Rådets årsberetning 1997
2. Rådets arbejde
2.1 Rådets virksomhed i 1997
2.2 Tilskudsgrundlag
2.3 Grundlag for Rådets arbejde
I 1997 var der på finansloven afsat 77,9 mio. kr. til tilskud til projekter vedrørende renere teknologi, herunder udviklings- og demonstrationsprojekter vedrørende affald og genanvendelse.
Rådet for genanvendelse og mindre forurenende teknologi, der er nedsat af miljø- og energiministeren, har primært til formål at administrere disse tilskudsmidler. Herudover skal Rådet medvirke til at føre regeringens handlingsplaner for renere teknologi samt affald og genanvendelse ud i livet.
2.1 Rådets virksomhed i 1997
Rådets medlemmer
Rådet har repræsentanter fra Dansk Industri, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Naturfredningsforening, Forbrugerrådet, Forskningsministeriet, Erhvervsministeriet, Arbejdsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen samt sagkyndige i renere teknologi og genanvendelse. Rådets formand er Miljøstyrelsens direktør. En oversigt over Rådets medlemmer i 1997 findes i Bilag 1.
Rådsmøder og behandlede projektansøgninger
Rådet har i 1997 afholdt 6 møder og har behandlet samt givet tilsagn til 33 ansøgninger inden for renere teknologi og 14 ansøgninger inden for affald/genanvendelse. Der blev givet afslag på 5 ansøgninger inden for renere teknologi og på 2 ansøgninger inden for affald/genanvendelse.
Miljøstyrelsen er sekretariat for Rådet og forbereder rådsmødernes dagsorden samt de enkelte sager til Rådets møder
Delegation og afslag
Ansøgninger af ikke principiel karakter, der af sekretariatet indstilles til tilskud på under 0,5 mio. kr., eller som indstilles til afslag, behandles af Rådets formand efter bemyndigelse fra Rådet. l 1997 fik 47 renere teknologi-projekter tilskud efter en sådan delegationsprocedure, mens 29 fik afslag. 14 affalds- og genanvendelsesprojekter fik tilskud ved delegation, mens 15 fik afslag.
Begrundelserne for afslag har bl.a. været, at projektet faldt uden for tilskudsordningernes eller handlingsplanernes områder, at formalia ikke var overholdt, at effekten af projektet var for beskeden, at projektet kunne gennemføres uden tilskud, eller at lignende projekter allerede var igangsat eller gennemført. I forbindelse med program for rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø til mindre virksomheder blev der givet 28 tilsagn til nye projekter. Dette program administreres i et samarbejde mellem Erhvervsfremme Styrelsen, Direktoratet for Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen.
2.2 Tilskudsgrundlag
I Lov om miljøbeskyttelse er angivet de nærmere betingelser for hvilke renere teknologi-, og affalds- og genanvendelsesprojekter, der kan opnå tilskud. Formålet med tilskudsordningen er at mindske forureningen og udnytte ressourcerne bedre. Der kan derfor gives tilskud til projekter, som:
 | fremmer renere teknologi i produktionsprocessen, materialevalg eller produktdesign |
| fremmer genanvendelse af produkter, materialer og spildprodukter |
| begrænser problemerne i forbindelse med affaldsbortskaffelse. |
Programmet for rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø til mindre virksomheder er udformet som et tillægsprogram under renere teknologi-ordningen. Til programmet er afsat 80 mio. kr. over en 4 års periode. Formålet med dette program er at yde tilskud til mindre virksomheder, som ønsker at gennemføre en systematisk miljø- og arbejdsmiljøindsats i forbindelse med, at der ansættes en ny medarbejder på virksomheden. Programmet blev bevillingsteknisk afsluttet i 1997.
Betingelser for tilskud til renere teknologi samt affald og genanvendelse
Når der er tale om renere teknologi eller affalds- og genanvendelsesprojekter, kan der ifølge bekendtgørelse nr. 475 af 20. september 1984 ydes tilskud til:
| udredning |
| udvikling |
| formidling |
| informationsprojekter |
| og i særlige tilfælde forsøgs- og demonstrationsanlæg. |
I udredningsprojekter sker der en kortlægning og afrapportering af forhold af betydning for tilrettelæggelse af indsatser inden for tilskudsordningens område (forbrugsmønstre, teknologiske muligheder, barrierer, strukturelle betingelser m.v.)
I udviklingsprojekter udvikles og afprøves nye løsninger i form af f.eks. anlæg, produkter, systemer eller værktøjer. Projekterne kan være enten teoretisk baseret eller resultere i pilotanlæg, prototyper m.v. I særlige tilfælde vil der kunne ydes tilskud til forsøgs- og demonstrationsanlæg.
Formidlings- og informationsprojekter har typisk til formål at understøtte spredningen af konkrete, udviklede løsninger samt at præsentere mere generelle ideer og erfaringer med indsatsen på området.
Ansøgerne kan være både private virksomheder, konsulenter og rådgivere, branche- og interesseorganisationer, forskningsinstitutioner og videnscentre samt offentlige myndigheder eller privatpersoner.
Tilskud til almennyttige projekter kan udgøre op til 100 % af projektets omkostninger. Hvis resultatet af et projekt udelukkende tilhører den ansøgende virksomhed, kan der ydes op til 75 % tilskud til projektet.
Herudover gælder en række bestemmelser for anlægsinvesteringer til produktionsformål, ligesom det er fastsat, at affaldsprojekter højst kan støttes med 400.000 kr. over en 3-årig periode. Tilskud til demonstrationsanlæg inden for renere teknologi-området kræver, at projektet har teknologisk nyhedsværdi.
Betingelser for tilskud til miljø og arbejdsmiljø i mindre virksomheder
For projekter under programmet for rådgivning om miljø og arbejdsmiljø til mindre virksomheder kræves det, at projekterne omfatter:
| en indledende miljø- og arbejdsmiljøgennemgang |
| opstilling af politikker og handlingsplan |
| gennemførelse af konkrete forbedringsprojekter, herunder eventuel etablering af miljøledelsessystem. |
Projekterne skal omfatte nyansættelse af miljømedarbejder eller af ny medarbejder til aflastning af eksisterende medarbejdere. Der kan ydes op til 50 % i tilskud dog maksimalt 400.000 kr. til interne lønomkostninger og eksterne omkostninger til miljøaktiviteter, herunder i mindre omfang til konsulentbistand. Herudover er der fastsat en række kriterier for, hvad der i forbindelse med tilskudsordningen opfattes som en mindre virksomhed, samt yderligere krav til virksomhederne om miljøadfærd og medarbejderinddragelse.
2.3 Grundlag for Rådets arbejde
Renere teknologi
Renere teknologi er et bærende element i Lov om miljøbeskyttelse, og der lægges i loven stor vægt på anvendelsen af renere teknologier i en forebyggende indsats i hele kredsløbet af materialer og produkter.
Målet med renere teknologi er:
| at nedsætte den samlede miljøbelastning ved produktion og forbrug af et produkt, |
| at formindske miljøbelastningen ved at forebygge forurening, spild og affald, der hvor det opstår. |
Renere teknologi omfatter:
| erstatning af miljøbelastende råvarer og hjælpestoffer med mindre miljøbelastende |
| anvendelse af mindre miljøbelastende produktionsprocesser og -anlæg |
| produktion af mindre miljøbelastende produkter. |
Den aktuelle handlingsplan for renere teknologi 1993-97 skal ses som en videreførelse af Handlingsplan for renere teknologi 1990-92. I handlingsplanen blev der bl.a. sigtet på:
| at sikre en anvendelse af resultaterne fra de tidligere planer, |
| at videreføre og iværksætte udvalgte aktiviteter, og |
| at forskyde vægten i indsatsen fra produktionsprocesser til produkter. |
Handlingsplanen omfatter følgende hovedindsatsområder:
| Industrielle processer i en række forskellige brancher |
| Kemiske stoffer |
| Landbrug og gartneri |
| Materialer |
| Produkter |
| Transport og energi |
| Tværgående information |
Arbejdet med renere teknologi er i den aktuelle handlingsplan blevet forskudt fra fremstillingsprocesser til produkter. Baggrunden herfor er, at den direkte forurening fra processerne i en stor del af fremstillingsindustrien er blevet nedbragt betydeligt. Miljøindsatsen rettes mod produkterne for også at begrænse ressourceforbruget, den direkte forurening som følge af forbruget og væksten i affaldsmængderne og deres miljøbelastning.
Indsatsen vil således omfatte produkternes samlede miljøbelastning fra fremstilling gennem brug af andre stoffer og materialer over konstruktion af produkterne på en mere miljøvenlig måde til bortskaffelse som affald.
Rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø i mindre virksomheder
I Danmark findes mange mindre virksomheder, der har brug for motivation til at give arbejdet med miljø- og arbejdsmiljøforbedringer højere prioritet. I de mindre virksomheder er manglen på tid til at tage sig af mere langsigtede og udviklingsprægede opgaver og manglen på ressourcer (penge og personale) væsentlige årsager til, at man ikke prioriterer miljø- og arbejdsmiljøarbejdet og får det integreret i virksomhedens planlægning.
Programmet for rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø i mindre virksomheder har således sigtet på at hjælpe virksomhederne med disse ressourceproblemer og samtidigt øge beskæftigelsen. Det er endvidere et mål, at arbejdet med miljø og arbejdsmiljø også efter projekternes afslutning vil have en højere prioritet i dagligdagen.
Affald og genanvendelse
Det overordnede mål på affaldsområdet er at reducere affaldsmængderne og miljøbelastningen fra håndteringen af disse mest muligt. For det affald, der ikke kan undgås, er det målet at udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt - i første række materialerne, dernæst energiindholdet. Endelig er det målet at mindske miljøbelastningen herunder arbejdsmiljøbelastningen ved bortskaffelsen af restaffaldet mest muligt.
Som det fremgår af miljø- og energiministerens skriftlige redegørelse til Folketinget, »Affald 21«, er de overordnede mål for affaldsbehandlingen år 2000 i Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97 opfyldt på trods af de stigende affaldsmængder. Den samlede genanvendelse i 1996 er således over målet i handlingsplanen. Der genanvendes 60%, hvor målet er 54%. Det er først og fremmest den høje genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldet, der bidrager hertil. Forbrænding udgør 19%. I handlingsplanen er det målsat, at der højst skal deponeres 21 %. Det mål er opfyldt i dag, da der kun deponeres 20%. Særlig behandling udgør 1%.
Den aktuelle genanvendelse af dagrenovation fra husholdninger (15%) og genanvendelse af affald fra handel og kontor (37%) er imidlertid fortsat væsentlig mindre end forudsat år 2000. Målene er 40-50% for dagrenovation og 60% for handel og kontor. Endvidere deponeres der fortsat en for stor mængde affald fra industrien (31%, hvor målet er 10%) samt fra handel og kontor (16%, hvor målet er ingen deponering).
I 1985 blev omkring 40% af affaldet deponeret, 35% blev genanvendt og 25% brændt. På 10 år er der således flyttet ganske store mængder affald fra deponering til genanvendelse. Den relative genanvendelse er næsten fordoblet, og den andel af affaldet, der deponeres, er halveret fra 1985 til 1996.