[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Bund] Tilskud til miljøaktiviteter i Øst- og Centraleuropa 1. Forord 1af miljø- og energiminister Svend Auken Siden murens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991 har vi - især i de seneste par år - været vidner til en politisk og økonomisk udvikling, som ingen havde troet mulig. Økonomisk er det lykkedes for en række af landene at nå betydelige resultater. Det er primært de centraleuropæiske lande og Estland, mens Letland og Litauen følger tæt efter. Udviklingen i landene går rivende hurtigt. Selv i Rusland synes en økonomisk stabilisering at have bidt sig fast på trods af meget store vanskeligheder. Øststøttens primære mål var at komme de nye demokratier til hjælp hurtigst muligt under inddragelse af dansk erhvervsliv og offentlig viden. Dette er efter min opfattelse lykkedes. Vi har et ganske godt omdømme i mange af landene, ikke mindst i de baltiske lande. Der er en fælles ånd over samarbejdet med randstaterne, som - med et lidt patetisk udtryk - kan minde om "broderfolksforståelse". På miljøområdet har vi formået at bidrage til, at flere af landene nu afsætter en større andel af deres BNP til miljøformål end mange vesteuropæiske lande - herunder også Danmark! Polen og de baltiske lande er gode eksempler på en sådan kraftanstrengelse, der bl.a. vil begrænse forureningen af Østersøen; en tilsvarende udvikling er i gang i St. Petersborg og Kaliningrad. For hver dansk bistandskrone på miljøområdet har østeuropæerne i gennemsnit fundet 3 kroner til at investere i disse danskstøttede miljøprojekter. Et par eksempler kan illustrere denne "investerings-gearing": Der er etableret to afsvovlningsanlæg på polske kraftværker, som med et tilskud på 40 mio. kr. har givet en samlet investering på 1 mia. kr. Miljøeffekten er en reduktion af svovludslippet svarende til ca. halvdelen af den samlede danske svovlemission pr. år. Og dermed er der også opnået en reduktion af den luftforurening, der driver mod Danmark. Et andet eksempel er tre geotermi-anlæg i forskellige østlande, som med tilskud på 35 mio. kr. har givet en samlet investering på 850 mio. kr. Igen er miljøeffekten betydelig og danske virksomheder har opnået ordrer på 150 mio. kr. af det hidtil gennemførte arbejde på anlæggene. Et tredje eksempel gælder spildevandsanlæg i Østersø-området, som med tilskud på 200 mio. kr. har resulteret i en samlet investering på ca. 1 mia. kr. fordelt på 50 renseanlæg, som sikrer fuld biologisk rensning af spildevand fra over 2 mio. indbyggere. I de nærmeste lande har der ofte været lokal eller national medfinansiering, mens der i de mindre stærke lande typisk samarbejdes med de internationale banker, som Verdensbanken og Østbanken (EBRD). Danmark laver det nødvendige forarbejde, for at bankernes lån til miljø- eller energiprojekter kan blive udmøntet. Den danske miljøstøtte anvendes på den måde i ganske betydeligt omfang sammen med den internationale lånefinansiering. Et af formålene med øststøtten er at forbedre sikkerheden i regionen. Vi har en klar forståelse af, at vi næppe kan øge sikkerheden ved at opruste, men at hjælp til udvikling og demokratisering af samfundene kan skabe den sikkerhed, som vi alle er interesserede i. Forbedringer på miljø- og energiområdet bidrager indirekte til denne sikkerhedsforbedring, og vi taler undertiden om blød sikkerhed, som opnås ved at støtte udviklingen af landene og integrere dem i et forgrenet samarbejdsnetværk omkring miljø, demokrati og økonomisk udvikling. De seneste to år har vi set de ti af de central- og østeuropæiske landes helhjertede interesse for at blive optaget i Den Europæiske Union. Hele vor grundforståelse af Amsterdamtraktaten hænger sammen med udvidelsen mod øst. Vi realiserer lettest dansk østpolitik ved at arbejde for at landene optages hurtigt. Øststøtten er hurtigt blevet drejet ind på også at hjælpe landene i denne såkaldte tilnærmelsesproces. Både Udenrigsministeriet og Miljø- og Energiministeriet arbejder intensivt i øststøtteprogrammerne på at supplere EU-kommissionens indsats med dansk bilateral bistand til at forstå og implementere EU-direktiverne som en forudsætning for optagelse i Unionen. Det politiske mål om en økonomisk, men miljømæssigt bæredygtig udvikling og integration med de central- og østeuropæiske lande giver dansk erhvervsliv mulighed for at få en positiv udvikling i eksporten og andet samarbejde med det store østeuropæiske marked. Øststøttens udformning hviler i udpræget grad på, at det er dansk erhvervsliv, der udgør det udførende led i støtten. Støtten udbetales som betaling af regninger fra overførsel af dansk teknologi og viden. Der er derudover blevet udformet fordelagtige muligheder for kredit, rådgivningsfaciliteter og programmer for samarbejde mellem danske og østeuropæiske partnere. Danske virksomheder har bidt sig fast i Østeuropa og har formået at udnytte de betydelige muligheder. Især Polen har været i erhvervslivets fokus med dets næsten 40 mio. indbyggere, men nu viser eksporttallene til Rusland også betydelig fremgang og er større end eksporten fra Sverige, som vi ofte sammenligner os med. Øststøtten var i udgangsfasen typisk en ansøgningsmodel, hvor danske virksomheder sammen med partnere i Østeuropa kunne opnå tilskud til projekter. Ved vurderingen af øststøtten i 1993 blev det fundet, at indsatsen var for tilfældig. Vi gik derfor over til en mere overvejet indsats i tæt samarbejde med modtagerne i landene; programmering og sektorprogrammer blev nøgleordene. På miljøområdet har vi udformet landeprogrammer med samarbejdslandene og har placeret en lokal programkoordinator i flere landes miljøministerier, som hjælp til at håndtere indsatsen. Endelig findes de danske projektpartnere i stigende omfang ved afholdelse af udbud, der annonceres offentligt. Dansk erhvervsliv opnår efter min opfattelse langt mere på længere sigt ved, at vi arbejder på overordnet at bringe landene frem end ved at give midlerne som decideret eksportstøtte. Dette er heller ikke ønsket af landene selv. Tilmed må det siges, at med EU-udvidelse og den større integration bliver traditionel eksportstøtte til danske virksomheder underlagt de internationale regler om konkurrenceforvridning. Dette er vel nok hovedårsagen til, at øststøtten ikke kan bære en ren ansøgningsmodel mere, men må suppleres med programmer, udbud etc. således at det sikres, at støtten stemmer overens med landenes prioriteringer. Tilmed går den økonomiske udvikling nu så hurtigt, at vi må bestræbe os på, at sikre rammerne for udviklingen eller styre udviklingen i landene ved at satse på miljø, demokrati og det sociale område. Folketinget vedtog efter debatten om øststøtten i maj 1997 en motiveret dagsorden, hvorefter der bl.a. skal gennemføres en samlet evaluering af øststøtten. På baggrund af denne evaluering og den løbende debat vil Folketinget igen drøfte øststøtten samt udstikke retningslinjerne herfor. Svend Auken 1 Forordet er en let ændret udgave af en artikel bragt i Politiken i november 1997 |