Bekæmpelsesmiddelstatistik 1997

2 Arealanvendelse, klimatiske forhold og skadegørere

2.1 Arealanvendelse
2.2 Klimatiske forhold
2.3 Skadegørere

2.1 Arealanvendelse

Beregningen af behandlingshyppigheden i landbruget foretages på grundlag af det dyrkede landbrugsareal i omdrift, der i 1997 havde en størrelse på ca. 2,35 millioner hektarer. Dette arealtal er det samlede landbrugsareal fratrukket vedvarende græsarealer, udyrkede brakarealer samt et mindre antal dyrkede, små arealtyper, blandt andet arealer udlagt til frugt- og bæravl, blomsterdyrkning m.v. I 1997 var der ca. 168.000 ha med ikke-braklagte græsarealer uden for omdriften, mens de tilsvarende braklagte græsarealer var på ca. 147.000 ha. Afgrødefordelingen på det samlede landbrugsareal (omdriftsareal) udlagt til planteavl fremgår af nedenstående tabel 2.l.

Tabel 2.1
Arealanvendelsen i dansk landbrug (planteavl), 1995-1997.

1 Inkl. blandsæd, helsæd og lucerne

2 Inkl. ærter til konserves

Arealanvendelsen i 1997 adskilte sig fra 1996 væsentligst ved en stigning i vårsædsarealet på mere end 50.000 ha og i arealerne med ærter og anden bælgsæd, der blev øget med ca. 25.000 ha. Arealstørrelsen for vårraps forsatte den faldende tendens fra de seneste år og nåede i 1997 ned på blot ca. 30.000 ha.

2.2 Klimatiske forhold

Vinteren 1996-97 faldt vejrmæssigt i to dele; en kold første del (december-januar) med temperaturer noget under normalen, og en varmere anden del (februar-marts) med gennemsnitstemperaturer, der lå henholdsvis 2,9 og 1,6 grader over normalen. Forårsmånederne var samlet lidt køligere end normalt, primært på grund af en noget koldere maj måned. Sommeren må derimod sammenfattende karakteriseres som varm. Det gjaldt især august måned, der satte ny temperaturrekord med 20,2 grader, hvilket var ikke mindre end 4,5 grader højere end gennemsnitligt. Også den første del af efteråret var lidt varmere end normalt.

Med hensyn til nedbørsforhold var vinteren også delt i to perioder; en tør periode i december-januar og en våd februar måned. Det tidlige forår var lidt tørrere end normalt, mens der til gengæld faldt en del nedbør i maj, især i Østjylland og i Storstrøms Amt. Juni var omtrent normal på landsniveau, men der var store regionale forskelle. Således fik Århus Amt og Østsjælland næsten dobbelt så meget nedbør som normalt. En lang tør periode i juli blev efterfulgt af en periode med en del nedbør i form af tordenbyger, mens størstedelen af august var ret tør. Samlet var nedbørsgennemsnittet for perioden april-september på 313 mm mod normalt 341 mm. Vandbalancen for denne periode var – 173 mm mod normalt – 101 mm.

Vækstsæsonen 1997 var desuden præget af mere blæst end normalt, dette gjaldt især forårsmånederne og ikke mindst nogle dage i april, hvor der i store områder af landet forekom udbredt jordfygning. Året må også karakteriseres som generelt solrigt med maj som eneste måned med færre solskinstimer end normalt. Juli havde hele 309 solskinstimer (mod normalt 228) og også august nåede op på næsten 300 solskinstimer.

2.3 Skadegørere

Behovet for bekæmpelse af plantesygdomme var overordnet set moderat i 1997. I kornafgrøderne var der generelt kun svage sygdomsangreb i vårbyg, mens der i vinterbyg forekom en del bygbladplet og skjoldplet, men næsten ingen meldug. I vinterrug var der derimod mere meldug end normalt, mens sygdomsproblemer i hvede stort set begrænsede sig til Septoria. I kartofler var der en del kartoffelskimmel, og tilsvarende forekom der nogen skimmel i ærter først på sommeren. Virussygdomme var ikke alvorlige i 1997.

Skadedyrsangrebene var generelt svage i de forskellige hovedafgrøder, dette gjaldt især bladlus, der kun forekom i meget begrænset omfang. I bederoer og tildels markærter var der moderate skadedyrs­angreb.

Der var ingen særlige ukrudtsproblemer i 1997, og på grund af vejrbetingelsene var der generelt tilfredsstillende effekt af de behandlinger, der blev foretaget.