Rådets årsberetning 1997

4. Program for rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø til mindre virksomheder

4.1 Fordeling af tilskud
4.2 Programmets samlede afvikling
4.3 Evaluering og resultater fra programmet

I 1997 var der ikke på finansloven afsat midler til programmets gennemførelse, idet afviklingen blev fremrykket til 1996 på grund af stor efterspørgsel. Der blev i foråret 1997 tilført programmet de resterende 8 mio. kr. fra 1994 fra renere teknologi-programmet, således at der fra programmet i alt kunne bevilges 80 mio. kr. Der blev i løbet af 1997 registreret et mindre forbrug fra tidligere bevilgede projekter, og et antal virksomheder ønskede ikke at udnytte givne tilsagn, samlet svarende til 1,9 mio. kr. Der var således 9,9 mio. kr. til rådighed i 1997.

Der blev anvendt 1 mio. kr. til administration og evaluering. Dette beløb blev overført til Miljøstyrelsens driftskonto. Der blev i 1997 disponeret for i alt 9,3 mio. kr. til 28 nye projekter, og 0,6 mio. kr. til 7 tillægstilsagn til projekter, der blev bevilget i 1995, 1996 og 1997.

Af bilag 3 fremgår det, hvorledes midlerne er fordelt på enkeltprojekter.

Der blev i efteråret indgået aftale med Den Grønne Jobpulje om, at ansøgninger, der ikke kunne imødekommes på grund af opbrugte bevillingsmuligheder, kunne overføres til Den Grønne Jobpulje. I efteråret 1997 opnåede således 74 projekter, der var ansøgt under dette program, bevilling fra Den Grønne Jobpulje. I alt blev ydet 22 mio. kr. i tilskud til de 74 projekter.

4.1 Fordeling af tilskud

Tabel 4.1
Fordeling af tilskud efter virksomhedsstørrelse (bevilling 1997)

Tabel 4.2
Fordeling af tilskud på brancher (bevilling 1997)

4.2 Programmets samlede afvikling

Efter en lidt tøvende start i 1994 har der været stor interesse fra virksomhederne for at deltage i programmet. Virksomhederne er ganske godt fordelt på brancher og geografi. Der kan på flere områder ses en sammenhæng mellem Miljøstyrelsens initiativer på renere teknologi-området, brancheindsats og regionale initiativer og virksomhedernes interesse for at deltage i programmet. Der er dog også mange virksomheder, der er blevet inspireret til at deltage gennem information fra potentielle kandidater til de nye job, og gennem information fra kollegaer og rådgivere. Myndighederne har i enkelte lokalområder spillet en stor rolle som formidlere, men generelt er informationen til virksomhederne ikke kommet ad disse kanaler.

Tabellerne 4.2.1., 4.2.2. og 4.2.3. viser henholdsvis fordelingen på brancher, på virksomhedsstørrelse og på amter for samtlige deltagere i programmet siden starten i 1994.

Tabel 4.2.1.
Fordeling af tilskud på brancher (bevillinger 1994-1997)

Tabel 4.2.2.
Fordeling af tilskud efter virksomhedsstørrelse
(bevillinger 1994-1997)

Tabel 4.2.3.
Fordeling af projekter på amter (bevillinger 1994-1997)

4.3 Evaluering og resultater fra programmet

Den løbende eksterne evaluering af programmet er fortsat i 1997 med hovedvægt på evaluering af virksomhedscases. I alt 33 virksomheder er blevet besøgt af den eksterne evaluator. Evaluatoren har generelt fået et tilfredsstillende indtryk af de opnåede resultater og udbyttet for virksomhedernes deltagelse i programmet.

Den løbende interne evaluering af programmet baseret på virksomhedernes såkaldte selvevaluering er afsluttet, for så vidt angår virksomhedernes indledende vurdering efter 3 måneder (220 projekter). Disse evalueringer viser, at virksomhederne har store forventninger til projekternes miljø- og beskæftigelseseffekt.

Virksomhedernes egne slutevalueringer og slutrapporter - hvoraf der primo 1998 er indsamlet og bearbejdet 166 - viser, at virksomhederne gennemfører de planlagte projekter i god overensstemmelse med de lagte planer. Der er i en del tilfælde en vis forsinkelse, hvilket ofte skyldes en kombination af en undervurdering af arbejdets omfang, planlægningsmæssige problemer, herunder forsinkelser med at få ansat den rette person, samt et større ambitionsniveau end oprindeligt planlagt.

En omfattende evalueringsrapport vil blive udsendt i løbet af 1998. Som led i Miljøstyrelsens nye informationsstrategi blev besluttet at give interesserede adgang til en kortfattet beskrivelse af alle projekter. I løbet af 1998 vil der blive adgang til de ca. 200 projektbeskrivelser. Der har fra virksomhedernes side været stor interesse for opbakning til at deltage i denne informationsopgave.

Virksomhedsdeltagerne i programmet har i høj grad fungeret som foregangsvirksomheder på miljøområdet. Mange af de deltagende virksomheder har opnået certificering af deres miljøledelsessystem og EMAS-registrering eller er i færd med at nå dette mål. Mange virksomhedsledere og miljøarbejdere har deltaget aktivt i formidlingsaktiviteter både sammen med brancher, regionalt og med Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet.

Miljøkortlægning, renere teknologi og konkrete miljøforbedringer har været de væsentligste indsatsområder i de fleste projekter. En del virksomheder har indledt aktiviteter vedrørende miljøbelastende produkter, men de fleste har her mødt mange barrierer i forbindelse med indsamling af miljødata.

Alle virksomhederne har som nævnt tidligere gennemført systematisk selvevaluering af de opnåede resultater. De indsendte evalueringsskemaer viser, at håndteringen af materialer og hjælpestoffer volder problemer i næsten alle virksomheder, og dette område har også været genstand for den mest intensive forbedringsindsats. Støj og emissioner til vand spiller en mindre fremtrædende rolle. Det fremgår også, at de fleste virksomheder arbejder videre med aktiviteter inden for materialer og processer efter projektafslutningen. Dette er i god overensstemmelse med angivelsen af en betydelig indsats vedrørende renere teknologi i næsten alle virksomheder. Alle virksomheder angiver, at der er opnået en eller flere konkrete besparelser eller konkurrencemæssige forbedringer ved at gennemføre det systematiske miljøarbejde. Tabel 4.3 viser de første 166 virksomheders angivelser af økonomiske resultater.

Tabel 4.3
Økonomisk gevinst ved det systematiske miljøarbejde - Resultater fra 166 virksomheder

Der foreligger et omfattende statistikmateriale, som vil blive behandlet i forbindelse med slutrapporteringen. Af dette materiale vil ikke alene fremgå, hvor der er opnået mange resultater i projektforløbet, men også at forventningerne til yderligere resultater er meget betydelige forbedringsmuligheder.

Det beskæftigelsesmæssige aspekt af programmet har været tilfredsstillende, idet projekterne har givet anledning til i gennemsnit 1,3 mandårs nyansættelse hos de deltagende virksomheder. Hertil kommer en vis afledet effekt hos rådgivere og miljøvirksomheder. Af de nyansatte miljømedarbejdere er 84% helt eller delvist forblevet i virksomhederne, mens godt 40% af aflastningsmedarbejderne er forblevet i virksomhederne. 80% af virksomhederne har ansat en ny medarbejder til at lede eller deltage i miljøprojektet. Da knap 40% har ansat en aflastningsmedarbejder, har ca. 20 af virksomhederne både ansat en miljømedarbejder og en aflastningsmedarbejder.

Af virksomhedernes selvevalueringer fremgår endvidere, at der er sket en væsentlig og blivende kompetencetilførsel til virksomhederne, og at miljø- og arbejdsmiljøarbejdet efter projekternes afslutning har en mere fremtrædende placering end tidligere. Før projekternes gennemførelse anvendte virksomhederne efter deres egne oplysninger ca. 0,4 mandår til miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Under projektet har virksomhederne anvendt 1,8 mandår, hvoraf miljøindsatsen forventes at udgøre 0,4 mandår og arbejdsmiljøindsatsen ca. 0,3 mandår.

I de fleste virksomheder vil der således ikke efter projektets afslutning være fuldtidsbeskæftiget en miljømedarbejder, men miljø- og arbejdsmiljøarbejdet vil blive varetaget af en person med andre opgaver. Rapporterne fra virksomhederne viser, at miljøarbejdet typisk kombineres med funktioner inden for kvalitet, produktionsstyring og administration samt markedsføring. Miljøarbejdet varetages hyppigt af en medarbejder med videregående uddannelse (65%), de øvrige er især teknikere, faglærte samt personer med en administrativ baggrund.