[Forside] [Indhold]] [Forrige] [Næste]

Resume af evalueringen

Den Grønne Fond blev oprettet af folketinget i 1994 for at støtte initiativer, der kan engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk udvikling. De midler Den Grønne Fond uddeler er afsat ved en årlig bevilling på finansloven. Fonden har i perioden 1994 ­1997 i alt haft 145 mill. kr. til uddeling, heraf de ca. 45 mill. kr. til såkaldte grønne guider. De grønne guider er lokale miljøvejledere, der f.eks. er tilknyttet boligområder, idrætsorganisationer eller lignende og som her giver handlingsorienteret folkeoplysning om "grøn adfærd". Den resterende del af Den Grønne Fonds midler er gået til ca. 580 meget forskelligartede projekter som f.eks. konferencer, udstillinger, videoproduktioner, kurser, demonstrationsprojekter og høstmarkeder. Nærværende evaluering handler hovedsageligt om disse 580 øvrige projekter, da de grønne guider bliver selvstændigt evalueret.

Uddelingen af Den Grønne Fonds midler bliver varetaget af en bestyrelsen på tre personer, som udpeges af miljøministeren for et år ad gangen. I de første 3 år har bestyrelsen for Den Grønne Fond bestået af Elsebeth Gerner Nielsen (formand), Laue Traberg Smidt og Elise Pedersen. Det sidste halve år har Henrik Høegh erstattet Laue Traberg Smidt. Fra 1998 har bestyrelsen for Den Grønne Fond bestået af Elise Pedersen (formand), Lone Loklindt og Ole Albæk.

Administrationen af ordningen har i de første 3 år ligget i Miljøministeriets Landsplanafdeling. I sommeren 1997 flyttede administrationen af Den Grønne Fond, sammen med administrationen af en nyoprettet pulje til grøn beskæftigelse, over i et nyoprettet sekretariat, Det Grønne Sekretariat, som er placeret i Miljøstyrelsen.

Ved udgangen af 1997 udbød Den Grønne Fond i licitation evalueringen af sig selv. Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) vandt denne licitation med underentrepriser hos Forskningscentret for Skov & Landskab (FSL) og ACNielsen AIM. Efterfølgende er også CASA blevet inddraget i arbejdet med en underentreprise. Evalueringen er gennemført i perioden fra medio februar 1998 til slutningen af august 1998.

Nærværende rapport er disponeret således, at det første baggrundskapitel redegør for det samlede design af evalueringen samt for det metodiske grundlag i de enkelte delundersøgelser. Derefter følger et kapitel, der beskriver Den Grønne Fonds administration og bestyrelse samt de støttede og afviste projekter på baggrund af det indsamlede materiale. Herefter følger et kapitel, som tematiserer og diskuterer en række spørgsmål omkring Den Grønne Fond. I rapportens sidste kapitel konkluderes der på baggrund af rapportens resultater, og der gives anbefalinger til Den Grønne Fond.

Om evalueringen

Evalueringen er bygget op af en række delprojekter, som efter-følgende er sammenfattet i nærværende hovedrapport. Hovedfokus i evalueringen har været på de projekter, som har søgt støtte fra Den Grønne Fond. Evalueringen af disse projekter omfatter dels en kvantitativ og dels en kvalitativ undersøgelse.

Den kvantitative projektundersøgelse er gennemført af ACNielsen AIM, og omhandler alle projekter, der har søgt bevilling hos Den Grønne Fond, dvs. både dem der har fået bevilling, og dem der har fået afslag. Undersøgelsen baserer sig på i alt 627 telefoninterview med projektansøgere. Formålet med undersøgelsen har dels været at få en kvantitativ beskrivelse af projekterne og projektansøgerne, og dels at få en vurdering af projektansøgernes tilfredshed med sagsbehandlingen i Den Grønne Fond.

Den kvalitative undersøgelse af projekterne er gennemført af forskere fra SBI, FSL og CASA under koordinering af projektlederen på SBI. Den kvalitative projektevaluering baserer sig på en gruppering af alle de støttede projekter. For hver gruppe af projekter er der givet en kort samlet beskrivelse af gruppen, og herefter er der valgt et mindre antal projekter ud til casestudier. I casestudierne er der hovedsageligt fokuseret på projekternes effekt, hvor der i forståelsen af effekt er brugt så bred en definition som muligt for at fange de meget forskelligartede typer af projekter, som Den Grønne Fond har støttet.

Herudover er der lavet et mindre kvalitativt studie af de projekter, der har fået afslag fra Den Grønne Fond. Formålet med denne undersøgelse har været at sammenholde Den Grønne Fonds faktiske bevillingspraksis med deres bevillingspolitik samt at vurdere, om Den Grønne Fond med denne bevillingspolitik fravælger nogle projekter, som på en spændende måde kunne have bidraget til at opfylde Fondens formål.

Ud over projektevalueringen bygger den samlede evaluering også på en undersøgelse af, hvad andre væsentlige aktører på den danske miljøscene mener om Den Grønne Fond. Også denne undersøgelse rummer et kvantitativt og et kvalitativt bidrag. I den kvalitative aktørundersøgelse er miljøjournalister, forskere, embedsmænd i den offentlige forvaltning og organisationsrepræsentanter med mange forskellige typer af interesser blevet spurgt om deres kendskab og holdning til Den Grønne Fond, samt i hvilket omfang de mener, Fonden har opfyldt sit formål.

I forlængelse af den kvantitative aktørundersøgelse er der gennemført to kvalitative fokusgruppeinterview med særligt vidende aktører. Formålet med fokusgruppeinterviewene har været at uddybe resultaterne fra den kvantitative aktørundersøgelse samt at tematisere og perspektivere Den Grønne Fonds virke. Herudover er der lavet en mindre kvantitativ undersøgelse med repræsentanter fra tre udvalgte støtteordninger, der indholdsmæssigt grænser op til Den Grønne Fond. Endelig rummer den samlede evaluering også et kvalitativt studie af Den Grønne Fonds bestyrelse og administration. Dette arbejde omfatter fire kvalitative personinterview og to gruppeinterview.

Desuden indgår i det samlede evalueringsgrundlag også de tidligere evalueringer, som Den Grønne Fond har fået sat i værk. Det drejer sig om første delrapport i evalueringen af de grønne guider, samt yderligere 12 evalueringer af nogle af de større projekter, som Den Grønne Fond har støttet.

Fonden og projekterne

Det billede der tegner sig af Den Grønne Fonds bestyrelses virke er dels, at den har været præget af stor konsensus omkring hvilke typer af projekter, den ønskede at støtte, og dels at den har været præget af, at Elsebeth Gerner Nielsen og Laue Traberg Smidt har haft et meget stort forkendskab til den projektverden, som de har støttet. Herudover virker det som om bestyrelsesarbejdet er foregået i en god atmosfære, og at der har været et velfungerende samarbejde med sekretariatet.

Også Den Grønne Fonds sekretariat må på baggrund af denne evaluering betegnes som velfungerende. Det er kendt for, at man kan snakke med dem om både ansøgningen og om bestyrelsens behandlingen af ansøgningen. Den Grønne Fond har en målsætning om at have en hurtig og kundevenlig sekretariatsbetjening. Op mod 90% af de ansøgere, der har fået bevilling, og over halvdelen af dem der har fået afslag fra Den Grønne Fond, giver udtryk for tilfredshed med sekretariatsbetjeningen.

Et væsentligt aspekt af evalueringen af Den Grønne Fond er, at se på bevillingspolitik og -praksis. Her kan det for det første påpeges, at der er klare sammenhænge mellem den bevillingspolitik som Den Grønne Fonds bestyrelse selv formulerer - og som er beskrevet i dens vejledning til ansøgerne - og den bevillingspraksis som kan læses ud af sammenligninger mellem de bevilgede og de afviste projekter. For det andet kan man sige, at den sammenhæng der er mellem bevillingspolitik og -praksis også er kendetegnet ved, at bestyrelsen ikke har fulgt en rigid linie i bevillingspolitikken, men at der er lavet mange individuelle skøn på baggrund af personkendskab og "fornemmelser for det gode projekt". Det er her Den Grønne Fond har brugt deres "insider" kendskab til området.

Bevillingspolitikken og -praksisen er bl.a. kendetegnet ved, at det er små (miljø) organisationer og netværk der prioriteres højest, hvorimod ansøgninger fra privatpersoner uden organisatorisk ophæng prioriteres lavere. Projekter der har lokale samarbejds-partnere som f.eks. kommunen, virksomheder m.m. prioriteres over projekter, der ikke har samarbejdspartnere. Projekter, som vægter formidlingsarbejdet højt, bliver prioriteret over projekter, hvor udgifterne hovedsageligt skal gå til anlægsudgifter.

Alle de projekter som Den Grønne Fond har givet bevilling, er af SBI blevet inddelt i ni forskellige grupper. Denne gruppering har dannet udgangspunkt for det kvalitative arbejde med projektevalueringerne. Af nedenstående skema, med ca. antal projekter og antal bevilgede kroner fordelt på de forskellige typer af projekter, får man et overblik over, hvad det er Den Grønne Fond har givet bevilling til. Det skal siges, at grænserne mellem de forskellige typer af projekter er flydende, og nogle projekter kunne være placeret i en anden gruppe.

Tabel: Ca. antal projekter og bevilgede kr. i forhold til den gruppering SBI har inddelt de støttede projekter i.

En stor del af de støttede projekterne er af typerne konferencer, netværksarbejde, udstillinger og kampagner. Det samlede beløb, der er bevilget til disse typer af projekter, er dog ikke så stort. De projekter, der får en meget stor del af de samlede bevillinger, er dem der i ovenstående skema er kaldt øko-formidlingssteder samt drift af organisationer. De store bevillinger til disse typer af projekter hænger sammen med, at der her ofte indgår fuldtidsansatte medarbejdere. Alle de større tidligere evaluerede projekter hører til i denne kategori.

Indholdsmæssigt spænder de projekter, Den Grønne Fond har givet bevilling til, også vidt. En stor del af projekterne kan dog siges at handle om, hvordan den enkelte borger kan leve miljømæssigt mere bæredygtigt i sin hverdag. Det er konkrete råd om, hvordan man komposterer, laver regnvandsopsamling, køber eller dyrker økologiske produkter osv. En mindre del af pengene er herudover gået til erfaringsudveksling bl.a. mellem mange af de grønne projektmagere.

Det er kendetegnede for en stor del af de projekter, som Den Grønne Fond har støttet, at det er hvad man kan kalde de mørkegrønne, der har fået penge til at lave projekter, der retter sig mod den lysegrønne del af befolkningen. De lysegrønne, er en betegnelse som Den Grønne Fond også selv anvender om den halvdel af den danske befolkning, som er positivt indstillet over for at gøre noget ved mijøproblemerne, men som hverken har en særlig stor viden omkring dem eller i forvejen er særligt involveret i miljøområdet. De mørkegrønne er, i modsætning hertil dem, der har en stor viden om og et stort engagement omkring miljøspørgsmålene, og som går meget op i at leve miljømæssigt fornuftigt.

Der er en del gengangere blandt projektansøgerne til Den Grønne Fonds midler. Over halvdelen af dem, der har fået bevilling fra Den Grønne Fond, har søgt mere end en gang og mere end 10% af dem, der har fået bevilling, har lavet mere end fire ansøgninger til Den Grønne Fond. Heraf kan der dog for nogles vedkommende være tale om ansøgere, der flere gange i træk får afslag med gode råd om, hvordan ansøgningen kan forbedres.

Den Grønne Fond har en forpligtigelse til, at deres midler får en rimelig geografisk spredning. Her kan man generelt sige, at fordelingen mellem projekter til storbyområderne Århus og København i forhold til resten af landet, forekommer rimelig i forhold til, hvordan befolkningen fordeler sig, især når man tager i betragtning, at mange af de store nationale projekter typisk har sæde i København. Fordelingen i resten af landet er præget af, at nogle amter i forhold til deres befolkningsgrundlag har fået et meget lille antal projekter. Et forhold som Den Grønne Fond dog også selv er opmærksom på.

De projekter, som Den Grønne Fond har støttet, ser ud til i meget stor udstrækning, at blive gennemført efter hensigten. Fra den kvalitative projektevaluering kan desuden konkluderers, at en stor del af projekterne ser ud til at have en god effekt i forhold til hvad projekternes egne målsætninger var.

Opsummerende kan man hermed sige, at Den Grønne Fonds bestyrelse og administration har udfyldt rammerne i deres lovgrundlag på en relevant og god måde. Samtidig må man imidlertid sige, at Den Grønne Fond ikke har formået at få hovedparten af den danske befolkning engageret aktivt i at fremme en miljømæssig bæredygtig udvikling. Selv om der næppe var nogen der havde forventet dette, er der i denne evaluering rejst en række spørgsmål om hvorvidt Den Grønne Fond med andre strategier kunne være nået længere i forhold til deres formål. Disse spørgsmål og temaer skal dermed ses som refleksioner, der på baggrund af de foreløbige erfaringer fra Den Grønne Fond, kan lægge op til debat om fremtidige strategier for Fondens virksomhed.

Temaer i evalueringen

De temaer, der er sat til diskussion i denne evaluering, koncentrerer sig om forskellige sider af samspillet mellem Den Grønne Fond og de støttede projekter. Det første tema ser på betydningen af, hvem det er, der primært har fået støtte fra Den Grønne Fond. Det andet tema inddrager, hvem det er, der har været målgruppe for de støttede projekter, og hvordan mødet mellem projektmager og målgruppe er foregået. Det tredje tema handler i forlængelse heraf om, hvad indholdet i projekterne har været - eller burde have været. Herefter følger et tema, der ser på, hvordan bestyrelse og administration har udfyldt deres roller. Det sidste tema ser på, hvad Den Grønne Fonds rolle har været og diskuterer de fremtidige perspektiver for Den Grønne Fond. I det følgende vil nogle af de væsentligste aspekter af disse temaer blive fremlagt.

Hvem skal have støtten?

Som det er beskrevet i det foregående, er mere end halvdelen af de projekter, som Den Grønne Fond har bevilget gået til mindre organisationer og lokal netværk. Omvendt ser det ud til, at Den Grønne Fond har været lidt tilbageholdene med at bevilge projekter til større og mere etablerede organisationer. Argumentet har bl.a. været, at de store traditionelle organisationer, som f.eks. landbrugs-organisationer og fagforeninger, selv har penge til at gennemføre deres projekter. I forhold til de store miljø- og naturorganisationer har argumentet været, at man med Den Grønne Fond ønskede at skabe nye typer af aktiviteter og aktører på mijøområdet. Argumenterne kan på den ene side virke fornuftige, men det er imidlertid spørgsmålet, om ikke nogle af disse større organisationer i nogle tilfælde har en bedre kontakt med befolkningen - og dermed er i stand til at komme bredere ud i befolkningen end mange af de mere lokale græsrødder. Herudover kan det i sig selv være vigtigt, at nogle af de store traditionelle organisationer får sat gang i en intern omstillingsproces.

Et andet spørgsmål er, om de mindre lokale organisationer og netværk, der har fået en stor del af bevillingerne, har de tilstrækkelige kvalifikationer til at gennemføre projekterne, eller om der er en fare for, at projekterne strander på grund af manglende professionalisme. Der er ikke noget éntydigt svar på dette spørgsmål. Men med udgangspunkt i de gennemførte projektevalueringer må man sige, at der er en del projekter, hvor det er meget vigtigt, at der er en tilstrækkelig professionalisme i projektgennemførelsen. Det drejer sig særligt om projekter, som skal nå ud til et bredt udsnit af befolkningen, og projekter som henvender sig til professionelle folk, som ikke i forvejen er meget engageret i miljøspørgsmålene. Her må Den Grønne Fond sikrer, at den nødvendige professionalisme er til stede i projekterne. Det betyder bl.a., at Den Grønne Fond må give bevillinger, som er tilstrækkeligt store til at aflønne kvalificerede personer. Omvendt er der også mange af de projekter, som Den Grønne Fond har støttet, der viser, at det lokale netværk og det personlige engagement kan være mindst lige så vigtigt som en mere traditionel form for professionalisme.

Et sidste aspekt af spørgsmålet, om hvem der skal have projektstøtte fra Den Grønne Fond, handler om de større projekter, som Den Grønne Fond igennem årene har givet en mere eller mindre fast driftsstøtte til. På baggrund af de tidligere evalueringer, som Den Grønne Fond har fået gennemført, må man sige, at disse projekter i vid udstrækning ser ud til at være velfungerende og støtteværdige. Spørgsmålet er imidlertid, om det er hensigtsmæssigt, at denne form for driftsstøtte blandes sammen med de øvrige små og mellemstore projekter, som Den Grønne Fond bevilger.

"Det gode projekt"

Det andet tema der er taget op i evalueringen omhandler mødet mellem projektmageren og målgruppen for projektet. Det er et tema der indkredser, hvad der kendetegner "det gode projekt". Her forstået som det projekt, hvor formidlingen lykkes. Der er særligt to spørgsmål, der skal trækkes frem her. For det første spørgsmålet der knytter sig til, at en stor del af de projekter, som Den Grønne Fond har støttet, har en mørkegrøn projektmager, der ønsker at formidle et miljøbudskab til en mere lysegrøn målgruppe.

Med udgangspunkt i nogle af de gennemførte casestudier af projekter anbefales det i denne sammenhæng, at de støttede projekter ikke i for høj grad drejer sig om noget, som kan virke "frelst" på mere almindelige mennesker. Ligeledes skal man være opmærksom på, at projekterne ikke kun giver værdi og mening inden for en lille gruppe af mørkegrønne projektmagere.

En del af formålet med Den Grønne Fond er at ændre befolkningens livsstil, adfærd og vaner med henblik på en højere grad af miljøbevidsthed. Det er et område, hvor man skal passe på, at der ikke er nogle, der tager patent på, hvad der er den rigtige måde at leve på. Dels fordi man derved risikerer at skubbe mennesker med andre værdier og holdninger fra sig, selv om de måske i udgangspunktet var positivt indstillet over for at gøre noget ved miljøproblemerne, og dels fordi der ikke kun findes én måde at leve miljømæssigt bæredygtigt på.

Den lysegrønne del af den danske befolkning består af mange meget forskellige typer af mennesker. Det kunne være spændende, hvis Den Grønne Fond i fremtiden kunne finansiere flere projekter, der retter sig mere direkte mod, hvordan forskellige typer af hverdagsliv kan leves mere bæredygtigt.

Det andet spørgsmål, der knytter sig til hvad der kendetegner "det gode projekt" handler om, hvorvidt indholdet i projektet er tilpasset modtagergruppens behov og interesser. Evalueringen peger på, at projekter der bredt og diffust vil informere om noget med miljø og bæredygtighed ikke har lige så stor effekt som projekter, der sigter på mere konkret at give viden eller sætte handlinger i gang - med udgangspunkt i de problemstillinger, som modtagergruppen har.

Projektindholdet

Det første der falder i øjnene, når man ser den bunke af projekter som Den Grønne Fond har støttet i de forløbne 4 år, er forskelligheden. Der er store og små projekter, og indholdsmæssigt er det i øst og vest inden for området bæredygtig udvikling. Denne forskellighed er en af konsekvenserne af den måde Den Grønne Fond har bevilget penge på. Man har taget stilling til hvert enkelt projekt der er kommet ind, på projektets egne præmisser. Spørgsmålet er imidlertid, om den samlede effekt af Den Grønne Fonds midler kunne have været større, hvis man havde baseret bevillingerne på nogle mere samlende temaer eller kampagner, som kunne have givet en synergieffekt. Man kunne forstille sig temaer vedrørende det økologiske råderum eller f.eks. vedrørende transportproblemstillinger.

En anden af de diskussioner, der er rejst om indholdet af projekterne, ligger i forlængelse af diskussionen om mødet mellem den mørkegrønne projektmager og den lysegrønne målgruppe. Det er spørgsmålet om, hvor grønt indholdet i projektet skal være. Hvis man vil have kontakt med den del af befolkningen, der ikke i forvejen er meget optaget af miljøspørgsmålene, så kan det være nødvendigt at tilpasse budskaberne, så de er mindre vidtgående men dog peger i den rigtige retning. Omvendt skal man også være varsom med, at Den Grønne Fond giver penge og dermed et grønt stempel til nogle projekter, som miljømæssigt set har så lille en effekt, at de kan risikere at forfladige, hvad der kan opfattes som bæredygtigt.

En sidste diskussion, der er rejst i forhold til indholdet i projekterne, handler om nogle af de projekter, som Den Grønne Fond har sorteret fra, fordi de ligger i kanten af Fondens lovgrundlag. Det er blandt andet projekter, som har et tendentielt erhvervsmæssigt sigte. Som nævnt er formålet med Den Grønne Fond, at få folk engageret i at leve mere miljømæssigt bæredygtigt. Det kan man på den ene side gøre ved at motivere folk til at leve på en anden måde. Men man kan også gøre det ved at ændre på nogle af de rammer, som der f.eks. er for, hvad folk kan vælge af produkter m.m. i deres hverdagsliv. Den Grønne Fond har, med henvisning til at de ikke må støtte projekter med erhvervssigte, fravalgt nogle projekter, som sigtede på at give forbrugerne nye valgmuligheder. Det er en type af projekter, som det kunne være relevant, at Den Grønne Fond havde mulighed for at støtte.

Den Grønne Fond

Det fjerde tema, der vil blive trukket frem her, vedrører den måde Den Grønne Fonds bestyrelse og administration har varetaget deres funktioner på.

Det har som sagt været kendetegnede for den første bestyrelse for Den Grønne Fond, at de havde et stort forkendskab til den projektverden, som de har støttet. Det har også været kendetegnende for bestyrelsen, at de på trods af forskellige politiske tilhørsforhold, har haft en rimelig fælles linie i deres støttetildelinger. Bestyrelsens store forkendskab har på den ene side givet dem nogle problemer med inhabilitet, problemer som bl.a. førte til, at Laue Traberg Smidt måtte trække sig fra bestyrelsesarbejdet i utide. På den anden side har det givet bestyrelsen mulighed for på en god måde at bruge deres personlige dømmekraft til at vurdere hvilke projekter, der skulle have bevilling, og hvilke der ikke skulle. Det må samlet set vurderes at være en fordel for et område, som det Den Grønne Fond skal støtte, at der kan inddrages mere subjektive kriterier i bevillingspraksissen. Alternativet er, at der køres meget formelt efter præcist opstillede støttekriterier for projekterne, eventuelt kombineret med en mere traditionel form for interessevaretagelse i bestyrelsesarbejdet. Herved kan man let risikere, at noget af iderigdommen og det nyskabende i projekterne ikke vil få tilstrækkelig plads.

Den Grønne Fond har igennem årene brugt et par procent af deres samlede bevilling på at evaluere sig selv og de projekter, som de har støttet. Der har blandt andet været en praksis for, at alle projekter der er støttet med over 1 million skulle evalueres selvstændigt. I denne evaluering konkluderes det, at det ikke er et urimeligt stort beløb at bruge på evalueringer, særligt ikke da det ser ud til, at Den Grønne Fond faktisk efterfølgende har brugt evalueringernes konklusioner i deres videre bevillingspraksis. Evalueringen peger imidlertid på, at Den Grønne Fond måske ville få mere ud af de penge, de bruger på evalueringer, hvis de bevilgede flere penge til de enkelte evalueringer, eventuelt på bekostning af det antal evalueringer, de får gennemført.

Den Grønne Fonds PR-strategi med årsberetninger, hjemmeside, pressemeddelelser og bestyrelsesmedlemmernes optræden ved arrangementer m.m. får rosende ord med på vejen fra flere sider. Samtidig er der også mange, der kommenterer, at Den Grønne Fond ikke er særlig kendt i den almindelige befolkning. Det væsentligste for Den Grønne Fond er imidlertid ikke at være kendt af alle mennesker, men derimod at alle potentielle projektansøgere kender til dem. Samt selvfølgelig at de projekter, som Fonden støtter, når rimeligt bredt ud i befolkningen.

Den Grønne Fonds rolle

I evalueringen nævnes der forskellige roller, som Den Grønne Fond i større eller mindre omfang har udfyldt i de forløbne år. Det er roller, som alle kan være relevante for Den Grønne Fond at indtage. Men det er vigtigt, at Den Grønne Fond gør sig klart, hvad den mener dens primære rolle er og så vælger sin bevillingspraksis bevidst i forhold hertil.

Den første og mest åbenlyse rolle er, at Den Grønne Fond skal støtte projekter der kommer ud til så mange mennesker som muligt, og får folk til at leve mere bæredygtigt. Hvis det er det Den Grønne Fond selv mener, der er det væsentligste formål for Fonden, så skal deres bevillingspolitik i fremtiden nok tilpasses mere til projekter, der fokuserer på "de almindelige" danskeres livsstil.

Den anden rolle er måske den, som Den Grønne Fond har udfyldt på den bedste måde. Det er rollen som idéudviklingsfond. Det vil sige et sted hvor der sættes nye initiativer i gang og hvor der understøttes et vækstlag af idealistiske mennesker, der interesserer sig for udviklingen af et bæredygtigt samfund. Her må det være vigtigt at overveje, hvordan ideerne efterfølgende skal komme bredere ud i samfundet. Hvis Den Grønne Fond primært mener at de skal være en idéudviklingsfond, så må der være nogle andre kanaler, som sørger for at ideerne kommer ud og får bred betydning.

Den tredje mulige rolle for Den Grønne Fond, som den også i mindre omfang har udfyldt, er rollen som tilskudsgiver til kritiske vagthunde i forhold til den øvrige danske miljøforvaltning. I denne sammenhæng er Fondens nye placering i Miljøstyrelsen måske lidt uheldig, da Fonden herved er placeret i centrum af den offentlige danske miljøadministration.

Hvilke rolle Den Grønne Fond primært skal have, må være en diskussion som bl.a. den nye bestyrelse for Fonden skal tage - og der er ikke nødvendigvis tale om et enten-eller. Hermed er der også lagt op til, at Den Grønne Fonds bestyrelse ikke bare skal være kasse-bestyrer i den forstand, at den læner sig tilbage og venter på, at der kommer nogle ansøgninger, som den kan tage stilling til. Men at den også selv bør være aktiv i formuleringen af, hvilke typer af projekter den gerne vil se ansøgninger på. Det er en funktion den tidligere bestyrelse varetog, bl.a. gennem afholdelse af konferencer og udskrivelse af konkurrencer.

I en diskussion af Den Grønne Fonds fremtidige rolle er det også relevant at genoverveje arbejdsdelingen i forhold til Den Grønne Jobpulje. Yderligere bør det overvejes, om de store projekter på driftsstøtte måske bør tages ud som en selvstændig del af Det Grønne Sekretariat.

Konklusioner og anbefalinger

Hovedformålet med denne evaluering har været at vurdere, om Den Grønne Fond har levet op til sit formål med at støtte initiativer, der kan engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk udvikling. Hovedkonklusionen er, at Den Grønne Fonds bestyrelse og administration har udfyldt rammerne i deres lovgrundlag på en relevant og god måde.

Med udgangspunkt i de konklusioner, som denne evaluering drager på de første fire års virke for Den Grønne Fond kan man imidlertid spørge, om man med ændrede strategier, kunne opnå en større effekt. Den grundlæggende diskussion er her, om Den Grønne Fond primært skal fungere som en idéudviklingsfond, eller om den primært skal tilstræbe at støtte projekter, der har kontakt til et bredt udsnit af befolkningen. Hvis Den Grønne Fond ønsker, at deres projekter skal nå ud til et bredt udsnit af befolkningen, så skal deres bevillingspolitik nok rettes noget ind i forhold til dette formål. Der skal fokuseres mere på "de almindelige danskeres" livsformer, og der skal i højere grad inddrages projektmagere, der ikke nødvendigvis er fra de meget mørkegrønnes rækker. Samtidig er det vigtigt at fastholde, at Den Grønne Fond som idéudviklingsfond netop har været med til at give grundlag for mange af de former for projekter, som kan bære dette arbejde videre.