Sammendrag og konklusion

Med henblik på udarbejdelse af en bekendtgørelse for anvendelse af restprodukter og forurenet jord til bygge- og anlægsformål er der gennemført et projekt, som har haft til formål dels indenfor den afmålte tidsramme at tilvejebringe den størst mulige del af det grundlag, som er nødvendigt, for at der kan etableres udvaskningsbaserede og grundvandsbeskyttelsesrelaterede kriterier for nyttiggørelse af restprodukter og forurenet jord, dels at planlægge og/eller igangsætte de øvrige aktiviteter, som på lidt længere sigt skal udgøre det nødvendige faglige grundlag for disse kriterier og eventuelle revisioner af disse.

Projektet har været baseret på en videreudvikling af det arbejde, som VKI i samarbejde med IMT fra DTU har udført med etablering af en sammenhæng mellem resultatet af en laboratorieudvaskningstest på et restprodukt eller en jordtype og dette materiales potentielle påvirkning af det underliggende grundvand, når det nyttiggøres i henhold til en række nærmere beskrevne, veldefinerede scenarier.

I forbindelse med projektets gennemførelse er der foretaget en videreudvikling af modellen og en afprøvning af denne på et konkret restprodukt og en række jordtyper. Der er gennemført og igangsat en række eksperimentelle undersøgelser, specielt af udvaskning fra uforurenet og forurenet jord, men også fra restprodukter.

Med udgangspunkt i erfaringer fra testning af restprodukter og det eksisterende datagrundlag er der opstillet forslag til kriteriestoffer for kulflyveaske, kulbundaske og slagger fra affaldsforbrænding. For hvert af de tre restprodukter er forslaget til kriteriestoffer opdelt i de tre kategorier: 1) Stoffer, som absolut bør indgå i et testprogram, 2) stoffer, som det vil være ønskeligt at have med i et testprogram og 3) potentielle stoffer, som kunne tænkes at være relevante.

Det er endnu ikke fastlagt, hvilke udvaskningstests, der skal benyttes til at tilvejebringe de nødvendige testværdier for restprodukter og forurenet jord, som skal anvendes i forbindelse med den opstillede model og de relevante scenarier. Udvaskningsresultater svarende til små værdier af L/S, dvs. værdier mindre end ca. 2 l/kg vil næsten kun kunne tilvejebringes ved hjælp af kolonneforsøg. Den såkaldte compliance batchudvaskningstest (overensstemmelsestest) producerer udvaskningsdata ved L/S 2 og 10 l/kg. Under forudsætning af, at der etableres nogle tilfredsstillende relationer mellem resultatet af denne test og de værdier som skal indgå i sammenligningen af de specifikke acceptable udvaskede mængder kan dette forslag til europæisk standard anbefales. Arbejdet med at etablere disse sammenhænge er endnu ikke færdiggjort. I relation til restprodukter forventes der umiddelbart at kunne tages udgangspunkt i den foreskrevne testmetode med demineraliseret vand som udvaskningmedium og en forsøgstid på henholdsvis 6 og 18 timer i de to trin. I modsætning til erfaringsgrundlaget med brug af udvaskningstests på restprodukter som er rimeligt, er grundlaget i relation til anvendelse af testen på forurenet jord endnu meget spinkelt. Eksperimentel afprøvning af en række forsøgsomstændigheder har vist, at det som testmedie kan anbefales at anvende en 0,001 M kalciumklorid opløsning fremfor demineraliseret vand. Den gennemførte undersøgelse af kontakttidens betydning for forsøgsresultatet har endvidere vist, at den foreslåede forsøgstid på 6 og 18 timer for hvert af de to trin muligvis er for kort- Foreløbig må det derfor anbefales at anvende forsøgstider på minimum 24 timer i hvert trin ved testning af jord, idet dette sandsynligvis vil sikre et forholdsvis stabilt og reproducerbart resultat. Det anbefales, at kontakttidens indflydelse på testresultatet undersøges yderligere og for flere forskellige jordtyper.

For restprodukter er der desuden opstillet et forslag til karakteriseringstestning, mens det fornødne data- og regelgrundlag for at opstille et sådant forslag for jord endnu ikke er til stede.

Gennemførelse af batchudvaskningsforsøg ved L/S = 2 l/kg og i nogle tilfælde også L/S = 10 l/kg har bidraget med værdifuld information om variationen og koncentrationsniveauerne i udvaskningsmedie fra uforurenede (samt referencejordprøver fra byområder) jordprøver. Det er hensigten at den form for viden skal kunne kombineres med kriterier for faststoffasen af jord, således at dobbelttestning af potentielt forurenet jord så vidt muligt undgås.

Både for jord og restprodukter (bundaske fra kulfyret kraftværk og slagger fra affaldsforbrænding) er der under projektforløbet gennemført enkelte udvaskningsforsøg på karakteriseringsniveau (kolonneudvaskningstests).

Scenarieberegningerne har illustreret problemerne med at skabe et konsistent regelsæt, således at der ikke opstår absurditeter, som for eksempel, at jord, som normalt betragtes som uforurenet ikke kan overholde de opstillede krav til ren jord. Det skal bemærkes, at der kan forekomme naturlige jordtyper, som ikke er »rene«, og som kan have uønskede og potentielt helbredsskadelige egenskaber. I Danmark hører dette dog til sjældenhederne. Beregningerne viser desuden, at det kan være vanskeligt at finde frem til én enkelt udvaskningstest, som kan producere de nødvendige udvaskningsdata for alle de potentielle forureningskomponenter, som ønskes reguleret ved en enkel procedure. Der kan ved beregning over det samme nyttiggørelsesscenarie være behov for udvaskningsdata bestemt både ved meget små og meget store væske/faststof-forhold (L/S - forhold), og de kan sjældent produceres af den samme testmetode. Der er desuden konstateret en generel mangel på brugbare udvaskningsdata, både for restprodukter og jord.

Projektet udgør som nævnt en videreudvikling af et koncept, som er baseret på etablering af en sammenhæng mellem resultatet af en udvaskningstest og en tilvækst af en række forureningskomponenter i en nedstrøms grundvandsforekomst på det sted, hvor vandet oppumpes og udnyttes til drikkevandsformål. En praktisk anvendelse af konceptet forudsætter blandt andet, at der administrativt/politisk fastsættes en øvre grænse for tilvæksten i koncentrationen af forureningskomponenter i drikkevandet, og at der samtidig tages hensyn til det naturlige baggrundsniveau for de pågældende stoffer. På grund af de mange forskellige interesser, som i denne forbindelse skulle tilgodeses, er det i projektperioden ikke lykkedes at tilvejebringe sådanne grænseværdier, som kan forventes at blive gjort permanente. Resultatet af arbejdet er således i et vist omfang præget af, at de gennemførte scenarieberegninger i den foreliggende tilstand kun kan betragtes som eksempler.

Afslutningsvis er det diskuteret, hvorledes et mere fyldestgørende fagligt grundlag for etablering af regler for nyttiggørelse af jord og restprodukter, baseret på materialernes udvaskningsegenskaber, vil kunne tilvejebringes. Dette indebærer blandt andet, at erfaringerne med de allerede opstillede relationer og modeller for beskrivelsen af udvaskningen fra jord og restprodukter udvides, således at alle jordtyper, restprodukter og uorganiske forureningskomponenter, som er omfattet af reglerne, testes. Endvidere vil der skulle udvikles koncepter og metoder til beskrivelse og testning af udvaskningen af organiske stoffer fra jord og restprodukter, og der skal gennemføres udvaskningsforsøg i større målestok under virkelighedsnære forhold til validering af laboratorieudvaskningsmetoderne og til eventuel justering af kriterier, scenarier og testmetoder. Sådanne videre undersøgelser bør omfatte et betydeligt antal uforurenede og forurenede jordprøver samt en del restproduktprøver.

Som Bilag 14 er vedlagt en indledende udredning vedrørende mulighederne for fastsættelse af udvaskningsbaserede kriterier for nyttiggørelse af restprodukter i marine omgivelser. For kystnære placeringer på land er der taget udgangspunkt i det samme koncept, som er anvendt til vurdering af risikoen for påvirkning af grundvandskvaliteten, blot med den forskel, at det er risikoen for påvirkning af den marine recipient, der er vurderet.