Organiske restprodukter i industrien

4. Diskussion

4.1 Restproduktpotentialet som indgangsvinkel for vurderingen af genanvendelse
4.2 Restprodukternes indhold af problematiske stoffer

4.1 Restproduktpotentialet som indgangsvinkel for vurderingen af genanvendelse

Denne rapport har valgt det udgangspunkt, at restprodukter ikke er affald der skal bortskaffes, men værdistoffer, som skal anvendes bedst muligt.

Ethvert restprodukt indeholder en given mængde værdistoffer, som potentielt kan genanvendes. Det er denne kvalitative definition (genanvendelsespotentialet), som er udgangspunktet for vurderingen af restprodukter. Det har været rapportens hovedopgave at give et idéoplæg til genanvendelse, der tager sit udgangspunkt i genanvendelsespotentialet frem for andre parametre som økonomi, afsætning etc. Samfundsmæssigt set er dette den mest fornuftige indgangsvinkel. Dette afspejles i lovgivningen, som indeholder skrappe restriktioner på decideret bortskaffelse af restprodukter (forbrænding, deponering). Det er dog klart, at for den enkelte virksomhed må bl.a. økonomi spille en central rolle ved afsætningen af restprodukter. Vurderingen af genanvendelsespotentialet har derfor ingen værdi, hvis det ikke sammenholdes med de faktorer, som virksomhederne må disponere efter i den almindelige daglige drift.

Derfor er idéoplægget opbygget omkring optimal genanvendelse i forhold til restprodukternes indhold af værdistoffer (genanvendelsespotentialet) sat i forhold til virksomhedernes daglige styreparametre.

Ofte vil virksomhederne tage udgangspunkt i de daglige styreparametre og ikke, som i denne rapport, i genanvendelsespotentialet. Det kan være uhensigtsmæssigt for virksomhederne, da det vurderes, at lovgivningen, som regulerer genanvendelsen af restprodukter, vil arbejde med udgangspunkt i genanvendelsespotentialet (således, at en optimal genanvendelse sikres under hensyntagen til bl.a. ressourceforbrug, dyr og menneskers sundhed samt det eksterne miljø). Hvis virksomhederne og lovgivningen udvikledes i samme retning, kan uheldige lovgivningsmæssige påvirkninger på driften i de enkelte virksomheder undgås.

Eksempelvis kan nævnes, at indførelsen af lovmæssige begrænsninger i mulighederne for deponering/forbrænding har tvunget restfraktioner tættere på genanvendelsespotentialet. Virksomheder der havde taget udgangspunkt i restprodukternes indhold af værdistoffer, og udviklet teknikker der muliggjorde genanvendelse af disse blev ikke påvirket af disse ændringer.

Det er derfor ikke altid den kortsigtede økonomisk mest favorable løsning, der er den mest hensigtsmæssige for virksomhederne. På baggrund af ovennævnte vurderes, at optimal udnyttelse af restprodukternes indhold af værdistoffer giver den største grad af fremtidssikring i afsætningen. Større investeringer i behandling/afsætning af restprodukter bør sikres ved, at anvendelsen udvikles mod genanvendelsespotentialet for de enkelte spildprodukter.

4.2 Restprodukternes indhold af problematiske stoffer

Genanvendelsen af restprodukter kan også påvirkes af den løbende udvikling i forståelsen af kemiske stoffers påvirkning af mennesker, dyr og miljø. Dette kan pludseligt medføre, at en ellers stabil afsætning af restprodukter fra virksomhederne påvirkes. Ændringer i vores viden vedrørende kemiske stoffer i restprodukterne gør fremtidssikringen af genanvendelsen problematisk for nogle virksomheder. Det er vigtigt, at virksomhederne reagerer på den udvikling der sker på området. Det skal ske ved politisk deltagelse og teknisk udvikling på området. Herved sikres, at virksomhederne er forberedt på de lovmæssige ændringer, der kan komme i forbindelse med genanvendelsen.

For visse virksomheder, hvor hovedproduktets image kan påvirkes af håndteringen af restprodukterne, er aktiv deltagelse i forbindelse med indførelse af ny lovgivning og udvikling af ny teknik meget vigtig.

På baggrund af ovennævnte konkluderes: