Rådets årsberetning 1997

3. Indsatsen i 1997 på renere teknologi-området

3.1 Fordeling af tilskud
3.2 Industrielle processer
3.3 Bygge- og anlægssektoren
3.4 Landbrug og gartneri
3.5 Produkter, materialer og kemiske stoffer
3.6 Offentlig grøn indkøbspolitik
3.7 Tværgående information

Ud af den samlede finanslovsbevilling på 88,5 mio.kr. blev der afsat 57,9 mio. kr. til projekter inden for renere teknologi. Bevillingen blev forøget med 0,2 mio. kr. på grund af en rentegevinst, og der blev overført 0,4 mio. kr. i uforbrugte midler fra 1996. Endelig blev der i løbet af 1997 registreret et mindreforbrug på 4,7 mio. kr. fra tidligere bevilgede projekter. Der således 63,2 mio. kr. til rådighed i 1997.

Rådet disponerede i 1997 for i alt 60,4 mio. kr. til 80 projekter inden for renere teknologi-området, og der var således et mindreforbrug på 2,8 mio. kr.. Af bilag 2 fremgår det, hvorledes midlerne er fordelt på enkeltprojekter. I de følgende afsnit er en række af hovedtrækkene og hovedområderne for anvendelsen af bevillingen beskrevet.

3.1 Fordeling af tilskud

Tabel 3.1 Fordeling af tilskud på projekttyper

Tabel 3.2 Fordeling af tilskud på indsatsområder

Tabel 3.3 Fordeling af tilskud på erhvervssektorer

I det følgende beskrives nogle af de projekter, der blev givet tilskud til i 1997 inden for handlingsplanens indsatsområder:

3.2 Industrielle processer

Der blev i 1997 ydet tilskud til 10 projekter inden for området industrielle processer. Fire af projekterne lå inden for slagteri- og kødforædlingsområdet, og markerer et skift i fokus inden for området. Således blev der givet tilsagn til et projekt, der inden for svine- og kreaturslagterier afrunder indsatsen gennem en årrække med en bredere formidling af resultaterne, der herved bliver spredt til øvrige virksomheder inden for branchen, og gøres konkret anvendelige, f.eks. i forbindelse med miljøgodkendelser af slagterier. Endvidere er der givet tilskud til to projekter inden for henholdsvis fjerkræslagterier og kødforædlingsindustrien, hvor ressourceforbrug og forurening kortlægges, og der opstilles forslag til renere teknologiløsninger. Der er således taget hul på et nyt område og hele slagteribranchen formodes nu at være undersøgt. Der blev endvidere givet tilskud til to projekter inden for den grafiske branche. Dels et projekt, der har til formål at udvikle en metode til genvinding af afvaskningsmidler fra offset-trykkerier, hvor udviklingen for afvaskningsprocesser går fra manuel tør afrensning mod automatiske afvaskningssystemer, med øgede affaldsmængder til følge. Der er derfor behov for udvikling af teknikker til oparbejdning og genanvendelse af affaldet, der både kan anvendes for vegetabilsk og mineralsk baserede afvaskningsmidler. Det andet projekt vedrører afprøvning af nye mere miljøvenlige materialer og teknikker inden for kunst- og ædeltryk og formidling af erfaringerne hermed til kunstnere og kunstuddannelser i Danmark. Denne gruppe anvender stadig i høj grad traditionelle metoder, som indebærer brug af miljø- og sundhedsskadelige stoffer, hvorfor behovet for formidling af nye metoder er stort.

3.3 Bygge- og anlægssektoren

I 1997 kom resultaterne af projektet »miljørigtig projektering«, som Rådet siden 1994 har ydet tilskud til. Projektet har opsamlet viden og erfaringer igennem en række demonstrationsprojekter bl.a. inden for byfornyelse, boligforbedring, boligrenovering, jernbaneanlæg, motorveje og vejbroer. Formålet med demonstrationsprojekterne var at opbygge kompetence og erfaringer til formidling i et afsluttende projekt om udarbejdelse og afprøvning af en håndbog i miljørigtig projektering til rådgivere og bygherrer. Håndbogen består af 4 følgende elementer:

1. Metodebeskrivelse, som giver en overordnet, sammenhængende
   beskrivelse af de begreber og den metodik, som anbefales anvendt ved miljørigtig projektering.
2. Vejledningsdel, der uddyber de emner, der er beskrevet i
   metodebeskrivelsen og indeholder de værktøjer, som kan benyttes i projekteringsarbejdet.
3. Miljødata, der muliggør opslag af livscyklusbaserede miljødata for
   en række typiske byggematerialer og for nogle få bygningsdele.
4. Eksempeldelen, der illustrerer miljørigtig projektering af udvalgte bygge- og anlægsprojekter.

Miljørigtig projektering er en ny disciplin, hvor renere teknologi fremmes i bygge- og anlægsbranchen. Miljørigtig projektering er en metode, der sikrer, at miljøhensyn indgår på lige fod med andre hensyn i projekteringsfasen. Miljørigtig projektering sigter mod at løse de væsentligste problemer inden for bygge- og anlægsbranchen. De væsentligste problemer er, hvordan ressourceforbruget samt sundheds- og miljøbelastninger kan nedbringes set i livscyklusperspektiv.

3.4 Landbrug og gartneri

Blandt de 11 projekter, Rådet bevilgede tilskud til inden for gartneri og landbrug, fokuserede de 6 på udvikling og afprøvning af muligheder for at reducere eller eliminere forbruget af bekæmpelsesmidler.

Anvendelsen af bekæmpelsesmidler i forbindelse med produktion af frugt og grønt baseres ofte på meget hyppige sprøjtninger, og en række af de bekæmpelsesmidler, man hidtil har anvendt, er blevet forbudt. På denne baggrund blev der ydet tilskud til udvikling af nye dyrkningsmetoder, som helt eller delvist kan erstatte brugen af sprøjtemidler.

Et projekt skal undersøge effekten af dyrkningsfaktorer (som planteafstande, gødningsniveau m.v.) og afskærmet sprøjtning i jordbær. Et andet projekt skal bidrage til udvikling af dyrkningsmetoder for løg, som muliggør at løg kan lagres i længere tid, uden at deres holdbarhed skal sikres ved brug af et spirehæmmende middel.

Der har også været megen fokus på mulighederne for at reducere brugen af bekæmpelsesmidler på offentlige arealer. Derfor blev der givet tilskud til et projekt, der har til formål at vejlede kommunerne i omlægning af plejen af de offentlige arealer, så brugen af bekæmpelsesmidler undgås. Vejledningsmaterialet skal kunne bruges ved formulering af lokale pesticidpolitikker og give anvisninger vedr. konkrete metoder, som kan erstatte de kemiske bekæmpelsesmidler.

Inden for landbruget blev der iværksat et større projekt om grønne regnskaber for landbrugsbedrifter. Formålet er at udvikle og afprøve en model for grønt regnskab. Projektet følges med stor opmærksomhed fra alle aktørers side, idet parterne bag aftalen om vandmiljøplan II har fremhævet de grønne regnskaber for landbrugsbedrifter, som et muligt redskab til at fremme indførelse af teknologiske forbedringer i landbruget. Det kunne f.eks. handle om mere effektiv fodring på landbrugsbedrifterne eller andre former for renere teknologi.

3.5 Produkter, materialer og kemiske stoffer

Set i forhold til de givne bevillinger i 1996 er der i 1997 sket en væsentlig stigning i støttede projekter og anvendte tilskudsmidler på dette område. Især videreudvikling af metoder, værktøjer og vejledninger vedrørende livscyklusvurderinger og indsatsen for at etablere grundlag for at substituere kemiske stoffer og produkter har været væsentlig styrket, mens der stadig kun er få projekter, som fokuserer på materialer som sådan. Mange af de iværksatte projekter kan ses i sammenhæng med Miljøstyrelsens debatoplæg om en styrket produktorienteret miljøindsats, som i februar 1998 blev fulgt op af Miljøstyrelsens redegørelse om den produktorienterede miljøindsats, samt Miljøstyrelsens debatoplæg om status og perspektiver på kemikalieområdet og miljø- og energiministerens efterfølgende redegørelse for fremtidige initiativer på kemikalieområdet fra maj 1997.

Udvikling og anvendelse af metoder til livscyklusvurderinger

Det store UMIP-projekt, som Rådet har støttet i perioden 1991-96, modtog i 1997 Nordisk Råds miljøpris, og dele af de 5 UMIP-bøger blev udgivet på engelsk (uden støtte fra Rådet). De metoder, som i UMIP-projektet blev udviklet til brug for Udvikling af Miljøvenlige industriprodukter vil fremover blive suppleret med yderligere en række grundlæggende metodemæssige retningslinier inden for en række temaer. Rådet har således i alt bevilget 8,4 mio. kr. til denne videreudvikling, der er søgt tilrettelagt således, at alle relevante parter involveres i metodeudviklingen, og der arbejdes for at opnå konsensus omkring resultaterne.

For at understøtte de enkelte virksomheders arbejde med livscyklusvurderinger har Rådet ydet tilskud til tre større projekter. I det ene projekt skal der udvikles en vejledning til brug ved miljøscreening af produkter. Det andet projekt skal resultere i en vejledning i miljøvurdering af produkter inden for produktfamilier på det elektromekaniske område samt retningslinier for miljørigtig konstruktion af produkter inden for disse produktfamilier. Og det sidste projekt skal beskrive, hvorledes livscyklusaspekter kan indarbejdes i miljøledelsessystemer. Projekterne forventes afsluttet i løbet af 1999.

Endvidere blev der bevilget støtte til med udgangspunkt i et tidligere arbejde at udarbejde en beta-version af pc-systemet baseret på UMIP-metoderne. Beta-versionen forventes markedsført foråret 1998.

Produkt- og materialeprojekter

Rådet har i 1997 ydet tilskud til konkrete projekter bl.a. inden for produktområderne tekstil, elektronik, maling samt vaske- og rengøringsmidler. På tekstilområdet er der i 1997 udgivet et projekt om miljøvurdering af tekstiler baseret på en LCA-screening. Desuden er der ydet tilskud til et par projekter, som tilsammen vil bidrage væsentligt til et forbedret vidensgrundlag til brug for udvikling af mindre miljøbelastende tekstilprodukter. Et projekt omhandler et indledende arbejde med at etablere en database til brug ved livscyklusvurderinger for tekstilområdet. Det andet, større projekt skal udvikle anbefalinger af hvilke kemikalier, der bør søges erstattet ved fremstilling og forarbejdning af tekstiler, således at uønskede påvirkninger af mennesker og miljø ved brug og bortskaffelse af tekstilerne undgås. Inden for elektronikområdet er der ydet tilskud til et projekt vedrørende tele- og dataprodukter, som med udgangspunkt i en analyse af produkternes miljøprofiler skal føre til anbefalinger til indkøbere på området. I et andet projekt undersøges de miljømæssige potentialer ved en evt. overgang til brug af ledende lime ved produktion af print.

Inden for teknisk kemiske produkter er der ydet tilskud til et projekt om miljø og standardisering inden for malervarerområdet. Formålet med projektet er at skabe et overblik over danske, europæiske og andre internationale standarder på området. Herudover er der givet tilskud til en undersøgelse af, hvilken miljøbelastning, der er forbundet med brug af maling og bortskaffelse af malingsrester. Undersøgelsen skal munde ud i en række anbefalinger om ændringer i malingernes sammensætning eller i brugernes adfærd.

Også vaske- og rengøringsmidlernes miljø- og sundhedsegenskaber skal vurderes. Vaske- og rengøringsmidlernes sammensætning ændres løbende, således at den viden, der fandtes om midlernes mulige effekter på miljø og sundhed ikke var »up to date« i 1997. Den nye vurdering vil være afsluttet i 1999, og vil blive formidlet bl.a. i form af en håndbog rettet imod både indkøbere og producenter. Håndbogen skal gøre det muligt at sammenligne miljø- og sundhedsegenskaberne for forskellige stoffer med samme funktion.

På materialeområdet har et udredningsprojekt fundet frem til 14 produkttyper, som sandsynligvis ville kunne fremstilles med et stort indhold af plantefibre. Det var dog ikke umiddelbart muligt at finde virksomheder, som ville involvere sig i en planlægning og finansiering af en konkret produktudvikling i forlængelse heraf.

Kemiske stoffer

Inden for området kemiske stoffer og produkter har der især været fokuseret på de kraftige drivhusgasser, azofarvestoffer, antibegroningsmidler og miljøfarlige stoffer i spildevandssystemer.

Kraftige drivhusgasser anvendes i dag bl.a. i kølesystemer og som isolerende gas i vinduer. Rådet har i 1997 ydet tilskud til et generelt udredningsprojekt om mulighederne for at erstatte disse gasser. Projektet blev afrapporteret med en statusrapport i begyndelsen af 1998 og vil blive endelig afrapporteret i efteråret 1998. Projektet er en vigtig del af baggrundsmaterialet for udarbejdelsen af en handlingsplan for afvikling af de kraftige drivhusgasser i Danmark. Endvidere er der givet støtte til et par projekter vedrørende anvendelse af alternative kølemidler i køleanlæg i butikker.

De væsentligste anvendelsesområder for azofarvestoffer, der omfatter ca. 2.000 farvestoffer, er f.eks. trykfarver, maling og lak, plast og tekstilfarvning, og nogle af azofarvestoffeme kan give miljø- og sundhedsproblemer. Derfor har Rådet ydet tilskud til en kortlægning og vurdering af azofarvestoffernes farlige egenskaber samt forbrug og anvendelse i Danmark med det formål at vurdere den miljø- og sundhedsmæssige risiko forbundet med anvendelsen, samt en identifikation af muligheden for at anvende mindre farlige alternativer.

Tilsvarende blev der iværksat en kortlægning og vurdering af antibegroningsmidler. Antibegroningsmidlerne skal hindre, at alger og lignende sætter sig på skibe og både, så modstanden under sejladsen øges. Kortlægningen har udgjort en vigtig del af baggrundsmaterialet til udarbejdelsen af en handlingsplan for afvikling af antibegroningsmidler til lystbåde i Danmark.

Der blev i 1997 udgivet en massestrømsanalyse for tin med særligt fokus på organotinforbindelserne. Det fremgår af analysen, at visse organotinforbindelser anvendes som katalysator og stabilisator ved fremstilling af plastprodukter. Organotinforbindelserne kan i en række sammenhænge erstatte bl.a. stabilisatorer baseret på bly, og Rådet bevilgede i 1997 tilskud til en miljøvurdering af organotinforbindelserne, således at de miljømæssige konsekvenser ved substitution kan belyses.

Endelig blev der iværksat et udredningsprojekt med baggrund i de fortsatte problemer med slamkvaliteten. I projektet skal der udvikles et koncept, som kommunerne kan bruge, når de ønsker at finde kilderne til de miljøfremmede stoffer i spildevandssystemerne, og som giver anvisninger på, hvordan kilden til forureningen kan fjernes ved en forebyggende indsats. Projektet skal fokusere på ca. 20 problemstoffer, som bl.a. findes i vaske- og rengøringsmidler, i blødgjort plast eller som oprindelig er luftformige forureninger, der med regnvand ender i kloaksystemerne.

3.6 Offentlig grøn indkøbspolitik

Det offentlige forbrug udgør en væsentlig del af det samlede forbrug. Formålet med en miljøbevidst indkøbspolitik i det offentlige er, dels at nedsætte miljøbelastningen som følge af offentlig produktion og forbrug, dels at tilskynde det øvrige samfund til også at anvende miljø- og ressourcevenlige produkter og produktionsmetoder.

Handlingsplanen for offentlig »grøn« indkøbspolitik fra august 1994 indeholdt 9 indsatsområder, hvori Miljøstyrelsens og Energistyrelsens vejledningsindsats er koncentreret. Områderne er blandt andet udpeget på basis af tidligere gennemførte projekter, som Rådet har ydet tilskud til. De udpegede indsatsområder er kontormaskiner, edb-udstyr, kontormøbler, rengøringsmidler og maling, kantineservice, transportmateriel, økologiske fødevarer, belysning og papir.

3.7 Tværgående information

I handlingsplanen er det en væsentlig forudsætning for udvikling og anvendelse af renere teknologier, at der eksisterer et alment kendskab til renere teknologi. Det er blandt andet gennem information om renere teknologi, at videns- og holdningsmæssige barrierer kan overvindes.

Handlingsplanens mål med en tværgående informationsindsats er, at princippet om renere teknologi bliver alment accepteret - især hos personer, der har indflydelse på teknologiudvikling og valg; men også hos de, der dagligt anvender teknologien og aftager produkter og udstyr.

Det er en forudsætning for Handlingsplanen, at informationsindsatsen øges væsentligt. Det gælder de generelle informationsaktiviteter, der informerer om ordningen og skaber overblik over resultaterne. Men især skal de generelle informationsaktiviteter følges op af mere specifik og målrettet information rettet mod kommuner, brancher, virksomheder, borgere etc.

I forlængelse af handlingsplanens mål ligger to væsentlige delmål: Dels skal renere teknologibegrebet og projekternes resultater sikres størst mulig synliggørelse, og dels skal den relevante information tilpasses modtagerens behov. Informationsmålet betyder, at de fleste projekter har to målgrupper. For det første den umiddelbare målgruppe, der konkret kan udnytte et projekts resultater. Men derudover giver projekterne ofte baggrundsviden i form af afledte resultater om økonomi, miljøstyring, konkurrencefordele, nye tilgange af råvarer etc., der kan virke som inspiration i andre målgrupper end den umiddelbare. l 1997 gav Rådet tilskud til udarbejdelse af en »Delevaluering af renere teknologi-indsatsen 1993-1996«. Delevalueringen udarbejdes af Aalborg Universitet, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning. l 1997 gav Rådet tilskud til projekt om grønt regnskab for kontorarbejde. Formålet med projektet er at få et PC-baseret redskab til at måle kontorarbejdets miljøbelastning. Redskabet skal kunne være en støtte til at udvikle grønne regnskaber for kontorer ved hjælp af indtastning af den enkelte medarbejders miljø-/energiforbrug og belastning.

Rådet ydede i 1997 også tilskud til projektet »Vejledning om grønne regnskaber og miljøredegørelser i kommunerne«. Projektets formål er at afdække hvor og hvordan, der arbejdes med grønne regnskaber i kommunerne, samt at udvikle konkrete redskaber til hvordan kommunerne udarbejder regnskaberne. Projektet skal således indhøste erfaringerne fra de kommuner, der allerede har udarbejdet grønne regnskaber og formidle disse som generelle modeller til inspiration for de kommuner, der ønsker at gå i gang med at udarbejde grønne regnskaber.

Nyhedsbrevet Renere teknologi udkom 6 gange i 1997 på dansk og to gange på engelsk. Nyhedsbrevets primære målgruppe er virksomheder og lokale miljømyndigheder. Et temanummer handlede om miljørigtig projektering, der er nærmere beskrevet under afsnittet nr. 3.3 om bygge- og anlægssektoren.

Der er også i 1997 udgivet en samling af resumeer af renere teknologiprojekter, både på dansk og engelsk. Formålet med resumeerne er at sprede resultaterne af renere teknologiindsatser ved at give en hurtigere og mere tilgængelig oversigt over de enkelte projekters indhold og resultater. Mens sproget i rapporterne oftest er teknisk præget, er der i resumeerne lagt vægt på formidling af resultater og problemstillinger af bred interesse. Resumeerne er en lethåndterlig oversigt for miljømyndigheder i stat, amt og kommuner samt rådgivere, brancheorganisationer, virksomheder og oplysningsorganisationer, der alle er vigtige kanaler til spredning af resultaterne. Resumeerne er offentliggjort som arbejdsrapporter, og det planlægges, at resumeerne bliver tilgængelige parallelt på Internettet.