Borgernes adfærd og holdning på affaldsområdet

4. Detaljeret gennemgang af svar - Etageboliger

4.1 Dagrenovation
4.2 Lokalkompostering
4.3 Glas og flasker
4.4 Papir og pap
4.5 Miljøfarligt affald
4.6 Storskrald
4.7 Adfærd og holdninger til miljø

4.1 Dagrenovation¹⁾

Kun 16% sorterer dagrenovationen

I undersøgelsen angiver 83% af respondenterne i etageboliger, at de ikke sorterer deres dagrenovation i en grøn del og restaffald. 16% af respondenterne sorterer deres dagrenovation.

Med hensyn til villighed til at sortere dagrenovationen i en grøn del og i restaffald angiver ca. 90% af de respondenter i etageboliger, der sorterer dagrenovation i en grøn del og restaffald, at de ønsker at fortsætte med dette, mens kun godt 4% angiver, at de ønsker at holde op med at sortere.

De respondenter i etageboliger, der ikke sorterer dagrenovation i en grøn del og restaffald, angiver for 58%'s vedkommende, at de foretrækker, at dagrenovation sorteres i en grøn del og i restaffald. 22% af respondenterne foretrækker at fortsætte med den nuværende usorterede indsamling.

Husstandstyper, der gerne vil i gang med sortering

For respondenter der ikke sorterer, er det især de unge under 30 år (77%) og dem mellem 30-60 år (71%), der gerne vil i gang med at sortere. De ældre er tydeligvis mere uvillige, her ønsker kun 38% at gå i gang med at sortere - se figur 4.1. l denne aldersgruppe er der samtidig flere, der ikke ved, om de foretrækker det ene frem for det andet. Der ses også en tendens til, at børnefamilier er mere interesserede end familier uden børn mht. at komme i gang med at sortere. Det samme gælder i nogen grad for husstande, hvor der ingen hjemmegående er i forhold til husstande, hvor der er mindst en hjemmegående

Figur 4.1: Fordelingen af respondenter i etageboliger, der i øjeblikket ikke sorterer deres affald, der enten ønsker at fortsætte sådan eller som gerne vil sortere. Det skal bemærkes, at tallene i tabellen ikke giver 100%, idet svaret "ved ikke" ikke er vist.

Talmaterialet for dem, der sorterer, er ret spinkelt. Men der kan anes et mønster, der ligner det for enfamilleboliger, nemlig at næsten alle ønsker at fortsætte med sorteringen, uanset husstandstype.

Hvordan kommer respondenterne af med deres dagrenovation?

59% af de respondenter i etageboliger, der ikke sorterer deres dagrenovation i en grøn del og restaffald, afleverer deres dagrenovation i affaldsbeholdere i ejendommens gård, efterfulgt af 41%, der placerer affaldet i skakt i ejendommen. 3% afleverer deres dagrenovation i affaldsbeholdere placeret uden for ejendommen på gaden.

69% af de respondenter i etageboliger, der sorterer deres dagrenovation i en grøn del og restaffald, afleverer deres grønne affald i affaldsbeholdere i ejendommens gård. 14% afleverer deres grønne affald i skakt. 11% afleverer det grønne affald i affaldsbeholdere placeret uden for ejendommen på gaden. Restaffaldet afleveres for 68%'s vedkommende i ejendommens gård, efterfulgt af 25% af respondenterne, der afleverer i skakt og 7%, der afleverer i affaldsbeholdere placeret uden for på gaden.

Generel tilfredshed

Ca. 78% af de respondenter i etageboliger, der ikke sorterer dagrenovationen, angiver, at de er meget tilfredse eller tilfredse med deres muligheder for at komme af med dagrenovationen. Ca. 10% er enten utilfredse eller meget utilfredse. Det er især respondenter, der afleverer dagrenovationen i skakt, der er meget tilfredse eller tilfredse med deres muligheder for at komme af med dagrenovationen (ca. 88%) sammenlignet med dem, der afleverer i ejendommens gård (72% meget tilfredse eller tilfredse). De respondenter, der afleverer i beholdere på gaden, er for lille en gruppe rent antalsmæssigt til at konkludere noget ud fra.

Respondenterne foretrækker nuværende afleveringsform

58% af de respondenter i etageboliger, der ikke sorterer dagrenovation i grønt affald og restaffald, angiver, at de foretrækker at aflevere dagrenovation i affaldsbeholdere i ejendommens gård. 39% angiver, at de foretrækker skakt. Ca. 2% angiver, at de foretrækker at aflevere dagrenovation i affaldsbeholdere placeret uden for ejendommen på gaden. Dette dækker dog over store forskelle, når man ser på hvilke afleveringsmuligheder respondenterne p.t. har. Her foretrækker langt hovedparten den afleveringsform, de i forvejen har. Fx foretrækker 78% af dem, der afleverer i skakt, at blive ved med dette (20% foretrækker dog gård). Ligeledes foretrækker 85% af dem, der afleverer i gård, at fortsætte med dette (14% foretrækker skakt).

Ca. 88% af de respondenter i etageboliger, der sorterer deres dagrenovation, angiver, at de er meget tilfredse eller tilfredse med deres muligheder for at komme af med dagrenovation. Ca. 7-8% er enten utilfredse eller meget utilfredse. Det er usikkert at konkludere noget angående afleveringsform og tilfredshed, idet der som tidligere nævnt er ca. 69%, der af leverer affaldet i ejendommens gård, hvilket gør talmaterialet i de 2 andre grupper spinkelt.

63% af de respondenter i etageboliger, der sorterer dagrenovationen, angiver, at de foretrækker at aflevere den grønne del af dagrenovationen i affaldsbeholdere i ejendommens gård, efterfulgt af 24%, der angiver skakt. 11% angiver affaldsbeholdere placeret uden for ejendommen på gaden. 62% af de respondenter i etageboliger, der sorterer deres dagrenovation i grønt og restaffald, angiver, at de ønsker at aflevere deres restaffald i affaldsbeholdere i ejendommens gård, efterfulgt af 29%, der angiver skakt, og 9%, der angiver affaldsbeholdere placeret uden for ejendommen på gaden. Selvom talmaterialet er spinkelt, ses dog samme mønster som tidligere, nemlig at langt hovedparten faktisk ønsker den afleveringsform, de allerede har.

Opbevaring af det grønne affald i køkkenet

73% af de respondenter i etageboliger, der sorterer den grønne del af dagrenovation fra, angiver, at de opbevarer den grønne del i en plastpose i køkkenet, efterfulgt af 21%, der anvender en plastspand og godt 8%, der anvender en papirpose.

4.2 Lokalkompostering¹⁾

Lokalkomposterings udbredelse

Ca. 32% af de respondenter i etageboliger, der har angivet at sortere dagrenovationen i grønt affald og restaffald, angiver samtidig, at den grønne del af dagrenovationen afleveres til kompostering i ejendommens gård eller på fællesarealer i tilknytning til ejendommen. Undersøgelsen viser altså, at 5% af husstandene i etageboliger lokalkomposterer.

De øvrige konklusioner i dette kapitel skal derfor tages med forbehold, idet der er tale om ret få husstande.

Mængden af grøn dagrenovation, der lokalkomposteres

Den mængde grøn dagrenovation, som går til lokalkompostering, angiver respondenterne at være ca. 66% af deres grønne dagrenovation²⁾ Respondenterne kan muligvis have overestimeret disse mængder samtidig med, at de muligvis bor i kommuner, hvor der er en større kommunal opbakning for lokalkompostering. Men med et vist forbehold for undersøgelsens repræsentativitet mht. at have dækket en landsgennemsnitlig affaldshåndtering kan det anslås, at der i Danmark årligt lokalkomposteres i alt ca. 4.600 ton dagrenovation ved etageboliger. Det forudsættes her, at en gennemsnitshusstand i en etagebolig årligt producerer 151 kg komposterbar dagrenovation³⁾.

Varighed af lokalkompostering

20% af respondenterne har lokalkomposteret i mindre end 1 år, 44% i 1-3 år og 32% i mere end 3 år.

Respondenterne angiver, at den mængde, de lokalkomposterer, er stigende. Ca. 40% angiver, at der i dag frasorteres mere af den grønne del af dagrenovationen, end da de startede med lokalkomposteringen, mens knap 4% angiver, at der sorteres mindre fra. 42% har ikke ændret mængden.

4.3 Glas og flasker¹⁾

Mængden af glas, flasker og glasskår til genanvendelse

Ifølge spørgeskemaundersøgelsen²⁾ afleverer respondenterne i etageboliger i gennemsnit glas til genanvendelse i følgende omfang:

Tallene omhandler såvel det glasaffald, respondenterne afleverer i kuber, genbrugsstationer m.m., som det glasaffald de får afhentet på bopælen (ejendommens gård). Som for enfamilieboliger kan respondenterne have overestimeret disse mængder.

Respondenterne angiver, at de i dag afleverer flere glas og flasker til genanvendelse end tidligere. 36% angiver, at de afleverer en større mængde i dag end for et år siden, mens kun 2% angiver, at de afleverer en mindre mængde. 50% angiver, at de afleverer en uændret mængde.

De ældre afleverer en stor del af deres glas og skår

Hvis man undersøger, hvilke mængder de forskellige husstandstyper sorterer fra til genanvendelse, er det kun de respondenter, hvor den ældste i husstanden er under 30 år, der ser ud til at aflevere en mindre mængde glas og især skår til genanvendelse - se figur 4.2. For disse to fraktioner er det især de ældre respondenter, der afleverer en stor andel til genanvendelse. Om der er en hjemmegående eller børn i familien eller ej, ser ikke ud til at gøre en forskel mht. afleverede mængder.

Figur 4.2: Den gennemsnitlige andel af glas, flasker og skår, som afleveres til genanvendelse (alle ca. -tal, vægtede gennemsnit) efter alder på den ældste i husstanden.

Indsamling på bopælen

46% af respondenterne i etageboliger angiver, at de afleverer glas og flasker på bopælen, dvs. i beholdere i ejendommens gård eller på fællesarealer. Hvis man sammenstiller disse tal med oplysninger om kommunernes henteordninger for glas og flasker i Videncentrets Kommune-database, er der i etageboliger flere husstande i denne undersøgelse, der angiver, at de får indsamlet glas og flasker på bopælen. Dette kan muligvis hænge sammen med, at respondenterne medregner andre ordninger end kommunale, fx private viceværtordninger, eller at nogle respondenter evt. kan have misforstået svarkategorien "afleveres på fællesarealer". Det skal også gentages, at undersøgelsen ikke sikrer 100% repræsentativitet mht. om respondenterne bor i "landsgennemsnitlige" kommuner for så vidt angår den kommunale affaldshåndtering.

93% af respondenterne er meget tilfredse eller tilfredse med indsamlingen af glas og flasker i ejendommens gård/fællesarealer.

Aflevering udenfor bopælen

58% af respondenterne angiver, at de benytter kuber på torve, ved forretninger o.l., mens 4% angiver, at de benytter genbrugsstationer. Ordningerne bruges altså ofte i kombination med hinanden.

Afleveringsintervaller (udenfor bopælen)

De intervaller, hvormed husstande i etageboliger afleverer glas og flasker i kuber på torve, ved forretninger o.l. og på genbrugsstationer, varierer meget. Gennemsnitligt afleverer en husstand i en etagebolig glas og flasker ca. 26 gange om året²⁾ eller ca. hver 14. dag.

Afstand til indsamlingssteder

Husstande i etageboliger har i gennemsnit ca. 0,5 km til det hyppigst anvendte indsamlingssted for glas og flasker uden for bopælen²⁾. En større afstand til indsamlingsstedet ser ikke ud til at forårsage, at husstanden bruger indsamlingsstedet sjældnere eller afleverer en mindre mængde. Faktisk bruger dem, der har mellem 100 m og 500 m, indsamlingsstedet lidt hyppigere, samtidig med at de angiver at aflevere en lidt større mængde til genbrug, se tabel 4.1. Respondenter, der har mere end 500 m til indsamlingsstedet, er for lille en gruppe rent antalsmæssigt til at konkludere noget yderligere ud fra.

Tabel 4.1: Afstand til det oftest benyttede indsamlingssted udenfor bopælen sammenholdt med besøgsinterval samt afleveret mængde glas, flasker og skår om året (alle ca. -tal og vægtede gennemsnit).

Respondenter i etageboliger afleverer hyppigst glas og flasker uden for bopælen i kuber (94%). Kun 3% benytter genbrugsstationer.

Indsamling kontra aflevering

Respondenterne angiver, at de afleverer mere til genanvendelse, når glas og flasker indsamles på bopælen, sammenlignet med de mængder, der bringes til kuber - dette gælder især for skår og i lidt mindre grad for glas, se tabel 4.2.

Tabel 4.2: Mængden af glas, flasker og skår (alle ca. -tal, vægtede gennemsnit), som angives at blive afleveret til genanvendelse fordelt på husstandens oftest benyttede indsamlingsform (det formodes, at de der får indsamlet på bopælen, oftest benytter denne ordning).

Transportform

Husstande i etageboliger afleverer hyppigst glas og flasker uden for bopælen ved at gå (72%), efterfulgt af 13%, der cykler, og 12%, der kører i bil.

For dem der går, er den gennemsnitlige afstand til det hyppigst anvendte indsamlingssted ca. 200 m²⁾.

Når husstande i etageboliger afleverer glas og flasker uden for bopælen, sker det hyppigst som et stop på en tur, der alligevel skulle have fundet sted. Samlet angiver 77% af respondenterne, at turen med glas og flasker er en del af en bytur, mens 19% angiver, at turen kun finder sted med det formål at aflevere glas og flasker.

Stor tilfredshed med kubeordninger

87% af de respondenter i etageboliger, der afleverer glas og flasker i kuber på torve, ved forretninger o.l., er tilfredse eller meget tilfredse med kubeordningerne. Respondenterne er mest tilfredse med tilkørsels/adgangsforhold og afstand fra bolig, men mindre tilfredse med rengøring af området omkring kuben, kubernes tømningsinterval og skiltning

Der er stort set lige mange, der er meget tilfredse eller tilfredse (ca. 92%) med kubeordningerne, uanset om husstanden har under 100 m eller mellem 100 og 500 m til kuberne.

Villighed til at farvesortere glas og flasker

69% af respondenterne i etageboliger angiver, at de er villige til at sortere glas og flasker i forskellige farver. 16% svarer nej til dette spørgsmål, og 15% har ingen mening om dette.

Hvis man undersøger, hvilke typer af respondenter der er villige henholdsvis ikke villige til at farvesortere glas og flasker, er der flest blandt de ældre (hvor den ældste i husstanden er over 60 år) og de unge, der er uvillige - se tabel 4.3. Blandt de ældre findes også en stor gruppe, der ingen mening har om dette. Blandt de husstande, hvor den ældste er mellem 30 og 60 år, er der flest, der er villige til at farvesortere.

Forskellene mellem de øvrige husstandstyper er ikke ret store og derfor ikke vist her.

Tabel 4.3: Villighed til farvesortering i forhold til alder på den ældste i husstanden. Bemærk at det samlede procenttal ikke er 100 alle steder, idet manglende besvarelser ikke er medtaget.

4.4 Papir og pap¹⁾

Mængder af papir og pap til genanvendelse

Ifølge spørgeskemaundersøgelsen²⁾ afleverer respondenterne i etageboliger i gennemsnit papir og pap til genanvendelse i følgende omfang:

Det skal bemærkes, at i og med der er tale om mængder, kan respondenterne have overestimeret.

Tallene omhandler såvel det pap- og papiraffald, respondenterne afleverer i kuber, genbrugsstationer m.m., som det pap og papiraffald, de får er afhentet på bopælen (ejendommens gård).

Respondenterne angiver at aflevere en større mængde end tidligere. 42% angiver, at de afleverer en større mængde i dag end for et år siden, mens kun 2% angiver, at de afleverer en mindre mængde. 44% angiver, at de afleverer en uændret mængde.

Husstandstyper og afleverede mængder

Hvis man undersøger, hvilke mængder de forskellige husstandstyper sorterer fra til genanvendelse, er det de husstande, hvor den ældste er over 60 år, og de husstande, hvor der mindst er én hjemmegående, der afleverer mest pap til genanvendelse - se tabellerne 4.4 og 4.5. Om husstanden er en børnefamilie eller ej har ingen indflydelse på den mængde papir pap som sorteres fra.