[Forside] [Indhold]] [Forrige] [Næste]

Metode og design

Den samlede evaluering er sammensat af flere forskellige undersøgelser. Hovedideen i den samlede evaluering er både at fokusere på de projekter, som har søgt bevilling hos Den Grønne Fond, og på Den Grønne Fond som sådan. For hver af de to dele indgår der både et kvantitativt og et kvalitativt studie, og for begge dele har det tidsmæssigt været organiseret således, at det kvantitative studie lå forud for det kvalitative. Hovedvægten i evalueringen er på den kvalitative projektevaluering. Den samlede evaluering har i alle hovedtræk fulgt den projektbeskrivelse, som indgår i SBI's tilbud af 13/1 1998 på evalueringen af Den Grønne Fond. De tilfælde hvor der er sket ændringer fra denne projektbeskrivelse, er der redegjort for i det følgende.

Det har været meget væsentligt for Den Grønne Fond, at det samlede evalueringsarbejde var afsluttet med udgangen af august måned 1998. Det betyder, at der kun har været godt 6 måneder (inkl. sommerferie) til det samlede arbejde. Arbejdsprocessen har derfor været præget af en meget stram tidsplan, idet det samtidig har været vigtigt, at del-resultater fra en del af evalueringen skulle kunne indgå i det videre arbejde med de øvrige dele.

Generelt for den kvalitative del af evalueringen gælder, at de deltagende interviewpersoner på forhånd er blevet gjort opmærksom på, at de ikke vil få mulighed for at kommentere eller korrigere den måde deres udtalelser bliver anvendt i evalueringen. Dette har været nødvendigt på grund af den stramme tidsplan for evalueringen, men er også begrundet i, at det store arbejde der ligger i at indhente kommentarer fra de interviewede, ikke skønnes at stå i passende forhold til, hvilken betydning det vil have for resultatet i nærværende arbejde. Det betyder, at der ikke er nogle af de interviewede, der kan gøres ansvarlige for synspunkter eller udtalelser de er refereret for i denne evaluering.

Den Grønne Fond har, i overensstemmelse med udbud og tilbud, nedsat en følgegruppe for evalueringen. Dette skete ca. 2 måneder henne i forløbet. SBI har afholdt to følgegruppemøder, hvor evalueringens foreløbige resultater er blevet diskuteret. Følgegruppens sammensætning fremgår af bilag 8.

I diagrammet nedenfor er sammenhængen mellem de forskellige dele af evalueringen skitseret. Efterfølgende beskrives hvert af de enkelte bidrag samt den samlede evaluerings formål, grundlag, metodiske og teoretiske overvejelser. Afslutningsvis er der en vurdering af det grundlag, som den samlede evaluering hviler på.

Kvantitativ projektundersøgelse

Formålet med den kvantitative projektundersøgelse har dels været at få en spørgeskemabaseret oversigt over såvel de projekter, der har fået bevilling, som dem der er blevet afvist, samt at få en vurdering af projektansøgernes tilfredshed med sagsbehandlingen i Den Grønne Fond.

Den kvantitative projektundersøgelse er udarbejdet af ACNielsen AIM, idet udformningen af spørgeskemaet dog er lavet i et samarbejde med SBI. Undersøgelsens resultater samt grundlag, metode og spørgeskema er afrapporteret af ACNielsen AIM i "Bilagsrapport 2: Kvantitativ projektevaluering".

Undersøgelsens datagrundlag har været de projektresumeer, som Den Grønne Fond har udleveret til SBI for alle bevilligede og afviste projekter. Det drejer sig om ca. 1400 projektresumeer, hvoraf ca. 580 er bevilgede projekter og resten afviste [1]. Af disse 1400 projekter er ca. 300 projekter taget fra for ikke at spørge samme person flere gange om forskellige projekter, og ca. 100 er faldet fra, da der ikke har været tilgængeligt telefonnummer. Blandt gengangerprojekterne er det prioriteret at spørge folk ud fra bevilgede projekter frem for afviste projekter, og nyere projekter frem for ældre projekter. Ud fra de ca. 1000 tilbageværende projekter har ACNielsen AIM gennemført interview med 627 personer (dvs. en gennemførelsesprocent på godt 60%), heraf 292 ansøgere der har fået tilsagn, og 335 ansøgere der har fået afslag. Der er således en højere gennemførelsesprocent blandt de personer, der har fået tilsagn end blandt dem, der har fået afslag. I projektbeskrivelsen var det forventet, at der kunne gennemføres ca. 800 interview ud af i alt ca. 1500 projektansøgninger, altså en gennemførelsesprocent på godt 50%. Da det reelle antal projekter i undersøgelsen har vist sig at være noget lavere end de 1500, er det faktiske antal gennemførte interview også noget lavere. Den reelle gennemførelsesprocent er dog blevet lidt højere end lovet i den oprindelige projektbeskrivelse.

På grund af tekniske problemer i ACNielsen AIM er der ca. 100 interview, der har måttet tages om. Der er i alt 34 af de personer, der er blevet ringet op, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, heraf kan nogle være blandt de personer, der har måttet geninter-viewes på grund af de tekniske problemer. Antallet af "nægtere" må dog, som man kunne forvente for denne type undersøgelse, siges at være rimeligt lille.

For både denne og den kvalitative aktørundersøgelse gælder det, at undersøgelsen er gennemført som strukturerede telefoninterviews, hvor de interviewede ikke har haft mulighed for på forhånd at se spørgsmålene på skrift. I hovedteksten til det oprindelige tilbud var det beskrevet, at de interviewede ville få tilsendt spørgsmålene på forhånd, dette indgik imidlertid ikke i ACNielsen AIM's endelige tilbud. I følgegruppen er det blevet diskuteret, om dette har haft væsentlig betydning for de gennemførte interview. Det er ikke SBI's opfattelse, at det har haft nogen væsentlig betydning for under-søgelsens resultater.

Alle interviewede er lovet fuld anonymitet i undersøgelsen. I den oprindelige projektbeskrivelse er det angivet, at det skulle være muligt for evalueringsteamet at sammenkoble data fra den kvantitative undersøgelse med den kvalitative ved hjælp af personnavne og projektnavne. ACNielsen AIM er med i et internationalt samarbejde, E.S.O.M.A.R, som forhindrer dem i at videregive oplysninger til nogen uden for deres eget hus, medmindre de har respondentens skriftlige samtykke. I denne undersøgelse blev det efterfølgende vurderet at være af mindre betydning, at kunne lave denne direkte kobling fra den kvantitative til den kvalitative undersøgelse, hvorfor det på grund af det meget store ekstra arbejde, der ligger i at indhente skriftligt samtykke, blev valgt fra. I stedet blev den gruppering, som den kvalitative projektevaluering er opdelt efter, lagt ind som en variabel i den kvantitative undersøgelse, således at der kunne gennemføres gruppevis sammenholdning af data.

Den Grønne Fonds sekretariat oplyser, at de har fået enkelte henvendelser fra folk, der har medvirket i denne undersøgelse. I henvendelserne har man bl.a. udtrykt overraskelse over, at et analyseinstitut som ACNielsen AIM har udspurgt dem om Den Grønne Fond. Nogle af de interviewede har over for Den Grønne Fond udtrykt bekymring for, at undersøgelsen skulle bruges mod Den Grønne Fond. Andre har udtrykt bekymring for, at denne undersøgelse var det eneste element i evalueringen, og at de af den grund ikke følte, at spørgsmålene var dybtgående nok. De interviewere fra ACNielsen AIM, der har gennemført interviewene siger, at interviewene stort set er gennemført uden problemer, og at spørgeskemaet har været velfungerende.

I forhold til disse reaktioner kan man konkludere to ting. For det første er der en mulighed for, at nogle (få) af de interviewede har været usikre på, hvem der gennemførte undersøgelsen og med hvilket formål. De interviewede er i starten af interviewet blevet gjort opmærksom på, at undersøgelsen er sat i gang af Den Grønne Fond selv. I det miljø som Den Grønne Fond støtter, er der imidlertid en mulighed for at navnet ACNielsen AIM, som primært forbindes med kommercielle markedsanalyser m.m. betyder, at de interviewede måske har ønsket at beskytte Den Grønne Fond ved at give så positivt et billede af Fonden som muligt.

I forhold til den anden reaktion, hvor nogle har følt at spørgsmålene var for overfladiske, så må man for det første sige, at det ikke er en unormal følelse for folk, der interviewes i kvantitative undersøgelser, om noget som de selv er meget engageret i. For det andet, at denne kvantitative projektundersøgelse jo netop kun er en del af den samlede evaluering, som også indeholder kvalitative undersøgelser.

Kvalitativ projektundersøgelse

Den kvalitative projektundersøgelse rummer dels en række undersøgelser af de projekter som Den Grønne Fond har bevilget, de dels en mindre undersøgelse af de projekter, som Den Grønne Fond har afvist. Alle de kvalitative projektundersøgelser er afrapporteret i "Bilagsrapport 1: Kvalitativ projektevaluering".

Kvalitativ undersøgelse af de bevilgede projekter

Formålet med den kvalitative undersøgelse af de bevilgede projekter er primært at undersøge effekten af de projekter, som Den Grønne Fond har støttet. Effekten skal her forstås i bredest mulige forstand. Det vil sige om projekterne i større eller mindre grad har startet en forandringsproces, der peger mod et mere bæredygtig samfund. I forståelsen af, hvordan sådanne forandringsprocesser iværksættes, er der i denne evaluering lagt vægt på en meget bred forståelse af forandringsprocesser, for at kunne behandle de meget forskellige typer af projekter, som Den Grønne Fond har givet bevilling til. Hermed tænkes der på, at forandringsprocesser kan starte med, at der formidles ny viden eller erkendelse, med dannelsen af nye netværk og sociale relationer, med at skabe ændrede værdinormer, med at udvikle og afprøve nye tekniske/konkrete løsninger eller med at tilvejebringe ændrede handlemuligheder. For alle disse meget forskellige måder at starte en forandringsproces på gælder det dog, at projektets succes i høj grad vil være afhængig af den praktiske gennemførelse af projektet, og herunder af projektmagernes kvalifikationer. Målestokken for projekternes effekt har været, om projekterne i forhold til ovenstående forskellige måder at starte en forandringsproces har haft en effekt hos målgruppen og/eller hos projektmagerne selv i form af en videreudvikling af projektideen.

De bevilgede projekter er blevet inddelt i 9 forskellige grupper, ud fra den gruppering, der var beskrevet i den oprindelige projekt-beskrivelse i tilbuddet. Den kvalitative projektevaluering har herefter været organiseret således, at seks forskellige forskere eller forskerteam har fået hver deres gruppe eller grupper af de bevilgede projekter. Grupperingen samt bemandingen fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 2: Fordeling af de grupperede projekter på forskere og institutioner.

Bemandingen på de enkelte grupper svarer til den bemanding, der er beskrevet i tilbuddet, bortset fra at Hedvig Vestergård fra SBI ved starten af evalueringen er blevet udskiftet med Stig Yding Sørensen og Jacob Klint fra CASA. Denne udskiftning er sket efter aftale med Den Grønne Fond. Gruppe 8: Drift af øko-organisationer viste sig at indeholde meget få projekter, hvoraf de fleste enten var eller ville blive selvstændigt evalueret. De tilbageværende projekter blev flyttet til en anden gruppe, og der er derfor reelt ikke blevet arbejdet yderligere med denne gruppe. Men for systematikkens skyld er den fastholdt i oversigterne over de bevilgede projekter.

Formålet med grupperingen har været at samle de projekter sammen som ligner hinanden i type ud fra en forventning om, at de projekter der ligner hinanden også evalueringsmæssigt skal behandles på nogenlunde samme måde. Formålet har altså ikke primært været at undersøge om den ene type af projekter var "bedre" end den anden type af projekter. Grupperingen bygger i høj grad på en individuel vurdering af det enkelte projekt. En del af projekterne ville med lige stor ret kunne placeres i flere forskellige grupper. I enkelte tilfælde har forskere efterfølgende omgrupperet nogle af de projekter, der var i deres bunke. Af bilag 4 fremgår det af differencen mellem de to tabeller, hvor mange projekter der efterfølgende er omgrupperet.

Den kvalitative projektevaluering har været koncentreret på godt 2 måneder af den samlede periode, evalueringen er forløbet over. Arbejdet har afventet den kvantitative projektundersøgelse for at valget af casestudier eventuelt kunne følge op på nogle af resultaterne herfra. Afslutningen af den kvalitative projektevaluering er tilsvarende blevet bestemt af, at resultaterne fra dette arbejde skulle kunne indgå i bl.a. fokusgruppeinterviewene, som beskrives senere. Begge dele i overensstemmelse med den tidsplan, som der lå i den oprindelige projektbeskrivelse. Idéen med at lade den kvalitative undersøgelse bygge på resultaterne fra den kvantitative undersøgelse gav kun et begrænset bidrag, idet den kvantitative undersøgelses konklusioner ikke havde en karakter, som det på denne måde var væsentligt at følge op på. I den kvalitative evaluering af de afviste projekter, som beskrives efterfølgende, har sammenhængen til det kvantitative materiale været mere anvendelig. Den kvantitative og den kvalitative projektundersøgelse spiller imidlertid godt sammen i den forstand, at de supplerer hinanden på en måde, som giver et godt samlet billede af projekterne.

Arbejdet med de 9 grupper af projekter er forgået parallelt, og der har i alt været afholdt 5 møder med de deltagende forskere. I de to første møder deltog ACNielsen AIM for at koordinere arbejdet mellem den kvantitative og den kvalitative projektundersøgelse. Desuden er de deltagende forskere i to hold blevet introduceret til Den Grønne Fonds arkiver. På møderne har der været diskuteret etiske og praktiske retningslinier for casestudierne, behandling af interview-personer m.m. Særligt på de tre sidste møder har der været fælles diskussioner af, hvordan arbejdet med projekterne gribes an, og hvilke resultater der tegner sig. Formålet har været at koordinere og inspirere arbejdet mellem de enkelte grupper af projekter. Samtidig har der fra projektkoordinatorens side været lagt vægt på, at arbejdet med de enkelte grupper af projekter skulle tilpasses den type af projekter, som de enkelte forskere sad med, og at målet derfor ikke var en meget ensartet behandling af de forskellige grupper af projekter. Idéen har været at fastholde det kvalitative element, også i den forstand at projekternes forskellighed kunne sætte sit præg på forskernes arbejdsmetoder.

Den fælles ramme for de kvalitative projektevalueringer har været, at der indledningsvist er givet en kort beskrivelse af den pågældende gruppe af projekter. Herefter er der i hver gruppe valgt mellem 2 og 8 caseprojekter, der er lavet et nærmere studie af. I disse casestudie har hovedvægten været på effekten af projektet, især i form af modtager-gruppens reaktioner på projektet. Herefter er resultaterne dels af casestudierne, dels af den samlede gruppe af projekter sammen-fattet, og der er på baggrund heraf givet anbefalinger til Den Grønne Fond. I alt er der gennemført 44 casestudier blandt de bevilgede projekter, svarende til knap 8% af det samlede antal bevilgede projekter.

Caseprojekterne er i de fleste grupper udvalgt, så de repræsenterer forskellige typer af projekter. Det betyder, at projekterne ikke er valgt statistisk tilfældigt som ved en stikprøvekontrol men er valgt ud fra et større eller mindre forkendskab til alle projekterne. Forskerne har på alle projekter i deres gruppe haft et såkaldt projektresume, som Den Grønne Fonds sekretariat udarbejder ved behandlingen af ansøgningen. Herudover har de for en del af de afsluttede projekter haft sekretariatets resume af projektets egen afrapportering. Desuden har de enkelte forskere haft adgang til Den Grønne Fonds arkiver, hvor der for alle projekter findes en samlet ansøgning, eventuel afrapportering, yderligere brevveksling m.m. For alle de projekter, der er udvalgt til casestudier, er arkivets materiale for det pågældende projekt blevet gennemgået. Metoderne i de enkelte casestudier varierer lidt mellem de forskellige grupper. For nogle typer af projekter har det været væsentligt at besøge lokaliteten ­ typisk for have- og demonstrationsprojekter, eller at gennemse projektets resultat ­ typisk for bøger, video m.m. I alle casestudierne indgår der interview med projektmageren enten direkte eller pr. telefon. Herudover indgår der interview med brugere eller eventuelt ekspertudtalelser om projekterne.

Kvalitativ undersøgelse af de afviste projekter

Formålet med den kvalitative undersøgelse af de afviste projekter er indirekte at indkredse de kriterier, som Den Grønne Fond har bevilget projekter ud fra, og at vurdere om det er de "rigtige" projekter, Den Grønne Fond har afvist. Da den samlede mængde af afviste projekter er så stor (800), er der i dette studie valgt at tage udgangspunkt i data fra den kvantitative projektundersøgelse. Valg af casestudier er for det første foretaget inden for ét område: gruppe 6: Etablering af øko-haver og demonstrationsprojekter. Her er valgt sammenlignelige projektpar af henholdsvis bevilgede og afviste projekter. For det andet er der valgt caseprojekter, der afsøger grænseområderne for, hvad Den Grønne Fond bevilger penge. Det har her været tilstræbt at undersøge, om Fonden afviser nogle projekter, som på en spændende måde kunne bidrage til Fondens formål, og som er sårbare over for afvisningen fra Den Grønne Fond. Den sidste gruppe af casestudier bygger på interview med projektansøgerne.

Kvantitativ aktørundersøgelse

Formålet med den kvantitative aktørundersøgelse er at spørge et panel af væsentlige aktører på den danske miljøscene inden for det område, som Den Grønne Fond støtter, hvad de mener om Den Grønne Fond. Undersøgelsen skal ses i sammenhæng med de efterfølgende kvalitative fokusgruppeinterview, hvor synspunkterne fra den kvantitative undersøgelse bliver uddybet og nuanceret.

Den kvantitative aktørundersøgelse er udarbejdet af ACNielsen AIM, idet udformningen af spørgeskemaet dog er lavet i samarbejde med SBI. Undersøgelsen er gennemført som telefoninterview. Under-søgelsens resultater samt grundlag, metode og spørgeskema er afrapporteret af ACNielsen AIM i "Bilagsrapport 3: Kvantitativ aktørundersøgelse".

Et meget væsentligt aspekt for værdien af en undersøgelse, som denne, er den udvælgelse af aktører, som ligger forud for interviewene. Hvis det kvantitative element i undersøgelsen skal være troværdigt, er det væsentligt, at det er entydige eller objektive kriterier, der ligger til grund for udvælgelsen. På den anden side er området kendetegnet ved at gå på tværs af mange sektorer m.m., hvorfor udvælgelsen også må inddrage et "insider" kendskab til relevante personer og organisationer. Der har ved udvælgelsen været lagt vægt på at inddrage aktører, der repræsenterer forskellige interesser inden for miljøområdet, og at valget af aktører også kommer uden for rækken af "Den Grønne Fonds venner". Det endelige valg af personer til bruttolisten er foretaget af SBI. Bruttolisten udgør den liste, som ACNielsen AIM har ringet op ud fra. Det antal personer som faktisk er blevet interviewet er noget mindre.

I undersøgelsens bruttoliste indgår der 36 miljøjournalister. Disse er valgt med udgangspunkt i foreningen Danske Miljøjournalister, som i det væsentligste rummer de relevante journalister inden for området. Der er valgt journalister fra landsdækkende radio, tv og den skrevne presse. I de tilfælde hvor mere end to journalister fra samme medie er med i foreningen, er der tilfældigt fravalgt så mange, at hvert medie kun deltager med maks. to journalister.

I bruttolisten indgår desuden 66 personer fra den offentlige for-valtning inden for miljø, by- og boligområdet samt landbrugsområdet. Ud fra Kommunalårbogen er der valgt kontorchefer fra Bolig- og Byministeriet, Miljø- og Energiministeriet med tilhørende styrelser, samt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Der er i under-søgelsen ikke taget aktører fra de enkelte kommuner og amter med. Dette fravalg er begrundet i, at der skønnes at være en for lille del af landets amter og kommuner, som har et tilstrækkeligt kendskab til Den Grønne Fond til at begrunde en deltagelse i undersøgelsen. Desuden ville det være vanskeligt at afgøre hvem i kommunen (eller amtet) der var mest relevant at spørge, i nogle tilfælde Agenda 21 koordinatoren, i andre tilfælde byplanchefen osv. Kommunerne og amterne er dog repræsenteret i undersøgelsen ved deres respektive organisationer. Herudover deltager der repræsentanter fra udvalgte kommuner i de efterfølgende fokusgruppeinterview.

Miljøforskerne er i bruttolisten for undersøgelsen repræsenteret ved 58 forskere, der er udvalgt ud fra en liste over de forskere, der fik bevilling ved den sidste deling fra Det Strategiske Miljøforsknings-programs uddeling inden for samfundsvidenskabelig natur-, miljø- og energiforskning. Denne liste er suppleret med de nyvalgte Natur-vismænd samt med personkendskab inden for området. Der er i udvælgelsen fokuseret på forskere med en samfundsvidenskabelig tilgang til miljøområdet eller, på naturvidenskabelige forskere med en bred samfundsmæssig tilgang til miljøområdet.

Relevante organisationer til bruttolisten er udvalgt ud fra kendskab til området. Der er lagt vægt på at få alle større miljø-, natur-, ud-viklings- og energiorganisationer med, men ikke organisationer der er 100% finansieret af Den Grønne Fond. I alt indgår der 14 organisa-tioner af denne type.

Herudover indgår en række andre organisationer, personer m.m., som er vurderet relevante for området. Det er f.eks. Landbrugsrådet, byfornyelsesselskaber, Dansk Industri, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen. Desuden er det af Miljøministeren nedsatte Energimiljørådet også medtaget på listen (idet formanden for Den Grønne Fond dog er sorteret fra). Argumentet for at medtage personer fra Energimiljørådet er, at der her er nedsat et udvalg med repræsentanter for forskellige interesser i Danmark inden for energi- og miljøområdet, som alle har et stort kendskab til området.

I et samarbejde mellem ACNielsen AIM og SBI er der fastsat nogle kvoter for, hvor mange af de forskellige typer af aktører der mindst skulle interviewes. Kvoterne og de faktisk gennemførte interview for hver type af aktører, fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 3: Bruttoliste, kvoter og antal gennemførte interview fordelt på typer af aktører.

I analysen af resultaterne er der lagt vægt på at kunne skelne mellem, hvordan de forskellige typer af aktører har svaret på de enkelte spørgsmål. Da kvoterne for nogle af aktørtyperne er ret små, er det af hensyn til de interviewedes anonymitet, samt hvad der er statistisk holdbart, valgt at slå de sidste 3 grupper af aktører sammen[2].

Ud fra et ønske om at kunne udvælge interviewpersoner til fokus-gruppeinterviewene på baggrund af den kvantitative undersøgelse, var det fra SBI's side ønsket at kunne trække oplysninger ud på de enkelte aktører. Grundet ACNielsen AIM's regler for sikring af deres respondenters anonymitet, har det været nødvendigt at spørge hver af de interviewede om deres svar måtte videregives. 20 af de inter-viewede har ikke ønsket dette. Til de resterende er der blevet tilsendt en formular fra ACNielsen AIM, hvor den interviewede skriftligt skal give samtykke til, at deres svar videregives. Der er 26, der efterfølgende ikke har fremsendt denne formular. I alt er der 56 personer, hvor SBI har haft adgang til den personlige besvarelse.

Undersøgelsen er gennemført som strukturerede telefoninterviews, hvor de interviewede ikke har haft mulighed for på forhånd at se spørgsmålene på skrift.

Fokusgruppeinterview

Formålet med fokusgruppeinterviewene har dels været at få uddybet og nuanceret temaer fra den kvantitative aktørundersøgelse, dels at få væsentlige aktører med et godt kendskab til Den Grønne Fond til at vurdere og perspektivere Fondens virke. Ideen med fokus-gruppeinterviewene har været at samle aktører med forskellige interesser således, at de gensidigt har kunnet kommentere hinandens synspunkter og derigennem både markere uenigheder og formulere fælles forståelser.

Deltagerne i fokusgruppeinterviewene er dels udvalgt på baggrund af den kvantitative aktørundersøgelse, dels direkte udpegede personer fra nogle af de mest aktive kommuner. Intentionen var i to forskellige fokusgruppeinterview at samle makimalt en til to forskere, journa-lister, kommunalt ansatte samt en til to personer fra organisationerne m.m. På baggrund af aktørundersøgelsen blev der udvalgt repræsen-tanter fra de forskellige grupper, idet det blev prioriteret at vælge aktører, der havde oplyst, at de kendte Den Grønne Fond rimeligt godt eller meget godt. Herudover blev det forsøgt at vælge repræsentanter, som både havde mere negative og mere positive vurderinger eller kommentarer til Den Grønne Fonds virksomhed. Det sidste kriterium var imidlertid svært at gennemføre, da hovedparten af de adspurgte, der kendte Fonden rimeligt godt eller meget godt, også var forholdsvis positive i deres vurdering af Den Grønne Fond.

På baggrund af 25 udsendte invitationer, der blev forsøgt fulgt op af personlige telefonsamtaler, lykkedes det at samle i alt 13 personer, som ville deltage i et af to forskellige interview. Denne samlede gruppe er lidt skævt fordelt i forhold til den oprindelige intention, idet den er kendetegnet ved, at der kun er én journalist og 5 forskere, hvoraf de fire kommer fra DTU.

Journalisterne var generelt svære at få fat i og svære at få til at afsætte tid til at deltage. Nogle af journalisterne gav udtryk for, at de allerede havde sagt det væsentligste i den kvantitative undersøgelse. Flere gav udtryk for, at de ikke kunne afsætte så lang tid til formålet. Forklaringen kan være, at det for folk fra den anden side af Storebælt let ville kræve en hel dag for at deltage i et 2 ­ 3 timers møde. At fire ud af fem deltagene forskere kommer fra DTU er på den ene side en tilfældighed i ACNielsen AIM's udvælgelse af de 30 forskere, og på den anden side en konsekvens af at der er forholdsvis mange forskere på DTU, der har været i tæt kontakt med Den Grønne Fond. Den samlede gruppe af interviewede forskere der gav udtryk for, at de kendte Fonden godt eller rimeligt godt, var på 7, hvoraf altså 4 var fra DTU. Det ene af de gennemførte fokusgruppeinterview var desværre præget af et stort frafald med kort varsel, bl.a. på grund af sygdom. Af bilag 7 fremgår det, hvem der deltog/skulle have deltaget i de to fokus-gruppeinterveiw. På trods af frafaldet og den lidt anderledes sammensætning af grupperne, har fokusgruppeinterviewene givet et spændende og relevant bidrag til den samlede evaluering. Begge interview blev gennemført på SBI, hver sin formiddag over ca. 2 timer med efterfølgende frokost. Rejseudgifter blev betalt.

Interviewene var struktureret over tre temaer i forhold til Den Grønne Fonds formål med tilhørende spørgsmål. Et kort uddrag af Den Grønne Fonds formål blev udleveret ved starten af interviewet, og herefter blev temaer og spørgsmål præsenteret på overhead. Hvert tema startede med en runde, hvor alle deltagere knyttede kommentarer til temaet/spørgsmålene, og derefter var der fri diskussion. Temaer og spørgsmål for fokusgruppeinterview fremgår af bilag 6. Interviewene blev gennemført med to interviewere-/moderatorer, hvoraf den ene samtidig tog referat. Interviewene blev båndoptaget og referatet er efterfølgende tilrettet ud fra bånd-optagelsen.

Samarbejdning af de tidligere evalueringer

Ved denne evaluerings start lå der 12 tidligere evalueringer fra nogle af de større projekter, som Den Grønne Fond har støttet, samt første delrapport fra evalueringen af de grønne guider. Disse evalueringer er læst igennem og indgår i det samlede billede af Den Grønne Fond. Herudover er Den Grønne Fonds evalueringspraksis inddraget i arbejdet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen i tilbuddet. Der er i den forbindelse gennemført interview med repræsentanter fra to tidligere evaluerede projekter, om deres oplevelse af at blive evalu-eret, samt om hvad de efterfølgende har kunnet bruge evalueringen til. Interviewene er gennemført som båndoptagene telefoninterview.

Interview med og omkring Den Grønne Fond

Den kvalitative undersøgelse af hvordan Fondens administration og bestyrelse har fungeret internt, og hvordan samspillet imellem dem har fungeret m.m. bygger dels på to gruppeinterview med bestyrelse og administration for Den Grønne Fond, dels på interview med tre tidligere bestyrelsesmedlemmer og en ansat fra administrationen. Herudover er der gennemført en mindre kvalitativ undersøgelse af, hvad andre støtteordninger, der grænser op til Den Grønne Fond, mener om Den Grønne Fond.

Gruppeinterview med bestyrelse og administration

I den oprindelige projektbeskrivelse var det meningen at samle hele bestyrelsen og administrationen dels ved et indledende, dels ved et afsluttende gruppeinterview. Det indledende interview skulle afdække Den Grønne Fonds egen forståelse af styrker og svagheder ved deres samlede virke samt deres forventninger til evalueringen. I det afsluttende interview var det meningen at diskutere nogle af de temaer som evalueringens resultater pegede ud som væsentlige for Den Grønne Fonds virke.

Ved evalueringens start var en væsentlig del af bestyrelsen for Den Grønne Fond blevet skiftet ud, og det blev i samarbejde med Den Grønne Fond vurderet, at de to nyudvalgte bestyrelsesmedlemmer ikke meningsfuldt ville kunne medvirke i et interview omhandlende perioden før deres egen indtræden i Den Grønne Fond. Det ind-ledende gruppeinterview var derfor planlagt til at blive afholdt med den tidligere og den nuværende bestyrelsesformand. Den tidligere formand meldte imidlertid afbud til interviewet med kort varsel, grundet folketingsvalg. Interviewet blev derfor gennemført med den nuværende formand og administrationen. Interviewet blev gennem-ført som et åbent semistruktureret interview. Skabelon for spørge-guide findes i bilag 6. Interviewet er båndoptaget og udskrevet i sin fulde længde. Den tidligere bestyrelse blev siden interviewet særskilt.

I det afsluttende interview blev det vurderet relevant at inddrage de to nye bestyrelsesmedlemmer samt selvfølgelig den nuværende formand, da det er denne bestyrelse, som evalueringen efterfølgende skal afleveres til, og da det er denne bestyrelse der skal afgøre, hvordan evalueringens konklusioner og anbefalinger skal bruges. Det var imidlertid vanskeligt for administrationen at samle deres bestyrelse på det planlagte tidspunkt, og interviewet måtte derfor skydes en uge i forhold til den oprindelige tidsplan. Hermed blev den samlede tidsramme for projektet også rykket en uge. Det afsluttende interview blev lagt ind som en del af et ordinært bestyrelsesmøde. De planlagte to timer til interviewet blev imidlertid forkortet meget væsentligt (til mindre end en time) på grund af forsinkelser på andre punkter på bestyrelsens dagsorden, kombineret med at de nye bestyrelsesmedlemmer havde uopsættelige aftaler senere på dagen. Interviewet er båndoptaget og delvist udskrevet.

De to interview med bestyrelsen og administration er ikke selvstændigt afrapporteret men indgår bredt i nærværende rapport.

Personinterview med medlemmer af Den Grønne Fond

Der er gennemført personlige interview med de tre tidligere bestyrelsesmedlemmer, hver af tre kvarters til 1_ times varighed. Formålet har, ligesom for det indledende gruppeinterview med Den Grønne Fond, været at afdække de enkelte bestyrelsesmedlemmers egen forståelse af styrker og svagheder ved Fondens samlede virke.

Interviewene er gennemført som åbne semistrukturede interview. Spørgeguide findes i bilag 6. Interviewene er båndoptaget og udskrevet i deres fulde længde. Interviewene er ikke selvstændigt afrapporteret men indgår bredt i nærværende rapport.

Interview med andre støtteordninger

Det er valgt at lave en lille kvalitativ undersøgelse af beslægtede støtteordningers vurdering af Den Grønne Fonds arbejde. I undersøgelsen indgår Friluftsrådet, Strukturdirektoratet og Designfonden. Undersøgelsen bygger på kvalitative telefoninterview. Undersøgelsen er selvstændigt afrapporteret i bilag 9.

Sammenfatningsfasen

Den sidste fase i evalueringen har været sammenfatningsfasen, hvor de enkelte bidrag til den samlede evaluering er samlet med det formål at give et helhedsbillede af Fondens virksomhed, og for at kunne give solidt funderede anbefalinger til Den Grønne Fonds fremtidige virke.

[1] I bilag 5 er der gjort rede for at differencen mellem de ca. 1600 ansøgninger, der ifølge Den Grønne Fonds årsberetninger er modtaget, og de 1400 som denne evaluering bygger på. Differencen kan forklares ud fra antallet af ansøgninger til de grønne guider, samt antallet af bortfaldne projekter. [Tilbage i tekst]