Rådets årsberetning 1997

5. Indsatsen i 1997 på affalds- og genanvendelsesområdet

5.1 Fordeling af tilskud
5.2 Forbrændingsegnet affald
5.3 Dagrenovation
5.4 Erhvervsaffald
5.5 Data
5.6 Information
5.7 Renovationsgebyr
5.8 Slambehandling

Ud af den samlede finanslovsbevilling på 88,5 mio. kr. blev der afsat 22,6 mio. kr. til affalds- og genanvendelsesområdet. Der blev overført 0,4 mio. kr. i uforbrugte midler fra 1996, og i løbet af 1997 blev der registreret et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. fra tidligere bevilgede projekter. Der var således 24,1 mio. kr. til rådighed i 1997.

Rådet disponerede i 1997 for i alt 22,7 mio. kr. til 28 projekter inden for affalds- og genanvendelsesområdet, og der var således et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. Af bilag 4 fremgår, hvorledes midlerne er fordelt på enkeltprojekter. I de følgende afsnit er en række af hovedtrækkene og hovedområderne for anvendelsen af bevillingen beskrevet.

5.1 Fordeling af tilskud

I tabel 5.1 fremgår det, at 19% af den samlede bevilling er ydet til stat, amter og kommuner, 66% af bevillingen er ydet til private virksomheder og 15% til selvejende institutioner.

Tabel 5.1
Fordeling af tilskud på erhvervssektorer

Tabel 5.2
Fordeling af tilskud til projekter vedr. affald og genanvendelse på handlingsplanens indsatsområder i 1997:

5.2 Forbrændingsegnet affald

I Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-1997 er der beskrevet målsætninger for bortskaffelse af affald fra handel, kontor og institutioner samt affald fra fremstillingsvirksomheder frem til år 2000. Målsætningen i handlingsplanen kræver kraftig forøgelse af genanvendelsen og en tilsvarende minimering af affaldsmængder. Situationen på affaldsområdet er i høj grad præget af, at affaldsmængderne til forbrænding er væsentligt større end forventet i 1994, hvor stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald blev aftalt.

Rådet gav tilskud til et projekt »Lokalisering af barrierer for genanvendelse af den forbrændingsegnede del af erhvervsaffald«. Det overordnede mål for projektet er at lokalisere barriererne for, at genanvendelsen af affald fra primært handel, kontor og institutioner ikke har nået det mål, der blev fastsat i Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-1997.

5.3 Dagrenovation

Kommunerne skal hvert fjerde år udarbejde affaldsplaner, der beskriver den faktiske og kommende affaldshåndtering i kommunerne samt skitsere udviklingslinjerne for de kommende 12 år. I løbet af 1997 har de fleste danske kommuner færdiggjort deres affaldsplaner. I forlængelse heraf vil en stor del af kommunerne ligeledes udarbejde nye regulativer for indsamling, anvisning og behandling af affald.

Med henblik på bl.a. at få et generelt overblik over de aktuelle tendenser i kommunernes affaldshåndtering gav Rådet tilskud til et projekt om »Udarbejdelse af kortlægning af affaldsplaners og regulativers betydning for den fremtidige affaldsbortskaffelse i Danmark«. Projektets formål er at indsamle, kortlægge og formidle indholdet af kommunernes affaldsplaner og -regulativer, herunder om planernes målsætninger, eksisterende og planlagte indsamlings- og behandlingssystemer, organisering og tidsplaner.

Rådet gav endvidere tilskud til projektet »Genanvendelse af dagrenovation - miljømæssig og økonomisk vurdering samt vurdering af arbejdsmiljø«. Formålet med projektet er at vurdere mulighederne for at øge genanvendelsesgraden for husholdningsaffald i Danmark ved at benytte mere effektive indsamlingssystemer. I projektet er vægten lagt på fraktionerne organisk affald og papir fra private husholdninger. Projektet udgør et vigtigt grundlag for nye initiativer i kommunerne til øget genanvendelse af dagrenovation fra husholdninger og er et væsentligt bidrag til diskussionen om at øge genanvendelsen af husholdningsaffald. Vurdering af arbejdsmiljøforhold i den sammenhæng er relevant, da disse forhold ofte får indflydelse for økonomi og valg af indsamlingssystemer og behandlingsformer for dagrenovation. I forlængelse af undersøgelsen udgives i sommeren 1998 en undersøgelse af disse arbejdsmiljøforhold.

Projektet »Reduktion af emballageaffaldsmængden i husholdningsaffaldet« blev støttet af Rådet. Projektet udføres af FDB samt et udsnit af FDB's leverandører. Formålet er, foruden at få en større viden om emballageforbruget af dagligvarer, at reducere mængden af emballage og emballageaffald fra husholdningerne. Der vil som første prioritet blive fokuseret på mulighederne for en reduktion af emballagevægten og sekundært en reduktion af volumen af detailsalgsemballage i FDB's butikker. Målgrupperne er de emballageansvarlige i FDB og FDB's leverandører, herunder leverandører af FDB's handelsmærker. Projektets resultater vil indgå i FDB's direkte påvirkning på emballagevalget til egne mærker og kan anvendes til at påvirke de øvrige leverandørers emballagevalg.

I 1996 blev der udarbejdet en revideret bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen). I bekendtgørelsen er grænseværdien for cadmium skærpet, og der er fastsat afskæringsværdier for en række miljøfremmede stoffer. På den baggrund er der opstået et behov for at afklare kvaliteten af kompost og beslægtede restprodukter med henblik på en vurdering af, om biologisk behandlet, organisk husholdningsaffald, med den kvalitet det har i dag, fortsat kan anvendes på landbrugsjord, og hvad der kan gøres for at forbedre kvaliteten af gødningsprodukterne.

Der blev i den forbindelse givet tilskud til projektet »Miljøbelastende stoffer i kompost og bioafgasset materiale, indhold og kildesporing«. Projektet har til formål at bidrage til en forbedring af beslutningsgrundlaget vedrørende de fremtidige muligheder for genanvendelse af husholdningsaffald. Undersøgelsen skal bl.a. bestemme niveauerne af DEHP og cadmium i kompost og bioafgasset materiale, identificere kilder og årsager til eventuelle problemer, udarbejde konkrete forslag og anbefalinger omkring indsamling og behandling, der kan medvirke til nedbringelse af kontamineringsniveauet.

Endvidere blev der ydet tilskud til projektet »Nedbrydning af miljøfremmede stoffer ved kompostering«. Projektets formål er at undersøge nedbrydeligheden af miljøfremmede stoffer i affaldsprodukter ved kompostering med fokusering på spildevandsslam og kildesorteret organisk dagrenovation. I projektet fokuseres på omsætningen af stoffer, som er identificeret til at kunne udgøre et miljø- og sundhedsmæssigt problem ved tilførsel til jordmiljøet, hvoraf størstedelen er omfattet af den eksisterende regulering af anvendelse af affaldsprodukter i jordbrug. Der henvises i øvrigt til afsnittet 5.8 om Slambehandling.

Rådet gav endvidere tilskud til en undersøgelse med projekttitlen »Undersøgelse af cadmium og DEHP i kildesorteret, forbehandlet og afgasset husholdningsaffald«. Formålet med projektet er ved et fuldskalaforsøg at foretage målinger af cadmium, de miljøfremmede stoffer DEHP og NPE samt plantenæringsstoffer i restproduktet fra bioforgasning af kildesorteret, organisk husholdningsaffald med henblik på en vurdering af restproduktets muligheder for at overholde grænse- og afskæringsværdierne for anvendelse til jordbrugsformål.

5.4 Erhvervsaffald

Flere fælleskommunale affaldsselskaber i Danmark har igangsat initiativer vedrørende sortering af PVC-holdigt affald på genbrugsstationer m.m. Hensigten er at frasortere PVC fra affald til forbrænding, idet forbrænding af PVC medfører en række uønskede miljømæssige effekter. Sigtet er, at de indsamlede PVC-holdige affaldstyper så vidt muligt går til genanvendelse. Med baggrund i disse initiativer blev der givet tilskud til et projekt om udarbejdelse af »Håndbog til sortering af PVC-holdigt affald«. Håndbogen vil blive et praktisk redskab med fotos og »lette« beskrivelser af de restprodukter/plasttyper, som skal sorteres fra til henholdsvis genanvendelse og deponi. Ambitionen er ikke, at håndbogen vil kunne medføre 100% udsortering af PVC-holdige produkter. Det er de hyppigst forekommende PVC-holdige produkter fra husholdningerne og som ender på genbrugspladserne, der vil indgå i håndbogen. Håndbogens målgruppe er personalet på genbrugspladser og -stationer, modtagepladser samt omlastestationer for blandet affald til forbrænding, deponering m.v.

EU-Kommissionen har udarbejdet et forslag til direktiv om udrangerede køretøjer, og vedtages direktivet i den foreliggende form, vil det betyde, at genanvendelsesandelen ved skrotning af biler skal øges fra ca. 75% til mindst 80%. Målet kan kun nås ved at iværksætte initiativer med henblik på genanvendelse af de ikke metalholdige komponenter og materialer. Autoruder forekommer både som affald ved skrotning af biler og som affald fra autoværksteder ved udskiftning af autoruder. Autoruder genanvendes ikke på nuværende tidspunkt, blandt andet fordi der er problemer med genanvendelse af laminerede autoruder.

Rådet gav på den baggrund tilskud til gennemførelse af projektet »Udvikling og test af pilotoparbejdningsanlæg for genanvendelse af autoruder«. Projektets formål er at udvikle og teste et pilotanlæg til oparbejdning af autoforruder med henblik på at tilvejebringe genanvendelsesmuligheder for såvel glas som plastlaminat. Gennemføres projektet med succes, er det hensigten efterfølgende at udvikle, etablere og drive et fuldskalaanlæg.

5.5 Data

I lighed med tidligere år blev der givet tilskud til »Videncenter for Affald og Genanvendelse«, etableret af Rendan A/S. Centret har siden 1993 fungeret som et nationalt videncenter, der bl.a. med udgivelse af nyhedsbrevet »Ren Viden«, informationsservice og opbygningen af fagbibliotek og databasen »Affaldsinfo« samt udarbejdelse af materialestrømsstatistikker har formået bredt at formidle viden om affald i Danmark. Derudover søger centret i takt med udviklingen i brugergruppens behov og udbudet af informationsydelser vedrørende affald i øvrigt at udvikle eksisterende og nye produkter. Videncentret præsenterede således deres nye homepage i november 1997.

Videncentrets målgruppe er kommuner, organisationer, genvindingsvirksomheder, transportører, rådgivende ingeniørfirmaer, statslige myndigheder samt andre, der arbejder med affald og genanvendelse, herunder virksomheder, studerende og udenlandske affaldsinteressenter.

Der blev givet tilskud til en række aktiviteter, hvoraf kan nævnes:

Vedligeholdelse af databaser:

Videncentret ajourfører en række databaser, som indgår i det diskettebaserede AFFALDSINFO-SYSTEM. Systemet indeholder bl.a.: Artikeldatabase, litteraturdatabase, statistikdatabase, leverandørdatabase og kommunedatabase.

Opbygning af databaser:

Videncentret har i 1997 etableret sin egen homepage, der giver interesserede brugere hurtig, nem og overskuelig adgang til information om Videncentret samt en række af Videncentrets produkter. Homepagen indeholder faglige informationer, som brugeren via Internettet kan tage ned og benytte.

Nyhedsbrevet Ren Viden:

Nyhedsbrev om affald og ressourceminimering, udgives 6 gange om året til en bred kreds, som beskæftiger sig med affald i kommuner, affaldsselskaber, private virksomheder m.v.

Informationsservice:

Besvarelse af såvel nationale som internationale telefoniske og skriftlige henvendelser vedrørende affald og genanvendelse, udsendelse af diverse materiale samt afholdelse af møder og foredrag for kommuner, affaldsselskaber m.fl. med henblik på at styrke informationsniveauet.

Teknologiovervågning:

Indsamling og ajourføring af oplysninger om lovgivning, metoder og teknologier i Danmark og i udlandet. Som et resultat af overvågningen udgives der to serier af notater:

Oversigtsnotater og Litteraturovervågningsnotater.

Materialestrømsovervågning:

Udarbejdelse af nationale statistikker, bl.a. inden for områderne bygge- og anlægsaffald, kompost, glas, returpapir, emballager, jern- og metalskrot. Endvidere indeholder aktivi­teten en materialestrømsstatistik for plast. Oplysninger om mængder og strømme er væsentlige i forhold til indberetnin­ger til EU i forbindelse med opfyldelsen af EU's emballage-direktiv og til opfyldelse af Transportemballageaftalen.

Miljøstyrelsens Informationssystem for Affald og Genanvendelse (ISAG) og den makroøkonomiske model ADAM, der anvendes til officielle fremskrivninger af den økonomiske aktivitet, danner udgangspunkt for en scenario­model, hvor man forsøger at koble affaldsproduktionen til den økonomiske aktivitet i samfundet.

Der blev givet tilskud til projektet: »En scenariomodel for affaldsgenerering koblet til den økonomiske aktivitet«, hvor formålet er at opdatere og videreudvikle den første simple scenariomodel, således at man får en egentlig model, der er anvendelig til grundlæggende analyser af den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

I bekendtgørelse om affald nr. 299 af 30. april 1997 er der indført pligt for både producenter, transportører og behandlere af farligt affald til at registrere både EAK-koder (Det Europæiske Affaldskatalog, juni 1996) og materialefraktioner/ISAG-koder. Da der ikke er en entydig sammenhæng mellem EAK-koderne og ISAG-koderne, vil det lette producenter, transportører og behandlere af farligt affald i deres registrering af farligt affald, hvis en sådan sammenhæng blev etableret, ligesom kommunerne vil have glæde af en sammenhæng.

Rådet gav på den baggrund tilskud til projektet »Udarbejdelse af konverteringsværktøj af koderne i Det Europæiske Affaldskatalog« – et udredningsprojekt om sammenhængen mellem koderne for farligt affald i Det Europæiske Affaldskatalog og de koder, som er baseret på farlige materialefraktioner i henhold til ISAG-systemet. Formålet med projektet er at udvikle entydige sammenhænge mellem brancher, processer (som de indgår i EAK-kataloget), EAK-koder og affaldsfraktionsnumre (ISAG-koder). Den primære målgruppe er vognmænd, affaldsproducenter og affaldsbehandlere samt kommuner.

Kommunerne har behov for affaldsdata, dels i forbindelse med den kommunale affaldsplanlægning, og dels i forbindelse med tilsyn og kontrol med affaldsbortskaffelsen. Kommuner og affaldsselskaber modtager EDB-lister eller lange papirlister med affaldsdata fra vognmænd og modtageanlæg, men kommunerne har ikke ressourcer til at gennemgå data eller edb-programmer til at behandle de indberettede affaldsdata. Der blev i den forbindelse ydet tilskud til »Udredningsprojekt vedrørende forenkling og optimering af affaldsdatahåndtering i Danmark«. Projektets langsigtede formål er at tilvejebringe et landsdækkende affaldsdatasystem, hvis formål dels er at skaffe relevante data til affaldsplanlægningen, dels samtidig kan anvendes af kommunerne til tilsyn og kontrol med affaldsbortskaffelsen. Projektet tager udgangspunkt i og inddrager i videst mulig omfang affaldsdatasystemet ISAG. Projektet afsluttes med en rapport, der beskriver en optimeret håndtering af affaldsdata i Danmark herunder behovet for dels tilpasning af ISAG, dels nyudvikling af nye systemer.

5.6 Information

Rådet gav tilskud til Danmarks Radio, TV-Åben til udvikling af en udsendelsesrække under fællestitlen »Miljømagasinet«, der skulle rumme oplysninger og underholdning om bæredygtig adfærd i hverdagen. Udsendelsesrækkens målgruppe var hele Danmarks befolkning, herunder specielt de personer, der kan være med til at gøre en ekstra indsats for miljøet. Udsendelsesrækkens primære formål skulle være at påvirke bredden af de danske husholdninger til at agere mere miljøvenligt i dagligdagen.

5.7 Renovationsgebyr

Hovedansvaret for affalds- og genanvendelsesområdet ligger i henhold til miljøbeskyttelsesloven hos landets kommuner, som for en større dels vedkommende har valgt at varetage opgaven i regi af fælleskommunale selskaber. Betalingen for de ydelser, som i den forbindelse stilles til rådighed for borgere, grundejere og virksomheder, sker i vidt omfang via gebyrer i henhold til lovens § 48. Som følge af nye initiativer og større krav til mere miljømæssig forsvarlig affaldshåndtering, er der fra brugerne ønske om at få oplyst, hvor meget de forskellige ydelser koster.

Sammenslutningen af affaldsselskaber (Reno-Sam) har i den forbindelse taget initiativ til at udarbejde publikationen »Råd og vink« om regnskabs- og gebyrprincipper inden for det kommunale/fælleskommunale affalds- og genanvendelsesområde. Det er formålet at yde hjælp til kommuner og fælleskommunale selskaber til at opnå en større gennemsigtighed i deres regnskabs- og gebyrpolitik. Borgere og andre interessenter kan herved få en større sikkerhed for, at de anvendte regnskabsprincipper er retvisende i forhold til gældende regler og principper på affalds- og genanvendelsesområdet.

5.8 Slambehandling

Slamudbringning på landbrugsjord har hidtil været den dominerende metode til slutanvendelse af kommunalt spildevandsslam, men bekymring for spredning og akkumulering af skadelige, kemiske stoffer og smittekim skærper kravene til slamkvaliteten.

Rådet gav på den baggrund tilskud til projektet »Genanvendelse af slam til fremstilling af organisk rig overfladejord«. Formålet er at undersøge mulighederne for genanvendelse af slam ved at udnytte slammets indhold af organisk stof, fosfor og kvælstof til at danne et alternativt vækstmedium for planter. Vækstmediet tænkes brugt til genoprettelse af arealer, hvor det organiske indhold i overjorden er mangelfuldt eller helt fjernet.

Herudover blev der givet tilskud til projektet: »Efterbeluftning af slam – biologisk nedbrydning af organiske mikroforureninger«. Projektets formål er at undersøge, om en iltning af slam fra renseanlæg kan nedbringe indholdet af miljøfremmede stoffer i slammet til niveauer, der muliggør landbrugsanvendelse. Projektet vil give et forbedret videngrundlag til at træffe afgørelser i forbindelse med metoder til slutdisponering af slam.

Der blev givet tilskud til et projekt om »Slambehandling med Effektive Mikroorganismer (EM)«. EM er et biologisk produkt bestående af naturligt forekommende mikroorganismer i en blandingskultur.

På baggrund af den danske debat omkring de miljøfremmede stoffer og problemer med afsætning af spildevandsslam, afprøves EM-teknologien ved kompostering af spildevandsslam, hvorved det skal undersøges, om de miljøfremmede stoffer nedbrydes, lugtgener fjernes og slammet bliver mere håndteringsvenligt.