Miljøvurdering og udvikling af et reolsystem

4. Miljøvurdering af referencereol

4.1 Målsætning
4.2 Afgrænsning
4.2.1 Vurderingens objekt
4.2.2 Afgrænsning af livsforløb
4.2.3 Allokering
4.3 Dataindsamling og følsomhedsvurdering
4.3.1 Materialer indkøbt hos underleverandører
4.3.2 Ikke-inkluderede materialer
4.3.3 Ressource- og materialeforbrug samt emissioner hos Montana
4.3.4 Arbejdsmiljøregistreringer hos Montana Møbler
4.3.5 Transportprocesser
4.3.6 Brugsprocesser
4.3.7 Bortskaffelsesprocesser
4.3.8 Detaljerings- og kvalitetsniveau
4.3.9 Vurdering af datakvalitet og usikkerhed
4.4. Opgørelse
4.4.1 Faserne i livsforløbet
4.4.2 Forbrug af energiressourcer
4.4.3 Forbrug af ressourcer til materialefremstilling
4.4.4 Luftemissioner
4.4.5 Emissioner til vand
4.4.6 Affald
4.4.7 Arbejdsmiljø
4.5 Vurdering
4.5.1 Standardisering
4.5.2 Normalisering
4.5.3 Vægtede miljøeffektpotentialer
4.5.4 Vægtede ressourceforbrug
4.5.5 Vægtede arbejdsmiljøeffekter
4.6. Simuleringer
4.6.1 Eliminering af ureaformaldehydlimen i MDF-plader
4.6.2 Substitution af MDF-pladen med limtræ af ahorn
4.6.3 Substitution af MDF-pladen med limtræ af sibirisk lærk
4.6.4 Substitution af MDF-pladen med birk krydsfinér
4.6.5 Eliminering af slibe- og lakeringsprocesser hos Montana
4.6.6 Eliminering af VOC-emissioner fra lakering hos Montana
4.6.7 Ændring af overfladebehandlingen af MDF ændres til linolie
4.6.8 Ændring af overfladebehandlingen af MDF til UV-hærdende lak
4.6.9 Udskiftning af skuffeudtræk (stål) med løbeliste i MDF-plade
4.6.10 Eliminering af forzinkning og fornikling fra alle ståldele
4.6.11 Bakkelisterne af polystyren ændres til ahorn
4.6.12 Substitution af aluminiumsgreb med greb af bøg
4.6.13 Eliminering af alle transportprocesser
4.6.14 Eliminering af distributionen af reolen
4.6.15 Ændring af transport og distributionen fra lastbil til godstog
4.6.16 Returnering af transportemballage til Montana
4.6.17 Eliminering af emballage
4.6.18 Reduktion af Montana's elforbrug med 25%
4.6.19 Levetid 20, 40 og 60 år
4.7. Diskussion

4.1 Målsætning

Målsætning

4.2 Afgrænsning

4.2.1 Vurderingens objekt

4.2.1.1 Referenceprodukt

Referencereol

Som referenceprodukt er der benyttet en Montana reol som vist i figur 1.

Referencereolen er sammensat således, at de mest almindelige funktioner for Montana reolsystemet er repræsenteret.

 (5 Kb)

Figur 1
Montana referencereol

4.2.1.2 Funktionel enhed

Levetid på 40 år

Den funktionelle enhed er den fælles funktion, som både referenceproduktet og andre i projektet simulerede reoler opfylder. I denne miljøvurdering er den funktionelle enhed ét reolfag med et samlet internt volumen på 1/8 m³ og en skønnet levetid på 40 år. Overvejelser omkring levetiden af Montana reolsystemet er behandlet i delrapporten »Levetidsvurdering af Montana reolsystemet«, der er vedlagt som bilag 2.

Den primære funktionelle enhed for reolsystemet er således 1/8 m³ opbevaringsplads gennem 40 år.

4.2.2 Afgrænsning af livsforløb

4.2.2.1 Materialer

Tabel 1 viser hvilke materialer, der anvendes ved fremstillingen af referencereolen, om de er terminerede (ført tilbage til råstofudvinding), og hvilke fremstillingsprocesser der er medtaget i vurderingen.

Medtaget

Vægtmæssigt er omkring 99% af materialerne og hjælpestofferne medtaget i vurderingen, hvilket må anses for en høj andel.

Udeladt

Kantgrunding (1.9.1), Relicol lim (1.10.1.) og Byggesilikone 4050 (1.11.1.)

er ikke medtaget i vurderingen på grund af manglende data. Det er uvist, om disse produkter giver anledning til emissioner af betydning under fremstilling og/eller påføring hos Montana.

Delvist udeladt

Grundlak og toplak (1.9.2 til 1.9.4) er kun delvis medtaget i vurderingen, idet disse ikke er ført tilbage til råstofudvinding (feedstock råolieforbrug og olieforbrug til energifremstilling er dog skønnet til hver 1 kg råolie/kg lak). Derimod er fremstilling af lak hos lakproducenten og brug af lak hos Montana medtaget i vurderingen på et detaljeret niveau, idet 99%(vægt/vægt) af VOC'erne i lakken er forfatterne bekendt (fortrolige data), og der er udregnet effektfaktorer (inklusive økotoksicitet og humantoksicitet) for 99% (vægt/vægt) af de kendte enkeltstoffer. Det er forfatternes opfattelse, at langt den væsentligste del af miljøbelastningen fra lakering af reolen hermed er omfattet af vurderingen.

Oplysningerne om nedenstående materialer har været sparsomme, og der er derfor i visse tilfælde benyttet beslægtede materialer eller processer til at simulere miljøbelastningen herfra.

Birketræskrydsfinér er således simuleret med bøgetræ (der er den eneste tilgængelige træsort i databasen) og ureaformaldehydlim (der er den mest relevante lim i databasen). Fejlen, der begås ved at simulere birketræ med bøg, er formentlig begrænset, men det kan ikke udelukkes, at mere detaljerede oplysninger omkring fremstilling og forbrug af lim kunne føre til mindre ændringer i det samlede resultat. Yderligere er selve fremstillingsprocessen for krydsfinér generelt ikke medtaget i vurderingen på grund af manglende data. Da krydsfinérforbruget i reolen imidlertid er lille, er betydningen heraf formentlig begrænset.

Overfladebehandling af enkelte metaldele er helt eller delvis ukendt. I disse tilfælde er der valgt en sandsynlig overfladebehandlingsproces i simuleringen (se noter til tabel 1).

Skruer, der er anvendt i reolen, vejer mellem 0,5 og 1,5 g/stk. l forbindelse med overfladebehandling af skruer er det antaget, at alle skruer vejer 1 g pr. stk., og at de har et overfladeareal på 0,3 m² pr. kg (IPU, 1997).

Ved processerne drejning og fræsning af metaldele antages det, at der sker en materialefjernelse svarende til 10% af det færdige emnes samlede masse.

Procesdata

Procesdata fra Montana, den danske MDF-producent og lakproducenten repræsenterer de specifikke processer, der ligger bag den aktuelle reolproduktion hos Montana. Alle øvrige procesdata er hentet fra UMIPs database og stammer således ikke direkte fra virksomhedens leverandører. Det betyder naturligvis, at afvigelser fra de faktiske processer hos leverandører kan forekomme.

Tabel 1
Stykliste for Montana referencereolen.
Se her

Spild
Alle mængder i tabel 1 er angivet som det fulde materialeforbrug inklusive eventuelt spild under produktionen hos Montana. Bortskaffelse af træaffald ved fremstilling af krydsfinérdele hos underleverandører er anslået til 20% af vægten af det færdige komponent afhængig af art. Dette træaffald antages bortskaffet ved forbrænding. Bortskaffelse af affald hos Montana er beskrevet i næste afsnit.

Opgørelserne fremgår af tabel 2, 3 og 4.

Tabel 2
Forbrug af energi og vand hos Montana pr. referencereol

Forbrug

a) truck, simuleres med lastbil, b) dansk el (1992), c) 0,81 kg/Nm³ (kg pr. normal kubikmeter).

Tabel 3
Processpild hos Montana pr. referencereol.
Se her

Processpild

Tabel 4
Registrering af udvalgte arbejdsmiljøeffektpotentialer ved Montana's produktion af referencereolen^a).
Se her

Arbejdsmiljø

Registreringerne omfatter udelukkende data for de processer, der foregår ved produktion af referencereolen hos Montana. Registreringerne er foretaget i et samarbejde mellem Faaborg og Assens Bedriftssundhedstjeneste og RAMBØLL efter den i Wenzel et al. 1996 anviste metode (se bilag 3). Registreringerne stammer fra en konkret gennemgang af de enkelte arbejdspladser og de stoffer, som medarbejderne på Montana anvender i forbindelse med fremstilling af referencereolen. Registreringerne er gennemført med støtte i de af virksomheden gennemførte arbejdspladsvurderinger (APV).

Registreringerne er foretaget på virksomheden i februar og marts 1997.

Der er ikke tale om nogen fuldstændig registrering af arbejdsmiljøbelastningen, men kun om en registrering af udvalgte typer arbejdsmiljøbelastninger. Det skal bemærkes, at de registrerede arbejdsmiljøbelastninger ikke overskrider grænserne fastsat arbejdsmiljøloven.

4.2.2.3 Montana's leverandører

Transport fra leverandører

Ved fremstilling af reolen anvendes der en række komponenter, som er produceret hos underleverandører. Tabel 5 herunder viser afstanden til alle underleverandører og den dominerende vejtype og transportform.

Tabel 5
Montana's leverandører.

Al transport er simuleret ved UMIP-databasens standard transportscenarier (baseret på transport med speditør) med afstande, vejtype og lastbiltype som angivet i tabel 5.

Vigtigste underleverandører

Flere af virksomhedens underleverandører får materialer og råstoffer leveret af underleverandørers underleverandører. Der har i dette projekt kun været ressourcer til at kortlægge transportveje for den vigtigste underleverandørs underleverandør. Det drejer sig om transport af bøgetræ til den danske MDF-producent. Da bøgetræ til den danske MDF-producent stammer fra flere forskellige steder i Europa, er der fremstillet et gennemsnits transportscenarie, som er benyttet i modellen, se tabel 6.

Transport

I miljøvurderingen er transporten kun medtaget, hvis den er over 250 kgkm. Afgrænsning er fundet forsvarlig udfra den betragtning, at transport under denne grænse forsvinder i »bidragene« fra de materialer, der transporteres langt og i store mængder. F.eks. kan nævnes, at MDF-pladen fra skoven til MDF-fabrikken alene beløber sig til over 30.000 kgkm.

Tabel 6
Transport af bøgetræ til den danske MDF-producent^a) fra Europæiske underleverandører (gennemsnit).

a) Oplysninger stammer fra den danske MDF-producent.

Da MDF fra den danske MDF-producent udgør 2/3 af reolens samlede vægt, og forbruget af træ er relativt stort (3 kg bøg pr. kg MDF), skønnes det, at hovedparten af transport af materialer og råstoffer til underleverandører hermed er dækket, selvom der naturligvis er udeladt en række mindre bidrag.

Det antages, at lastens vægt er begrænsende for lastningen ved alle underleverandørers transport af materialer eller underkomponenter til Montana - undtagen Styropack, der leverer polystyren hjørner til emballage. Massefylden af disse hjørner er meget lav, og det antages. at volumenet heraf er begrænsende for lastningen. På baggrund af InFo (1992) antages det, at en stor lastvogn (>16 tons totalvægt) kan medtage 760 kg, polystyren, og et standardscenarie fra UMIPs database benyttes herfor i vurderingen.

Emballage

Emballage fra underleverandører til Montana er ikke medtaget i vurderingen.

4.2.2.4 Distribution på markedet

70% i Danmark 30% til eksport

70% af reolerne sælges i Danmark, og 30% eksporteres til det øvrige Europa og Skandinavien. Ved modelleringen af reolens distribution til forhandlere benyttes transportscenariet i tabel 7.

Tabel 7
Distribution af den færdige reol til forhandlere

4.2.2.5 Brug

Rengøring

I løbet af den skønnede levetid på 40 år antages det, at reol og emballage køres fra møbelforretning til bruger (20 km i varebil på under 3,5 tons totalvægt), og at reolen gennemsnitlig rengøres én gang pr. år med varmt vand uden tilsætning af sæbe (som anbefalet af Montana), opvarmet (fra 10 til 50°C) med oliefyr (effektivitet 80%). Emballage og reol transporteres til forbrændingsanlæg (20 km i lastbil på 3,5-16 tons totalvægt) efter endt brug.

4.2.2.6 Bortskaffelse

Forbrænding og genanvendelse

Det antages, at reol og 50% af emballage bliver bortskaffet ved forbrænding på offentligt forbrændingsanlæg med varmegenvinding. Forbrændingsprocessen simuleres ved afbrænding af pap på offentligt forbrændingsanlæg, hvor den producerede varme nyttiggøres i fjernvarmeforsyningen og substituerer opvarmning med olie. De resterende 50% af emballagen genbruges i ny emballage (danske forhold). Returemballage til Montana er begrænset til nogle få procent og negligeres. Den endelige bortskaffelse af reolen, og det træaffald der genereres hos underleverandørerne ved produktionen, antages ligeledes bortskaffet ved forbrænding på offentligt forbrændingsanlæg, hvor den producerede varme substituerer olie. Efter forbrænding af reolen antages det, at 50% af alt stål bliver sorteret fra slaggen og genbrugt. Genbrugsprocesserne er ikke medtaget i modelleringen, da de skønnes at være uden betydning.

4.2.3 Allokering

Genbrug af pap

Papemballagen fremstilles af genbrugspap. Ved bortskaffelsen antages det, som ovenfor beskrevet, at 50% bortskaffes ved forbrænding og 50% genbruges i ny emballage. Allokering gennemføres ved i modellen at fremstille papemballagen af 50% primær pap og 50% genbrugspap.

Genbrug af metal

50% af stålet i reolen genbruges efter omsmeltning (se afsnit om bortskaffelse). Allokering gennemføres ved at halvere input af stål ved fremstilling af stålemner hos underleverandører.

4.3 Dataindsamling og følsomhedsvurdering

I det følgende er dataoprindelsen og -kvaliteten beskrevet og vurderet.

4.3.1 Materialer indkøbt hos underleverandører

MDF

MDF-plader: Alle data vedrørende MDF-plader er indsamlet specifikt med henblik på livscyklusvurdering og stammer fra Montana's danske leverandør og er detaljeret opgjort og ført tilbage til jord (se Mortensen, 1997). Det kan diskuteres, om producentens egen energiproduktion (baseret på afbrænding af affaldstræ) skal allokeres til egne produkter, eller om den skal indgå i samfundets generelle energiproduktion. I dette studie er det valgt at benytte producentens egen energiproduktion, hvilket medfører besparelser på diverse energiressourcer og dermed begunstiger reolens miljøprofil (energiforbruget hos MDF-producenten udgør ca. 10% af det samlede energiforbrug i reolens livscyklus). MDF plade fra den irske leverandør er simuleret med dansk MDF.

Overfladebehandling

Overfladebehandling: Ressourceforbruget til lakfremstilling er oplyst fra leverandøren og baseret på gennemsnitstal for produktionen. Der er for overfladebehandlingsmidlerne ikke taget højde for miljøudvekslinger ved råstofudvinding og ved fremstilling af underkomponenter, der anvendes hos producenten. Derimod er VOC emissioner ved påføring hos Montana (der antageligt udgør langt den største miljøbelastning) og producenten medtaget på et detaljeret niveau. Set i forhold til state-of-the-art på livscyklusområdet må overfladebehandlingen anses for at være særdeles godt dækket i dette studie, men det er givet, at miljøbelastningen fra overfladebehandlingsprocesserne bestemt i dette studie er lidt i underkanten af den faktiske miljøbelastning. Dataindsamlingen og miljøeffektfaktorer for VOC'erne er beskrevet nærmere i delrapporten »Miljøeffektfaktorer for opløsningsmidler i møbellak anvendt i Montana referencereol«, bilag 4.

Finér

Finér: Der er ikke taget højde for miljøbelastning og ressourceforbrug i forbindelse med fremstilling af finér på grund af manglende data, mens udgangsmaterialerne træ (bøg) og lim (ureaformaldehyd) begge er ført tilbage til jord. Da finér kun udgør en lille andel (vægt/vægt) af produktet, skønnes det, at fejlen, der er behæftet med at overse finérproduktionen, er lille.

Metaldele

Metaldele (skruer, hængsler og håndtag): Alle miljøudvekslinger vedrørende metaldele (råstofudvinding og forarbejdning) stammer fra UMIPs database, der repræsenterer typiske eksempler på miljøbelastning og ressourceforbrug ved forskellige processer. Da miljøudvekslingerne ved disse processer ikke nødvendigvis er de samme som hos Montana's underleverandører, skal resultater, der angår metaldele, udelukkende opfattes som størrelsesordener af ressourceforbrug og miljøbelastning. Da metaldele udgør en beskeden del af reolens samlede masse (7%), har usikkerhed på resultater herfor kun en begrænset indflydelse på det samlede resultat.

4.3.2 Ikke-inkluderede materialer

Bomuldsklude

Bomuldsklude anvendes ved emballering af reolen. Bomuld regnes normalt for at være et relativt miljøbelastende materiale blandt andet på grund af stort pesticidforbrug i dyrkningsfasen. Da bomuldsklude imidlertid udgør en ubetydelig vægtmæssig del af reolens og emballagens samlede vægt, skønnes dette at være uden betydning for det samlede resultat.

Plaststop

Plaststop er fremstillet af polypropylen og udgør en meget lille del af det samlede produkt. Det anses derfor for helt uden betydning, at de ikke er medtaget i vurderingen.

Kantgrunding, Relicol lim og Byggesilikone

Kantgrunding, Relicol lim og Byggesilikone: er som tidligere diskuteret ikke medtaget i vurderingen på grund af manglende informationer. De tre dele udgør hver især en yderst beskeden del af reolens samlede masse, men det er uvist, om produkterne giver anledning til emissioner af betydning for reolens miljøprofil under fremstilling og/eller påføring hos Montana.

4.3.3 Ressource- og materialeforbrug samt emissioner hos Montana

Beregningsmetoden

Forbrug, spild og emissioner er opgjort pr. produceret referencereol (den funktionelle enhed) fordelt på de enkelte hovedprocesser. Beregningen af de enkelte forbrug, spild og emissioner er opgjort ud fra referencereolens andel af det samlede MDF-pladeforbrug. Dvs. at virksomhedens samlede MDF forbrug i 1995/96 er divideret med bruttoforbruget af MDF til referencereolen, derved fås en værdi for hvor mange referencereoler, der rent teoretisk kunne være produceret i 1995/96. Virksomhedens forbrug, spild og emissioner i 1995/96 er derefter divideret med det teoretiske antal referencereoler. Derved fås en værdi for de forbrug, spild og emissioner, der kan henføres til produktion af en referencereol.

De beregnede forbrug, spild og emission er ved produktion af referencereolerne fordelt på de enkelte hovedgrupper på baggrund af oplysningerne fra virksomheden.

Hovedprocesserne er opdelt således, at de ønskede simuleringer/modelleringer kan foretages ved enkelte korrektioner eller ved at skifte hele hovedprocessen ud. De forholdsvis brede hovedprocesgrupper skal endvidere ses i sammenhæng med, at processerne på virksomheden er meget afhængige af hinanden, og at en ændring af f.eks. overfladebehandlingen i mange tilfælde vil ændre hele hovedprocessen.

4.3.4 Arbejdsmiljøregistreringer hos Montana Møbler

Kun Montana's produktion

I forbindelse med arbejdsmiljøregistreringen er der udelukkende medtaget arbejdsmiljødata for de processer, der foregår ved produktionen af referencereolen hos Montana og således ikke i andre dele af produktets livscyklus. Registreringerne hos Montana omfatter ikke alle arbejdsmiljøeffekter. Af de typer, som er operationaliserede i UMIP metoden, er det dog kun arbejdsulykker, der ikke er medtaget. Derudover omfatter vurderingen f.eks. ikke påvirkning af luftvejene, bevægeapparatet (udover ensidigt gentaget arbejde, EGA) samt psykisk arbejdsmiljø.

Registrering

Arbejdsmiljøregistreringerne er foretaget udfra en konkret gennemgang og vurdering af de enkelte arbejdspladser og de kemiske stoffer, der håndteres i virksomheden. Vurderingen af de enkelte stoffers farlighed er baseret oplysninger på sikkerhedsdatablade og anerkendte lister over kræftfremkaldende, reproduktionsskadende, allergifremkaldende, hjerneskadende og nerveskadende stoffer (listerne fremgår af bilag 3). Påvirkningen fra kemiske stoffer er medtaget, såfremt belastningen er vurderet som værende over 1/10 af grænseværdien. Vurderingen af hvorvidt støj eller EGA er medtaget, er foretaget på baggrund af Arbejdstilsynets bekendtgørelser. For nærmere beskrivelse henvises til Wenzel et al. 1996 og bilag 3.

Vurdering

Det skal pointeres, at alle arbejdsmiljøregistreringerne (undtagen støj, der er målt) er baseret på vurderinger. Ved vurderingen af kemisk belastning er det vigtigt at gøre opmærksom på, at de lister, som er anvendt i forbindelse med vurderingerne, ikke kan betragtes som udtømmende. Dette skyldes blandt andet, at der ikke foreligger data for en lang række stoffers effekt på mennesker.

4.3.5 Transportprocesser

Standard transportscenarier

Det er relativt simple modeller, der ligger bag transportprocesser, og alle transportprocesserne er baseret på UMIP's standard transportscenarier. Det betyder, at der må forventes visse afvigelser mellem resultaterne opnået ved modelleringen og det faktiske ressourceforbrug og derved den faktiske miljøbelastning ved den aktuelle transport til og fra Montana.

4.3.6 Brugsprocesser

Rengøring

Udover transport af reolen i brugsfasen (der er omfattet af ovenstående) er der kun medtaget én brugsproces: Rengøring med vand én gang pr. år. Der er naturligvis stor usikkerhed på hyppigheden af rengøring, og det kan ikke udelukkes, at visse kunder tilsætter sæbe til vandet (mod Montana's anbefaling). Vaskescenariet er baseret på opvarmning af vand med olie, og det er således udeladt, at varmt vand i dag også fremstilles med andre energiklider (f.eks. fjernvarme eller naturgas), og at varmt brugsvand i reolens levetid (der antages at være 40 år ud i fremtiden) muligvis fremstilles med helt andre energikilder. Generelt vurderes miljøbelastningen i brugsfasen at være yderst beskeden i forhold til de øvrige faser, og resultaterne vedrørende rengøring skal således udelukkende ses som en angivelse af en størrelsesorden.

Der er i vurderingen ikke taget højde for ressourcetræk og miljøbelastning i forbindelse med reparation og omlakering af reolen gennem brugsfasen (se bilag 2) på grund af manglende procesdata og viden om omfanget heraf. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at en del af reolerne f.eks. vil blive omlakeret én eller flere gange. Genlakering kan føre til en betydelig miljøbelastning, idet denne blandt andet kan føre til emission af VOC'er. Belastningen herved kommer dog meget an på, hvilken type overfladebehandling, genlakeringen foretages med. Til gengæld vil genlakering kunne føre til levetidsforøgelse for reolen.

4.3.7 Bortskaffelsesprocesser

Affaldsforbrænding

Det antages, at alle reoler bortskaffes ved offentlig affaldsforbrænding efter endt brug. Denne antagelse anses for relativ god, da det må forventes, at brugen af deponier er yderst beskeden om 40 år (i hvert fald efter 1990'ernes danske og tyske politiske målsætninger). Men der tages ikke højde for fremtidens røggasrensningsteknologi og emissioner fra slagger og røggasrensningsprodukter efter forbrændingen. Dette er helt i overensstemmelse med state-of-the-art for livscyklusvurderinger i dag. Reelt må der dog forventes 1) et bidrag til miljøbelastningen på visse områder (feks. fra zink og nikkel i slagger og flyveaske fra overflade behandlede ståldele) og 2) en reduktion i belastningen på andre områder (f.eks. på grund af røggasrensning for NO_x, SO_x og dioxin fra røggassen), som ikke er medtaget i denne vurdering.

Genbrug

Det antages ligeledes, at al emballage, der ikke genbruges, bortskaffes ved forbrænding. Da emballagen formentlig bortskaffes i begyndelsen af brugsfasen (altså i nutidens bortskaffelsessystem) er det givet, at en mindre del ender på deponi. Her vil emballagen, der fortrinsvis er fremstillet af cellulose, give anledning til f.eks. methandannelse under forrådnelse (der bidrager betydeligt til drivhuseffekt), som er udeladt i denne vurdering. Dette er ligeledes helt i overensstemmelse med state-of-the-art for livscyklusvurderinger i dag, og isoleret set er det uden betydning for produktudvikling af selve reolen.

4.3.8 Detaljerings- og kvalitetsniveau

Grundlaget for de endelige data er søgt illustreret i tabel 8. Det er udfra denne tabel muligt at få en idé om både detaljerings- og kvalitetsniveau ved at studere dataenes oprindelse.

Tabel 8
Oversigt over hvilke datatyper, der indgår i livscyklusvurderingen, og hvilken type kilde, der ligger til grund. Til den kolonne med datakilde 1-5 knytter der sig nogle kommentarer.
Se her

4.3.9 Vurdering af datakvalitet og usikkerhed

Generelle data

Miljøvurderingen er, som det fremgår af tabel 8, for en række materialer og processers vedkommende baseret på generelle miljødata fra UMIP databasen. Samtidig er der tale om enkelte udeladelser af materialer og processer, som det fremgår af afsnit 4.2.2.

Usikkerhed

Da der generelt er usikkerhed på data vedrørende miljøbelastning fra processer og materialer, og da denne vurdering i nogen grad baseres på generelle data, og få procent af reolen tillige slet ikke er medtaget i vurderingen, knytter der sig naturligvis en vis usikkerhed til resultaterne. Denne usikkerhed er ikke kvantificeret i nærværende rapport dels på grund af manglende data (der har været rigeligt vanskeligheder med overhovedet at skaffe de foreliggende data), og dels fordi det benyttede værktøj, UMIP-tools, ikke er i stand til at beregne usikkerheder. Det er imidlertid forfatternes vurdering, at fordi de vigtigste materialer og processer (blandt andet MDF-plader, lak og produktionsprocesser hos Montana) er medtaget i vurderingen på et detaljeret niveau med specifikke data fra den aktuelle produktion, giver resultaterne af vurderingen samlet set et overordentlig troværdigt billede af reolens miljøpåvirkning, der er fuldt tilstrækkeligt til at understøtte valg mellem materialer og processer, hvor forskellen i miljøbelastning er stor. Til gengæld må det (som det også fremgår af diskussionen af simuleringer i foregående afsnit) erkendes, at på det nuværende niveau er vurderingen ikke umiddelbart egnet til at understøtte beslutninger, hvor forskellen i miljøpåvirkning mellem forskellige materialer og processer er mindre, eller hvor datagrundlaget er mangelfuldt.

4.4 Opgørelse

I tabel 9 ses en sammenfatning af ressourceforbrug, fremkomne emissioner til luft og vand samt frembragt affald gennem reolen i reolens livsforløb. Sammenfatningen er opdelt i faserne materiale- og komponentfremstilling hos Montana's underleverandører (materialefremstilling), transport fra underleverandører til Montana (transport ind), produktion hos Montana (egenproduktion), distribution af reolen til forhandlere og forbrugere (distribution) samt brug og bortskaffelse. For at begrænse omfanget af tabellen er det kun de væsentligste udvekslinger med omgivelserne, der er medtaget. Udvælgelsen af de væsentligste udvekslinger er sket på baggrund af forfatternes vurdering af de efterfølgende miljøkonsekvenser.

Tabellen giver et overblik over mængderne og arten af stof, der udveksles med omgivelserne, men den fortæller ikke umiddelbart noget om ressourceforbrugenes alvorlighed samt konsekvenserne i det ydre miljø og i arbejdsmiljøet. Konsekvenserne af de aktuelle udledninger beregnes og vurderes i kapitel 4.5, Vurdering.

Tabel 9
Udvekslinger med miljøet (opdelt på faser)
Se her

4.4.1 Faserne i livsforløbet

Materialefremstilling

Det ses umiddelbart af tabel 9, at de mængdemæssigt største udvekslinger med miljøet foregår i løbet af materialefremstillingsfasen hos Montana's underleverandører, idet denne fase bidrager med flest og mange forholdsvis store ressourceforbrug og udledninger til luft.

Egenproduktion

Dernæst følger virksomhedens egenproduktion efterfulgt af de to transportfaser (henholdsvis transport til virksomheden og transport/distribution til markederne).

Brug

Brugsfasen bidrager stort set kun med et vandforbrug som følge af den foreslåede vedligeholdelsesrengøring af reolen samt et CO₂-bidrag som følge af opvarmning af rengøringsvandet.

Bortskaffelse

I bortskaffelsesfasen (tabel 9) ses det, at en del af udvekslingerne er negative. Dette skyldes, at reolen antages brændt på offentligt forbrændingsanlæg med varmegenvinding ved den endelige bortskaffelse, og at den producerede varme antages at fortrænge opvarmning med fyringsolie. Den »sparede olieafbrænding« antages således at føre til oliebesparelse (se f.eks. »råolie, brændsel« i tabel 9) og sparede udledninger fra afbrænding af olie (se f.eks. CO₂ udledning til luft). Det skal bemærkes, at rigtigheden af antagelsen om, at bortskaffelsen af reolen fører til reduceret afbrænding af olie, alene er baseret på forfatternes skøn. Reelt er det uvist, om reolen bortskaffes ved forbrænding, og om det er energiforsyning fra olie, der herved fortrænges ved slutningen af reolens levetid om fyrre år.

4.4.2 Forbrug af energiressourcer

Egenproduktion

Forbruget af energiressourcer er klart størst i virksomhedens produktionsfase og underleverandørernes materialefremstillingsfase. Dette er en naturlig følge af, at reolen stort set ikke forbruger strøm/energi i løbet af brugsfasen.

Genvinding ved forbrænding

En stor del af de anvendte energiressourcer antages genvundet i bortskaffelsesfasen, idet reolen afbrændes og derved antages at fortrænge forbrug af råolie.

Den samlede transport af reolen anvender ikke særlig store mængder energiressourcer i forhold til reolens samlede livsforløb. Dette skyldes, dels at mange af virksomhedens underleverandører findes i Danmark og nabolande, og dels at reolen kun afsættes på nærmarkeder, dvs. primært Danmark og Tyskland.

4.4.3 Forbrug af ressourcer til materialefremstilling

Betragter man de ressourcer, der anvendes til fremstilling af materialer (aluminium, jern, mangan, zink m.v.), fremgår det klart, at disse ressourceforbrug afholdes hos underleverandører i materialefremstillingsfasen. Kun virksomhedens eget forbrug af grundvand kan anses for nævneværdigt i forhold til forbrug af grundvand i reolens livsforløb.

4.4.4 Luftemissioner

Fortrængning af råolie

Af luftemissioner fremkommer der umiddelbart et stort udslip af CO₂, som følge af energiforbruget i materialefremstillingsfasen og ved virksomhedens egenproduktion. Over halvdelen af denne emission »spares« i modellen på tilsvarende vis ved bortskaffelse af reolen, idet der er valgt at reolen bortskaffes ved forbrænding med fortrængning af råolie. De samme forhold gør sig gældende for de øvrige energirelaterede emissioner såsom NO_x, samt SO₂ dog ikke CO.

Udledning af VOC'er

Udledningen af VOC'er sker langt overvejende ved virksomhedens egenproduktion under lakering af reolen. Disse udledninger omfatter stoffer som ethanol, ethylacetat, isobutanol, propylenglycolmethylether, xylen, n-butanol og propylenglycolmethyletheracetat.

En stor del af emissionerne af tungmetaller skyldes energifremstilling og fremkommer derfor også i størst mængder i materialefremstillings- og produktionsfasen.

Positiv effekt

Forbrændingen af reolen samt forbrænding af diverse træspild undervejs i reolens livsforløb fører til en miljømæssig positiv effekt på udslip af tungmetaller, idet den ved forbrænding fortrænger anden brændsel, der ville have bidraget med en større emission af tungmetaller.

4.4.5 Emissioner til vand

Tungmetaller

For emissionerne til vand bemærker man især tungmetallerne, der hovedsagelig udsendes under materialefremstilling og udvinding af råvarer. Udledningen af tungtmetaller er især knyttet til overfladebehandlingen af metalemner.

Endvidere bemærkes den relativt store betydning, som vedligeholdelse af reolen i brugsfasen har for det samlede forbrug/emission af vand.

4.4.6 Affald

Industri- og volumenaffald

De største affaldsmængder er uspecificeret industriaffald og uspecificeret volumenaffald samt slagge og aske. En stor del af slaggen og asken skyldes energiproduktionen til fremstillingsfasen, da forbrænding af kul giver anledning til slagge og aske, ligesom det også bidrager til volumen affaldsmængden. Den største volumen affaldsmængde opstår dog ved virksomhedens egenproduktion.

Det skal bemærkes, at industriaffaldet og volumenaffaldet omfatter spild hos leverandører, emballage fra leverandører og Montana selv, samt resttræ fra disse.

4.4.7 Arbejdsmiljø

Ensidigt gentaget arbejde

Den tidsmæssigt største af de registrerede arbejdsmiljøeffekter fra Montana's produktion er ensidigt gentaget arbejde (EGA), derefter kommer i aftagende rækkefølge høreskader, allergi og kræft. Årsagerne til påvirkningerne er beskrevet nærmere i efterfølgende afsnit. Anvendelsen af arbejdsmiljøregistreringerne er endvidere diskuteret i afsnit 4.7.

4.5 Vurdering

Opgørelsen i perspektiv

Vurderingen har til formål at sætte de informationer som er fremkommet under opgørelsen i perspektiv. Det bliver således lettere at forstå de miljømæssige effekter af forskellige ressourceforbrug, emissioner m.v. fra det system (referencereolen), som analyseres. Vurderingen består af standardisering, normalisering og vægtning.

Det skal bemærkes, at der i nærværende projekt er valgt at fokusere på de vægtede potentialer, idet det er disse, som Montana's produkter i praksis vil blive holdt op imod. Vægtning af miljøeffekter bygger på de politiske reduktionsmålsætninger for udledning af stoffer til miljøet. Vægtning af ressourcer bygger på kendte reserver i 1990 og vægtningen af arbejdsmiljø bygger på antallet af anmeldte arbejdsskader ligeledes i 1990.

4.5.1 Standardisering

Standardisering

I standardiseringen beregnes den potentielle miljøeffekt af hver emission til det ydre miljø. UMIP-metoden opererer med syv forskellige miljøbelastningskategorier, som alle er medtaget i denne rapport (se afsnit 3.1). Miljøeffektpotentialerne beregnes for hver miljøeffektkategori (f.eks. drivhuseffekt) ved at multiplicere udledningerne til det ydre miljø med specifikke miljøeffektfaktorer (f.eks. CO₂-ækvivalenter) og at summere alle de enkelte bidrag for hver kategori.

Arbejdsmiljøbelastning figurerer i standardiseringstrinnet som antallet belastningstimer pr. produceret reol og ressourcetræk figurerer som antal g forbrugt ressource ligeledes pr. produceret reol. For en uddybende beskrivelse af standardiseringstrinnet henvises til Wenzel et al, 1996.

Bilag 5

De standardiserede effektpotentialer for referencereolen er vist i bilag 5.

4.5.2 Normalisering

Normalisering

Efter at have beregnet de potentielle bidrag til miljøeffekten står man med en masse effekter med forskellige enheder, f.eks. er bidraget til drivhuseffekten målt i gram CO₂ pr. gram gas og bidraget til økotoksicitet i m³ vand. Derfor normaliseres for at få potentialerne for miljø- og arbejdsmiljøeffekterne samt ressourceforbrugene udtrykt ved en fælles enhed, der gør det muligt at sammenligne effekttyperne.

Normaliseringen giver et billede af de relative størrelser af effekterne. Resultaterne fra normaliseringerne viser således, om der er tale om store eller små effekter i forhold til den gennemsnitlige udledning pr. person. Det er imidlertid ikke muligt udelukkende på dette grundlag at vurdere alvorligheden af de enkelte effekter. Idet der for to effektpotentialer, der efter normaliseringen fremstår som lige store, kan være forskel på deres betydning. Det er her vægtningen kommer ind i billedet.

De normaliserede miljøeffektpotentialer udtrykkes i enheden PE_WDK90, dvs. personækvivalenter udregnet som miljøeffektpotentialer af en gennemsnitspersons belastning i verden (W) eller i Danmark (DK) i 1990, afhængigt af, om effekttypen er global eller regional/lokal. De normaliserede ressourceforbrug udtrykkes i enheden PEw, (personækvivalenter) udregnet som ressourceforbruget for en gennemsnitsperson i verden (W) i 1990. For en uddybende beskrivelse henvises til Wenzel et al. 1996.

Bilag 6

De normaliserede effektpotentialer for referencereolen er vist i bilag 6.

4.5.3 Vægtede miljøeffektpotentialer

Vægtningsmetode

Vægtningen udføres ved at det normaliserede potentiale ganges med den vægtningsfaktor, der hører til effekttypen eller ressourceforbruget.

Politiske fastsatte målsætninger

Miljøeffektpotentialerne er vægtede i forhold til politisk fastsatte målsætninger (reduktionsmål) for år 2000 og udtrykkes i enheden millipersonækvivalenter (mPEM_WDK90). Én PE svarer til det, en gennemsnitsperson bidrager til hver enkelt miljøeffekttyper med pr. år, hvis alle politisk fastsatte reduktionsmål opfyldes i år 2000. En person kan således opbruge hele sit målsatte bidrag til drivhuseffekten i de næste 40 år (reolens forventede levetid) ved at købe 10.000 referencereoler, idet bidraget til drivhuseffekten pr. år for referencereolen udgør 0,1 mPE_WDK90 (1/10.000 PE_WDK90). For en nærmere beskrivelse af metoden henvises til Wenzel et al, 1996.

Vægtede miljøeffektpotentialer for referencereol

(8 Kb)

Figur 2
Vægtede miljøeffektpotentialer for referencereol

Væsentligste miljøeffektpotentialer

Human og persistent toksicitet skyldes generelt frigivelse af tungmetaller toksicitet (såsom chrom, zink, kviksølv og cadmium) samt VOC'er (såsom butylacetat, xylen og n-butanol), der anvendes eller frigives forskellige steder i reolens livsforløb. For tungmetallernes vedkommende fremkommer disse primært i forbindelse med fremstilling af stål. For VOC'ernes vedkommende stammer disse fra frigivelse i forbindelse med overfladebehandling. Fælles for stofferne er, at de før eller siden frigives eller nedbrydes med en giftig (= toksisk) virkning for miljøet eller mennesker til følge.

Fotosmog skyldes primært udledning af VOC'er fra virksomhedens egenproduktion (for over 80%'s vedkommende). Det skal i den forbindelse nævnes, at der ikke udledes halogenerede organiske forbindelser (organiske forbindelser indeholdende f.eks. chlor eller brom). Den fotokemisk ozondannelse skyldes endvidere afbrænding af fossilt brændstof i forbindelse med transport og energifremstilling.

Drivhuseffekt, forsuring og næringssaltbelastning stammer hovedsagelig fra afbrænding af fossilt brændsel i forbindelse med energiproduktion og transport.

4.5.4 Vægtede ressourceforbrug

Forsyningshorisonten

Vægtningsmetode

Ressourceforbrugene er vægtede i forhold til forsyningshorisonten for den pågældende ressource i verden og udtrykkes i millipersonreserver angivet som mPR w90. Én PR skal forstås som den mængde af de enkelte ressourcer, der er til rådighed for hver person på kloden at dømme efter de kendte reserver i 1990. Dette kan illustreres ved, at en person kan opbruge hele sin egen (og sine efterfølgeres) zinkreserve ved køb af 50.000 referencereoler, idet zinkforbruget for referencereolen svarer til ca. 0.02 mPR_W90 (1/50.000 PR_W90). For en nærmere beskrivelse af metoden henvises til Wenzel et al, 1996.

Vægtede ressourceforbrug for referencereol

De vægtede ressourceforbrug for referencereolen er vist i figur 3. Det ses, at de vægtede forbrug af zink og nikkel er relativt store, selvom forbruget målt i gram er begrænset (se tabel 9). Dette skyldes, at zink og nikkel er forholdsvis sparsomme ressourcer og derfor vægtes højt. Zink og nikkel anvendes ved forzinkning, og fornikling af reolens skuffeudtræk, skruer og hængsler.

Figur 3 Se her
Vægtede ressourceforbrug for referencereolen.

Negativt olieforbrug

Reolen har et negativt forbrug af råolie (-0,004 mPE), idet der samlet set (gennem hele reolens livsforløb) spares mere råolie ved forbrænding af reolen og hertil hørende affald, end der forbruges under produktion, transport og brug. Det skal dog bemærkes, at forbrænding af reolen og affald til gengæld fører til forøgelse af produktionen af slagger og aske. Fremkomsten af det negative olieforbrug er diskuteret i afsnit 4.4.1.

4.5.5 Vægtede arbejdsmiljøeffekter

Anmeldt arbejdsskade

Vægtningsmetode

UMIP-metodens vægtningsfaktorer for arbejdsmiljøeffekter er baserede på sandsynligheden, for at en påvirkning resulterer i en anmeldt arbejdsskade. Vægtningsfaktorerne er baserede på statistiske oplysninger over antallet af anmeldte arbejdsskader og skøn over antallet af belastningstimer inden for de forskellige brancher omkring 1990. Ved vægtningen udtrykkes produktets potentialer for arbejdsmiljøeffekter i form af antal anmeldte arbejdsskader inden for hver af effekttyperne, som man kan forvente fra processerne i deres livsforløb (Hauschild, M. 1996). De vægtede arbejdsmiljøeffektpotentialer udtrykkes i enheden AAS_DK90, anmeldte arbejdsskader i Danmark. For en nærmere beskrivelse af metoden henvises til Wenzel et al, 1996.

De vægtede arbejdsmiljøeffekter kan ikke sammenlignes med de vægtede miljøeffektpotentialer. Det kan således ikke lade sig gøre at vurdere om de potentielle arbejdsmiljøeffekter er mere eller mindre væsentlige i forhold til ydre miljøeffekter eller ressourceforbrug, blot ved at sammenligne de angivne vægtede talværdier. Det skal endvidere bemærkes, at det kun er for Montana's egen produktion, der er medtaget arbejdsmiljøeffekter, samt at ikke alle effektertyper er medtaget.

(8 Kb)

Figur 4
Udvalgte vægtede arbejdsmiljøeffektpotentialer ved produktion af reolen på Montana.

EGA

Af de registrerede arbejdsmiljøeffekttyper på virksomheden er den væsentligste potentialet for arbejdsskader i forbindelse med ensidigt gentaget arbejde (EGA). EGA opstår ved betjening af maskiner og håndteringen af materialer i forbindelse med produktion på virksomheden.

Arbejdsmiljøeffektpotentialerne allergi og nervesystemskader er efter UMIP-metodens principper vægtet som væsentligt mindre betydende end EGA. Endvidere er kræft og reproduktionsskader set i forhold til de øvrige vægtet som effekter, der næsten ingen betydning har. Potentialet for høreskader er en følge af manglende brug af høreværn i tilknytning til lakeringsanlægget.

Potentialet for allergi skyldes manglende beskyttelse i forbindelse med anvendelsen af vandfortyndbare lakker, der anvendes i slibe/lakafdelingen samt påvirkning med træstøv i en enkelt arbejdssituation på maskinværkstedet. Påvirkningen med træstøv er ligeledes årsag til potentiale for kræft.

Arbejdsmiljøeffektpotentialerne reproduktionskader og nervesystemskader skal ses i sammenhæng med påvirkningerne fra VOC'erne i lakkerne. Påvirkningspotentialet skyldes, at der et enkelt sted ikke var tilstrækkelig ventilation af arbejdspladsen.

Arbejdspladsvurderinger

I forbindelse med de registreredearbejdsmiljøeffekter skal det bemærkes, at virksomheden er klar over og prioriterer dem i arbejdsmiljøarbejdet, blandt andet i forbindelse med gennemførelsen af arbejspladsvurderinger. Anvendelighed af de vægtede arbejdsmiljøffekterpotentialer er diskuteret nærmere i afsnit 4.7.

4.5.5.1 Vægtede miljøeffektpotentialer for udvalgte produkter

Køleskab, et TV og referencereolen

Med henblik på at illustrere niveauet for reolens miljøeffekter. er reolens miljøprofil stillet op overfor lignende profiler for et køleskab og et TV.

Miljøeffektpotentialerne for et års forbrug af mælkekartoner, bilkørsel, et køleskab, et TV og referencereolen er vist i figur 3. Miljøeffektpotentialerne for et års forbrug af mælkekartoner, bilkørsel, TV'et og køleskabet stammer fra miljøvurderinger gennemført i forbindelse med udvikling af UMIP-metoden (Wenzel, 1996) og omfatter stort set hele livscyklus og alle væsentlige materialer, forbrug og udledninger. Det skal dog bemærkes, at der for mælkekartoner og bilkørsel ikke er oplysninger på alle effekterne.

Forskellige funktioner

Eftersom de fem produkter opfylder vidt forskellige funktioner i vores hverdag er en direkte sammenligning ikke mulig. Figuren fortæller imidlertid noget om de fem produkters niveau for miljøpåvirkning. For alle miljøeffekterne er reolens bidrag væsentlig mindre end bidraget fra bilkørsel et år, TV'ets og køleskabets. Dette skyldes blandt andet at bilkørsel, TV'et og køleskabet til forskel fra reolen bruger energi i brugsfasen. For referencereolen er miljøeffekterne humantoksicitet og fotosmog imidlertid relativt store, hvilket skyldes de relativt store effekter af frigivelsen af VOC'er fra overfladebehandlingen af reolen. Bidraget fra et års forbrug af mælkekartoner er derimod mindre end referencereolens bidrag inden for effektkategorierne farligt affald, humantoksicitet, økotoksicitet, persistent toksicitet og fotosmog.

Figur 5 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer pr. år for forbrug af mælkekartoner, bilkørsel, et køleskab, et TV (Wenzel, 1996) og referencereolen.

a) opgjort for en gennemsnits dansker.
b) udstødning fra 15.000 km bykørsel i benzindreven varebil
c) 200 liter volumen afkølet til 5°C. omgivelser 25°C. levetid 13 år
d) 28" farvefjernsyn. 6 timers modtageIse og 18 timers standby pr. dag, levetid 10 år.

4.6 Simuleringer

Væsentlige kilder

Med henblik på at identificere væsentlige kilder til miljøbelastning fra reolens livsforløb undersøges i det følgende konsekvenserne af at ændre på produktionsprocesser, udskifte og fjerne materialer. I praksis er simuleringerne gennemført ved at nulstille udvalgte processer eller materialer i modellen og i visse tilfælde erstatte de nulstillede processer eller materialer med andre.

Der er i dele af simuleringerne ikke taget højde for, om ændringerne er praktisk gennemførlige. Flere af ændringerne er således lavet udelukkende for at belyse potentialerne for forbedringer.

Vægtede miljøeffekter

I de nedenstående simuleringer er det udelukkende vægtede miljøeffektpotentialer og vægtede ressourceforbrug, der findes afrapporterede. Vægtede arbejdsmiljøeffektpotentialer er ikke medtaget på grund af usikkerheder og mangler ved registreringerne og ved metoden (se afsnit 4.7). De steder, hvor der ved simuleringerne er en umiddelbar arbejdsmiljømæssig effekt, er disse dog medtaget og diskuteret.

4.6.1 Eliminering af ureaformaldehydlimen i MDF-plader

Humantoksicitet og persistent toksicitet

Der sker en mindre reduktion af de for reolen væsentlige miljøeffektpotentialer, humantoksicitet og persistent toksicitet ved eliminering af ureaformaldehydlimen i MDF-pladen. Disse fald skal ses i sammenhæng med formaldehyds giftighed i miljøet.

 Figur 6 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer uden ureaformaldehydlim i MDF.

Figur 7 Se her
Vægtede ressourceforbrug uden ureaformaldehydlim.

Næringssaltbelastning

Faldet i næringssaltbelastning skyldes, at forbruget af ureafomaldehyd til fremstilling af reolen reduceres væsentligt, og at tab af urea i forbindelse med produktion heraf elimineres. Urea fremstilles af ammoniak, der produceres under stort forbrug af naturgas. Derfor ses der ligeledes et fald i forbruget af naturgas (og dermed energiforbruget) ved elimineringen af ureaforaldehydlimen. Samlet set har ureaformaldehydlimen meget lille betydning for referencereolens miljøprofil. Forbedringspotentialerne er således begrænsede. Der vil dog formentligt være et vist potentiale for miljøforbedringer ved overgang til et alternativt plademateriale (uden ureafomaldehydlim) eller alternativ lim ved fremstilling af pladematerialer til reolen.

4.6.2 Substitution af MDF-pladen med limtræ af ahorn

Simuleret ved hjælp af bøg

Simuleringen er gennemført ved at skifte MDF-pladen ud med limtræ af ahorn. Limtræet er fremstillet i Danmark med anvendelse af ureaformaldehydlim, og træet stammer fra Tyskland og Danmark. Spildtræet, der genereres ved fremstillingen af limtræet, er simuleret afbrændt som pap til fremstilling af fjernvarme, der fortrænger olie. Ahomtræet er simuleret ved hjælp af bøg, da der ikke findes data for ahorn, og den anvendte ureaformaldehydlim er simuleret med samme ureaformaldehydlim, som anvendes til fremstilling af MDF-plade.

 Figur 8 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer for ahorn limtræ i stedet for MDF.

Figur 9 Se her
Vægtede ressourceforbrug for limtræ af ahorn i stedet for MDF.

Det fremgår, at der ligesom i forbindelse med foregående simulering sker en mindre reduktion af human toksicitet og persistent toksicitet. Årsagen er imidlertid også den samme, nemlig at forbruget af ureaformaldehydlim reduceres væsentligt ved anvendelse af limtræ frem for MDF-plade.

Stigningen i fotosmog, volumenaffald, slagger og aske skyldes, at træspildet er simuleret afbrændt som pap. Afbrænding er imidlertid ligeledes med til at give en positiv effekt i forhold til drivhuseffekt og forsuring på grund af fortrængningen af olie ved afbrændingen af spildtræ. Den negative effekt ved afbrænding af spildtræ må i forbindelse med vægtningen regnes for overdrevet, da mængden af volumenaffald, slagge i forbindelse med afbrænding af rent træ er mindre end ved almindelig affaldsforbrænding.

Samlet set vurderes ahorn limtræ som miljømæssigt set lidt bedre på grund af de positive effekter i forbindelse med human- og persistent toksicitet samt ved de energirelaterede effekter.

4.6.3 Substitution af MDF-pladen med limtræ af sibirisk lærk

Simuleret ved hjælp af bøg

Simuleringen er gennemført ved at skifte MDF-pladen ud med limtræ af sibirisk lærk. Limtræet er fremstillet i Danmark med anvendelse af ureaformaldehydlim, og træet stammer fra Sibirien. Spildtræet, der genereres ved fremstillingen af limtræet, er simuleret afbrændt som pap til fremstilling af fjernvarme, der fortrænger olie. Lærketræet er simuleret ved hjælp af bøg, og den anvendte ureaformaldehydlim er simuleret med samme ureafomaldehydlim, som anvendes til fremstilling af MDF-plade.

Figur 10 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer for sibirisk lærk i stedet for MDF.

Figur 11 Se her
Vægtede ressourceforbrug for sibirisk lærk i stedet for MDF.

Lille stigning

Ændringerne er næsten magen til de ændringer, som fremgik af forrige simulering med limtræ af ahorn. Der er dog tale om en lille stigning i næringssaltbelastningen samt et lidt større miljøeffektpotentiale for fotosmog, forsuring og drivhuseffekt. Dette skyldes den store transportafstand fra lærkeskovene ved lrkutsk til virksomheden (ca. 5.000 km.) og den deraf følgende afbrænding af fossilt brændstof. Den store transportafstand slår imidlertid forbavsende lidt igennem på miljøeffekterne, hvilket skyldes at den overvejende transportform er godstog.

4.6.4 Substitution af MDF-pladen med birk krydsfinér

Simuleret ved hjælp af bøg

Simuleringen er gennemført ved at skifte MDF-pladen ud med birk krydsfinér. Krydsfinéren er fremstillet i Finland med anvendelse af ureaformaldehydlim, og træet stammer fra Finland. Ca. halvdelen af det spildtræ, der genereres ved fremstillingen af krydsfinéren, er simuleret afbrændt som pap. Der er ikke regnet med fortrængning af olie, da den energi, der fremstilles ved afbrændingen, anvendes direkte til fremstillingen af krydsfinéren. Den øvrige halvdel af spildtræet anvendes til papirfremstilling og er ikke medtaget. Birketræet er simuleret ved hjælp af bøg og den anvendte ureaformaldehydlim, er simuleret med samme ureaformaldehydlim, som anvendes til fremstilling af MDF-plade.

Figur 12 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer for birketræskrydsfinér i stedet for MDF.

Figur 13 Se her
Vægtede ressourceforbrug for birketræskrydsfinér i stedet for MDF.

Miljøeffektpotentialerne stiger

Der er tale om en lille stigning for næsten alle miljøeffektpotentialer samt for alle de energirelaterede ressourceforbrug, dog er naturgasforbruget faldet.

Årsagerne til stigningerne skal ses i sammenhæng med et relativt højt energiforbrug til fremstilling af krydsfinéren samt store transportafstande. Stigningen i human- og økotoksicitet skyldes et lidt større forbrug og udslip af formaldehyd end for MDF-pladen. Miljøeffekten radioaktivt affald viser sig, fordi energifremstillingen i Finland i et vist omfane er baseret på atomkraft.

Der er ved udskiftningen af MDF-pladen med birk krydsfinér således ikke nogen positiv effekt at hente. Der synes derimod, på baggrund af de tilstedeværende oplysninger, at være en mindre miljømæssig fordel ved MDF-pladen.

4.6.5 Eliminering af slibe- og lakeringsprocesser hos Montana

Nulstilling af slibe/lakafdelingen

Simuleringen er gennemført ved at nulstille hele virksomhedens slibe/lakafdeling. Det er naturligvis urealistisk rent praktisk at gøre dette, men simuleringen er gennemført for at se, hvad aktiviteterne i afdelingen betyder for referenceproduktets miljøprofil.

Væsentligste ændringer

Som en af de væsentligste ændringer ses en betydelig reduktion af fotosmog og toksicitet (human og persistent). Dette skyldes hovedsageligt, at emissionen af VOC'erne i forbindelse med hærdningen af lakker elimineres.

Figur 14 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer uden slibe/lakafdelingen.

Figur 15 Se her
Vægtede ressourceforbrug uden slibe/lakafdelingen.

Energiforbruget, der knytter sig til reolen, falder, så reolen samlet set fører til et overskud på energiregnskabet på ca. 40 MJ. Den positive forskydning skyldes, at en stor del af virksomhedens energiforbrug hidrører fra slibe/lakafdelingen. Det mindre energiforbrug som skyldes slibe-lakafdelingens relativt store energiforbrug fører til, at der i simuleringen viser sig betydelige reduktioner i potentialet for drivhuseffekt, forsuring og næringssaltbelastning.

Arbejdsmiljø

Som det ses af tabel 4 stammer en række af arbejdsmiljøeffektpotentialer fra slibe-lakafdelingens aktiviteter. Disse effekter er tilknyttet håndslibningen af emner, der er årsag til belastningen med ensidigt gentaget arbejde. Dertil kommer en række effekter i forbindelse med påvirkning af kemiske stoffer. Ved ændrede metoder og hjælpestoffer i afdelingen er der et potentiale for forbedringer. Samlet set er der således et meget stort potentiale for forbedring af reolens miljøprofil ved ændring eller eliminering af processerne og råvarerne i slibe/lak afdelingen.

4.6.6 Eliminering af VOC-emissioner fra lakering hos Montana

Ændre laktypen

Simuleringen er gennemført ved at udelade alle VOC-emissionerne fra lakeringsprocesserne. Der er i simuleringen ikke taget stilling til, hvordan dette kan gennemføres, men det kan tænkes gennemført ved enten at ændre laktypen til en ikke VOC-holdig type eller ved at opsamle og brænde eller genbruge VOC'erne.

Der ses næsten tilsvarende fald i potentialet for fotosmog, persistent og human toksicitet, som var tilfældet i forbindelse med ovenstående simulering.

Der sker ingen ændringer i ressourceforbrugene. Det skyldes, at der ikke sker ændringer i forbrugene af råvarer og materialer, samt at der ikke i forbindelse med simuleringen er taget højde for energiforbruget til at fjerne VOC'erne fra emissionerne.

Figur 16 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer uden VOC'er i overfladebehandlingen.

Figur 17 Se her
Vægtede ressourceforbrug uden VOC'er i overfladebehandlingen.

Effekten af en eliminering af VOC-emissionerne, ved enten anden teknologi eller opsamling, er meget positiv for reolens samlede miljøprofil på en række punkter. Der er således et stort potentiale for forbedringer ved ændringer her.

4.6.7 Ændring af overfladebehandlingen af MDF ændres til linolie

Økologisk linolie

Udeladelser

Simuleringen er gennemført ved at erstatte den eksisterende overfladebehandling med behandling med økologisk linolie. Der er anvendt den anbefalede mængde olie samt regnet med vedligeholdelse hvert andet år med påføring af linolie. l simuleringen er der endvidere regnet med. at det eksisterende overfladepåføringsanlæg erstattes med et anlæg beregnet til olie. Nogle af slibefunktionerne i slibe/lakafdelingen er ikke medtaget, da de ikke er relevante i forbindelse med olieoverfladebehandling. Der er ikke taget højde for eventuelle ændringer i levetiden. For fremstillingen af økologisk linolie er brændstofforbrug ved dyrkning, forbrug og emissioner ved fremstillingen samt transport af frø og olie fra mark til »olieraffinaderiet« og videre til leverandør medtaget. Eventuelle forbrug af gødningsstoffer mv. på marken er ikke medtaget. Økologisk linolie er vurderet som ikke-toksisk.

Figur 18 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer for linolie i stedet for overfladebehandling med UV og syrehærdende lakker.

Figur 19 Se her
Vægtede ressourceforbrug for linolie i stedet for overfladebehandling med UV og syrehærdende lakker

Ændringerne i potentialerne svarer stort set til de ændringer, som sås ved simuleringen i de foregående afsnit. Der er dog tale om et mindre fald i volumenaffald, slagger og aske, hvilket skyldes, at elforbruget ikke forsvinder helt, men kun reduceres ved de nye påføringsmetoder og poleringsanlæg. Tilsvarende falder de energirelaterede effekter (næringssaltbelastning, forsuring og drivhuseffekt).

Arbejdsmiljøet

Der er en umiddelbar positiv effekt for arbejdsmiljøet ved overgang til linolie, da blandt andet risikoen for bevægapparatskader reduceres, idet håndslibningen reduceres. Dertil kommer at linolien er MAL kodet med 001, dvs. at linolie er at betragte som et af de i arbejdsmiljøsammenhænge mindst farlige stoffer, der er således ingen anvendelsesbegrænsninger for stoffet.

4.6.8 Ændring af overfladebehandlingen af MDF til UV-hærdende lak

Topoverfladebehandling

Simuleringen er gennemført ved at erstatte den eksisterende topoverfladebehandling med UV-overfladebehandling. Beregningerne er gennemført ved anvendelse af det eksisterende UV-overfladebehandlingsanlæg, samt oplysninger om anlæg til UV-kantoverfladebehandling. For råvaren UV-lak er energiforbrug og emissioner ved fremstillingen medtaget. Derudover er der anslået et forbrug af et kg råolie/kg primer. Der er ikke taget højde for underleverandørers påvirkning af miljøet.

Udeladt

Endvidere er der ikke taget højde for eventuelle toksiske virkninger af stofferne i UV-lakkerne. Det forudsættes endvidere, at der ikke, ligesom det er tilfældet i forbindelse med den eksisterende UV-overfladebehandling, er arbejdsmiljøproblemer forbundet med anvendelsen af UV-lakkerne.

Figur 20 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialerfor overfladebehandling med UV-hærdende lak i stedet for syrehærdende lak.

Figur 21 Se her
Vægtede ressourceforbrug for overfladebehandling med UV i stedet for syrehærdende.

Ressourceforbrug

Ændringerne i miljøeffektpotentialerne er stort set magen til ændringerne ved den foregående simulering med økologisk linolie. Det skal dog bemærkes, at det energirelaterede ressourceforbrug og miljøeffekterne er noget højere for UV-overfaldebehandlingen som følge af et større energiforbrug ved lakpåføring hos Montana. De toksiske effekter af anvendelsen er ikke medtaget, hvilket er en usikkerhedsfaktor. Imidlertid er der tale om relativt små mængder UV-hærdende lak (under 170 g) samt meget lave emissioner af andet end vand på under 1%. På denne baggrund vurderes det at fejlen, der begås ved at udelade eventuelle toksiske effekter, er begrænset.

Det er imidlertid forfatternes vurdering at overfladebehandling med rene olie/olievoks uden opløsningsmidler er mindre miljøbelastende end de afprøvede UV-lakker. Dette skyldes dels at OV-lakkerne er baserede på fossile olier samt at UV-lakkerne er klassificerede som lokalt irriterende (Xi).

4.6.9 Udskiftning af skuffeudtræk (stål) med løbeliste i MDF-plade

Skuffeudtræk

Simuleringen er gennemført ved at udskifte det eksisterende skuffeudtræk med en løbeliste af MDF-plade. Der er i simuleringen ikke regnet med forøget maskinbearbejdning hos Montana samt forbrug og emissioner, hvilket på grund af ændringens beskedne omfang også kan regnes som ubetydelig.

Figur 22 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer hvis skuffeudtræk erstattes med MDF-plade.

Figur 23 Se her
Vægtede ressourceforbrug hvis skuffeudtræk erstattes med MDF-plade.

Stort potentiale

De forzinkede stålplader, der benyttes til skuffeudtræk, udgør en stor del af reolens stålindhold og forzinkede areal. Da stålfremstilling og forzinkning har stor betydning for produktionen af farligt affald og for potentialet for persistent toksicitet og økotoksicitet, er der et stort potentiale for forbedring af reolens miljøprofil ved at erstatte de forzinkede stålplader med MDF-plader.

Forbrugene af zink, mangan og jern, som er relateret til jernfremstillingen og forzinkningen af skuffeudtrækket, falder naturligvis også væsentligt.

Variation i branche

Det bemærkes, at processerne bag fremstilling af det forzinkede skuffeudtræk i UMIP's database er baseret på eksempler fra industrien, og at der er en betydelig variation i miljøbelastning i branchen. Ved anvendelse af den mindst miljøbelastende teknologi, kan det forzinkede stålskuffeudtræk fremstilles med en lavere miljøbelastning end det, der fremgår af resultaterne i denne modellering.

4.6.10 Eliminering af forzinkning og fornikling fra alle ståldele

Forzinkning og fornikling udelades

Simuleringen gennemføres ved, at forzinkningen og fornikling udelades på alle emner af stål. Dette er ikke umiddelbart praktisk gennemførligt, da der ikke umiddelbart findes leverandører på markedet, men diagnosen gennemføres for at undersøge den miljømæssige betydning af overfladebehandlingerne af metal.

Figur 24 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer uden overfladebehandling af metal

Figur 25 Se her
Vægtede ressourceforbrug uden overfladebehandling af metal.

Farligt affald

Overfladebehandlingen af skruer, hængsler og skuffeudtræk er hovedårsagen til produktionen af farligt affald i reolens livsforløb samt ressourceforbrugene af nikkel og zink. I den vægtede miljøprofil for reolen spiller farligt affald, zink- og nikkelforbrug imidlertid en beskeden rolle. Så selvom reduktionspotentialet er stort, vil en eliminering af overfladebehandlinger kun få en begrænset betydning for reolens samlede miljøprofil.

Det bør erindres, at processerne til fremstilling af råvarer til lakfremstilling ikke er medtaget i vurderingen og at en eventuel produktion af farligt affald ved disse fremstillingsprocesser vil mindske den relative betydning af farligt affald fra overfladebehandlingen af ståldele.

4.6.11 Bakkelisterne af polystyren ændres til ahorn

Simuleringen er gennemført ved at udskifte bakkelisterne med ahorn.

Positiv effekt

Som det ses af figurerne er der for miljøeffektpotentialerne en lille positiv effekt i forhold til fotosmog, volumenaffald og slagger og aske. For ressourceforbrugene er der et lidt lavere råolie- og naturgasforbrug. Alle ændringerne skal ses i sammenhæng med at polystyren er fremstillet af fossile råmaterialer, samt at der til fremstillingen af polystyren er et større energiforbrug end for ahorn limtræ.

Der er således en lille fordel ved at udskifte polysteren med ahornlimtræ.

Figur 26 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer, hvis bakkelisten fremstilles af ahorn.

Figur 27 Se her
Vægtede ressourceforbrug for bakkelisten fremstillet af ahorn.

4.6.12 Substitution af aluminiumsgreb med greb af bøg

Forbruget af aluminium

Som det ses af figurerne, sker der kun en ændring i forbruget af aluminium. Alle øvrige effektpotentialer forbliver uændrede eller ændrer sig ubetydeligt. Da aluminium vægtes lavt som ressource, er der kun en beskeden miljømæssig gevinst ved at erstatte aluminiumsgreb med bøgegreb.

Figur 28 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer med greb i bøg.

Figur 29 Se her
Vægtede ressourceforbrug med greb i bøg.

4.6.13 Eliminering af alle transportprocesser

Nulstillelse af al transport

Simuleringen er gennemført ved at nulstille al transport af råvarer til og fra underleverandører samt i forbindelse med distribution og bortskaffelse af reolen. Dette er naturligvis ikke praktisk muligt, men det viser noget om de miljømæssige potentialer ved ændring af transporten.

Figur 30 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer uden transport.

Figur 31 Se her

4.6.14 Eliminering af distributionen af reolen

Montana's distribution

Simuleringen er gennemført ved at nulstille den del af transporten, der hidhører fra Montana's distribution af reolerne til kunderne.

Figur 32 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer uden distribution af reol

Figur 33 Se her
Vægtede ressourceforbrug uden distribution af reol

Transportrelaterede miljøeffekter

Som det ses af figurerne, er der tale om en lille reduktion af de transportrelaterede miljøeffekter fotosmog, næringssaltbelastning, forsuring og drivhuseffekt. Set i forhold til foregående simulering står distributionen for ca. 50% af den samlede miljøbelastning fra transport.

4.6.15 Ændring af transport og distributionen fra lastbil til godstog

Dieseldrevne godstog

Simuleringen gennemføres ved at al transport med lastvogn er udskiftet med godstog. Kørslen med dieseldrevne godstog er baseret på UMIPdatabasens standard data for godstog, (godset udgør 40% af togets vægt, 7% gods tages retur. Det skal bemærkes, at diagnosen ikke er realistisk, da ikke er muligt at lægge al transporten over til godstogstransport alene af den årsag at Montana Møbler i dag ligger ca. 30 km fra jernbanenettet. Leverandører og kunder er også i mange tilfælde placeret langt fra jernbanenettet.

Lille positiv effekt

Som det ses af figurerne, er der for miljøeffekt og ressourceforbrugene tale om en lille positiv effekt i forhold til de energirelaterede effektfaktorer (fotosmog, næringssaltbelastning, forsuring og drivhuseffekt, råolie, primærenergi og naturgas).

Mindre for godstransport

Den positive effekt skyldes, at energiforbruget og de deraf følgende emissioner er mindre for godstransport end for lastbiltransport. Det bemærkes, at der er tale om en ideal betragtning, da der for mange af emnerne vil være tale om transport med lastbil til og fra jernbanenettet m.v.

Transporten har, som det fremgik af de foregående simuleringer ikke så stor indflydelse på reolens samlede miljøeffekter. Nærværende simulering viser imidlertid, at der er miljømæssige fordele ved at ændre transporten eller dele af den til godstog.

Figur 34 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer for lastbil udskiftet med godstog.

Figur 35 Se her
Vægtede ressourceforbrug for lastbil udskiftet med godstog.

4.6.16 Returnering af transportemballage til Montana

75% genbruges direkte

Simuleringen er gennemført ved at emballagen transporteres tilbage til Montana på lastbil fra kunderne. Der er regnet med at 75% af emballagen kan genbruges direkte. Af de resterende 25% genvindes den ene halvdel, og den anden halvdel forbrændes. Der er i forbindelse med transporten ikke taget hensyn til, at emballagen er volumenafhængig og ikke vægtafhængig, som der er regnet med her. Dette betyder, at de transportrelaterede miljøeffekter og ressourceforbrug i simuleringen er undervurderet.

Lille positiv effekt

Som det ses af figurerne, er der for miljøeffektpotentialerne en lille positiv effekt i forhold til fotosmog, volumenaffald og slagger og aske. For ressourceforbrugene er der et lidt lavere råolie- og naturgasforbrug. Ændringerne skyldes, at energiforbruget falder som følge af at der anvendes mindre pap til emballage. Den lidt forøgede transport modsvarer, som den er medregnet her, ikke fordelen ved at papemballagen genbruges. Som beskrevet er transporten undervurderet. Der kan på baggrund af de meget små fald således ikke siges noget entydigt om effekten af en returordning for pap.

Figur 36 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer ved genanvendelse og returordning for emballage.

Figur 37 Se her
Vægtede ressourceforbrug ved genanvendelse og returordning for emballage.

4.6.17 Eliminering af emballage

Nulstille emballagen

Simuleringen er gennemført ved at nulstille den emballage, der anvendes til reolen i forbindelse med distribution af denne. Emballagen består af pap, PS-hjørner og tape.

Figur 38 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer uden emballage fra Montana.

Figur 39 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer uden emballage fra Montana.

Lille fald

Af figurerne fremgår det, at der er tale om et lille fald i de energirelaterede miljøeffekter fotosmog, næringssaltbelastning, forsuring og drivhuseffekt. Desuden er der tale om et lille fald i volumenaffald, slagger og aske. Dette skal ses i sammenhæng med energiproduktionen, da disse affaldstyper genereres i forbindelse med forbrænding af fossilt brændsel såsom kul.

I forhold til de væsentlige miljøeffektpotentialer for reolen må påvirkningen fra emballage betragtes som ubetydelig.

4.6.18 Reduktion af Montana's elforbrug med 25%

Simuleringen er gennemført ved at reducere Montana's elforbrug med 25% i alle afdelinger.

Figur 40 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer ved 25% mindre el-forbrug hos Montana.

Figur 41 Se her
Vægtede ressourceforbrug ved 25% mindre el-forbrug hos Montana.

Relativt stort fald

Ændringen giver naturligvis effekt på de energirelaterede miljøeffektpotentialer (fotosmog, drivhuseffekt, forsuring, nærringsstofbelastning samt volumen affald slagger og aske). På alle disse faktorer ses der et relativt stort fald. Set i forhold til, at ændringen kun omfatter 25% af virksomhedens samlede energiforbrug, må de miljømæssige effekter af ændringen betragtes som forholdsvis store i forhold til reolens samlede miljøpåvirkning.

4.6.19 Levetid 20, 40 og 60 år

Simuleringen er gennemført ved at ændre referencereolens levetiden til hhv., 20 og 60 år.

Figur 42 Se her
Vægtede miljøeffektpotentialer for en reol med en levetid på henholdsvis 20, 40 og 60 år.

Figur 43 Se her
Vægtede ressourceforbrug for en reol med en levetid på henholdsvis 20, 40 og 60 år.

Direkte sammenhænge

Simuleringen viser, at der er en direkte sammenhæng imellem reolens levetid og de vægtede miljøeffektpotentialer og ressourceforbrugs størrelse. Miljøbelastningen er lavere, jo længere levetiden er. Det skal bemærkes, at der ikke ved simuleringen er taget højde for eventuel større vedligeholdelse som f.eks. omlakering.

4.7 Diskussion

Væsentlige miljøeffekter

På arbejdsmiljøområdet viste registreringerne (der kun omfatter et begrænset antal effekter) på virksomheden, at den væsentligste påvirkning er EGA. UMIP-metodens håndtering af arbejdsmiljø er diskuteret nærmere i slutningen af afsnittet.

Forbedring af miljøprofilen

Udfra de i simuleringsafsnittet gennemførte ændringer af reolen fremgår det, at der er muligheder for at forbedre reolens miljøprofil på en række punkter ved ændringer af såvel materialer som processer i og uden for virksomheden.

Niveau for miljøpåvirkning

Sammenligning af miljøvurderingerne for de fem produkter, mælkekartoner, bilkørsel, TV, køleskab og referencereolen omfatter stort set hele livscyklus og alle væsentlige materialer, forbrug og udledninger. Da de fem produkter opfylder vidt forskellige funktioner i vores hverdag er en direkte sammenligning ikke mulig. Imidlertid fortæller sammenligningen os noget om de fem produkters niveau for miljøpåvirkning. Det ses således at påvirkningerne fra et års forbrug af mælkekartoner er forsvindende lille i forhold til påvirkningerne fra bilkørsel, et TV og et køleskab pr. år. For referencereolen er der ligeledes tale om et større bidrag end det for mælkekartonerne indenfor humantoksicitet, økotoksicitet, persistent toksicitet og fotosmog. Referencereolens miljøpåvirkninger er mindre end bidraget fra bilkørsel, TV'et og køleskabet. Dette skyldes blandt andet at bilkørsel, TV'et og køleskabet til forskel fra reolen bruger energi i brugsfasen.

Levetid

Designmæssige kvalitet

Helt overordnet har levetiden for produktet en væsentlig betydning for reolens miljøbelastning. Det er derfor vigtigt, at der ved ændringer af produktet foretages en nøje vurdering af, hvilken betydning det har for levetiden. Det er ligeledes vigtigt at bemærke, at levetid for et produkt ikke kun er bestemt af den teknisk/fysiske levetid, men i meget høj grad af den designmæssige kvalitet.

Overfladebehandling

Væsentligste del

Overfladebehandling af MDF-pladerne udgør sammen med overfladebehandling og fremstilling af ståldele den væsentligste del af reolens miljøbelastning.

MDF-pladerne

Energiforbrug hos Montana, og i et vist omfang transportprocesser til og fra Montana, står ligeledes for en del af miljøbelastningen gennem Montana reolens livscyklus.

MDF-plader udgør en stor vægtmæssig del af reolen, og ureaformaldehydlim indgår som en væsentlig del af produktet. Det bør derfor overvejes, om pladematerialet kan fremstilles uden ureaformaldehyd eller med en mindre mængde, på trods af at miljøbelastningen, der er forbundet med fremstillingen af ureaformaldehydlim, er begrænset i forhold til reolens samlede miljøbelastning.

Træ

Udskiftning af skuffeudtræk til løbeliste i MDF plade viser en positive effekt. Simuleringen, hvor bakkelisterne i PE plast udskiftes med ahorn limtræ, viser ligeledes, at der er en fordel herved. Generelt er der en tendens til at træ og træbaserede materialer, hvis vi ser bort fra overfladebehandlingen, er mindre miljøbelastende end materialer fremstillet med stort indhold eller forbrug af fossilt brændstof. Det skal dog bemærkes at lang transporten, stort limindhold m.v. kan mindske de fordele. der er ved at skifte andre materialer ud med træ. Det bør derfor overvejes de steder hvor det teknisk set er muligt at ændre til træ eller træbaserede materiale.

Emballering

Vurderingen har vist, at den nuværende emballering af reolen har minimal betydning i forhold til de øvrige miljøbelastninger. Hvis miljøbelastningen imidlertid ønskes nedsat, kunne minimering af emballagen og/eller returordninger for emballagen ved salg af større partier overvejes.

Ikke medtagne materialer

Det skal bemærkes, at der fortsat er en lille del af reolen, som ikke er blevet belyst fra en miljømæssig synsvinkel. Det drejer sig om de få resterende lim- og lakprodukter. I forbindelse med virksomhedens endelige valg vil det for helhedens skyld være hensigtsmæssigt, at miljøforholdene for disse inddrages.

Datakvalitet og usikkerhed

Datakvaliteten som er illustreret i afsnit 4.3 er ikke for alle de anvendte data lige høj. Der må derfor beregnes en form for usikkerhed i forbindelse med beregningen af reolens miljøprofil. Denne usikkerhed vurderes imidlertid til at have størst betydning for små belastninger og mindre betydning for de relativt store bidrag til effektpotentialerne fra referencereolen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at de væsentligste dele miljømæssigt set som MDF-plade og lakker er medtaget på et datakvalitetsmæssigt højt niveau, da der bl.a. er anvendt processpecifikke data.

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøpåvirkningerne er i forbindelse med vurderingen medtaget som anvist i UMIP-metoden (Wenzel et al. 1996). Det skal bemærkes, at der i vurderingen kun er medtaget arbejdsmiljøeffekter fra Montana's egen produktion og kun for udvalgte arbejdsmiljøeffekter. Således er f.eks. ulykker, belastning af luftvejene og bevægeapparatskade (udover EGA) ikke medtaget i vurderingen (den første fordi den er fravalgt og de tre sidste fordi UMIP-metoden ikke har dem med) Arbejdsmiljø registreringerne er foretaget ved gennemgang og umiddelbar vurdering af påvirkningerne på de enkelte arbejdspladser. Billede af referenceproduktets arbejdsmiljøpåvirkninger er derfor langt fra fuldendt for referencereolen og kan ikke sammenlignes med niveauet for ydre miljøeffekterne.

Arbejdsmiljøeffekterne er opgjort som sekunder med påvirkning af de enkelte effekter og som AAS DKw. der udtrykker de efter UMIP-metoden vægtede effekter. Som beskrevet i afsnit 4 er vægtningen af de enkelte arbejdsmiljøeffekter foretaget udfra antallet af anmeldte arbejdsskader og antallet af belastningstimer. Ved denne metode tages der (som også diskuteret af Hauschild et al. (1996), kapitel 10) ikke højde for de forskellige effekttypers indbyrdes vægtning i forhold til hinanden samt graden af konsekvenser som effekterne måtte få for arbejdstageren. Dette bør i det konkrete tilfælde at f.eks. at EGA bliver vægtet højere end f.eks. påvirkningen med kræftfremkaldende og reproduktionsskadende stoffer.

Ikke fyldestgørende billede

Det er på denne baggrund projektlederens og projektets styregruppemedlem fra Direktoratet for Arbejdstilsynets (AT) vurdering at UMIP-metodens vægtning ikke giver et fyldestgørende billede af væsentligheden/alvorligheden af de forskellige arbejdsmiljøeffekter. Det er projektlederens og AT's opfattelse, at der bør findes en anden måde at vægte arbejdsmiljøeffekterne, således at vægtningen sker på grundlag af effekternes væsentlighed/alvorlighed for arbejdstageren. Derudover er det projektlederens og AT's opfattelse, at der bør arbejdes på at UMIP metoden medtager alle væsentlige arbejdsmiljøeffekter bl.a. bevægeapperatskader og skader på åndedrætsorganerne således at der fås et mere komplet billede af produkternes arbejdsmiljøprofil.

Usikkerhed

Da der generelt er usikkerhed på data vedrørende miljøbelastning fra processer og materialer, og da denne vurdering i nogen grad baseres på generelle data, og få procent af reolen tillige slet ikke er medtaget i vurderingen, knytter der sig naturligvis en vis usikkerhed til resultaterne. Denne usikkerhed er ikke kvantificeret i nærværende rapport. Det er imidlertid forfatternes vurdering, at fordi de vigtigste materialer og processer er medtaget i vurderingen på et detaljeret niveau med specifikke data fra den aktuelle produktion, giver resultaterne af vurderingen samlet set et overordentlig troværdigt billede af reolens miljøpåvirkning, der et fuldt tilstrækkeligt til at understøtte valg mellem materialer og processer, hvor forskellen i miljøbelastning er stor. Til gengæld må det erkendes, at på det nuværende niveau er vurderingen ikke umiddelbart egnet til at understøtte beslutninger, hvor forskellen i miljøpåvirkning mellem forskellige materialer og processer er mindre, eller hvor datagrundlaget er mangelfuldt.