[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Oprensning af tungmetalforurenet jord

Bilag 2

Ordliste

I det følgende gives en kort beskrivelse af en del af de i teksten benyttede ord. Kemiske stofnavne er ikke medtaget, der henvises til relevant faglitteratur og opslagsværker.

Ord
 

Forklaring
 

Absorption
 

Opsugning af et stof i et andet stof/medie.
 

Adaption
 

Tilpasning, her benyttet om planters eller mikroorganismers tilvænning til metalkoncentrationer, der er højere end normale baggrundskoncentrationer.
 

Additiv
 

Stof der tilsættes for at fremme en kemisk/fysisk proces.
 

Adsorption
 

Optagelse af et stof på overfladen af et andet.
 

Aerob
 

Indeholdende ilt; kan også betyde iltkrævende.
 

Anaerob
 

Ikke indeholdende ilt; kan også betyde: krævende at der ikke er ilt tilstede.
 

Anion
 

Negativt ladet ion.
 

Anode
 

Den positive elektrode.
 

Biomining
 

Udvinding af ædelmetaller ved hjælp af forsuring via tilsætning af svovloxiderende bakterier.
 

Bufferkapacitet
 

Et systems (f.eks. en jords) evne til at modstå påtrykte ændringer i pH.
 

CEC
 

Kationbytningsevne (engelsk: cation exchange capacity). En jords evne til at adsorbere ioner til fordel for andre, der desorberer.
 

Chelatering
 

En særlig form for kompleksering (se kompleks) hvor liganden oftest danner en stabil ring omkring centralatomet
 

Cyklisk
 

Ringformet; cykliske forbindelser er organiske forbindelser, hvor kulstof-atomerne er bundet sammen i en eller flere ringstrukturer.
 

Desorption
 

Det modsatte af sorption, d.v.s. afgivelse af et stof bundet til en fast fase.
 

Detergent
 

Stof der stabiliserer emulgering, og muliggør mobilisering af hydrofobe stoffer i vand. Detergenter anvendes bl.a. som vaske- og rensemidler.
 

Dialyse
 

Adskillelse af let og vanskeligt diffunderende partikler ved hjælp af en membran.
 

EDTA
 

Ethylen diamin tetra eddikesyre.
 

Ekstrahent
 

Stof (typisk et opløsningsmiddel) der anvendes til at frigøre/ekstrahere f.eks. metaller fra jordmatricen.
 

Ekstraktion
 

En separationsmetode hvor jord (eller vand) bringes i kontakt med et flydende opløsningsmiddel (ekstrahenten), hvorved en eller flere komponenter bundet til jorden overføres/frigøres til opløsningsmidlet.
 

Elektrode
 

Stav, plade eller lignende hvorigennem elektrisk strøm føres til eller fra væske, fast stof eller luftart.
 

Elektrolyse
 

Sønderdeling af kemiske forbindelser v.h.a. elektrisk strøm gennem væsker.
 

Elektrolyt
 

Væske (typisk syrer, baser opløst i vand, smeltede salte eller lignende) der kan adskilles i ioner, som drages mod hver sin elektrode.
 

Enzym
 

Organisk molekyle (protein) af biologisk oprindelse, der katalyserer en eller flere bestemte reaktioner. Enzymer kan være mere eller mindre specifikke.
 

Fordelings-
koefficient
 

En størrelse der angiver, hvordan et stof vil fordele sig mellem to tilstødende faser (f.eks. jord og vand).
 

Hexavalent
 

Seksladet.
 

Inert
 

Om stof der ikke er tilbøjeligt til at indgå kemiske forbindelser.
 

Ion

Et elektrisk ladet element eller molekyle. Anioner er negativt ladede, kationer er positivt ladede.
 

Ionbytning
 

Proces hvor ioner (især kationer) bliver optaget fra jordvæsken og bundet til jordpartikler til fordel for andre ioner, der afgives til væsken.
 

loniserbar
 

Evne til at blive elektrisk ladet ved optagelse eller afgivelse af elektroner.
 

lonstyrke
 

Et mål for indholdet af ioner, f.eks. i en vandig opløsning.
 

Katode
 

Den negative elektrode.
 

Kation
 

Positivt ladet ion.
 

Kinetisk
 

Om proces styret af bevægelsen (transporten) af stoffer.
 

Kolloid
 

Stof bestående af meget små partikler (mellem 1 og 100 millimikron).
 

Kompleks
 

Bruges ofte om et opløst ionpar sammensat af en central del (f.eks. et tungmetal-atom) og en ligand (f.eks. klorid).
 

Leaching
 

Udvaskning af metaller med vand eller ekstraktionsmidler (f.eks. syrer)
 

Ligand
 

Molekyle eller ion (f.eks. klorid) som er bundet til et centralatom (i denne forbindelse især et metalatom) i et kompleks.
 

Matrix
 

Her primært anvendt om jordmediet i sig selv bestemt af de specifikke bestanddele i jorden
 

Methyleret
 

Betegnelse for et stof hvor et (eller flere) brintatomer er substitueret af en methylgruppe (-CH3).
 

Migration
 

Bevægelse, betyder egentlig vandring.
 

Mobilitet
 

Bevægelighed.
 

NTA
 

Nitrilo tri eddikesyre.
 

Oktanol-vand-
fordelings-
koefficient
 

Størrelse som angiver i hvilket forhold et stof vil fordele sig mellem to lige store volumener af oktanol og vand
 

Osmose
 

Væskers vandring gennem porøse vægge og hinder/membraner, som måske tilbageholder visse molekyler.
 

Patogen
 

Sygdomsfremkaldende.
 

Polaritet
 

I en kemisk binding deler kernerne elektronskyen. Afhængigt af de enkelte kerners egenskaber kan skyen være forskudt. På denne måde opstår et elektrisk felt, som kan være mere eller mindre kraftigt. Jo kraftigere felt desto mere forskudt er ladningen og jo mere polariseret er forbindelsen.
 

Polær
 

Betegnelse for et molekyle med uens elektronfordeling, se polaritet.
 

Proton
 

Brint-ion.
 

Redox-forhold
 

Et systems elektronaktivitet. Høje redoxpotentialer er ensbetydende med et iltet system, og lave redox-potentialer er ensbetydende med stærkt anaerobe forhold.
 

Revegetation
 

Her: genbevoksning af et område der har været uegnet for plantevækst p.g.a. forurening.
 

Rhizosfæren
 

Rodzonen.
 

Selektering
 

Udvælgelse med et bestemt formål for øje, her anvendt om forskningsmæssig udvælgelse af planter med henblik på at forbedre planternes egenskaber i en bestemt retning.
 

Speciering
 

Opdeling af et stof i kemiske former (specier) enten gennem bestemmelse eller beregning, f.eks. fordelingen af et tungmetal i opløsning som henholdsvis fri ion og komplekseret.
 

Sulfatreducerende
 

Tilstand hvor sulfat reduceres primært til svovlbrinte, hvorved organisk stof iltes; udføres af de sulfatreducerende bakterier.
 

Tekstur
 

Beskaffenhed, opbygning, bruges om jordens sammensætning og egenskaber.
 

TOC
 

Total Organic Carbon; et samlet mål for indholdet af organisk stof.
 

Transformation
 

Omdannelse der ikke nødvendigvis er en nedbrydning eller mineralisering.
 

Translokering
 

Her: flytning af stoffer fra en del af en plante til en anden del (typisk fra roden op i bladene).
 

Udvaskning
 

Proces hvor vand fjerner stof fra en fast fase.
 

Vakuole
 

Hulrum i en celle fyldt af en vandholdig væske.
 

Valens
 

Et tal som angiver, hvor mange brintioner et atom af et bestemt grundstof kan forbinde sig med eller erstatte.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]