Oprensning af tungmetalforurenet jord

Bilag 1

Notat
Omfang af metalforurenet jord i Danmark

Indledning

Som et led i et projekt for Miljøstyrelsen, hvis formål er at beskrive og vurdere metoder til rensning af tungmetalforurenet jord, er det søgt på baggrund af foreliggende materiale at skaffe et overblik over mængden af tungmetalforurenet jord i Danmark. En sammenfatning heraf er givet i nærværende notat.

Opgørelse af totalmængder

Der foreligger ikke egentlige opgørelser over mængden af forurenet jord i Danmark.

Tidligere opgørelser

I forbindelse med Miljøstyrelsens undersøgelse af alternative bortskaffelsesmuligheder for olie- og kemikalieforurenet jord fra 1987 (Brauer-udvalget) blev der foretaget en opgørelse af jordmængderne. På daværende tidspunkt blev det skønnet, at mængden af tungmetalforurenet jord udgjorde i alt 1,1 mill. m³.

l 1990 blev der for Århus Amtskommune udført en opgørelse af mængden af forurenet jord i amtskommunen. Ifølge denne opgørelse udgjorde mængden af tungmetalforurenet jord i Århus Amtskommune 1,7 til 8,0 mill. m³.

Som et led i et projekt vedrørende deponering af lettere forurenet jord udført for Miljøstyrelsen i 1991-92 samlede de amtskommunale medlemmer af den til projektet tilknyttede følgegruppe oplysninger fra amterne vedrørende deres daværende skøn over mængden af forurenet jord. Ifølge denne opgørelse udgjorde mængden af tungmetalforurenet jord, der skulle håndteres på årsbasis, ca. 250.000 ton.

Ny opgørelse

Samtidig med nedsættelsen af jordforureningsudvalget i sommeren 1994 blev der tillige nedsat et underudvalg 1, »Den fysiske verden«, med det formål at drøfte og belyse de jordforureningsproblemer, som hører hjemme i den fysiske verden. Et af underudvalgets kommissoriepunkter var at beskrive antal, omfang og karakter af alle kendte typer af forurenede grunde, herunder hvilke miljømæssige og samfundsmæssige problemer de kan udgøre.

Totale forurenede jordmængder

Ifølge oplysninger indgivet af amterne til Miljøstyrelsens ROKA-database er der pr. 31. december 1996 registreret tungmetaller på 644 grunde af i alt 3665 registrerede grunde, svarende til 18 %. I betænkningen fra underudvalget »Den fysiske verden« er det samlede antal forurenede lokaliteter opgjort til ca. 14.000. Hvis det antages, at de tungmetalforurenede grunde udgør den samme andel af totalen som af de registrerede grunde, vil det svare til i alt ca. 2.500 lokaliteter.

I samme betænkning er gennemsnitsstørrelsen på en forurenet grund opgjort til ca. 3.000 m². I langt de fleste tilfælde må forureningsdybden på en tungmetalforurenet grund vurderes til at være begrænset, og der er her forudsat en gennemsnitlig forureningsdybde på 1 m, hvilket altså vil svare til en forurenet jordmængde på ca. 3.000 m³ pr. grund. Med ca. 2.500 tungmetalforurenede lokaliteter vil det svare til i alt ca. 7,5 mill. m³ tungmetalforurenet jord i alt eller ca. 10,5 mill. ton.

Af ovenstående ses det altså, at der i alt er i størrelsesordenen 65 mill. ton tungmetalforurenet jord, hvor en eller anden form for afværgning enten i form af oprensning eller afskæring på et tidspunkt kan blive relevant.

Tungmetalforurenet jord på årsbasis

Ifølge oplysninger indgivet af amterne til Miljøstyrelsens ROKA-database blev der i 1994 samlet håndteret ca. 154.000 m³ forurenet jord på depotgrunde. Heraf blev 48.000 m³ jord sendt til rensning. Hvis det antages, at denne jord primært består af olie- og benzinforurenet jord samt i mindre omfang af jord forurenet med klorerede organiske forbindelse (i det omfang sidstnævnte ikke håndteres ved in situ oprensning), vil den resterende jordmængde (ca. 106.000 m³) være forurenet med tunge organiske forbindelser (f.eks. tjære eller smøreolie) eller med tungmetaller eller blandinger af disse forureninger. Hvis det videre antages, at de rene tunge organiske forureninger maksimalt udgør 1/3 af denne mængde, vil det betyde, at ca. 70.000 m³, svarende til ca. 100.000 ton, af jorden fra depotgrundene udgøres af tungmetalforurenet jord, evt. i blanding med organiske forureninger.

Jordrenserne har til underudvalget »Den fysiske verden« oplyst, at de i 1994 modtog ca. 408.000 ton jord til rensning, hvoraf ca. 69.000 ton stammede fra offentlige kunder, altså depotgrunde. Denne mængde svarer meget godt til hvad der er oplyst til ROKA-databasen. I alt ca. 340.000 ton af den jord, der blev ført til rensning, stammede således fra »ikke-depotgrunde«. Jordrenserne har endvidere oplyst, at ca. 18.000 ton af den jord, de har modtaget til rensning, er tungmetalforurenet.

Underudvalget har endvidere spurgt kommunerne i 3 amter om, hvorledes forurenet jord fra »ikke-depotgrunde« er blevet håndteret i 1994. l gennemsnit er 63 % af jorden ført til jordrensning. D.v.s. at hvis jordrenserne har modtaget 340.000 ton jord fra »ikke-depotgrunde« vil det svare til en totalmængde af håndteret jord fra »ikke-depotgrunde« på ca. 540.000 ton eller en mængde på ca. 200.000 ton fra »ikke-depotgrunde« håndteret på anden vis. Hvis der anvendes den samme antagelse her som for depotgrundene, vil det svare til en tungmetalforurenet jordmængde på ca. 135.000 ton.

Lægges ovennævnte registrerede og skønnede mængder af tungmetalforurenet jord sammen (jord til rensning, depotjord til anden håndtering plus »ikke-depot«-jord til anden håndtering) fås en samlet mængde på årsbasis på ca. 250.000 ton, hvilket stemmer godt overens med den i 1992 skønnede mængde (på basis af amternes daværende oplysninger).

Opgørelse på metaltype m.m.

På baggrund af amternes indberetninger til ROKA-databasen vedrørende art af den forurenende industri m.m. samt registrerede metaller kan mængden af tungmetalforurenet jord differentieres som følger:

På ca. 30 % af de grunde, hvor der er registreret forekomst af tungmetaller, er der kun registreret »tungmetaller« som samlebetegnelse, hvilket tolkes som grunde hvor kendskabet til niveau og fordeling på de specifikke metaller er dårligt eller ikke eksisterer.

Af de skønnede i alt ca. 2.500 tungmetalforurenede lokaliteter vurderes det på basis af ROKA-databasens oplysninger, at ca. 25 % af grundene er fyld- og lossepladser med blandet tungmetalforurening i afdækningsjorden, men uden meget høje forureningskoncentrationer.

Ca. 70 af de tungmetalforurenede grunde kan tilsvarende skønnes at være gasværker, hvor tungmetalforureningen også vurderes at være af blandet karakter og ligeledes med et relativt begrænset niveau.

På ca. 55 % af de tungmetalforurenede grunde (svarende til små 1400 grunde ialt) er der ifølge oplysningerne i ROKA-databasen registreret mere end ét specifikt metal (heri indgår fyld- og lossepladser samt gasværker). Der er ikke noget grundlag for på baggrund af ROKA-materialet at sammenkæde forekomsten af bestemte metaller.

På ca. 15 % af grundene (svarende til små 400 grunde ialt) er der kun registreret forekomst af ét metal. Der er ingen umiddelbar sammenhæng ifølge ROKA-oplysningerne imellem forekomsten af ét bestemt metal og én bestemt type forurenende industri. Bly er langt det hyppigst forekommende metal (ca. 10 % af det totale antal lokaliteter), mens de øvrige enkeltregistrerede metaller forekommer på under 2 % af grundene (kviksølv og chrom er de hyppigst forekommende).

Det er ikke muligt ud fra det foreliggende materiale at tage stilling til omfanget af steder, hvor tungmetaller forekommer sammen med organiske forureninger.

I betænkningen fra underudvalget »Den fysiske verden« er det som tidligere nævnt anført, at langt den overvejende del af den diffuse forurening (ca. 80 %) udgøres af jord forurenet med bly. Hvor stor en del af den øvrige diffuse forurening, der udgøres af metalforurening er ikke angivet.

Vurdering i relation til behovet for oprensningsmetoder

Ud fra ovenstående ses det, at det er vigtigt, at metoder til oprensning af tungmetalforurenet jord i Danmark skal kunne håndtere flere metaller på én gang og skal kunne oprense relativt lave forureningsniveauer i tilstrækkeligt omfang. Med hensyn til oprensning af enkeltmetaller er især metoder, der kan oprense blyforurenet jord af stor betydning.