[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Borgernes adfærd og holdning på affaldsområdet

4. Detaljeret gennemgang af svar - Etageboliger

4.1 Dagrenovation
4.2 Lokalkompostering
4.3 Glas og flasker
4.4 Papir og pap
4.5 Miljøfarligt affald
4.6 Storskrald
4.7 Adfærd og holdninger til miljø

 

4.1 Dagrenovation1)

Kun 16% sorterer dagrenovationen

I undersøgelsen angiver 83% af respondenterne i etageboliger, at de ikke sorterer deres dagrenovation i en grøn del og restaffald. 16% af respondenterne sorterer deres dagrenovation.

Med hensyn til villighed til at sortere dagrenovationen i en grøn del og i restaffald angiver ca. 90% af de respondenter i etageboliger, der sorterer dagrenovation i en grøn del og restaffald, at de ønsker at fortsætte med dette, mens kun godt 4% angiver, at de ønsker at holde op med at sortere.

De respondenter i etageboliger, der ikke sorterer dagrenovation i en grøn del og restaffald, angiver for 58%'s vedkommende, at de foretrækker, at dagrenovation sorteres i en grøn del og i restaffald. 22% af respondenterne foretrækker at fortsætte med den nuværende usorterede indsamling.

Husstandstyper, der gerne vil i gang med sortering

For respondenter der ikke sorterer, er det især de unge under 30 år (77%) og dem mellem 30-60 år (71%), der gerne vil i gang med at sortere. De ældre er tydeligvis mere uvillige, her ønsker kun 38% at gå i gang med at sortere - se figur 4.1. l denne aldersgruppe er der samtidig flere, der ikke ved, om de foretrækker det ene frem for det andet. Der ses også en tendens til, at børnefamilier er mere interesserede end familier uden børn mht. at komme i gang med at sortere. Det samme gælder i nogen grad for husstande, hvor der ingen hjemmegående er i forhold til husstande, hvor der er mindst en hjemmegående

Figur 4.1 Fordelingen af respondenter i etageboliger, der i øjeblikket ikke sorterer deres affald, der enten ønsker at fortsætte sådan eller som gerne vil sortere. Det skal bemærkes, at tallene i tabellen ikke giver 100%, idet svaret "ved ikke" ikke er vist. (8 Kb)

Figur 4.1: Fordelingen af respondenter i etageboliger, der i øjeblikket ikke sorterer deres affald, der enten ønsker at fortsætte sådan eller som gerne vil sortere. Det skal bemærkes, at tallene i tabellen ikke giver 100%, idet svaret "ved ikke" ikke er vist.

Talmaterialet for dem, der sorterer, er ret spinkelt. Men der kan anes et mønster, der ligner det for enfamilleboliger, nemlig at næsten alle ønsker at fortsætte med sorteringen, uanset husstandstype.

Hvordan kommer respondenterne af med deres dagrenovation?

59% af de respondenter i etageboliger, der ikke sorterer deres dagrenovation i en grøn del og restaffald, afleverer deres dagrenovation i affaldsbeholdere i ejendommens gård, efterfulgt af 41%, der placerer affaldet i skakt i ejendommen. 3% afleverer deres dagrenovation i affaldsbeholdere placeret uden for ejendommen på gaden.

69% af de respondenter i etageboliger, der sorterer deres dagrenovation i en grøn del og restaffald, afleverer deres grønne affald i affaldsbeholdere i ejendommens gård. 14% afleverer deres grønne affald i skakt. 11% afleverer det grønne affald i affaldsbeholdere placeret uden for ejendommen på gaden. Restaffaldet afleveres for 68%'s vedkommende i ejendommens gård, efterfulgt af 25% af respondenterne, der afleverer i skakt og 7%, der afleverer i affaldsbeholdere placeret uden for på gaden.

Generel tilfredshed

Ca. 78% af de respondenter i etageboliger, der ikke sorterer dagrenovationen, angiver, at de er meget tilfredse eller tilfredse med deres muligheder for at komme af med dagrenovationen. Ca. 10% er enten utilfredse eller meget utilfredse. Det er især respondenter, der afleverer dagrenovationen i skakt, der er meget tilfredse eller tilfredse med deres muligheder for at komme af med dagrenovationen (ca. 88%) sammenlignet med dem, der afleverer i ejendommens gård (72% meget tilfredse eller tilfredse). De respondenter, der afleverer i beholdere på gaden, er for lille en gruppe rent antalsmæssigt til at konkludere noget ud fra.

Respondenterne foretrækker nuværende afleveringsform

58% af de respondenter i etageboliger, der ikke sorterer dagrenovation i grønt affald og restaffald, angiver, at de foretrækker at aflevere dagrenovation i affaldsbeholdere i ejendommens gård. 39% angiver, at de foretrækker skakt. Ca. 2% angiver, at de foretrækker at aflevere dagrenovation i affaldsbeholdere placeret uden for ejendommen på gaden. Dette dækker dog over store forskelle, når man ser på hvilke afleveringsmuligheder respondenterne p.t. har. Her foretrækker langt hovedparten den afleveringsform, de i forvejen har. Fx foretrækker 78% af dem, der afleverer i skakt, at blive ved med dette (20% foretrækker dog gård). Ligeledes foretrækker 85% af dem, der afleverer i gård, at fortsætte med dette (14% foretrækker skakt).

Ca. 88% af de respondenter i etageboliger, der sorterer deres dagrenovation, angiver, at de er meget tilfredse eller tilfredse med deres muligheder for at komme af med dagrenovation. Ca. 7-8% er enten utilfredse eller meget utilfredse. Det er usikkert at konkludere noget angående afleveringsform og tilfredshed, idet der som tidligere nævnt er ca. 69%, der af leverer affaldet i ejendommens gård, hvilket gør talmaterialet i de 2 andre grupper spinkelt.

63% af de respondenter i etageboliger, der sorterer dagrenovationen, angiver, at de foretrækker at aflevere den grønne del af dagrenovationen i affaldsbeholdere i ejendommens gård, efterfulgt af 24%, der angiver skakt. 11% angiver affaldsbeholdere placeret uden for ejendommen på gaden. 62% af de respondenter i etageboliger, der sorterer deres dagrenovation i grønt og restaffald, angiver, at de ønsker at aflevere deres restaffald i affaldsbeholdere i ejendommens gård, efterfulgt af 29%, der angiver skakt, og 9%, der angiver affaldsbeholdere placeret uden for ejendommen på gaden. Selvom talmaterialet er spinkelt, ses dog samme mønster som tidligere, nemlig at langt hovedparten faktisk ønsker den afleveringsform, de allerede har.

Opbevaring af det grønne affald i køkkenet

73% af de respondenter i etageboliger, der sorterer den grønne del af dagrenovation fra, angiver, at de opbevarer den grønne del i en plastpose i køkkenet, efterfulgt af 21%, der anvender en plastspand og godt 8%, der anvender en papirpose.

4.2 Lokalkompostering1)

Lokalkomposterings udbredelse

Ca. 32% af de respondenter i etageboliger, der har angivet at sortere dagrenovationen i grønt affald og restaffald, angiver samtidig, at den grønne del af dagrenovationen afleveres til kompostering i ejendommens gård eller på fællesarealer i tilknytning til ejendommen. Undersøgelsen viser altså, at 5% af husstandene i etageboliger lokalkomposterer.

De øvrige konklusioner i dette kapitel skal derfor tages med forbehold, idet der er tale om ret få husstande.

Mængden af grøn dagrenovation, der lokalkomposteres

Den mængde grøn dagrenovation, som går til lokalkompostering, angiver respondenterne at være ca. 66% af deres grønne dagrenovation2) Respondenterne kan muligvis have overestimeret disse mængder samtidig med, at de muligvis bor i kommuner, hvor der er en større kommunal opbakning for lokalkompostering. Men med et vist forbehold for undersøgelsens repræsentativitet mht. at have dækket en landsgennemsnitlig affaldshåndtering kan det anslås, at der i Danmark årligt lokalkomposteres i alt ca. 4.600 ton dagrenovation ved etageboliger. Det forudsættes her, at en gennemsnitshusstand i en etagebolig årligt producerer 151 kg komposterbar dagrenovation3).

Varighed af lokalkompostering

20% af respondenterne har lokalkomposteret i mindre end 1 år, 44% i 1-3 år og 32% i mere end 3 år.

Respondenterne angiver, at den mængde, de lokalkomposterer, er stigende. Ca. 40% angiver, at der i dag frasorteres mere af den grønne del af dagrenovationen, end da de startede med lokalkomposteringen, mens knap 4% angiver, at der sorteres mindre fra. 42% har ikke ændret mængden.

4.3 Glas og flasker1)

Mængden af glas, flasker og glasskår til genanvendelse

Ifølge spørgeskemaundersøgelsen2) afleverer respondenterne i etageboliger i gennemsnit glas til genanvendelse i følgende omfang:

Ca. 80% af deres glasaffald (syltetøjs- og sildeglas mv.)
Ca. 86% af deres flasker (ikke pant-flasker)
Ca. 60% af deres glasskår

Tallene omhandler såvel det glasaffald, respondenterne afleverer i kuber, genbrugsstationer m.m., som det glasaffald de får afhentet på bopælen (ejendommens gård). Som for enfamilieboliger kan respondenterne have overestimeret disse mængder.

Respondenterne angiver, at de i dag afleverer flere glas og flasker til genanvendelse end tidligere. 36% angiver, at de afleverer en større mængde i dag end for et år siden, mens kun 2% angiver, at de afleverer en mindre mængde. 50% angiver, at de afleverer en uændret mængde.

De ældre afleverer en stor del af deres glas og skår

Hvis man undersøger, hvilke mængder de forskellige husstandstyper sorterer fra til genanvendelse, er det kun de respondenter, hvor den ældste i husstanden er under 30 år, der ser ud til at aflevere en mindre mængde glas og især skår til genanvendelse - se figur 4.2. For disse to fraktioner er det især de ældre respondenter, der afleverer en stor andel til genanvendelse. Om der er en hjemmegående eller børn i familien eller ej, ser ikke ud til at gøre en forskel mht. afleverede mængder.

Figur 4.1 Den gennemsnitlige andel af glas, flasker og skår, som afleveres til genanvendelse (alle ca. -tal, vægtede gennemsnit) efter alder på den ældste i husstanden. (24 Kb)

Figur 4.2: Den gennemsnitlige andel af glas, flasker og skår, som afleveres til genanvendelse (alle ca. -tal, vægtede gennemsnit) efter alder på den ældste i husstanden.

Indsamling på bopælen

46% af respondenterne i etageboliger angiver, at de afleverer glas og flasker på bopælen, dvs. i beholdere i ejendommens gård eller på fællesarealer. Hvis man sammenstiller disse tal med oplysninger om kommunernes henteordninger for glas og flasker i Videncentrets Kommune-database, er der i etageboliger flere husstande i denne undersøgelse, der angiver, at de får indsamlet glas og flasker på bopælen. Dette kan muligvis hænge sammen med, at respondenterne medregner andre ordninger end kommunale, fx private viceværtordninger, eller at nogle respondenter evt. kan have misforstået svarkategorien "afleveres på fællesarealer". Det skal også gentages, at undersøgelsen ikke sikrer 100% repræsentativitet mht. om respondenterne bor i "landsgennemsnitlige" kommuner for så vidt angår den kommunale affaldshåndtering.

93% af respondenterne er meget tilfredse eller tilfredse med indsamlingen af glas og flasker i ejendommens gård/fællesarealer.

Aflevering udenfor bopælen

58% af respondenterne angiver, at de benytter kuber på torve, ved forretninger o.l., mens 4% angiver, at de benytter genbrugsstationer. Ordningerne bruges altså ofte i kombination med hinanden.

Afleveringsintervaller (udenfor bopælen)

De intervaller, hvormed husstande i etageboliger afleverer glas og flasker i kuber på torve, ved forretninger o.l. og på genbrugsstationer, varierer meget. Gennemsnitligt afleverer en husstand i en etagebolig glas og flasker ca. 26 gange om året2) eller ca. hver 14. dag.

Afstand til indsamlingssteder

Husstande i etageboliger har i gennemsnit ca. 0,5 km til det hyppigst anvendte indsamlingssted for glas og flasker uden for bopælen2). En større afstand til indsamlingsstedet ser ikke ud til at forårsage, at husstanden bruger indsamlingsstedet sjældnere eller afleverer en mindre mængde. Faktisk bruger dem, der har mellem 100 m og 500 m, indsamlingsstedet lidt hyppigere, samtidig med at de angiver at aflevere en lidt større mængde til genbrug, se tabel 4.1. Respondenter, der har mere end 500 m til indsamlingsstedet, er for lille en gruppe rent antalsmæssigt til at konkludere noget yderligere ud fra.

  Antal gange indsamlingsstedet benyttes om året Afleveret mængde glas Afleveret mængde flasker Afleveret mængde skår
< 100 m (n=143) 27 74% 85% 56%
100-500 m (n=182) 30 82% 89% 60%

Tabel 4.1: Afstand til det oftest benyttede indsamlingssted udenfor bopælen sammenholdt med besøgsinterval samt afleveret mængde glas, flasker og skår om året (alle ca. -tal og vægtede gennemsnit).

Respondenter i etageboliger afleverer hyppigst glas og flasker uden for bopælen i kuber (94%). Kun 3% benytter genbrugsstationer.

Indsamling kontra aflevering

Respondenterne angiver, at de afleverer mere til genanvendelse, når glas og flasker indsamles på bopælen, sammenlignet med de mængder, der bringes til kuber - dette gælder især for skår og i lidt mindre grad for glas, se tabel 4.2.

  Glas Flasker Skår
Indsamles på bopælen (n=327) 84% 88% 65%
Afleveres i kuber ved torve, forretninger o.l. (n=394) 77% 85% 55%

Tabel 4.2: Mængden af glas, flasker og skår (alle ca. -tal, vægtede gennemsnit), som angives at blive afleveret til genanvendelse fordelt på husstandens oftest benyttede indsamlingsform (det formodes, at de der får indsamlet på bopælen, oftest benytter denne ordning).

Transportform

Husstande i etageboliger afleverer hyppigst glas og flasker uden for bopælen ved at gå (72%), efterfulgt af 13%, der cykler, og 12%, der kører i bil.

For dem der går, er den gennemsnitlige afstand til det hyppigst anvendte indsamlingssted ca. 200 m2).

Når husstande i etageboliger afleverer glas og flasker uden for bopælen, sker det hyppigst som et stop på en tur, der alligevel skulle have fundet sted. Samlet angiver 77% af respondenterne, at turen med glas og flasker er en del af en bytur, mens 19% angiver, at turen kun finder sted med det formål at aflevere glas og flasker.

Stor tilfredshed med kubeordninger

87% af de respondenter i etageboliger, der afleverer glas og flasker i kuber på torve, ved forretninger o.l., er tilfredse eller meget tilfredse med kubeordningerne. Respondenterne er mest tilfredse med tilkørsels/adgangsforhold og afstand fra bolig, men mindre tilfredse med rengøring af området omkring kuben, kubernes tømningsinterval og skiltning

Der er stort set lige mange, der er meget tilfredse eller tilfredse (ca. 92%) med kubeordningerne, uanset om husstanden har under 100 m eller mellem 100 og 500 m til kuberne.

Villighed til at farvesortere glas og flasker

69% af respondenterne i etageboliger angiver, at de er villige til at sortere glas og flasker i forskellige farver. 16% svarer nej til dette spørgsmål, og 15% har ingen mening om dette.

Hvis man undersøger, hvilke typer af respondenter der er villige henholdsvis ikke villige til at farvesortere glas og flasker, er der flest blandt de ældre (hvor den ældste i husstanden er over 60 år) og de unge, der er uvillige - se tabel 4.3. Blandt de ældre findes også en stor gruppe, der ingen mening har om dette. Blandt de husstande, hvor den ældste er mellem 30 og 60 år, er der flest, der er villige til at farvesortere.

Forskellene mellem de øvrige husstandstyper er ikke ret store og derfor ikke vist her.

  <30 år (n=179) 30-60 år (n=303) > 60 år (n=224)
Ja 69% 76% 59%
Nej 19% 12% 20%
Ved ikke 12% 12% 22%

Tabel 4.3: Villighed til farvesortering i forhold til alder på den ældste i husstanden. Bemærk at det samlede procenttal ikke er 100 alle steder, idet manglende besvarelser ikke er medtaget.

4.4 Papir og pap1)

Mængder af papir og pap til genanvendelse

Ifølge spørgeskemaundersøgelsen2) afleverer respondenterne i etageboliger i gennemsnit papir og pap til genanvendelse i følgende omfang:

Ca. 85% af deres papiraffald
Ca. 55% af deres papaffald

Det skal bemærkes, at i og med der er tale om mængder, kan respondenterne have overestimeret.

Tallene omhandler såvel det pap- og papiraffald, respondenterne afleverer i kuber, genbrugsstationer m.m., som det pap og papiraffald, de får er afhentet på bopælen (ejendommens gård).

Respondenterne angiver at aflevere en større mængde end tidligere. 42% angiver, at de afleverer en større mængde i dag end for et år siden, mens kun 2% angiver, at de afleverer en mindre mængde. 44% angiver, at de afleverer en uændret mængde.

Husstandstyper og afleverede mængder

Hvis man undersøger, hvilke mængder de forskellige husstandstyper sorterer fra til genanvendelse, er det de husstande, hvor den ældste er over 60 år, og de husstande, hvor der mindst er én hjemmegående, der afleverer mest pap til genanvendelse - se tabellerne 4.4 og 4.5. Om husstanden er en børnefamilie eller ej har ingen indflydelse på den mængde papir pap som sorteres fra.

  < 30 år (n=179) 30-60 år (n=303) > 60 år (n=224)
Papir 82% 85% 88%
Pap 53% 52% 61%

 

 
Ingen hjemmegående

 

Tabel 4.4 og 4.5: Den gennemsnitlige andel af respondenternes papir og pap, som angives at blive afleveret til genanvendelse (alle ca. -tal, vægtede gennemsnit) fordelt på husstandstyper.

Indsamling på bopælen

81% af respondenterne angiver, at de afleverer papir og pap på bopælen, dvs. i beholdere i ejendommens gård eller på fællesarealer ved bopælen. Hvis man sammenstiller disse tal med oplysninger om kommunernes henteordninger for papir i Videncentrets Kommune-database, er der i etageboliger flere husstande i denne undersøgelse, der angiver, at de får indsamlet papir og pap på bopælen. Dette kan muligvis hænge sammen med, at respondenterne medregner andre ordninger end kommunale, fx private viceværtordninger, eller at nogle respondenter evt. kan have misforstået svarkategorien "afleveres på fællesarealer". Det skal også gentages, at undersøgelsen ikke sikrer 100% repræsentativitet, mht. om respondenterne bor i landsgennemsnitlige kommuner, for så vidt angår den kommunale affaldshåndtering.

90% af respondenterne i etageboliger er meget tilfredse eller tilfredse med indsamlingen af papir og pap i ejendommens gård/på fællesarealer.

Aflevering udenfor bopælen

18% af respondenterne angiver, at de benytter kuber på torve, ved forretninger o.l., mens 4% angiver, at de benytter genbrugsstationer. Ordningerne bruges altså i nogen grad i kombination med hinanden.

Afleveringsintervaller (udenfor bopælen)

Hvor ofte husstande i etageboliger afleverer papir og pap i kuber og på genbrugsstationer varierer meget. I gennemsnit afleverer en husstand i en etagebolig papir og pap ca. 39 gange om året, eller ca. hver 10. dag2).

Husstande i etageboliger har i gennemsnit ca. 600 m til det hyppigst anvendte indsamlingssted for papir og pap uden for bopælen2).

Idet det er så få respondenter, der afleverer papir og pap uden for bopælen, har det ikke været muligt at undersøge, om der er nogen sammenhæng mellem afstand til indsamlingssted (udenfor bopælen), og hvor hyppigt man bruger indsamlingsstedet, samt hvor store mængder der gennemsnitligt afleveres.

Udenfor bopælen benyttes kuber oftest

Husstande i etageboliger afleverer hyppigst papir og pap uden for bopælen i kuber på torve, ved forretninger mv. (76%). 10% benytter genbrugsstationer.

Indsamling kontra aflevering

Der er en tendens til, at respondenterne angiver at aflevere lidt mere papir til genanvendelse, når papiraffaldet indsamles på bopælen, sammenlignet med de mængder, der bringes til kuber, se tabel 4.6.

  Papir Pap
Indsamles på bopælen (n=573) 88% 55%
Afleveres i kuber ved torve, forretninger o.l. (n=93) 81% 53%

Tabel 4.6: Den mængde papir og pap (ca.-tal, vægtede gennemsnit) respondenterne angiver at aflevere til genanvendelse fordelt efter den indsamlingsform husstanden oftest benytter. (Det formodes, at de, der får indsamlet på bopælen, oftest benytter denne ordning).

Transportform

Husstande i etageboliger afleverer hyppigst papir og pap uden for bopælen ved at gå (62%). 20% kører i bil og 9% cykler. For dem der går, er den gennemsnitlige afstand til det hyppigst anvendte indsamlingssted ca. 200 m2).

Aflevering sker oftest i forbindelse med bytur

Når husstande i etageboliger afleverer papir og pap uden for bopælen, sker det hyppigst som et stop på en tur, der alligevel skulle have fundet sted. Samlet angiver 54% af respondenterne, at turen med papir og pap er en del af en bytur, mens 34% angiver, at turen kun finder sted med det formål at aflevere papir og pap.

Tilfredshed med kubeordninger

75% af de respondenter i etageboliger, der afleverer papir og pap i kuber på torve, ved forretninger o.l. er tilfredse eller meget tilfredse med kubeordningerne. Respondenterne er mest tilfredse med tilkørsels-/adgangsforhold og afstand fra bolig, men mindre tilfredse med kubernes tømningsinterval, rengøring af området omkring kuben og skiltning.

Idet der er så få respondenter, der afleverer papir og pap uden for bopælen, er afstand til kuber og en evt. sammenhæng til tilfredsheden med kubeordningerne ikke undersøgt.

4.5 Miljøfarligt affald1)

Hvor meget olie- og kemikalieaffald indsamles og hvor meget afleveres?

Ca. 25% af husstandens olie- og kemikalieaffald bliver ifølge respondenterne indsamlet på bopælen/fællesarealer eller afleveres til vicevært/gårdmand. Ca. 51% af affaldet afleveres uden for bopælen. Ca. 13% smides ud på anden måde (fx via dagrenovationen, via udtømning i afløb eller anden afhændelse). Desuden er det for ca. 11% af affaldet ikke oplyst, hvorledes husstanden skaffer sig af med det.

Kommunens miljøbil benyttes oftest

Olie- og kemikalieaffald fra etageboliger afleveres oftest til kommunens miljøbil (ca. 24%), efterfulgt af genbrugsstation (ca. 15%) og forretninger (ca. 12%).

De unge smider en stor andel ud på anden måde

Når man undersøger afleveringsformer for forskellige husstandstyper, afleverer de ældre (hvor den ældste i husstanden er over 60 år) mest affald til kommunens miljøbil. De yngre husstande (hvor den ældste i husstanden er under 30 år) afleverer lidt mindre til genbrugsstationer. Til gengæld angiver de at smide en stor andel af olie- og kemikalieaffaldet ud på anden måde (ca. 25%). De ældre smider mindst ud - se tabel 4.7.

Forskelle mellem hjemmegående/ikke hjemmegående og børnefamilie/ ikke-børnefamilie er ikke vist, idet der ikke er nogen væsentlige forskelle mellem grupperne.

  < 30 år 30-60 år > 60 år
Indsamles på bopælen 14% 17% 11%
Afl. til kommunens miljøbil 21% 22% 27%
Afl. på genbrugsstation 10% 17% 16%
Afl. til forretninger 8% 15% 12%
Afl. til vicevært/gårdmand 10% 7% 15%
Smides ud på anden måde 25% 14% 4%
Uoplyst 12% 8% 15%

Tabel 4.7: Gennemsnitlig andel af husstandenes olie- og kemikalieaffald (afrundede ca. -tal), der afleveres til de nævnte afleveringsformer, fordelt efter alder på den ældste i husstanden.

Ca. 57% af de adspurgte respondenter i etageboliger angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres muligheder for at komme af med olie- og kemikalieaffaldet. 13% er utilfredse eller meget utilfredse. 14% er hverken tilfredse eller utilfredse.

Hvor mange batterier indsamles, og hvor mange afleveres?

Ca. 12% af batterierne fra etageboliger bliver ifølge respondenterne indsamlet på bopælen eller afleveret til vicevært/gårdmand. Der afleveres i alt ca. 74% af batterierne uden for bopælen. Ca. 12% smides ud på anden måde (fx via dagrenovationen eller anden afhændelse). Desuden er det for ca. 2% af batterierne ikke oplyst, hvorledes husstanden skaffer sig af med dem.

Forretninger benyttes oftest

Batterier fra etageboliger afleveres oftest til forretninger (ca. 56%), efterfulgt af aflevering til kommunens miljøbil (ca. 10%) og genbrugsstation (ca. 8%).

Husstandstyper og deres brug/manglende brug af ordninger

Når man undersøger afleveringsformer for forskellige husstandstyper, er det især de ældre husstande (hvor den ældste i husstanden er over 60 år), der benytter kommunens miljøbil. De er samtidig den gruppe, der smider mindst ud på anden måde (kun 4%) - se tabel 4-8. Der kan også ses en forskel alt efter, om der er nogle hjemmegående i husstanden eller ej. De husstande, hvor alle voksne er udearbejdende, smider en større andel ud på anden måde

link til tabel

Tabel 4.8: Gennemsnitlig andel af husstandenes batterier (afrundede ca. -tal), der afleveres til de nævnte afleveringsformer, fordelt efter husstandstype.

Ca. 79% af de adspurgte respondenter i etageboliger angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres muligheder for at komme af med batterierne. Ca. 7% er utilfredse eller meget utilfredse. 11% er hverken tilfredse eller utilfredse.

4.6 Storskrald1)

Storskrald indsamles oftest

78% af respondenterne i etageboliger angiver, at de bringer storskrald til en plads i ejendommens gård/fællesarealer. 22% bringer storskrald til genbrugsstationer og godt 3% til andre steder (forretninger, frivillige organisationer m.fl.).

87% af de respondenter, der bringer storskrald til ejendommens gård/fællesarealer er tilfredse eller meget tilfredse med indsamlingen af storskrald i/ved ejendommen. 4% er utilfredse.

Afleveringsintervaller og afstand til genbrugsstationer

Husstande i etageboliger afleverer i gennemsnit storskrald på genbrugsstationer hvert halvår (ca. 2 gange pr. år)2). I gennemsnit har husstandene ca. 3,9 km til en genbrugsstation)2).

Sammenhængen mellem afstand til genbrugsstation og det antal gange

genbrugsstationen benyttes er ikke undersøgt, idet antallet af svar er for få til at konkludere noget ud fra.

Bilen benyttes oftest

90% af de adspurgte husstande i etageboliger, der afleverer storskrald på genbrugsstationer, angiver, at de benytter bil til aflevering af storskrald på genbrugsstationer. 4% angiver cykel og ca. 3% anden måde (fx gående med trillebør).

Hvis det antages, at 22% af respondenterne i etageboliger benytter genbrugsstationerne, betyder det (opskaleret til landsplan), at ca. 180.000 husstande i etageboliger i Danmark bruger bilen til at komme på genbrugsstation.

85% af de adspurgte husstande i etageboliger angiver, at turen til genbrugsstationen finder sted som en særlig tur kun med det formål at aflevere storskrald. 11% angiver, at turen finder sted som et stop på en tur, der alligevel skulle have fundet sted.

Estimeret antal bil-km på landsplan

89% af dem der kører i bil, kører til genbrugsstationen alene med det formål at aflevere storskrald (dvs. på landsplan ca. 159.000 husstande). De har i gennemsnit 4,0 km til genbrugsstationen og benytter den ca. 2 gange om året2). Dette betyder, at husstande i etageboliger i Danmark samlet kører ca. 2,5 mio. km i bil om året alene med det formål at aflevere storskrald og køre tilbage til deres hjem igen. For de husstande, der kører til indsamlingsstedet kun med det formål at aflevere storskrald (17% af alle husstande i etageboliger) svarer dette til ca. 16 km pr. husstand pr. år.

Det er her forudsat, at respondenterne kun kører med storskrald til genbrugsstationen og ikke tager andre affaldsfraktioner med.

Tilfredshed med genbrugsstationerne

Ca. 75% af de respondenter i etageboliger, der benytter genbrugsstationer, er meget tilfredse eller tilfredse med disse. 15% er hverken tilfredse eller utilfredse. Mindre end 3% angiver at være utilfredse eller meget utilfredse. Størst tilfredshed er der med genbrugsstationernes tilkørsels- og adgangsforhold, efterfulgt af skiltning, afstand fra bolig og servicen ydet af personalet. Mest utilfredshed er der med åbningstider.

4.7 Adfærd og holdninger til miljø

Alle svar med hensyn til respondenternes miljøadfærd og miljøholdninger er behandlet og offentliggjort af Grøn Information. Spørgsmål og svar fremgår dog af bilaget til denne rapport. I dette afsnit refereres kun til særlige sammenstillinger af udvalgte affalds- og miljøspørgsmål samt til holdninger om affaldssortering og genbrug.

Varekøb udfra emballage og miljøvenlighed

Hvis man undersøger de respondenter, der foretrækker, at dagrenovationen indsamles henholdsvis sorteret (i en grøn del og i restaffald) og usorteret, ses det, at der er 16% flere husstande blandt de husstande, der ønsker sorteret indsamling, der aldrig lader varevalg være afhængig af emballage og miljøvenlighed - se tabel 4.9. 9% flere blandt de husstande, der foretrækker sortering, vælger for det meste en vare frem for en anden, fordi emballage eller indhold af den valgte vare er mere miljøvenlig.

Valg i forhold til emballage Foretrækker usorteret (n=136) Foretrækker sorteret (n=468)
Vælger aldrig 24% 8%
Vælger sjældent 24% 22%
Vælger en gang imellem 33% 39%
Vælger for det meste 15% 24%
Vælger næsten hver gane 4% 5%

Tabel 4.9: Andel af respondenter i etageboliger, der vælger én vare frem for en anden, fordi emballagen eller indhold i den valgte vare er mere miljøvenlig, sammenholdt med om de foretrækker, at dagrenovationen sorteres eller ikke sorteres. Bemærk at det samlede procenttal ikke alle steder er 100, idet nogle respondenter ikke har svaret på dette spørgsmål.

Køb af varer, der ikke indeholder PVC

Hvis man undersøger de respondenter, der foretrækker, at dagrenovationen indsamles henholdsvis sorteret (i en grøn del og restaffald) og usorteret, ses det, at der er 14% flere husstande blandt dem, som ønsker usorteret indsamling, der angiver, at de aldrig undgår varer med PVC.

Blandt respondenter, der foretrækker sortering, er der flere, der en gang imellem eller for det meste undgår varer med PVC.

Valg i forhold til PVC Foretrækker usorteret (n=136) Foretrækker sorteret (n=468)
Vælger aldrig 29% 15%
Vælger sjældent 26% 25%
Vælger en gang imellem 14% 34%
Vælger for det meste 22% 16%
Vælger næsten hver gang 6% 9%

Tabel 4.10: Andel af respondenter i etageboliger, der vælger én vare frem for en anden for at undgå varer, der indeholder PVC, sammenholdt med om de foretrækker, at dagrenovationen sorteres (i en grøn del og restaffald) eller ikke sorteres. Bemærk at det samlede procenttal ikke alle steder er 100, idet nogle respondenter ikke har besvaret dette spørgsmål.

Køb af papirvarer, der indeholder genbrugspapir

Hvis man undersøger de respondenter, der foretrækker, at dagrenovationen indsamles henholdsvis sorteret (i en grøn del og restaffald) og usorteret, ses det, at der er flere husstande blandt dem, som ønsker usorteret indsamling, der angiver at de sjældent eller aldrig køber papirvarer af genbrugspapir. Ellers er forskellene mellem de 2 grupper ikke ret store.

Valg af papirvarer Foretrækker usorteret (n=136) Foretrækker sorteret (n=468)
Vælger aldrig 9% 5%
Vælger sjældent 15% 8%
Vælger en gang imellem 28% 30%
Vælger for det meste 30% 36%
Vælger næsten hver gang 18% 21%

Tabel 4.11: Andel af respondenter i etageboliger der køber papirvarer, der er lavet af genbrugspapir, sammenholdt med om de foretrækker, at dagrenovationen sorteres (i en grøn del og restaffald) eller ikke sorteres. Bemærk at det samlede procenttal ikke alle steder er 100, idet nogle respondenter ikke har svaret på dette spørgsmål.

Holdninger til affald

Ca. 88% af respondenterne i etageboliger angiver, at de er helt eller delvist enige i, at alle husstande bør sortere deres affald i flere forskellige grupper Ca. 10% er helt eller delvis uenige i udsagnet.

Ca. 88% af respondenterne i etageboliger angiver, at de er helt eller delvist enige i, at det skal være muligt at genbruge al emballage fra varerne - fx ved at plastflasker til shampoo indsamles, og plasten genanvendes. Ca. 9% er delvist uenige eller helt uenige i udsagnet.

Ca. 82% af respondenterne i etageboliger angiver, at de er helt eller delvist enige i, at bøger og papir, aviser og ugeblade altid bør være lavet af genbrugspapir. Ca. 17% er helt eller delvist uenige i udsagnet.

Der er altså, ligesom for enfamilieboliger, en meget stor andel af respondenterne, der er positive overfor affaldssortering og genbrug. Dette stemmer umiddelbart godt overens med, at et flertal af respondenter i etage boliger har anført ønske om at sortere dagrenovationen i en grøn del og restaffald. Ligesom den faktiske adfærd omkring sortering og aflevering af andre affaldsfraktioner underbygger, at der er en høj grad af interesse for og villighed til at sortere og behandle affald miljøvenligt blandt et flertal af respondenterne.

Ligesom i enfamilieboliger er der flest uenige (delvis uenig og helt uenig), når det drejer sig om holdningen om, at det vigtigste ved en vare er, at den er miljøvenlig, og at dette er vigtigere end prisen, og hvordan den ser ud.

Noter

1) Udvælgelsen sikrer dog ikke 100% repræsentativitet mht. om husstandene bor i "landsgennemsnitlige" kommuner, for så vidt angår den kommunale affaldshåndtering. Selvom dette er en svaghed ved undersøgelsen, har vi alligevel valgt at opskalere enkelte særlig interessante forhold vedrørende husstandenes affaldsadfærd til befolkningen som helhed, dvs. til det samlede antal husstande i Danmark.
2) Vægtede gennemsnit, se kap. 1.
3) "Dagrenovation fra private husholdninger", Miljøprojekt nr. 264, 1994, Miljøstyrelsen.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]