Bekæmpelsesmiddelstatistik 1997

3 Pesticidsalg og behandlingshyppighed i 1997

3.1 Pesticidsalget 1997
3.2 Behandlingshyppighed i 1997

3.1 Pesticidsalget i 1997

Det samlede salg i 1997

Salget af pesticider til landbrugsformål i 1997 var på 3675 tons aktivstoffer (a.i.) eller omtrent det samme som i 1996. En oversigt over pesticidsalget fra 1995 til 1997 fordelt på hovedkategorier af midler er vist i tabel 3.1 herunder, mens detaljerede 1997-salgstal for de enkelte aktivstoffer findes i Bilag 1. Den faldende tendens, der har kendetegnet pesticideforbruget i landbruget gennem en årrække, fortsatte dermed ikke i 1997. Det er dog stadig kun herbicidforbruget, der ligger noget over det ønskede reduktionsmål pr. 1. januar 1997 (næsten 18%). Dette medfører, at også det samlede forbrug fortsat er en smule højere (ca. 5%) end målet på 3487 tons. Det noteres dog, at herbicidsalget i 1997 faldt med ca. 6,5% i forhold til året før.

Tabel 3.1
Salg af pesticider til markanvendelse i landbrugets planteavl, 1995-1997.
Salget i Handlingsplanens referenceperiode (1981-85) og reduktionsmålet pr. 1. januar 1997 er anført med fed skrift, mens gennemsnittet for 1995/96, der var udgangspunkt for evalueringen i forhold til målet, er anført i kursiv.

* Bejdsemidler ikke medregnet (i alt 82 tons i 1997).

De enkelte grupper af midler

Salget af herbicider til landbrugsformål var i 1997 på 2725 tons og var, ligesom det i øvrigt har været tilfældet op gennem 1990'eme, domineret af salg af midler til bekæmpelse af græsukrudt, herunder kvik. Sidste år udgjorde græsmidlerne således omkring 63% af det samlede herbicidsalg og salget af glyphosat-midler udgjorde med 803 tons aktivstof alene næsten 30% af herbicidsalget. De derudover mest solgte ukrudtsmidler i 1997 var isoproturon (541 tons), pendimethalin (358 tons) og metamitron (207 tons).

Salget af midler tilhørende den i 1980'eme dominerende herbicidgruppe, phenoxysyreme, er nu på grund af forbud og anvendelsesbegrænsninger næsten ophørt. Sidste år udgjorde salget kun ca. 3% af det totale herbicidsalg, og heraf var langt størstedelen MCPA. Blandt de vækstregulerende midler er chlormequat-chlorid som sædvanligt altdominerende, og tegnede sig i 1997 med 84 tons for over 80% af salget til landbrugsformål (104 tons).

Mængden af fungicider i 1997 (794 tons) var noget større end året før (631 tons), men på den anden side lavere end gennemsnittet for 1995/96 (843 tons). Mancozeb/maneb (368 tons) og fenpropimorh/propiconazol (364 tons) dominerer salget af fungicider med hver næsten 46% af det samlede salg. Salget i 1997 af øvrige fungicider til landbruget var således meget beskedent (8% af totalen). Der blev desuden solgt ca. 75 tons fungicide bejdsemidler.

Der var kun et lille behov for bekæmpelse af skadedyr i 1997, og salget på 51 tons lå da også tættere på det rekordlave salg i 1996 (36 tons) end på gennemsnittet for 1995/96 (99 tons). Dimethoat-salget udgjorde med sine omtrent 33 tons næsten to tredjedele af det samlede insekticidsalg, mens pyrethroider samlet tegnede sig for ca. 15 % og pirimicarb for ca. 10%. Der blev desuden solgt 7 tons insekticide bejdsemidler.

3.2 Behandlingshyppighed i 1997

Behandlingshyppighed 1997

Den samlede behandlingshyppighed er for 1997 beregnet til 2,45, hvilket er betydeligt højere end i 1996, men stadig noget under gennemsnittet for 1995/96. I forhold til Handlingsplanens referenceperiode (1981-85) var behandlingshyppigheden i 1997 kun faldet med 0,22 eller ca. 8%, og lå dermed stadig mere end 40% over reduktionsmålet pr. 1. januar 1997. Der kan fra 1995/1996 til 1997 konstateres et fald på ca. 9%.

En oversigt over behandlingshyppigheden for det samlede landbrugsareal fra 1995 til 1997 er vist i tabel 3.2, mens den skønnede fordeling på hovedafgrøderne for 1997 fremgår af tabel 3.3. Bemærk, at afrundingsunøjagtigheder enkelte steder giver anledning til små afvigelser (0,01) mellem enkeltresultater og summer. En detaljeret arealoversigt for hvert aktivstof findes i Bilag 2.

Tabel 3.2
Behandlingshyppighed for det samlede landbrugsareal i omdrift, 1995-97.
Behandlingshyppigheden i Handlingsplanens referenceperiode (1981-85) og reduktionsmålet pr. 1. januar 1997 er anført med fed skrift, mens gennemsnittet for 1995/96, der var udgangspunkt for evalueringen i forhold til målet, er anført i kursiv.

Tabel 3.3
link til tabel

De enkelte grupper af midler

Som tidligere nævnt var 1997 overordnet et år uden særlige ukrudtsproblemer. Midler til bekæmpelse af græsukrudt tegnede sig for 38% af behandlingshyppigheden for herbicider, mens de såkaldte mini-midler (sulfonylurea-midler) blev benyttet på 21 % af de behandlede arealer og produkter opgjort under bentazon, fluroxypyr og ioxynil udgjorde små 20%. Størrelsen af de arealer, der behandles med hormonmidler (phenoxysyrer, væsentligst MCPA) er derimod efterhånden nærmest marginalt (ca. 2,5% i 1997).

Midler indeholdende fenpropimorph og/eller propiconazol dominerer arealerne, der behandles med fungicider, og tegnede sig sidste år for ca. 73% af behandlingshyppigheden inden for denne hovedgruppe af midler. Mancozeb og maneb udgjorde tilsammen næsten 21 %. Øvrige fungicider tegnede sig dermed kun for ca. 6% af behandlingshyppigheden.

Hvad angår insekticider var de syntetiske pyrethroider også i 1997 den dominerende gruppe af midler, og stod sidste år for 78% af de behandlede arealer. Dimethoat tegnede sig for 16%, pirimicarb for 5%, og arealerne behandlet med andre insekticider udgjorde således kun lidt over 1% af behandlingshyppigheden.

Antallet af aktivstoffer

Antallet af aktivstoffer, der anvendes til bekæmpelse af skadegørere i landbrugets planteavl, og dermed har indgået i beregningen af behandlingshyppigheden, var sidste år 73, hvoraf 45 var herbicider. Dertil skal lægges 15 bejdsemidler (der ikke indgår i behandlingshyppighedsberegningen).

Antallet af aktivstoffer er det samme som i 1996, mens der i slutningen af 1980'eme blev benyttet i størrelsesordenen 100 aktivstoffer (uden bejdsemidler).