[Forside] [Indhold]] [Forrige] [Næste]

Fonden og projekterne

Nærværende kapitel beskriver Den Grønne Fond. I dette kapitel vil der først blive givet en kort beskrivelse af bestyrelsen, administra-tionen, projektansøgerne og projekterne, samt en sammenfatning af andre miljøaktørers vurdering af Den Grønne Fond, alt sammen på baggrund af det indsamlede materiale. Disse afsnit efterfølges af en samlet vurdering af Den Grønne Fonds virke.

Bestyrelsen for Den Grønne Fond

Bestyrelsen havde fra starten Elsebeth Gerner Nielsen som formand og Laue Traberg Smidt og Elise Pedersen som øvrige bestyrelses-medlemmer. Laue Traberg Smidt trak sig fra bestyrelsesarbejdet i foråret 1997 som følge af kritik i pressen vedrørende en sag om inhabilitet ­ en sag der beskrives nærmere i det følgende kapitel. Henrik Høegh trådte herefter ind i bestyrelsen. Ved udgangen af 1997 meddelte Elsebeth Gerner Nielsen, at hun ønskede at trække sig fra bestyrelsen. Ved starten af 1998 er der udpeget en ny bestyrelse, som har Elise Pedersen som formand og Lone Loklindt og Ole Albæk som øvrige bestyrelsesmedlemmer. Denne evaluering omhandler tiden fra Fondens start i 1994 og frem til udgangen af 1997. Den nye bestyrelse er derfor ikke inddraget i det egentlige evalueringsarbejde.

Bestyrelsens medlemmer er personligt udpeget og sidder der ikke som repræsentanter for bestemte organisationer eller partier. Alle de tidligere og nuværende bestyrelsesmedlemmer er imidlertid vel-kendte i den politiske verden. De tre første bestyrelsesmedlemmer er medlem af henholdsvis Det Radikale Vestre, Venstre og Social-demokratiet, og Henrik Høegh er fra De Danske Landboforeninger.

På baggrund af interview med tidligere bestyrelsesmedlemmer fremtræder der et billede af en bestyrelse, der har været præget af en stor konsensus, om hvad der er et godt, og hvad der er et dårligt projekt. Selv om bestyrelsesmedlemmerne har haft forskellige politiske udgangspunkter og i øvrigt en meget forskellig baggrund, har der været en fælles linie i, at det var de lokale "iværksætter"-projekter man gerne ville støtte. Projekter hvor det var rigtige mennesker, der stod bag og ikke organisationer som sender standardansøgninger afsted. Specielt Elsebeth Gerner Nielsen og Laue Traberg Smidt har haft et meget stort kendskab til denne projekt-verden, men også Elise Pedersen har med tiden fået denne "insider" viden. Et af bestyrelsesmedlemmerne udtrykker, at de i den første bestyrelse havde hver deres område, som de syntes var særligt vigtigt, men med stor respekt for hvad de andre bestyrelsesmedlemmer sagde. Det generelle indtryk fra interviewene er, at man ikke har prøvet at "tromle" hinanden. Hvis nogen har været imod at støtte et projekt, så har man ikke gjort det, man har eventuelt udskudt beslut-ningen til næste møde, så der kunne indhentes yderligere informationer m.m.

Det virker som om bestyrelsesarbejdet har været velfungerende og er foregået i en behagelig atmosfære. Alle de tidligere bestyrelses-medlemmer udtrykker, at de har været glade for at deltage i arbejdet. To af de tidligere bestyrelsesmedlemmer er ikke stoppet med bestyrelsesarbejdet af eget ønske, og er derfor i en position hvor de kunne forventes at ville udtrykke sig negativt om bestyrelsen. Det må derfor tillægges særlig værdi, når også de generelt udtaler sig positivt om den tid, de har deltaget i bestyrelsesarbejdet.

Også bestyrelsens samarbejde med administrationen omtaler både nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer i positive vendinger. Nye medlemmer der er kommet ind i bestyrelsen oplever, at de har fået en god indføring i området, og det virker som om bestyrelse og administration har haft god fornemmelse, og respekt for hinandens arbejde. Et af de tidligere bestyrelsesmedlemmer udtaler, at bestyrelsen nærmest fremstod som en fire-mands bestyrelse, idet Den Grønne Fonds daværende medarbejder Vagn Jelsøes synspunkter og kendskab til projekterne indgik på lige fod med bestyrelsens synspunkter. Både sekretariatet og den tidligere formand pointerer dog, at den endelige afgørelse om bevilling eller afslag til projekter altid har ligget hos bestyrelsen.

Administrationen og sagsbehandlingen

Administrationen af Den Grønne Fond har i de første 3 år ligget under Landsplanafdelingen i Miljøministeriets departement. Før ordningen trådte i kraft blev det overvejet, om administrationen skulle udliciteres. Med oprettelsen af Den Grønne Jobpulje sommeren 1997 og beslutningen om at lægge dem i et fælles sekretariat blev administrationen overflyttet til Miljøstyrelsen. I den første periode frem til oprettelsen af de grønne guider bestod sekretariatet af en fuldmægtig, Vagn Jelsøe, og en overassistent, som bortset fra det første _ år har været Grete Andersen. Ved oprettelsen af de grønne guider blev sekretariatet udvidet med yderligere en fuldmægtig, Christian Daub. Og ved sammenlægningen med Den Grønne Jobpulje blev Vagn Jelsøe ansat som sekretariatsleder, hvorefter Mette Rasmussen blev ansat i Vagn Jelsøe's tidligere stilling. Med opret-telsen af Det Grønne Sekretariat er der desuden ansat en fælles journaliseringsmedarbejder.

Administrationens behandling af ansøgningerne foregår ved, at ansøgningerne journaliseres, når de modtages. Herefter går de til Grete Andersen, som starter med at udfylde de såkaldte sagsresumeer, med de mere faktuelle oplysninger, projektansøgers navn, ansøgt beløb osv. Endelig går sagsresumeet til sagsbehandleren, som skriver et kortfattet resume af projektansøgningen og kommer med et forslag til en indstillingskategori. Systemet med indstillingskategorier har Elsebeth Gerner Nielsen taget med sig fra Kulturfonden. Der opereres med 5 kategorier:

1. Indstilles til bevilling af det ansøgte
2. Indstilles til bevilling af et mindre beløb end ansøgt eller på begrænsede vilkår
3. Indstilles ikke til bevilling, men bør overvejes nærmere af bestyrelsen
4. Indstilles til afslag
5. Vurderes til at falde uden for støtteordningen

Sekretariatet kommer med et forslag til en indstillingskategori, men det er formanden der har det afgørende ord. Det sker forholdsvist ofte, at bestyrelsens beslutning afviger fra denne indstilling. Hele bestyrelsen har fået samtlige ansøgninger sendt ud sammen med sagsresumeet, og det generelle indtryk fra interviewene er, at bestyrelsen faktisk har læst/set alle ansøgningerne igennem inden mødet.

Der er ca. 10 bestyrelsesmøder om året og ansøgninger der er modtaget senest 4 uger før et bestyrelsesmøde, skal, ifølge bestyrelsens egen beslutning, behandles på dette møde, hvis alle oplysninger er tilstrækkeligt belyst. Sekretariatet har ry for, og oplever selv, at de har en god kontakt med deres kunder. Man er velkommen til at ringe og få råd og vejledning, før man skriver en ansøgning, og sekretariatet ringer også selv til ansøgerne, hvis der er brug for yderligere oplysninger. Efter bestyrelsesmødet udsendes en pressemeddelelse med oplysning om, hvilke projekter der har fået bevilling, og hvilke der har fået afslag. Tidligere blev denne presse-meddelelse sendt ud til alle miljøjournalister m.m. I dag sendes den til Ritzaus bureau og et mindre antal af andre relevante steder. Efter bestyrelsesmødet har ansøgerne mulighed for at ringe og få oplyst, om de har fået deres bevilling, og mange har således fået et mundtligt svar på deres ansøgning, før de får det skriftligt. Ved alle afslag gives der en kortfattet skriftlig begrundelse for afslaget.

Støtten kan enten gives som forskud eller efterfølgende. Hvis støtten udbetales på forskud skal eventuelle renteindtægter tilbagebetales til Den Grønne Fond. Der er eksempler på, at renteindtægter på 20 kr. har skullet tilbagebetales og regnskabsføres i Den Grønne Fond. En regel som administrationen selv finder lidt for pedantisk, og som de to gange har spurgt Rigsrevisionen om der kan slækkes på. Det kan der imidlertid ikke ifølge Rigsrevisionen.

Fra starten af Den Grønne Fonds bevillingsperiode har kravene været, at der for projekter under 100.000 kræves regnskab med doku-mentation for alle udgifter, og for bevillinger over 100.000 kræves et eksternt revideret regnskab. I 1997 blev kravene til de største projekter, dem over 500.000 kr., desuden udvidet med et krav om egentligt forvaltningsrevision. Ved projektets afslutning kræves der en afrapportering af projektet, og sekretariatet laver på baggrund af denne afrapportering et kort resume til bestyrelsen. Arbejdet med at lave disse resumeer er dog en af de opgaver, der bliver nedprioriteret i travle perioder. Ved evalueringens start lå der således en del afslut-tede og afrappoterede sager, som der endnu ikke var lavet et resume på.

Blandt andet som følge af at Finansministeriet i 1996 udsendte rapporten "Administration af tilskudsordninger" som på en række områder strammer op på kravene til de administrative procedurer, bad Den Grønne Fond i foråret 1997 revisionsfirmaet Deloitte & Touche om at komme med forslag til forbedringer af rutinerne i Fondens tilskudsadministration. Dette faldt desuden sammen med, at Den Grønne Fond ved overflytningen til Miljøstyrelsen på en række punkter har måtte justere sin administration. Desuden er Fonden ved overflytningen til Miljøstyrelsen gået over til det edb-baserede til-skudsstyringssystem, som anvendes i styrelsen. Denne overflytning har som man kunne forvente givet anledning til nogle indkørings-problemer, men driften skulle nu køre normalt.

Den Grønne Fonds egen målsætning over for deres kunder, projektansøgerne, er at have en hurtig og kundevenlig sekretariatsbetjening. I den kvantitative projektundersøgelse, der omfatter alle projektansøgninger, bevilgede såvel som afslag, er projektansøgerne spurgt, om de alt i alt har været tilfredse med sagsbehandlingen.

Det generelle indtryk er, at projektansøgerne er tilfredse med sagsbehandlingen hos Den Grønne Fond. Af dem der har fået tilsag, er det kun 6% der udtrykker utilfredshed med sagsbehandlingen, og 87% der er tilfredse; mens der blandt dem der har fået afslag er lidt større utilfredshed med sagsbehandlingen, idet 20% udtrykker utilfredshed. Men samtidig siger 56% af dem, der har fået afslag, at de har været tilfredse med sagsbehandlingen.

I undersøgelsen er ansøgerne desuden blevet bedt om at vurdere sagsbehandlingen ud fra forskellige konkrete spørgsmål. Ca. halvdelen af ansøgerne er enige i, at Den Grønne Fond er smidig og ubureaukratisk, og næsten to tredjedele mener, at Fonden har en hurtig og effektiv sagsbehandling. I den mere negative ende er der knap en tredjedel af ansøgerne der mener, at Den Grønne Fond er lukket omkring sin bevillingspolitik. Her er det 38% af dem, der har fået afslag, der er enig i at Fonden er lukket omkring sin bevillings-politik og 18% af dem, der har fået bevilling, der er enig i dette synspunkt.

Alt i alt må man dog sige, at Den Grønne Fonds kunder udtrykker stor tilfredshed med sagsbehandlingen, og at Den Grønne Fond altså på dette punkt lever op til deres egen målsætning. For en uddybning og dokumentation for disse resultater henvises i øvrigt til "Bilags-rapport 2: Kvantitativ projektundersøgelse".

I forbindelse med udarbejdelsen af denne evaluering har der været en del praktisk samarbejde med Fondens administration: udlevering af sagsakter, afholdelse af interview og møder, arkivgennemgang m.m. Ud fra dette praktiske samarbejde har hovedindtrykket været, at Den Grønne Fond i det væsentligste har "styr" på deres papirer. Som et væsentligt aspekt heraf kan nævnes, at det samlede evalueringsteam ved arbejdet med de kvalitative projektevalueringer i alt har forsøgt at se på sagsakterne på 134 projekter (dvs. godt 20% af samtlige be-vilgede projekter). I første omgang var der 8 af disse projekter, hvor sagsakterne ikke umiddelbart kunne findes af Den Grønne Fond. Ved en efterfølgende gennemgang af fjernarkiver er sagsakter på alle de udvalgte 134 projekter imidlertid dukket op.

Projektansøgerne

I den kvantitative projektundersøgelse er ansøgerne blevet bedt om at karakterisere sig selv. Heraf kan ses, at over halvdelen af ansøgningerne kommer fra mindre organisationer med eller uden tilknytning til miljøområdet, 13 % af ansøgningerne kommer fra privatpersoner og resten af ansøgningerne kommer fra større organisationer med eller uden tilknytning til miljøområdet, samt skoler, centre m.m.

Hvis man for de tilsvarende kategorier ser på, hvordan tilsagn og afslag fordeler sig, er der to ting, der træder tydeligt frem. Det ene er, at privatpersoner tegner sig for 18% af afslagene og kun 8% af tilsagnene. Det andet er, at der står mindre miljøorganisationer bag 25% af de bevilgede projekter, og at kun 13% af afslagene tilfalder de mindre miljøorganisationer og netværk.

Dette billede passer fint sammen med den bevillingspolitik som Den Grønne Fonds bestyrelse selv formulerer og argumenterer for. På den ene side mener de, at man ved at give støtte til privatpersoner risikerer, at projekterne ikke bliver forankret bredere, og på den anden side mener de, at større organisationer i hovedsagen selv bør kunne finansiere deres projekter. Der er dog ikke tale om nogen markant stor afslagsbunke for de større organisationer, i forhold til antallet af ansøgninger fra disse steder.

Fra den kvantitative projektundersøgelse ses desuden, at langt de fleste projektbeskrivelser (68%) bliver til i et samarbejde mellem 2-5 personer, og at godt halvdelen af de projekter der søger er udarbejdet udelukkende med frivillig arbejdskraft, mens en fjerdedel er udar-bejdet udelukkende med lønnet arbejdskraft. Af de personer, der var lønnet under udarbejdelsen af ansøgningen, var 6% helt eller delvist lønnet af midler fra Den Grønne Fond, og 11% var lønnet af midler fra andre offentlige støtteordninger. Den problemstilling, at projektmidler går til fund-raising, ser altså ud til at eksistere - om end i begrænset omfang.

I fire ud af ti projektansøgninger var der ingen samarbejdspartnere på projektet. For de projekter der fik afslag er det 49%, der ikke havde nogle samarbejdspartnere, og tilsvarende er det 36% af de bevilgede projekter, der ikke havde nogle samarbejdspartnere. Også dette stemmer overens med den bevillingspolitik, som Den Grønne Fonds bestyrelse giver udtryk for, nemlig, at projekterne helst skal være forankret i et bredere miljø, organisatorisk eller lokalt. Samarbejds-parterne i de bevilgede projekter er i godt en fjerdedel af projekterne kommunen, men også private og offentlige virksom-heder og organisationer deltager i 10% ­ 20% af de bevilgede projekter.

Der er en del gengangere blandt ansøgerkredsen til Den Grønne Fonds midler. Blandt de adspurgte i den kvantitative projekt-undersøgelse har næsten halvdelen ansøgt om projektstøtte til to eller flere projekter. Blandt dem der indgår i undersøgelsen, som har fået afslag, har to tredjedele kun udarbejdet denne ene ansøgning, og 13% af dem der indgår i undersøgelsen som har fået tilsagn, har udarbejdet mere end fire ansøgninger til Den Grønne Fonds midler.

Fra de kvalitative projektevalueringer underbygges dette billede af ansøgerskaren. Det er hovedsageligt mindre organisationer og lokale netværk, der får bevillingerne, og projektansøgerne bliver her yder-ligere beskrevet som hovedsageligt hel- eller halvprofessionelle i den forstand, at de enten er lønnede i det gennemførte projekt, eller at de er en del af et netværk/en organisation, som har erfaring i at søge projekter.

Fra den øvrige del af den kvalitative evaluering fås et supplerende billede af ansøgerkredsen. Nogle af de tidligere og nuværende bestyrelsesmedlemmer og enkelte andre, som kender til ansøger-kredsen, beskriver venligt og lidt humoristisk ansøgerkredsen med ord som "vadmelsmiljøet", og "fodformede og gulerodssaft - drikkende idealister".

Den kvalitative projektevaluering af udstillinger, kampagner pjecer m.m. peger dog på, at ansøgerskaren til Den Grønne Fonds midler er blevet udvidet i det sidste årstid med nogle mere traditionelle organisationer, som fagforeninger og interesseorganisationer, ligesom Den Grønne Fond selv påpeger, at det med den anden runde af grøn guide ansøgningerne er lykkedes at få ansøgninger fra nogle nye typer af aktører, bl.a. sportsforeninger.

Den geografiske spredning af de projekter som Den Grønne Fond har givet bevilling til, kan opgøres på baggrund af Den Grønne Fonds egne tal. Nedenfor er lavet en sammentælling af de bevilgede projekters fordeling på landets amter .

Tabel 4: Antal bevilgede kroner fordelt på amter.

Tabel 5: Antal bevillinger fordelt på Amterne.

Af tabellen over antal af projekter ses det, at godt en tredjedel af de projekter, som Den Grønne Fond har bevilget, er gået til Københavns Kommune, og halvdelen af alle projekterne er gået til Århus Amt og Københavns Kommune tilsammen. I årsberetningerne gør Den Grønne Fond dog opmærksom på, at en stor del af de projekter, der figurerer under Københavns Kommune er nationale projekter. Det store antal projekter til København og Århus skal også sammenholdes med, at det er mere end 40% af den danske befolkning, der bor i disse områder. I den anden ende af skalaen har Bornholms Amt og Ribe Amt fået en meget lille del af projekterne fra Den Grønne Fond. Da under 2% af den danske befolkning bor på Bornholm, er det lille antal af bevilgede projekter hertil måske ikke så alarmerende, hvorimod Ribe Amt, hvor over 8% af den danske befolkning bor, må siges at have fået en meget lille del af projekterne [4].

Af tabellen for hvordan midlerne i antal kroner fra Den Grønne Fond er fordelt på amterne ses, at der her stort set tegnes det samme billede som for antallet af projekter. Fyns Amt træder dog frem, som nogle der har fået en stor del af midlerne. Dette kan delvist forklares ved, at Miljøbutikken Den Grønne Tråd, som var den ene af to vindere i en konkurrence om lokale byøkologiske centre på hver 2 mill. kr., ligger her. Herudover træder Københavns Kommune frem i skemaet over antal bevilgede kroner, idet de har fået mere end 60% af bevillingerne. Dette tal skal dog ses i sammenhæng med, at hoved-parten af de store faste bevillingsmodtagere ligger i København, men at deres aktiviteter må betegnes som landsdækkende.

Den Grønne Fond er selv opmærksom på i hvor høj grad deres midler bliver spredt geografisk. Blandt andet fortæller de i et interview, at et projekt i Sønderjylland ikke behøver at være lige så nyskabene, som et projekt i Århus eller Albertslund for at få en bevilling.

Projekterne

De projekter Den Grønne Fond støtter falder i tre forskellige kategorier. Der er de grønne guider, der som beskrevet tidligere evalueres selvstændigt. Der er de store projekter, som har næsten fast bevilling fra Den Grønne Fond og som også alle er, eller bliver, evalueret selvstændigt. Og endelig er der alle de andre projekter, som er dem der indgår i den kvalitative projektevaluering i nærværende evaluering.

Den økonomiske fordeling mellem disse projekter er, at de grønne guider i de sidste to år har haft en bevilling på ca. 25 mill. Pr. år, og de øvrige projekter tilsvarende har haft en bevilling på ca. 25 mill. kr. pr. år i de sidste 3 år, og ca. 20 mill. kr. i det første år. For bevillingen til de øvrige projekter oplyser Den Grønne Fond selv, at der i runde tal gælder, at ca. en tredjedel af denne bevilling går til de store faste projekter. Ud fra grupperingen i denne evaluering og antal kr. fordelt på de enkelte grupper, ser det ud til, at det måske er i underkanten at sige, at det er en tredjedel af bevillingen, der går til de store faste bevillingsmodtagere.

Den Grønne Fonds evalueringspraksis har herudover betydet, at ca. 2 - 3 % af den samlede bevilling igennem årene er gået til evalu-eringer, med nærværende evaluering som det største enkeltbidrag.

I det følgende gives en beskrivelse af de projekter, som har søgt Den Grønne Fond igennem de fire år, evalueringen strækker sig over. Først præsenteres de større og tidligere evaluerede projekter, herunder kort de grønne guider, på baggrund af de tidligere udarbejdede evalueringer. Herefter følger en præsentation af de øvrige støttede projekter, som beskrives på baggrund af det kvantitative og kvalitative materiale, der er udarbejdet i forbindelse med nærværende evaluering, og endelig gives en kort præsentation af de projekter, som Den Grønne Fond har afvist igennem årene.

De tidligere evaluerede projekter og de grønne guider

Den Grønne Fonds evalueringspraksis bevirker, at projekter der er over en vis størrelse (ca. 1 mill. kr.), og som har kørt over et par år, skal evalueres. Fonden har indtil videre givet bevillinger til, at 12 projekter er blevet evalueret. Hertil kommer en evaluering af de grønne guider, som blev iværksat samtidig med, at ordningen startede. Proceduren ved en evaluering har i de fleste tilfælde været, at projektet er blevet opfordret til at søge Fonden om penge til en evaluering. Det er herefter projekterne selv, der har valgt evaluering-mål og evaluator, men med en godkendelse af begge dele fra Den Grønne Fonds side.

Baggrunden for de udarbejdede evalueringer er således, at Den Grønne Fond har ønsket en ekstern evaluering. Herudover har det været et formål, at det evaluerede projekt også selv skal have en tilbagemelding om, hvordan de kan styrke deres fremtidige arbejde.

5 af de gennemførte evalueringer er lavet af konsulentfirmaet CASA. 3 evalueringer er lavet af forskere fra DTU (2 af undertegnede). De resterende 4 evalueringer er udført af enkeltpersoner uden firma eller organisationstilknytning. Evalueringen af de grønne guider udføres i et samarbejde mellem en DTU forsker og et en-mands konsulentfirma.

Udvalget af evaluatorer skal ses i sammenhæng med de forholdsvis beskedne beløb, der er blevet bevilget til de enkelte evalueringer. Fra Den Grønne Fond har beløbene til evalueringer af projekterne ligget fra 50.000 til 100.000, disse beløb er i nogle tilfælde blevet suppleret med bevillinger andre steder fra.

De første 6 evalueringer af større projekter, som Den Grønne Fond har støttet, blev gennemført i 1996. Det drejer sig om projekterne:

92-gruppen. En samarbejdsgruppe mellem forskellige danske miljø- og udviklingsorganisationer, med det formål at koordinere NGO[5]-arbejdet omkring miljø og udvikling op til og efter Rio-konferencen i 1992.

Forum for energi og udvikling (FEU). En organisation af danske energi- og udviklingsorganisationer, med det formål at organisere NGO'ernes Rio-opfølgning inden for energiområdet.

Grønne Familier. En landssammenslutning af grønne familier med tilhørende sekretariat. Organisationen er i lighed med 92-gruppen en udløber af folkeoplysningskampagnen "Vor fælles fremtid".

Grøn Information. Formålet med Grøn information er, at formidle "grøn" viden og information til almindelige miljøinteresserede forbrugere. Grøn Information er stiftet af Danmarks Naturfrednings-forening, Dansk folkeoplysnings samråd, Dansk Ungdoms fællesråd, Forbrugerrådet og Friluftsrådet.

Økovandspejlet. Økovandspejlet er et videnscenter, der arbejder på at forhindre yderligere forurening af grund- og drikkevand i Danmark. Centret er et selvstændigt projekt, som er oprettet af Landsforeningen af Økologiske Jordbrugere (LØJ).

Det Økologiske Råd. Det Økologiske Råd er en forening, der er dannet som et modstykke til Det Økonomiske Råd. Formålet er, at præge den offentlige debat og påvirke de politiske beslutninger.

De fire første af de ovenstående projekter er initiativer, som Den Grønne Fond har "overtaget" fra tidligere ministerielle støtte-ordninger. Den Grønne Fond lægger dog vægt på, at Fonden har taget selvstændig stilling til disse projekter. I forlængelse af de gennem-førte evalueringer er Forum for energi og udvikling overgået til en anden støtteordning, Grønne Familier har fået af vide, at de må forvente en nedtrapning af støtten, og Økovandspejlet er indgået i en ny organisatorisk enhed sammen med Det Økologiske Råd.

I 1997 blev der gennemført yderligere fire evalueringer:

Skolen for Økologisk Afsætning (SØA). En 100% projektfinansieret skole der laver arbejdsmarkedskurser, projektudvikling m.m. med det formål at øge afsætningen af økologiske varer.

Vester-gror. Et lokalt byøkologisk center på Vesterbro. Oprindelig var det navnet på et projekt der vandt en OVE konkurrence i 1987. Dette projekt er aldrig blevet realiseret, men Vester-gror har siden været samlingssted for forskellige mindre projekter og initiativer.

Agenda Center Albertslund (ACA) og Miljøbutikken Den Grønne Tråd i Odense. Disse to byøkologiske centre vandt en konkurrence som Den Grønne Fond udskrev i 1995. Formålet med de to centre er at sætte gang i lokalt byøkologisk arbejde. Centrene er delvist finansieret af Den Grønne Fond og delvist af lokale midler. De to centre er evalueret selvstændigt af forskellige evaluatorer.

For de to første projekter gælder, at de har eksisteret før Den Grønne Fond kom til, men at de siden har fået finansieret en stor del af deres virksomhed fra Fonden. Et af resultaterne af evalueringen af Skolen for Økologisk Afsætning er, at skolen i dag har en to-årig basis-bevilling fra Den Grønne Fond. De to sidste projekter er kendetegnet ved at være direkte resultater af Den Grønne Fonds virksomhed.

I foråret 1998 er den første delrapport vedrørende evalueringen af de grønne guider kommet, og desuden er yderligere to projekter blevet evalueret:

Bæredygtigt Design. Et projekt der er startet af to nyuddannede fra Danmarks Design Skole i 1994, og som siden har været finansieret af Den Grønne Fond. Formålet er at formidle viden om bæredygtigt design til designere, fabrikanter og forbrugere. Midlerne er foredrag, udstillinger, modeshow og modemagasin.

Økologiske igangsættere. Et beskæftigelses- og uddannelsesprojekt på Nørrebro, der kombinerer sociale og økologiske aspekter. Den gennemførte evaluering fokuserer primært på de sociale aspekter, herunder beskæftigelseseffekten af projektet. Evalueringen er støttet af EU's socialfond, Den Grønne Fond samt CASA. Umiddelbart kan det undre en, at Den Grønne Fond har støttet en evaluering, der har så lidt fokus på projektets økologiske effekt.

De grønne guider. De grønne guider er en treårig forsøgsordning under Den Grønne Fond. Formålet med denne første delrapport af evalueringen er dels at give et billede af ordningen efter dens første leveår, dels at give indput til videreudviklingen af ordningen.

Sammenfatning af de tidligere evalueringers resultater

De projekter der er blevet evalueret er, som det fremgår af oven-stående, meget forskellige. De evalueringer der er gennemført, er som følge af projekternes forskellighed og de forskellige evaluatorer også meget forskellige. Desuden har formålet med de gennemførte evalueringer været at evaluere projekterne og ikke at evaluere Den Grønne Fond. De gennemførte evalueringer giver dog indirekte et bidrag til denne evaluering af Den Grønne Fond.

Alle de tidligere evalueringer konkluderer, at de bevilgede projekter lever op til det formål de har fået pengene til, og disse formål ligger klart inden for det område, som Den Grønne Fond skal støtte. Der er altså på ingen måde tale om, at nogle af disse større projekter er kørt af sporet eller på anden måde er kuldsejlet. Tværtimod er der flere af evalueringerne der er meget positive i deres samlede vurdering af projekterne.

Der er i de enkelte evalueringer selvfølgelig også fremhævet ting, som er gået mindre godt, og der gives i evalueringerne anbefalinger til projekterne om, hvordan de bedst kommer videre. I det følgende vil det mere almengyldige fra disse erfaringer og konklusioner blive sammendraget. For at kunne gøre dette, kan de evaluerede projekter deles ind efter to forskellige typer af formål og målgrupper for projekterne. Der skelnes mellem, om projekterne retter sig mod at påvirke systemer, politiske beslutningsprocesser og den brede offentlighed, eller om projekterne retter sig mod at påvirke de enkelte borgere, evt. grupper af borgere i (lokal)samfundet. Grænserne mellem disse to formål er selvfølgelig flydende.

Den første gruppe rummer projekter der primært retter sig mod systemer og beslutningsprocesser. Der tænkes her på 92-gruppen, Forum for energi og udvikling, Grønne Familier, Det Økologiske Råd og Økovandspejlet. Denne gruppe omfatter projekter, der primært retter sig mod at ændre de etablerede institutioner og bide det offentlige Danmark i haserne. Det ser generelt ud til, at der er respekt om de støttede organisationers arbejde blandt målgruppen af opinionsdannere, beslutningstagere m.m. I hver af evalueringerne er der anbefalinger til, hvordan den pågældende organisation kan forbedre sit arbejde. Det er typisk ting som organisatoriske ændringer, klarere strategier, mål og prioriteringer, der trækkes frem i evalueringerne, eller det er direkte forslag til bedre formidling. Det generelle indtryk er, at projekternes økologi- og miljøfaglige viden og engagement er stort, og hvis der er områder der trænger til at blive styrket, er det i højere grad det formidlingsmæssige eller det organisatoriske. Denne type af projekter rummer nogle af de store etablerede natur-, miljø-, energi- og udviklingsorganisationer i Danmark. Og arbejdsformen er organisations-, formidlings- og lobbyarbejde, sådan som det er blevet udviklet i 70'ernes og 80'ernes miljøarbejde.

Den anden gruppe rummer projekter der primært retter sig mod borgere. Der tænkes her på projekterne Grøn Information, Vester-gror, Agenda Center Albertslund, Miljøbutikken Den Grønne Tråd, de grønne guider, Skolen for Økologisk Afsætning, Bæredygtigt Design og Økologiske Igangsættere. Denne gruppe af projekter er dem, der retter sig bredest ud i befolkningen, dvs. ud til den almindelige dansker, eller ud til den lysegrønne del af befolkningen. Det er også her de projekter, som Den Grønne Fond har været mest aktiv i forhold til, findes. Dels med den konkurrence Fonden udskrev vedrørende byøkologiske centre, dels i forhold til de grønne guider. Det er en nyere form for miljøarbejde, som er opstået i 80'erne og 90'erne, og som primært retter sig mod borgerne eller mod afgrænsede områder af handel og produktion. Nogle af projekterne kan beskrives med ord som handlingsorienteret folkeoplysning, social-økologiske centre m.m. Flere af disse evalueringer ser på, i hvor høj grad det lykkedes for projekterne at få fat i den almindelige lysegrønne borger og nå ud over de "i forvejen aktives" rækker. Det er en målsætning for mange af projekterne, men det er også et problem for flere af dem. Når det lykkes ser det ud til hænge sammen med, at projektmageren har et engagement uden at virke for frelst, og kommer med noget umid-delbart brugbart og anvendeligt. Herudover peger nogle af evalu-eringerne på, at borgerinddragelsen kan være svær, hvis den ikke udspringer fra borgernes eget engagement. Her er mere almindelig oplysningsvirksomhed nok lettere at føre ud i livet, men den har måske i det lange perspektiv heller ikke så stor effekt. Endelig er en væsentlig konklusion i flere af evalueringerne, at disse ting tager tid. Særligt for de grønne guider fremhæves det, at det tager tid at falde til i det område, som man skal arbejde i, det tager tid at etablere sig med kontor og at skabe et netværk. Flere af erfaringerne fra de tidligere evaluerede projekter vil i øvrigt blive inddraget i det efterfølgende tematiserede kapitel.

De øvrige bevilgede projekter

Det første der falder en i øjnene, når man kigger ned gennem bunken af øvrige projekter, som Den Grønne Fond har bevilget penge til, er forskelligheden. Der er et utal af forskellige projekter, og der er stort og småt imellem hinanden. Der er projekter på få tusind kroner, typisk et foredrag eller en stand på en markedsdag, og der er projekter i mange hundrede tusind kroners klassen, f.eks. den økologiske verdensudstilling eller tilskud til Max Havelaar fonden.

Projekternes indhold

I den kvalitative del af projektevalueringen er samtlige projekter, som Den Grønne Fond har givet bevilling, eksklusiv de grønne guider, inddelt i 9 forskellige grupper:

1. Afholdelse af konferencer samt netværkssamarbejde
2. Udstillinger, kampagner, plakater, pjecer
3. Udgivelse af debatbøger, film, og andet undervisnings- og informationsmateriale
4. Afholdelse af kurser og undervisningsforløb
5. Etablering af øko-formidlingssteder
6. Etablering af øko-haver og andre demonstrationsprojekter
7. Afholdelse af høstmarkeder, festuger, familie arrangementer
8. Drift af øko-organisationer
9. Andet.

Af nedenstående tabel fremgår hvor mange projekter, der er i hver af disse kategorier, i de fire år evalueringen drejer sig om. Disse tal viser, at der generelt er en stigning i antallet af bevilgede projekter hen gennem årene, hvilket kan hænge sammen med, at der er flere små projekter i de seneste år. Stigningen findes især i gruppe 2: Udstillinger, kampagner, plakater og pjecer, hvor der er kommet en fordobling af projekter i 1997, og tilsvarende er der en fordobling af gruppe 7: Høstmarkeder m.m. i 1997. For gruppe 5: Øko-formidlingssteder er der en stigning i 1996 og derefter et fald i 1997, hvor faldet formodentlig kan forklares ved at støtteordningen til de grønne guider træder i kraft. For de øvrige grupper er der et forholdsvist ensartet antal af projekter hen over årene, når det tages i betragtning, at Den Grønne Fonds bevilling for 1994 var lidt mindre end for de øvrige år, samt at Fonden først trådte i kraft d.1 juni 1994, og dette år således ikke bør tælles som et helt år. I bilag 4 er en oversigt over samtlige bevilgede projekter inddelt efter ovenstående gruppering.

Tabel 6: Antal projekter fordelt på år, i forhold til den gruppering, som SBI har inddelt de støttede projekter i.

Tabel 7: Ca. antal projekter og bevilgede kr. i forhold til den gruppering, som SBI har inddelt de støttede projekter i.

Af ovenstående tabel fremgår en ca. fordeling af antal bevilgede kroner på de forskellige typer projekter[6]. Heraf ses, at det særligt er øko-formidlingsstederne og drift af øko-organisationer, der får en stor del af Den Grønne Fonds bevilling. Dette hænger bl.a. sammen med, at der ofte indgår fuldtidsansatte medarbejdere på disse projekter.

Konferencer og netværk (gruppe 1) dækker over en bred vifte af formidlingsprojekter som konferencer, temadage, foredrag og netværkssamarbejde. Indholdsmæssigt har projekterne handlet om at udveksle og formidle viden om miljø. Den Grønne Fond har i evalu-eringsperioden ydet tilskud til 104 projekter i denne gruppe. Tilskud-dene er typisk på 50.000 ­ 60.000 kr., hvor de mindre projekter typisk er 100% finansieret af Den Grønne Fond, og de større projekter typisk også er finansieret af andre fonde.

Udstillinger, kampagner, pjecer m.m. (gruppe 2) rummer 110 projekter, hvor en stor del af projekterne handler om "grønt forbrug" i en direkte oplysende form: Her kan man købe økologisk, sådan kompo-sterer du, cykle til arbejde osv. Tilskuddene i denne gruppe er i gennemsnit på ca. 60.000 ­ 70.000, idet kampagnerne typisk er lidt dyrere, og pjecer lidt billigere.

Udgivelse af debatbøger, film og andet undervisningsmateriale (gruppe 3) indeholder 89 projekter, som indholdsmæssigt omhandler: Støtte til udgivelse af bøger og hæfter, optryk af gratisnumre og opstart af blade, foldere, avisannoncer, video- og tv-produktioner samt databaser på internettet. Den største undergruppe er her støtte til udgivelse af bøger. Gennemsnitsbevillingen i denne gruppe er 120.000- 130.000, men dette tal dækker over en forholdsvis jævn fordeling af projekter fra den billige ende (under 20.000 kr.) til den dyre ende (over 150.000 kr.).

Afholdelse af kurser og undervisningsforløb (gruppe 4) indeholder 49 projekter, hvoraf 9 har måtte aflyses, som oftest på grund af manglende tilmeldinger. Undervisningsforløbne kan have udgangs-punkt i højskoler, uddannelsescentre, oplysningsforbund, miljø- og energikontorer, lokale miljøgrupper, eller det kan være under-visningsforløb, der retter sig mod børne- og ungdomsinstitutioner og skoler eller fritidsforeninger. Der har været et enkelt meget dyrt projekt med en bevilling på 700.000 kr., men ellers er gruppen generelt karakteriseret ved mindre projekter med en gennemsnitlig bevilling på omkring 60.000 kr.

Etablering af øko-formidlingssteder (gruppe 5) rummer 57 forskellige projekter, hvoraf enkelte projekter har fået bevilget midler i flere år. Projekterne i denne gruppe er forholdsvis dyre, idet de fleste af dem ligger mellem 100.000 og 400.000 kr. Projekterne kan stort set inddeles i to lige store grupper af henholdsvis lokale eller landsdækkende centre. De lokale centre handler hovedsageligt om at ansætte en medarbejder, der kan virke som katalysator for en mere bæredygtig udvikling i lokalsamfundet, og de landsdækkende ønsker typisk at ansætte en koordinator til at formidle viden og know-how på landsplan.

Demonstrationsprojekter (gruppe 6) rummer i alt 38 projekter, der fordeler sig på økologiske dyrkningsprojekter, anlæg der demonstrerer og eksemplificerer grøn teknologi samt andre demonstrationsprojekter. Der er tale om relativt store projekter, i gennemsnit 170.000 kr. pr. projekt, hvor knap en fjerdedel af projekterne modtager mere end 300.000 kr.

Høstmarkeder, familiearrangementer m.m. (gruppe 7) rummer 42 projekter, der kan deles i to grupper: Arrangementer der sætter specifikt fokus på et enkelt tema (f.eks. fjordens dag), og arrange-menter der bredt tematisere økologiske problemstillinger (f.eks. markedsdage). Et enkelt projekt i denne gruppe, Den Økologiske Verdensudstilling, har fået 950.000 kr. fra Den Grønne Fond. Ellers ligger den gennemsnitlige bevilling for de specifikke projekter på 60.000, idet hovedparten af disse projekter også er finansieret andre steder fra. For de generelle projekter er hovedparten af projekterne på under 10.000 kr. altså relativt små projekter.

Drift af øko-organisationer (gruppe 8) indeholder projekter der har en størrelse som gør, at de typisk er evalueret tidligere eller kan for-ventes at blive det. Der er derfor ikke arbejdet videre med denne gruppe.

Andre projekter (gruppe 9) indeholder 21 projekter, der ikke umiddelbart falder ind under en af ovenstående kategorier. Kategoriseringen er udarbejdet på baggrund af en gennemgang af årsberetninger fra Fondens 3 første år. Gruppen indeholder derfor i høj grad projekter, som er bevilget i 1997, og projekter som repræ-senterer en ny form for bevillinger fra Den Grønne Fond. Indholds-mæssigt rummer gruppen en del projekter med udrednings- og forskningskarakter.

På baggrund af de gennemførte kvalitative projektevalueringer kan det klart konstateres, at de projekter som Den Grønne Fond støtter, indholdsmæssigt ligger inden for rammen af Fondens lovgrundlag.

Projekternes gennemførelsessucces og spredningseffekt

Blandt de projekter der indgår i den kvantitative undersøgelse, som har fået tilsagn om støtte, er 53% af projekterne afsluttede. Projekt-ansøgerne for disse projekter er blevet bedt om at vurdere deres eget projekt. 90% af disse projektansøgere vurderer deres eget projekt som vellykket eller meget vellykket. Projektansøgernes positive opfattelse af projektet dækker både projektets praktiske gennemførelse, målgruppens opfattelse af projektet og projektets spredningseffekt og afledte aktiviteter.

I de kvalitative projektevalueringer er der i alt gennemført 44 casestudier af udvalgte projekter. Disse casestudier bekræfter i rimeligt omfang dette billede af, at projekternes gennemførelse generelt har været succesfuld.

Fokus i casestudierne har været på projekternes effekt i bredeste forstand. Det vil sige om projekterne i større eller mindre omfang har startet en forandringsproces, der peger mod en mere bæredygtig udvikling. Her tænkes der på, at forandringsprocesser kan starte med, at der formidles ny viden eller erkendelse, med dannelsen af nye netværk og sociale relationer, med at skabe ændrede værdinormer, med at udvikle og afprøve nye tekniske/konkrete løsninger eller ved at tilvejebringe ændrede handlemuligheder. For alle disse meget forskellige måder at starte en forandringsproces på gælder det dog, at projektets succes i høj grad vil være afhængig af den praktiske gennemførelse af projektet - herunder af projektmagernes kvali-fikationer. Målestokken for projekternes effekt har været, om projekterne i forhold til ovenstående forskellige måder at starte en forandringsproces, har haft en effekt hos målgruppen eller eventuelt hos projektmagerne selv i form af en videreudvikling af projektidéen.

På baggrund af de kvalitative casebeskrivelser er caseprojekterne nedenfor kategoriseret ud fra, om effekten i bred og subjektiv forstand af evaluator er vurderet til at have været god, nogenlunde eller dårlig effekt. Nedenstående tabel repræsenterer projektkoordinatorens subjektive vurdering af projekternes effekt på baggrund af de foreliggende casebeskrivelser.

Tabel 8: Sammentælling ud fra evaluators subjektive vurdering af projekternes effekt.

Med udgangspunkt i denne sammentælling af de udvalgte caseprojekter og med de forbehold der må tages for at lave en sådan sammentælling, kan man sige, at hovedparten af caseprojekterne ser ud til at have haft en nogenlunde eller god effekt. Denne vurdering gælder imidlertid for hvert enkelt projekt isoleret set. I den efterfølgende tematiserede bearbejdning af projekterne vil den samlede effekt af Den Grønne Fonds midler blive diskuteret i et bredere perspektiv. I denne gennemgang af projekterne vil det ligeledes blive uddybet, hvad det er, der ser ud til at kendetegne henholdsvis det vellykkede og det mindre vellykkede projekt.

De afviste projekter

I Den Grønne Fonds første fire år har den i alt afvist 837 projekter. Idet de afviste projekter er blevet inddelt i de samme 9 grupper som de bevilgede projekter, er det muligt på oversigtsniveau at sige, hvilke typer af projekter som typisk bliver afvist. I den kvalitative del-evaluering af de afviste projekter konkluderes det, at Konferencer og netværk (gruppe 1) samt Udstillinger, kampagner m.m. (gruppe 2) er nogle af de mest prioriterede typer af projekter, idet det "kun" er knap halvdelen af disse typer af projekter, der afvises, samtidig med at disse to grupper af projekter udgør de største grupper af bevilgede projekter. Tilsvarende er Øko-formidlingssteder (gruppe 5) samt Demonstrationsprojekter (gruppe 6) de lavest prioriterede grupper i antal, som dels har en afvisningsprocent på 60 til 80%, dels har en lavere andel af bevilgede projekter. Hertil skal dog siges, at gruppe 1 og 2 typisk er meget billigere projekter end gruppe 5 og 6. Endelig ses det at, gruppen 9: Andet er meget stor for de afviste projekter, hvilket selvfølgelig hænger sammen med, at grupperingen er lavet på bag-grund at de bevilgede projekter, og at denne gruppe af afviste projekter blandt andet rummer projekter, der falder helt uden for Den Grønne Fonds formål.

Fra den kvantitative projektundersøgelse ses, at kun godt en fjerdedel af de projekter, der får afslag fra Den Grønne Fond, ikke bliver til noget. Næsten halvdelen af de projekter, der har fået afslag fra Den Grønne Fond oplyser, at de på trods af afslaget fortsat er i uændret form og en fjerdel oplyser, at de delvist har gennemført projektet på trods af afslaget.

I den kvalitative evaluering af de afviste projekter er der to spørgsmål, der hovedsageligt er forfulgt. For det første er det undersøgt, i hvor høj grad den bevillingspraksis, der kan læses ud af bunken af afviste projekter, svarer til den bevillingspraksis som Den Grønne Fond selv siger, at de har. For det andet er der afsøgt nogle af de grænse-områder, som der er for Den Grønne Fonds bevillingspraksis. Dvs. at der er kigget nærmere på nogle projekter, der er afvist, fordi de falder uden for de kriterier, som Den Grønne Fond har bevilget efter, i forhold til projektindhold, ansøgertype eller målgruppe, men hvor projekterne ikke desto mindre virker perspektivrige i forhold til Den Grønne Fonds formål.

I forhold til spørgsmålet om sammenhængen mellem bevillings-praksis og formuleret bevillingspolitik kan det ud fra de gennemførte casestudier konkluderes, at der er en god sammenhæng. Den bevillingspraksis der kan læses ud af sammenligningen mellem bevilgede og afviste projekter peger dels på, at projekter der har et lærings- og spredningselement prioriteres i forhold til projekter, hvor midlerne primært er til anlægsudgifter. Herudover peges der på, at projekter der hører under andre støtteordninger, og projekter der hører under egne udviklingsaktiviteter nedprioriteres, hvorimod projekter der vægter erfaringsspredning og har en stor nyhedsværdi opprioriteres.

I forhold til spørgsmålet om grænseprojekter for Den Grønne Fond peges der blandt andet på, at Fonden afviser nogle projekter, som sigter på at skabe ændrede muligheder for at foretage økologiske eller bæredygtige valg i hverdagen, frem for som Den Grønne Fonds projekter hovedsageligt gør ­ nemlig, at lave oplysning, læring og indvolvering. Disse projekter er afvist med henvisning til deres kommercielle sigte. I den kvalitative evaluering peges der samtidig på, at denne type af projekter tilsyneladende i højere grad end andre er sårbare over for afvisning, idet de hverken helt eller delvist er gennemført efter afslaget, på grund af manglende finansierings-muligheder.

Projekternes målgruppe

I den kvantitative projektevaluering er ansøgerne, for såvel de afviste som de bevilgede projekter, blevet spurgt, om der var en specifik og afgrænset målgruppen for deres projekt. Ca. tre fjerdedele af ansøgerne siger, at deres projekt havde en specifik målgruppe, idet tallet er lidt højere for dem der fik afslag (79%), end for dem der fik bevilling (71%). Blandt de projekter der havde en specifik målgruppe, er der spurgt om målgruppen var miljøinteresseret i forvejen, samt hvilken aldersgruppe projektet rettede sig mod og, om den havde en geografisk afgrænsning.

Tabel 9: Var målgruppen i forvejen miljøinteresseret.

Knap en femtedel af de bevilgede projekter retter sig mod i forvejen miljøinteresserede personer. Kun 12% af projekterne retter sig mod personer, der ikke i forvejen er miljøinteresserede, og knap to tredjedele af projekterne retter sig mod en mere sammensat målgruppe. Dette billede passer pænt sammen med, at Den Grønne Fond siger, at de primært støtter projekter der retter sig mod den halvdel af befolkningen der betegnes "de lysegrønne".

Tabel 10: Var målgruppen alderspecifik.

Projektansøgerne oplyser, at over halvdelen af projekterne ikke er rettet mod en alderspecifik målgruppe. Meget få projekter er direkte rettet mod ældre mennesker, og ca. en femtedel af projekterne er rettet mod børn og unge. Når der er en forholdsvis stor del af de projekter der retter sig mod børn og unge, som får afslag, kan det hænge sammen med, at ansøgninger til legepladser m.m. ofte får afslag med den begrundelse, at Den Grønne Fond ikke giver midler til anlægs-udgifter. På trods af at Den Grønne Fond direkte fremhæver, at de gerne ser projekter der retter sig mod unge eller ældre, er det en meget lille del af de samlede ansøgte projekter, der har de ældre som målgruppe.

Tabel 11: Var målgruppen geografisk afgrænset.

I forhold til om målgruppen for projektet er geografisk afgrænset, er der ikke den store forskel på tilsagn og afslag. Mere end en tredjedel af projekterne er lokale projekter.

Alle projektansøgere er blevet bedt om at fortælle hvor mange personer, der var planlagt at skulle deltage i projektet.

Tabel 12: Antal personer planlagt at skulle deltage i forløbet.

Projekterne er typisk planlagt til at en begrænset gruppe af personer (under 50), eller en meget stor gruppe mennesker (over 200) deltager. Der er en lidt større procentdel afslag for projekter med en forventet deltagergruppe på under 10 personer. For projekter som bogud-givelser, videoproduktioner m.m. vil målgruppen for projektet som regel være væsentlig større end deltager antallet.

Opsummerende omkring deltagergruppen for de bevilgede projekter gælder altså, at over halvdelen af projekterne retter sig mod en deltagergruppe på under 50 personer, som er blandet af mere og mindre miljøbevidste folk i aldersgruppen 20 til 60 årige, og som hovedsageligt er afgrænset til et lokalt eller regionalt område.

Andres vurdering af Den Grønne Fond

Som led i den samlede evaluering er der lavet en mindre interviewundersøgelse blandt tre andre offentlige tilskudsordninger inden for miljøområdet. Det drejer sig om Friluftsrådet, Struktur-direktoratet og DesignFonden. Et kort sammendrag af interviewene findes i bilag 9.

Ingen af de tre tilskudsordninger har et fast samarbejde med Den Grønne Fond, men de har alle tre haft enkeltstående samarbejder, f.eks. om større projekter hvor de hver har finansieret en del af projektet. Strukturdirektoratet og Friluftsrådet fortæller, at de har telefonisk kontakt med Den Grønne Fond på embedsmandsniveau, hvis der er tvivlssager eller lignende, og begge ordninger giver udtryk for tilfredshed med dette samarbejde. De tre ordninger er også blevet bedt om at vurdere Den Grønne Fonds administrations- og bevil-lingspraksis samt effekten af projekterne. Ingen af de interviewede kender til Den Grønne Fonds administrationspraksis i detaljer, men siger samstemmende at det virker som om Fonden har styr på deres sager og reagerer hurtigt og smidigt. Generelt giver de interviewede udtryk for, at Den Grønne Fond har haft stor og positiv betydning i forhold til sin målgruppe. To af de adspurgte kommer ind på, at det er ærgerligt, at Den Grønne Fond har den begrænsning, at de ikke må støtte projekter med erhvervssigte. Fonden afskæres herved fra at støtte nogle spændende projekter. En af de adspurgte kommenterer, at nogle af de projekter som Den Grønne Fond støtter er lidt for "fodformede".

I den kvantitative aktørundersøgelse er 102 aktører og opinions-dannere på den danske miljøscene inden for det område, som Den Grønne Fond omhandler, blevet spurgt om deres kendskab og holdninger til Den Grønne Fond. De adspurgte er miljøjournalister, embedsmænd, forskere, og organisationsrepræsentanter.

Ni ud af ti af de spurgte kender i en eller anden udstrækning til Fonden, og næsten 45% svarer, at de kender Den Grønne Fond meget godt eller rimeligt godt. Kun 8% siger, at de aldrig har hørt om den før. Af disse er hovedparten at finde blandt forskerne. Blandt dem der kender Fonden, har næsten 40% fået kendskab til den gennem kollegaer eller andet fagligt netværk. Og 20% oplyser, at de har haft direkte samarbejde med Den Grønne Fond. Det er i høj grad folk fra organisationsverdenen der oplyser, at de har haft direkte samarbejde med Fonden.

To tredjedele af de adspurgte mener, at Den Grønne Fond i høj grad eller i nogen grad er med til at skabe debat om miljøspørgsmål, og nogenlunde lige så mange mener, at Den Grønne Fond i høj grad eller i nogen grad er med til at skabe en mere miljøbevidst adfærd i den danske befolkning. Kun 3 - 5% mener slet ikke, at Den Grønne Fond er medvirkende til, at skabe debat om miljøspørgsmål eller til at skabe adfærdsændringer.

Der er også blevet spurgt, om man mener, at Den Grønne Fond har stor eller lille indflydelse på henholdsvis græsrodsbevægelserne, den almindelige forbruger og de professionelle miljøfolk. Her svares der generelt set, at Fonden ikke har stor indflydelse på den almindelige forbruger eller på de professionelle miljøfolk, men 51% mener, at Den Grønne Fond har stor indflydelse på græsrodsbevægelserne.

De adspurgte mener altså på den ene side, at Den Grønne Fond skaber debat og adfærdsændringer i den danske befolkning, og på den anden side, at Fonden ikke har stor betydning for den alminde-lige forbruger, men primært har betydning for græsrodsbevægelserne. Dette kunne lyde som en selvmodsigelse, medmindre man mener, at græsrodsbevægelserne rummer en rimelig stor del af den danske befolkning. Disse afvigende udsang kan også tyde på, at der er usikkerhed blandt de adspurgte om den mere vidtrækkende effekt af Fondens virke.

De adspurgte er blevet bedt om at erklære sig enig eller uenig i en række udsagn om Den Grønne Fond. Af disse udsagn kan det konkluderes, at der er enighed om, at Den Grønne Fond er et godt supplement til andre støtteordninger, og at den står for en relevant tilgang til miljøproblemerne. Der er udbredt uenighed i, at Fonden er for fokuseret på alternative løsninger. Mens der blandt de adspurgte er delte meninger om, hvorvidt Fonden er god til at markere sig offentligt. Den Grønne Fonds formidlingsstrategi er et spørgsmål, der tages op senere med udgangspunkt i fokusgruppeinterviewene og nogle af de øvrige interview. Det skal siges, at mellem 10 og 20 % ikke har kunnet tage stilling til ovenstående spørgsmål, enten på grund af usikkerhed, eller fordi de ikke har tilstrækkeligt kendskab til Fonden.

Den kvantitative aktørundersøgelse viser, at der er et rimeligt godt kendskab til Den Grønne Fond blandt de adspurgte, samt at der generelt set er en positiv vurdering af Den Grønne Fond i denne gruppe af mennesker.

Deltagerne i undersøgelsen er blevet spurgt, om de havde nogle yderligere kommentarer til Den Grønne Fond. Der er ca. 40 der har benyttet sig af denne mulighed for at give yderligere kommentarer.

En mindre del af kommentarerne går på Fondens bevillingspolitik: Én syntes, at det er et problem, at Fonden ikke giver penge til materialer, en anden at det er et problem, at den ikke giver til forskning, en tredje at den ikke giver til projekter vedrørende produktion, og endelig er der en der mener, at det er uklart, hvornår Fonden giver til driftsstøtte. Der er en der syntes, at det ville være godt, hvis Fonden kunne give bevillinger, der strækker sig over flere år, en mener at det er forkert, at Fonden i så høj grad kræver samarbejdspartnere på projekterne, og en mener, at Den Grønne Fond har en kraftig geografisk skævvridning til fordel for københavnsområdet i sine bevillinger. Endelig er der en der oplever, at Den Grønne Fond kun støtter dem, der i forvejen er engageret inden for miljøområdet, samt at de fokuserer på områder, der ikke har den store betydning for helheden.

En lidt større del af kommentarerne handler om Den Grønne Fonds synlighed og mediestrategi. 7 af de adspurgte mener, at Den Grønne Fond skal være mere synlig for den almindelige befolkning, og andre 5 personer mener, at der mangler oplysninger om hvilke projekter de støtter, hvad deres støttekriterier er, eller hvilke resultater og effekter projekterne har.

9 af de adspurgte giver generelle kommentarer om, at Den Grønne Fond er et godt initiativ, er velfungerende inden for sit område, burde permanentgøres, og én kommenterer, at de burde have en større bevilling at dele ud af.

Der er 5 af kommentarerne, der går direkte på bestyrelsen eller administrationen. En af kommentarerne er meget positiv i forhold til Fondens ledelseskompetence inden for det område, som de har med at gøre, en advarer mod for meget nepotisme fra bestyrelsens side, og en mener, at bestyrelsen og sekretariatet ikke er visionære nok. En anden kommenterer, at bestyrelsen måske er for smalt sammensat, og endelig er der en der mener, at Fonden skulle kobles op i relation til nogle mere etablerede institutioner.

Der er 3 af de adspurgte, der udtrykker bekymring for, om der er nok kontrol med projekterne, en der mener, at det kan være problematisk hvis miljøbevægelserne bliver for afhængige af statsstøtte, og endelig er der en der mener, at samspillet med andre støtteordninger mangler.

Generelt set må man sige, at disse kommentarer er givet som hurtige skud fra hoften, samt at det ikke er muligt at referere hvilke personer, der står bag de forskellige udtalelser. Kommentarerne må derfor kun tillægges en begrænset betydning i den samlede evaluering af Den Grønne Fond. Ikke desto mindre giver kommentarerne et interessant supplement til det billede, der i øvrigt kommer frem i den kvantitative aktørundersøgelse. Flere af de problemstillinger der trækkes frem i kommentarerne vil blive diskuteret i det efterfølge tematiserede kapitel.

Opsummerende omkring Fonden og projekterne

På baggrund af det foregående kan det konkluderes, at Den Grønne Fond har haft en velfungerende bestyrelse og administration, som har haft stort indblik og engagement i forhold til det område, som de har støttet, samt at bestyrelse og administration har haft et godt samspil indbyrdes.

Den Grønne Fond har modtaget ca. 1400 ansøgninger i de fire år evalueringen strækker sig over. Dertil kommer ansøgningerne til de grønne guider. Af disse 1400 ansøgninger er der givet bevilling til ca. 560 projekter, og ca. 835 projekter har fået afslag. Det er hovedsageligt mindre miljøorganisationer og netværk, der har fået bevillingerne. For en stor del af projekterne kan man sige, at det er nogle af de "mørkegrønne" projektmagere der får projekterne, men at projekterne retter sig mod de "lysegrønne" borgere. Indholdsmæssigt og formmæssigt udviser de støttede projekter en meget stor forskellighed. Den fælles linie i de støttede projekter er, at de sigter på at oplyse, engagere eller indvolvere borgere i at leve mere miljømæssigt bæredygtigt. For såvel de større tidligere evaluerede projekter som for de øvrige mindre projekter Den Grønne Fond har støttet, kan det konkluderes, at projekterne i rimeligt omfang må betegnes som vellykkede i forhold til projekternes egne målsætninger, ligesom det klart kan konkluderes, at projekternes målsætninger ligger inden for Den Grønne Fonds formål. Hvad angår de projekter, som Den Grønne Fond har afvist, kan man konkludere, at der er en rimelig klar og gennemskuelig praksis for hvilke projekter, der får afslag. Der må ligeledes siges at være overensstemmelse mellem Fondens formulerede bevillingspolitik og dens faktiske bevillingspraksis. Der er imidlertid nogle af de afviste projekter, som på en interessant måde kunne bidrage til at opfylde Den Grønne Fonds formål, men som med den nuværende politik falder uden for, hvad Fonden giver penge til. Dette drejer sig især om projekter med erhvervssigte eller med et kommercielt perspektiv.

I denne evaluering er desuden andre væsentlige aktører, inden for det område, som Den Grønne Fond støtter, blevet spurgt om hvad de mener om Den Grønne Fonds virke. Det generelle billede fra disse undersøgelser er, at Den Grønne Fond vurderes positivt. Hoved-parten udtrykker således, at Den Grønne Fond har bidraget til at skabe debat og adfærdsændringer i den danske befolkning.

Opsummerende kan man konkludere, at der ikke er fundet nogle kritisable forhold i den måde som Den Grønne Fond har administreret ordningen på i de forløbne år. Der er tværtimod konstateret en udbredt tilfredshed med Fondens virke både blandt modtagere af støtte og ­ måske mere vigtigt ­ blandt ansøgere, der ikke modtog støtte samt blandt væsentlige aktører på den danske miljøscene. Som der skal ses nærmere på i det efterfølgende kapitel, er der imidlertid nogle spørgsmål, som det kan være relevant at rejse i forhold til en videreudvikling af Fondens virke.

[4] Procentsatserne for befolkning i de forskellige amter er beregnet på baggrund af "Befolkningen i kommunerne 1. Januar 1998. Danmarks Statistik. [Tilbage i tekst]

[5] NGO = Non Governmental Organization [Tilbage i tekst]