Borgernes adfærd og holdning på affaldsområdet

2. Hovedresultater og praktiske anvisninger

2.1 Dagrenovation
2.2 Kompostering
2.3 Glas og flasker
2.4 Papir og pap
2.5 Miljøfarligt affald
2.6 Storskrald og haveaffald
2.7 Miljøadfærd

Affaldsadfærd på 6 områder

Spørgepanelundersøgelsen beskriver befolkningens adfærd på følgende seks områder: Dagrenovation, kompostering, glas og flasker, papir og pap, miljøfarligt affald og storskrald/haveaffald. Inden for hvert af de seks områder er respondenterne (henholdsvis enfamilieboliger og etageboliger) blevet bedt om at besvare en række spørgsmål, der beskriver deres adfærd, hvad angår sortering, kompostering, aflevering af affald, kørsel til genbrugsstationer m.m.

I dette kapitel er hovedresultaterne fra undersøgelsen præsenteret, og der gives samtidig en række forslag til forhold og indsatsområder, som affaldsplanlæggere kan se nærmere på.

2.1 Dagrenovation¹⁾

30% sorterer deres dagrenovation

I undersøgelsen angiver godt 30% af respondenterne, at de sorterer deres dagrenovation i en grøn del og i restaffald enten via centrale ordninger eller ved hjemmekompostering.

Langt hovedparten af disse er respondenter i enfamilieboliger. I undersøgelsen angiver 43% af respondenterne i enfamilieboliger og 16% af respondenterne i etageboliger, at de sorterer deres dagrenovation i en grøn del og i restaffald. Ud fra undersøgelsen må det konstateres, at der på landsplan stadigt er et betydeligt potentiale for at øge antallet af husstande, der sorterer den grønne del af dagrenovationen fra - især hvad angår etageboliger.

Høj grad af villighed til at sortere

Ud fra undersøgelsen kan det konstateres, at der generelt er en høj grad af villighed til at sortere dagrenovation i en grøn del og i restaffald. Samtidig er der en meget lille andel af de husstande, der i dag sorterer i disse to fraktioner, som ønsker at gå tilbage til usorteret indsamling. Således ønsker ca. 90% af de respondenter, der frasorterer den grønne del af dagrenovationen, at fortsætte med dette (ligeligt fordelt mellem etageboliger og enfamilieboliger).

Respondenter, der i dag ikke frasorterer den grønne del af dagrenovation, angiver for knap 60%'s vedkommende, at de foretrækker, at dagrenovation sorteres i en grøn del og i restaffald (ligeledes nogenlunde ligeligt fordelt mellem etageboliger og enfamilieboliger). Kun omkring 25% af disse respondenter angiver, at de ønsker at fortsætte med en usorteret indsamling.

Yngre og midaldrende især positive

Når man nærmere undersøger respondenter, der ikke sorterer i en grøn del og i restaffald, og inddeler dem i forskellige husstandstyper, kan det konstateres, at det især er de yngre og midaldrende, der er positive over for en evt. sortering af dagrenovationen. Især yngre og midaldrende i etageboliger (mellem 71 og 77% foretrækker sortering). De ældre er en smule mere forbeholdne, ca. 40% vil gerne sortere den grønne del af dagrenovationen fra (dette gælder både etage- og enfamilieboliger).

Mængden af fritid øger ikke interessen for sortering

Mængden af fritid ser ikke ud til at øge ønsket om sortering. Tværtimod ønsker en lidt større del af de udearbejdende at sortere i en grøn del og i restaffald. Dette gælder især i enfamilieboliger, hvor 64% af de husstande, hvor alle voksne er udearbejdende, foretrækker sortering i forhold til 47% i de husstande, hvor der mindst er én hjemmegående. Mængden af fritid ser altså ikke ud til at være bestemmende for, om respondenten ønsker at gå i gang med at sortere den grønne del af dagrenovationen fra. Også blandt børnefamilier er der en lidt større del, der ønsker at komme i gang med at sortere (ca. 10-15% flere) end i familier uden børn. Det er måske i højere grad indstillingen til affaldssortering, der bestemmer, hvor motiveret husstandene er, en indstilling som kan tænkes at være mere positiv i de yngre befolkningsgrupper, hvor der samtidig er flest udearbejdende, og børnefamilier.

Stor opbakning, uanset hvilken befolkningsgruppe de sorterende husstande tilhører

Men når husstandene først er kommet i gang med at sortere, er der ingen tvivl. Stort set alle (ca. 91%), uanset hvilken befolkningsgruppe de tilhører, vil gerne fortsætte med at sortere dagrenovationen i en grøn del og i restaffald. Dette stemmer godt overens med andre undersøgelser²⁾, som har vist, at folks holdning til kildesortering ændrer sig i en positiv retning, efter at de er kommet i gang med at sortere.

Målretning af information til de ældre

For kommuner, der ønsker at indføre sortering af dagrenovation (i grønt affald og i restaffald), bør det overvejes at målrette en del af informations- og motivationsarbejdet mod de ældre over 60 år, hvor der er en større andel af husstande end i de øvrige aldersgrupper, som ønsker at bibeholde en usorteret tømning. Samtidig skal sorteringsordningerne også rent praktisk være indrettet således, at der tages hensyn til de ældres fysiske kunnen. Det skal dog gentages, at der ikke ser ud til at være de store barrierer, når husstandene først er kommet i gang med at sortere i en grøn del og i restaffald - så ønsker de fleste at fortsætte med dette.

Lidt større tilfredshed med ugentlig tømning

Mellem 69% og 88% af respondenterne i enfamilieboliger er tilfredse eller meget tilfredse med tømningshyppigheden. Der er lidt større tilfredshed med tømningshyppigheden hos dem, der har ugentlig tømning i forhold til dem med 14-dages-tømning (ca. 10- 11% flere er meget tilfredse/ tilfredse i gruppen med ugentlig tømning).

Ikke overraskende er det derfor primært dem med 14-dages-tømning, der ønsker en hyppigere tømning (ca. 20% ønsker hyppigere tømning). For det grønne affald ønsker flere lidt hyppigere tømninger (27%).

Kommuner, der har indført 2-delt indsamling af dagrenovationen i enfamilieboliger, og som har 14-dages-tømning af den grønne fraktion, kan derfor overveje, hvorvidt der er behov for hyppigere afhentning af den grønne del af dagrenovationen, eventuelt i en valgmulighed for husstandene mellem ugentlig og 14-dages-tømning.

Lidt større tilfredshed med aflevering i skakt

I etageboliger, hvor husstandene ikke sorterer, er der lidt større tilfredshed blandt dem, der afleverer i skakt (88% er meget tilfredse/tilfredse), i forhold til dem, der afleverer dagrenovationen i gården (72% er meget tilfredse/tilfredse).

For etageboliger, der sorterer i grønt affald og i restaffald, er det vanskeligere at beskrive detaljer med hensyn til tilfredsheden med afleveringsformen, idet ca. 69% af boligerne afleverer de 2 fraktioner i affaldsbeholdere i ejendommens gård. Talmaterialet på de øvrige afleveringsformer, bliver derved meget spinkelt.

Foretrækker nuværende afleveringsform

Selvom folk umiddelbart tilkendegiver en større tilfredshed med skakt, har dette dog ikke den store indflydelse på, hvilken afleveringsform respondenterne angiver at foretrække, når de bliver spurgt om dette. Det er i undersøgelsen helt tydeligt, at respondenterne foretrækker den afleveringsform, de i forvejen har.

2.2 Kompostering¹⁾

75% i enfamilieboliger hjemmekomposterer

I undersøgelsen kan det ses, at 75% af respondenterne i enfamilieboliger sorterer dagrenovationen i grønt affald og i restaffald og samtidig angiver, at de hjemmekomposterer. Dette svarer til, at ca. 32% af respondenterne i enfamilieboliger hjemmekomposterer.

5% i etageboliger lokalkomposterer

32% af respondenterne i etageboliger, der sorterer i grønt affald og restaffald, angiver, at de lokalkomposterer den grønne del af husstandens dagrenovation, hvilket svarer til, at 5% af respondenterne i etageboliger lokalkomposterer. Detaljer vedrørende respondenter, der lokalkomposterer, er ikke refereret her, idet talmaterialet er meget spinkelt. Der henvises til kapitel 4, afsnit 4.2.

61% i enfamilieboliger i gang på eget initiativ

For respondenter i enfamilieboliger, der hjemmekomposterer, angiver 61%, at de er gået i gang på eget initiativ, mens 33% er gået i gang som følge af et kommunalt initiativ (kommunal udlevering, udlejning eller salg af kompostbeholder). Der ser ikke ud til at være bestemte husstandstyper, der er startet på eget initiativ, hvis man inddeler respondenterne efter de baggrundsvariabler, der er brugt i denne undersøgelse.

Målretning af information til etageboliger

Undersøgelsen peger således i retning af, at der stadig er et vist potentiale for at øge hjemmekomposteringen i enfamilieboliger. Hvad angår lokalkompostering ved etageboliger er der tilsyneladende et betydeligt uudnyttet potentiale. For kommunerne er der muligheder for at øge lokalkomposteringen ved at målrette information til husstande i etageboligerne, eventuelt i kombination med forskellige former for hjælp til at komme i gang.

Forskellige komposteringsformer

54% af respondenterne i enfamilieboliger, der hjemmekomposterer, hjemmekomposterer i en lukket kompostbeholder. 37% i en åben kompostbeholder (fx en rammekasse af træ). Mindst udbredt er hjemmekompostering "i en bunke på jorden" (14%)(3).

Ved alle former for kompostering komposteres der for en stor del både haveaffald og grøn dagrenovation. Der er dog relativt flere (15-17%) blandt dem, der har en lukket kompostbeholder, der næsten udelukkende komposterer den grønne del af dagrenovationen, sammenlignet med dem der bruger en "åben" komposteringsform (åben beholder eller på jorden). Omvendt er der for de åbne komposteringsformer relativt flere, der udelukkende komposterer haveaffald.

Hvor meget hjemmekomposteres?

De respondenter, der hjemmekomposterer, angiver, at de komposterer ca. 72% af deres grønne komposterbare dagrenovation og ca. 74% af deres komposterbare haveaffald⁴⁾ . Respondenterne kan muligvis have overestimeret disse mængder samtidig med, at de muligvis bor i kommuner, hvor der er en større kommunal opbakning for hjemmekompostering. Men med et vist forbehold for undersøgelsens repræsentativitet mht. at have dækket en "landsgennemsnitlig" affaldshåndtering kan det anslås, at der omregnet til mængder hjemmekomposteres i størrelsesordenen 67.000 ton grøn dagrenovation årligt i enfamilieboliger i Danmark.

Respondenterne angiver, at de hjemmekomposterer ca. lige meget af den grønne dagrenovation, uanset om de har startet komposteringen på eget initiativ eller kommunalt initiativ. For haveaffaldet komposteres der ca. 20% mere i husstande, der er startet på kommunalt initiativ i forhold til husstande, der er startet på eget initiativ.

Et stort flertal komposterer både haveaffald og dagrenovation

87% af respondenterne i enfamilieboliger, der angiver, at de hjemmekomposterer, komposterer den grønne del af dagrenovationen. Et stort flertal af alle respondenter i enfamilieboliger, der hjemmekomposterer (ca. 77%), komposterer både haveaffald og dagrenovation. Der er dog flere (14%) blandt de respondenter, der har startet hjemmekompostering på eget initiativ, der næsten udelukkende komposterer haveaffald, sammenlignet med dem, der er startet på kommunalt initiativ. Omvendt er der blandt dem, der er startet på kommunalt initiativ, flere der næsten udelukkende komposterer grøn dagrenovation.

Husstande, der er startet på eget initiativ, har været i gang i længst tid

I forhold til det tidsrum husstandene har hjemmekomposteret, kan det konstateres, at husstande i enfamilieboliger tilsyneladende har været i gang i længere tid end husstande i etageboliger. Husstande i enfamilieboliger, der har startet komposteringen på eget initiativ, har været i gang i længst tid. Dette peger på, at hjemmekompostering er et ældre, mere ,,mættet" område, hvorfor kommunens indsats med fordel vil kunne sættes ind for at fremme lokalkompostering.

Mængderne stiger - især grøn dagrenovation

Husstandene angiver, at mængderne, der hjemmekomposteres, er stigende - især den grønne del af dagrenovationen. 38% af respondenterne i en familieboligerne angiver, at de har øget deres hjemmekompostering af grøn dagrenovation i løbet af den periode, de har komposteret. Kun ca. 3% angiver, at de har mindsket deres hjemmekompostering. 48% komposterer uændrede mængder.

Uafhængigt af hvor længe husstanden har komposteret, angiver 1-3%, at de komposterer mindre organisk affald i dag end tidligere. Tilkendegivelse af om man hjemmekomposterer mere, mindre eller en uændret mængde ser ikke ud til at hænge sammen med, om der er kommet færre eller flere personer i husstanden.

Svar går imod tidligere undersøgelser

Disse svar fra husstandene går dog imod tidligere undersøgelser⁵⁾, der viser, at hjemmekomposteringsmængden falder efter det første år, husstandene har været i gang. Respondenternes vurdering af sig selv skal muligvis tages med et vist forbehold (som alle andre steder i denne undersøgelse). En undersøgelse fra hjemmekomposteringsforsøg i Århus⁶⁾ har bl.a. vist, at folk i gennemsnit fejlsorterer en del grønt køkkenaffald, og dermed smider større mængder ud med restaffaldet, end de angiver.

2.3 Glas og flasker¹⁾

Respondenterne angiver i undersøgelsen, at de i gennemsnit afleverer ca. 80-81% af deres glasaffald (syltetøjs-, sildeglas etc.) til genanvendelse, ca. 86-87% af deres flasker (ikke pantflasker) og ca. 60-66% af deres skår⁴⁾. Enfamilieboliger har en højere afleveringsprocent for skår end etageboliger. Det skal igen bemærkes, at respondenterne kan have overestimeret disse mængder.

Ældre i etageboliger afleverer mest

Der synes stadig at være mulighed for at øge indsamlingsmængden, især for glas, hvorfor kommunerne især bør sætte ind med informationsvirksomhed på dette område. Det skal bemærkes, at unge respondenter (hvor den ældste i husstanden er under 30 år) afleverer den mindste andel skår og glasaffald til genanvendelse. I etageboliger er det især de ældre, hvor den ældste i husstanden er over 60 år, der afleverer en stor - i forhold til gennemsnittet - andel af skår og glas til genanvendelse.

Indsamling på bopælen

29% af respondenterne i enfamilieboliger får indsamlet glas og flasker på bopælen. Dette gælder for 46% af respondenterne i etageboliger (dvs. respondenterne afleverer glas og flasker i ejendommens gård eller på fællesarealer ved bopælen).

Overordnet set stemmer disse tal nogenlunde overens med de oplysninger, der kan fås om kommunernes henteordninger for glas og flasker i Videncentrets Kommune-database. I etageboliger er der dog flere respondenter i denne undersøgelse, der angiver, at de får indsamlet glas og flasker på bopælen. Dette kan muligvis hænge sammen med, at respondenterne medregner andre ordninger end kommunale, fx private "viceværtordninger", eller at nogle respondenter evt. kan have misforstået svarkategorien "afleveres på fællesarealer". Som tidligere skal det bemærkes, at undersøgelsen ikke sikrer 100% repræsentativitet mht., om respondenterne bor i "landsgennemsnitlige" kommuner for så vidt angår den kommunale affaldshåndtering.

Ordninger bruges i kombination

63% af respondenterne i enfamilieboliger angiver, at de benytter kuber på torve, ved forretninger o.l., og 32% angiver, at de benytter genbrugsstationer. Husstandene bruger altså flere forskellige ordninger i kombination med hinanden. Det samme gælder etageboliger, hvor 58% af respondenterne angiver, at de benytter kuber, og 4% angiver, at de benytter genbrugsstationer, når de skal af med glas og flasker.

Ældre og familier uden børn benytter især kuber

I enfamilieboliger er det de ældre samt respondenter uden børn, der især benytter kuber. Genbrugsstationer benyttes i højere grad af de 30-60-årige og børnefamilier.

Husstande i enfamilieboliger har længere til det hyppigst anvendte indsamlingssted for glas og flasker uden for bopælen (i gennemsnit ca. 1,8 km)(4) sammenlignet med husstande i etageboliger (i gennemsnit ca. 500 m)4). Det ses også, at husstande i etageboliger hyppigere afleverer glas og flasker uden for bopælen (i gennemsnit ca. 26 gange om året sammenlignet med enfamilieboliger (i gennemsnit ca. 19 gange om året)⁴⁾.

Afstanden influerer ikke på mængden fra enfamilieboliger

I enfamilieboliger er det tydeligt, at jo mindre afstanden til indsamlingsstedet uden for bopælen er, desto oftere benytter man det. Afstande under 5 km ser ikke ud til at influere på mængden af glas og flasker, der afleveres, hvilket sikkert hænger sammen med, at en stor del af respondenterne i enfamilieboliger kører i bil til indsamlingsstedet. Denne afstandstærskel kan kommunerne tage højde for i forbindelse med placering af kuber. Det skal dog tilføjes, at man ud over afstanden også skal tænke på en central placering af kuberne i forhold til borgernes transportmønster i øvrigt.

Billedet er ikke helt det samme for etageboliger, hvor indsamlingsstedet benyttes næsten lige ofte, og hvor der afleveres en næsten lige stor andel - uanset hvor langt væk indsamlingsstedet ligger fra bopælen. For etageboliger er der dog kun undersøgt afstande på maks. 500 m.

Flest skår afleveres på genbrugsstationer

I enfamilieboliger afleveres der tilsyneladende ca. lige store andele af respondenternes glas og flasker, uanset om det indsamles på bopælen, via kuber på torve, ved forretninger o.l. eller på genbrugsstationer. Det konstateres dog, at der afleveres en større andel skår (ca. 72% i forhold til et gennemsnit på ca. 66%)⁴⁾ , når skår afleveres på genbrugsstation. Dette kan muligvis hænge sammen med, at respondenterne medregner skåret planglas fra ombygninger o.l. til fraktionen skår.

I etageboliger er det tydeligere, at der tilsyneladende afleveres en større andel til genanvendelse, især skår og i nogen grad glas, når indsamlingen sker på bopælen sammenlignet med indsamling via kuber. Der afleveres ca. 10% flere skår, når disse indsamles på bopælen.

For kommuner, der har indsamlingsordninger for glas og flasker på bopælen ved enfamilieboliger, kan man sætte spørgsmålstegn ved, om denne indsamling kan udgå. I forbindelse med dette skal man dog både over veje den miljøbelastning, der vil komme ved flere bilkørsler til indsamlingssteder uden for bopælen samt den store tilfredshed, der er med indsamlingsordninger på bopælen.

Stor tilfredshed med indsamling på bopælen

Mellem 80 og 90% af respondenterne, der får indsamlet glas og flasker på bopælen, er meget tilfredse eller tilfredse med dette (især etageboliger). For enfamilieboliger gælder dette både respondenter, der får indsamlet hver 14. dag og hver måned. Langt de fleste ønsker samtidig at bibeholde det nuværende tømningsinterval. Det er først, når respondenterne har en sjældnere tømning end en gang om måneden, at der er lidt færre respondenter, der er tilfredse, og flere som ønsker en hyppigere tømning Kommunerne kan derfor overveje at ændre evt. 14-dages-tømning til månedlig tømning, dog ikke sjældnere.

Husstande i enfamilieboliger bruger oftest bilen

Husstande i enfamilieboliger afleverer hyppigst glas og flasker uden for bopælen ved at køre i bil til afleveringsstedet (67%), efterfulgt af 20%, der går, og 10%, der cykler. De, der kører i bil, har den længste gennemsnitlige afstand til afleveringsstedet sammenlignet med dem, der cykler og går.

30% af respondenterne i enfamilieboliger angiver samtidig, at turen kun sker med det formål at aflevere flasker og glas.

Hvis man antager, at respondenterne ikke tager andre affaldsfraktioner med, når de afleverer flasker og glas, kan det på baggrund af undersøgelsens resultater beregnes, at husstande i enfamilieboliger i Danmark samlet kører i størrelsesordenen 12 mio. km om året alene med det formål at transportere glas og flasker til indsamlingsstedet og køre tilbage til deres hjem igen. For de husstande, der kører til indsamlingsstedet kun med det formål at aflevere glas og flasker (ca. 14% af alle enfamilieboliger i Danmark), svarer dette til ca. 63 km pr. husstand pr. år.

Man kunne på baggrund af dette undersøge, hvor mange km der i givet fald skulle køres, hvis kommunerne overgik til indsamling af enfamilieboligernes flasker og glas på bopælen og i den forbindelse beregne, om der kunne ske en mindskning af miljøbelastningen ved i højere grad at indsamle affaldet på bopælen.

Husstande i etageboliger går

I etageboliger går man oftest til indsamlingsstedet for glas og flasker (72%). 13% cykler, og kun 12% bruger bilen. 19% angiver, at turen kun sker med det formål at aflevere glas og flasker.

Stor tilfredshed med kubeordninger

Afstanden til kuberne ser i denne undersøgelse ikke ud til at have nogen betydning for respondenternes overordnede tilfredshed med kubeordningerne (gælder både etage- og enfamilieboliger).

Såvel respondenter i enfamilieboliger som i etageejendomme udtrykker stor tilfredshed med kubeordningerne til aflevering af glas og flasker. Størst er tilfredsheden med tilkørsels/adgangsforhold og afstand fra bolig. Mindre tilfredshed er der med rengøring af området omkring kuben, tømning og skiltning.

Villighed til farvesortering

Mellem 62 og 69% af respondenterne angiver, at de er villige til at farvesortere glas og flasker. Respondenter i etageboliger er mest positive.

De ældre er mest uvillige. Dette stemmer overens med, at der også i denne gruppe var mange, der var forbeholdne overfor at sortere dagrenovationen i en grøn del og i restaffald. Måske er det tanken om det ekstra besvær eller det, at den enkelte husstand ikke har så meget affald, der gør de ældre respondenter mere forbeholdne. Reelt set afleverer de jo en større del af deres glasaffald til genanvendelse end de øvrige husstandstyper.

2.4 Papir og pap¹⁾

Respondenterne angiver, at de i gennemsnit afleverer ca. 78-85% af deres papiraffald (aviser, reklametryksager etc.) til genanvendelse og ca. 55%-61% af deres papaffald til genanvendelse⁴⁾. Respondenterne i enfamilieboliger afleverer samlet lidt mindre af deres papiraffald og lidt mere af deres papaffald end respondenterne i etageboliger. Som for glas skal det bemærkes, at respondenterne kan have overestimeret disse mængder.

Potentiale for pap

Der synes stadig at være mulighed for at øge indsamlingsmængden, især hvad angår pap, hvorfor kommunerne især bør sætte ind med informationsvirksomhed på dette område. Der vil således især være mulighed for at indsamle større mængder pap til genanvendelse, hvis der opstilles deciderede papcontainere ved etageboliger eller evt. ved siden af papirkuberne, da det vil gøre det væsentlig lettere for borgere fra etageboliger at komme af med deres papaffald. I etageboliger bør informationen især rettes mod de yngre og midaldrende, idet de husstande, hvor den ældste er over 60 år, eller hvor der mindst er én hjemmegående, allerede i dag sorterer en stor andel (i forhold til gennemsnittet) af deres pap fra til genanvendelse.

Indsamling på bopælen

49% af respondenterne i enfamilieboliger angiver, at de får indsamlet papir og pap på bopælen. Dette gælder for hele 81% af respondenterne i etageboliger (dvs. respondenterne afleverer papir og pap i ejendommens gård eller på fællesarealer ved bopælen). Der er, som for glas, lavet sammenstillinger til Videncentrets Kommune-database. Der er igen en god overordnet overensstemmelse for enfamilieboligerne, men langt flere respondenter i etageboliger i denne undersøgelse angiver at de får indsamlet papir på bopælen. Årsagerne til dette må formodes at være det samme som for glas, se afsnit 2.3.

Ordninger bruges i kombination

30% af respondenterne i enfamilieboliger angiver, at de benytter kuber på torve, ved forretninger o.l., og 34% angiver, at de benytter genbrugsstationer. Som med glas bruges ordningerne altså i en kombination med hinanden. Det samme gælder etageboliger, hvor 18% af respondenterne angiver, at de benytter kuber, og 4% angiver, at de benytter genbrugsstationer til at aflevere papir og pap. Det er de samme husstandstyper, der oftest benytter henholdsvis kuber og genbrugsstationer både for glas (se afsnit 2.3) og papir.

Afstand til indsamlingssted

Som det også ses for glas har respondenter i enfamilieboliger længst til det hyppigst anvendte indsamlingssted for papir og pap uden for bopælen (enfamilieboliger: Ca. 2,2 km, etageboliger: Ca. 600 m⁴⁾ . Respondenter i etageboliger afleverer papir og pap uden for bopælen næsten dobbelt så hyppigt (i gennemsnit ca. 39 gange om året) som respondenter i enfamilieboliger (i gennemsnit ca. 23 gange om året)⁴⁾.

Afstand under 1 km giver større mængder

Som for glas benytter respondenter i enfamilieboliger oftere indsamlingsstedet jo mindre afstanden til det er. Samtidig afleveres der mere papir til genanvendelse, jo tættere indsamlingsstedet er på bopælen. Afstande under 1 km giver en højere indsamlingsmængde (ca. mellem 90% og 84% af respondenternes papir og papaffald) end gennemsnitsindsamlingsmængden" på ca. 78%, hvilket kommunerne evt. kan tage højde for i forbindelse med placering af kuber⁴⁾. Der er altså en lavere afstandstærskel for papir og pap end for glas og flasker, som husstande i enfamilieboliger gerne kører længere for at aflevere.

Pap følger andet mønster

Det samme kan ikke siges for fraktionen pap. Her afleveres den største mængde blandt de husstande i enfamilieboliger, der har mellem 500 m og 5 km til indsamlingsstedet. Dette hænger muligvis sammen med, at de indsamlingssteder, der er mellem 0,5 og 5 km væk fra husstanden, typisk er genbrugsstationer. Som det i det efterfølgende kan ses, afleveres der nemlig større fraktioner af pap på genbrugsstationer sammenlignet med andre indsamlingsformer.

Idet det er så få respondenter, der afleverer papir og pap uden for bopælen blandt etageboliger, er det ikke muligt at undersøge, hvilken indflydelse afstand til indsamlingssted uden for bopælen har for, hvor hyppigt man bruger indsamlingsstedet, og hvor store mængder der gennemsnitligt afleveres.

Mest pap på genbrugsstationen

I enfamilieboliger angiver respondenterne at aflevere ca. lige meget af husstandens papir, uanset om det indsamles på bopælen, via kuber på torve, ved forretninger o.l. eller på genbrugsstationer. Dette mønster er identisk med billedet for glas og flasker. For fraktionen pap afleveres der en tydelig større andel på genbrugsstationer (ca. 74%) sammenlignet med "gennemsnitsindsamlingsmængden" på ca. 61%⁴⁾, hvilket sandsynligvis hænger sammen med, at det rent praktisk er lettere at komme af med store mængder af pap på genbrugsstationerne.

I etageboliger er der en tendens til, at der afleveres en smule mere papir (ca. 88%) ved indsamling på bopælen sammenlignet med indsamling via kuber(ca. 8%)⁴⁾.

Som for glas kan det diskuteres om indsamlingen på bopælen burde udgå for enfamilieboliger. Overvejelserne mht. til dette er dog de samme: Vil der være en større miljøbelastning fra mere privat bilkørsel, og der er i forvejen en meget stor tilfredshed blandt respondenterne med indsamlingen på bopælen.

Stor tilfredshed med tømning på bopælen

Tilfredsheden ligger på 80-90% ligesom for glas, og er også her størst i etageboliger. Som for glas kunne kommunerne overveje at ændre en evt.14-dages-tømning af papir og pap til en månedlig tømning, idet respondenter med disse tømningsintervaller stort set er lige tilfredse, og mange ønsker at bibeholde nuværende tømningsinterval. Her skal der selvfølgelig tænkes på, at indsamlingsmateriellet tilsvarende skal ændres.

Tilfredsheden falder først, når respondenterne får tømt beholderen med papir og pap sjældnere end én gang om måneden.

Enfamilieboliger bruger oftest bil

Som for glas bruger respondenter i enfamilieboliger hyppigst bil (66%), 17% går, og 6% cykler, når man skal aflevere papir og pap uden for bopælen. Respondenter, der kører i bil, har den længste gennemsnitlige afstand til indsamlingsstedet i forhold til dem, der cykler og går.

41% af respondenterne i enfamilieboliger angiver, at aflevering af papir og pap oftest sker som en særlig tur kun med det formål for øje.

Estimeret antal bil-km på landsplan

Hvis man antager, at respondenterne ikke tager andre affaldsfraktioner med, når de afleverer papir og pap, kan det på baggrund af undersøgelsens resultater beregnes, at husstande i enfamilieboliger i Danmark samlet kører i størrelsesordenen 16 mio. km i bil om året, alene med det for mål at transportere papir og pap til indsamlingssteder uden for bopælen og køre tilbage til deres hjem igen. For de husstande, der kører til indsamlingsstedet kun med det formål at aflevere papir og pap (ca. 17% af alle enfamilieboliger i Danmark) svarer dette til ca. 66 km pr. husstand pr. år. Der kan, som for glas, laves beregninger på baggrund af dette for at se, om miljøbelastningen er mindre ved indsamling på bopælen.

Husstande i etageboliger går

I etageboliger går man oftest til indsamlingsstedet (62%). 20% bruger bil, og 9% cykler. 34% angiver, at transporten kun sker med det formål at aflevere papir og pap.

Tilfredshed med kubeordninger

Især respondenter i etageejendomme udtrykker tilfredshed med kuber på torve, ved forretninger o.l. til aflevering af papir og pap. 75% er overordnet set meget tilfredse eller tilfredse. Blandt respondenter i enfamilieboliger er der "kun" 64% tilfredse/meget tilfredse. Her er dog ikke flere utilfredse, men mange der ikke har besvaret spørgsmålet, eller som ikke finder det relevant.

Tilfredsheden med forhold ved kuberne er som for glas, se afsnit 2.3.

2.5 Miljøfarligt affald¹⁾

Olie- og kemikalieaffald afleveres uden for bopælen

Olie- og kemikalieaffald afleveres typisk uden for bopælen/ejendommen. 78% af olie- og kemikalieaffaldet i enfamilieboliger afleveres uden for husstanden, oftest på genbrugsstationer, efterfulgt af kommunens miljøbil og forretninger. 51% af olie- og kemikalieaffaldet fra etageboliger afleveres uden for husstanden, oftest til kommunens miljøbil, efterfulgt af genbrugsstation og forretninger.

10% af olie- og kemikalieaffaldet fra enfamilieboliger afleveres på bopælen (indsamles på bopælen, afleveres til vicevært/gårdmand eller afleveres i specialbeholdere på fællesarealer). Dette gælder for 25% af affaldet fra husstande i etageboliger.

Af undersøgelsen fremgår, at 6% af olie- og kemikalieaffaldet fra enfamilieboliger smides ud på anden måde end de gængse afleveringsordninger (fx via dagrenovation, via udhældning i afløb eller anden afhændelse). Dette gælder for 13% af affaldet i etageboliger.

Informationsindsats over for de unge

Der kan altså være behov for en forstærket informationsindsats, således at de mængder, der bortskaffes på anden vis, mindskes. En indsats som især bør rettes mod etageboliger og de yngre husstande (hvor den ældste i husstanden er under 30 år), idet det fremgår at være denne husstandstype, der især bortskaffer "på anden måde". De ældre smider mindst ud "på anden måde".

Tilfredshed med muligheder for at komme af med affald

Generelt er respondenterne tilfredse med deres muligheder for at komme af med olie- og kemikalieaffaldet. Mest tilfredse er respondenter i enfamilieboliger (77% er enten meget tilfredse eller tilfredse), mest utilfredse er respondenterne i etageboliger (57% er enten meget tilfredse eller tilfredse). Dette underbygger yderligere et behov for, at kommunerne forstærker indsatsen omkring forsvarlig bortskaffelse af olie- og kemikalieaffaldet i etageboliger.

Batterier afleveres oftest til forretninger

Batterierne afleveres typisk uden for bopælen/ejendommen. 78% af batterierne i enfamilieboliger afleveres uden for husstanden, oftest til forretninger, efterfulgt af aflevering på genbrugsstation og til kommunens miljøbil. 74% af batterierne fra etageboliger afleveres uden for husstanden, igen oftest til forretninger, efterfulgt af kommunens miljøbil og genbrugsstation.

12% af batterierne (gælder både enfamilieboliger og etageboliger) afleveres på bopælen (indsamles på bopælen, afleveres til vicevært/gårdmand eller afleveres i specialbeholdere på fællesarealer).

Af undersøgelsen fremgår, at 7% af batterierne fra enfamilieboliger smides ud på anden måde end de gængse afleveringsordninger (fx via dagrenovation eller anden afhændelse). Dette gælder for 12% af batterierne i etageboliger. Det skal dog bemærkes, at ikke alle batterier er klassificeret som "farlige".

Ældre smider mindst ud på anden måde

Undersøgelsen peger i retning af, at der kan være behov for en forstærket informationsindsats, således at de mængder, der bortskaffes på anden vis, mindskes. En indsats, som især kan rettes mod etageboliger. I etageboliger er det igen yngre husstande (hvor den ældste i husstanden er under 30 år), der især bortskaffer "på anden måde". Men også husstande, hvor alle voksne er udearbejdende, smider en større andel ud på anden måde sammenlignet med de husstande, hvor der er mindst en hjemmegående. De ældre er igen den gruppe, der smider mindst ud "på anden måde".

Generelt er der stor tilfredshed, mellem 79 og 84% af respondenterne er enten meget tilfredse eller tilfredse, med mulighederne for at komme af med batterier.

2.6 Storskrald og haveaffald¹⁾

Indsamling af storskrald mest udbredt i etageboliger

I enfamilieboliger angiver 39% af respondenterne, at de får indsamlet storskrald på bopælen. 8% angiver, at de afleverer storskrald på fællesarealer (opsamlingssteder ved bopælen). I etageboliger angiver langt flere (78%), at de får indsamlet storskrald på bopælen. Ca. 87% af de respondenter, der får indsamlet på bopælen, er meget tilfredse eller tilfredse med indsamlingen, det gælder både respondenter i enfamilieboliger og etageboliger.

27% af respondenterne i enfamilieboligerne angiver, at de får indsamlet haveaffald på bopælen, og 10% angiver, at de afleverer haveaffaldet på fællesarealer. Mere end 80% af respondenterne er meget tilfredse eller tilfredse med disse ordninger.

De respondenter, der afleverer storskrald eller haveaffald uden for bopælen, kører typisk dette til genbrugsstation.

De to husstandstyper har stort set lige langt til den genbrugsstation, de oftest benytter: Enfamilieboliger har ca. 4,2 km og etageboliger ca. 3,9 km⁴⁾ . Respondenter i enfamilieboliger benytter genbrugsstationen til aflevering af storskrald eller haveaffald ca. dobbelt så ofte som etageboliger (5 gange om året i forhold til 2 gange om året)⁴⁾ i og med, at de også har haveaffald, de skal af med.

Sammenhæng mellem afstand og brug af genbrugsstation

I enfamilieboliger er der en klar sammenhæng mellem afstand til genbrugsstation, og hvor ofte den benyttes. Respondenter, der benytter genbrugsstationen 1 gang om måneden, har i gennemsnit ca. 3 km til denne.

De respondenter, der benytter genbrugsstationen 1 gang om året eller sjældnere, har i gennemsnit ca. 6 km til denne. (Dette har ikke været muligt at undersøge for etageboliger, idet antallet af svar er for lille).

Bil benyttes for mere end 90%'s vedkommende. 85-86% af respondenterne angiver, at turen til genbrugsstationen kun sker med det formål at aflevere storskrald/haveaffald.

Estimeret antal bil-km på landsplan fra husstande i enfamilieboliger

Hvis man antager, at respondenterne ikke tager andre affaldsfraktioner med, når de afleverer storskrald/haveaffald, kan det på baggrund af undersøgelsens resultater beregnes, at husstande i enfamilieboliger i Danmark kører i størrelsesordenen 35 mio. km i bil om året alene med det formål at aflevere storskrald/haveaffald på genbrugsstationer og køre tilbage til hjemmet igen. For de husstande, der kører til genbrugsstationen kun med det formål at aflevere storskrald/haveaffald (ca. 55% af alle husstande i enfamilieboliger) svarer dette til ca. 45 km pr. husstand pr. år.

Som for glas og papir kunne det på baggrund af dette undersøges, hvor mange km der i givet fald skulle køres, hvis kommunerne overgik til indsamling af enfamilieboligernes storskrald og haveaffald på bopælen og i den forbindelse beregnes, om det kunne medføre en mindsket miljøbelastning at afhente storskrald og haveaffald på bopælen.

Langt færre bil-km fra husstande i etageboliger

Idet der er væsentligt færre respondenter i etageboliger, der benytter genbrugsstationer, bliver miljøbelastningen fra bilkørsel tilsvarende mindre.
På baggrund af undersøgelsens resultater kan det beregnes, at husstande i etageboliger i Danmark samlet kører ca. 2,5 mio. km i bil om året alene med det formål at aflevere storskrald på genbrugsstationer og køre tilbage til hjemmet igen. For de husstande, der kører til genbrugsstationen kun med det formål at aflevere storskrald (17% af alle husstande i etageboliger) svarer dette til ca. 16 km pr. husstand pr. år.

Størst utilfredshed med åbningstider

Hvad angår tilfredshed med genbrugsstationer kan det konstateres, at respondenter i enfamilieboliger er mest tilfredse, omend tilfredsheden også er høj hos respondenter i etageboliger, blot er her flere respondenter, der hverken er tilfredse eller utilfredse, evt. fordi de i mindre grad benytter genbrugsstationerne. Størst tilfredshed er der med genbrugsstationernes tilkørsels- og adgangsforhold, efterfulgt af skiltning og afstand fra bolig.Størst utilfredshed er der med genbrugsstationernes åbningstider, hvorfor kommunerne bør overveje deres åbningstider (fx skæve åbningstider, periodevise åbningstider o.l.).

2.7 Miljøadfærd

Holdning til sortering og varekøb

I undersøgelsen indgår en række mere generelle miljøspørgsmål. Spørgsmålene vedrører respondenternes faktiske miljøadfærd, fx brug af sprøjtemidler, grønne indkøb m.m., og spørgsmål der skal afdække respondenternes holdninger til diverse miljøproblematikker. Spørgsmål og svar kan ses i spørgeskemaet, der sidder som bilag bag i denne rapport. En egentlig behandling og offentliggørelse af disse svar står Grøn Information for. I dette afsnit refereres kun til særlige sammenstillinger af udvalgte affaldsspørgsmål og miljøspørgsmål samt til holdninger om affaldssortering og genbrug.

Hjemmekompostering er ikke ensbetydende med mere miljøvenlig haveadfærd

Undersøgelsen peger ikke på, at de respondenter, der hjemmekomposterer, har en mere "miljøvenlig" haveadfærd, end dem som ikke hjemmekomposterer. Det viser sig bl.a. ved, at adfærden mht. at bruge sprøjtemidler i de to grupper stort set er ens, dvs. at det anvendes ca. lige ofte/sjældent. Med hensyn til brug af kunstgødning er der faktisk lidt flere i gruppen, der hjemmekomposterer, der angiver, at de bruger kunstgødning en gang i mellem eller for det meste - sammenholdt med dem, der ikke hjemmekomposterer.

Holdning til sortering og vareindkøb undersøgt

Det er i undersøgelsen undersøgt, om de respondenter, der foretrækker sortering af dagrenovationen (i grønt affald og restaffald), og de respondenter, som foretrækker usorteret indsamling af dagrenovationen, har forskellig adfærd mht.

Her ses der især en forskel mht. valg af miljøvenlige varer (emballage og indhold) og i nogen grad mht. varer, der indeholder PVC. Således er der flere af de respondenter, der foretrækker usorteret indsamling, der aldrig eller sjældent vælger en vare frem for en anden, fordi emballage eller indhold af den valgte vare er mere miljøvenlig.

Holdningen til papirvarer næsten ens de to grupper

Forskellen mellem gruppen, der ønsker usorteret indsamling, og gruppen, der ønsker sorteret indsamling, er mindre i etageboliger, og når det handler om papirvarer. Dette kan måske skyldes, at udbuddet af papirvarer (toiletpapir m.m.) indeholdende genbrugspapir er stort, det er et af de "gamle" genbrugsprodukter, og at det ofte er billigt.

Stor holdningsmæssig opbakning i forhold til affald

Hvad angår holdninger til genbrug og affaldssortering peger undersøgelsen på, at dette område i meget høj grad bakkes op holdningsmæssigt. Ca. 85% af respondenterne mener, at man bør affaldssortere, genbruge al emballage fra varerne, og at bøger, aviser etc. bør være lavet af genbrugspapir. Disse holdninger bekræftes tillige af den affaldsadfærd, respondenterne giver udtryk for i denne undersøgelse. Dette kan yderligere bekræftes af en undersøgelse fra Energimiljørådet), hvor bl.a. folks miljømæssige adfærd er undersøgt. Her lå den højeste scoring for adfærd i forbindelse med forskellige former for affaldssortering (aflevering af flasker, batterier etc. til genanvendelse) i forhold til anden miljøadfærd (energiforbrug, vandforbrug etc.).

Mindst opbakning, hvor miljø skal prioriteres frem for økonomi

Det er her værd at bemærke, at denne undersøgelse også viser, at der er mindst opbakning til grønne holdninger, hvor miljøet tydeligt skal prioriteres frem for privatøkonomien. Affaldssortering er således en billig måde at have den rigtige holdning på.

Flere adfærdsteoretiske undersøgelser i Danmark⁸⁾ viser også, at folk generelt har en meget positiv holdning over for genanvendelse. Man behøver ikke at udføre kampagner, hvor folk skal overtales til at kildesortere. Det vigtigste er, at ordningerne er ordentligt tilrettelagt, at man orienterer grundigt om, hvordan sorteringen rent praktisk skal foretages, og at man orienterer om den miljømæssige gevinst ved at kildesortere.

Noter

1) Udvælgelsen sikrer dog ikke 100% repræsentativitet mht. om husstandene bor i "landsgennemsnitlige" kommuner for så vidt angår den kommunale affaldshåndtering. Selvom dette er en svaghed ved undersøgelsen, har vi alligevel valgt at opskalere enkelte særlig interessante forhold vedrørende husstandenes affaldsadfærd til befolkningen som helhed, dvs. til det samlede antal husstande i Danmark.
2) "Forbrugeradfærdsundersøgelser med miljømæssigt sigte" Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 1, 1995.
3) De akkumulerede procenttal overskrider 100, idet flere respondenter praktiserer flere komposteringsformer.
4) Vægtede gennemsnit, se kap. 1.
5) "Ringkøbing kommunes 4-strømssystem", Arbejdsrapport nr. 19, 1995, Miljøstyrelsen.
6) "Evaluering af forsøg med hjemmekompostering", Århus Kommune, mag. 2. afd., Affaldskontoret, 1997.
7) "Energimiljørådets undersøgelse af befolkningens miljømæssige og energisparemæssige holdninger og adfærd", Energimiljørådet, 1997.
8) "Deltagelse i kildesortering af husholdningsaffald", M. Johansen og J. Thøgersen, 1991.
"The Behavioral Aspect of Recycling - the roots of support and participation", J. Thøgersen, 1994.
"Forbrugeradfærdsundersøgelser med miljømæssigt sigte", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 1, 1995.