Borgernes adfærd og holdning på affaldsområdet

3 Detaljeret gennemgang af svar
- Enfamilieboliger

3.1 Dagrenovation
3.2 Hjemmekompostering
3.3 Glas og flasker
3.4 Papir og pap
3.5 Miljøfarligt affald
3.6 Storskrald og haveaffald
3.7 Adfærd og holdninger til miljø

3.1 Dagrenovation¹⁾

Næsten 50% sorterer dagrenovationen

I spørgeskemaundersøgelsen angiver næsten halvdelen (43%) af respondenterne i enfamilieboliger, at de sorterer deres dagrenovation i en grøn del og i restaffald, mens lidt over halvdelen (56%) angiver, at de ikke gør det.

De fleste ønsker fortsat at sortere

Hvad angår villighed til at sortere dagrenovationen i en grøn del og i restaffald, angiver ca. 91% af de respondenter, der sorterer dagrenovationen, at de ønsker at fortsætte med dette, mens kun godt 4% angiver, at de ønsker at gå over til usorteret afhentning af deres dagrenovation.

De respondenter, der ikke sorterer dagrenovation, angiver for godt halvdelens vedkommende (56%), at de foretrækker, at dagrenovationen sorteres i en grøn del og i restaffald. Ca. 29% af disse respondenter foretrækker at fortsætte på denne måde.

Husstandstyper, der gerne vil i gang med at sortere

Hvis man ser på aldersfordelingen i husstande, der i øjeblikket ikke sorterer, ses der en tendens til, at det er aldersgruppen mellem 30 og 60 år, der er mest villige til at gå i gang med at sortere: Ca. 64% i forhold til 40% i gruppen over 60 år (gruppen under 30 år er for lille til, at man kan konkludere noget på dette grundlag), se figur 3.1. Udearbejdende er mere interesserede end de hjemmegående mht. at komme i gang med at sortere. Det samme gælder børnefamilier i forhold til husstande uden børn.

Figur 3.1: Fordelingen af respondenter i enfamilieboliger, der i øjeblikket ikke sorterer deres affald, der enten ønsker at fortsætte sådan eller som gerne vil sortere. Det skal bemærkes, at tallene i tabellen ikke giver 100%, idet svaret "ved ikke " ikke er vist.

Et sådant mønster eksisterer ikke for respondenter, der allerede sorterer. Her ønsker langt hovedparten (ca. 91%) uafhængigt af husstandstype at fortsætte med at sortere, og kun 3-4% ønsker at gå over til usorteret afhentning af dagrenovationen.

Ugentlig tømning mest udbredt hos dem, der ikke sorterer

For alle respondenter i enfamilieboliger, der ikke sorterer dagrenovationen, kan det konstateres, at ugentlig tømning er det mest udbredte tømningsinterval (82%) i forhold til 14-dages-tømning (17%). Ca. 1% har et andet interval, kender ikke intervallet eller har ikke besvaret spørgsmålet.

For respondenter, der sorterer dagrenovationen i en grøn del og restaffald, fremgår det, at den udendørsbeholder/sæk til grøn dagrenovation oftest tømmes hver fjortende dag (23%), efterfulgt af 16%, der angiver at få tømt ugentligt. 59% af respondenterne, der sorterer, angiver, at de hjemmekomposterer, og at den grønne sæk/beholder derfor ikke tømmes. Ca. 3% har et andet interval, kender ikke intervallet eller har ikke besvaret spørgsmålet.

Restaffaldet afhentes hyppigst hver 14. dag (51%) efterfulgt af ugentlig afhentning (42%).

Tilfredshed med tømningshyppigheden

For alle respondenter i enfamilieboliger, der ikke sorterer i en grøn del og restaffald, er der et flertal af respondenter, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres tømningshyppighed (89%). Der er lidt flere, der ønsker en hyppigere tømning (8%) end sjældnere tømning (3%).

De, der ønsker en hyppigere tømning, er især respondenter med 14-dages-tømning - 18% i forhold til 6% for dem med ugentlig tømning, se tabel 3.1. Der er også flere respondenter med ugentlig tømning, der er meget tilfredse eller tilfredse sammenlignet med respondenter der har 14 dages-tømning.

Tabel 3.1: Tilfredshed og ønsker vedr. tømning hos respondenter i enfamilieboliger, der ikke sorterer dagrenovationen. Bemærk at alle svar ikke er vist, hvorfor det samlede procenttal ikke giver 100.

Ønsker om hyppigere tømning blandt dem, der sorterer

For alle respondenter i enfamilieboliger, der sorterer i en grøn del og restaffald, er der ligeledes et flertal af respondenter, der er tilfredse eller meget tilfredse med tømningshyppigheden (69% er tilfredse eller meget tilfredse med tømningshyppighed for den grønne del, 82% er tilfredse eller meget tilfredse med tømningshyppighed for restaffaldet). Dog er der flere, der ønsker en hyppigere tømning (17%: Den grønne del, 12%: Restaffaldet), og kun få, der ønsker sjældnere tømning (ca. 3-5%).

Når man opdeler respondenterne med hensyn til om de har ugentlig eller 14-dages-tømning, fremgår det, at det primært er respondenter, der har 14-dages-tømning, der ønsker hyppigere tømning, se tabel 3.2. Der er samtidig flest meget tilfredse eller tilfredse i gruppen med ugentlig tømning - 9% flere end i gruppen med 14-dages-tømning. Der er også 11% flere utilfredse i gruppen med 14-dages-tømning sammenlignet med gruppen med ugetømning.

Tabel 3.2: Tilfredshed og ønsker vedr. tømning af den grønne del hos respondenter i enfamilieboliger, der sorterer dagrenovation. Bemærk at alle svar ikke er vist, hvorfor det samlede procenttal ikke giver 100.

Det samme mønster gør sig gældende for restaffaldet, se tabel 3.3. Også her er det respondenter med 14-dages-tømning, der ønsker en hyppigere tømning (21%), i forhold til respondenter med ugentlig tømning (3%). Tilfredsheden med tømningshyppigheden er dog næsten lige stor, uafhængig af frekvensen, men dog med lidt flere utilfredse i gruppen med 14-dages-tømning sammenlignet med gruppen med ugentlig tømning.

Tabel 3.3: Tilfredshed og ønsker vedr. tømning af restaffald hos enfamilieboliger, der sorterer dagrenovationen. Bemærk at alle svar ikke er vist, hvorfor det samlede procenttal ikke giver 100.

De fleste opbevarer den grønne del i en plastspand

61% af de respondenter, der frasorterer den grønne dagrenovation, angiver, at de opbevarer den grønne del i køkkenet i en plastspand, efterfulgt af 30%, der opbevarer den i en plastpose. 6% bruger papirspose. Grunden til, at så mange bruger plastspand, er muligvis, at mange respondenter i denne undersøgelse angiver, at de hjemmekomposterer.

Affaldsbeholder/sæk ud til skel/fællesareal

For alle respondenter i enfamilieboliger, der ikke sorterer dagrenovationen i en grøn del og i restaffald, fremgår det, at 15% selv sætter deres affaldsbeholder/sæk ud til skel/fællesarealer inden tømning. Dette lader ikke til at påvirke deres overordnede tilfredshed med tømningshyppigheden - andelen af meget tilfredse/tilfredse er ca. lige så stor (ca. 90%) i denne gruppe som i gruppen, der ikke sætter sækken ud til skel/fællesarealer.

26% af respondenterne, der sorterer dagrenovationen i grønt affald og restaffald, sætter sækken/beholderen med den grønne del af dagrenovationen ud til skel/fællesarealer inden tømning. Restaffaldet sættes ud til skel/fællesarealer inden tømning af 23% af disse respondenter. Dette ekstra besvær lader heller ikke her til at påvirke den overordnede tilfredshed med tømningshyppigheden. Der er ca. lige mange (mellem 79 og 83%) i grupperne, der sætter ud til skel, som i grupperne der ikke gør det, der er meget tilfredse/tilfredse med tømingshyppigheden.

3.2 Hjemmekompostering¹⁾

32% af husstandene i enfamilieboligerne hjemmekomposterer

I spørgeskemaundersøgelsen angiver 75% af respondenterne i enfamilieboliger, der sorterer i grønt affald og restaffald, at de samtidig hjemmekomposterer(2) . Dette svarer til, at 32% af alle enfamilieboliger hjemmekomposterer.

61% af de, der hjemmekomposterer er gået i gang med hjemmekompostering på eget initiativ, og 33% som følge af et kommunalt initiativ (kommunal udlevering, udlejning eller salg af kompostbeholder).

De respondenter, der har startet hjemmekompostering på eget initiativ, findes overvejende i aldersgruppen 30-60 år (61%), men der er kun meget få respondenter under 30 år (2%). I 50% af husstandene er der mindst én hjemmegående. Respondenterne består overvejende af familier uden børn. Sammenlignet med husstandskarakteristika for alle indkomne spørgeskemaer fra enfamilieboliger, skiller de, der er gået i gang med hjemmekompostering på eget initiativ, sig ikke ud fra en "gennemsnitsenfamiliebolig".

Former for hjemmekompostering

Godt halvdelen af de, der hjemmekomposterer (54%), benytter en lukket kompostbeholder. Den næstmest udbredte hjemmekomposteringsform er en åben kompostbeholder (fx rammekasse af træ), som benyttes af 37%. Mindst udbredt er hjemmekompostering i en bunke på jorden (14%). Når de akkumulerede procenttal overskrider 100, skyldes det, at nogle respondenter praktiserer flere former for kompostering.

Når man undersøger komposteringsform for respondenter, der er gået i gang med kompostering på eget initiativ, er billedet lidt anderledes. Her er åben beholder det mest udbredte (51%), efterfulgt af lukket beholder (30%). Mindst udbredt er dog igen at kompostere i en bunke på jorden (19%).

Komposteringsform og affaldstype

Ved alle komposteringsformer (åben beholder, lukket beholder, i en bunke på jorden) komposteres oftest både haveaffald og grøn dagrenovation (76-82%), se figur 3.2. Respondenter, der benytter lukkede kompostbeholdere, komposterer en lidt større del af den grønne dagrenovation sammenlignet med respondenter med andre komposteringsformer. Ved de "åbne" former (beholder eller på jorden) er der så til gengæld flere respondenter, der udelukkende komposterer haveaffald - mest udbredt for dem der komposterer i en bunke på jorden.

Figur 3.2: Fordelingen af respondenter, der næsten udelukkende komposterer haveaffald, grøn dagrenovation, eller både og - fordelt på komposteringsform. Bemærk at det samlede procenttal ikke er lig 100, idet der findes andre svarmuligheder/manglende besvarelser

Der komposteres oftest både haveaffald og grøn dagrenovation

Når man ser på respondenterne generelt, hjemmekomposterer de oftest både haveaffald, og grøn dagrenovation (77%). 10% komposterer udelukkende haveaffald og 10% udelukkende den grønne del af dagrenovationen. Blandt de respondenter, der er startet med at kompostere på kommunalt initiativ (kommunal udlevering, udlejning eller salg af kompostbeholder), er der flere, der næsten udelukkende komposterer grøn dagrenovation (21%) i forhold til respondenter, der er startet på eget initiativ (5%). Omvendt er der flere respondenter, der er startet på eget initiativ, der udelukkende komposterer haveaffald (15%) sammenlignet med dem, der er startet på kommunalt initiativ (1%).

Mængder, der hjemmekomposteres

De, der hjemmekomposterer, angiver, at de i gennemsnit hjemmekomposterer ca. 74% af deres komposterbare haveaffald, og ca. 72% af deres grønne dagrenovation³⁾. Respondenterne kan muligvis have overestimeret disse mængder samtidig med, at de muligvis bor i kommuner, hvor der er en større kommunal opbakning for hjemmekompostering. Men med et vist forbehold for undersøgelsens repræsentativitet mht. at have dækket en "landsgennemsnitlig" affaldshåndtering kan det anslås, at omkring 67.000 ton dagrenovation fra enfamilieboliger i Danmark årligt bliver hjemmekomposteret. Det er her forudsat, at en gennemsnitshusstand i en enfamiliebolig årligt producerer 206 kg komposterbar dagrenovation.⁴⁾

Respondenter, der har påbegyndt hjemmekompostering på eget initiativ, komposterer i gennemsnit ca. 72% af deres grønne dagrenovation og ca. 61% af deres haveaffald³⁾. Respondenter, der har startet hjemmekompostering på kommunalt initiativ (kommunal udlevering, udlejning eller salg af kompostbeholder), komposterer i gennemsnit ca. 70% af deres grønne dagrenovation og ca. 81% af deres haveaffald.³⁾

Mere haveaffald fra husstande, der er startet på eget initiativ

Det ser således ud til, at respondenterne komposterer ca. lige meget af den grønne dagrenovation, uanset hvordan de er kommet i gang med hjemmekomposteringen. Men for haveaffaldet komposteres der ca. 20% mere i husstande, der er startet på kommunalt initiativ, i forhold til husstande, der er startet på eget initiativ.

Hvor længe har husstandene komposteret?

61% af de respondenter, der hjemmekomposterer, har gjort det i mere end 3 år. Ca. 22% har gjort det mellem 1 og 3 år, og 13% angiver at have hjemmekomposteret i mindre end 1 år. Det er især blandt de respondenter, der er startet med at hjemmekompostere på eget initiativ, at der findes respondenter, som har komposteret i lang tid: 83% har komposteret i mere end 3 år, og kun 1% har komposteret i mindre end 1 år. Dem, der er startet på kommunalt initiativ, fordeler sig næsten ligeligt mht. varigheden i de 3 grupper: < 1 år, 1-3 år og > 3 år.

Mængderne stiger, især grøn dagrenovation

Respondenterne angiver, at mængden af såvel haveaffald og grøn dagrenovation, der hjemmekomposteres, er stigende. Mest markant hvad angår grøn dagrenovation, hvor ca. 38% af respondenterne angiver, at de har øget deres hjemmekompostering, mod ca. 3% der angiver, at de har mindsket deres hjemmekompostering af grøn dagrenovation. 48% har ikke ændret deres hjemmekomposteringsandel.

For haveaffaldet er det lidt mindre markant. 69% har ikke ændret mængden af haveaffald, der komposteres, 21% komposterer mere, og 2% mindre.

Andre projekter har vist modsat tendens

Det skal til dette tilføjes, at andre projekter⁵⁾ har vist en modsat tendens, nemlig at hjemmekomposteringsmængden falder, når folk har hjemmekomposteret i mere end et år. Man skal her, som alle andre steder i undersøgelsen, være opmærksom på, at det er respondenternes egen vurdering, der kommer til udtryk, og at denne kan være farvet af, at man ønsker at være mere "miljøpositiv", end man er. En undersøgelse fra forsøg i Århus⁶⁾ viser endvidere, at folk ofte fejlsorterer og smider en større mængde organisk affald ud med restaffaldet, end de selv angiver.

Mængder øges især hos dem, der har komposteret i kort tid

I denne undersøgelse er det især respondenter, der har komposteret mindre end 1 år, der angiver, at de komposterer mere grøn dagrenovation i dag (62%), se tabel 3.4. Omvendt er det respondenter, der har komposteret i mere end 3 år, der især angiver, at der ikke er sket en ændring i mængden af komposteret grøn dagrenovation (59%). I de 3 grupper ( < 1 år, 1-3 år, > 3 år) er der ca. lige få (2-3%), der angiver, at der skulle være sket et fald i mængden af komposteret grøn dagrenovation.

For haveaffaldet er billedet det samme. 81% af dem, der har komposteret haveaffald i mere end 3 år, komposterer samme mængde haveaffald i dag, som de altid har gjort. Her er det igen kun en meget lille andel, der angiver, at de komposterer mindre i dag end tidligere.

Tabel 3.4: Hvor mange komposterer mere, mindre eller uændret i forhold til, hvor lang tid de har komposteret. Bemærk at det samlede procenttal ikke er lig 100, idet der findes andre svarmuligheder/manglende besvarelser.

Antal personer i husstanden uden betydning

Det ser ikke ud til, at en forøgelse af antallet af personer i husstanden er årsag til, at nogle respondenter angiver, at de hjemmekomposterer mere i dag end tidligere. I gruppen, som komposterer mere (enten haveaffald eller grøn dagrenovation) i dag end tidligere, og i gruppen, der komposterer en uændret mængde, er tilgangen/frafaldet af personer i husstanden (procentmæssigt) ca. lige stor. Gruppen, der komposterer en mindre mængde, er antalsmæssigt for lille til, at man kan konkludere noget på baggrund af dette.

3.3 Glas og flasker¹⁾

Mængden af glas, flasker og glasskår til genanvendelse

Ifølge spørgeskemaundersøgelsen³⁾ afleverer respondenter i enfamilieboliger i gennemsnit glas til genanvendelse i følgende omfang:

Tallene dækker både det glasaffald, respondenterne afleverer i kuber, på genbrugsstationer m.m., samt det glasaffald, de får afhentet på bopælen. Da der er tale om mængder, kan respondenterne have overestimeret.

Respondenterne angiver, at de afleverer en større mængde glas og flasker til genanvendelse end tidligere. 34% angiver, at de afleverer større mængder glas og flasker i dag end for et år siden, 2% angiver, at de afleverer mindre mængder, 59% angiver, at de afleverer den samme mængde som tidligere.

Hvis man undersøger, hvilke mængder de forskellige husstandstyper sorterer fra til genanvendelse, er det respondenter, hvor den ældste i husstanden er under 30 år, der afleverer den mindste mængde skår - se figur 3.3. Der er ingen nævneværdig forskel mellem de øvrige husstandstyper i denne undersøgelse (børnefamilie eller ej, hjemmegående eller ej).

Figur 3.3: Den gennemsnitlige andel af glas, flasker og skår, som angives at blive afleveret til genanvendelse (alle ca. tal og vægtede gennemsnit) fordelt efter alder på den ældste i husstanden.

Aflevering af flasker og glas

29% af respondenterne i enfamilieboliger angiver, at de får indsamlet flasker og glas på bopælen. Overordnet set stemmer disse tal nogenlunde overens med de oplysninger, der kan fås om kommunernes henteordninger for glas og flasker i Videncentrets Kommune-database.

63% af respondenterne benytter kuber på torve, ved forretninger o.l. 32% angiver, at de benytter bemandede genbrugsstationer. Respondenterne benytter altså ofte flere forskellige ordninger i kombination med hinanden.

Afleveringsintervaller (udenfor bopælen)

De intervaller, hvormed respondenterne i enfamilieboliger afleverer glas og flasker i kuber og på genbrugsstationer, varierer meget. Gennemsnitligt afleverer en husstand i enfamilieboliger glas og flasker ca. 19 gange om året³⁾.

Husstande i enfamilieboliger har i gennemsnit ca. 1,8 km til det hyppigst anvendte indsamlingssted for glas og flasker³⁾.

Indsamlingsteder benyttes oftest, når de ligger tæt på

Hvis man ser på afstanden til indsamlingsstedet, og hvor ofte der afleveres glas og flasker uden for bopælen, er der en klar sammenhæng. Jo tættere indsamlingsstedet er på bopælen, jo oftere kommer man der, jf. tabel 3.5.

Tabel 3.5: Afstand til det oftest benyttede indsamlingssted udenfor bopælen og antal gange (alle ca. tal og vægtede gennemsnit) respondenten angiver at aflevere glas og flasker udenfor bopælen om året.

Afstand uden betydning for mængderne

Det ser ikke ud til, at afstanden har nogen væsentlig betydning for den samlede mængde af glas, flasker og skår respondenterne angiver at aflevere. Der er dog et mindre fald i afleverede mængder, for respondenter der har mere end 5 km til det hyppigst anvendte afleveringssted, jf. tabel 3.6. Der ses allerede et mindre fald i andelen af glas, der afleveres til genanvendelse, når respondenterne har mere end 1-5 km til indsamlings stedet.

Tabel 3.6: Afstand til det oftest benyttede indsamlingssted samt mængden af husstandens glas, flasker og skår (alle ca. tal og vægtede gennemsnit), som angives afleveret til genanvendelse.

Afleveringssteder

Respondenter i enfamilieboliger, der afleverer glas og flasker uden for bopælen, afleverer hyppigst i kuber på torve, ved forretninger mv. (69%), efterfulgt af bemandede genbrugsstationer (26%).

Hvem benytter indsamlingsstederne?

Fordelt på husstandstyper ser det ud til at de ældre samt husstande uden børn, i lidt højere grad end de andre grupper benytter kubeordninger. Omvendt benyttes genbrugsstationerne mere af de 30-60 årige og af børnefamilier, se tabel 3.7.

Tabel 3.7: Andel af respondenter fordelt efter husstandstype, der hyppigst bruger kuber eller genbrugsstationer Bemærk at det samlede procenttal ikke er lig 100, idet der findes andre svarmuligheder/manglende besvarelser.

Indsamling kontra aflevering

Det kunne forventes, at indsamling på bopælen giver mere end indsamling via kuber på torve, ved forretninger o.l. og indsamling via genbrugsstationer. Det er dog ikke det, som respondenterne selv oplyser, jf. tabel 3.8. For skårs vedkommende indsamles der mest på genbrugsstationerne, sandsynligvis fordi en stor del af dette er planglas fra ombygninger o.l.

Tabel 3. 8: Den mængde af husstandens glas, flasker og skår (ca. tal), som angives afleveret til genanvendelse, fordelt på husstandens oftest benyttede indsamlingsform (det formnodes, at de, der får indsamlet på bopælen, oftest benytter denne ordning).

Transportform

Husstande i enfamilieboliger afleverer hyppigst glas og flasker uden for bopælen ved at køre i bil til afleveringsstedet (67%), efterfulgt af 20% der går, og 10% der cykler.

For de, der kører i bil, er den gennemsnitlige afstand 1,8 km, for de gående 300 m, og for de cyklende 700 m³⁾.

Når husstande i enfamilieboliger afleverer glas og flasker uden for bopælen, sker det hyppigst som et stop på en tur, der alligevel skulle have fundet sted. Samlet angiver 66% af respondenterne, at turen med glas og flasker er en del af en bytur, mens 30% angiver, at turen kun finder sted med det formål at aflevere glas og flasker.

Estimeret antal bil-km på landsplan

29% af de, der kører i bil til indsamlingsstedet, kører kun med det formål at aflevere glas og flasker. Disse respondenter har i gennemsnit 2,6 km til indsamlingsstedet og benytter det gennemsnitligt 12 gange om året³⁾. Hvis man opskalerer dette til landsplan, betyder det, at ca. 190.000 husstande i enfamilieboliger i Danmark samlet kører i størrelsesordenen 12 mio. km i bil om året, alene med det formål at transportere glas og flasker til indsamlingssteder og køre tilbage til deres hjem igen. For disse husstande (ca. 14% af alle enfamilieboliger i Danmark) svarer dette til ca. 63 km pr. år pr. husstand.

Det forudsættes her, at respondenterne kun kører med glas og flasker til indsamlingsstedet og ikke tager andre affaldsfraktioner med.

Stor tilfredshed med kubeordninger

80% af de respondenter i enfamilieboliger, der afleverer glas og flasker i kuber på torve, ved forretninger o.l., er overordnet set tilfredse eller meget tilfredse med kubeordningerne.

Respondenterne er mest tilfredse med tilkørsels/adgangsforhold og afstand fra bolig, men mindre tilfredse med rengøring, skiltning og tømning.

Tilfredshed hænger tilsyneladende ikke sammen med afstand

Det er ligeledes undersøgt, om afstanden til kuber har nogen betydning for respondenternes overordnede tilfredshed med kubeordningerne. Forskellen i tilfredshed er dog ikke ret stor. Respondenter, der har mellem 0-500 m til kuberne, er for 93%'s vedkommende meget tilfredse eller tilfredse med ordningerne. Respondenter, der har mellem 500 m og 5 km til kuberne, er for 85%'s vedkommende meget tilfredse eller tilfredse med kubeordningerne - til gengæld er der flere i denne gruppe, der hverken er utilfredse eller tilfredse. Respondenter, der har over 5 km til kuberne, er for lille en gruppe rent antalsmæssigt til at vurdere yderligere ud fra.

Hvor ofte finder indsamling på bopælen sted?

Respondenterne angiver, at indsamling af glas og flasker på bopælen gennemsnitligt finder sted ca. en gang om måneden (ca. 16 gange pr. år)³⁾. Mere end 80% af de, der får indsamlet glas og flasker på bopælen, ønsker, at tømningen skal foretages med samme interval som i dag. 6% ønsker, at tømningen skal foretages hyppigere, 1% at tømningen skal foretages sjældnere. Mere end 80% angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med indsamlingen af glas og flasker på bopælen.

Tilfredshed med tømningsinterval

Hvis man undersøger tilfredshed med indsamlingen på bopælen for henholdsvis respondenter med månedlig og 14 dages tømning, er der i begge grupper en meget stor andel, der er meget tilfredse eller tilfredse, og som ønsker, at den nuværende tømningshyppighed skal bibeholdes, se tabel 3.9. Hos de respondenter, der har en sjældnere tømning, er der færre, der er meget tilfredse eller tilfredse (17% færre er meget tilfredse eller tilfredse) og 19% ønsker en hyppigere tømning.

Tabel 3.9: Tilfredshed med indsamlingen af glas og flasker samt ønsker til tømning. Bemærk at det samlede procenttal ikke er lig 100, idet der findes andre svarmuligheder/manglende besvarelser.

Villighed til at farvesortere glas og flasker

62% af respondenterne i enfamilieboliger angiver, at de er villige til at sortere glas og flasker i forskellige farver. Ca. 22% svarerne til spørgsmålet, og 16% har ingen mening om dette.

Hvis man undersøger, hvilke typer husstande der er villige henholdsvis ikke villige til at frasortere glas og flasker, er der lidt flere blandt de ældre (over 60 år), der er uvillige - se figur 3.4. Forskellene mellem de øvrige husstandstyper er ikke ret store og derfor ikke vist her.

Figur 3.4: Villighed til farvesortering i forhold til alder på den ældste i husstanden. Bemærk at det samlede procenttal ikke er 100 alle steder, idet manglende besvarelser ikke er medtaget.

3.4 Papir og pap¹⁾

Mængder af papir og pap til genanvendelse

Ifølge spørgeskemaundersøgelsen³⁾ afleverer respondenter i enfamilieboliger i gennemsnit papir og pap til genanvendelse i følgende omfang:

Det skal bemærkes, at i og med der er tale om mængder, kan respondenterne have overestimeret.

Tallene omhandler såvel det pap- og papiraffald, som respondenterne afleverer i kuber, til genbrugsstationer m.m., som det pap- og papiraffald, de får afhentet på bopælen.

Respondenterne angiver, at de afleverer en større mængde pap- og papiraffald til genanvendelse end tidligere. 34% angiver, at de afleverer en større mængde i dag end for et år siden, 4% angiver, at de afleverer en mindre mængde, 57% angiver, at de afleverer den samme mængde som tidligere.

Hvis man undersøger, hvilke mængder de forskellige husstandstyper sorterer fra til genanvendelse, afleveres der stort set en lige stor procentdel til genanvendelse uanset husstandstype.

Indsamling på bopælen

49% af respondenterne i enfamilieboliger angiver at få indsamlet papir og pap på bopælen. Overordnet set stemmer disse tal nogenlunde overens med de oplysninger, der kan fås om kommunernes henteordninger for papir i Videncentrets Kommune-database.

Aflevering i kuber og på genbrugsstationer

30% af respondenterne benytter kuber ved torve, forretninger o.l., 34% benytter genbrugsstationer. Husstandene bruger altså ofte flere ordninger i kombination med hinanden.

Afleveringsintervaller (Udenfor bopælen)

De intervaller, hvormed husstande i enfamilieboliger afleverer papir og pap i kuber og på genbrugsstationer, varierer meget. I gennemsnit afleverer en husstand papir og pap ca. 23 gange om året³⁾.

Respondenter i enfamilieboliger har i gennemsnit 2,2 km til det hyppigst anvendte indsamlingssted for papir og pap³⁾.

Hvis man ser på afstanden til indsamlingsstedet, og hvor ofte der afleveres papir og pap uden for bopælen, er der en klar sammenhæng. Jo tættere indsamlingsstedet er på bopælen, jo oftere kommer man der, jf. tabel 3.10.

Tabel 3.10: Afstand til det oftest benyttede indsamlingssted udenfor bopælen og antal gange (ca. -tal og vægtede gennemsnit) respondenterne angiver at aflevere papir og pap om året.

For papiraffaldet kan det desuden ses, at jo længere respondenten har til indsamlingsstedet, jo mindre papir afleveres der til genanvendelse, se tabel 3.11. For pap er billedet mere diffust. De, der har mellem 500 m og 5 km til indsamlingsstedet, afleverer faktisk mere til genanvendelse, end de, der har meget kort eller meget langt til indsamlingsstedet. Dette hænger muligvis sammen med, at der afleveres den største mængde af pap på genbrugsstationerne, se senere.

Tabel 3.11: Afstand til det oftest benyttede indsamlingssted samt afleveret mængde af husstandens papir og pap (ca. -tal, vægtede gennemsnit).

Afleveringssteder

Respondenter i enfamilieboliger, der afleverer papir og pap uden for bopælen, benytter i næsten lige høj grad kuber på torve, ved forretninger o.l. (41%) som bemandede genbrugsstationer (43%).

Hvem benytter indsamlingsstederne?

Fordelt på husstandstyper er det de ældre og de husstande uden børn, der oftest benytter kubeordninger, se tabel 3.12. Omvendt benyttes genbrugsstationer i højere grad af de 30-60 årige og af børnefamilier.

Tabel 3.12: Andel af respondenter fordelt på husstandstyper, der hyppigst bruger kuber eller genbrugsstationer. Bemærk at det samlede procenttal ikke er 100, idet der findes andre svarmuligheder/manglende besvarelser.

Indsamling kontra aflevering

Det kunne forventes, at indsamling på bopælen giver større mængder end indsamling via kuber og genbrugsstationer. Dette lader dog ikke til at være tilfældet i henhold til respondenternes egne oplysninger, se tabel 3.13. Der afleveres mest pap på genbrugsstationerne, hvilket sandsynlig vis hænger sammen med, at det rent praktisk er sværere at afleverere store mængder af pap i kuber.

Tabel 3.13: Den mængde papir og pap (ca. -tal, vægtede gennemsnit) respondenterne angiver at aflevere til genanvendelse fordelt efter den indsamlingsform, respondenterne oftest benytter (det formodes, at de, der får indsamlet på bopælen, oftest benytter denne ordning).

Transportform

Husstande i enfamilieboliger afleverer typisk papir og pap uden for bopælen ved at køre i bil til indsamlingsstedet (66%), efterfulgt af 17% der går, og 6% der cykler.

For de, der kører i bil, er den gennemsnitlige afstand til det hyppigst anvendte indsamlingssted 2,8 km, for de gående er det 200 m³⁾.

Når husstande i enfamilieboliger afleverer papir og pap uden for bopælen, sker det ofte som en særlig tur kun med det formål af aflevere papir og pap (47%). Men ca. 41% angiver, at turen er en del af en tur, der alligevel skulle have fundet sted.

Estimeret antal bil-km på landsplan

51% af de respondenter, der kører i bil til indsamlingsstedet, kører kun med det formål at aflevere papir og pap. Disse respondenter har gennemsnitlig 3,0 km til indsamlingsstedet og benytter det gennemsnitligt 11 gange om året³⁾ . Hvis man opskalerer disse resultater til befolkningen som helhed, betyder det, at ca. 238.000 husstande i enfamilieboliger i Danmark samlet kører ca. 16 mio. km i bil om året, alene med det formål at transportere papir og pap til indsamlingssteder uden for bopælen og køre tilbage til deres hjem igen. For disse husstande (ca. 17% af alle enfamilieboliger i Danmark) svarer det til 66 km/husstand/år.

Det er her forudsat, at respondenterne kun kører med papir og pap til indsamlingsstedet og ikke tager andre affaldsfraktioner med.

Tilfredshed med kubeordninger

64% af de respondenter i enfamilieboliger, der afleverer papir og pap i kuber på torve, ved forretninger o.l., er overordnet set tilfredse eller meget tilfredse med kubeordningerne. Det skal tilføjes, at 23% ikke har besvaret spørgsmålet eller ikke finder det relevant.

Respondenterne er mest tilfredse med tilkørsels/adgangsforhold og afstand fra bolig, mindre tilfredse med tømning, rengøring og skiltning.

Det er desuden undersøgt, om afstanden til kuber har nogen betydning for respondenternes overordnede tilfredshed med kubeordningerne. Dette kan dog kun lade sig gøre at undersøge for 2 af grupperne, og viser, at 94% af de, der har under 100 m til kuberne, er meget tilfredse eller tilfredse med ordningerne. Mens der blandt de, der har mellem 100 og 500 m til kuberne, er 87% meget tilfredse eller tilfredse.

Hvor ofte finder indsamling på bopælen sted?

Indsamling af papir og pap på bopælen finder i gennemsnit sted ca. en gang månedligt. Indsamlingsintervallet er ca. 15 gange pr. år³⁾ 77% af de, der får indsamlet papir og pap på bopælen, ønsker at tømningen skal foretages med samme interval som i dag. 12% ønsker, at tømningen skal foretages hyppigere, knap 1% at tømningen skal foretages sjældnere. 84% angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med indsamlingen af papir og pap på bopælen.

Tilfredshed og tømningsinterval

Tilfredsheden i forhold tømningsinterval viser, at der er en meget stor andel både blandt respondenter med 14-dages-tømning og respondenter med månedlig tømning, der er meget tilfredse eller tilfredse med indsamlingen på bopælen, se tabel 3.14. Hos respondenter med sjældnere tømning er andelen af de meget tilfredse eller tilfredse lidt mindre, men der er til gengæld flere, der hverken er tilfredse eller utilfredse. Blandt dem med sjældnere tømning findes også en forholdsvis stor andel (23%), der ønsker en hyppigere tømning.

Tabel 3.14: Tilfredshed med indsamlingen af papir og pap samt ønsker til tømning. Bemærk at det samlede procenttal ikke er lig 100, idet der findes andre svarmuligheder/manglende besvarelser.

3.5 Miljøfarligt affald¹⁾

Hvor meget olie- og kemikalieaffald indsamles, og hvor meget afhentes

Ca. 10% af husstandenes olie- og kemikalieaffald bliver ifølge respondenterne indsamlet på bopælen, afleveret i specialbeholdere på fællesarealer eller afleveret til vicevært/gårdmand. Ca. 78% af affaldet afleverer respondenterne uden for bopælen. Ca. 6% smides ud på anden måde (fx via dagrenovationen, via udtømning i afløb eller anden afhændelse). Desuden er det for ca. 6% af affaldet ikke oplyst, hvorledes husstanden skaffer sig af med det.

Genbrugsstation benyttes oftest

Olie- og kemikalieaffald fra enfamilieboliger afleveres oftest på genbrugsstation (ca. 56%) efterfulgt af aflevering til kommunens miljøbil (ca. 17%) og forretninger (ca. 5%).

Husstandstyper og deres brug/manglende brug af ordninger

Når man undersøger afleveringsformer for forskellige husstandstyper, afleverer de ældre (over 60 år) lidt mere olie- og kemikalieaffald til kommunens miljøbil, se tabel 3.15. De 30-60 årige afleverer en større mængde (ca. 10% mere) til genbrugsstationerne sammenlignet med de ældre. De ældre smider tilsyneladende mindst ud på anden måde (ca. 2%). Forskelle mellem hjemmegående/ikke hjemmegående og børnefamilie/ikke børnefamilie er ikke vist, idet der ikke er nogen væsentlige forskelle mellem grupperne.

Tabel 3.15: Gennemsnitlig andel af husstandenes olie- og kemikalieaffald (afrundede ca. -tal), der afleveres til de nævnte afleveringsformer, fordelt efter alder på den ældste i husstanden.

Ca. 77% af de adspurgte respondenter i enfamilieboliger angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med mulighederne for at komme af med olie- og kemikalieaffald. Mindre end 6% er utilfredse eller meget utilfredse.

Hvor mange batterier indsamles og hvor mange afleveres

Ca. 12% af batterierne fra enfamilieboliger bliver indsamlet på bopælen, afleveret i specialbeholdere på fællesarealer eller afleveret til vicevært/gårdmand. Respondenterne afleverer ca. 78% af deres batterier uden for bopælen. Ca. 7% smides ud på anden måde (fx via dagrenovation eller anden afhændelse). Desuden er det for ca. 3% af batterierne ikke oplyst, hvordan husstanden bortskaffer disse.

Forretninger benyttes oftest

Batterier fra enfamilieboliger afleveres oftest til forretninger (ca. 39%), efterfulgt af aflevering på genbrugsstation (ca. 28%) og til kommunens miljøbil (ca. 11%).

Når man undersøger afleveringsformer for forskellige husstandstyper, er det især de yngre respondenter, hvor den ældste i husstanden er under 30 år, der afleverer den mindste andel af husstandens batterier til kommunens miljøbil. De bruger i højere grad forretninger som afleveringssted. De ældre respondenter smider mindst ud på anden måde, se tabel 3.16. Forskelle mellem hjemmegående/ikke hjemmegående og børnefamilie/ ikke-børnefamilie er ikke vist, idet der ikke er nogen væsentlige forskelle mellem grupperne.

Tabel 3.16: Gennemsnitlig andel af husstandenes batterier (afrundede ca. -tal), der afleveres til de nævnte afleveringsformer, fordelt efter alder på den ældste i husstanden.

Ca. 84% af de adspurgte respondenter i enfamilieboliger angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres muligheder for at komme af med batterier. Ca. 5% er utilfredse eller meget utilfredse.

3.6 Storskrald og haveaffald¹⁾

Storskrald

39% af respondenterne i enfamilieboliger angiver at få indsamlet storskrald på bopælen. 87% af disse er meget tilfredse eller tilfredse med indsamlingen. 5% er utilfredse eller meget utilfredse.

8% angiver at aflevere storskrald på fællesarealer (opsamlingssteder ved bopælen). 78% af disse respondenter er tilfredse eller meget tilfredse med indsamlingen. 7% er utilfredse eller meget utilfredse.

66% af alle respondenter i enfamilieboliger angiver at bringe storskrald til genbrugsstationer, mens ca. 5% afleverer storskrald andre steder uden for bopælen (fx på losseplads, til frivillige organisationer m.v.).

Ordningerne bruges altså ofte i kombination med hinanden.

Haveaffald

27% af respondenterne i enfamilieboliger angiver at få indsamlet haveaffald på bopælen. Ca. 84% af disse er meget tilfredse eller tilfredse med indsamlingen. Ca. 5% er utilfredse eller meget utilfredse.

10% angiver at aflevere haveaffaldet på fællesarealer (opsamlingssteder ved bopælen). Ca. 81% af disse respondenter er enten meget tilfredse eller tilfredse med indsamlingen, 6% er utilfredse.

Haveaffald bringes oftest til bemandede genbrugsstationer (55% angiver at gøre dette). 16% afleverer andre steder uden for bopælen - hovedparten af de 16% angiver, at de brænder haveaffaldet.

Ordningerne bruges altså også her ofte i kombination med hinanden.

Afleveringsintervaller på genbrugsstationer

Respondenter i enfamilieboliger angiver (i gennemsnit) at aflevere storskrald og/eller haveaffald på genbrugsstationer en gang i kvartalet (ca. 5 gange pr. år)³⁾.

Afstand til genbrugsstation

I gennemsnit har en respondent i en enfamliebolig ca. 4,2 km til den genbrugsstation, husstanden oftest benytter til indsamling af storskrald eller haveaffald³⁾. De respondenter, der udover at bruge genbrugsstationen også kommer af med deres haveaffald/storskrald på andre måder, har ca. 5,6 km til genbrugsstationen³⁾.

Der er en klar sammenhæng mellem afstand til genbrugsstation og antallet af gange husstanden kommer der pr. år. Husstanden kommer oftere på genbrugsstationen, når den ligger tættere på.

Tabel 3.17: Antal gange (ca. -tal, vægtede gennemsnit) respondenten benytter genbrugsstationen om året (til at bringe storskrald eller haveaffald til genanvendelse) samt den gennemsnitlige afstand disse husstande angiver at have til genbrugsstationen.

Estimeret antal bil-km på landsplan

92% af de adspurgte respondenter i enfamilieboliger, der afleverer storskrald/haveaffald på genbrugsstationer, angiver, at de benytter bil til aflevering af storskrald/haveaffald på genbrugsstationer. 1% anvender cykel, og 1% anvender anden transportform (fx gående med trillebør).

Hvis det antages, at mindst 66% af respondenterne i enfamilieboliger benytter genbrugsstationerne til enten at bringe storskrald eller haveaffald til genanvendelse, betyder det, hvis man opskalerer resultaterne til landsplan, at ca. 840.000 husstande i enfamilieboliger i Danmark bruger bilen til at komme på genbrugsstation.

86% af de adspurgte respondenter i enfamilieboliger angiver, at turen til genbrugsstationen finder sted som en særlig tur kun med det formål at aflevere storskrald/haveaffald. 8% angiver, at turen finder sted som et stop på en tur, der alligevel skulle have fundet sted.

Estimeret antal bil-km på landsplan

Af dem, der kører i bil, kører 91% til genbrugsstationen alene med det formål at aflevere storskrald/haveaffald (dvs. på landsplan ca. 766.000 husstande). De har i gennemsnit ca. 4,2 km til genbrugsstationen og benytter den ca. 5,4 gange om året³⁾. Hvis man opskalerer disse resultater til landsplan, betyder det, at der i enfamilieboliger samlet køres ca. 35 mio. km i bil om året alene med det formål at aflevere storskrald/haveaffald og køre tilbage til deres hjem igen. For disse husstande (55% af alle husstande i enfamilieboliger), svarer dette til ca. 45 km/husstand/år.

Det er her forudsat, at respondenterne kun kører med storskrald/haveaffald til genbrugsstationen og ikke tager andre affaldsfraktioner med.

Stor tilfredshed med genbrugsstationerne

Ca. 86% af de respondenter i enfamilieboliger, der benytter genbrugsstationer, er meget tilfredse eller tilfredse med disse. Mindre end 3% angiver at være utilfredse eller meget utilfredse. Størst tilfredshed er der med genbrugsstationens tilkørsels- og adgangsforhold, efterfulgt af rengøring af området på genbrugsstationen, afstand fra bolig og skiltning. Mest utilfredshed er der med åbningstider.

3.7 Adfærd og holdninger til miljø

Alle svar med hensyn til respondenternes miljøadfærd og miljøholdninger er behandlet og offentliggjort af Grøn Information. Spørgsmål og svar fremgår dog af bilaget til denne rapport. I dette afsnit refereres kun til særlige sammenstillinger af udvalgte affalds- og miljøspørgsmål samt til holdninger om affaldssortering og genbrug.

Hvis man sammenligner de respondenter i enfamilieboliger, der angiver at de hjemmekomposterer, med dem, der ikke hjemmekomposterer, ses det, at de to husstandstyper stort set har samme adfærd mht. at bruge sprøjtemidler i haven, se tabel 3.18.

Tabel 3.18: Andel af respondenter i enfamilieboliger, der bruger sprøjtemidler i deres have - fordelt efter om de hjemmekomposterer eller ej. Bemærk at det samlede procenttal ikke er 100, idet der findes andre svarmuligheder/manglende besvarelser.

Hjemmekompostering og kunstgødning

Det kan desuden ses af tabel 3.19, at der faktisk er lidt flere husstande blandt dem, der angiver at hjemmekompostere, som angiver, at de bruger kunstgødning en gang imellem eller for det meste, sammenlignet med de husstande, der ikke hjemmekomposterer.

Tabel 3.19: Andel af respondenter i enfamilieboliger, der bruger kunstgødning i deres have, fordelt efter om de hjemmekomposterer eller ej. Bemærk at det samlede procenttal ikke er lig 100, idet der findes andre svarmuligheder/manglende besvarelser.

Varekøb udfra emballage og miljøvenlighed

Hvis man undersøger de respondenter, der foretrækker, at dagrenovationen sorteres (i en grøn del og restaffald) eller ikke sorteres, ses det i tabel 3.20, at der er flere husstande, blandt de husstande der foretrækker usorteret indsamling, der angiver at de sjældent eller aldrig lader varevalg afhænge af emballage og miljøvenlighed.

Tabel 3.20: Andel af respondenter i enfamilieboliger, der vælger én vare fremfor en anden, fordi emballagen eller indhold i den valgte vare er mere miljøvenlig, sammenholdt med om de foretrækker at dagrenovationen sorteres (i en grøn del og restaffald) eller ikke sorteres. Bemærk at det samlede procenttal ikke er 100, idet ikke alle respondenter har svaret på dette spørgsmål.

Køb af varer, der ikke indeholder PVC

Hvis man undersøger de respondenter, der foretrækker at dagrenovationen indsamles henholdsvis sorteret (i en grøn del og restaffald) og usorteret, ses det i tabel 3.21, at der er flere husstande blandt dem, som ønsker usorteret indsamling, der angiver, at de aldrig undgår varer med PVC. Der er blandt de respondenter, der foretrækker sortering, 11% flere der en gang i mellem eller for det meste undgår varer med PVC.

Tabel 3.21: Andel af respondenter i enfamilieboliger, der vælger én vare fremfor en anden for at undgå varer, der indeholder PVC, sammenholdt med om de foretrækker at dagrenovationen sorteres eller ikke sorteres. Bemærk at det samlede procenttal ikke er 100, idet ikke alle respondenter har svaret på dette spørgsmål.

Køb af papirvarer, der indeholder genbrugspapir

Hvis man undersøger de respondenter, der foretrækker at dagrenovationen indsamles henholdsvis sorteret (i en grøn del og restaffald) og usorteret, ses det i tabel 3.22, at der er flere husstande, der næsten hver gang køber papirvarer af genbrugspapir blandt de husstande, der ønsker sorteret indsamling. Samtidig er der flere husstande blandt dem, som ønsker usorteret indsamling, der angiver, at de sjældent eller aldrig, køber papirvarer af genbrugspapir.

Tabel 3.22: Andel af respondenter i enfamilieboliger der køber papirvarer, der er lavet af genbrugspapir, sammenholdt med om de foretrækker at dagrenovationen sorteres eller ikke sorteres. Bemærk at det samlede procenttal ikke alle steder er lig 100, idet der findes respondenter der ikke har svaret på dette spørgsmål. Bemærk at det samlede procenttal ikke er 100, idet ikke alle respondenter har svaret på dette spørgsmål.

Holdninger til affald

En meget stor del af respondenterne i enfamilieboliger (ca. 88%) angiver, at de er helt eller delvist enige i, at alle husstande bør sortere deres affald i flere forskellige grupper. Ca. 10% er helt eller delvist uenige i udsagnet.

Med hensyn til om det skal være muligt at genbruge al emballage fra varerne, angiver ca. 88%, at de er helt eller delvis enige i dette. Ca. 8% er delvis uenige eller helt uenige i udsagnet.

Ca. 84% af respondenterne i enfamilieboliger angiver, at de er helt eller delvist enige i, at bøger og papir, aviser og ugeblade altid bør være lavet af genbrugspapir. Ca. 15% er helt eller delvist uenige i udsagnet.

Der er altså en meget stor andel af respondenterne, der er positive over for affaldssortering og genbrug. Dette stemmer umiddelbart godt overens med, at et flertal af respondenter i enfamilieboliger har anført ønske om at sortere dagrenovationen i en grøn del og restaffald. Ligesom de faktiske adfærd omkring sortering og aflevering af andre affaldsfraktioner, herunder hjemmekompostering, underbygger, at der er en høj grad af interesse for og villighed til at sortere og behandle affald miljøvenligt blandt et flertal af respondenter i enfamilieboliger.

Det holdningsspørgsmål hvor der er flest uenige (delvist uenige og helt uenige), er holdningen om, at det vigtigste ved en vare er, at den er miljøvenlig, og at dette er mere vigtigt, end hvad den koster og hvordan den ser ud.

Noter

1) Udvælgelsen sikrer dog ikke 100% repræsentativitet mht. om husstandene bor i "landsgennemsnitlige" kommuner for så vidt angår den kommunale affaldshåndtering. Selvom dette er en svaghed ved undersøgelsen, har vi alligevel valgt at opskalere enkelte særlig interessante forhold vedrørende husstandenes affaldsadfærd til befolkningen som helhed, dvs. til det samlede antal husstande i Danmark.
2) Det skal dog tilføjes, at selvom spørgsmålet er formuleret på denne måde, viser det sig, at 9% af respondenterne næsten udelukkende komposterer haveaffald.
3) Vægtede gennemsnit, se kap. 1.
4) "Dagrenovation fra private husholdninger", Miljøprojekt nr. 264, 1994.
5) "Ringkøbing kommunes 4-strømssystem", Arbejdsrapport nr. 19, 1995, Miljøstyrelsen.
6) Evaluering af forsøg med hjemmekompostering", Århus Kommune, mag. 2. afd, Affaldskontoret, 1997.