", stod det klart, at der er to gennemgående hovedårsager til
dårlige scoringsresultater. Den ene årsag er, at flere vaskemidler som delelement
indeholder mindst ét tensid, som er stærkt miljøbelastende. Afhængig af i hvilken
procentdel det pågældende tensid indgår i det aktuelle vaskemiddel giver det sig udtryk
i mere eller mindre dårlige scoringsresultater for de recepter i hvilke vaskemidlet
indgår. Den anden årsag er, at flere vaskerier har recepter med væsentligt større
kemikaliedoseringer, end der er i kemikalieleverandørens tilsvarende
"standardrecept". For at fastslå effekten på scoringsresultatet ved
henholdsvis en produkt- og en receptoptimering blev der til optimeringsforsøg udvalgt ét
vaskemiddel og én vaskerecept.
6.1.1 Produktoptimering
Substitution af særligt miljøbelastende tensider
Ved scoringen på såvel de aktuelle vaskerecepter, der anvendes på de besøgte
vaskerier som på kemikalieleverandørernes "standardrecepter", viste det sig
hurtigt, at en bestemt type tensid med stærkt miljøbelastende egenskaber i adskillige
scoringsresultater var hovedårsagen til et dårlig resultat. Hver af de tre leverandører
har mindst ét "hovedprodukt", i hvilket denne type tensid indgår i større
eller mindre grad. Alle tre arbejder med at substituere problematiske tensider med et
mindre miljøbelastende alternativ, hvilket i sig selv kan være svært at finde, men en
sådan substitution kan også få såvel en vaskekvalitetsmæssig som en prismæssig
effekt. En miljømæssig produktoptimering kræver derfor en række afprøvninger i
praksis for at sikre, at vaskekvaliteten bevares. Endvidere kræves der forståelse hos
kunderne, for at en sådan optimering kan medføre en prisstigning på produktet. I
samarbejde men én af kemikalieleverandøren er der i projektperioden gennemført forsøg
med at bytte ét tensid ud med et mindre miljøbelastende alternativ i ét af den
pågældende leverandørs hovedprodukter (et arbejdstøjsvaskemiddel). Den
vaskekvalitetsmæssige konsekvens ved denne udbytning er blevet undersøgt ved
optimeringsforsøg på vaskeri nr. 4, og den økonomiske konsekvens er blevet beregnet. I
bilag 1 er scoringsresultatet vist med det normale arbejdstøjsvaskemiddel henholdsvis det
alternative.
6.1.2
Receptoptimering
Recepter med markant stort kemikalieforbrug
Ved scoringen af visse recepter, der anvendes på de besøgte vaskerier, hvor mængden
af vaskemidler og hjælpekemikalier var markant større end i
"standardrecepterne", men hvor de produkter der indgik i recepterne var identisk
med "standardreceptens", gav de større doseringer naturligvis et væsentligt
dårligere scoringsresultat. For at undersøge årsagen til det store kemikalieforbrug og
muligheden for at optimere en recept hen imod "standardrecepten" er der på
vaskeri nr. 8 gennemført en række forsøg, hvor den vaskekvalitetsmæssige konsekvens
ved optimeringen er blevet overvåget, og den økonomiske konsekvens ved
kemikaliereduktionen er blevet beregnet. I bilag 1 er scoringsresultatet for såvel den
aktuelle vaskerecept som for "standardrecepten" vist.
6.2
Miljømæssig forbedring ved produktoptimering
Fremstilling af forsøgs-vaskemiddel
Som ovenfor nævnt er der flere af de på det industrielle vaskerimarked anvendte
vaskemidler der i større eller mindre grad indeholder tensider, som er stærkt
miljøbelastende. For at undersøge muligheden for at udskifte disse tensider med mindre
miljøbelastende alternativer, er der i samarbejde med én af kemikalieleverandørerne
blevet udvalgt et arbejdstøjsvaskemiddel, i hvilket det stærkt miljøbelastende tensid,
som indgår i en relativt begrænset mængde, forsøgsvis er blevet erstattet af et mindre
miljøbelastende alternativ. Desværre har disse tensider ofte en god
"vaskeevne", og det kan være forbundet med nogen vanskeligheder at finde et
alternativ.
Vaskeforsøg med det alternative arbejdstøjsvaskemiddel
Leverandøren fremstillede en batch af det alternative arbejdstøjsvaskemiddel
tilstrækkelig stor til at vaskeri nr. 4, som var forsøgsvaskeri, i en fjorten dages
periode kunne vaske alt tøj, til hvilket det normalt anvendte arbejdstøjsvaskemiddel
blev brugt med det alternative produkt. Vaskeriet anvendte det alternative produkt direkte
som erstatning for det normalt anvendte, og der blev ikke foretaget
doseringsmængdeændringer. I denne periode foretog vaskeriet selv kvalitetskontrol for at
vurdere, om anvendelsen af det alternative produkt umiddelbart gav anledning til synlige
kvalitetsforandringer. Vaskeriet kunne ikke konstatere forandringer i kvaliteten hverken
til den positive eller negative side.
I samarbejde med vaskeriets produktionsleder blev der i perioden gennemført
proceskontrol ved hjælp af prøvestykker som blev vasket med i et antal vaskeomgange
under anvendelse af henholdsvis det normale arbejdstøjsvaskemiddel og det alternative.
Der blev gennemført kvalitetskontrol ved hjælp af olieprøvestykker på stærkt
tilsmudset kulørt arbejdstøj og ved hjælp af 1- og 10 gangs prøvestykker på stærkt
tilsmudset hvid p/b beklædning til levnedsmiddelindustrien.
Kulørt arbejdstøj
Til kontrol af vaskekvaliteten på kulørt mineralolieholdigt arbejdstøj blev der
anvendt mineralolietilsmudsede 1 gangs prøvestykker. Efter vask ekstraheres restolien ud
af prøvestykket, og restindholdet beregnes i procent af indholdet før vask. For stærkt
tilsmudset kulørt arbejdstøj er et restolieindhold mindre end 10 % fint, fra 10-20 % er
det tilfredsstillende, og over 20 % bør vaskeprocessen forbedres. Der blev vasket to
olieprøvestykker med i fire vaskeomgange i alt otte olieprøvestykker til kontrol af
henholdsvis vaskeprocessen med det normale arbejdstøjsvaskemiddel og otte til kontrol af
vaskeprocessen med det alternative. Resultaterne viste i begge tilfælde niveauer af
restolieindhold fra 10-20 %, og gennemsnitsresultatet af de otte prøvestykker, der var
vasket med det alternative vaskemiddel, viste et resultat, som var ca. 8 % bedre end det
normale produkt. Spredningen på resultaterne var dog relativt stor.
Hvid p/b beklædning
Til kontrol af smudsfjerningsevnen anvendes såkaldte 1 gangs prøvestykker, der var
hvide stykker bomuldstekstil tilsmudset med 10 pletter af "typisk" smuds f.eks.
te, rødvin og blod. Efter 1 gangs vask vurderes, i hvor høj grad vaskeprocessen har
evnet at fjerne pletterne. Der blev ved dette forsøg vasket fire 1 gangs prøvestykker
med i to vaskeomgange det vil sige i alt otte 1 gangs prøvestykker til kontrol af
henholdsvis det normale arbejdstøjsvaskemiddel og otte til kontrol af det alternative.
Resultaterne viste fine gennemsnitsværdier på henholdsvis 4,1 og 4,2 i forhold til 5,0
som mulig maximumsværdi. Denne lille forskel i resultatet ligger indenfor usikkerheden.
Til løbende driftskontrol af den kemiske fibernedbrydning primært blegemidler, som
påfører bomuldstekstiler under vask samt af vaskeprocessens evne til at bevare hvidheden
på hvide tekstiler, anvendes såkaldte 10 gangs prøvestykker, der, som navnet antyder,
vaskes 10 gange og derefter analyseres. Der blev vasket tre 10 gangs prøvestykker til
kontrol af henholdsvis det normale arbejdstøjsvaskemiddel og tre til kontrol af det
alternative. For at sikre et mere nøjagtigt gennemsnitligt resultat kan antallet af
vaskeomgange på disse prøvestykker øges til 25 omgange, og det blev gjort under disse
forsøg. Resultaterne fra de tre prøvestykker vasket med det normale
arbejdstøjsvaskemiddel henholdsvis det alternative viste meget fin overensstemmelse, og
alle resultater lå på et fint niveau. Det gennemsnitlige resultat fra prøvestykkerne
vasket med det alternative arbejdstøjsvaskemiddel viste et lidt kraftigere
blegningsniveau, et lidt højere niveau for den kemiske slitage og en lidt forbedret
hvidhed, i forhold til det gennemsnitlige resultat fra prøvestykkerne vasket med det
normale arbejdstøjsvaskemiddel. Et lidt højere blegningsniveau har ofte som
følgevirkning en lidt forøget kemisk slitage og en lidt forbedret hvidhed. Det lidt
højere gennemsnitlige blegningsniveau som fandtes på prøvestykkerne vasket med det
alternative arbejdstøjsvaskemiddel kan skyldes en mindre forskel i blegemiddeldosering
under forsøgsvaskene, en vis forskel i den gennemsnitlige smudsmængde i vasketøjet
eller eventuelt den forskel, der ligger i ændringen af vaskemiddelsammensætningen.
Samlet konklusion
Alle forsøgsresultater peger i retning af, at substitutionen af et stærkt
miljøbelastende tensid med et mindre miljøbelastende i det undersøgte
arbejdstøjsvaskemiddel har forbedret produktets smudsfjerningsevne en smule og har ikke
forårsaget nogen ændring af betydning i vaskeprocessens hvidhedsbevarende evne. Antallet
af forsøg, som det har været mu- ligt at gennemføre indenfor dette projekts rammer, er
dog ikke tilstrækkelige til at fastslå, om den observerede tendens til "et
forbedret vaskeresultat" er statistisk signifikant.
Substitutionens effekt på produktprisen
Det mindre miljøbelastende tensid, som blev anvendt i forsøgsproduktet, har en
betragtelig højere råvarepris end det normalt anvendte. Tensidet er dog kun et af flere
i produktet og indgår kun i en mindre procentdel, men en eventuel permanent substitution
vil i dette tilfælde betyde en prisforhøjelse på arbejdstøjsvaskemiddel på ca. 3 %
pr. kg, hvilket eksempelvis på vaskeri nr. 4 vil betyde en ekstraudgift pr. kg vasket
kulørt arbejdsbeklædning på 1,6 øre.
Den generelle effekt på produkt prisen
Kemikalieleverandørerne har foretaget overslagskalkulationer på konsekvensen med
hensyn til prisstigning på vaskemidler, såfremt alle tensider, der er relativt stærkt
miljøbelastende, skal substitueres med mindre belastende. På grund af gennemgående
betragteligt højere råvarepriser på de mindre miljøbelastende tensider vil disse
substitutioner medføre produktprisstigninger fra omkring 3 % til op imod 20 %.
6.3
Miljømæssig forbedring ved receptoptimering
På vaskeri nr. 8 viste kortlægningen af kemikalieforbrug og anvendelsesmåde, at
vaskerecepten for hvide duge var væsentlig "kraftigere" end den pågældende
kemikalieleverandørs "standardrecept". Vaskeriets egen opfattelse var, at den
kraftigere recept var nødvendig for at opnå et tilfredsstillende vaskeresultat.
Vaskeriet var dog meget interesseret i at reducere kemikalieforbruget og dermed
miljøbelastningen og lod sig derfor overtale til at medvirke i en forsøgsrække. Den
doserede kemikaliemængde var næsten 50 % større i vaskeriets aktuelle vaskerecept end i
"standardrecepten", og den aktuelle recept var en vaskeproces med forvask og
hovedvask i modsætning til "standardrecepten", der kun har én vask.
Vaskeforsøg med den alternative "standardrecept"
Vaskekvaliteten efter vask i vaskeriets aktuelle vaskerecept og
"standardrecepten" blev evalueret op imod hinanden på tre måder. For det
første gennemgik vaskeriet selv al omvask, der fremkom ved vask af henholdsvis 5
vaskeomgange à 180 kg med den aktuelle recept og 5 tilsvarende vaskeomgange med
"standardrecepten". Rullefejl og plettyper som f.eks. rust og jordslåethed, der
kun kan fjernes i specialvask, blev taget fra, og kun den del af omvasken, som var
forårsaget af plettyper, der vurderedes som mulige at fjerne i en "normal"
vaskeproces, blev talt op. For det andet blev der til kontrol af vaskeprocessens
pletfjerningsevne vasket to 1 gangs prøvestykker i tre vaskeomgange det vil sige i alt
seks 1 gangs prøvestykker i henholdsvis normalprocessen og seks i
"standarsprocessen". For det tredje blev der til kontrol af det kemiske
nedbrydningsniveau af bomuldsfibre, blegevirkningen og vaskeprocessens hvidhedsbevarende
evne vasket tre stk. 10 gangs prøvestykker i begge processer. For at øge
resultatnøjagtigheden blev disse prøvestykker vasket 25 gange.
Opgørelse af omvask
Opgørelsen af omvaskeprocenten for henholdsvis den aktuelle vaskeproces såvel som
for processen med "standardrecepten" viste stor variation fra vaskeomgang til
vaskeomgang. En nærmere undersøgelse af årsagen til dette pegede på, at resultatet
kunne relateres til forskellige "typer" kunder. I de vaskeomgange, der lå til
grund for efterfølgende resultat, blev der så vidt muligt vasket duge fra samme
"type" kunder. Det gennemsnitlige resultat viste, at omvasken ved brug af
"standardrecepten" gennemsnitlig var næsten 20 % lavere end ved brug af den
aktuelle vaskerecept. Selv om årsagen til de største udsving i omvask fra omgang til
omgang var forsøgt elimineret ved at vaske samme "type" kunder, var der
alligevel så stor spredning på resultaterne, at der ud fra disse forsøg kun kunne
konkluderes, at det ikke umiddelbart ser ud til at ændre på omvaskeprocenten, når den
aktuelle vaskerecept udskiftes med "standardrecepten".
Proceskontrol med 1 gangs prøvestykker
Resultaterne fra analysen af de vaskede 1 gangs prøvestykker i
"standardrecepten" viste en fin høj ensartet pletfjerning på gennemsnitlig 4,4
i forhold til 5,0 som mulig maximumsværdi. De bedste resultater fra prøvestykkerne
vasket i den aktuelle proces viste en tilsvarende høj pletfjerning, men i to af
vaskeomgangene var prøvestykkeresultaterne meget dårlige, og den lave blegevirkning, som
er registeret med disse prøvestykker, indikerede, at årsagen er svigtende
blegemiddeldosering. Hvis dette er tilfældet og problemet forekommer jævnligt, kan det
være årsagen til at vaskeriet oplever omvaskeprocenten som stor selv ved anvendelse af
den aktuelle proces. Det kan også være en medvirkende årsag til den store variation i
omvaskeprocenten fra maskinomgang til maskinomgang som blev registreret i forbindelse med
ovennævnte opgørelse af omvask. Vaskeriet er i gang med at undersøge, om svigtende
dosering optræder regelmæssigt. På grund af disse problemer kan det kun konkluderes, at
resultaterne af pletfjerningen på 1 gangs prøvestykkerne vasket i
"standardprocessen" var fine og på niveau med de bedste resultater på 1 gangs
prøvestykkerne vasket i den aktuelle proces.
Proceskontrol med
10 gangs prøvestykker
Resultaterne fra de tre 10 gangs prøvestykker vasket i den aktuelle vaskeproces og de
tre vasket i forsøgsprocessen med "standardrecepten" indikerer samme
problematik som 1 gangs prøvestykkerne. I vaskeprocessen med standardrecepten er
blegevirkningen markant højere og den kemiske slitage noget større end i det aktuelle
vaskeprogram. Da vaskeprogrammet efter "standardrecepten" er et mindre kraftigt
vaskeprogram end det aktuelle, kunne disse resultater også tyde på et periodisk
blegemiddelsvigt i det aktuelle program. Det vigtigste resultat, nemlig om hvidheden blev
bevaret, viste dog for begge processer, at hvidheden var endog meget fin efter 25 ganges
vask. Det kan konkluderes, at vaskeprocessen med "standardrecepten" er en proces
med en kraftig blegning og en fin hvidhedsbevarende evne. Processen bør være
tilstrækkelig kraftig til hvide duge, men på grund af forsøgsproblemerne vil det kræve
flere forsøg at fastslå dette endeligt.
Samlet konklusion af receptoptimeringsforsøg
Prøvestykkeresultaterne fra de to forskellige vaskerecepter indikerer, at der
muligvis kan være tale om en periodisk kemikaliedoseringsfejl. Det kan i givet fald
sammen med den beskrevne forskel i "kundetyper" være en medvirkende årsag til
ovennævnte variation af omvasken fra maskinomgang til maskinomgang. Resultaterne af
såvel opgørelsen over omvask som prøvestykkeresultaterne indikerer, at det vil være
muligt at erstatte vaskeriets aktuelle vaskerecept for hvide duge med standardrecepten
eller en recept, der ligger tæt på standardrecepten. Antallet af forsøg, som det har
været muligt at gennemføre indenfor dette projekts rammer, er ikke tilstrækkelige til
endeligt at fastlægge en mindre miljøbelastende vaskerecept, der ikke medfører
forringelse af produktkvaliteten. Såfremt det er muligt at erstatte den aktuelle recept
med "standardrecepten", vil det betyde en reduktion i kemikalieomkostningen pr.
vaskeomgang på 37 %.
6.4 Optimering
mod mindre miljøbelastende vaskeprocesser
Egen miljømæssige vaskeprocesoptimering
Resultaterne af de ovenfor beskrevne forsøg viser tydeligt, hvordan vaskerier i
samarbejde med deres kemikalieleverandør, med udgangspunkt i scoringsresultatet fra egne
aktuelle vaskerecepter, kan tilrettelægge kontrol af eventuelle ændringer i
produktkvaliteten, såvel i forbindelse med receptoptimering som i forbindelse med
produktoptimering. Det i forbindelse med projektet udviklede scoringssystem er derfor et
godt værktøj for vaskerier, der ønsker at reducere miljøbelastningen af det ydre
miljø mest muligt i forbindelse med anvendelsen af vaskemidler og hjælpekemikalier.