Miljøvurdering og udvikling af et reolsystem

Et eksempel fra Montana Møbler A/S

Indholdsfortegnelse

Forord

1. Resumé og summary
1.1 Resumé
1.2 Summary

2. Indledning
2.1 Virksomhedens baggrund
2.2 Formål med projektet
2.3 Afgrænsning af udviklingsarbejdet

3. Metode
3.1 Miljøvurderingsparametre

4. Miljøvurdering af referencereol
4.1 Målsætning
4.2 Afgrænsning
4.2.1 Vurderingens objekt
4.2.2 Afgrænsning af livsforløb
4.2.3 Allokering
4.3 Dataindsamling og følsomhedsvurdering
4.3.1 Materialer indkøbt hos underleverandører
4.3.2 Ikke-inkluderede materialer
4.3.3 Ressource- og materialeforbrug samt emissioner hos Montana
4.3.4 Arbejdsmiljøregistreringer hos Montana Møbler
4.3.5 Transportprocesser
4.3.6 Brugsprocesser
4.3.7 Bortskaffelsesprocesser
4.3.8 Detaljerings- og kvalitetsniveau
4.3.9 Vurdering af datakvalitet og usikkerhed
4.4. Opgørelse
4.4.1 Faserne i livsforløbet
4.4.2 Forbrug af energiressourcer
4.4.3 Forbrug af ressourcer til materialefremstilling
4.4.4 Luftemissioner
4.4.5 Emissioner til vand
4.4.6 Affald
4.4.7 Arbejdsmiljø
4.5 Vurdering
4.5.1 Standardisering
4.5.2 Normalisering
4.5.3 Vægtede miljøeffektpotentialer
4.5.4 Vægtede ressourceforbrug
4.5.5 Vægtede arbejdsmiljøeffekter
4.6. Simuleringer
4.6.1 Eliminering af ureaformaldehydlimen i MDF-plader
4.6.2 Substitution af MDF-pladen med limtræ af ahorn
4.6.3 Substitution af MDF-pladen med limtræ af sibirisk lærk
4.6.4 Substitution af MDF-pladen med birk krydsfinér
4.6.5 Eliminering af slibe- og lakeringsprocesser hos Montana
4.6.6 Eliminering af VOC-emissioner fra lakering hos Montana
4.6.7 Ændring af overfladebehandlingen af MDF ændres til linolie
4.6.8 Ændring af overfladebehandlingen af MDF til UV-hærdende lak
4.6.9 Udskiftning af skuffeudtræk (stål) med løbeliste i MDF-plade
4.6.10 Eliminering af forzinkning og fornikling fra alle ståldele
4.6.11 Bakkelisterne af polystyren ændres til ahorn
4.6.12 Substitution af aluminiumsgreb med greb af bøg
4.6.13 Eliminering af alle transportprocesser
4.6.14 Eliminering af distributionen af reolen
4.6.15 Ændring af transport og distributionen fra lastbil til godstog
4.6.16 Returnering af transportemballage til Montana
4.6.17 Eliminering af emballage
4.6.18 Reduktion af Montana's elforbrug med 25%
4.6.19 Levetid 20, 40 og 60 år
4.7. Diskussion

5. Virksomhedens fremtidige miljøindsats
5.1 Overvejelser og valg i tilknytning til produktion og markedsføring af miljøvenlig reolvariant
5.1.1 Materialer
5.1.2 Processer
5.1.3 Elforbrug
5.1.4 Transport
5.1.5 Emballage
5.1.6 Arbejdsmiljø
5.1.7 Stykliste for miljøvenlig reolvariant
5.1.8 Miljøbelastning fra reolvariant
5.2 Miljømæssige forbedringer af de eksisterende produkter
5.2.1 Materialevalg
5.2.2 Processer
5.2.3 Transport
5.2.4 Emballage
5.2.5 Arbejdsmiljø
5.2.6 Miljøstyring og grønne regnskaber
5.2.7 Miljøvurdering af fremtidige ændringer

6. Konklusion

7. Referencer

8. Bilag 1-6

Forord

Nærværende arbejdsrapport om Miljøvurdering og udvikling af et reolsystem bygger på de erfaringer, som Montana Møbler A/S har opnået ved at anvende UMIP miljøvurderingsmetoden i deres udviklingsarbejde. Projektet er gennemført i perioden fra 1. april 1996 til 31.december 1997.

Projektets styregruppe har bestået af følgende:

	Mariane Hounum (Miljøstyrelsen)
	Peter Lassen (Montana Møbler A/S og RDS aps)
	Bjørn Thygesen (Montana Møbler A/S og Træets Arbejdsgiverforening)
	Knud Erik Kvist (DTI-Træteknik)
	Jakob Ugelvig Christiansen (Arbejdstilsynet/Direktoratet)
	Per Nielsen (Instituttet for Produktudvikling, DTU)

Joakim Harees Lassen fra RAMBØLL har været projektleder.

Arbejdsrapportens kapitel 4 bygger på et arbejdsdokument udarbejdet af Per H. Nielsen (Instituttet for Produktudvikling) og Joakim Harees Lassen (RAMBØLL). Projektets øvrige kapitler er udarbejdet af Joakim Harees Lassen med bistand fra Pernille Bech Nielsen, Niels Juul Busch (intern reviewer) RAMBØLL, Per H. Nielsen (Instituttet for Produktudvikling) og Hans Jacob Eriksen. Endvidere har Kjeld Bülow kommenteret rapporten undervejs i forløbet.

Der er i projektforløbet afholdt koordinerende møder med de øvrige, igangværende renere teknologiprojekter inden for træ- og møbelbranchen, således at relevante data m.v. er udvekslet. I den forbindelse skal specielt nævnes, at der har været et meget frugtbart samarbejde med Brancheanalyseprojektet »Renere teknologi i træ og Møbelbranchen« ved DTI og »Non-food projektet« ved Instituttet for Produktudvikling.
 

1. Resumé og summary

1.1 Resumé

Montana Møbler A/S

Nærværende arbejdsrapport om miljøvurdering og udvikling af et reolsystem bygger på de erfaringer, som Montana Møbler A/S har opnået ved at anvende UMIP-metoden, en livscyklusbaseret miljøvurderingsmetode, i deres udviklingsarbejde.

Formålet

Formålet med projektet er:

	at udvikle et reolsystem, hvor der ved råvarevalg, produktion, emballering og transport i videst muligt omfang tages hensyn til det ydre miljø.
	at afprøve UMIP-metoden ved udvikling af et reolsystem, herunder at udpege materialer og processer, der miljømæssigt er væsentlige i forbindelse med udvinding af råmaterialer, fremstilling, brug og bortskaffelse.
	at etablere et samarbejde med underleverandører og videncentre om udvikling af råvarer og processer, der er bedre for det ydre miljø og arbejdsmiljøet, end de hidtil anvendte.

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøet er inddraget i begrænset omfang i projektet og kun i forhold til produktionen på Montana Møbler.

Væsentlige miljøpåvirkninger

Resultater

Miljøvurderingen af en af virksomheden eksisterende reoler viser, at de væsentligste miljøpåvirkninger findes inden for miljøeffektkategorierne human toksicitet, fotosmog og persistent toksicitet. De nævnte miljøeffekter knytter sig i hovedtræk til overfladebehandlingen af reolens plademateriale samt fremstilling og overfladebehandling af de indgående stålemner. Miljøvurderingen viser samtidigt, at transport og emballeringen af reolen er af mindre betydning.

Med henblik på at illustrere niveauet for miljøbelastningen er referencereolens miljøprofil stillet op over for lignende profiler for et års forbrug af mælkekartoner, bilkørsel, et køleskab og et TV. Det fremgår herved, at miljøpåvirkningerne fra referencereolen er betydelig mindre end for bilkørsel, TV'et og køleskabet. Dette skyldes blandt andet, at bilkørsel, TV'et og køleskabet til forskel fra reolen bruger energi i brugsfasen. Bidraget fra et års forbrug af mælkekartoner er derimod mindre end referencereolens bidrag inden for effektkategorierne farligt affald, humantoksicitet, økotoksicitet, persistent toksicitet og fotosmog.

Miljøvenlig reolvariant

Montana Møbler har på baggrund af miljøvurderingen besluttet at producere og markedsføre en miljøvenlig reolvariant, der søges mærket med det nordiske miljømærke Svanen, i løbet af 1998. Reolvarianten fremstilles i limtræ af ahorn og overfladebehandles med UV hærdende lak. Derudover reduceres blandt andet mængden af stål væsentligt, da skuffeudtrækket i metal substitueres med træ. Miljøbelastningen fra reolvarianten er således væsentlig mindre end for referencereolen for blandt andet miljøeffekterne human toksicitet, persistent toksicitet, økotoksicitet og fotosmog. Reduktionen i miljøbelastningen for reolvarianten skyldes i særdeleshed ændringen af overfladebehandlingen samt en reduceret anvendelse af stål.

Forbedringer af eksisterende produkter

I forhold til de eksisterende produkter har Montana blandt andet besluttet at gennemføre følgende tiltag:

	at overgå til alternative overfladebehandlinger, der er mindre miljøbelastende, så snart der findes midler, der er teknisk – og kvalitetsmæssigt gode nok.
	at overfladebehandlingen af bagbeklædninger samt skuffe- og bakkebunde ændres fra syrehærdende toplak til UV hærdende lak.
	at stålemner, så vidt det er muligt, skal leve op til Svanemærkets krav til ståldele i møbler.
	at alle plast emner på sigt ændres til alternative materialer med mindre miljøbelastning.
	at silikonen, der indeholder stoffer, der findes på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (Miljøstyrelsen 1996), udskiftes med en co-polymer dispersionslim.
	at lim, så vidt det er muligt, skal leve op til Svanemærkets krav for lim til møbler.
	at der gennemføres en række automatiseringer, som reducerer mængden af ensidigt gentaget arbejde.
	at reducere belastningen med støv ved at automatisere pudsning af emner.
	at der foretages en miljømæssig vurdering af alle fremtidige ændringer med sigte på, at alle ændringerne skal være til det bedre.

Påvirkning af leverandører

Derudover er det virksomhedens mål fortsat at påvirke sine leverandører til at levere og udvikle råvarer og materialer, som resulterer i så lille miljøbelastning som mulig.

Positive erfaringer med UMIP-metoden

Erfaringer med UMIP-metoden

Erfaringerne med at anvende UMIP-metoden samt det foreløbige PC værktøj (UMIP-tools) i projektet er generelt positive. Det er dog nærværende projekts erfaring, at UMIP-metoden på arbejdsmiljøområdet skal videre udvikles, førend den er velegnet til at medtage arbejdsmiljøforhold ved vurdering af produkter. Derudover er det erfaringen, at der generelt mangler relevante data for træ- og møbelbranchen.

Frugtbart samarbejde

Samarbejde med leverandører og videncentre

Der har i forbindelse med gennemførelsen af projektet været et nært og frugtbart samarbejde med Træteknik, Dansk teknologisk Institut og Instituttet for Produktudvikling samt eksisterende og potentielle leverandører omkring identificering og udvikling af processer og materialer, der er mindre miljøbelastende end de hidtil anvendte.

1.2 Summary

Montana Møbler A/S

The present report on environmental assessment and development of a shelf system is based on the experience gained by Montana Møbler A/S of their use of the UMIP method, a life cycle based environmental assessment method, in their development work.

Purpose

The purpose of the project is:

	to develop a shelf system, taking the external environment into consideration to the extent possible in the choice of raw materials, production, packaging and transportation.
	to test the EDIP (Environmental Design of lndustrial Products) method during development of a shelf system, including identification of materials and processes which in environmental terms are essential in connection with extraction of rawmaterial, production, application and disposal.
	to establish a co-operation with sub-suppliers and knowledge centres on development of raw materials and processes which are more appropriate for the external environment and occupational health and safety than those applied so far.

Occupational health and safety

Occupational health and safety have been taken into consideration in the project to a limited extent and only in relation to the production at Montana Møbler A/S.

Significant environmental impacts

Results

The environmental assessment of one of the company's shelves (reference shelves) indicates that the most significant environmental impacts belong to the environmental impact categories of human toxicity, photosmog and persistent toxicity. The environmental impacts mentioned above mainly relate to the surface treatment of the plate material used on the shelves and to the fabrication and surface treatment of the steel parts forming part of the shelves. At the same time, the environmental assessment establishes that transportation and packaging of the shelves are less important.

For the purpose of illustrating the level of environmental impacts, the environmental profile of the reference shelf has been compared with similar profiles for one year's consumption of milk cartons, car transportation, a refrigerator and a television set. The results are that the environmental impacts of the reference shelf are considerably less significant than those of car transportation, the TV set and the refrigerator. One of the reasons is that, unlike the shelf, car transportation, the TV set and the refrigerator use energy in the consumption phase. The impact of one year's consumption of milk cartons is, however, less significant than that of the reference shelf within the impact categories of hazardous waste, human toxicity, ecotoxicity, persistent toxicity and photosmog.

Environmental friendly variant of shelves

Based on the environmental assessment Montana Møbler A/S has decided to produce and market an environment friendly variant of shelves for which an application for the Nordic eco-label of »Svanen« will be made in 1998. This variant will be manufactured in laminated wood of maple and surface treated with UV hardening varnish. In addition, the amount of steel will be significantly reduced as the sliding device for the drawers presently made of steel will be substituted by a wooden device. Consequently, the environmental impact of this variant of shelves will be significantly lower than those of the reference shelf in terms of e.g. human toxicity, persistent toxicity, ecotoxicity and photosmog. The reduction of the environmental impact is particularly due to the change of the surface treatment and the reduced application of steel.

Improvements of existing products

ln relation to the existing products Montana Møbler A/S has decided to implement the following measures among others:

	Alternative surface treatment methods with a lower environmental impact will be adopted as soon as additives complying with technical and quality standards are available.
	The surface treatment of back panels and bottoms of drawers and trays will be changed from acid-hardening top varnish to UV hardening varnish.
	Steel items should, to the extent possible, comply with the requirements for steel parts applied in furniture of the Nordic eco-label.
	All plastic items should in the long tern be substituted by alternative materials with a lower environmental impact.
	Silicone, which contains substances on the list of undesired substances (Danish EPA 1996), will be replaced by a co-polymeric dispersion glue.
	Glue should, to the extent possible, comply with the requirements of the Nordic eco-label for glue applied for furniture.
	Automation reducing the extent of one-sided repeated work will be implemented.
	The dust load will be reduced by automating the polishing of items.
	An environmental assessment of all future changes will be carried out to check that the changes are for the better.

Influence on suppliers

In addition, it is the company's objective to continue to influence their suppliers towards supplying and developing raw materials having as low an environmental impact as possible.

Positive experience of the EDIP method

Experience of the EDIP method

The experience of applying the EDIP method and the preliminary computer tools (EDIP tools) in the project is generally positive. However, in this project it has been experienced that the EDIP method applied in the field of occupational health and safety should be further developed to make the method suitable for inclusion of this field in the assessment of products. Moreover, it is the general impression that data on the wood and furniture industry are lacking.

Fruitful co-operations

Co-operation with suppliers and knowledge centres

In connection with the execution of the project the consultant had a close and fruitful co-operation with the Centre for Wood Technology under the Danish Technological Institute and the Department of Product Development at the Technical University of Denmark as well as with existing and potential suppliers on identification and development of processes and materials which have a less significant environmental impact than those applied so far.
 

2. Indledning

Produktorienteret miljøstrategi

Som en konsekvens af Montana Møbler A/S's (herefter Montana) hidtidige arbejde med at mindske miljøbelastningen og Miljøstyrelsens produktorienterede miljøstrategi har virksomheden gennemført nærværende projekt om integrering af renere teknologi ved udvikling af et mere miljøvenligt reolsystem.

UMIP

Projektet er gennemført med anvendelsen af UMIP miljøvurderingsmetoden udviklet af Instituttet for Produktudvikling. UMIP står for Udvikling af Miljøvenlige Industriprodukter og er en livscyklusbaseret metode. En ordliste over livscyklusrelaterede udtryk forefindes i bilag 1.

Projektet er udarbejdet med støtte fra Miljøstyrelsen, Rådet for genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

2.1 Virksomhedens baggrund

Montana Møbler A/S

Montana blev etableret i 1982 og er beliggende i Haarby på Fyn.

Virksomheden producerer reol- og bordsystemer, der hovedsageligt sælges på det danske, tyske og nordiske marked til såvel private kunder som virksomheder og kontorer. Omsætningen er på ca. 100 millioner kr. pr. år, og der er ca. 120 ansatte.

Montana gennemførte i 1991/92 et miljøprojekt, hvor virksomhedens væsentligste miljøpåvirkninger og ressourceforbrug blev kortlagt med henblik på at mindske miljøbelastningen fra møbelproduktionen. Miljøgennemgangen viste, at de væsentligste miljøbelastninger fra virksomhedens produktion stammede fra affald, udledninger af flygtige organiske opløsningsmidler (VOC'er) samt et stort el- og emballageforbrug. Dertil kom en række arbejdsmiljøpåvirkninger med VOC'er, støv og støj.

Miljøhensyn i udviklingsfasen

Arbejdet med miljøgennemgangen samt de sidste års miljøhandlingsplaner har reduceret virksomhedens belastning af det ydre miljø og arbejdsmiljøet. Samtidig med dette arbejde blev det klart for virksomheden, at det er mest hensigtsmæssigt, at der allerede i udviklingen af produkterne tages miljøhensyn, hvilket er den umiddelbare årsag til gennemførelse af nærværende projekt.

2.2 Formål med projektet

Formål

Projektet er gennemført med følgende formål:

	at udvikle et reolsystem, hvor der ved råvarevalg, produktion, emballering og transport i videst muligt omfang tages hensyn til det ydre miljø,
	at afprøve UMIP-metoden ved udvikling af et reolsystem, herunder at udpege de materialer og processer, der er mest miljøbelastende i forbindelse med fremstilling, brug og bortskaffelse af reolen,
	at etablere et samarbejde med underleverandører og videncentre om udvikling, af råvarer og processer, der er bedre for det ydre miljø og arbejdsmiljøet, end de hidtil anvendte.

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøet inddrages i begrænset omfang i projektet og kun i forhold til produktionen på Montana.

Endvidere er det et mål, at projektet skal have en miljømæssig spredningseffekt dels via forbrugerne, der får mulighed for at købe et mere miljøvenligt produkt, dels via træ- og møbelbranchen, der med projektet som eksempel får indblik i, hvorledes man allerede i udviklingsfasen kan foretage miljømæssigt velfunderede valg.

Det tilstræbes desuden i projektet, at det nyudviklede produkt skal kunne opnå det nordiske miljømærke »Den Hvide Svane«.

2.3 Afgrænsning af udviklingsarbejdet

Montana's reolsystem

På et tidligt tidspunkt i arbejdet med projektet blev det besluttet, at udviklingsarbejdet skulle tage sit udgangspunkt i Montana's reolsystem »Montana«. Beslutningen betød, at det i forbindelse med udviklingsarbejdet har stået frit for at ændre på alt undtagen de for Montana reolsystemet karakteristiske mål og profiler. Afgrænsningen er foretaget udfra blandt andet følgende betragtninger:

	at der i »rå-designet« ikke umiddelbart er taget nogle miljømæssigt set dårlige valg,
	at materialeforbruget pr. hyldemeter er relativt lille,
	at produktet er kendt og har en god position på markedet,
	at sortimentet er fleksibelt i forhold til ændrede brugssituationer.

Det er virksomhedens mål, at det produkt, der kommer ud af projektet, skal indgå som en variant af reolsystemet Montana, og at dette skal sælges parallelt med de eksisterende produkter.
 

3. Metode

UMIP-metoden

Miljøvurderingen i denne rapport baseres på en livscyklusvurdering efter UMIP-metoden, Wenzel et al. (1996), som generelt er i overensstemmelse med internationale principper for livscyklusvurderinger (SETAC og ISO). Livscyklusvurderinger dækker forbrug af ressourcer og energi samt emissioner gennem produktets samlede livsforløb.

3.1 Miljøvurderingsparametre

Miljøvurderingen omfatter følgende parametre:

Miljøeffekter

Miljøeffekter
drivhuseffekt,
stratosfærisk ozonnedbrydning,
fotosmog, (fotokemisk ozondannelse)
forsuring,
næringssaltbelastning,
økotoksicitet og
humantoksicitet.

Ressourceforbrug

Ressourceforbrug
vand
zink
nikkel
mangan
jern
aluminium
kul
råolie
naturgas

Arbejdsmiljøeffekter

Arbejdsmiljøeffekter
kræft,
reproduktionsskader,
allergi,
nervesystemskader,
høreskader,
ensidigt gentaget arbejde (EGA)
Arbejdsmiljøeffekter omfatter i denne rapport kun produktionsprocesser hos Montana.
En nærmere beskrivelse af vurderingsparametre findes i Wenzel et al.
(1996).
Afgrænsningen af livsforløbet er beskrevet i afsnit 4.2.

4. Miljøvurdering af referencereol

4.1 Målsætning
4.2 Afgrænsning
4.2.1 Vurderingens objekt
4.2.2 Afgrænsning af livsforløb
4.2.3 Allokering
4.3 Dataindsamling og følsomhedsvurdering
4.3.1 Materialer indkøbt hos underleverandører
4.3.2 Ikke-inkluderede materialer
4.3.3 Ressource- og materialeforbrug samt emissioner hos Montana
4.3.4 Arbejdsmiljøregistreringer hos Montana Møbler
4.3.5 Transportprocesser
4.3.6 Brugsprocesser
4.3.7 Bortskaffelsesprocesser
4.3.8 Detaljerings- og kvalitetsniveau
4.3.9 Vurdering af datakvalitet og usikkerhed
4.4. Opgørelse
4.4.1 Faserne i livsforløbet
4.4.2 Forbrug af energiressourcer
4.4.3 Forbrug af ressourcer til materialefremstilling
4.4.4 Luftemissioner
4.4.5 Emissioner til vand
4.4.6 Affald
4.4.7 Arbejdsmiljø
4.5 Vurdering
4.5.1 Standardisering
4.5.2 Normalisering
4.5.3 Vægtede miljøeffektpotentialer
4.5.4 Vægtede ressourceforbrug
4.5.5 Vægtede arbejdsmiljøeffekter
4.6. Simuleringer
4.6.1 Eliminering af ureaformaldehydlimen i MDF-plader
4.6.2 Substitution af MDF-pladen med limtræ af ahorn
4.6.3 Substitution af MDF-pladen med limtræ af sibirisk lærk
4.6.4 Substitution af MDF-pladen med birk krydsfinér
4.6.5 Eliminering af slibe- og lakeringsprocesser hos Montana
4.6.6 Eliminering af VOC-emissioner fra lakering hos Montana
4.6.7 Ændring af overfladebehandlingen af MDF ændres til linolie
4.6.8 Ændring af overfladebehandlingen af MDF til UV-hærdende lak
4.6.9 Udskiftning af skuffeudtræk (stål) med løbeliste i MDF-plade
4.6.10 Eliminering af forzinkning og fornikling fra alle ståldele
4.6.11 Bakkelisterne af polystyren ændres til ahorn
4.6.12 Substitution af aluminiumsgreb med greb af bøg
4.6.13 Eliminering af alle transportprocesser
4.6.14 Eliminering af distributionen af reolen
4.6.15 Ændring af transport og distributionen fra lastbil til godstog
4.6.16 Returnering af transportemballage til Montana
4.6.17 Eliminering af emballage
4.6.18 Reduktion af Montana's elforbrug med 25%
4.6.19 Levetid 20, 40 og 60 år
4.7. Diskussion

4.1 Målsætning

Målsætning

Målsætningen med miljøvurderingen af referencereolen er:

	at vurdere en eksisterende reols miljøbelastning gennem dennes samlede livsforløb fra råstofudvinding til bortskaffelse,
	at identificere de mest miljøbelastende materialer og processer gennem reolens livsforløb,
	at bestemme størrelsen af den miljømæssige gevinst ved at udskifte eller fjerne de mest miljøbelastende materialer og processer fra reolen.

4.2 Afgrænsning

4.2.1 Vurderingens objekt

4.2.1.1 Referenceprodukt

Referencereol

Som referenceprodukt er der benyttet en Montana reol som vist i figur 1.

Referencereolen er sammensat således, at de mest almindelige funktioner for Montana reolsystemet er repræsenteret.

 (5 Kb)

Figur 1
Montana referencereol

4.2.1.2 Funktionel enhed

Levetid på 40 år

Den funktionelle enhed er den fælles funktion, som både referenceproduktet og andre i projektet simulerede reoler opfylder. I denne miljøvurdering er den funktionelle enhed ét reolfag med et samlet internt volumen på 1/8 m³ og en skønnet levetid på 40 år. Overvejelser omkring levetiden af Montana reolsystemet er behandlet i delrapporten »Levetidsvurdering af Montana reolsystemet«, der er vedlagt som bilag 2.

Den primære funktionelle enhed for reolsystemet er således 1/8 m³ opbevaringsplads gennem 40 år.

Reolen har desuden følgende sekundære kendetegn:

	Udvendige dimensioner: højde: 69,6 cm, bredde: 69,6 cm, dybde: 30 cm.
	3 skuffer med rumfang på hver 5 l.
	6 bakker med en overflade på hver 0,3 m2.
	1 skab, der danner et rumfang på 29 l.
	1 hylde med en opbevaringskapacitet på 31 l.

4.2.2 Afgrænsning af livsforløb

4.2.2.1 Materialer

Tabel 1 viser hvilke materialer, der anvendes ved fremstillingen af referencereolen, om de er terminerede (ført tilbage til råstofudvinding), og hvilke fremstillingsprocesser der er medtaget i vurderingen.

Medtaget

Vægtmæssigt er omkring 99% af materialerne og hjælpestofferne medtaget i vurderingen, hvilket må anses for en høj andel.

Udeladt

Kantgrunding (1.9.1), Relicol lim (1.10.1.) og Byggesilikone 4050 (1.11.1.)

er ikke medtaget i vurderingen på grund af manglende data. Det er uvist, om disse produkter giver anledning til emissioner af betydning under fremstilling og/eller påføring hos Montana.

Delvist udeladt

Grundlak og toplak (1.9.2 til 1.9.4) er kun delvis medtaget i vurderingen, idet disse ikke er ført tilbage til råstofudvinding (feedstock råolieforbrug og olieforbrug til energifremstilling er dog skønnet til hver 1 kg råolie/kg lak). Derimod er fremstilling af lak hos lakproducenten og brug af lak hos Montana medtaget i vurderingen på et detaljeret niveau, idet 99%(vægt/vægt) af VOC'erne i lakken er forfatterne bekendt (fortrolige data), og der er udregnet effektfaktorer (inklusive økotoksicitet og humantoksicitet) for 99% (vægt/vægt) af de kendte enkeltstoffer. Det er forfatternes opfattelse, at langt den væsentligste del af miljøbelastningen fra lakering af reolen hermed er omfattet af vurderingen.

Oplysningerne om nedenstående materialer har været sparsomme, og der er derfor i visse tilfælde benyttet beslægtede materialer eller processer til at simulere miljøbelastningen herfra.

Birketræskrydsfinér er således simuleret med bøgetræ (der er den eneste tilgængelige træsort i databasen) og ureaformaldehydlim (der er den mest relevante lim i databasen). Fejlen, der begås ved at simulere birketræ med bøg, er formentlig begrænset, men det kan ikke udelukkes, at mere detaljerede oplysninger omkring fremstilling og forbrug af lim kunne føre til mindre ændringer i det samlede resultat. Yderligere er selve fremstillingsprocessen for krydsfinér generelt ikke medtaget i vurderingen på grund af manglende data. Da krydsfinérforbruget i reolen imidlertid er lille, er betydningen heraf formentlig begrænset.

Overfladebehandling af enkelte metaldele er helt eller delvis ukendt. I disse tilfælde er der valgt en sandsynlig overfladebehandlingsproces i simuleringen (se noter til tabel 1).

Skruer, der er anvendt i reolen, vejer mellem 0,5 og 1,5 g/stk. l forbindelse med overfladebehandling af skruer er det antaget, at alle skruer vejer 1 g pr. stk., og at de har et overfladeareal på 0,3 m² pr. kg (IPU, 1997).

Ved processerne drejning og fræsning af metaldele antages det, at der sker en materialefjernelse svarende til 10% af det færdige emnes samlede masse.

Procesdata

Procesdata fra Montana, den danske MDF-producent og lakproducenten repræsenterer de specifikke processer, der ligger bag den aktuelle reolproduktion hos Montana. Alle øvrige procesdata er hentet fra UMIPs database og stammer således ikke direkte fra virksomhedens leverandører. Det betyder naturligvis, at afvigelser fra de faktiske processer hos leverandører kan forekomme.

Tabel 1
Stykliste for Montana referencereolen.
Se her

Spild
Alle mængder i tabel 1 er angivet som det fulde materialeforbrug inklusive eventuelt spild under produktionen hos Montana. Bortskaffelse af træaffald ved fremstilling af krydsfinérdele hos underleverandører er anslået til 20% af vægten af det færdige komponent afhængig af art. Dette træaffald antages bortskaffet ved forbrænding. Bortskaffelse af affald hos Montana er beskrevet i næste afsnit.

4.2.2.2 Produktion
Produktionsforløbet
Ved produktionen hos Montana forarbejdes og lakeres MDF-pladerne, og reolen samles og monteres med hængsler, greb mv. Herefter emballeres reolerne og klargøres til forsendelse. Med henblik på at bestemme miljøbelastning, ressourceforbrug og arbejdsmiljøbelastning hos Montana er virksomheden opdelt i følgende 5 afdelinger:

	Maskinværksted
	Slibe-/lakafdeling
	Montageafdeling
	Emballage- og forsendelsesafdeling
	Administration

I hver afdeling er belastningen opgjort pr. produceret referencereol, dvs. fremstilling af 1/8 m³ reolopbevaring med de egenskaber, der er beskrevet ved den funktionelle enhed.

Opgørelserne fremgår af tabel 2, 3 og 4.

Tabel 2
Forbrug af energi og vand hos Montana pr. referencereol

Forbrug

a) truck, simuleres med lastbil, b) dansk el (1992), c) 0,81 kg/Nm³ (kg pr. normal kubikmeter).

Tabel 3
Processpild hos Montana pr. referencereol.
Se her

Processpild

Tabel 4
Registrering af udvalgte arbejdsmiljøeffektpotentialer ved Montana's produktion af referencereolen^a).
Se her

Arbejdsmiljø

Registreringerne omfatter udelukkende data for de processer, der foregår ved produktion af referencereolen hos Montana. Registreringerne er foretaget i et samarbejde mellem Faaborg og Assens Bedriftssundhedstjeneste og RAMBØLL efter den i Wenzel et al. 1996 anviste metode (se bilag 3). Registreringerne stammer fra en konkret gennemgang af de enkelte arbejdspladser og de stoffer, som medarbejderne på Montana anvender i forbindelse med fremstilling af referencereolen. Registreringerne er gennemført med støtte i de af virksomheden gennemførte arbejdspladsvurderinger (APV).

Registreringerne er foretaget på virksomheden i februar og marts 1997.

Der er ikke tale om nogen fuldstændig registrering af arbejdsmiljøbelastningen, men kun om en registrering af udvalgte typer arbejdsmiljøbelastninger. Det skal bemærkes, at de registrerede arbejdsmiljøbelastninger ikke overskrider grænserne fastsat arbejdsmiljøloven.

4.2.2.3 Montana's leverandører

Transport fra leverandører

Ved fremstilling af reolen anvendes der en række komponenter, som er produceret hos underleverandører. Tabel 5 herunder viser afstanden til alle underleverandører og den dominerende vejtype og transportform.

Tabel 5
Montana's leverandører.

Al transport er simuleret ved UMIP-databasens standard transportscenarier (baseret på transport med speditør) med afstande, vejtype og lastbiltype som angivet i tabel 5.

Vigtigste underleverandører

Flere af virksomhedens underleverandører får materialer og råstoffer leveret af underleverandørers underleverandører. Der har i dette projekt kun været ressourcer til at kortlægge transportveje for den vigtigste underleverandørs underleverandør. Det drejer sig om transport af bøgetræ til den danske MDF-producent. Da bøgetræ til den danske MDF-producent stammer fra flere forskellige steder i Europa, er der fremstillet et gennemsnits transportscenarie, som er benyttet i modellen, se tabel 6.

Transport

I miljøvurderingen er transporten kun medtaget, hvis den er over 250 kgkm. Afgrænsning er fundet forsvarlig udfra den betragtning, at transport under denne grænse forsvinder i »bidragene« fra de materialer, der transporteres langt og i store mængder. F.eks. kan nævnes, at MDF-pladen fra skoven til MDF-fabrikken alene beløber sig til over 30.000 kgkm.

Tabel 6
Transport af bøgetræ til den danske MDF-producent^a) fra Europæiske underleverandører (gennemsnit).

a) Oplysninger stammer fra den danske MDF-producent.

Da MDF fra den danske MDF-producent udgør 2/3 af reolens samlede vægt, og forbruget af træ er relativt stort (3 kg bøg pr. kg MDF), skønnes det, at hovedparten af transport af materialer og råstoffer til underleverandører hermed er dækket, selvom der naturligvis er udeladt en række mindre bidrag.

Det antages, at lastens vægt er begrænsende for lastningen ved alle underleverandørers transport af materialer eller underkomponenter til Montana - undtagen Styropack, der leverer polystyren hjørner til emballage. Massefylden af disse hjørner er meget lav, og det antages. at volumenet heraf er begrænsende for lastningen. På baggrund af InFo (1992) antages det, at en stor lastvogn (>16 tons totalvægt) kan medtage 760 kg, polystyren, og et standardscenarie fra UMIPs database benyttes herfor i vurderingen.

Emballage

Emballage fra underleverandører til Montana er ikke medtaget i vurderingen.

4.2.2.4 Distribution på markedet

70% i Danmark 30% til eksport

70% af reolerne sælges i Danmark, og 30% eksporteres til det øvrige Europa og Skandinavien. Ved modelleringen af reolens distribution til forhandlere benyttes transportscenariet i tabel 7.

Tabel 7
Distribution af den færdige reol til forhandlere

4.2.2.5 Brug

Rengøring

I løbet af den skønnede levetid på 40 år antages det, at reol og emballage køres fra møbelforretning til bruger (20 km i varebil på under 3,5 tons totalvægt), og at reolen gennemsnitlig rengøres én gang pr. år med varmt vand uden tilsætning af sæbe (som anbefalet af Montana), opvarmet (fra 10 til 50°C) med oliefyr (effektivitet 80%). Emballage og reol transporteres til forbrændingsanlæg (20 km i lastbil på 3,5-16 tons totalvægt) efter endt brug.

4.2.2.6 Bortskaffelse

Forbrænding og genanvendelse

Det antages, at reol og 50% af emballage bliver bortskaffet ved forbrænding på offentligt forbrændingsanlæg med varmegenvinding. Forbrændingsprocessen simuleres ved afbrænding af pap på offentligt forbrændingsanlæg, hvor den producerede varme nyttiggøres i fjernvarmeforsyningen og substituerer opvarmning med olie. De resterende 50% af emballagen genbruges i ny emballage (danske forhold). Returemballage til Montana er begrænset til nogle få procent og negligeres. Den endelige bortskaffelse af reolen, og det træaffald der genereres hos underleverandørerne ved produktionen, antages ligeledes bortskaffet ved forbrænding på offentligt forbrændingsanlæg, hvor den producerede varme substituerer olie. Efter forbrænding af reolen antages det, at 50% af alt stål bliver sorteret fra slaggen og genbrugt. Genbrugsprocesserne er ikke medtaget i modelleringen, da de skønnes at være uden betydning.

4.2.3 Allokering

Genbrug af pap

Papemballagen fremstilles af genbrugspap. Ved bortskaffelsen antages det, som ovenfor beskrevet, at 50% bortskaffes ved forbrænding og 50% genbruges i ny emballage. Allokering gennemføres ved i modellen at fremstille papemballagen af 50% primær pap og 50% genbrugspap.

Genbrug af metal

50% af stålet i reolen genbruges efter omsmeltning (se afsnit om bortskaffelse). Allokering gennemføres ved at halvere input af stål ved fremstilling af stålemner hos underleverandører.

4.3 Dataindsamling og følsomhedsvurdering

I det følgende er dataoprindelsen og -kvaliteten beskrevet og vurderet.

4.3.1 Materialer indkøbt hos underleverandører

MDF

MDF-plader: Alle data vedrørende MDF-plader er indsamlet specifikt med henblik på livscyklusvurdering og stammer fra Montana's danske leverandør og er detaljeret opgjort og ført tilbage til jord (se Mortensen, 1997). Det kan diskuteres, om producentens egen energiproduktion (baseret på afbrænding af affaldstræ) skal allokeres til egne produkter, eller om den skal indgå i samfundets generelle energiproduktion. I dette studie er det valgt at benytte producentens egen energiproduktion, hvilket medfører besparelser på diverse energiressourcer og dermed begunstiger reolens miljøprofil (energiforbruget hos MDF-producenten udgør ca. 10% af det samlede energiforbrug i reolens livscyklus). MDF plade fra den irske leverandør er simuleret med dansk MDF.

Overfladebehandling

Overfladebehandling: Ressourceforbruget til lakfremstilling er oplyst fra leverandøren og baseret på gennemsnitstal for produktionen. Der er for overfladebehandlingsmidlerne ikke taget højde for miljøudvekslinger ved råstofudvinding og ved fremstilling af underkomponenter, der anvendes hos producenten. Derimod er VOC emissioner ved påføring hos Montana (der antageligt udgør langt den største miljøbelastning) og producenten medtaget på et detaljeret niveau. Set i forhold til state-of-the-art på livscyklusområdet må overfladebehandlingen anses for at være særdeles godt dækket i dette studie, men det er givet, at miljøbelastningen fra overfladebehandlingsprocesserne bestemt i dette studie er lidt i underkanten af den faktiske miljøbelastning. Dataindsamlingen og miljøeffektfaktorer for VOC'erne er beskrevet nærmere i delrapporten »Miljøeffektfaktorer for opløsningsmidler i møbellak anvendt i Montana referencereol«, bilag 4.

Finér

Finér: Der er ikke taget højde for miljøbelastning og ressourceforbrug i forbindelse med fremstilling af finér på grund af manglende data, mens udgangsmaterialerne træ (bøg) og lim (ureaformaldehyd) begge er ført tilbage til jord. Da finér kun udgør en lille andel (vægt/vægt) af produktet, skønnes det, at fejlen, der er behæftet med at overse finérproduktionen, er lille.

Metaldele

Metaldele (skruer, hængsler og håndtag): Alle miljøudvekslinger vedrørende metaldele (råstofudvinding og forarbejdning) stammer fra UMIPs database, der repræsenterer typiske eksempler på miljøbelastning og ressourceforbrug ved forskellige processer. Da miljøudvekslingerne ved disse processer ikke nødvendigvis er de samme som hos Montana's underleverandører, skal resultater, der angår metaldele, udelukkende opfattes som størrelsesordener af ressourceforbrug og miljøbelastning. Da metaldele udgør en beskeden del af reolens samlede masse (7%), har usikkerhed på resultater herfor kun en begrænset indflydelse på det samlede resultat.

4.3.2 Ikke-inkluderede materialer

Bomuldsklude

Bomuldsklude anvendes ved emballering af reolen. Bomuld regnes normalt for at være et relativt miljøbelastende materiale blandt andet på grund af stort pesticidforbrug i dyrkningsfasen. Da bomuldsklude imidlertid udgør en ubetydelig vægtmæssig del af reolens og emballagens samlede vægt, skønnes dette at være uden betydning for det samlede resultat.

Plaststop

Plaststop er fremstillet af polypropylen og udgør en meget lille del af det samlede produkt. Det anses derfor for helt uden betydning, at de ikke er medtaget i vurderingen.

Kantgrunding, Relicol lim og Byggesilikone

Kantgrunding, Relicol lim og Byggesilikone: er som tidligere diskuteret ikke medtaget i vurderingen på grund af manglende informationer. De tre dele udgør hver især en yderst beskeden del af reolens samlede masse, men det er uvist, om produkterne giver anledning til emissioner af betydning for reolens miljøprofil under fremstilling og/eller påføring hos Montana.

4.3.3 Ressource- og materialeforbrug samt emissioner hos Montana

Beregningsmetoden

Forbrug, spild og emissioner er opgjort pr. produceret referencereol (den funktionelle enhed) fordelt på de enkelte hovedprocesser. Beregningen af de enkelte forbrug, spild og emissioner er opgjort ud fra referencereolens andel af det samlede MDF-pladeforbrug. Dvs. at virksomhedens samlede MDF forbrug i 1995/96 er divideret med bruttoforbruget af MDF til referencereolen, derved fås en værdi for hvor mange referencereoler, der rent teoretisk kunne være produceret i 1995/96. Virksomhedens forbrug, spild og emissioner i 1995/96 er derefter divideret med det teoretiske antal referencereoler. Derved fås en værdi for de forbrug, spild og emissioner, der kan henføres til produktion af en referencereol.

Beregningsmetoden er naturligvis forbundet med en vis usikkerhed. Den er imidlertid vurderet til at være den bedste, da:

	de enkelte forbrug, emissioner og spild i stort omfang er relateret til reolernes overflade, der er nogenlunde proportional med MDF-pladeforbruget,
	virksomhedens produktion er meget ensartet (95% af virksomhedens produktion gennemgår stort set de samme processer som referencereolen).

Dertil kommer, at de opgørelser over forbrug, der er forsøgt gennemført ud fra virksomhedens prisberegninger, viser meget stor difference i forhold til det faktiske forbrug. Det skal dog bemærkes, at der for visse forbrug er anvendt værdier, der stammer fra prisberegningerne. Dette skyldes, at referencereolen på enkelte områder adskiller sig fra de ellers producerede reoler.

De beregnede forbrug, spild og emission er ved produktion af referencereolerne fordelt på de enkelte hovedgrupper på baggrund af oplysningerne fra virksomheden.

Hovedprocesserne er opdelt således, at de ønskede simuleringer/modelleringer kan foretages ved enkelte korrektioner eller ved at skifte hele hovedprocessen ud. De forholdsvis brede hovedprocesgrupper skal endvidere ses i sammenhæng med, at processerne på virksomheden er meget afhængige af hinanden, og at en ændring af f.eks. overfladebehandlingen i mange tilfælde vil ændre hele hovedprocessen.

4.3.4 Arbejdsmiljøregistreringer hos Montana Møbler

Kun Montana's produktion

I forbindelse med arbejdsmiljøregistreringen er der udelukkende medtaget arbejdsmiljødata for de processer, der foregår ved produktionen af referencereolen hos Montana og således ikke i andre dele af produktets livscyklus. Registreringerne hos Montana omfatter ikke alle arbejdsmiljøeffekter. Af de typer, som er operationaliserede i UMIP metoden, er det dog kun arbejdsulykker, der ikke er medtaget. Derudover omfatter vurderingen f.eks. ikke påvirkning af luftvejene, bevægeapparatet (udover ensidigt gentaget arbejde, EGA) samt psykisk arbejdsmiljø.

Registrering

Arbejdsmiljøregistreringerne er foretaget udfra en konkret gennemgang og vurdering af de enkelte arbejdspladser og de kemiske stoffer, der håndteres i virksomheden. Vurderingen af de enkelte stoffers farlighed er baseret oplysninger på sikkerhedsdatablade og anerkendte lister over kræftfremkaldende, reproduktionsskadende, allergifremkaldende, hjerneskadende og nerveskadende stoffer (listerne fremgår af bilag 3). Påvirkningen fra kemiske stoffer er medtaget, såfremt belastningen er vurderet som værende over 1/10 af grænseværdien. Vurderingen af hvorvidt støj eller EGA er medtaget, er foretaget på baggrund af Arbejdstilsynets bekendtgørelser. For nærmere beskrivelse henvises til Wenzel et al. 1996 og bilag 3.

Vurdering

Det skal pointeres, at alle arbejdsmiljøregistreringerne (undtagen støj, der er målt) er baseret på vurderinger. Ved vurderingen af kemisk belastning er det vigtigt at gøre opmærksom på, at de lister, som er anvendt i forbindelse med vurderingerne, ikke kan betragtes som udtømmende. Dette skyldes blandt andet, at der ikke foreligger data for en lang række stoffers effekt på mennesker.

4.3.5 Transportprocesser

Standard transportscenarier

Det er relativt simple modeller, der ligger bag transportprocesser, og alle transportprocesserne er baseret på UMIP's standard transportscenarier. Det betyder, at der må forventes visse afvigelser mellem resultaterne opnået ved modelleringen og det faktiske ressourceforbrug og derved den faktiske miljøbelastning ved den aktuelle transport til og fra Montana.

4.3.6 Brugsprocesser

Rengøring

Udover transport af reolen i brugsfasen (der er omfattet af ovenstående) er der kun medtaget én brugsproces: Rengøring med vand én gang pr. år. Der er naturligvis stor usikkerhed på hyppigheden af rengøring, og det kan ikke udelukkes, at visse kunder tilsætter sæbe til vandet (mod Montana's anbefaling). Vaskescenariet er baseret på opvarmning af vand med olie, og det er således udeladt, at varmt vand i dag også fremstilles med andre energiklider (f.eks. fjernvarme eller naturgas), og at varmt brugsvand i reolens levetid (der antages at være 40 år ud i fremtiden) muligvis fremstilles med helt andre energikilder. Generelt vurderes miljøbelastningen i brugsfasen at være yderst beskeden i forhold til de øvrige faser, og resultaterne vedrørende rengøring skal således udelukkende ses som en angivelse af en størrelsesorden.

Der er i vurderingen ikke taget højde for ressourcetræk og miljøbelastning i forbindelse med reparation og omlakering af reolen gennem brugsfasen (se bilag 2) på grund af manglende procesdata og viden om omfanget heraf. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at en del af reolerne f.eks. vil blive omlakeret én eller flere gange. Genlakering kan føre til en betydelig miljøbelastning, idet denne blandt andet kan føre til emission af VOC'er. Belastningen herved kommer dog meget an på, hvilken type overfladebehandling, genlakeringen foretages med. Til gengæld vil genlakering kunne føre til levetidsforøgelse for reolen.

4.3.7 Bortskaffelsesprocesser

Affaldsforbrænding

Det antages, at alle reoler bortskaffes ved offentlig affaldsforbrænding efter endt brug. Denne antagelse anses for relativ god, da det må forventes, at brugen af deponier er yderst beskeden om 40 år (i hvert fald efter 1990'ernes danske og tyske politiske målsætninger). Men der tages ikke højde for fremtidens røggasrensningsteknologi og emissioner fra slagger og røggasrensningsprodukter efter forbrændingen. Dette er helt i overensstemmelse med state-of-the-art for livscyklusvurderinger i dag. Reelt må der dog forventes 1) et bidrag til miljøbelastningen på visse områder (feks. fra zink og nikkel i slagger og flyveaske fra overflade behandlede ståldele) og 2) en reduktion i belastningen på andre områder (f.eks. på grund af røggasrensning for NO_x, SO_x og dioxin fra røggassen), som ikke er medtaget i denne vurdering.

Genbrug

Det antages ligeledes, at al emballage, der ikke genbruges, bortskaffes ved forbrænding. Da emballagen formentlig bortskaffes i begyndelsen af brugsfasen (altså i nutidens bortskaffelsessystem) er det givet, at en mindre del ender på deponi. Her vil emballagen, der fortrinsvis er fremstillet af cellulose, give anledning til f.eks. methandannelse under forrådnelse (der bidrager betydeligt til drivhuseffekt), som er udeladt i denne vurdering. Dette er ligeledes helt i overensstemmelse med state-of-the-art for livscyklusvurderinger i dag, og isoleret set er det uden betydning for produktudvikling af selve reolen.

4.3.8 Detaljerings- og kvalitetsniveau

Grundlaget for de endelige data er søgt illustreret i tabel 8. Det er udfra denne tabel muligt at få en idé om både detaljerings- og kvalitetsniveau ved at studere dataenes oprindelse.

Tabel 8
Oversigt over hvilke datatyper, der indgår i livscyklusvurderingen, og hvilken type kilde, der ligger til grund. Til den kolonne med datakilde 1-5 knytter der sig nogle kommentarer.
Se her

4.3.9 Vurdering af datakvalitet og usikkerhed

Generelle data

Miljøvurderingen er, som det fremgår af tabel 8, for en række materialer og processers vedkommende baseret på generelle miljødata fra UMIP databasen. Samtidig er der tale om enkelte udeladelser af materialer og processer, som det fremgår af afsnit 4.2.2.

Usikkerhed

Da der generelt er usikkerhed på data vedrørende miljøbelastning fra processer og materialer, og da denne vurdering i nogen grad baseres på generelle data, og få procent af reolen tillige slet ikke er medtaget i vurderingen, knytter der sig naturligvis en vis usikkerhed til resultaterne. Denne usikkerhed er ikke kvantificeret i nærværende rapport dels på grund af manglende data (der har været rigeligt vanskeligheder med overhovedet at skaffe de foreliggende data), og dels fordi det benyttede værktøj, UMIP-tools, ikke er i stand til at beregne usikkerheder. Det er imidlertid forfatternes vurdering, at fordi de vigtigste materialer og processer (blandt andet MDF-plader, lak og produktionsprocesser hos Montana) er medtaget i vurderingen på et detaljeret niveau med specifikke data fra den aktuelle produktion, giver resultaterne af vurderingen samlet set et overordentlig troværdigt billede af reolens miljøpåvirkning, der er fuldt tilstrækkeligt til at understøtte valg mellem materialer og processer, hvor forskellen i miljøbelastning er stor. Til gengæld må det (som det også fremgår af diskussionen af simuleringer i foregående afsnit) erkendes, at på det nuværende niveau er vurderingen ikke umiddelbart egnet til at understøtte beslutninger, hvor forskellen i miljøpåvirkning mellem forskellige materialer og processer er mindre, eller hvor datagrundlaget er mangelfuldt.

4.4 Opgørelse

I tabel 9 ses en sammenfatning af ressourceforbrug, fremkomne emissioner til luft og vand samt frembragt affald gennem reolen i reolens livsforløb. Sammenfatningen er opdelt i faserne materiale- og komponentfremstilling hos Montana's underleverandører (materialefremstilling), transport fra underleverandører til Montana (transport ind), produktion hos Montana (egenproduktion), distribution af reolen til forhandlere og forbrugere (distribution) samt brug og bortskaffelse. For at begrænse omfanget af tabellen er det kun de væsentligste udvekslinger med omgivelserne, der er medtaget. Udvælgelsen af de væsentligste udvekslinger er sket på baggrund af forfatternes vurdering af de efterfølgende miljøkonsekvenser.

Tabellen giver et overblik over mængderne og arten af stof, der udveksles med omgivelserne, men den fortæller ikke umiddelbart noget om ressourceforbrugenes alvorlighed samt konsekvenserne i det ydre miljø og i arbejdsmiljøet. Konsekvenserne af de aktuelle udledninger beregnes og vurderes i kapitel 4.5, Vurdering.

Tabel 9
Udvekslinger med miljøet (opdelt på faser)
Se her

4.4.1 Faserne i livsforløbet

Materialefremstilling

Det ses umiddelbart af tabel 9, at de mængdemæssigt største udvekslinger med miljøet foregår i løbet af materialefremstillingsfasen hos Montana's underleverandører, idet denne fase bidrager med flest og mange forholdsvis store ressourceforbrug og udledninger til luft.

Egenproduktion

Dernæst følger virksomhedens egenproduktion efterfulgt af de to transportfaser (henholdsvis transport til virksomheden og transport/distribution til markederne).

Brug

Brugsfasen bidrager stort set kun med et vandforbrug som følge af den foreslåede vedligeholdelsesrengøring af reolen samt et CO₂-bidrag som følge af opvarmning af rengøringsvandet.

Bortskaffelse

I bortskaffelsesfasen (tabel 9) ses det, at en del af udvekslingerne er negative. Dette skyldes, at reolen antages brændt på offentligt forbrændingsanlæg med varmegenvinding ved den endelige bortskaffelse, og at den producerede varme antages at fortrænge opvarmning med fyringsolie. Den »sparede olieafbrænding« antages således at føre til oliebesparelse (se f.eks. »råolie, brændsel« i tabel 9) og sparede udledninger fra afbrænding af olie (se f.eks. CO₂ udledning til luft). Det skal bemærkes, at rigtigheden af antagelsen om, at bortskaffelsen af reolen fører til reduceret afbrænding af olie, alene er baseret på forfatternes skøn. Reelt er det uvist, om reolen bortskaffes ved forbrænding, og om det er energiforsyning fra olie, der herved fortrænges ved slutningen af reolens levetid om fyrre år.

4.4.2 Forbrug af energiressourcer

Egenproduktion

Forbruget af energiressourcer er klart størst i virksomhedens produktionsfase og underleverandørernes materialefremstillingsfase. Dette er en naturlig følge af, at reolen stort set ikke forbruger strøm/energi i løbet af brugsfasen.

Genvinding ved forbrænding

En stor del af de anvendte energiressourcer antages genvundet i bortskaffelsesfasen, idet reolen afbrændes og derved antages at fortrænge forbrug af råolie.

Den samlede transport af reolen anvender ikke særlig store mængder energiressourcer i forhold til reolens samlede livsforløb. Dette skyldes, dels at mange af virksomhedens underleverandører findes i Danmark og nabolande, og dels at reolen kun afsættes på nærmarkeder, dvs. primært Danmark og Tyskland.

4.4.3 Forbrug af ressourcer til materialefremstilling

Betragter man de ressourcer, der anvendes til fremstilling af materialer (aluminium, jern, mangan, zink m.v.), fremgår det klart, at disse ressourceforbrug afholdes hos underleverandører i materialefremstillingsfasen. Kun virksomhedens eget forbrug af grundvand kan anses for nævneværdigt i forhold til forbrug af grundvand i reolens livsforløb.

4.4.4 Luftemissioner

Fortrængning af råolie

Af luftemissioner fremkommer der umiddelbart et stort udslip af CO₂, som følge af energiforbruget i materialefremstillingsfasen og ved virksomhedens egenproduktion. Over halvdelen af denne emission »spares« i modellen på tilsvarende vis ved bortskaffelse af reolen, idet der er valgt at reolen bortskaffes ved forbrænding med fortrængning af råolie. De samme forhold gør sig gældende for de øvrige energirelaterede emissioner såsom NO_x, samt SO₂ dog ikke CO.

Udledning af VOC'er

Udledningen af VOC'er sker langt overvejende ved virksomhedens egenproduktion under lakering af reolen. Disse udledninger omfatter stoffer som ethanol, ethylacetat, isobutanol, propylenglycolmethylether, xylen, n-butanol og propylenglycolmethyletheracetat.

En stor del af emissionerne af tungmetaller skyldes energifremstilling og fremkommer derfor også i størst mængder i materialefremstillings- og produktionsfasen.

Positiv effekt

Forbrændingen af reolen samt forbrænding af diverse træspild undervejs i reolens livsforløb fører til en miljømæssig positiv effekt på udslip af tungmetaller, idet den ved forbrænding fortrænger anden brændsel, der ville have bidraget med en større emission af tungmetaller.

4.4.5 Emissioner til vand

Tungmetaller

For emissionerne til vand bemærker man især tungmetallerne, der hovedsagelig udsendes under materialefremstilling og udvinding af råvarer. Udledningen af tungtmetaller er især knyttet til overfladebehandlingen af metalemner.

Endvidere bemærkes den relativt store betydning, som vedligeholdelse af reolen i brugsfasen har for det samlede forbrug/emission af vand.

4.4.6 Affald

Industri- og volumenaffald

De største affaldsmængder er uspecificeret industriaffald og uspecificeret volumenaffald samt slagge og aske. En stor del af slaggen og asken skyldes energiproduktionen til fremstillingsfasen, da forbrænding af kul giver anledning til slagge og aske, ligesom det også bidrager til volumen affaldsmængden. Den største volumen affaldsmængde opstår dog ved virksomhedens egenproduktion.

Det skal bemærkes, at industriaffaldet og volumenaffaldet omfatter spild hos leverandører, emballage fra leverandører og Montana selv, samt resttræ fra disse.

4.4.7 Arbejdsmiljø

Ensidigt gentaget arbejde

Den tidsmæssigt største af de registrerede arbejdsmiljøeffekter fra Montana's produktion er ensidigt gentaget arbejde (EGA), derefter kommer i aftagende rækkefølge høreskader, allergi og kræft. Årsagerne til påvirkningerne er beskrevet nærmere i efterfølgende afsnit. Anvendelsen af arbejdsmiljøregistreringerne er endvidere diskuteret i afsnit 4.7.

4.5 Vurdering

Opgørelsen i perspektiv

Vurderingen har til formål at sætte de informationer som er fremkommet under opgørelsen i perspektiv. Det bliver således lettere at forstå de miljømæssige effekter af forskellige ressourceforbrug, emissioner m.v. fra det system (referencereolen), som analyseres. Vurderingen består af standardisering, normalisering og vægtning.

Det skal bemærkes, at der i nærværende projekt er valgt at fokusere på de vægtede potentialer, idet det er disse, som Montana's produkter i praksis vil blive holdt op imod. Vægtning af miljøeffekter bygger på de politiske reduktionsmålsætninger for udledning af stoffer til miljøet. Vægtning af ressourcer bygger på kendte reserver i 1990 og vægtningen af arbejdsmiljø bygger på antallet af anmeldte arbejdsskader ligeledes i 1990.

4.5.1 Standardisering

Standardisering

I standardiseringen beregnes den potentielle miljøeffekt af hver emission til det ydre miljø. UMIP-metoden opererer med syv forskellige miljøbelastningskategorier, som alle er medtaget i denne rapport (se afsnit 3.1). Miljøeffektpotentialerne beregnes for hver miljøeffektkategori (f.eks. drivhuseffekt) ved at multiplicere udledningerne til det ydre miljø med specifikke miljøeffektfaktorer (f.eks. CO₂-ækvivalenter) og at summere alle de enkelte bidrag for hver kategori.

Arbejdsmiljøbelastning figurerer i standardiseringstrinnet som antallet belastningstimer pr. produceret reol og ressourcetræk figurerer som antal g forbrugt ressource ligeledes pr. produceret reol. For en uddybende beskrivelse af standardiseringstrinnet henvises til Wenzel et al, 1996.

Bilag 5

De standardiserede effektpotentialer for referencereolen er vist i bilag 5.

4.5.2 Normalisering

Normalisering

Efter at have beregnet de potentielle bidrag til miljøeffekten står man med en masse effekter med forskellige enheder, f.eks. er bidraget til drivhuseffekten målt i gram CO₂ pr. gram gas og bidraget til økotoksicitet i m³ vand. Derfor normaliseres for at få potentialerne for miljø- og arbejdsmiljøeffekterne samt ressourceforbrugene udtrykt ved en fælles enhed, der gør det muligt at sammenligne effekttyperne.

Normaliseringen giver et billede af de relative størrelser af effekterne. Resultaterne fra normaliseringerne viser således, om der er tale om store eller små effekter i forhold til den gennemsnitlige udledning pr. person. Det er imidlertid ikke muligt udelukkende på dette grundlag at vurdere alvorligheden af de enkelte effekter. Idet der for to effektpotentialer, der efter normaliseringen fremstår som lige store, kan være forskel på deres betydning. Det er her vægtningen kommer ind i billedet.

De normaliserede miljøeffektpotentialer udtrykkes i enheden PE_WDK90, dvs. personækvivalenter udregnet som miljøeffektpotentialer af en gennemsnitspersons belastning i verden (W) eller i Danmark (DK) i 1990, afhængigt af, om effekttypen er global eller regional/lokal. De normaliserede ressourceforbrug udtrykkes i enheden PEw, (personækvivalenter) udregnet som ressourceforbruget for en gennemsnitsperson i verden (W) i 1990. For en uddybende beskrivelse henvises til Wenzel et al. 1996.

Bilag 6

De normaliserede effektpotentialer for referencereolen er vist i bilag 6.

4.5.3 Vægtede miljøeffektpotentialer

Vægtningsmetode

Vægtningen udføres ved at det normaliserede potentiale ganges med den vægtningsfaktor, der hører til effekttypen eller ressourceforbruget.

Politiske fastsatte målsætninger

Miljøeffektpotentialerne er vægtede i forhold til politisk fastsatte målsætninger (reduktionsmål) for år 2000 og udtrykkes i enheden millipersonækvivalenter (mPEM_WDK90). Én PE svarer til det, en gennemsnitsperson bidrager til hver enkelt miljøeffekttyper med pr. år, hvis alle politisk fastsatte reduktionsmål opfyldes i år 2000. En person kan således opbruge hele sit målsatte bidrag til drivhuseffekten i de næste 40 år (reolens forventede levetid) ved at købe 10.000 referencereoler, idet bidraget til drivhuseffekten pr. år for referencereolen udgør 0,1 mPE_WDK90 (1/10.000 PE_WDK90). For en nærmere beskrivelse af metoden henvises til Wenzel et al, 1996.

Vægtede miljøeffektpotentialer for referencereol

For referencereolen ses det af figur 2, at de væsentligste miljøeffektpotentialer, i aftagende rækkefølge er:

	Human toksicitet
	Fotosmog
	Persistent toksicitet

(8 Kb)

Figur 2
Vægtede miljøeffektpotentialer for referencereol

Væsentligste miljøeffektpotentialer

Human og persistent toksicitet skyldes generelt frigivelse af tungmetaller toksicitet (såsom chrom, zink, kviksølv og cadmium) samt VOC'er (såsom butylacetat, xylen og n-butanol), der anvendes eller frigives forskellige steder i reolens livsforløb. For tungmetallernes vedkommende fremkommer disse primært i forbindelse med fremstilling af stål. For VOC'ernes vedkommende stammer disse fra frigivelse i forbindelse med overfladebehandling. Fælles for stofferne er, at de før eller siden frigives eller nedbrydes med en giftig (= toksisk) virkning for miljøet eller mennesker til følge.

Fotosmog skyldes primært udledning af VOC'er fra virksomhedens egenproduktion (for over 80%'s vedkommende). Det skal i den forbindelse nævnes, at der ikke udledes halogenerede organiske forbindelser (organiske forbindelser indeholdende f.eks. chlor eller brom). Den fotokemisk ozondannelse skyldes endvidere afbrænding af fossilt brændstof i forbindelse med transport og energifremstilling.

Blandt de mindre betydende miljøeffektpotentialer for reolen skal i aftagende rækkefølge nævnes:

	Volumenaffald
	Slagger og aske
	Drivhuseffekt
	Forsuring
	Næringssaltbelastning

Volumenaffald, slagger og aske stammer i hovedsagen fra forbrænding af affald i forbindelse med reolens endelige bortskaffelse og anden forbrænding af affald undervejs i reolens levetid. Dertil kommer bidrag i forbindelse med energifremstilling på kulfyrede kraftværker.

Drivhuseffekt, forsuring og næringssaltbelastning stammer hovedsagelig fra afbrænding af fossilt brændsel i forbindelse med energiproduktion og transport.

4.5.4 Vægtede ressourceforbrug

Forsyningshorisonten

Vægtningsmetode

Ressourceforbrugene er vægtede i forhold til forsyningshorisonten for den pågældende ressource i verden og udtrykkes i millipersonreserver angivet som mPR w90. Én PR skal forstås som den mængde af de enkelte ressourcer, der er til rådighed for hver person på kloden at dømme efter de kendte reserver i 1990. Dette kan illustreres ved, at en person kan opbruge hele sin egen (og sine efterfølgeres) zinkreserve ved køb af 50.000 referencereoler, idet zinkforbruget for referencereolen svarer til ca. 0.02 mPR_W90 (1/50.000 PR_W90). For en nærmere beskrivelse af metoden henvises til Wenzel et al, 1996.

Vægtede ressourceforbrug for referencereol

De vægtede ressourceforbrug for referencereolen er vist i figur 3. Det ses, at de vægtede forbrug af zink og nikkel er relativt store, selvom forbruget målt i gram er begrænset (se tabel 9). Dette skyldes, at zink og nikkel er forholdsvis sparsomme ressourcer og derfor vægtes højt. Zink og nikkel anvendes ved forzinkning, og fornikling af reolens skuffeudtræk, skruer og hængsler.

Figur 3 Se her
Vægtede ressourceforbrug for referencereolen.

Negativt olieforbrug

Reolen har et negativt forbrug af råolie (-0,004 mPE), idet der samlet set (gennem hele reolens livsforløb) spares mere råolie ved forbrænding af reolen og hertil hørende affald, end der forbruges under produktion, transport og brug. Det skal dog bemærkes, at forbrænding af reolen og affald til gengæld fører til forøgelse af produktionen af slagger og aske. Fremkomsten af det negative olieforbrug er diskuteret i afsnit 4.4.1.

4.5.5 Vægtede arbejdsmiljøeffekter

Anmeldt arbejdsskade

Vægtningsmetode

UMIP-metodens vægtningsfaktorer for arbejdsmiljøeffekter er baserede på sandsynligheden, for at en påvirkning resulterer i en anmeldt arbejdsskade. Vægtningsfaktorerne er baserede på statistiske oplysninger over antallet af anmeldte arbejdsskader og skøn over antallet af belastningstimer inden for de forskellige brancher omkring 1990. Ved vægtningen udtrykkes produktets potentialer for arbejdsmiljøeffekter i form af antal anmeldte arbejdsskader inden for hver af effekttyperne, som man kan forvente fra processerne i deres livsforløb (Hauschild, M. 1996). De vægtede arbejdsmiljøeffektpotentialer udtrykkes i enheden AAS_DK90, anmeldte arbejdsskader i Danmark. For en nærmere beskrivelse af metoden henvises til Wenzel et al, 1996.

De vægtede arbejdsmiljøeffekter kan ikke sammenlignes med de vægtede miljøeffektpotentialer. Det kan således ikke lade sig gøre at vurdere om de potentielle arbejdsmiljøeffekter er mere eller mindre væsentlige i forhold til ydre miljøeffekter eller ressourceforbrug, blot ved at sammenligne de angivne vægtede talværdier. Det skal endvidere bemærkes, at det kun er for Montana's egen produktion, der er medtaget arbejdsmiljøeffekter, samt at ikke alle effektertyper er medtaget.

(8 Kb)

Figur 4
Udvalgte vægtede arbejdsmiljøeffektpotentialer ved produktion af reolen på Montana.

EGA

Af de registrerede arbejdsmiljøeffekttyper på virksomheden er den væsentligste potentialet for arbejdsskader i forbindelse med ensidigt gentaget arbejde (EGA). EGA opstår ved betjening af maskiner og håndteringen af materialer i forbindelse med produktion på virksomheden.

Arbejdsmiljøeffektpotentialerne allergi og nervesystemskader er efter UMIP-metodens principper vægtet som væsentligt mindre betydende end EGA. Endvidere er kræft og reproduktionsskader set i forhold til de øvrige vægtet som effekter, der næsten ingen betydning har. Potentialet for høreskader er en følge af manglende brug af høreværn i tilknytning til lakeringsanlægget.

Potentialet for allergi skyldes manglende beskyttelse i forbindelse med anvendelsen af vandfortyndbare lakker, der anvendes i slibe/lakafdelingen samt påvirkning med træstøv i en enkelt arbejdssituation på maskinværkstedet. Påvirkningen med træstøv er ligeledes årsag til potentiale for kræft.

Arbejdsmiljøeffektpotentialerne reproduktionskader og nervesystemskader skal ses i sammenhæng med påvirkningerne fra VOC'erne i lakkerne. Påvirkningspotentialet skyldes, at der et enkelt sted ikke var tilstrækkelig ventilation af arbejdspladsen.

Arbejdspladsvurderinger

I forbindelse med de registreredearbejdsmiljøeffekter skal det bemærkes, at virksomheden er klar over og prioriterer dem i arbejdsmiljøarbejdet, blandt andet i forbindelse med gennemførelsen af arbejspladsvurderinger. Anvendelighed af de vægtede arbejdsmiljøffekterpotentialer er diskuteret nærmere i afsnit 4.7.

4.5.5.1 Vægtede miljøeffektpotentialer for udvalgte produkter

Køleskab, et TV og referencereolen

Med henblik på at illustrere niveauet for reolens miljøeffekter. er reolens miljøprofil stillet op overfor lignende profiler for et køleskab og et TV.

Miljøeffektpotentialerne for et års forbrug af mælkekartoner, bilkørsel, et køleskab, et TV og referencereolen er vist i figur 3. Miljøeffektpotentialerne for et års forbrug af mælkekartoner, bilkørsel, TV'et og køleskabet stammer fra miljøvurderinger gennemført i forbindelse med udvikling af UMIP-metoden (Wenzel, 1996) og omfatter stort set hele livscyklus og alle væsentlige materialer, forbrug og udledninger. Det skal dog bemærkes, at der for mælkekartoner og bilkørsel ikke er oplysninger på alle effekterne.

Forskellige funktioner

Eftersom de fem produkter opfylder vidt forskellige funktioner i vores hverdag er en direkte sammenligning ikke mulig. Figuren fortæller imidlertid noget om de fem produkters niveau for miljøpåvirkning. For alle miljøeffekterne er reolens bidrag væsentlig mindre end bidraget fra bilkørsel et år, TV'ets og køleskabets. Dette skyldes blandt andet at bilkørsel, TV'et og køleskabet til forskel fra reolen bruger energi i brugsfasen. For referencereolen er miljøeffekterne humantoksicitet og fotosmog imidlertid relativt store, hvilket skyldes de relativt store effekter af frigivelsen af VOC'er fra overfladebehandlingen af reolen. Bidraget fra et års forbrug af mælkekartoner er derimod mindre end referencereolens bidrag inden for effektkategorierne farligt affald, humantoksicitet, økotoksicitet, persistent toksicitet og fotosmog.

Figur 5 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer pr. år for forbrug af mælkekartoner, bilkørsel, et køleskab, et TV (Wenzel, 1996) og referencereolen.

a) opgjort for en gennemsnits dansker.
b) udstødning fra 15.000 km bykørsel i benzindreven varebil
c) 200 liter volumen afkølet til 5°C. omgivelser 25°C. levetid 13 år
d) 28" farvefjernsyn. 6 timers modtageIse og 18 timers standby pr. dag, levetid 10 år.

4.6 Simuleringer

Væsentlige kilder

Med henblik på at identificere væsentlige kilder til miljøbelastning fra reolens livsforløb undersøges i det følgende konsekvenserne af at ændre på produktionsprocesser, udskifte og fjerne materialer. I praksis er simuleringerne gennemført ved at nulstille udvalgte processer eller materialer i modellen og i visse tilfælde erstatte de nulstillede processer eller materialer med andre.

Der er i dele af simuleringerne ikke taget højde for, om ændringerne er praktisk gennemførlige. Flere af ændringerne er således lavet udelukkende for at belyse potentialerne for forbedringer.

Vægtede miljøeffekter

I de nedenstående simuleringer er det udelukkende vægtede miljøeffektpotentialer og vægtede ressourceforbrug, der findes afrapporterede. Vægtede arbejdsmiljøeffektpotentialer er ikke medtaget på grund af usikkerheder og mangler ved registreringerne og ved metoden (se afsnit 4.7). De steder, hvor der ved simuleringerne er en umiddelbar arbejdsmiljømæssig effekt, er disse dog medtaget og diskuteret.

4.6.1 Eliminering af ureaformaldehydlimen i MDF-plader

Humantoksicitet og persistent toksicitet

Der sker en mindre reduktion af de for reolen væsentlige miljøeffektpotentialer, humantoksicitet og persistent toksicitet ved eliminering af ureaformaldehydlimen i MDF-pladen. Disse fald skal ses i sammenhæng med formaldehyds giftighed i miljøet.

 Figur 6 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer uden ureaformaldehydlim i MDF.

Figur 7 Se her
Vægtede ressourceforbrug uden ureaformaldehydlim.

Næringssaltbelastning

Faldet i næringssaltbelastning skyldes, at forbruget af ureafomaldehyd til fremstilling af reolen reduceres væsentligt, og at tab af urea i forbindelse med produktion heraf elimineres. Urea fremstilles af ammoniak, der produceres under stort forbrug af naturgas. Derfor ses der ligeledes et fald i forbruget af naturgas (og dermed energiforbruget) ved elimineringen af ureaforaldehydlimen. Samlet set har ureaformaldehydlimen meget lille betydning for referencereolens miljøprofil. Forbedringspotentialerne er således begrænsede. Der vil dog formentligt være et vist potentiale for miljøforbedringer ved overgang til et alternativt plademateriale (uden ureafomaldehydlim) eller alternativ lim ved fremstilling af pladematerialer til reolen.

4.6.2 Substitution af MDF-pladen med limtræ af ahorn

Simuleret ved hjælp af bøg

Simuleringen er gennemført ved at skifte MDF-pladen ud med limtræ af ahorn. Limtræet er fremstillet i Danmark med anvendelse af ureaformaldehydlim, og træet stammer fra Tyskland og Danmark. Spildtræet, der genereres ved fremstillingen af limtræet, er simuleret afbrændt som pap til fremstilling af fjernvarme, der fortrænger olie. Ahomtræet er simuleret ved hjælp af bøg, da der ikke findes data for ahorn, og den anvendte ureaformaldehydlim er simuleret med samme ureaformaldehydlim, som anvendes til fremstilling af MDF-plade.

 Figur 8 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer for ahorn limtræ i stedet for MDF.

Figur 9 Se her
Vægtede ressourceforbrug for limtræ af ahorn i stedet for MDF.

Det fremgår, at der ligesom i forbindelse med foregående simulering sker en mindre reduktion af human toksicitet og persistent toksicitet. Årsagen er imidlertid også den samme, nemlig at forbruget af ureaformaldehydlim reduceres væsentligt ved anvendelse af limtræ frem for MDF-plade.

Stigningen i fotosmog, volumenaffald, slagger og aske skyldes, at træspildet er simuleret afbrændt som pap. Afbrænding er imidlertid ligeledes med til at give en positiv effekt i forhold til drivhuseffekt og forsuring på grund af fortrængningen af olie ved afbrændingen af spildtræ. Den negative effekt ved afbrænding af spildtræ må i forbindelse med vægtningen regnes for overdrevet, da mængden af volumenaffald, slagge i forbindelse med afbrænding af rent træ er mindre end ved almindelig affaldsforbrænding.

Samlet set vurderes ahorn limtræ som miljømæssigt set lidt bedre på grund af de positive effekter i forbindelse med human- og persistent toksicitet samt ved de energirelaterede effekter.

4.6.3 Substitution af MDF-pladen med limtræ af sibirisk lærk

Simuleret ved hjælp af bøg

Simuleringen er gennemført ved at skifte MDF-pladen ud med limtræ af sibirisk lærk. Limtræet er fremstillet i Danmark med anvendelse af ureaformaldehydlim, og træet stammer fra Sibirien. Spildtræet, der genereres ved fremstillingen af limtræet, er simuleret afbrændt som pap til fremstilling af fjernvarme, der fortrænger olie. Lærketræet er simuleret ved hjælp af bøg, og den anvendte ureaformaldehydlim er simuleret med samme ureafomaldehydlim, som anvendes til fremstilling af MDF-plade.

Figur 10 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer for sibirisk lærk i stedet for MDF.

Figur 11 Se her
Vægtede ressourceforbrug for sibirisk lærk i stedet for MDF.

Lille stigning

Ændringerne er næsten magen til de ændringer, som fremgik af forrige simulering med limtræ af ahorn. Der er dog tale om en lille stigning i næringssaltbelastningen samt et lidt større miljøeffektpotentiale for fotosmog, forsuring og drivhuseffekt. Dette skyldes den store transportafstand fra lærkeskovene ved lrkutsk til virksomheden (ca. 5.000 km.) og den deraf følgende afbrænding af fossilt brændstof. Den store transportafstand slår imidlertid forbavsende lidt igennem på miljøeffekterne, hvilket skyldes at den overvejende transportform er godstog.

4.6.4 Substitution af MDF-pladen med birk krydsfinér

Simuleret ved hjælp af bøg

Simuleringen er gennemført ved at skifte MDF-pladen ud med birk krydsfinér. Krydsfinéren er fremstillet i Finland med anvendelse af ureaformaldehydlim, og træet stammer fra Finland. Ca. halvdelen af det spildtræ, der genereres ved fremstillingen af krydsfinéren, er simuleret afbrændt som pap. Der er ikke regnet med fortrængning af olie, da den energi, der fremstilles ved afbrændingen, anvendes direkte til fremstillingen af krydsfinéren. Den øvrige halvdel af spildtræet anvendes til papirfremstilling og er ikke medtaget. Birketræet er simuleret ved hjælp af bøg og den anvendte ureaformaldehydlim, er simuleret med samme ureaformaldehydlim, som anvendes til fremstilling af MDF-plade.

Figur 12 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer for birketræskrydsfinér i stedet for MDF.

Figur 13 Se her
Vægtede ressourceforbrug for birketræskrydsfinér i stedet for MDF.

Miljøeffektpotentialerne stiger

Der er tale om en lille stigning for næsten alle miljøeffektpotentialer samt for alle de energirelaterede ressourceforbrug, dog er naturgasforbruget faldet.

Årsagerne til stigningerne skal ses i sammenhæng med et relativt højt energiforbrug til fremstilling af krydsfinéren samt store transportafstande. Stigningen i human- og økotoksicitet skyldes et lidt større forbrug og udslip af formaldehyd end for MDF-pladen. Miljøeffekten radioaktivt affald viser sig, fordi energifremstillingen i Finland i et vist omfane er baseret på atomkraft.

Der er ved udskiftningen af MDF-pladen med birk krydsfinér således ikke nogen positiv effekt at hente. Der synes derimod, på baggrund af de tilstedeværende oplysninger, at være en mindre miljømæssig fordel ved MDF-pladen.

4.6.5 Eliminering af slibe- og lakeringsprocesser hos Montana

Nulstilling af slibe/lakafdelingen

Simuleringen er gennemført ved at nulstille hele virksomhedens slibe/lakafdeling. Det er naturligvis urealistisk rent praktisk at gøre dette, men simuleringen er gennemført for at se, hvad aktiviteterne i afdelingen betyder for referenceproduktets miljøprofil.

Væsentligste ændringer

Som en af de væsentligste ændringer ses en betydelig reduktion af fotosmog og toksicitet (human og persistent). Dette skyldes hovedsageligt, at emissionen af VOC'erne i forbindelse med hærdningen af lakker elimineres.

Figur 14 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer uden slibe/lakafdelingen.

Figur 15 Se her
Vægtede ressourceforbrug uden slibe/lakafdelingen.

Energiforbruget, der knytter sig til reolen, falder, så reolen samlet set fører til et overskud på energiregnskabet på ca. 40 MJ. Den positive forskydning skyldes, at en stor del af virksomhedens energiforbrug hidrører fra slibe/lakafdelingen. Det mindre energiforbrug som skyldes slibe-lakafdelingens relativt store energiforbrug fører til, at der i simuleringen viser sig betydelige reduktioner i potentialet for drivhuseffekt, forsuring og næringssaltbelastning.

Arbejdsmiljø

Som det ses af tabel 4 stammer en række af arbejdsmiljøeffektpotentialer fra slibe-lakafdelingens aktiviteter. Disse effekter er tilknyttet håndslibningen af emner, der er årsag til belastningen med ensidigt gentaget arbejde. Dertil kommer en række effekter i forbindelse med påvirkning af kemiske stoffer. Ved ændrede metoder og hjælpestoffer i afdelingen er der et potentiale for forbedringer. Samlet set er der således et meget stort potentiale for forbedring af reolens miljøprofil ved ændring eller eliminering af processerne og råvarerne i slibe/lak afdelingen.

4.6.6 Eliminering af VOC-emissioner fra lakering hos Montana

Ændre laktypen

Simuleringen er gennemført ved at udelade alle VOC-emissionerne fra lakeringsprocesserne. Der er i simuleringen ikke taget stilling til, hvordan dette kan gennemføres, men det kan tænkes gennemført ved enten at ændre laktypen til en ikke VOC-holdig type eller ved at opsamle og brænde eller genbruge VOC'erne.

Der ses næsten tilsvarende fald i potentialet for fotosmog, persistent og human toksicitet, som var tilfældet i forbindelse med ovenstående simulering.

Der sker ingen ændringer i ressourceforbrugene. Det skyldes, at der ikke sker ændringer i forbrugene af råvarer og materialer, samt at der ikke i forbindelse med simuleringen er taget højde for energiforbruget til at fjerne VOC'erne fra emissionerne.

Figur 16 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer uden VOC'er i overfladebehandlingen.

Figur 17 Se her
Vægtede ressourceforbrug uden VOC'er i overfladebehandlingen.

Effekten af en eliminering af VOC-emissionerne, ved enten anden teknologi eller opsamling, er meget positiv for reolens samlede miljøprofil på en række punkter. Der er således et stort potentiale for forbedringer ved ændringer her.

4.6.7 Ændring af overfladebehandlingen af MDF ændres til linolie

Økologisk linolie

Udeladelser

Simuleringen er gennemført ved at erstatte den eksisterende overfladebehandling med behandling med økologisk linolie. Der er anvendt den anbefalede mængde olie samt regnet med vedligeholdelse hvert andet år med påføring af linolie. l simuleringen er der endvidere regnet med. at det eksisterende overfladepåføringsanlæg erstattes med et anlæg beregnet til olie. Nogle af slibefunktionerne i slibe/lakafdelingen er ikke medtaget, da de ikke er relevante i forbindelse med olieoverfladebehandling. Der er ikke taget højde for eventuelle ændringer i levetiden. For fremstillingen af økologisk linolie er brændstofforbrug ved dyrkning, forbrug og emissioner ved fremstillingen samt transport af frø og olie fra mark til »olieraffinaderiet« og videre til leverandør medtaget. Eventuelle forbrug af gødningsstoffer mv. på marken er ikke medtaget. Økologisk linolie er vurderet som ikke-toksisk.

Figur 18 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer for linolie i stedet for overfladebehandling med UV og syrehærdende lakker.

Figur 19 Se her
Vægtede ressourceforbrug for linolie i stedet for overfladebehandling med UV og syrehærdende lakker

Ændringerne i potentialerne svarer stort set til de ændringer, som sås ved simuleringen i de foregående afsnit. Der er dog tale om et mindre fald i volumenaffald, slagger og aske, hvilket skyldes, at elforbruget ikke forsvinder helt, men kun reduceres ved de nye påføringsmetoder og poleringsanlæg. Tilsvarende falder de energirelaterede effekter (næringssaltbelastning, forsuring og drivhuseffekt).

Arbejdsmiljøet

Der er en umiddelbar positiv effekt for arbejdsmiljøet ved overgang til linolie, da blandt andet risikoen for bevægapparatskader reduceres, idet håndslibningen reduceres. Dertil kommer at linolien er MAL kodet med 001, dvs. at linolie er at betragte som et af de i arbejdsmiljøsammenhænge mindst farlige stoffer, der er således ingen anvendelsesbegrænsninger for stoffet.

4.6.8 Ændring af overfladebehandlingen af MDF til UV-hærdende lak

Topoverfladebehandling

Simuleringen er gennemført ved at erstatte den eksisterende topoverfladebehandling med UV-overfladebehandling. Beregningerne er gennemført ved anvendelse af det eksisterende UV-overfladebehandlingsanlæg, samt oplysninger om anlæg til UV-kantoverfladebehandling. For råvaren UV-lak er energiforbrug og emissioner ved fremstillingen medtaget. Derudover er der anslået et forbrug af et kg råolie/kg primer. Der er ikke taget højde for underleverandørers påvirkning af miljøet.

Udeladt

Endvidere er der ikke taget højde for eventuelle toksiske virkninger af stofferne i UV-lakkerne. Det forudsættes endvidere, at der ikke, ligesom det er tilfældet i forbindelse med den eksisterende UV-overfladebehandling, er arbejdsmiljøproblemer forbundet med anvendelsen af UV-lakkerne.

Figur 20 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialerfor overfladebehandling med UV-hærdende lak i stedet for syrehærdende lak.

Figur 21 Se her
Vægtede ressourceforbrug for overfladebehandling med UV i stedet for syrehærdende.

Ressourceforbrug

Ændringerne i miljøeffektpotentialerne er stort set magen til ændringerne ved den foregående simulering med økologisk linolie. Det skal dog bemærkes, at det energirelaterede ressourceforbrug og miljøeffekterne er noget højere for UV-overfaldebehandlingen som følge af et større energiforbrug ved lakpåføring hos Montana. De toksiske effekter af anvendelsen er ikke medtaget, hvilket er en usikkerhedsfaktor. Imidlertid er der tale om relativt små mængder UV-hærdende lak (under 170 g) samt meget lave emissioner af andet end vand på under 1%. På denne baggrund vurderes det at fejlen, der begås ved at udelade eventuelle toksiske effekter, er begrænset.

Det er imidlertid forfatternes vurdering at overfladebehandling med rene olie/olievoks uden opløsningsmidler er mindre miljøbelastende end de afprøvede UV-lakker. Dette skyldes dels at OV-lakkerne er baserede på fossile olier samt at UV-lakkerne er klassificerede som lokalt irriterende (Xi).

4.6.9 Udskiftning af skuffeudtræk (stål) med løbeliste i MDF-plade

Skuffeudtræk

Simuleringen er gennemført ved at udskifte det eksisterende skuffeudtræk med en løbeliste af MDF-plade. Der er i simuleringen ikke regnet med forøget maskinbearbejdning hos Montana samt forbrug og emissioner, hvilket på grund af ændringens beskedne omfang også kan regnes som ubetydelig.

Figur 22 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer hvis skuffeudtræk erstattes med MDF-plade.

Figur 23 Se her
Vægtede ressourceforbrug hvis skuffeudtræk erstattes med MDF-plade.

Stort potentiale

De forzinkede stålplader, der benyttes til skuffeudtræk, udgør en stor del af reolens stålindhold og forzinkede areal. Da stålfremstilling og forzinkning har stor betydning for produktionen af farligt affald og for potentialet for persistent toksicitet og økotoksicitet, er der et stort potentiale for forbedring af reolens miljøprofil ved at erstatte de forzinkede stålplader med MDF-plader.

Forbrugene af zink, mangan og jern, som er relateret til jernfremstillingen og forzinkningen af skuffeudtrækket, falder naturligvis også væsentligt.

Variation i branche

Det bemærkes, at processerne bag fremstilling af det forzinkede skuffeudtræk i UMIP's database er baseret på eksempler fra industrien, og at der er en betydelig variation i miljøbelastning i branchen. Ved anvendelse af den mindst miljøbelastende teknologi, kan det forzinkede stålskuffeudtræk fremstilles med en lavere miljøbelastning end det, der fremgår af resultaterne i denne modellering.

4.6.10 Eliminering af forzinkning og fornikling fra alle ståldele

Forzinkning og fornikling udelades

Simuleringen gennemføres ved, at forzinkningen og fornikling udelades på alle emner af stål. Dette er ikke umiddelbart praktisk gennemførligt, da der ikke umiddelbart findes leverandører på markedet, men diagnosen gennemføres for at undersøge den miljømæssige betydning af overfladebehandlingerne af metal.

Figur 24 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer uden overfladebehandling af metal

Figur 25 Se her
Vægtede ressourceforbrug uden overfladebehandling af metal.

Farligt affald

Overfladebehandlingen af skruer, hængsler og skuffeudtræk er hovedårsagen til produktionen af farligt affald i reolens livsforløb samt ressourceforbrugene af nikkel og zink. I den vægtede miljøprofil for reolen spiller farligt affald, zink- og nikkelforbrug imidlertid en beskeden rolle. Så selvom reduktionspotentialet er stort, vil en eliminering af overfladebehandlinger kun få en begrænset betydning for reolens samlede miljøprofil.

Det bør erindres, at processerne til fremstilling af råvarer til lakfremstilling ikke er medtaget i vurderingen og at en eventuel produktion af farligt affald ved disse fremstillingsprocesser vil mindske den relative betydning af farligt affald fra overfladebehandlingen af ståldele.

4.6.11 Bakkelisterne af polystyren ændres til ahorn

Simuleringen er gennemført ved at udskifte bakkelisterne med ahorn.

Positiv effekt

Som det ses af figurerne er der for miljøeffektpotentialerne en lille positiv effekt i forhold til fotosmog, volumenaffald og slagger og aske. For ressourceforbrugene er der et lidt lavere råolie- og naturgasforbrug. Alle ændringerne skal ses i sammenhæng med at polystyren er fremstillet af fossile råmaterialer, samt at der til fremstillingen af polystyren er et større energiforbrug end for ahorn limtræ.

Der er således en lille fordel ved at udskifte polysteren med ahornlimtræ.

Figur 26 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer, hvis bakkelisten fremstilles af ahorn.

Figur 27 Se her
Vægtede ressourceforbrug for bakkelisten fremstillet af ahorn.

4.6.12 Substitution af aluminiumsgreb med greb af bøg

Forbruget af aluminium

Som det ses af figurerne, sker der kun en ændring i forbruget af aluminium. Alle øvrige effektpotentialer forbliver uændrede eller ændrer sig ubetydeligt. Da aluminium vægtes lavt som ressource, er der kun en beskeden miljømæssig gevinst ved at erstatte aluminiumsgreb med bøgegreb.

Figur 28 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer med greb i bøg.

Figur 29 Se her
Vægtede ressourceforbrug med greb i bøg.

4.6.13 Eliminering af alle transportprocesser

Nulstillelse af al transport

Simuleringen er gennemført ved at nulstille al transport af råvarer til og fra underleverandører samt i forbindelse med distribution og bortskaffelse af reolen. Dette er naturligvis ikke praktisk muligt, men det viser noget om de miljømæssige potentialer ved ændring af transporten.

Figur 30 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer uden transport.

Figur 31 Se her

4.6.14 Eliminering af distributionen af reolen

Montana's distribution

Simuleringen er gennemført ved at nulstille den del af transporten, der hidhører fra Montana's distribution af reolerne til kunderne.

Figur 32 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer uden distribution af reol

Figur 33 Se her
Vægtede ressourceforbrug uden distribution af reol

Transportrelaterede miljøeffekter

Som det ses af figurerne, er der tale om en lille reduktion af de transportrelaterede miljøeffekter fotosmog, næringssaltbelastning, forsuring og drivhuseffekt. Set i forhold til foregående simulering står distributionen for ca. 50% af den samlede miljøbelastning fra transport.

4.6.15 Ændring af transport og distributionen fra lastbil til godstog

Dieseldrevne godstog

Simuleringen gennemføres ved at al transport med lastvogn er udskiftet med godstog. Kørslen med dieseldrevne godstog er baseret på UMIPdatabasens standard data for godstog, (godset udgør 40% af togets vægt, 7% gods tages retur. Det skal bemærkes, at diagnosen ikke er realistisk, da ikke er muligt at lægge al transporten over til godstogstransport alene af den årsag at Montana Møbler i dag ligger ca. 30 km fra jernbanenettet. Leverandører og kunder er også i mange tilfælde placeret langt fra jernbanenettet.

Lille positiv effekt

Som det ses af figurerne, er der for miljøeffekt og ressourceforbrugene tale om en lille positiv effekt i forhold til de energirelaterede effektfaktorer (fotosmog, næringssaltbelastning, forsuring og drivhuseffekt, råolie, primærenergi og naturgas).

Mindre for godstransport

Den positive effekt skyldes, at energiforbruget og de deraf følgende emissioner er mindre for godstransport end for lastbiltransport. Det bemærkes, at der er tale om en ideal betragtning, da der for mange af emnerne vil være tale om transport med lastbil til og fra jernbanenettet m.v.

Transporten har, som det fremgik af de foregående simuleringer ikke så stor indflydelse på reolens samlede miljøeffekter. Nærværende simulering viser imidlertid, at der er miljømæssige fordele ved at ændre transporten eller dele af den til godstog.

Figur 34 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer for lastbil udskiftet med godstog.

Figur 35 Se her
Vægtede ressourceforbrug for lastbil udskiftet med godstog.

4.6.16 Returnering af transportemballage til Montana

75% genbruges direkte

Simuleringen er gennemført ved at emballagen transporteres tilbage til Montana på lastbil fra kunderne. Der er regnet med at 75% af emballagen kan genbruges direkte. Af de resterende 25% genvindes den ene halvdel, og den anden halvdel forbrændes. Der er i forbindelse med transporten ikke taget hensyn til, at emballagen er volumenafhængig og ikke vægtafhængig, som der er regnet med her. Dette betyder, at de transportrelaterede miljøeffekter og ressourceforbrug i simuleringen er undervurderet.

Lille positiv effekt

Som det ses af figurerne, er der for miljøeffektpotentialerne en lille positiv effekt i forhold til fotosmog, volumenaffald og slagger og aske. For ressourceforbrugene er der et lidt lavere råolie- og naturgasforbrug. Ændringerne skyldes, at energiforbruget falder som følge af at der anvendes mindre pap til emballage. Den lidt forøgede transport modsvarer, som den er medregnet her, ikke fordelen ved at papemballagen genbruges. Som beskrevet er transporten undervurderet. Der kan på baggrund af de meget små fald således ikke siges noget entydigt om effekten af en returordning for pap.

Figur 36 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer ved genanvendelse og returordning for emballage.

Figur 37 Se her
Vægtede ressourceforbrug ved genanvendelse og returordning for emballage.

4.6.17 Eliminering af emballage

Nulstille emballagen

Simuleringen er gennemført ved at nulstille den emballage, der anvendes til reolen i forbindelse med distribution af denne. Emballagen består af pap, PS-hjørner og tape.

Figur 38 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer uden emballage fra Montana.

Figur 39 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer uden emballage fra Montana.

Lille fald

Af figurerne fremgår det, at der er tale om et lille fald i de energirelaterede miljøeffekter fotosmog, næringssaltbelastning, forsuring og drivhuseffekt. Desuden er der tale om et lille fald i volumenaffald, slagger og aske. Dette skal ses i sammenhæng med energiproduktionen, da disse affaldstyper genereres i forbindelse med forbrænding af fossilt brændsel såsom kul.

I forhold til de væsentlige miljøeffektpotentialer for reolen må påvirkningen fra emballage betragtes som ubetydelig.

4.6.18 Reduktion af Montana's elforbrug med 25%

Simuleringen er gennemført ved at reducere Montana's elforbrug med 25% i alle afdelinger.

Figur 40 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer ved 25% mindre el-forbrug hos Montana.

Figur 41 Se her
Vægtede ressourceforbrug ved 25% mindre el-forbrug hos Montana.

Relativt stort fald

Ændringen giver naturligvis effekt på de energirelaterede miljøeffektpotentialer (fotosmog, drivhuseffekt, forsuring, nærringsstofbelastning samt volumen affald slagger og aske). På alle disse faktorer ses der et relativt stort fald. Set i forhold til, at ændringen kun omfatter 25% af virksomhedens samlede energiforbrug, må de miljømæssige effekter af ændringen betragtes som forholdsvis store i forhold til reolens samlede miljøpåvirkning.

4.6.19 Levetid 20, 40 og 60 år

Simuleringen er gennemført ved at ændre referencereolens levetiden til hhv., 20 og 60 år.

Figur 42 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer for en reol med en levetid på henholdsvis 20, 40 og 60 år.

Figur 43 Se her
Vægtede ressourceforbrug for en reol med en levetid på henholdsvis 20, 40 og 60 år.

Direkte sammenhænge

Simuleringen viser, at der er en direkte sammenhæng imellem reolens levetid og de vægtede miljøeffektpotentialer og ressourceforbrugs størrelse. Miljøbelastningen er lavere, jo længere levetiden er. Det skal bemærkes, at der ikke ved simuleringen er taget højde for eventuel større vedligeholdelse som f.eks. omlakering.

4.7 Diskussion

Væsentlige miljøeffekter

Miljøbelastningen gennem referencereolens livscyklus knytter sig i hovedtræk til overfladebehandling af træ, overfladebehandling og fremstilling af ståldele, transportprocesser og energiforbrug samt i nogen grad fremstilling af MDF-plader. Miljøbelastningen findes i særlig grad inden for effektkategorierne:

	Human toksicitet
	Fotosmog
	Persistent toksicitet

EGA

På arbejdsmiljøområdet viste registreringerne (der kun omfatter et begrænset antal effekter) på virksomheden, at den væsentligste påvirkning er EGA. UMIP-metodens håndtering af arbejdsmiljø er diskuteret nærmere i slutningen af afsnittet.

Forbedring af miljøprofilen

Udfra de i simuleringsafsnittet gennemførte ændringer af reolen fremgår det, at der er muligheder for at forbedre reolens miljøprofil på en række punkter ved ændringer af såvel materialer som processer i og uden for virksomheden.

Niveau for miljøpåvirkning

Sammenligning af miljøvurderingerne for de fem produkter, mælkekartoner, bilkørsel, TV, køleskab og referencereolen omfatter stort set hele livscyklus og alle væsentlige materialer, forbrug og udledninger. Da de fem produkter opfylder vidt forskellige funktioner i vores hverdag er en direkte sammenligning ikke mulig. Imidlertid fortæller sammenligningen os noget om de fem produkters niveau for miljøpåvirkning. Det ses således at påvirkningerne fra et års forbrug af mælkekartoner er forsvindende lille i forhold til påvirkningerne fra bilkørsel, et TV og et køleskab pr. år. For referencereolen er der ligeledes tale om et større bidrag end det for mælkekartonerne indenfor humantoksicitet, økotoksicitet, persistent toksicitet og fotosmog. Referencereolens miljøpåvirkninger er mindre end bidraget fra bilkørsel, TV'et og køleskabet. Dette skyldes blandt andet at bilkørsel, TV'et og køleskabet til forskel fra reolen bruger energi i brugsfasen.

Levetid

Designmæssige kvalitet

Helt overordnet har levetiden for produktet en væsentlig betydning for reolens miljøbelastning. Det er derfor vigtigt, at der ved ændringer af produktet foretages en nøje vurdering af, hvilken betydning det har for levetiden. Det er ligeledes vigtigt at bemærke, at levetid for et produkt ikke kun er bestemt af den teknisk/fysiske levetid, men i meget høj grad af den designmæssige kvalitet.

Overfladebehandling

Væsentligste del

Overfladebehandling af MDF-pladerne udgør sammen med overfladebehandling og fremstilling af ståldele den væsentligste del af reolens miljøbelastning.

MDF-pladerne

I forhold til overfladebehandlingen af MDF-pladerne bør det overvejes:

	om den eksisterende overfladehandling kan opnås på en mindre miljøbelastende måde (feks. ved at rense afkastluften fra lakering).
	om der er mulighed for at erstatte de mest miljøbelastende overfladebehandlinger med mindre miljøbelastende typer (feks. UV eller vandfortyndbar overfladebehandling),
	om kravene til overfladens beskaffenhed kan ændres, således at alternative overfladebehandlingstyper kan anvendes (feks. olie eller voks til overfladebehandling),
	om den manuelle slibning af emner kan undlades eller mekaniseres, således at omfanget af EGA kan reduceres.

Ståldele

I forhold til fremstilling og overfladebehandling af ståldele bør det overvejes:

	om det er muligt at finde andre løsninger eller materialer, der er mere miljøvenlige til at løse ståldelenes funktioner (feks. udskiftning af skuffeudtræk med løbeliste i træ, eller trædyvler i stedet for skruer),
	om der er mulighed for at undvære overfladebehandling.

Energiforbrug

Energiforbrug hos Montana, og i et vist omfang transportprocesser til og fra Montana, står ligeledes for en del af miljøbelastningen gennem Montana reolens livscyklus.

I forhold til energiforbruget på Montana bør det overvejes:

	om det i forbindelse med udskiftning af maskiner er muligt af vælge maskiner med lavere energiforbrug,
	om det er muligt at bruge andre teknikker/metoder, der ikke er så energikrævende (feks. andre metoder til tørring af de lakerede emner),
	om der ved systematisk gennemgang af energiforbrugene kan findes besparelser.

Transport

I forhold til transportprocesserne, der skyldes mange forskellige små og store bidrag, bør det overvejes:

	om der er mulighed for at vælge geografisk tættere beliggende underleverandører,
	om det er muligt at gå over til mere energieffektive og mindre forurenende transportformer,
	om fabrikations- og distributionsnet er optimalt geografisk placeret.

Plademateriale

MDF-plader udgør en stor vægtmæssig del af reolen, og ureaformaldehydlim indgår som en væsentlig del af produktet. Det bør derfor overvejes, om pladematerialet kan fremstilles uden ureaformaldehyd eller med en mindre mængde, på trods af at miljøbelastningen, der er forbundet med fremstillingen af ureaformaldehydlim, er begrænset i forhold til reolens samlede miljøbelastning.

Træ

Udskiftning af skuffeudtræk til løbeliste i MDF plade viser en positive effekt. Simuleringen, hvor bakkelisterne i PE plast udskiftes med ahorn limtræ, viser ligeledes, at der er en fordel herved. Generelt er der en tendens til at træ og træbaserede materialer, hvis vi ser bort fra overfladebehandlingen, er mindre miljøbelastende end materialer fremstillet med stort indhold eller forbrug af fossilt brændstof. Det skal dog bemærkes at lang transporten, stort limindhold m.v. kan mindske de fordele. der er ved at skifte andre materialer ud med træ. Det bør derfor overvejes de steder hvor det teknisk set er muligt at ændre til træ eller træbaserede materiale.

Emballering

Vurderingen har vist, at den nuværende emballering af reolen har minimal betydning i forhold til de øvrige miljøbelastninger. Hvis miljøbelastningen imidlertid ønskes nedsat, kunne minimering af emballagen og/eller returordninger for emballagen ved salg af større partier overvejes.

Ikke medtagne materialer

Det skal bemærkes, at der fortsat er en lille del af reolen, som ikke er blevet belyst fra en miljømæssig synsvinkel. Det drejer sig om de få resterende lim- og lakprodukter. I forbindelse med virksomhedens endelige valg vil det for helhedens skyld være hensigtsmæssigt, at miljøforholdene for disse inddrages.

Datakvalitet og usikkerhed

Datakvaliteten som er illustreret i afsnit 4.3 er ikke for alle de anvendte data lige høj. Der må derfor beregnes en form for usikkerhed i forbindelse med beregningen af reolens miljøprofil. Denne usikkerhed vurderes imidlertid til at have størst betydning for små belastninger og mindre betydning for de relativt store bidrag til effektpotentialerne fra referencereolen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at de væsentligste dele miljømæssigt set som MDF-plade og lakker er medtaget på et datakvalitetsmæssigt højt niveau, da der bl.a. er anvendt processpecifikke data.

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøpåvirkningerne er i forbindelse med vurderingen medtaget som anvist i UMIP-metoden (Wenzel et al. 1996). Det skal bemærkes, at der i vurderingen kun er medtaget arbejdsmiljøeffekter fra Montana's egen produktion og kun for udvalgte arbejdsmiljøeffekter. Således er f.eks. ulykker, belastning af luftvejene og bevægeapparatskade (udover EGA) ikke medtaget i vurderingen (den første fordi den er fravalgt og de tre sidste fordi UMIP-metoden ikke har dem med) Arbejdsmiljø registreringerne er foretaget ved gennemgang og umiddelbar vurdering af påvirkningerne på de enkelte arbejdspladser. Billede af referenceproduktets arbejdsmiljøpåvirkninger er derfor langt fra fuldendt for referencereolen og kan ikke sammenlignes med niveauet for ydre miljøeffekterne.

Arbejdsmiljøeffekterne er opgjort som sekunder med påvirkning af de enkelte effekter og som AAS DKw. der udtrykker de efter UMIP-metoden vægtede effekter. Som beskrevet i afsnit 4 er vægtningen af de enkelte arbejdsmiljøeffekter foretaget udfra antallet af anmeldte arbejdsskader og antallet af belastningstimer. Ved denne metode tages der (som også diskuteret af Hauschild et al. (1996), kapitel 10) ikke højde for de forskellige effekttypers indbyrdes vægtning i forhold til hinanden samt graden af konsekvenser som effekterne måtte få for arbejdstageren. Dette bør i det konkrete tilfælde at f.eks. at EGA bliver vægtet højere end f.eks. påvirkningen med kræftfremkaldende og reproduktionsskadende stoffer.

Ikke fyldestgørende billede

Det er på denne baggrund projektlederens og projektets styregruppemedlem fra Direktoratet for Arbejdstilsynets (AT) vurdering at UMIP-metodens vægtning ikke giver et fyldestgørende billede af væsentligheden/alvorligheden af de forskellige arbejdsmiljøeffekter. Det er projektlederens og AT's opfattelse, at der bør findes en anden måde at vægte arbejdsmiljøeffekterne, således at vægtningen sker på grundlag af effekternes væsentlighed/alvorlighed for arbejdstageren. Derudover er det projektlederens og AT's opfattelse, at der bør arbejdes på at UMIP metoden medtager alle væsentlige arbejdsmiljøeffekter bl.a. bevægeapperatskader og skader på åndedrætsorganerne således at der fås et mere komplet billede af produkternes arbejdsmiljøprofil.

Usikkerhed

Da der generelt er usikkerhed på data vedrørende miljøbelastning fra processer og materialer, og da denne vurdering i nogen grad baseres på generelle data, og få procent af reolen tillige slet ikke er medtaget i vurderingen, knytter der sig naturligvis en vis usikkerhed til resultaterne. Denne usikkerhed er ikke kvantificeret i nærværende rapport. Det er imidlertid forfatternes vurdering, at fordi de vigtigste materialer og processer er medtaget i vurderingen på et detaljeret niveau med specifikke data fra den aktuelle produktion, giver resultaterne af vurderingen samlet set et overordentlig troværdigt billede af reolens miljøpåvirkning, der et fuldt tilstrækkeligt til at understøtte valg mellem materialer og processer, hvor forskellen i miljøbelastning er stor. Til gengæld må det erkendes, at på det nuværende niveau er vurderingen ikke umiddelbart egnet til at understøtte beslutninger, hvor forskellen i miljøpåvirkning mellem forskellige materialer og processer er mindre, eller hvor datagrundlaget er mangelfuldt.

5. Virksomhedens fremtidige miljøindsats

5.1 Overvejelser og valg i tilknytning til produktion og markedsføring af miljøvenlig reolvariant
5.1.1 Materialer
5.1.2 Processer
5.1.3 Elforbrug
5.1.4 Transport
5.1.5 Emballage
5.1.6 Arbejdsmiljø
5.1.7 Stykliste for miljøvenlig reolvariant
5.1.8 Miljøbelastning fra reolvariant
5.2 Miljømæssige forbedringer af de eksisterende produkter
5.2.1 Materialevalg
5.2.2 Processer
5.2.3 Transport
5.2.4 Emballage
5.2.5 Arbejdsmiljø
5.2.6 Miljøstyring og grønne regnskaber
5.2.7 Miljøvurdering af fremtidige ændringer

På baggrund af resultaterne af miljøvurderingen af referencereolen, har Montana besluttet, at deres indsats skal rettes imod:

	at producere og markedsføre en miljøvenlig reolvariant, som opfylder kriterierne for det nordiske miljømærke Svanen (afsnit 5.1)
	at foretage miljømæssige forbedringer af de eksisterende produkter (afsnit 5.2)

5.1 Overvejelser og valg i tilknytning til produktion og markedsføring af miljøvenlig reolvariant

Koncentrere indsatsen

Med baggrund i resultaterne af simuleringerne og de krav som der stilles til møbler, der skal mærkes med det nordiske miljømærke har Montana valgt at koncentrere indsatsen indenfor nedenstående områder.

	Materialer
	Processer
	El forbrug
	Arbejdsmiljø

Valg af løsninger og materialer i forbindelse med produktion og markedsføring af miljøvenlig reolvariant er foretaget med udgangspunkt i miljøforhold, kvalitet, design, tekniske muligheder og økonomi.

Valgene af materialer og processer hænger i mange tilfælde sammen. Således kan et valg af et specielt plademateriale udelukke nogle former for overfladebehandling og muliggøre andre. Det er således ikke nødvendigvis samtidighed for valg af de miljømæssigt set bedste materialer og processer.

5.1.1 Materialer

5.1.1.1 Plademateriale

Krav til leverandører

Montana har i forbindelse med valg af pladematerialer foretaget henvendelse til 2 eksisterende og 3 mulige leverandører af pladematerialer. Henvendelsen bestod af et brev, der beskrev det udviklingsprojekt, som Montana var i færd med, samt en beskrivelse af de krav og ønsker, som Montana stiller til pladematerialet. Kravene omfattede blandt andet, at pladematerialerne skulle leve op til Svanemærke-kriterierne for »Miljømerkning av tremøbler og innredninger« (Nordisk Miljømerkning 1996), samt at der i forbindelse med produktionen af pladen ikke måtte anvendes materialer, der står på Miljøstyrelsens oplæg til liste over uønskede stoffer (Miljøstyrelsen 1996). Henvendelserne blev fulgt op af personlige samtaler på Montana eller hos den pågældende leverandør.

Møderne resulterede i, at indsatsen blev koncentreret omkring følgende pladematerialer:

	Mahogni, sipo (Vest Afrika)
	Limtræ af el (Sverige)
	Limtræ af lærk (Øst Sibirien)
	Limtræ af ahorn (Danmark og Tyskland)
	Limtræ af birk/krydsfinér (Sverige/Finland)
	MDF-plade (Danmark)

At de fleste valg faldt på plader af massivt træ skyldes, udover de miljømæssige forhold og designmæssige ønsker, i høj grad, at træoverfladerne giver nogle overfladebehandlingsmæssige muligheder i forhold til behandling med olier og vokser, der miljømæssigt set er interessante.

Mahogni

Mahognien blev ret hurtigt fravalgt, da det viste sig, at det ikke kunne opnås sikkerhed for at træet kom fra plantager eller anden bæredygtigt skovbrug.

El

El blev fravalgt på grund af, at det ikke var muligt at opnå en tilfredsstillende kvalitet, der samtidig lå inden for det økonomisk realistiske,

Limtræ af ahorn

På baggrund af deres forholdsvis gode miljøprofil (se afsnit 4), kvaliteter og rimelige pris blev det besluttet at udarbejde prototyper af lærk og limtræ af ahorn. Leverandøren af limtræet indvilgede i at gennemføre en række forsøg med andre ureaformaldehydlime, da den eksisterende lim havde et for højt indhold af formaldehyd (over 0,5%) i forhold til Svanemærkekriterierne for møbler. I samarbejde med limleverandøren lykkedes det leverandøren at finde frem til en lim, der tilfredsstiller såvel de kvalitetsmæssige som de miljømæssige krav til limen.

Trods den lidt dårligere miljøprofil for birkkrydsfinér blev det besluttet, også at fremstilles en prøve i dette plademateriale. Dette på grund af prisniveauet og gode konstruktive egenskaber.

Ahorn valgt

På baggrund af fremstillingen af prøver blev det i første omgang besluttet at vælge ahorn, hvilket skyldes dens i forhold til de andre lidt bedre miljøprofil, samt at den havde fine tekniske og designmæssige egenskaber.

På grund af træudvidelse kan det ikke lade sig gøre at anvende limtræ til reolernes bagklædning. Da det er virksomhedens ønske, at bagklædning skal fremstå i samme materiale som den øvrige del af reolen, har det været nødvendigt at finde et plademateriale, som kunne finéres. Montana har i den forbindelse valgt at anvende MDF-plade fra den eksisterende leverandør under forudsætning af, at leverandøren kan dokumentere, at Svanemærkekravene for pladematerialer (Nordisk Miljømerkning 1995) overholdes.

5.1.1.2 Overfladebehandling af træ

I forhold til overfladebehandling af træet blev det indledningsvis overvejet, om denne helt kunne undværes, hvilket naturligvis umiddelbart er den miljømæssigt set bedste løsning. De fleste træsorter, herunder de valgte, er dog i ubehandlet stand så modtageligt for snavs, fedt m.v., at denne løsning blev forkastet, da det blev vurderet at produktets levetid ville blive betydeligt nedsat.

Henvendelse til leverandører

For at få alternative bud på overfladebehandling blev der rettet henvendelse til 4 leverandører. Henvendelsen var identisk med henvendelse til pladeleverandører og blev fulgt op af besøg eller af telefonisk kontakt. Udover disse henvendelser blev den tilgængelige litteratur om miljøvenlig overfladebehandling studeret.

Indsatsen omkring overfladebehandling af træoverfladerne har koncentreret sig om følgende typer:

	Olievoks
	voks
	planteolier
	vandfortyndbare lakker
	UV-lakker

Der er fremstillet prøver på limtræsemner for en lang række udvalgte overfladebehandlinger. De forskellige behandlinger er vist i tabel 10. Det skal bemærkes, at der ikke er gennemført miljøvurderinger af alle overfladebehandlingerne, på grund af projektets begrænsede økonomi.

Tabel 10
Oversigt over afprøvede overfladebehandlinger
Se her

Økologisk planteolie

Olievoks

Miljøprofilen er, som det fremgår at afsnit 4, god for den økologiske planteolie (1), både hvad angår det ydre miljø og arbejdsmiljøet. Miljøprofilen for olievoks (2), vil formentligt være nogenlunde magen til profilen for den økologiske planteolie, da indholdet af planteolier i olievoks er oppe på omkring 80%. Generelt set viste afprøvningen af disse overfladeolier en meget flot og rimelig resistent overflade. Montana Møbler fandt det imidlertid urealistisk at anvende olierne og olievokser, da de afprøvede typer alle kræver en grundig vedligeholdelse hvert eller hvert andet år i form af påføring af olie efterfulgt af hærdning. Det betragtes af Montana som urealistisk at kunderne vil gøre dette, hvilket vil føre til en nedsættelse af reolens levetid.

Olier som feks. mesterolien (3). der ikke kræver den samme regelmæssige vedligeholdelse, har generelt set det problem, at de har et stort indehold af VOC'ere, der har miljømæssigt uheldige effekter.

Vandfortyndbar voks

Den vandfortyndbare voks (4) er ikke blevet miljøvurderet, det er imidlertid forfatternes vurdering, at overfladebehandling med denne voks for de fleste miljøeffektfaktorer vil placere sig som mere miljøbelastende end den økologiske planteolie. Dette skal ses i sammenhæng med, at blandt andet indholdet af VOC i voksen er på 5%, samt at voksen er baseret på fossilt olie.

På arbejdsmiljøområdet vurderes det, at voksen er placeret som den økologiske olie.

Emner behandlet med vandfortyndbar voks viste sig at give en meget »fed« overflade, som let modtager støv og mærker. Overfladens behov for vedligeholdelse og levetid blev ikke testet, men det er forfatternes vurdering, at overfladen vil kræve jævnlig vedligeholdelse. Montana Møbler fravalgte på denne baggrund den vandfortyndbare voks.

Vandfortyndbare lakker

Vandfortyndbar lak og olie

Forsøgene med vandfortyndbare lakker (5) viste en tilfredsstillende kvalitet samt gode tekniske egenskaber, men blev fravalgt til anvendelse på fladerne. Dette skyldes, at de vandfortyndbare lakker har et relativt højt indhold af VOC (ca. 8%). VOC'erne har, som det er beskrevet i afsnit 4, stor negativ miljømæssig effekt på reolens samlede miljøprofil. Det skal bemærkes, at der ikke er gennemført en miljømæssig vurdering af betydningen af at anvende vandfortyndbare lakker. Varianten vandfortyndbar lak og olie (6) blev ligeledes fravalgt på baggrund af de ovennævnte miljømæssige årsager. Dertil kommer, at det er virksomhedens og leverandørens vurdering, at der er stor risiko for mange kassationer/gennemslibninger.

Emnerne overfladebehandlet med UV-lak på fladerne og vandfortyndbar lak på kanterne (7) gav en tilfredsstillende kvalitet og gode tekniske egenskaber. Den miljømæssige vurdering af UV-lakkerne, fra i afsnit 4, viste en god miljømæssig profil for såvel potentialet for miljøeffekter som potentialet for arbejdsmiljøeffekter. Der er ikke foretaget vurdering af den miljømæssige betydning af anvendelsen af vandfortyndbar lak på kanterne, men det vurderes, at denne har mindre betydning ud fra den betragtning, at der kun anvendes 50 g pr. reol. Virksomheden har på baggrund af den positive miljømæssige profil og de gode tekniske og kvalitetsmæssige egenskaber valgt denne overfladebehandling på emnerne.

Arbejdsmiljøproblemer ved UV

I forhold til Svanemærket kan denne løsning ikke, med de eksisterende krav, leve op til kriterierne for møbler, blandt andet fordi indholdet af organiske opløsningsmidler i den vandfortyndbare lak er over 5%. Forfatteren har imidlertid fra den norske miljømærkningsorganisation (Stiftelsen Miljømerkning 1997) fået oplyst, at kriterierne på dette punkt søges ændret, således at kravene omkring organiske opløsningsmidler fremover fastsættes med en maksimal grænseværdi for organiske opløsningsmidler pr. areal på 35 g/m². Samtidig søges arbejdsmiljøkravene i forhold til UV-lakker og deres indholdsstoffer ændret. Hvis disse ændringer som ventet gennemføres, vil den valgte overfladebehandling leve op til kriterierne for Svanemærket. I forbindelse med valget af UV-lak, som den altovervejende overfladebehandling, skal det bemærkes, at der ved forkert håndtering og anvendelse af UV-lakker er arbejdsmiljømæssige problemer. eftersom UV-lakkerne indeholder stoffer, der er akut allergene ved kontakt i uhærdet form. Det skal i den forbindelse bemærkes at Montana igennem de sidste 8 år har anvendt UV-lak til grunding af fladeemner og har oparbejdet rutiner, således at arbejdsmiljømæssige problemer er undgået.

5.1.1.3 Overfladebehandlingerne 8 (UV+olie/vand+olie) og 9

(UV + UV/syrehærdende + syrehærdende) havde begge gode tekniske og kvalitetsmæssige egenskaber, dog med den sidstnævnte som den bedste. Begge overfladebehandlinger blev imidlertid. fravalgt Nr. 8 på grund af de tekniske problemer, der kan være med kassation i forbindelse med mellemslibningen, og nr. 9 på baggrund af de miljømæssige problemer i forbindelse med det høje indhold af VOC i de syrehærdende lakker.

5.1.1.4 Stålmaterialer

Substituere

Montana Møbler A/S og RAMBØLL har for de anvendte stålmaterialers vedkommende koncentreret sig om at substituere disse med andre og mindre miljøbelastende materialer. Derudover er der rettet henvendelse til en række leverandører for at undersøge mulighederne for alternative overfladebehandlinger på en række emner.

Løbeliste af træ

Indsatsen i forbindelse med ståldelene er koncentreret om at finde en alternativ løsning til skuffeudtrækket, der, som det fremgår af afsnit 4, har stor miljømæssig betydning for reolens samlede miljøprofil. Virksomheden har som alternativ til skuffeudtrækket udarbejdet 3 forskellige prototyper på løsninger, der alle bygger på, at skuffen skal »løbe« i en liste af træ. Den ene af de tre løsninger viste sig at være kvalitets- og designmæssig tilfredsstillende for virksomheden og blev således valgt. Denne løsning består af en løbeliste af træ hvori skuffen løber. Løbelisten fastgøres i reolen med forzinkede skruer. Ved valg af denne løsning er 93% af reolens ståldele substitueret.

Alternative overfladebehandlinger

I forhold til skruer, hængsler og andre mindre metaldele er indsatsen koncentreret om at finde løsninger med alternative overfladebehandlinger. For skruer og hængsler foregår fremstillingen for det meste på store specialiserede virksomheder. Der er rettet henvendelse til en række af disse virksomheder med forespørgsler om alternative overfladebehandlinger, samt mulighederne for at undgå overfladebehandling. Henvendelserne er blevet mødt med henvisning til, at det ikke kan lade sig gøre at få tilfredsstillet specialkrav for så små partier, som der vil være tale om. Virksomheden har på den baggrund besluttet i første omgang ikke at arbejde videre med dette spørgsmål, udfra den betragtning at skruer og hængsler står for kun 7% af reolens samlede stålmængde. De står derfor for en relativ lille del af reolens samlede miljøbelastning.

Mulighederne for miljøforbedringer i forbindelse med ståldelene er ikke udtømte, og vil, som det er beskrevet i næste afsnit, blive inddraget i virksomhedens generelle miljøarbejde.

5.1.1.5 Plastemner

Udskiftning

Som det fremgår af afsnit 4. har de få plastdele, som indgår i reolen, meget lille betydning for reolens samlede miljøprofil. Virksomheden har imidlertid i varianten valgt at udskifte alle plastdele med træ.

5.1.1.6 Silikone

Silikone anvendes i dag til at fastholde bagklædningen. Der er, som det fremgår af afsnit 4, ikke foretaget miljøvurdering af silikonen. På grund af fraspaltning af 2-butanonoxim har silikonen imidlertid en række uønskede arbejdsmiljømæssige virkninger i form af irritation af øjne, samt risiko for overfølsomhed ved kontakt med hud. Desuden er 2-butanonoxim med på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer fra debatoplægget »status og perspektiver for kemikalieområdet« (Miljøstyrelsen 1996).

Alternativ løsning

Virksomheden har blandt andet på denne baggrund, i samarbejde med limleverandøren, fundet frem til en løsning med anvendelse af en Resinmodifiseret co-polymer dispersionslim, som umiddelbart vurderes som mindre arbejdsmiljøbelastende, da den blandt andet ikke indeholder mærkningspligtige stoffer.

5.1.1.7 Lim

Lavt formaldehydindhold

Lim er, udover den ureaformaldehydlim der er anvendt til fremstillingen af MDF-pladerne, ikke medtaget i vurderingen. Men der er i forbindelse med valg af nye lime samt ved vurderingen af de eksisterende lagt vægt på, at disse lever op til Svanemærke-kravene, samt at de ikke indeholder stoffer, som er nævnt på Miljøstyrelsens oplæg til liste over uønskede stoffer (Miljøstyrelsen 1996). l den forbindelse kan det blandt andet nævnes, at såvel det valgte limtræ som finéringen udføres med lime med et lavt indhold af formaldehyd.

5.1.1.8 Skuffesiderne

Ændring til limtræ af ahorn

Skuffesiderne er valgt fremstillet af limtræ af ahorn samlet med bøgedyvler. Skuffesiderne i referencereolen er fremstillet af spånplade, finér, plast, UV-lak og lim. Der er ikke foretaget nogen kvantitativ vurdering af betydningen af skuffesiderne, men det er forfatternes vurdering, at limtræ af ahorn er en mindre miljøbelastende løsning alene udfra den betragtning, at der indgår langt færre materialer til at fremstille den valgte skuffeside.

5.1.2 Processer

Integrationen

Fremstillingsprocesser er i høj grad integreret i valget af materialer og kan som anført ikke diskuteres uafhængigt af materialerne. I forbindelse med nærværende projekt er der ved valg af materialer taget højde for processernes indvirkning på såvel arbejdsmiljøet som det ydre miljø og ressourceforbruget. Valget af UV-lak som overvejende overfladebehandling er, som det fremgår af foregående afsnit, et godt eksempel på dette. Der er her tale om et valg, der er baseret på såvel de miljømæssige fordele ved materialet samt de processer, som den indgår i.

5.1.3 Elforbrug

UV medfører fald

Som det fremgik af afsnit 4, har Montana's interne elforbrug en ikke ubetydelig indflydelse på referencereolens miljøeffektpotentialer. I forbindelse med flere af de valg, der er taget i forbindelse med udviklingen af den »nye reol«, har elforbruget også spillet en rolle. Således betyder valget af UV som overvejende overfladebehandling, at elforbruget i lakafdelingen vil falde med 26%.

I forlængelse af miljøgennemgangen på Montana Møbler A/S i 1992 blev der foretaget en række traditionelle el-spareforanstaltninger, så som etablering af automatspjæld, jævnligt eftersyn af trykluft rørføring, samt udskiftning af omformer. På denne baggrund, samt virksomhedens generelle opmærksomhed på el-forbruget i forbindelse med deres miljøarbejde, er der ikke identificeret muligheder for besparelser på el-området.

5.1.4 Transport

Montana's placering

Transporten har, som det fremgår af afsnit 4, en relativ lille betydning for reolens samlede miljøbelastning. Det er dog muligt at mindske den miljømæssige belastning fra transporten til og fra Montana ved at anvende godstogstransport. På grund af Montana's placering ca. 30 km fra jernbanenettet er det dog kun i forbindelse med længere transporter, at dette er relevant. Montana har på baggrund af transportens relative lille betydning for reolens samlede miljøprofil, valgt ikke at gå nærmere ind i overvejelserne omkring transporten.

Transportaspektet har imidlertid været med i overvejelserne omkring valg af ahorn limtræ som plademateriale. Valget af ahorn limtræ er således med til at mindske miljøbelastningen fra transporten. Udskiftningen af skuffeudtræk med lister af ahorn er ligeledes med til at mindske belastningen fra transporten.

Virksomhedens fremtidige indsats inden for transportområdet er nærmere beskrevet i næste afsnit.

5.1.5 Emballage

Ingen ændringer

Emballagen har, som det fremgår af afsnit 4, minimal betydning for reolens samlede miljøprofil. Dette skyldes at emballagen udgør forholdsvis lidt i forhold til de øvrige materialer og processer, der indgår i produktet samt at emballagen miljømæssigt set er fornuftig.

Montana Møbler A/S og RAMBØLL har kontaktet den eksisterende samt to alternative leverandører af emballage for at undersøge mulighederne for en miljømæssig optimering af emballagen. Den eksisterende leverandør har i den forbindelse foreslået at minimere emballagen således, at der bruges ca. 30% mindre pap. Montana har overvejet dette tiltag, men finder, at risikoen for transportskader derved bliver for stor, hvilket blot vil give bagslag i form af kassationer.

5.1.6 Arbejdsmiljø

Materiale og proces afhængighed

De arbejdsmiljømæssige påvirkninger er i høj grad afhængig af valget af materialer og processer. Der er således, som det også fremgår af de ovenstående afsnit, allerede i forbindelse med valget af materialer og processer til det nye produkt søgt at minimere den arbejdsmiljømæssige belastning. Dertil kommer en række generelle tiltag med automatiseringer m.v. der er beskrevet i afsnit 5.2.

5.1.7 Stykliste for miljøvenlig reolvariant

I tabellen ses styklisten for den miljømæssigt forbedre reolvariant. Det skal bemærkes, at der kan ske justeringer af styklisten i forbindelse med den endelige produktion og markedsføringen af reolvarianten, der er planlagt til at ske inden for det næste år. Årsagen til, at der kan ske ændringer er at ikke alle løsningerne er sikre på at kunne leve op til kravene til det nordiske miljømærke. Der tænkes her blandt andet på kravene omkring indeholdet af VOC'er, der er under justering. Dertil kan der af kvalitets eller designmæssige årsager komme mindre ændringer af styklisten,5 når den konkrete produktion tilrettelægges.

Tabel 11
Stykliste for den miljømæssigt forbedre reolvariant, ændring i styklisten i forhold til referencereolen er skrevet med kursiv.
Se her

5.1.8 Miljøbelastning fra reolvariant

Væsentligt mindre

Miljøbelastningen fra reolvarianten er væsentlig mindre end for referencereolen, dette gælder især for miljøeffekterne humantoksicitet, persistent toksicitet, økotoksicitet og fotosmog. De væsentligste årsager til reduktionen af disse effekter skyldes at overfladebehandlingen er ændret samt at mængden af stål er reduceret kraftigt i reolvarianten. De energirelaterede miljøeffekter reduceres endvidere, hvilket blandt andet skyldes et mindre internt energi forbrug hos Montana.

5.2 Miljømæssige forbedringer af de eksisterende produkter

Kvalitet og slidstyrke

De i foregående afsnit valgte løsninger til en miljøvenligere reolvariant er ikke direkte mulige at overføre til de for virksomhedens eksisterende produkter. Dette skyldes at de eksisterende produkter for de fleste varianters vedkommende er kendetegnede ved blandt andet at have farve lakerede overflader af høj kvalitet og slidstyrke, hvilket ikke er muligt at opnå ved de mindre miljøbelastende overfladebehandlingsmetoder.

Virksomheden har imidlertid besluttet at foretage en række miljømæssige forbedringer af de eksisterende produkter indenfor såvel overfladebehandling som materialevalg, procesvalg og arbejdsmiljøet. Desuden vil virksomheden påvirke leverandørerne til at udvikle mere miljøvenlige alternativer på en række områder.

Nogle af de omtalte aktiviteter er allerede gennemført eller er umiddelbart forestående. Andre er mål for fremtiden og gennemføres i takt med udviklingen af nyt produktionsudstyr samt nye materialer og hjælpestoffer.

5.2.1 Materialevalg

5.2.1.1 Plademateriale

MDF uden formaldehydlim

Som det fremgik af afsnit 4 har ureaformaldehyd limen i MDF-pladen relativ lille betydning for den samlede miljøbelastning for referencereolen. Montana ønsker imidlertid at miljøbelastningen fra pladematerialet skal være så lille som muligt, hvorfor de på denne baggrund har gjort producenter opmærksom på deres ønsker. Producenten har oplyst at der i regi af KVL, Novo Nordisk og Junckers Industrier allerede foregår en intens forskning på området. Der arbejdes på en metode, hvor træets lignin indhold, bringes til at hærde ved hjælp af et enzym. Ydermere har producenten oplyst at det er deres umiddelbare vurdering at MDF-pladen lever op til kriterierne for det nordiske miljømærke.

5.2.1.2 Overfladebehandling

Følger udviklingen

Det er virksomhedens beslutning at overgå til alternative overfladebehandlingsmetoder med lavere miljøbelastning når der findes løsninger, der er teknisk- og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende. Virksomheden følger således nøje udviklingen indenfor de vandfortyndbare lakker og UV-hærdende lakker.

Skift til UV

Inden for den nærmeste fremtid har virksomheden planlagt at størstedelen af alt overfladebehandling af bagklædninger, samt skuffe- og bakkebunde skal foregå med anvendelse af UV-hærdende lak. Denne omlægning omfatter 10% til 15 % af virksomhedens overfladebehandling og medfører som det fremgik af simuleringen i afsnit 4.6.8 at miljøbelastningen reduceres. Virksomheden overvejer endvidere at ændre grundingen af kanterne samt overfladebehandlingen af finérede emner til UV.

Ved overgangen til UV-lak for dele af overfladebehandlingen er virksomheden opmærksom på at medarbejderne instrueres om korrekt håndtering og anvendelse af uhærdede UV-lak samt på at arbejdspladserne indrettes således at de arbejdsmiljømæssige problemer, der kan være i forbindelse med anvendelse af UV undgås.

5.2.1.3 Stålemner

Små justeringer

Montana har udover små justeringer ingen planer om at ændre på stålemnerne. Montana vil i det omfang det er muligt kun anvende stålemner der kan leve op til det nordiske svanemærkes krav til ståldele i møbler. Dette vil blandt andet sige at der i forbindelse med overfladebehandlingen ikke må anvendes halogenerede opløsningsmidler samt at større metaldele ikke må være belagt med cadmium, krom, nikkel og deres forbindelser.

5.2.1.4 Plast emner

Skift til alternativer

De få plast emner som anvendes i reolerne planlægges erstattet med andre og mere miljøvenlige alternativer. Forud for ændringen foretages der vurdering af de miljømæssige konsekvenser.

5.2.1.5 Silikone

Ændring af lim

Silikonen er af arbejdsmiljømæssige årsager (se nærmere forklaring i afsnit 5.1.1.5) udskiftet med en co-polymer dispersionslim, som umiddelbart vurderes som mindre arbejdsmiljøbelastende. Det vurderes at den valgte lim lever op til kriterierne i det nordiske miljømærke for lime til møbler.

5.2.1.6 Lim

lngen ændringer

Der er ikke planlagt ændringer af limene, hvilket der heller ikke er umiddelbar miljømæssige belæg for. Det vurderes at den anvendte lim lever op til kriterierne i det nordiske miljømærke for lime. Det er målet at alle nuværende og fremtidige lime skal leve op til svanemærkets krav til lime i møbler.

5.2.1.7 Skuffelister

Massivt træ

Virksomheden har besluttet at skuffelisterne fremover skal fremstilles i massivt træ. Miljøbelastningen mindskes herved da den eksisterende løsning medfører større emissioner og forbrugene i tilknytning til finéring, limning og overfladebehandling.

5.2.2 Processer

Som det er beskrevet i afsnit 5.1, er det ikke muligt at tale om processer uafhængigt af materialer og hjælpestoffer og omvendt. I forbindelse med de planer for materialer og hjælpestoffer, som Montana har opstillet er der således også inddraget hvilke miljømæssige konsekvenser de forskellige processer har. Den delvise overgang til UV top lak vil således på processiden give en positiv effekt ved at naturgasforbruget og elforbruget reduceres, da udsugningen og tørringsprocessen mindskes. Et andet eksempel er overgangen fra silikone en co-polymer dispersionslim til bagklædninger der mindsker den arbejdsmiljømæssige risiko.

5.2.3 Transport

Ingen ændringer

På transportområdet har virksomheden ikke planer om ændringer. Dette skal ses i sammenhæng med at mulighederne for f.eks. at anvende godstogstransport for råvarer og for distribution er meget dårlige pga. virksomhedens placering ca. 30 km fra jernbane nettet.

5.2.4 Emballage

Pantordning overvejes

Virksomheden har i dag en frivillig returordning på emballage. Det overvejes at etablere en pantordning for returemballage, dette afhænger dog af resultaterne af en analyse af de miljømæssige og økonomiske konsekvenser.

Virksomheden har ingen yderligere planer om ændringer af emballagen.

5.2.5 Arbejdsmiljø

Reduktion

De registrerede arbejdsmiljøeffekter for referencereolen er blevet eller bliver reduceret i den nærmeste fremtid, således:

	at bevægeapparatskader som følge af Ensidigt Gentaget Arbejde reduceres ved automatiseringer af processer i maskinværkstedet og slibe-lakafdelingen.
	at påvirkningen med træstøv, der giver mulighed for kræft og allergi reduceres væsentligt ved at pudsningen af bakker automatiseres.
	at påvirkning der kan medfører, høreskader bortfalder da der er instrukser om anvendelse af høreværn i de belastede arbejdssituationer.
	at påvirkningen af stoffer, der er potentielt allergene, reproduktions- og nerveskader bortfalder ved forbedring af udsugning i tilknytning til lakanlæg.

Arbejdet med at gennemføre forbedringerne af arbejdsmiljøet på virksomheden sker i forlængelse af registreringerne ved nærværende projekt samt Montanas løbende gennemførelser af arbejdspladsvurderinger.

5.2.6 Miljøstyring og grønne regnskaber

Miljøindsatsen fastlægges

Virksomhedens miljøindsats fastlægges af Miljøudvalget som består af produktionsdirektøren, værkførerne og medarbejdere fra de enkelte afdelinger. De i foregående afsnit omtalte planer og tiltag styres og følges op af miljøudvalget. Det kan i den forbindelse nævnes, at Montana har planer om at etablere et certificerbart miljøstyringssystem inden for de næste par år.

Montana har endvidere valgt at udfærdige et frivilligt grønt regnskab som sikrer at virksomheden følger sit forbrug, emissioner, affaldsgenerering m.v. for at signalere om uhensigtsmæssige tilstande og udviklinger kan fanges.

5.2.7 Miljøvurdering af fremtidige ændringer

Ændringer miljøvurderes

Montana har besluttet at alle større ændringer af design, materialer og processer forud for beslutninger herom skal miljøvurderes, således at ændringer i processer og materialer så vidt muligt fører til miljømæssige forbedringer.

6. Konklusion

Reolvariant

Gennemførelsen af nærværende projekt har resulteret i at Montana Møbler A/S har udviklet en reolvariant, der søges mærket med det nordiske miljømærke, Svanen. Projektet har endvidere betydet at der er iværksat en række initiativer som generelt nedsætter miljøbelastningen for virksomhedens produkter.

Generel positiv tilbagemelding

Virksomhedens og projektlederens erfaringer med anvendelsen af UMIP-metoden og computerværktøjet UMIP-tools et generelt positive. Det er dog nærværende projekts erfaring at UMIP-metoden på arbejdsmiljøområdet skal videre udvikles førend den er velegnet til at medtage arbejdsmiljøforhold ved vurdering af produkter. Derudover er det erfaringen at der generelt mangler relevante data for træ- og møbelbranchen.

Virksomheden og projektlederen har i forbindelse med gennemførelse af projektet haft et nært samarbejde med en lang række videncentre samt eksisterende og potentielle leverandører omkring identificering og udvikling af processer og materialer, der er mindre miljøbelastende end de hidtil anvendte.

De konkrete resultater af projektet er nærmere gennemgået og diskuteret i det følgende.

Miljøvurdering af referencereol

Væsentligste miljøbelastninger

Miljøvurderingen viste, at de væsentligste miljøbelastninger fra Montana referencereolen særligt findes indenfor effektkategorierne human toksicitet, fotosmog og persistent toksicitet. Referencereolens miljøbelastninger knytter sig i hovedtræk til overfladebehandlingen af plademateriale samt fremstillingen og overfladebehandling af stålemner. Miljøvurderingen viste samtidig at transport og emballeringen af reolen er af mindre betydning.

Med henblik på, at illustrere niveauet for miljøbelastningen er referencereolens miljøprofil stillet op over for lignende profiler for et års forbrug af mælkekartoner, bilkørsel, et køleskab og et TV. Det fremgår herved at miljøpåvirkningerne fra referencereolen er betydelig mindre end for bilkørsel, TV'et og køleskabet. Dette skyldes blandt andet at bilkørsel, TV'et og køleskabet til forskel fra reolen bruger energi i brugsfasen. Bidraget fra et års forbrug af mælkekartoner er derimod mindre end referencereolens bidrag indenfor effektkategorierne farligt affald, humantoksicitet, økotoksicitet, persistent toksicitet og fotosmog.

Simuleringer

På baggrund af simuleringer med udskiftning af forskellige materialer og processer m.v. er de miljømæssige potentialer ved ændringerne undersøgt.

Overfladebehandling af plademateriale

Den væsentligste kilde til miljøpåvirkningerne fra referencereolen er overfladebehandlingen af plademateriale. Det er således virksomhedens emission af VOC'er fra den syrehærdende lak, der er hovedkilden til miljøeffekterne human toksicitet, persistent toksicitet og fotosmog.

Hovedkilden

Simuleringerne viste, at miljøpåvirkningen ved anvendelsen af UV-lakker samt forskellige typer af olie og voks med lavt indhold af organiske opløsningsmidler var væsentlig mindre end ved anvendelsen af svrehærdende lak.

I forbindelse med anvendelse af UV-lak skal der dog gøres opmærksom på de allergi risici, der kan være, hvis der ikke tages de fornødne forholdsregler. Samtidig viste simuleringerne, at der er store muligheder for miljøforbedringer ved at rense afkastluften for VOC'er.

Rense afkastluften

Ved at rense for VOC'er bortfalder de væsentligste miljøpåvirkninger i tilknytning til overfladebehandlingen. Afkastluften kan renses ved enten at afbrænde opløsningsmidlerne eller at opsamle og genanvende dem. Der er i forbindelse med simuleringerne ikke taget højde for energiforbrug mv. ved rensningen.

Økotoksicitet og farligt affald

Næsten hele referencereolens bidrag til økotoksicitet og farligt affald samt ca. halvdelen af persistent toksicitet stammer fra fremstillingen og overfladebehandlingen af ståldelene, hvor skuffeudtrækket er det væsentligste.

Eliminering

Simuleringerne viser at overfladebehandlingen af ståldelene har betydning for økotoksicitet og farligt affald. Simuleringerne viser dog samtidigt, at det er fremstillingen af stål der bidrager med de væsentligste miljøpåvirkninger. I tilknytning til ståldelene. Ved at erstatte ståldelene med træ eller MDF-plade kan miljøpåvirkningerne fra ståldelene imidlertid elimineres.

Plademateriale

Ureaformaldehydlim i MDF-pladen har mindre betydning for blandt andet miljøeffekterne human toksicitet og persistent toksicitet. For referencereolen overskygges limens betydning imidlertid af bidragene fra blandt andet overfladebehandlingen og metaldelene.

Lille effekt

Simuleringer med udskiftningen af MDF-pladen med blandt andet limtræ viser en lille positiv effekt for human toksicitet og persistent toksicitet, hvilket skyldes et mindre forbrug af lim. Imidlertid er der for limtræ en række områder, hvor miljøpåvirkningen er højere end for MDF. Dette skal ses i sammenhæng med transport af materialerne til fremstillingen af limtræ samt afbrændingen af spildtræ. I den forbindelse skal det dog nævnes at miljøpåvirkningen ved afbrænding af træ bør undersøges nærmere, da der er usikkerhed omkring de miljømæssige effekter herved.

Emballage og transport minimal betydning

Referencereolens emballage, der fortrinsvis består af genbrugspap, viste sig at have minimal betydning for reolens samlede miljøpåvirkning. Tilsvarende har transporten ved distribution af reolen meget lille betydning for miljøpåvirkningerne.

Returordning

Simulering af en returordning for emballagen viste stort set ingen positiv effekt. Hvilket blandt andet skyldes at de positive effekter, der er ved mindre forbrug af pap modsvares af øget transport i forbindelse med returnering af emballagen.

Blandt andet fordi datakvaliteten (som er illustreret i afsnit 4.3) ikke er lige høj for alle de anvendte data, knytter der sig en vis usikkerhed til reolens miljøprofil. Denne usikkerhed vurderes imidlertid til at have størst betydning for små belastninger og mindre betydning for de relativt store bidrag til effektpotentialerne fra referencereolen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at de væsentligste dele miljømæssigt set som MDF-plade og lakker er medtaget på et datakvalitetsmæssigt højt niveau, da der bl.a. er anvendt processpecifikke data.

Usikkerhed

Miljøvurderingen bygger til dels på generelle data samt fordi enkelte materialer er udeladt er der naturligvis en vis usikkerhed ved miljøvurderingen af reolen. Imidlertid vurderes usikkerheden ikke til at være større end at miljøvurderingen giver et troværdigt billede af reolens miljøbelastning i store træk. Dette skyldes blandt andet at, der er brugt specifikke data på alle Montana processer og materiale forbrug samt fordi der for de vigtigste materialer er indsamlet specifikke data.

Virksomhedens valg

Montana Møbler har på baggrund af resultaterne af miljøvurderingen og simuleringerne besluttet:

	at producere og markedsføre en miljøvenlig reolvariant, som søges mærket med det nordiske miljømærke, Svanen i løbet af 1998.
	at foretage en række miljømæssige forbedringer rettet imod de eksisterende produkter

Reolvariant

Væsentlig mindre miljøpåvirkning

Montana planlægger at producere og markedsføre den ovenfor nævnte reolvariant, som søges svanemærket i løbet af 1998. Reolvarianten fremstilles i ahorn limtræ og overfladebehandles med UV hærdende lak. Derudover reduceres blandt andet mængden af stål væsentligt, da skuffeudtrækket i metal er substitueret med træ. Miljøbelastningen fra reolvarianten er væsentlig mindre end for referencereolen for blandt andet miljøeffekterne humantoksicitet, persistent toksicitet, økotoksicitet og fotosmog. Reduktionen i miljøbelastningen for reolvarianten skyldes i særdeleshed ændringen af overfladebehandlingen samt den reducerede anvendelse af stål.

Ændringer af de eksisterende produkter

Det er ikke muligt at overføre alle de valgte løsninger for den miljøvenlige variant til virksomhedens eksisterende produkter. Dette skyldes blandt andet at de eksisterende produkter er kendetegnede ved farve lakerede overflader af en kvalitet og holdbarhed, som det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at opnå med andre overfladebehandlingsmetoder i forhold til Montana's produkters konstruktion og udformning.

Gennemføre tiltag

Montana har i forhold til de eksisterende produkter besluttet at gennemføre følgende tiltag:

	at overgå til alternative overfladebehandlinger, der er mindre miljøbelastende så snart der findes midler, der er teknisk- og kvalitetsmæssigt gode nok. Virksomheden vil i den forbindelse følge udviklingen mht. UV-hærdende og vandfortyndbare lakker.
	at overfladebehandlingen af bagbeklædninger samt skuffe- og bakkebunde ændres til UV toplak. Bagbeklædninger, skuffe- og bakkebunde svarer til 10-15% af det overfladeareal, som lakeres.
	at stålemner, så vidt det er muligt. skal leve op til Svanemærkets krav til ståldele i møbler. Det vil blandt andet sige at der i forbindelse med overfladebehandlingen ikke må anvendes halogenerede opløsningsmidler samt overfladebehandlingen ikke må indeholde cadmium, krom, nikkel og deres forbindelser.
	at alle plast emner på sigt ændres til alternative materialer med mindre miljøbelastning.
	at silikonen, der indeholder stoffer, der findes på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (Miljøstyrelsen 1996) udskiftes med en co-polymer dispersionslim.
	at lime, så vidt det er muligt, skal leve op til svanemærkets krav til lime til møbler. Det vil blandt andet sige at limen ikke må være klassificeret som kræftfremkaldende eller allergifremkaldende samt at formaldehyd indholdet ikke må være over 0,5 %.
	at der gennemføres en række automatiseringer som reducerer mængden af ensidigt gentaget arbejde.
	at reducere belastningen med støv ved at automatisere pudsningen af emner.
	at der foretages en miljømæssig vurdering af alle fremtidige ændringer med sigte på at alle ændringerne skal være til det bedre set fra et miljømæssigt synspunkt.

Derudover er det Montana's mål fortsat at påvirke sine leverandører til at levere og udvikle råvarer og materialer, som resulterer i så lille miljøbelastning som muligt.

Samarbejde med leverandører og videncentre

Frugtbart samarbejde

Montana Møbler A/S og projektlederen har i forbindelse med gennemførelse af projektet haft et frugtbart samarbejde med såvel eksisterende leverandører som potentielle leverandører. Samarbejdet har omfattet levering af miljødata, afprøvning af nye materialer og hjælpestoffer samt ændring heraf. De vigtigste samarbejdspartnere inden for de forskellige områder er nævnt i det følgende.

Overfladebehandlingsmidler

	Akzo Nobel Industrial Coating A/S
	Trip Trap Denmark A/S
	Aurora Development

Lim

	A/S F. Heimann & CO
	Casco A/S
	Overfladebehandlingsanlæg
	Aagaard Maskinfabrik I/S

Pladematerialer

	HATA produkter
	Schauman Wood A/S
	DLH Group
	Junckers Industrier A/S
	Medite Industries Inc.

Metaloverfladebehandling

Roskilde Galvanisering A/S

DTI træteknik og Instituttet for Produktudvikling

Desuden har der i forbindelse med projektet været et løbende samarbejde med DTI træteknik og Instituttet for Produktudvikling.

Afprøvning af UMIP-meloden

Gode erfaringer

Erfaringerne med at anvende UMIP-metoden og UMIP tools i projektet er generelt gode. Anvendelsen af UMIP tools har givet virksomheden klare billeder af miljøbelastningen fra deres produkt samt hvilke miljømæssige virkninger ændringer af materialer og processer har. Specielt UMIP tools evne til hurtigt at vise en given ændrings miljømæssige betydning for produktet er en vigtig egenskab i forbindelse med udviklingsarbejdet på en produktionsvirksomhed som Montana Møbler.

Det er imidlertid virksomhedens umiddelbare opfattelse at UMIP-metoden kun kan vinde udbredelse i mellemstore møbel virksomheder såfremt PC værktøjet gøres mere brugervenligt samt at mængden af relevante data for branchen øges således, at de enkelte virksomheders dataindsamlingsbehov minimeres. Det skal i den forbindelse nævnes at Miljøstyrelsen arbejder på at udsende en ny og mere brugervenlig udgave af UMIP PC værktøjet i 1998. Desuden gennemfører DTI træteknik et brancheanalyseprojekt for træ og møbelbranchen, der blandt andet har til formål at fremskaffe og tilføre miljødata for relevante materialer og processer for branchen.

Det er projektlederens og projektets styregruppemedlem fra Direktoratet for Arbejdstilsynets opfattelse at der skal arbejdes videre med UMIP-metodens håndtering af arbejdsmiljøet. Dette skyldes at UMIP-metoden i sin nuværende form ikke medtager alle væsentlige arbejdsmiljøpåvirkninger feks. påvirkning af åndedrætsorganerne og bevægeapparatet, (udover EGA). Dertil kommer at der ved UMIPs vægtningsmetode ikke tages højde for de forskellige arbejdsmiljøeffekters væsentlighed/alvorlighed overfor arbejdstageren, hvilket anses for problematisk da vægtningen netop har til mål at kunne udpege de mest betydende påvirkninger.

7. Referencer

InFo, 1992: Vergleichende Lebenswegbilanz on EPS-(Styropor) und Weilpappe-Verpackungen – eine erweitertes Berechnungsmodel. Interdisziplinäre Forschungsgemeinschaft (InFo) Kunststoffe e.V., Berlin.

Mortensen, B., 1997: Livscyklusvurdering af produkter baseret på non-food afgrøder (udkast). Instituttet for produktudvikling (IPU), Danmarks tekniske Universitet.

Wenzel, H., Hauschild, M. og Rasmussen, E., 1996: Miljøvurdering af Produkter, Miljøstyrelsen ISBN 87-7810-542-0 og Dansk Industri ISBN 87-7353-199-5.

Wenzel, H., marts 1996: Miljøvurdering i produktvurderingen – 5 eksempler. Miljøstyrelsen ISBN 87-7810-535-8 og Dansk Industri ISBN 87-7353-200-2.

Hauschild M. et al., 1996, Baggrund for miljøvurdering af produkter. Miljøstyrelsen ISBN 87-7810-543-9 og Dansk Industri. ISBN 87-7353-202-9.

IPU, 1997: Personlig samtale med Niels Frees, Instituttet for Produktudvikling, DTU.

DK Teknik 1997: Personlig samtale med Birgitte Holm Christensen, DK Teknik.

Miljøstyrelsen 1996: Status og perspektiver på kemikalieområdet, et debatoplæg.

Miljøstyrelsen 1997: Miljøprojekt 358, Fyring med biomassebaserede restprodukter.

Stiftelsen Miljømerkning i Norge: Referat af »Møte om miljøkrav til overfladebehandling, 12.08.97"

Nordisk Miljømerkning 1996: Miljømerkning av tremøbler og innredninger, version 1.2.

Nordisk Miljømerkning 1995: Miljømerkning av pladematerialer til bygnings innrednings- og møbelindustrien.

8 Bilag 1-6

Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
Bilag 5
Bilag 6

Bilag 1 - Ordliste

Uddrag af:(side 212-217)

Miljøvurdering i produktudviklingen

- 5 eksempler

Henrik Wenzel
redaktør

UMIP
Udvikling af miljøvenlige industriprodukter

Institut for Produktudvikling, Danmarks Tekniske Universitet
Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen
Dansk Industri

Ordliste

Afgrænsning: Komponent i UMIP-metoden. En identifikation af, hvilke data der bør indgå i miljøvurderingen for at opfylde dens formål, og begrænsning af produktets livsforløb til at omfatte det, der er væsentligt for formålet.

Akut: Bruges her om økotoksicitet eller toksicitet for mennesker, der indtræffer kort tid efter udsættelse for en giftpåvirkning.

Arbejdsmiljøprofil: Søjlediagram over normaliserede eller vægtede potentialer for de forskellige arbejdsmiljøeffekter.

Brændværdi: Opgives for et materiale som den energimængde, der frigives ved forbrænding af f.eks. ét kg af materialet. Der anvendes nedre brændværdi, hvilket betyder, at kondensationsvarmen ved en eventuel kondensering af det vand, der dannes ved forbrændingen, ikke er inkluderet.

CFC: Chlor-Fluor-Carbon. Gruppe af langtlivede chlorholdige organiske gasser, der kan bidrage til nedbrydning af ozonlaget.

Drivhuseffekt: Miljøeffekttype i UMIP-metoden. Opvarmning af Jordens atmosfxre, der skyldes, at dens indhold af gasser som CO₂, metan og lattergas absorberer varmestråling fra jordoverfladen mod verdensrummet. Kan medføre ændringer af Jordens klima.

Effektfaktor: Udtrykker det potentielle bidrag fra et stof til en miljøeffekttype. Effektfaktoren opgives som en ækvivalent mængde af en referenceforbindelse, f.eks. for bidrag til drivhuseffekten som g CO₂/g stof.

Effektkategori: Gruppe af effekttyper. UMIP-metoden opererer med tre effektkategorier: ressourceforbrug, miljøeffekter og arbejdsmiljøeffekter.

Effektpotentiale: Potentiale for bidrag til miljøeffekt eller arbejdsmiljøeffekt.

Effektækvivalent: Potentielt bidrag til en miljøeffekt udtrykt som en ækvivalent mængde af referenceforbindelsen for miliøeffekten.

Emission: Udledning af stof til luft, vand eller jord.

Energiindhold: Summen af brændværdien af materialet og af eventuelt materialespild samt den procesenergi udtrykt som primærenergi, der er lagt i fremstilling af komponenten eller materialet helt tilbage fra udvindingen af råstoffer.

Energiprofil: Søjlediagram over procesenergi eller energiindhold produktets materialer, produktets komponenter eller i livsforløbets faser.

Farligt affald: Affald, der på grund af sit indhold af miljøfarlige stoffer skal bringes til særlige behandlingsanlæg for farligt affald, som f.eks. Kommunekemi A/S i Danmark, og derfra deponeres.

Fokuspunkt: Bruges her om et ressourceforbug eller effektpotentiale, der er udpeget som værende problematisk. Kan også bruges om en proces i livsforløbet eller en undersamling i produktet, der er udpeget som værende problematisk.

Forsuring: Miljøeffekttype i UMIP-metoden. Faldende pH i jord eller søer som følge af udledning af stoffer, der virker som syrer i miljøet. Forårsager skader på planter og vandorganismer.

Forsyningshorisont: Den tidsperiode, regnet i år, som de kendte reserver vil vare med den nuværende forbrugshastighed. Opgøres som den kendte mængde af reserven for en bestemt ressource divideret med det årlige forbrug i verden af den pågældende ressource.

Fotokemisk ozondannelse: Miljøeffekttype i UMIP-metoden. Dannelse af ozon og andre reaktive gasser i atmosfæren ud fra flygtige organiske forbindelser, VOC. Forårsager skader på planter, mennesker og materialer.

Fotosmog: Brugt i figurer som synonym for Fotokemisk ozondannelse, se denne.

Funktionel enhed: En kvantitativ og kvalitativ beskrivelse af produktets ydelse.

Følsomhedsvurdering: Bruges til at undersøge, hvor følsomt et resultat er for variationer i forskellige parametre.

Godskrivning: Når et materiale genvindes efter brug, fratrækkes i opgørelsen en del af påvirkningene fra udvinding af de bagvedliggende ressourcer og produktion af materialet. Det samme gælder ved forbrænding til materialet, hvis den udviklede varme udnyttes.

Hjælpestof. Et stof eller et materiale, der ikke indgår i produktet, men som indgår i en eller flere processer i produktets livsforløb.

Human toksicitet: Miljøeffekttype i UMIP-metoden. Giftvirkning af et stof overfor mennesker, der udsættes for stoffet i miljøet ved indånding, ved hudkontakt eller indtagelse f.eks. med føde eller væske.

Kassationsgrad: Opgives for en proces eller for den samlede produktionsfase som den andel af produktionen, der må kasseres.

Kompleksdanner: Her stof, der tilsættes vaskevand for at hindre, at indholdet af metalioner skal danne udfældninger.

Komponentniveau: Det niveau i skabelsen af produktet, hvor dets komponenter fastlægges i detaljer.

Konceptniveau: Det niveau i skabelsen af produktet, hvor de overordnede koncepter lægges fast.

Kronisk: Bruges her om økotoksicitet eller toksicitet for mennesker, der indtræffer efter længere tids vedvarende eller gentagen udsættelse for en giftpåvirkning.

Levetid: Bruges for produkter om varigheden af deres brugsfase, typisk den gennemsnitlige varighed.

Livsforløb: Samlebetegnelse for de processer, der er en forudsætning for eller en konsekvens af produktets eksistens, fra udvindingen af råstoffer over produktionen af materialer og fremstillingen og brugen af produktet til dets bortskaffelse.

Lødighed: For en malm: angiver andelen af rent metal i malmen. For et materiale: angiver materialets relative brugsværdi i forhold til nyt materiale.

MEKA-princip: Systematisering af miljøvurderingens resultater efter deres årsager i produktets livsforløb. M, E, K og A står for Materialer, Energi, Kemikalier og Andet.

Miljødiagnose: At stille en miljødiagnose betyder her at udpege de miljømæssige fokuspunkter i produktet, dvs. at udpege hvilke ressourceforbrug og effektpotentialer, der anses at være problematiske og lokalisere, hvor i produktet der kan findes forbedringer.

Miljøeffekt: Observerbar effekt af en påvirkning af miljøet.

Miljømæssigt fokuspunkt: Se fokuspunkt.

Miljømålsætning: En specifikation af, hvilke fokuspunkter der skal indgå i produktudviklingsprojektet eller i den langsigtede udvikling. Miljømålsætningen kan have form af en specifikation af optimeringsparametre for produktet eller en specifikation af krav, som det nye produkt skal overholde.

Normalisering: Sammenligning af ressourceforbrug og potentialer for miljøeffekter og arbejdsmiljøeffekter med en baggrundsbelastning. Bringer dem på en fælles skala og gør det muligt at sammenligne dem indbyrdes.

Næringssaltbelastning: Miljøeffekttype i UMIP-metoden. Belastning af miljøet med næringssaltene kvælstof, N og fosfor, P. Kan forårsage tab af næringsfattige økosystemer i vandet og på landjorden og iltsvind i søer og indre farvande.

Opgørelse: Komponent i UMIP-metoden. Indsamling af data for de enkelte processer, herunder deres udvekslinger med omgivelserne.

Overhead: Udvekslinger, der hidrører fra fællesfaciliteter, f.eks. opvarmning, belysning og fællesventilation af bygninger eller kontorlokaler og administration i øvrigt. Skal fordeles på alle produkter, der fremstilles på den pågældende lokalitet.

Ozonlag: Brugt i figurer som synonym for ozonlagsnedbrydning.

Ozonlagsnedbrydning: Miljøeffekttype i UMIP-metoden. CFC'er og andre langtlivede, chlor- og bromholdige forbindelser bidrager til nedbrydning af ozon i stratosfæren 15-40 km over jordoverfladen. Kan medføre skader på økosystemer og menneskers helbred som følge af stærkere ultraviolet stråling ved jordoverfladen.

Persistent toksicitet: Miljøeffekttype i UMIP-metoden. Samlebetegnelse for kronisk økotoksicitet og kronisk human toksicitet.

Personreserve: Den kendte reserve af en ressource, der i 1990 vurderedes at være økonomisk tilgængelig for menneskets udnyttelse. Opgjort pr. person i verden i 1990.

Personækvivalent: Samfundets samlede ressourceforbrug eller samfundets samlede bidrag til en miljøeffekt eller en arbejdsmiljøeffekt opgjort pr. person i 1990. Bruges som enhed i normaliseringen.

Primær energi: Energindholdet i den mængde energiressourcer, der udvindes fra jorden eller fra biomasse, samt energi udvundet fra vinden, direkte fra solindstråling, fra bølgebevægelser i havet, fra varme i jorden eller fra opdæmmet vand til vandkraft.

Primært materiale: Nye materialer, der er fremstillet af nyudvundne ressourcer, ikke af genvundne materialer.

Produktspecifik: Bruges her om data, der gælder processer, hvor det aktuelle produkt indgår.

Radioaktivt affald: Affald af lav strålingsintensitet fra A-kraftværker. Anbringes på særlige depoter for radioaktivt affald.

Reduktionsmålsætning: Politisk målsætning for reduktioner i samfundets belastning af miljøet. Udtrykkes f.eks. i handlingsplaner eller internationale konventioner. I UMIP-metoden baseres vægtningsfaktorerne for miljøeffekter på reduktionsmålsætninger interpoleret eller ekstrapoleret til at gælde for perioden 1990-2000.

Referenceforbindelse: For flere af miljøeffekterne vælges en referenceforbindelse, typisk som et stof, der udgør en væsentlig del af bidraget til effekttypen. Effektpotentialerne for udledningerne udtrykkes i en ækvivalent mængde af referenceforbindelsen.

Referenceprodukt: Eksisterende produkt, der bruges i indsamlingen af data til at repræsentere en måde at levere den funktionelle enhed på. Livsforløbet for referenceproduktet skal herunder repræsentere de processer, der vil forekomme i livsforløbet for det nye produkt.

Referenceår: Fælles år for opgørelse af normaliseringsreferencer for ressourceforbrug, miljøeffekter og arbejdsmiljøeffekter.

Reserve: Den mængde af en ikke-fornyelig ressource, som det for tiden er økonomisk rentabelt at udnytte.

Ressourceprofil: Søjlediagram over normaliserede eller vægtede ressourceforbrug.

Sekundær kvalitet: Kvalitet ved produktet, der har væsentlig betydning for brugeren, men som ved definitionen af den funktionelle enhed ikke er kvantificeret.

Slagge og aske: Restprodukter fra forbrændingsprocessesen på kulfyrede kraftværker og affaldsforbrændingsanlæg. Anbringes på særlige deponier for slagge og aske eller bruges som tilsætningsmateriale ved andre produkter.

Stedspecifik: Bruges her om data, der gælder aktuelle lokaliteter i produktets livsforløb, men som ikke gælder processer, hvor det aktuelle produkt indgår.

Strukturniveau: Det niveau i skabelsen af produktet, hvor dets struktur lægges fast.

»Tilbage til jord«, jordtegn: Ved opgørelsen søges alle udvekslinger ført tilbage til jord eller frem til endelig recipient. Det betyder, at for indgående materialer, energi og hjælpestoffer inkluderes alle processer tilbage til udvindingen af råstoffer, og for alle udledninger inkluderes alle processer frem til den endelige udledning til luft, vand eller jord.

Træ (blødt): Betegner nåletræ og andet blødt træ. Modsætning til løvtræ, der typisk er hårdt.

Udveksling: Fællesbetegnelse for vekselvirkningerne mellem en proces og omverden. Omfatter input til processen i form af ressourcer, materialer, energi og hjælpestoffer, output fra processen i form af udledninger til luft, vand, jord eller i form af affald samt påvirkninger af arbejdsmiljøet.

VOC: Flygtig organisk kulstofforbindelse, f.eks. opløsningsmiddel eller fordampet benzin.

Volumenaffald: Husholdningsaffald, byggeaffald og lignende, dvs. affald, der anbringes på en (kontrolleret) kommunal losseplads. Kendetegnet ved, at det ikke indeholder miljøfarlige stoffer og kun udgør et problem i kraft af, at det optager plads.

Økotoksicitet: Miljøeffekttype i UMIP-metoden. Giftvirkning, der ændrer struktur eller funktion af de økosystemer, som udsættes for påvirkningen.

Enheder

PE: Personækvivalent. Forkortelse af det engelske »Person Equivalent«.

mPE: Millipersonækvivalent = Tusindedel af en personækvivalent. Optræder som mPE_W90, mPE_WDK90 eller mPE_DK90, hvor indekset fortæller, at normaliseringsreferencen bag personækvivalenten er baseret på en opgørelse for verden (W) eller Damnark (DK) for året 1990.

AAS: Anmeldte arbejdsskader, enhed for vægtede potentialer for arbejdsmiljøeffekter. Optræder som AAS_DK90, hvor indekset fortæller, at vægtningsfaktoren er baseret på erfaringer fra Danmark (DK) i årene omkring 1990.

C₂H₄-ækv.: Ethylen-ækvivalenter, enhed for potentiale for fotokemisk ozondannelse, som i figurer også kaldes fotosmog.

CO₂-ækv.: Kuldioxid-ækvivalenter, enhed for potentiale for drivhuseffekt.

m³ luft: Enhed for potentiale for human toksicitet ved indånding.

m³ vand: Enhed for potentiale for akut eller kronisk økotoksicitet i vand.

m³ jord. Enhed for potentiale for kronisk økotoksicitet i jord.

NO₃-ækv.: Nitrat-ækvivalenter, enhed for potentiale for næringssaltbelastning.

PEM: Målsat personækvivalent, enhed for vægtede miljøeffektpotentialer, der ved vægtningen udtrykkes i forhold til samfundets målsatte belastninger for år 2000. Optræder som mPEM_W2000 eller mPEM_DK2000 afhængigt af, om vægtningsfaktorerne er baseret på globale (W) eller danske (DK) udledninger i år 2000.

PR: Personreserve, enhed for vægtede forbrug af ikke-fornyelige ressourcer, der ved vægtningen udtrykkes som andele af personreserven, som den blev opgjort i 1990. Optræder som mPR_W90, idet reserven af de ikke-fornyelige ressourcer er opgjort for verden (W) i 1990.

SO₂-ækv.: Svovldioxid-ækvivalenter, enhed for potentiale for forsuring.

CFC11 -ækv.: Enhed for potentiale for ozonlagsnedbrydning.
 

Bilag 2 - Levetidsvurdering af Montana reol

MONTANA MØBLER A/S

Delrapport levetidsvurdering for Montana reolsystemet

April 1997

RAMBØLL TEKNIKERBYEN 31 DK-2830 VIRUM TLF: 45 98 83 00 FAX: 45 98 85 20
 

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Interviewundersøgelse
2.1 Skader og reparationer
2.2 Slitage
2.3 Flytning og supplering
2.4 Kundernes bud på reolernes levetid

3. Samtaler med auktionshuse

4. Ændring af Montana reolsystemet

5. Reservedele, omlakering og service

6. Konklusion
 

1. Indledning

Formålet med levetidsvurderingen er at fastlægge levetiden for Montana reolsystemet som de konstrueres og fremstilles i 1997.

Levetidsvurderingen er baseret på en interviewundersøgelse foretaget blandt et antal kunder, der i perioden 1981 til 1986 har fået leveret Montana reoler samt udfra oplysninger fra udvalgte auktionshuse og fra Montana Møbler A/S.

Den faktiske levetid er i vurderingen defineret som den tid produktet er i brug, dvs. tiden mellem produktionen og bortskaffelsen. Møbler er som regel en varig forbrugsgode, hvor den faktiske levetid er bestemt af bl.a.:

	Den fysiske levetid, som er et udtryk for den fysiske/tekniske holdbarhed
	Den æstetiske levetid, som er et udtryk for hvor lang »holdbarhed« designet har hos forbrugerne

2. Interviewundersøgelse

Interviewundersøgelsen omfatter interviews med 7 erhvervskunder og 5 privatkunder. Interviewene er gennemført i december 1996. Spørgsmålene som kunderne er blevet stillet i forbindelse med undersøgelsen fremgår af bilag 1.

Undersøgelsen omfatter ca. 2.134 reoler leveret i perioden 1981 til 1986, hvilket er 6,6 % af de i perioden producerede ca. 32.500 reoler. Den ene af erhvervskunderne tæller alene 2.000 reoler og har derfor mængdemæssigt stor vægt i undersøgelsen. Pågældende erhvervskunde anvender reolerne som bl.a. skillevægge i kontorlandskab og flytter reolerne ofte, der er således tale om en meget intensiv anvendelse af reolerne.

De interviewede kunder er anvist af Montana Møbler A/S og af møbelforretninger, der sælger Montana reoler.

Oplysninger om de interviewede kunder og udvalgte resultater af undersøgelsen er præsenteret i tabel 1.

Tabel 1: Oplysninger om de interviewede kunder og udvalgte resultater af interviewundersøgelsen.
Se her

2.1 Skader og reparationer

Der er ingen af de adspurgte kunder, der har skilt sig af med reolerne og der er ingen der har kasseret reoler de har indkøbt. Der kan således ikke sluttes noget om den faktiske levetid, udfra de konkrete registreringer.

Fem af de adspurgte kunder har haft skader på en eller flere af reolerne. Det drejer sig i alle tilfælde om at limningerne er gået op. For to af kunderne er der tale om at reolerne er gået op i hjørne limningerne og for 3 af kunderne er der tale om at soklerne er gået fra i limningen. For to af kunderne er der tale om at reolernes ophængsbeslag er gået fra. Alle kunderne oplyser at de selv har udbedret skaderne undtagen én der har fået skaden udbedret gennem sin møbelhandler.

Montana Møbler A/S oplyser, at de i sin tid blev opmærksom på problemerne med styrken af limningerne af hjørnerne, soklerne og ophængsbeslagene og derfor har ændret konstruktionen.

Montanas montør/reparatør oplyser, at det er sjældent at der er reklamationer over limningen af såvel soklerne som hjørner og fastgørelse af ophængsbeslag efter ændringen af konstruktionerne. Når der har været tale om reklamationer over limningen har der i næsten alle tilfælde været tale om reoler til ophæng, der er belastet udover de anbefalede 40 kg.

2.2 Slitage

Flere erhvervskunder og nogle af de private kunder oplyser, at der er tale om at reolerne bliver ridset i forbindelse med flytninger og specielt når reolerne anvendes til opbevaring af ringbind med jernforstærkning. Ingen af kunderne opfatter slitagen/ridserne som andet end hvad man må forvente af lakerede produkter. De kunder, der har både lakerede reoler og reoler i birketræ angiver, at der er færre problemer med ridser i reolerne af birketræskrydsfinér.

Montana Møbler A/S oplyser, at de for at beskytte lakken i forbindelse med anvendelse af ringbind med jernforstærkning anbefaler anvendelsen af beskyttelsesplast, hvilket de fleste erhvervskunder gør.

2.3 Flytning og supplering

Alle kunderne oplyser at de siden indkøb af de første reoler har foretaget supplerende indkøb.

Flere kunder har foretaget flytning fra en adresse til en anden og alle kunderne undtagen én har internt i hjemmet eller på virksomheden flyttet rundt på reolerne.

2.4 Kundernes bud på reolernes levetid

Alle kunderne angiver, at de ingen planer har om at kassere reolerne. Flere af kunderne oplyser derimod, at de har intentioner om at beholde reolerne i hele deres personlige levetid.
 

3. Samtaler med auktionshuse

Der er taget telefonisk kontakt til 9 auktionshuse, der blandt andet holder auktioner over nyere indbo og inventar. Auktionshusene er fordelt med 6 i Københavnsområdet og 3 i større jyske byer.

6 af auktionshusene oplyser at de jævnligt får Montana reoler til auktionerne. De oplyser at der alt efter reolernes tilstand bydes godt og at købspriserne som regel ligger på godt 50 % af butikspriserne. Flere af auktionshusene oplyser at denne pris også holdes til trods for at reolerne ofte er noget ridsede i lakken. De oplyser endvidere at det som oftest drejer sig om reoler der stammer fra hele boer eller fra virksomheder der er gået konkurs.

Et af de kontaktede auktionshuse oplyser, at de ikke ved, om de har haft nogle Montana reoler til salg. To af auktionshusene oplyser, at de ikke har haft Montana reoler under hammeren.
 

4. Ændring af Montana reolsystemet

I forbindelse med den tilbagemelding, der løbende har været fra kunderne har Montana Møbler A/S foretaget ændringer af reolerne. De vigtigste ændringer der har været foretaget siden starten af 80'erne er konstruktionsmæssige ændringer ved hjørne-samlingen af reolerne samt ændring af soklerne og ophæng.

Reolernes hjømesamling var frem til 1992 udført med plastvinkler, hvis »finner« var »notet« ind i sidernes længderetning. Efter 1992 er plastvinklerne udskiftet med krydsfinérfer der er placeret ned i en 45 graders not i siderne på reolen. Den nye samlingsmetode har efter virksomhedens vurdering styrket konstruktionen væsentligt, da krydsfinér feren er stærkere og binder limen bedre samt fordi den 45 graders »not« forbedrer reolens konstruktionsmæssigestyrke.

I slutningen af 80'erne blev soklernes konstruktion ændret fra at være udført i 12 mm MDF plade til 30 mm MDF plade. I den forbindelse blev limfladerne og »dyvel« længden større og den samlede styrke af soklen er antagelig forbedret.

Ophængsbeslagene laves i dag af 12 mm krydsfiner imod tidligere af massivtræ. Dertil fastgøres ophængsbeslagene nu med flere skruer end tidligere. Ændringerne har efter virksomhedens vurdering styrket ophængsbeslagene, da krydsfineren er stærkere og de flere skruer gør fastholdelsen bedre.

Akzo Nobel A/S som har været og er Montana Møblers A/S leverandør af lak, oplyser at der ikke er sket ændringer i lakkernes styrke og ridsefasthed siden starten af 80'erne.

Udover de nævnte ændringer er der sket ændringer af skuffeudtrækkene, hængslerne og ophængsbeslag som ikke er vurderet i forbindelse med denne undersøgelse.

Montana Møbler A/S vurderer, at alle de nævnte ændringer har været med til at forbedret reolernes samlede fysiske levetid, hvilket har givet sig positivt udslag i antallet af anmeldte reklamationer.
 

5. Reservedele, omlakering og service

Gennem de forhandlere, der fører Montana reoler, er det muligt at få reservedele til at reparere eller supplere reolerne med. I forbindelse med mindre lakskader er det endvidere muligt at få mindre portioner originallak.

Der er mindst et firma der omlakerer Montana reoler med original lakker. Firmaet oplyser at det koster ca. 50% af købsprisen at få omlakeret en Montana reol.

Montana Møbler A/S oplyser, at de enten reparerer eller erstatter reoler der er gået i stykker, hvis disse ikke har været belastet udover det anbefalede.
 

6. Konklusion

Det er udfra de foreliggende oplysninger ikke muligt at foretage en præsis fastlæggelse af Montana reolernes faktiske levetid. Dette skyldes bl.a., at der i forbindelse med undersøgelsen ikke er fundet Montana reoler, hvis levetid er sluttet. Dertil kommer, at der er konstruktionsmæssige forskelle på de reoler som interviewundersøgelsen omfatter og de reoler, der produceres på virksomheden i dag.

Vurderingen viser, at reolerne sælges på auktion til en høj pris samt at reolerne repareres, hvis de går i stykker. Det tyder således på, at kunderne opfatter reolsystemet som en varig forbrugsgode, hvis levetid ikke umiddelbart er bestemt af den æstetiske levetid men derimod af reolsystemets tekniske holdbarhed (fysisk levetid).

Reolernes fysiske levetid må formodes at variere alt efter, hvordan de anvendes. Den samlede levetid vil således formentlig være kortere for reoler, der bruges dagligt på et kontor og som flyttes jævnligt end for reoler, der anvendes i hjemmet til bøger eller lignende, der sjældent flyttes.

På projektets 2. styregruppemøde blev reolsystemets levetid diskuteret. Styregruppen finder, at levetiden er vanskelig at fastsætte præcist. Styregruppen blev imidlertid enig om at reolsystemet levetid må ligge på over 30 år.

Styregruppens vurdering af levetiden er baseret på følgende forhold:

	At reolerne leveret først i 80'erne stadig eksisterer og fungerer i deres tiltænkte funktion.
	At kun få reoler er blevet skadet samt at kunderne, når det har været nødvendigt, selv har udbedret skaderne.
	At de gennemførte konstruktionsmæssige ændringer må formodes at have forlænget reolernes levetid.
	At de interviewede kunder opfatter reolerne som et varigt forbrugsgode som de ikke har planer om at kassere.
	At Montana Møbler A/S leverer reservedele til reolerne således at skader på visse enkeltdele på reolerne ikke medfører kassation.
	At reolerne selv om de er ridsede sælges for ca. 50% af butiksprisen på auktioner.

Bilag 1

Spørgsmål til kunder, der har købt Montana reoler i starten af 80'erne

Spørgsmålene drejer sig med mindre andet står skrevet kun om kundernes første levering af Montana reoler.

Kundens navn?

–

Kundetype?

–

Årstal for levering af Montana reoler?

–

Antal leverede moduler?

–

Type leverede reoler?

–

Hvad anvendes reolerne til?

–

Anvendes reolerne til specielle formål?

–

Har reolerne skiftet anvendelse?

–

Anvendes reolerne til funktionel opbevaring eller har reolerne æstetisk funktion?

–

Står reolerne på sokkel eller hænger de?

–

Er der flyttet rundt på reolerne inden for virksomheden/husstanden?

–

Er reolerne indgået i en flytning fra en adresse til en anden?

–

Er der senere hen købt flere reoler end først leverede?

–

Er de stadig indehaver af de første reoler?

–

Hvis ikke, hvad er der så sket med dem. Er de blevet solgt, foræret væk eller smidt ud?

–

Er nogle af reolerne gået i stykker?

–

Hvis ja, hvad er der sket, og hvordan er skaden eventuelt udbedret?

–

Er der foretaget omlakering af reolerne?

–

Hvor lang tid regner De med at beholde reolerne, og hvad regner De med, at der skal ske med dem, hvis De skiller Dem af med dem?

–

Har De forslag til forbedringer af reolerne, der vil forlænge deres levetid?
 

Bilag 3

UMIP-metodens principper for arbejdsmiljødataindsamling

Uddrag af:

(side 242-247)
 

Miljøvurdering af produkter

Af Henrik Wenzel, Michael Hauschild og Elisabeth Rasmussen

UMIP
Udvikling af miljøvenlige industriprodukter

22.4.3 Arbejdsmiljødata
Arbejdsmiljøpåvirkningerne fra en proces opgøres kun, hvis det på forhånd vurderes, at den kan bidrage til nogen af de betragtede effekter. Se afsnit 21.2.3. Det betyder, at der ligger et element af vurdering i arbejdsmiljøopgørelsen, og på det punkt adskiller den sig fra opgørelsen af processens input og output.

For hver enkelt arbejdsmiljøeffekt er vurderingskriterierne derfor medtaget her under vejledningen i opgørelsen. Derfor er afsnittet om indsamling af arbejdsmiljødata også væsentligt mere omfattende end afsnittene om opgørelse af input- og outputdata. Der anvendes to forskellige former for data til vurdering af arbejdsmiljøbelastningen gennem et livsforløb.

Processpecifikke data: Anvendes på virksomheden, der fremstiller det undersøgte produkt, hvis denne virksomhed fremstiller forskellige typer af produkter eller i øvrigt har mange forskellige procestyper. I det tilfælde er det vanskeligt at anvende gennemsnitstal fra virksomheden til at beskrive produktets arbejdsmiljøpåvirkninger, og det er nødvendigt at opgøre hver enkelt proces. Det vil typisk gælde egen produktion og enkelte produktioner, der er lagt ud til underleverandører.

At indsamle processpecifikke data indebærer, at man for hver enkelt proces, som produktet gennemløber, kortlægger, hvilke påvirkninger de ansatte er udsat for, og vurderer, hvorvidt påvirkningen udgør en belastning. Hvis der vurderes at være tale om en belastning, registreres de ansattes belastningstid pr. produceret enhed. Denne belastningstid kan senere omregnes til antallet af arbejdsskader, der potentielt vil blive anmeldt som følge af påvirkningen. Omregningen til anmeldte arbejdsskader beskrives i afsnit 23.2 under normalisering og vægtning

Branchespecifikke- eller virksomhedsspecifikke data: For store virksomheder eller brancher, der producerer ensartede produkter og har gjort det gennem en årrække, kan virksomhedernes anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser og ulykker sættes i relation til den producerede mængde. Dermed kan det potentielle antal af arbejdsskader pr. produkt bestemmes f.eks. pr. kWh dansk elektricitet eller pr. produceret tons stålplade. Metoden er afprøvet i UMIP-programmet og benyttet ved opgørelse af arbejdsmiljøbelastningen på danske kraftværker, ved olieudvinding og ved transport af gods.

Branche- eller virksomhedsdata kan anvendes ved materialeproducenter, producenter af standardkomponenter, transport, elproduktion og bortskaffelse.

22.4.3.1 Indsamling af processpecifikke data

Indsaml data om de arbejdsmiljøpåvirkninger, der er inkluderet i UMIP-metoden.

I UMIP-metoden er inkluderet arbejdsmiljøpåvirkninger fra:

	kemiske stoffer, der kan forårsage kræft, reproduktionsskader, allergi og nervesystemskader,
	støj, der kan forårsage høreskader,
	ensidigt gentaget arbejde, der kan forårsage bevægeapparatskader,
	arbejdsulykker, der forårsager legemsbeskadigelse.

Indsamling af data skal foretages i samarbejde med virksomhedens arbejdsmiljøafdeling eller den tilknyttede bedriftssundhedstjeneste (BST). Hvis andre indsamler arbejdsmiljødata bør data kontrolleres af en arbejdsmiljøekspert fra virksomheden eller fra en BST.

Mål eller beregn arbejdstiden pr. produkt eller komponent.

For hver proces skal registreres arbejdstiden pr. produkt eller pr. produktenhed. Den er ofte registreret på industrivirksomheden, da den benyttes til omkostningskalkulering, evt. i form af en »mandtid« eller en »procestid«.

22.4.3.1.1 Kemiske belastninger

Registrér for hver proces, hvilke stoffer der anvendes og dannes, samt om de ansatte ved processen er udsat for stofferne ved hudkontakt eller indånding af luftkoncentrationer over 10% af gældende arbejdsmiljøgrænseværdi.

Data om hjælpestoffer ved processen kan indhentes fra teksten for produktet og ved hjælp af arbejdshygiejniske brugsanvisninger. Brugsanvisningen skal indeholde navne og evt. cas nr. på alle farlige enkeltstoffer, der indgår i hjælpestoffet i mængder over en vis størrelse.

Kemiske stoffer kan endvidere dannes ved eller frigives fra processen, f.eks. i forbindelse med en opvarmning. Oplysninger om, hvilke stoffer der kan tænkes at forekomme ved de enkelte processer kan hentes i litteraturen, men i de fleste tilfælde vil virksomhedernes arbejdsmiljøkyndige kende til stofforekomsterne.

Hvis der er tvivl om stofforekomster, kan målinger i luften foretages af enten BST eller en anden autoriseret instans.

Eksponering for kemiske stoffer regnes som en belastning, når luftkoncentrationen overstiger 10% af grænseværdien, eller hvis der er hudkontakt med stoffet. Hvis de ansatte rapporterer om gener, som kan skyldes aktuelle kemiske påvirkninger, medregnes belastningen ligeledes. Hvis et af disse kriterier for belastning er opfyldt, registreres den fulde arbejdstid pr. produkt ved processen som »belastningstid«.

Kræftfremkaldende stoffer

Undersøg om stoffet findes på Arbejdstilsynets liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende (Arbejdstilsynet, 1994a), eller om stoffet er klassificeret med R45 eller R49 i listen over farlige stoffer (Miljøministeriet, 1993).

Arbejdstilsynet skønner (1988), at der årligt opstår ca. 1250 nye tilfælde af kræft, som skyldes forhold i arbejdsmiljøet, og at der er 800 mennesker i Danmark, der årligt dør af arbejdsbetinget kræft. Udover kemiske påvirkninger kan stråling være en direkte årsag til kræft, mens andre påvirkninger, f.eks. psykosociale, kan være indirekte medvirkende til udvikling af kræft. I UMIP-metoden betragtes kun kræft som følge af påvirkning med kemiske stoffer i arbejdsmiljøet.

For at blive klassificeret som kræftfremkaldende i UMIP-metoden, skal et kemisk stof opfylde betingelserne for, at blive optaget på Arbejdstilsynets liste over stoffer, der anses for kræftfremkaldende. Listen indeholder ca. 250 stoffer (Arbejdstilsynet, 1994a).

Reproduktionsskadende stoffer

Undersøg, om stoffet er optaget som »reproduktionsskadende i lavt eller medium dosisniveau« på en af listerne i Arbejdstilsynets publikation om reproduktionsskadende stoffer i arbejdsmiljøet (Hass et al., 1991), eller om stoffet i listen over farlige stoffer (Miljøministeriet, 1993) er klassificeret med R61, R62 eller R63.

Reproduktionsskader omfatter skader på æg, sæd og foster, og endvidere påvirkninger af det hormonale system (f.eks. menstruationsforstyrrelser). Skaderne kan være aborter, medfødte misdannelser, tidlig fødsel, dødfødsler, kræft hos børn eller mutationer i kønscellerne.

Der anmeldes meget få tilfælde af reproduktionsskader til Arbejdstilsynet, bl.a. fordi det kan være svært at sige, om en given reproduktionsskade skyldes arbejdsmiljøet, eller om den skyldes andre fak-torer.

Der er forskellige former for arbejdsmiljøpåvirkninger, som vides at kunne give reproduktionsskader. Det drejer sig om de kemiske påvirkninger fra visse pesticider, fra organiske opløsningsmidler, fra bly, fra visse plastmonomerer og stoffer fra metalsvejsning. Desuden kan fysisk belastende arbejde og biologiske påvirkninger medføre reproduktionsskader. I UMIP-metoden inkluderes reproduktionsskader som følge af påvirkning med kemiske stoffer.

Arbejdsmiljøinstituttet har i rapporten »Reproduktionsskadende kemiske stoffer i arbejdsmiljøet« (Hass et al. 1991) kortlagt stoffer, der kan betragtes som reproduktionsskadende. Hvis et stof er optaget på en liste, med betegnelsen reproduktionsskadende i lavt eller medium dosisniveau, eller hvis det er mærket med R61, R62 eller R63 i Miljøministeriets liste over farlige stoffer (Miljøministeriet, 1993), regnes det i UMIP-metoden som reproduktionsskadende.

Allergi og overfølsomhedsfremkaldende stoffer

Undersøg, om stoffet findes på en af listerne i Arbejdsmiljøinstituttets publikation om allergi- og overfølsomhedsfremkaldende stoffer (Thomsen, 1991), eller om det er klassificeret ved R42 eller R43 i listen over farlige stoffer (Miljøministeriet, 1993).

Allergi er et resultat af reaktioner over for stoffet i immunsystemet, kroppens forsvarssystem. Ved gentagen udsættelse for bestemte stoffer eller materialer, overreagerer immunforsvaret. Symptomerne viser sig i øjne, luftveje eller på huden.

Omkring 10-15 % af den danske befolkning har en allergisk sygdom, men kun en begrænset del kan betragtes som erhvervsbetingede.

Kemiske stoffer kan testes for deres allergifremkaldende egenskaber overfor hud ved en lappetest, mens der ikke er standardmetoder til at vurdere et stofs evne til at fremkalde allergi i luftvejene (astma).

Som allergifremkaldende stoffer medtages i UMIP-metoden stoffer, som er officielt anerkendt som allergener af EU eller af miljø- eller arbejdsmiljømyndighedene i et eller flere af de nordiske lande.

Listen over allergene stoffer findes i en rapport fra Arbejdsmiljøinstituttet om allergi- og overfølsomhedsfremkaldende stoffer (Thomsen,1991).

Nervesystemskadende eller hjerneskadende stoffer

Undersøg, om stoffet ifølge Arbejdstilsynets rapport om nervesystemskadende stoffer (Arbejdstilsynet, 1990), vurderes at kunne give risiko for nervesystemskader ved normalt arbejde.

Hjernen består af nerveceller, som er indbyrdes forbundne og meget sårbare, men beskyttet mod eksponering for uønskede stoffer af en barriere. En række stoffer, heriblandt opløsningsmidler og visse tungmetaller, kan dog trænge igennem denne barriere, og har dermed mulighed for at skade hjernen. Den nervesystemskadende virkning af opløsningsmidler kom i fokus i slutningen af 1970'erne, hvor adskillige malere fik anerkendt en erhvervsbetinget hjerneskade. Siden da er brugen af organiske opløsningsmidler søgt reduceret, og det årlige antal af anmeldte hjerneskader er faldet meget. Kemiske stoffer medtages i vurderingsmetoden, hvis de i Arbejdstilsynets rapport »Nervesystemskadende stoffer« er beskrevet som stoffer, der ved normalt arbejde kan give risiko for nervesystemskader.

22.4.3.1.2 Støjbelastning

	Registrér støjniveauet for alle støjende processer. Støjmålinger er enkle at udføre og anbefales som udgangspunkt, men støjniveauet kan dog skønnes ud fra tommelfingerregler som angivet i tabel 22.7.
	Kun niveauer over 80 dB(A) regnes som høreskadende.

22.4.3.1.3 Belastning ved ensidigt, gentaget arbejde
Ensidigt, gentaget arbejde, defineres ved:

	at samme arbejdsbevægelser udføres kontinuerligt
	at arbejdsbevægelserne gentages med stor hyppighed i en væsentlig del af arbejdsdagen
	at en arbejdscyklus er mindre end 30 sekunder eller ved, at de samme bevægelser gentages mere end 50% af cyklustiden (Arbejdstilsynet, 1994b).

Tabel 22.7. Retningslinier til vurdering af støjniveau på arbejdsplads

Betragt f.eks. lodning af komponenter på en printplade, hvor arbejdet med hver printplade er en arbejdscyklus. Mål tiden fra starten på én plade til starten på den næste. Hvis der på hvert print indgår f.eks. ti lodninger, som udføres med den samme bevægelse, vil arbejdet betragtes som ensidigt og gentaget, også selv om selve arbejdscyklus er på over 1 min.

Det ensidige, gentagne arbejde skal foregå over mindst 1/2 time, for at regnes for en belastning på bevægeapparatet.

Vurdér arbejdscyklussens længde, og læg mærke til, om den samme arbejdsoperation udføres mere end 60 gange inden for 30 minutter.

Vurdering af, om der for den enkelte proces er tale om ensidigt, gentaget arbejde, foretages af en arbejdsmiljøekspert.

22.4.3.1.4 Arbejdsulykker
Arbejdsulykker skal anmeldes til Arbejdstilsynet, hvis de for en eller flere ansatte forårsager skader, som medfører fravær fra arbejde af mere end en dags varighed. Ulykkesfrekvensen, der måles i antal ulykker pr. million arbejdstimer, afspejler afdelingens eller virksomhedens generelle opmærksomhed på arbejdsmiljøet og er derfor en god vurderingsparameter.

Bilag 4 - Normaliserede ressourceforbrug og miljøeffektpotentialer for referencereol

Normaliserede ressourceforbrug for et køleskab, et TV og referencereolen.

Normaliserede miljøeffektpotentialer for et køleskab, et TV og referencereolen.
 

Bilag 4 - Miljøeffektfaktorer for opløsningsmidler i møbellak i Montana referencereol

Miljøeffektfaktorer for opløsningsmidler i møbellak anvendt i Montana referencereol

Notat udarbejdet i forbindelse med

Træ- og møbel brancheanalyseprojektet
Dansk Teknologisk Institut

og

Renere teknologi integreret i udvikling af et reolsystem for Montana Møbler A/S
Rambøll

med data leveret af

Akzo Nobel Industrial Coatings A/S

af Per H. Nielsen, Michael Hauschild og Stig Irving Olsen

Instituttet for Produktudvikling, DTU

Maj 1996
 

Indledning

Ved fremstilling af produkter i træ- og møbelbranchen indgår der ofte en overfladebehandling af træet. I brancheanalyseprojektet for træ og møbelbranchen er der derfor behov for at kende miljøbelastningen, der knytter sig til disse overfladebehandlingsprocesser. Overfladebehandlingsprocesser er imidlertid meget komplekse, både når det angår emissionernes omfang og art, og når det angår vurdering af emmisionernes konsekvenser i miløet. Dette projekt har til formål at tilvejebringe et grundlag for at vurdere miljøbelastningen fra produkter, der behandles med udvalgte overfladebehandlingsprodukter fra Akzo Nobel (Danmark) og at vurdere mulighederne for at indsamle flere data for relevante overfladebehandlingsprocesser i træ- og møbelbranchen. Projektet er gennemført i samarbejde med »Montana-projektet« (finansieret af Miljøstyrelsen), og stofferne, der diskuteres i dette notat, omfatter alle de stoffer, der indgår i overfladebehandlingen af MDF-plader m.v. på en Montana referencereol (Nielsen og Lassen, 1997).

Akzo Nobels lak består af 3 hovedgrupper af komponenter:

Bindemidler
Pigmenter
Opløsningsmidler.

Alle tre grupper af stoffer bidrager til miljøbelastning og ressourceforbrug gennem deres livscyklus (udvinding af råstoffer (f.eks. olie), produktion af underkomponenter, (f.eks. xylen), lakproduktion hos Akzo Nobel, påføring hos træ/møbelproducenten og til sidst bortskaffelsen med den udtjente reol). På baggrund af miljødata fra produktionen hos Akzo Nobel (se tabel 1), detaljerede oplysninger om det samlede produkt (97% af produktet er forfatterne bekendt, fortrolige data) samt et generelt kendskab til fremstilling af kemikalier og oliebaserede produkter, er det forfatternes vurdering, at den væsentligste miljøbelastning gennem livsforløbet stammer fra emission af opløsningsmidler under påføring af lakkerne hos træ/møbelproducenten. Da det samtidig er en meget omfattende opgave at vurdere miljøbelastningen fra lakkerne helt tilbage til udvinding af råstoffer, og denne opgave ikke falder indenfor rammerne af træ/møbelbrancheanalyseprojekt, har vi besluttet, at det efterfølgende udelukkende skal omfatte miljøbelastningen i forbindelse med fordampning af opløsningsmidler hos træ/møbelproducenterne.

Miljøbelastningen ved lakeringen varierer naturligvis mellem forskellige træ/møbelproducenter afhængig af forbrug og sammensætning af lak samt eventuel rensning af afgangsluft fra lakeringen. Med henblik på at gøre informationerne i dette notat generelt anvendelige, vurderes stoffernes miljøbelastning enkeltvis, og der fastlægges effektfaktorer efter principperne i UMIP metoden (Wenzel et al., 1996 og Hauschild, 1996). Disse effektfaktorer kan fremover benyttes under de faktiske forhold hos den enkelte producent ved en computermodellering af produktionen.

Tabel 1: Miljøbelastning og ressourceforbrug ved fremstilling af lak hos Akzo Nobel

a) Montana referencereol (2,2 kg lakprodukter).

Effektfaktorer for opløsningsmidler i lak

I lakkerne, der benyttes til lakering af en Montana referencereol, indgår 10 forskellige opløsningsmidler (se tabel 2). Alle opløsningsmidler antages at fordampe helt til atmosfæren ved påføringen hos træ/møbelproducenten, og bestemmelsen af effektfaktorer omfatter derfor udelukkende emissioner til luft. Emissioner til vand- og jordmiljøet er ikke relevante og er derfor udeladt i det efterfølgende.

Tabel 2: Emissioner ved lakering af en Montana referencereol.

Alle opløsningsmidler antages at være af petrokemisk oprindelse. Der bestemmes ikke effektfaktorer for terpentins, der kun udgør 0,4% af opløsningsmidlerne, og som på grund af sin komplekse sammensætning er vanskelig at skaffe toksicitets data for.

Effektkategorierne omfatter drivhuseffekt, stratosfærisk ozonnedbrydning, fotokemisk ozondannelse, forsuring og næringssaltbelastning (se tabel 3) samt økotoksicitet og humantoksicitet (se tabel 4 og 5). Effektfaktorerne, der findes i tabel 4, repræsenterer globale gennemsnitsforhold (andel, der afsættes i vandmiljøet, a = 0,2), benyttes når lakken påføres et ukendt sted i verden, mens effektfaktorerne i tabel 5 (a = 0,5) benyttes når lakken påføres i en virksomhed i Danmark. En nærmere beskrivelse af bestemmelsen af effektfaktorer findes i Wenzel et al., 1996.

Tabel 3: Effektfaktorer for opløsningsmidler ved emission til luft bestemt ved UMIP-metoden
Se her

Tabel 4: Effektfaktorer for opløsningsmidler ved udledning til luft (globale forhold), bestemt ved UMIP-metoden (m³/g)
Se her

Tabel 5: Effektfaktorer for opløsningsmidler ved udledning til luft (danske forhold), bestemt ved UMIP-metoden (m³/g)
Se her

Effektfaktorer for økotoksicitet og humantoksicitet for xylen, ethanol, n-butanol, butylacetat, ethylacetat og isobutanol (kun humantoksicitet) udkommer i nær fremtid i en engelsk oversættelse af UMIP-bøgerne. Effektfaktorer for isopropanol og butylacetat findes i IPU's database.

Effektfaktorer for økotoksicitet og humantoksicitet af methoxypropanol, methoxypropylacetat og isobutanol (kun økotoksicitet) er bestemt på baggrund af opslag i HSDB, RTECS, Vershueren (1996), AQUIRE, Nikunen et al. (1991), IRIS og Howard (1990). Alle referencer er nærmere angivet i Wenzel et al. (1996), s. 284). Bestemmelsen af effektfaktorer for disse stoffer beskrives kort i det følgende.

Isobutanol:

Let bionedbrydelig (HSDB): BIO =0,2
Biokoncentrering, BCF = 0 (HSDB)
log K_ow = 0,76 (HSDB)
Atmosfærisk halveringstid > 1 dag (AOPWIN, estimeret)
Afsætning til vand og jord (globalt gennemsnit) f_vk = 0,2 og f_jk = 0,8.
Afsætning til vand og jord (Danmark) f_vk = 0,5 og f_jk = 0,5.

Økotoksicitetsdata for isobutanol er samlede i tabel 3, som de er slået op i AQUIRE. Alle data har review code »satisfactory« eller bedre.

Tabel 3: Økotoksicitet, isobutanol (mg/l), AQUIRE

På baggrund heraf beregnes Predicted No Effect Concentration, PNEC fra resultatet af algetest nr. 19

PNEC_vk = 2.9 mg/l
PNEC_va = 29 mg/l
PNEC_jk = 1,68 mg/l

og effektfaktorer, EF

EF(øtva) = 0 m³/g
EF(øtvk) = 1,38e-2 m³/g
EF(øtjk) = 9,52e-2 m³/g

Methoxypropanol:

Atmosfærisk halveringstid < 1 dag, (AOPWIN) estimeret,

hvorfor økotoksicitet ikke kommer til udtryk (EF(øtva) = EF(øtvk) = EF(øtjk) = 0) og humantoksicitet udelukkende omfatter inhallation:

På baggrund af opslag i RTECS og HSDB bestemmes Human Reference Concentration,

HRC = 54,6 mg/m³, hvorfor effektfaktoren

EF(htl) = 18,3 m³/g.

Methoxypropylacetat:

Atmosfærisk halveringstid < 1 dag (AOPWIN), estimeret,

hvorfor økotoksicitet ikke kommer til udtryk (EF(øtva) = EF(øtvk) = EF(øtjk) = 0) og humantoksicitet udelukkende omfatter inhallation:

På baggrund af opslag i RTECS og HSDB bestemmes Human Reference Concentration,

HRC = 0,3 mg/m³, hvorfor effektfaktoren

EF(htl) = 3333 m³/g.

Energi og ressourceforbrug ved fremstilling af farve og lak

Produkterne er som ovenfor diskuteret ikke ført tilbage til råstofudvinding med hensyn til miljøbelastning, og denne del af miljøbelastningen vil derfor blive overset i vurderinger baseret på ovenstående data. Med henblik på at repræsentere ressourceforbruget til fremstilling af farve- og lakprodukterne, foreslåes det, at tillægge lakker af fossil oprindelse et ressourceforbrug på 1 kg råolie pr. kg produkt, og at tillægge alle lakkomponenter et energiforbrug svarende til 1 kg råolie pr. kg produkt til fremstillingsprocesser indtil mere detaljerede data foreligger.

Sammenfatning

Som det fremgår af ovenstående udledes der en relativt stor mængde flygtige organiske stoffer til luft i forbindelse med overfladebehandlingen af en Montana referencereol. Disse udledninger fører til mange forskellige typer miljøbelastninger, som samlet set har en relativt stor betydning for reolens miljøprofil gennem dennes livscyklus (se Nielsen og Lassen, 1997). Der er derfor behov for at medtage lakeringsprocesser i kommende miljøvurderinger af træ- og møbelprodukter med overfladebehandling af lignende art. Dette kan uden videre gennemføres med effektfaktorer fremstillet og listet i dette notat.

Der er imidlertid fortsat mange typer overfladebehandling i træ- og møbelbranchen, som ikke umiddelbart kan medtages i en livscyklusvurdering af et produkt på grund af manglende miljøeffektfaktorer. På baggrund af erfaringerne i denne undersøgelse er det vores vurdering, at der er gode muligheder udvide undersøgelsen til andre relevante overfladebehandlingstyper og hermed fremskaffe et mere komplet sæt af data til træ- og møbelbranchen, og at dette kan gennemføres med et rimeligt timeforbrug i forhold til træ- og møbelbrancheanalyseprojektet. Det sidste forudsætter dog, at man, som diskuteret ovenfor, fortsat vælger at se bort fra miljøbelastningen i forbindelse med fremstilling af underkomponenter til lakfremstillingen.

Referencer:

Nielsen, P.H. og Lassen, J.H., 1997: Miljøvurdering af Montana reolsystem. Under udarbejdelse.

Wenzel, H., Hauschild, M. og Rasmussen, E., 1996: Miljøvurdering af Produkter, Miljøstyrelsen (ISBN 87-7810-542-0) og Dansk Industri (ISBN 87-7353-199-5).

Hauschild, M. (redaktør), 1996: Baggrund for miljøvurdering af produkter, Miljøstyrelsen (ISBN 87-7810-543-9), Dansk Industri (ISBN 87-7353-202-9).
 

Bilag 5 - Standardiserede ressourceforbrug og miljøeffektpotentialer for referencereol

Montana (ref.) 1.5

Bilag 6 - Normaliserede ressourceforbrug og miljøeffektpotentialer for referencereol

Normaliserede ressourceforbrug for referencereolen. Se her

Normaliserede miljøeffektpotentialer for referencereolen. Se her