[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Miljøvurdering og udvikling af et reolsystem

5. Virksomhedens fremtidige miljøindsats

5.1 Overvejelser og valg i tilknytning til produktion og markedsføring af miljøvenlig reolvariant
5.1.1 Materialer
5.1.2 Processer
5.1.3 Elforbrug
5.1.4 Transport
5.1.5 Emballage
5.1.6 Arbejdsmiljø
5.1.7 Stykliste for miljøvenlig reolvariant
5.1.8 Miljøbelastning fra reolvariant
5.2 Miljømæssige forbedringer af de eksisterende produkter
5.2.1 Materialevalg
5.2.2 Processer
5.2.3 Transport
5.2.4 Emballage
5.2.5 Arbejdsmiljø
5.2.6 Miljøstyring og grønne regnskaber
5.2.7 Miljøvurdering af fremtidige ændringer

 

På baggrund af resultaterne af miljøvurderingen af referencereolen, har Montana besluttet, at deres indsats skal rettes imod:
at producere og markedsføre en miljøvenlig reolvariant, som opfylder kriterierne for det nordiske miljømærke Svanen (afsnit 5.1)
at foretage miljømæssige forbedringer af de eksisterende produkter (afsnit 5.2)

5.1 Overvejelser og valg i tilknytning til produktion og markedsføring af miljøvenlig reolvariant

Koncentrere indsatsen

Med baggrund i resultaterne af simuleringerne og de krav som der stilles til møbler, der skal mærkes med det nordiske miljømærke har Montana valgt at koncentrere indsatsen indenfor nedenstående områder.
Materialer
Processer
El forbrug
Arbejdsmiljø

Valg af løsninger og materialer i forbindelse med produktion og markedsføring af miljøvenlig reolvariant er foretaget med udgangspunkt i miljøforhold, kvalitet, design, tekniske muligheder og økonomi.

Valgene af materialer og processer hænger i mange tilfælde sammen. Således kan et valg af et specielt plademateriale udelukke nogle former for overfladebehandling og muliggøre andre. Det er således ikke nødvendigvis samtidighed for valg af de miljømæssigt set bedste materialer og processer.

5.1.1 Materialer

5.1.1.1 Plademateriale

Krav til leverandører

Montana har i forbindelse med valg af pladematerialer foretaget henvendelse til 2 eksisterende og 3 mulige leverandører af pladematerialer. Henvendelsen bestod af et brev, der beskrev det udviklingsprojekt, som Montana var i færd med, samt en beskrivelse af de krav og ønsker, som Montana stiller til pladematerialet. Kravene omfattede blandt andet, at pladematerialerne skulle leve op til Svanemærke-kriterierne for »Miljømerkning av tremøbler og innredninger« (Nordisk Miljømerkning 1996), samt at der i forbindelse med produktionen af pladen ikke måtte anvendes materialer, der står på Miljøstyrelsens oplæg til liste over uønskede stoffer (Miljøstyrelsen 1996). Henvendelserne blev fulgt op af personlige samtaler på Montana eller hos den pågældende leverandør.

Møderne resulterede i, at indsatsen blev koncentreret omkring følgende pladematerialer:
Mahogni, sipo (Vest Afrika)
Limtræ af el (Sverige)
Limtræ af lærk (Øst Sibirien)
Limtræ af ahorn (Danmark og Tyskland)
Limtræ af birk/krydsfinér (Sverige/Finland)
MDF-plade (Danmark)

At de fleste valg faldt på plader af massivt træ skyldes, udover de miljømæssige forhold og designmæssige ønsker, i høj grad, at træoverfladerne giver nogle overfladebehandlingsmæssige muligheder i forhold til behandling med olier og vokser, der miljømæssigt set er interessante.

Mahogni

Mahognien blev ret hurtigt fravalgt, da det viste sig, at det ikke kunne opnås sikkerhed for at træet kom fra plantager eller anden bæredygtigt skovbrug.

El

El blev fravalgt på grund af, at det ikke var muligt at opnå en tilfredsstillende kvalitet, der samtidig lå inden for det økonomisk realistiske,

Limtræ af ahorn

På baggrund af deres forholdsvis gode miljøprofil (se afsnit 4), kvaliteter og rimelige pris blev det besluttet at udarbejde prototyper af lærk og limtræ af ahorn. Leverandøren af limtræet indvilgede i at gennemføre en række forsøg med andre ureaformaldehydlime, da den eksisterende lim havde et for højt indhold af formaldehyd (over 0,5%) i forhold til Svanemærkekriterierne for møbler. I samarbejde med limleverandøren lykkedes det leverandøren at finde frem til en lim, der tilfredsstiller såvel de kvalitetsmæssige som de miljømæssige krav til limen.

Trods den lidt dårligere miljøprofil for birkkrydsfinér blev det besluttet, også at fremstilles en prøve i dette plademateriale. Dette på grund af prisniveauet og gode konstruktive egenskaber.

Ahorn valgt

På baggrund af fremstillingen af prøver blev det i første omgang besluttet at vælge ahorn, hvilket skyldes dens i forhold til de andre lidt bedre miljøprofil, samt at den havde fine tekniske og designmæssige egenskaber.

På grund af træudvidelse kan det ikke lade sig gøre at anvende limtræ til reolernes bagklædning. Da det er virksomhedens ønske, at bagklædning skal fremstå i samme materiale som den øvrige del af reolen, har det været nødvendigt at finde et plademateriale, som kunne finéres. Montana har i den forbindelse valgt at anvende MDF-plade fra den eksisterende leverandør under forudsætning af, at leverandøren kan dokumentere, at Svanemærkekravene for pladematerialer (Nordisk Miljømerkning 1995) overholdes.

5.1.1.2 Overfladebehandling af træ

I forhold til overfladebehandling af træet blev det indledningsvis overvejet, om denne helt kunne undværes, hvilket naturligvis umiddelbart er den miljømæssigt set bedste løsning. De fleste træsorter, herunder de valgte, er dog i ubehandlet stand så modtageligt for snavs, fedt m.v., at denne løsning blev forkastet, da det blev vurderet at produktets levetid ville blive betydeligt nedsat.

Henvendelse til leverandører

For at få alternative bud på overfladebehandling blev der rettet henvendelse til 4 leverandører. Henvendelsen var identisk med henvendelse til pladeleverandører og blev fulgt op af besøg eller af telefonisk kontakt. Udover disse henvendelser blev den tilgængelige litteratur om miljøvenlig overfladebehandling studeret.

Indsatsen omkring overfladebehandling af træoverfladerne har koncentreret sig om følgende typer:
Olievoks
voks
planteolier
vandfortyndbare lakker
UV-lakker

Der er fremstillet prøver på limtræsemner for en lang række udvalgte overfladebehandlinger. De forskellige behandlinger er vist i tabel 10. Det skal bemærkes, at der ikke er gennemført miljøvurderinger af alle overfladebehandlingerne, på grund af projektets begrænsede økonomi.

Tabel 10
Oversigt over afprøvede overfladebehandlinger

Se her

Økologisk planteolie

Olievoks

Miljøprofilen er, som det fremgår at afsnit 4, god for den økologiske planteolie (1), både hvad angår det ydre miljø og arbejdsmiljøet. Miljøprofilen for olievoks (2), vil formentligt være nogenlunde magen til profilen for den økologiske planteolie, da indholdet af planteolier i olievoks er oppe på omkring 80%. Generelt set viste afprøvningen af disse overfladeolier en meget flot og rimelig resistent overflade. Montana Møbler fandt det imidlertid urealistisk at anvende olierne og olievokser, da de afprøvede typer alle kræver en grundig vedligeholdelse hvert eller hvert andet år i form af påføring af olie efterfulgt af hærdning. Det betragtes af Montana som urealistisk at kunderne vil gøre dette, hvilket vil føre til en nedsættelse af reolens levetid.

Olier som feks. mesterolien (3). der ikke kræver den samme regelmæssige vedligeholdelse, har generelt set det problem, at de har et stort indehold af VOC'ere, der har miljømæssigt uheldige effekter.

Vandfortyndbar voks

Den vandfortyndbare voks (4) er ikke blevet miljøvurderet, det er imidlertid forfatternes vurdering, at overfladebehandling med denne voks for de fleste miljøeffektfaktorer vil placere sig som mere miljøbelastende end den økologiske planteolie. Dette skal ses i sammenhæng med, at blandt andet indholdet af VOC i voksen er på 5%, samt at voksen er baseret på fossilt olie.

På arbejdsmiljøområdet vurderes det, at voksen er placeret som den økologiske olie.

Emner behandlet med vandfortyndbar voks viste sig at give en meget »fed« overflade, som let modtager støv og mærker. Overfladens behov for vedligeholdelse og levetid blev ikke testet, men det er forfatternes vurdering, at overfladen vil kræve jævnlig vedligeholdelse. Montana Møbler fravalgte på denne baggrund den vandfortyndbare voks.

Vandfortyndbare lakker

Vandfortyndbar lak og olie

Forsøgene med vandfortyndbare lakker (5) viste en tilfredsstillende kvalitet samt gode tekniske egenskaber, men blev fravalgt til anvendelse på fladerne. Dette skyldes, at de vandfortyndbare lakker har et relativt højt indhold af VOC (ca. 8%). VOC'erne har, som det er beskrevet i afsnit 4, stor negativ miljømæssig effekt på reolens samlede miljøprofil. Det skal bemærkes, at der ikke er gennemført en miljømæssig vurdering af betydningen af at anvende vandfortyndbare lakker. Varianten vandfortyndbar lak og olie (6) blev ligeledes fravalgt på baggrund af de ovennævnte miljømæssige årsager. Dertil kommer, at det er virksomhedens og leverandørens vurdering, at der er stor risiko for mange kassationer/gennemslibninger.

Emnerne overfladebehandlet med UV-lak på fladerne og vandfortyndbar lak på kanterne (7) gav en tilfredsstillende kvalitet og gode tekniske egenskaber. Den miljømæssige vurdering af UV-lakkerne, fra i afsnit 4, viste en god miljømæssig profil for såvel potentialet for miljøeffekter som potentialet for arbejdsmiljøeffekter. Der er ikke foretaget vurdering af den miljømæssige betydning af anvendelsen af vandfortyndbar lak på kanterne, men det vurderes, at denne har mindre betydning ud fra den betragtning, at der kun anvendes 50 g pr. reol. Virksomheden har på baggrund af den positive miljømæssige profil og de gode tekniske og kvalitetsmæssige egenskaber valgt denne overfladebehandling på emnerne.

Arbejdsmiljøproblemer ved UV

I forhold til Svanemærket kan denne løsning ikke, med de eksisterende krav, leve op til kriterierne for møbler, blandt andet fordi indholdet af organiske opløsningsmidler i den vandfortyndbare lak er over 5%. Forfatteren har imidlertid fra den norske miljømærkningsorganisation (Stiftelsen Miljømerkning 1997) fået oplyst, at kriterierne på dette punkt søges ændret, således at kravene omkring organiske opløsningsmidler fremover fastsættes med en maksimal grænseværdi for organiske opløsningsmidler pr. areal på 35 g/m2. Samtidig søges arbejdsmiljøkravene i forhold til UV-lakker og deres indholdsstoffer ændret. Hvis disse ændringer som ventet gennemføres, vil den valgte overfladebehandling leve op til kriterierne for Svanemærket. I forbindelse med valget af UV-lak, som den altovervejende overfladebehandling, skal det bemærkes, at der ved forkert håndtering og anvendelse af UV-lakker er arbejdsmiljømæssige problemer. eftersom UV-lakkerne indeholder stoffer, der er akut allergene ved kontakt i uhærdet form. Det skal i den forbindelse bemærkes at Montana igennem de sidste 8 år har anvendt UV-lak til grunding af fladeemner og har oparbejdet rutiner, således at arbejdsmiljømæssige problemer er undgået.

5.1.1.3 Overfladebehandlingerne 8 (UV+olie/vand+olie) og 9

(UV + UV/syrehærdende + syrehærdende) havde begge gode tekniske og kvalitetsmæssige egenskaber, dog med den sidstnævnte som den bedste. Begge overfladebehandlinger blev imidlertid. fravalgt Nr. 8 på grund af de tekniske problemer, der kan være med kassation i forbindelse med mellemslibningen, og nr. 9 på baggrund af de miljømæssige problemer i forbindelse med det høje indhold af VOC i de syrehærdende lakker.

5.1.1.4 Stålmaterialer

Substituere

Montana Møbler A/S og RAMBØLL har for de anvendte stålmaterialers vedkommende koncentreret sig om at substituere disse med andre og mindre miljøbelastende materialer. Derudover er der rettet henvendelse til en række leverandører for at undersøge mulighederne for alternative overfladebehandlinger på en række emner.

Løbeliste af træ

Indsatsen i forbindelse med ståldelene er koncentreret om at finde en alternativ løsning til skuffeudtrækket, der, som det fremgår af afsnit 4, har stor miljømæssig betydning for reolens samlede miljøprofil. Virksomheden har som alternativ til skuffeudtrækket udarbejdet 3 forskellige prototyper på løsninger, der alle bygger på, at skuffen skal »løbe« i en liste af træ. Den ene af de tre løsninger viste sig at være kvalitets- og designmæssig tilfredsstillende for virksomheden og blev således valgt. Denne løsning består af en løbeliste af træ hvori skuffen løber. Løbelisten fastgøres i reolen med forzinkede skruer. Ved valg af denne løsning er 93% af reolens ståldele substitueret.

Alternative overfladebehandlinger

I forhold til skruer, hængsler og andre mindre metaldele er indsatsen koncentreret om at finde løsninger med alternative overfladebehandlinger. For skruer og hængsler foregår fremstillingen for det meste på store specialiserede virksomheder. Der er rettet henvendelse til en række af disse virksomheder med forespørgsler om alternative overfladebehandlinger, samt mulighederne for at undgå overfladebehandling. Henvendelserne er blevet mødt med henvisning til, at det ikke kan lade sig gøre at få tilfredsstillet specialkrav for så små partier, som der vil være tale om. Virksomheden har på den baggrund besluttet i første omgang ikke at arbejde videre med dette spørgsmål, udfra den betragtning at skruer og hængsler står for kun 7% af reolens samlede stålmængde. De står derfor for en relativ lille del af reolens samlede miljøbelastning.

Mulighederne for miljøforbedringer i forbindelse med ståldelene er ikke udtømte, og vil, som det er beskrevet i næste afsnit, blive inddraget i virksomhedens generelle miljøarbejde.

5.1.1.5 Plastemner

Udskiftning

Som det fremgår af afsnit 4. har de få plastdele, som indgår i reolen, meget lille betydning for reolens samlede miljøprofil. Virksomheden har imidlertid i varianten valgt at udskifte alle plastdele med træ.

5.1.1.6 Silikone

Silikone anvendes i dag til at fastholde bagklædningen. Der er, som det fremgår af afsnit 4, ikke foretaget miljøvurdering af silikonen. På grund af fraspaltning af 2-butanonoxim har silikonen imidlertid en række uønskede arbejdsmiljømæssige virkninger i form af irritation af øjne, samt risiko for overfølsomhed ved kontakt med hud. Desuden er 2-butanonoxim med på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer fra debatoplægget »status og perspektiver for kemikalieområdet« (Miljøstyrelsen 1996).

Alternativ løsning

Virksomheden har blandt andet på denne baggrund, i samarbejde med limleverandøren, fundet frem til en løsning med anvendelse af en Resinmodifiseret co-polymer dispersionslim, som umiddelbart vurderes som mindre arbejdsmiljøbelastende, da den blandt andet ikke indeholder mærkningspligtige stoffer.

5.1.1.7 Lim

Lavt formaldehydindhold

Lim er, udover den ureaformaldehydlim der er anvendt til fremstillingen af MDF-pladerne, ikke medtaget i vurderingen. Men der er i forbindelse med valg af nye lime samt ved vurderingen af de eksisterende lagt vægt på, at disse lever op til Svanemærke-kravene, samt at de ikke indeholder stoffer, som er nævnt på Miljøstyrelsens oplæg til liste over uønskede stoffer (Miljøstyrelsen 1996). l den forbindelse kan det blandt andet nævnes, at såvel det valgte limtræ som finéringen udføres med lime med et lavt indhold af formaldehyd.

5.1.1.8 Skuffesiderne

Ændring til limtræ af ahorn

Skuffesiderne er valgt fremstillet af limtræ af ahorn samlet med bøgedyvler. Skuffesiderne i referencereolen er fremstillet af spånplade, finér, plast, UV-lak og lim. Der er ikke foretaget nogen kvantitativ vurdering af betydningen af skuffesiderne, men det er forfatternes vurdering, at limtræ af ahorn er en mindre miljøbelastende løsning alene udfra den betragtning, at der indgår langt færre materialer til at fremstille den valgte skuffeside.

5.1.2 Processer

Integrationen

Fremstillingsprocesser er i høj grad integreret i valget af materialer og kan som anført ikke diskuteres uafhængigt af materialerne. I forbindelse med nærværende projekt er der ved valg af materialer taget højde for processernes indvirkning på såvel arbejdsmiljøet som det ydre miljø og ressourceforbruget. Valget af UV-lak som overvejende overfladebehandling er, som det fremgår af foregående afsnit, et godt eksempel på dette. Der er her tale om et valg, der er baseret på såvel de miljømæssige fordele ved materialet samt de processer, som den indgår i.

5.1.3 Elforbrug

UV medfører fald

Som det fremgik af afsnit 4, har Montana's interne elforbrug en ikke ubetydelig indflydelse på referencereolens miljøeffektpotentialer. I forbindelse med flere af de valg, der er taget i forbindelse med udviklingen af den »nye reol«, har elforbruget også spillet en rolle. Således betyder valget af UV som overvejende overfladebehandling, at elforbruget i lakafdelingen vil falde med 26%.

I forlængelse af miljøgennemgangen på Montana Møbler A/S i 1992 blev der foretaget en række traditionelle el-spareforanstaltninger, så som etablering af automatspjæld, jævnligt eftersyn af trykluft rørføring, samt udskiftning af omformer. På denne baggrund, samt virksomhedens generelle opmærksomhed på el-forbruget i forbindelse med deres miljøarbejde, er der ikke identificeret muligheder for besparelser på el-området.

5.1.4 Transport

Montana's placering

Transporten har, som det fremgår af afsnit 4, en relativ lille betydning for reolens samlede miljøbelastning. Det er dog muligt at mindske den miljømæssige belastning fra transporten til og fra Montana ved at anvende godstogstransport. På grund af Montana's placering ca. 30 km fra jernbanenettet er det dog kun i forbindelse med længere transporter, at dette er relevant. Montana har på baggrund af transportens relative lille betydning for reolens samlede miljøprofil, valgt ikke at gå nærmere ind i overvejelserne omkring transporten.

Transportaspektet har imidlertid været med i overvejelserne omkring valg af ahorn limtræ som plademateriale. Valget af ahorn limtræ er således med til at mindske miljøbelastningen fra transporten. Udskiftningen af skuffeudtræk med lister af ahorn er ligeledes med til at mindske belastningen fra transporten.

Virksomhedens fremtidige indsats inden for transportområdet er nærmere beskrevet i næste afsnit.

5.1.5 Emballage

Ingen ændringer

Emballagen har, som det fremgår af afsnit 4, minimal betydning for reolens samlede miljøprofil. Dette skyldes at emballagen udgør forholdsvis lidt i forhold til de øvrige materialer og processer, der indgår i produktet samt at emballagen miljømæssigt set er fornuftig.

Montana Møbler A/S og RAMBØLL har kontaktet den eksisterende samt to alternative leverandører af emballage for at undersøge mulighederne for en miljømæssig optimering af emballagen. Den eksisterende leverandør har i den forbindelse foreslået at minimere emballagen således, at der bruges ca. 30% mindre pap. Montana har overvejet dette tiltag, men finder, at risikoen for transportskader derved bliver for stor, hvilket blot vil give bagslag i form af kassationer.

5.1.6 Arbejdsmiljø

Materiale og proces afhængighed

De arbejdsmiljømæssige påvirkninger er i høj grad afhængig af valget af materialer og processer. Der er således, som det også fremgår af de ovenstående afsnit, allerede i forbindelse med valget af materialer og processer til det nye produkt søgt at minimere den arbejdsmiljømæssige belastning. Dertil kommer en række generelle tiltag med automatiseringer m.v. der er beskrevet i afsnit 5.2.

5.1.7 Stykliste for miljøvenlig reolvariant

I tabellen ses styklisten for den miljømæssigt forbedre reolvariant. Det skal bemærkes, at der kan ske justeringer af styklisten i forbindelse med den endelige produktion og markedsføringen af reolvarianten, der er planlagt til at ske inden for det næste år. Årsagen til, at der kan ske ændringer er at ikke alle løsningerne er sikre på at kunne leve op til kravene til det nordiske miljømærke. Der tænkes her blandt andet på kravene omkring indeholdet af VOC'er, der er under justering. Dertil kan der af kvalitets eller designmæssige årsager komme mindre ændringer af styklisten,5 når den konkrete produktion tilrettelægges.

Tabel 11
Stykliste for den miljømæssigt forbedre reolvariant, ændring i styklisten i forhold til referencereolen er skrevet med kursiv.

Se her

5.1.8 Miljøbelastning fra reolvariant

Væsentligt mindre

Miljøbelastningen fra reolvarianten er væsentlig mindre end for referencereolen, dette gælder især for miljøeffekterne humantoksicitet, persistent toksicitet, økotoksicitet og fotosmog. De væsentligste årsager til reduktionen af disse effekter skyldes at overfladebehandlingen er ændret samt at mængden af stål er reduceret kraftigt i reolvarianten. De energirelaterede miljøeffekter reduceres endvidere, hvilket blandt andet skyldes et mindre internt energi forbrug hos Montana.

5.2 Miljømæssige forbedringer af de eksisterende produkter

Kvalitet og slidstyrke

De i foregående afsnit valgte løsninger til en miljøvenligere reolvariant er ikke direkte mulige at overføre til de for virksomhedens eksisterende produkter. Dette skyldes at de eksisterende produkter for de fleste varianters vedkommende er kendetegnede ved blandt andet at have farve lakerede overflader af høj kvalitet og slidstyrke, hvilket ikke er muligt at opnå ved de mindre miljøbelastende overfladebehandlingsmetoder.

Virksomheden har imidlertid besluttet at foretage en række miljømæssige forbedringer af de eksisterende produkter indenfor såvel overfladebehandling som materialevalg, procesvalg og arbejdsmiljøet. Desuden vil virksomheden påvirke leverandørerne til at udvikle mere miljøvenlige alternativer på en række områder.

Nogle af de omtalte aktiviteter er allerede gennemført eller er umiddelbart forestående. Andre er mål for fremtiden og gennemføres i takt med udviklingen af nyt produktionsudstyr samt nye materialer og hjælpestoffer.

5.2.1 Materialevalg

5.2.1.1 Plademateriale

MDF uden formaldehydlim

Som det fremgik af afsnit 4 har ureaformaldehyd limen i MDF-pladen relativ lille betydning for den samlede miljøbelastning for referencereolen. Montana ønsker imidlertid at miljøbelastningen fra pladematerialet skal være så lille som muligt, hvorfor de på denne baggrund har gjort producenter opmærksom på deres ønsker. Producenten har oplyst at der i regi af KVL, Novo Nordisk og Junckers Industrier allerede foregår en intens forskning på området. Der arbejdes på en metode, hvor træets lignin indhold, bringes til at hærde ved hjælp af et enzym. Ydermere har producenten oplyst at det er deres umiddelbare vurdering at MDF-pladen lever op til kriterierne for det nordiske miljømærke.

5.2.1.2 Overfladebehandling

Følger udviklingen

Det er virksomhedens beslutning at overgå til alternative overfladebehandlingsmetoder med lavere miljøbelastning når der findes løsninger, der er teknisk- og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende. Virksomheden følger således nøje udviklingen indenfor de vandfortyndbare lakker og UV-hærdende lakker.

Skift til UV

Inden for den nærmeste fremtid har virksomheden planlagt at størstedelen af alt overfladebehandling af bagklædninger, samt skuffe- og bakkebunde skal foregå med anvendelse af UV-hærdende lak. Denne omlægning omfatter 10% til 15 % af virksomhedens overfladebehandling og medfører som det fremgik af simuleringen i afsnit 4.6.8 at miljøbelastningen reduceres. Virksomheden overvejer endvidere at ændre grundingen af kanterne samt overfladebehandlingen af finérede emner til UV.

Ved overgangen til UV-lak for dele af overfladebehandlingen er virksomheden opmærksom på at medarbejderne instrueres om korrekt håndtering og anvendelse af uhærdede UV-lak samt på at arbejdspladserne indrettes således at de arbejdsmiljømæssige problemer, der kan være i forbindelse med anvendelse af UV undgås.

5.2.1.3 Stålemner

Små justeringer

Montana har udover små justeringer ingen planer om at ændre på stålemnerne. Montana vil i det omfang det er muligt kun anvende stålemner der kan leve op til det nordiske svanemærkes krav til ståldele i møbler. Dette vil blandt andet sige at der i forbindelse med overfladebehandlingen ikke må anvendes halogenerede opløsningsmidler samt at større metaldele ikke må være belagt med cadmium, krom, nikkel og deres forbindelser.

5.2.1.4 Plast emner

Skift til alternativer

De få plast emner som anvendes i reolerne planlægges erstattet med andre og mere miljøvenlige alternativer. Forud for ændringen foretages der vurdering af de miljømæssige konsekvenser.

5.2.1.5 Silikone

Ændring af lim

Silikonen er af arbejdsmiljømæssige årsager (se nærmere forklaring i afsnit 5.1.1.5) udskiftet med en co-polymer dispersionslim, som umiddelbart vurderes som mindre arbejdsmiljøbelastende. Det vurderes at den valgte lim lever op til kriterierne i det nordiske miljømærke for lime til møbler.

5.2.1.6 Lim

lngen ændringer

Der er ikke planlagt ændringer af limene, hvilket der heller ikke er umiddelbar miljømæssige belæg for. Det vurderes at den anvendte lim lever op til kriterierne i det nordiske miljømærke for lime. Det er målet at alle nuværende og fremtidige lime skal leve op til svanemærkets krav til lime i møbler.

5.2.1.7 Skuffelister

Massivt træ

Virksomheden har besluttet at skuffelisterne fremover skal fremstilles i massivt træ. Miljøbelastningen mindskes herved da den eksisterende løsning medfører større emissioner og forbrugene i tilknytning til finéring, limning og overfladebehandling.

5.2.2 Processer

Som det er beskrevet i afsnit 5.1, er det ikke muligt at tale om processer uafhængigt af materialer og hjælpestoffer og omvendt. I forbindelse med de planer for materialer og hjælpestoffer, som Montana har opstillet er der således også inddraget hvilke miljømæssige konsekvenser de forskellige processer har. Den delvise overgang til UV top lak vil således på processiden give en positiv effekt ved at naturgasforbruget og elforbruget reduceres, da udsugningen og tørringsprocessen mindskes. Et andet eksempel er overgangen fra silikone en co-polymer dispersionslim til bagklædninger der mindsker den arbejdsmiljømæssige risiko.

5.2.3 Transport

Ingen ændringer

På transportområdet har virksomheden ikke planer om ændringer. Dette skal ses i sammenhæng med at mulighederne for f.eks. at anvende godstogstransport for råvarer og for distribution er meget dårlige pga. virksomhedens placering ca. 30 km fra jernbane nettet.

5.2.4 Emballage

Pantordning overvejes

Virksomheden har i dag en frivillig returordning på emballage. Det overvejes at etablere en pantordning for returemballage, dette afhænger dog af resultaterne af en analyse af de miljømæssige og økonomiske konsekvenser.

Virksomheden har ingen yderligere planer om ændringer af emballagen.

5.2.5 Arbejdsmiljø

Reduktion

De registrerede arbejdsmiljøeffekter for referencereolen er blevet eller bliver reduceret i den nærmeste fremtid, således:
at bevægeapparatskader som følge af Ensidigt Gentaget Arbejde reduceres ved automatiseringer af processer i maskinværkstedet og slibe-lakafdelingen.
at påvirkningen med træstøv, der giver mulighed for kræft og allergi reduceres væsentligt ved at pudsningen af bakker automatiseres.
at påvirkning der kan medfører, høreskader bortfalder da der er instrukser om anvendelse af høreværn i de belastede arbejdssituationer.
at påvirkningen af stoffer, der er potentielt allergene, reproduktions- og nerveskader bortfalder ved forbedring af udsugning i tilknytning til lakanlæg.

Arbejdet med at gennemføre forbedringerne af arbejdsmiljøet på virksomheden sker i forlængelse af registreringerne ved nærværende projekt samt Montanas løbende gennemførelser af arbejdspladsvurderinger.

5.2.6 Miljøstyring og grønne regnskaber

Miljøindsatsen fastlægges

Virksomhedens miljøindsats fastlægges af Miljøudvalget som består af produktionsdirektøren, værkførerne og medarbejdere fra de enkelte afdelinger. De i foregående afsnit omtalte planer og tiltag styres og følges op af miljøudvalget. Det kan i den forbindelse nævnes, at Montana har planer om at etablere et certificerbart miljøstyringssystem inden for de næste par år.

Montana har endvidere valgt at udfærdige et frivilligt grønt regnskab som sikrer at virksomheden følger sit forbrug, emissioner, affaldsgenerering m.v. for at signalere om uhensigtsmæssige tilstande og udviklinger kan fanges.

5.2.7 Miljøvurdering af fremtidige ændringer

Ændringer miljøvurderes

Montana har besluttet at alle større ændringer af design, materialer og processer forud for beslutninger herom skal miljøvurderes, således at ændringer i processer og materialer så vidt muligt fører til miljømæssige forbedringer.
 

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]