Miljøvurdering og udvikling af et reolsystem

6. Konklusion

Reolvariant

Gennemførelsen af nærværende projekt har resulteret i at Montana Møbler A/S har udviklet en reolvariant, der søges mærket med det nordiske miljømærke, Svanen. Projektet har endvidere betydet at der er iværksat en række initiativer som generelt nedsætter miljøbelastningen for virksomhedens produkter.

Generel positiv tilbagemelding

Virksomhedens og projektlederens erfaringer med anvendelsen af UMIP-metoden og computerværktøjet UMIP-tools et generelt positive. Det er dog nærværende projekts erfaring at UMIP-metoden på arbejdsmiljøområdet skal videre udvikles førend den er velegnet til at medtage arbejdsmiljøforhold ved vurdering af produkter. Derudover er det erfaringen at der generelt mangler relevante data for træ- og møbelbranchen.

Virksomheden og projektlederen har i forbindelse med gennemførelse af projektet haft et nært samarbejde med en lang række videncentre samt eksisterende og potentielle leverandører omkring identificering og udvikling af processer og materialer, der er mindre miljøbelastende end de hidtil anvendte.

De konkrete resultater af projektet er nærmere gennemgået og diskuteret i det følgende.

Miljøvurdering af referencereol

Væsentligste miljøbelastninger

Miljøvurderingen viste, at de væsentligste miljøbelastninger fra Montana referencereolen særligt findes indenfor effektkategorierne human toksicitet, fotosmog og persistent toksicitet. Referencereolens miljøbelastninger knytter sig i hovedtræk til overfladebehandlingen af plademateriale samt fremstillingen og overfladebehandling af stålemner. Miljøvurderingen viste samtidig at transport og emballeringen af reolen er af mindre betydning.

Med henblik på, at illustrere niveauet for miljøbelastningen er referencereolens miljøprofil stillet op over for lignende profiler for et års forbrug af mælkekartoner, bilkørsel, et køleskab og et TV. Det fremgår herved at miljøpåvirkningerne fra referencereolen er betydelig mindre end for bilkørsel, TV'et og køleskabet. Dette skyldes blandt andet at bilkørsel, TV'et og køleskabet til forskel fra reolen bruger energi i brugsfasen. Bidraget fra et års forbrug af mælkekartoner er derimod mindre end referencereolens bidrag indenfor effektkategorierne farligt affald, humantoksicitet, økotoksicitet, persistent toksicitet og fotosmog.

Simuleringer

På baggrund af simuleringer med udskiftning af forskellige materialer og processer m.v. er de miljømæssige potentialer ved ændringerne undersøgt.

Overfladebehandling af plademateriale

Den væsentligste kilde til miljøpåvirkningerne fra referencereolen er overfladebehandlingen af plademateriale. Det er således virksomhedens emission af VOC'er fra den syrehærdende lak, der er hovedkilden til miljøeffekterne human toksicitet, persistent toksicitet og fotosmog.

Hovedkilden

Simuleringerne viste, at miljøpåvirkningen ved anvendelsen af UV-lakker samt forskellige typer af olie og voks med lavt indhold af organiske opløsningsmidler var væsentlig mindre end ved anvendelsen af svrehærdende lak.

I forbindelse med anvendelse af UV-lak skal der dog gøres opmærksom på de allergi risici, der kan være, hvis der ikke tages de fornødne forholdsregler. Samtidig viste simuleringerne, at der er store muligheder for miljøforbedringer ved at rense afkastluften for VOC'er.

Rense afkastluften

Ved at rense for VOC'er bortfalder de væsentligste miljøpåvirkninger i tilknytning til overfladebehandlingen. Afkastluften kan renses ved enten at afbrænde opløsningsmidlerne eller at opsamle og genanvende dem. Der er i forbindelse med simuleringerne ikke taget højde for energiforbrug mv. ved rensningen.

Økotoksicitet og farligt affald

Næsten hele referencereolens bidrag til økotoksicitet og farligt affald samt ca. halvdelen af persistent toksicitet stammer fra fremstillingen og overfladebehandlingen af ståldelene, hvor skuffeudtrækket er det væsentligste.

Eliminering

Simuleringerne viser at overfladebehandlingen af ståldelene har betydning for økotoksicitet og farligt affald. Simuleringerne viser dog samtidigt, at det er fremstillingen af stål der bidrager med de væsentligste miljøpåvirkninger. I tilknytning til ståldelene. Ved at erstatte ståldelene med træ eller MDF-plade kan miljøpåvirkningerne fra ståldelene imidlertid elimineres.

Plademateriale

Ureaformaldehydlim i MDF-pladen har mindre betydning for blandt andet miljøeffekterne human toksicitet og persistent toksicitet. For referencereolen overskygges limens betydning imidlertid af bidragene fra blandt andet overfladebehandlingen og metaldelene.

Lille effekt

Simuleringer med udskiftningen af MDF-pladen med blandt andet limtræ viser en lille positiv effekt for human toksicitet og persistent toksicitet, hvilket skyldes et mindre forbrug af lim. Imidlertid er der for limtræ en række områder, hvor miljøpåvirkningen er højere end for MDF. Dette skal ses i sammenhæng med transport af materialerne til fremstillingen af limtræ samt afbrændingen af spildtræ. I den forbindelse skal det dog nævnes at miljøpåvirkningen ved afbrænding af træ bør undersøges nærmere, da der er usikkerhed omkring de miljømæssige effekter herved.

Emballage og transport minimal betydning

Referencereolens emballage, der fortrinsvis består af genbrugspap, viste sig at have minimal betydning for reolens samlede miljøpåvirkning. Tilsvarende har transporten ved distribution af reolen meget lille betydning for miljøpåvirkningerne.

Returordning

Simulering af en returordning for emballagen viste stort set ingen positiv effekt. Hvilket blandt andet skyldes at de positive effekter, der er ved mindre forbrug af pap modsvares af øget transport i forbindelse med returnering af emballagen.

Blandt andet fordi datakvaliteten (som er illustreret i afsnit 4.3) ikke er lige høj for alle de anvendte data, knytter der sig en vis usikkerhed til reolens miljøprofil. Denne usikkerhed vurderes imidlertid til at have størst betydning for små belastninger og mindre betydning for de relativt store bidrag til effektpotentialerne fra referencereolen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at de væsentligste dele miljømæssigt set som MDF-plade og lakker er medtaget på et datakvalitetsmæssigt højt niveau, da der bl.a. er anvendt processpecifikke data.

Usikkerhed

Miljøvurderingen bygger til dels på generelle data samt fordi enkelte materialer er udeladt er der naturligvis en vis usikkerhed ved miljøvurderingen af reolen. Imidlertid vurderes usikkerheden ikke til at være større end at miljøvurderingen giver et troværdigt billede af reolens miljøbelastning i store træk. Dette skyldes blandt andet at, der er brugt specifikke data på alle Montana processer og materiale forbrug samt fordi der for de vigtigste materialer er indsamlet specifikke data.

Virksomhedens valg

Væsentlig mindre miljøpåvirkning

Montana planlægger at producere og markedsføre den ovenfor nævnte reolvariant, som søges svanemærket i løbet af 1998. Reolvarianten fremstilles i ahorn limtræ og overfladebehandles med UV hærdende lak. Derudover reduceres blandt andet mængden af stål væsentligt, da skuffeudtrækket i metal er substitueret med træ. Miljøbelastningen fra reolvarianten er væsentlig mindre end for referencereolen for blandt andet miljøeffekterne humantoksicitet, persistent toksicitet, økotoksicitet og fotosmog. Reduktionen i miljøbelastningen for reolvarianten skyldes i særdeleshed ændringen af overfladebehandlingen samt den reducerede anvendelse af stål.

Ændringer af de eksisterende produkter

Det er ikke muligt at overføre alle de valgte løsninger for den miljøvenlige variant til virksomhedens eksisterende produkter. Dette skyldes blandt andet at de eksisterende produkter er kendetegnede ved farve lakerede overflader af en kvalitet og holdbarhed, som det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at opnå med andre overfladebehandlingsmetoder i forhold til Montana's produkters konstruktion og udformning.

Gennemføre tiltag

Samarbejde med leverandører og videncentre

Frugtbart samarbejde

Montana Møbler A/S og projektlederen har i forbindelse med gennemførelse af projektet haft et frugtbart samarbejde med såvel eksisterende leverandører som potentielle leverandører. Samarbejdet har omfattet levering af miljødata, afprøvning af nye materialer og hjælpestoffer samt ændring heraf. De vigtigste samarbejdspartnere inden for de forskellige områder er nævnt i det følgende.

Desuden har der i forbindelse med projektet været et løbende samarbejde med DTI træteknik og Instituttet for Produktudvikling.

Afprøvning af UMIP-meloden

Gode erfaringer

Erfaringerne med at anvende UMIP-metoden og UMIP tools i projektet er generelt gode. Anvendelsen af UMIP tools har givet virksomheden klare billeder af miljøbelastningen fra deres produkt samt hvilke miljømæssige virkninger ændringer af materialer og processer har. Specielt UMIP tools evne til hurtigt at vise en given ændrings miljømæssige betydning for produktet er en vigtig egenskab i forbindelse med udviklingsarbejdet på en produktionsvirksomhed som Montana Møbler.

Det er imidlertid virksomhedens umiddelbare opfattelse at UMIP-metoden kun kan vinde udbredelse i mellemstore møbel virksomheder såfremt PC værktøjet gøres mere brugervenligt samt at mængden af relevante data for branchen øges således, at de enkelte virksomheders dataindsamlingsbehov minimeres. Det skal i den forbindelse nævnes at Miljøstyrelsen arbejder på at udsende en ny og mere brugervenlig udgave af UMIP PC værktøjet i 1998. Desuden gennemfører DTI træteknik et brancheanalyseprojekt for træ og møbelbranchen, der blandt andet har til formål at fremskaffe og tilføre miljødata for relevante materialer og processer for branchen.

Det er projektlederens og projektets styregruppemedlem fra Direktoratet for Arbejdstilsynets opfattelse at der skal arbejdes videre med UMIP-metodens håndtering af arbejdsmiljøet. Dette skyldes at UMIP-metoden i sin nuværende form ikke medtager alle væsentlige arbejdsmiljøpåvirkninger feks. påvirkning af åndedrætsorganerne og bevægeapparatet, (udover EGA). Dertil kommer at der ved UMIPs vægtningsmetode ikke tages højde for de forskellige arbejdsmiljøeffekters væsentlighed/alvorlighed overfor arbejdstageren, hvilket anses for problematisk da vægtningen netop har til mål at kunne udpege de mest betydende påvirkninger.