[Forside] [Indhold]] [Forrige] [Næste]

Evalueringens resultater

Evalueringen af Den Grønne Fond
Det fremtidige virke for Den Grønne Fond
Anbefalinger til Den Grønne Fond
Anbefalinger om Den Grønne Fond

Evalueringen af Den Grønne Fond

Hovedformålet for denne evaluering har været at vurdere om Den Grønne Fond har levet op til sit formål med at støtte initiativer der kan engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk udvikling. Konklusionen på evalueringen i forhold til dette afgørende spørgsmål er, at såvel bestyrelsen som administrationen for Den Grønne Fond har udfyldt formålet på en relevant og god måde og med et godt indbyrdes samspil.

I forhold til sekretariatet udtrykker hovedparten af såvel de ansøgere, der har fået tilsagn, som de der har fået afslag, tilfredshed med sagsbehandling i Den Grønne Fond. Ansøgerne giver udtryk for, at sekretariatet har en smidig og ubureaukratisk sagsbehandling. Det er endvidere et generelt indtryk fra evalueringen, at sekretariatet har styr på tingene, og at de har et godt kendskab til, og en nær kontakt med, den projektverden de støtter.

For så vidt angår bestyrelsen for Den Grønne Fond kan det ligeledes konkluderes, at den har været velfungerende, og at bestyrelsesmed-lemmerne har haft et godt kendskab til den verden, de har støttet. Der har været en fælles linie i, hvad det var for en type af projekter, de ønskede at støtte, og der er en god overensstemmelse mellem den bevillingspolitik de har formuleret, og den bevillingspraksis de har udfoldet. Det er imidlertid også kendetegnende for bestyrelsens arbejde, at det ikke har været præget af en meget rigid bevillings-politik, der følger formelt opstillede kriterier. Bestyrelsen har tværtimod brugt deres store kendskab til den projektverden, de har støttet, til at give de enkelte projektansøgninger en individuel vurdering. Samlet set vurderes det at være en fordel for et ikke-etableret område, som det Den Grønne Fond støtter, at bevillings-formen har fungeret på denne måde. Der er imidlertid også nogle uheldige sider ved det. For det første risikerer man let, at bestyrelsens medlemmer bliver inhabile i behandlingen af nogle projekt-ansøgninger. En problemstilling som aktuelt medførte, at et af bestyrelsesmedlemmerne måtte trække sig i utide fra arbejdet. Men i øvrigt må man konkludere, at bestyrelsen har håndteret spørgsmålet om inhabilitet på en rimelig forsvarlig måde. For det andet risikerer man at fokusere på den verden, man kender til i forvejen og dermed potentielt udelukke andre interessante ansøgningstyper. Det sidst-nævnte kan man måske kritisere Den Grønne Fonds bevillingspolitik for at have lidt under i mindre omfang.

Med udpegningen af den nye bestyrelse for Den Grønne Fond i 1998 har bestyrelsen ikke længere hverken de problemer eller de poten-tialer, som den meget store kontakt med den støttede projektverden giver. I den forbindelse vil det være fornuftigt, at bestyrelsen for Den Grønne Fond selv overvejer, hvilken betydning personudskift-ningerne i bestyrelsen bør få for bevillingspolitikken, for at udnytte de nye potentialer bedst muligt.

Et andet kendetegn ved den måde Den Grønne Fonds bestyrelse har varetaget sit arbejde på i de første fire år, er, at den har balanceret mellem på den ene side at tage stilling til de ansøgninger, den nu en gang har fået, og dermed ladet udgangspunktet være de initiativer som befolkningen har taget. Det er en bevillingspolitik, der kan karakteriseres ved sloganet om at lade 100 blomster blomstre. På den anden side har bestyrelsen også, bl.a. gennem afholdelse af konkur-rencer og konferencer selv været med til, i mere begrænset omfang, at formulere i hvilken retning, der var brug for nye initiativer. Denne bevillingspolitik rummer elementer af strategisk planlægning.

Endelig har bestyrelsen også gennem sin evalueringspraksis forholdt sig refleksivt til hvilket udbytte, de store støttede projekter har givet. I denne evaluering konkluderes det dog, at Den Grønne Fond vil få mere ud af deres penge til evalueringer, hvis de hæver beløbsrammen på de enkelte evalueringer, evt. på bekostning af antallet af evalu-eringer. Endvidere konkluderes det, at det ville være hensigtsmæssigt at skille de store projekter, der får driftsstøtte, ud fra den øvrige del af projekterne.

"Lad 100 blomster blomstre" bevillingspolitikken har betydet, at de ca. 580 projekter der, udover de grønne guider, er givet bevilling til, er en meget blandet bunke af store og små og indholdsmæssigt meget forskellige projekter. Helt generelt kan det dog konkluderes, at alle de støttede projekter ligger inden for Den Grønne Fonds formål. Det er i høj grad de mindre lokale (miljø) netværk og organisationer, der har fået del i midlerne fra Den Grønne Fond, og projekterne er ofte karakteriseret ved, at det er en såkaldt mørkegrøn projektmager, der formidler viden og holdninger, om hvordan den enkelte borger kan leve mere bæredygtigt. Det generelle indtryk fra evalueringen er, at en stor del af de støttede projekter gennemføres rimeligt succesfyldt, forstået på den måde, at projekterne lever op til deres egne målsætninger.

I forhold til de afviste projekter konkluderes det generelt set i denne evaluering, at der er en rimelig linie, i hvilke projekter Den Grønne Fond har afvist at give bevilling til. Der er mange projekter, der ser ud til, at blive sorteret fra, fordi de primært indeholder anlægsudgifter, eller fordi projekterne har et erhvervsmæssigt sigte. Særligt det sidste kriterie ser imidlertid ud til at sortere nogle projekter fra, som på en spændende måde kunne bidrage til at opfylde Fondens formål. En stor del af de projekter Den Grønne Fond har støttet har handlet om at opfordre befolkningen til at leve mere bæredygtigt. Nogle af de projekter der sorteres fra, fordi de har et erhvervsmæssigt sigte, handler i stedet om at tilvejebringe muligheder for, at befolkningen kan handle mere bæredygtigt. På baggrund af evalueringerne af de bevilgede projekter kan der gives nogle fælles karakteristika ved henholdsvis de projekter, der ser ud til at lykkes, og de projekter der har haft en mindre succesfyldt gennemførelse. Erfaringer herfra peger for det første på betydningen af, at projektet er ordentligt tænkt igennem fra starten, således at budskab, målgruppe og formidlingsmetode er afstemt efter hinanden. Flere af de gennemførte projektevalueringer peger f.eks. på, at projekter der bredt og diffust tematiserer miljøproblemstillinger har sværere ved at fange modtageren, end projekter der har konkrete aktiviteter, viden eller handlinger, der opfylder et behov eller formål hos modtagergruppen. Flere af de gennemførte projektevalueringer peger desuden på, at der kan opstå formidlingsproblemer i projekter, hvor en såkaldt mørkegrøn projektmager skal formidle til den mere lysegrønne del af befolkningen. Hvis denne konflikt skal undgås, skal projektmageren være meget opmærksom på betydningen af forskel-lige værdier og holdninger i forhold til livsstil.

Herudover peger erfaringerne på betydningen af, at projektmageren har de nødvendige kvalifikationer i forhold til at gennemføre projektet. Generelt gælder det, at projekter der skal meget bredt ud i befolkningen, kræver en vis grad af professionalisme i projektgen-nemførelsen. Det samme gælder for projekter, der som målgruppe har professionelle folk, f.eks. fra byggebranchen, der ikke i forvejen er meget miljøinteresserede. Man kan forestille sig flere måder Den Grønne Fond kan sikre sig denne professionalisme i deres projekter. En af dem er, at Fonden opretter en fast pulje af f.eks. formidlings-konsulenter, som projekterne kan trække på. I mindre og mere intime projekter er projektmagerens professionalisme mindre væsentlig. I disse sammenhænge er det mere væsentligt, at projektmageren har en god fornemmelse for eller kendskab til sin målgruppe.

Det fremtidige virke for Den Grønne Fond

Det kan på baggrund af denne evaluering konkluderes, at Den Grønne Fond har opfyldt sit formål på en god og relevant måde. Det har imidlertid også været et formål med evalueringen at give et grundlag for dels at kunne diskutere værdien og nytten af ordningen og dels, at komme med anbefalinger til Fondens fremtidige virke.

For at indfri dette ønske er der i evalueringen skitseret tre forskellige typer af roller for Den Grønne Fond. Det er tre roller, som Den Grønne Fond i de første fire år har haft i varierende omfang. Denne evaluerings anbefaling er, at Den Grønne Fond overvejer, hvordan vægtningen skal være imellem disse roller i de kommende år. Den første rolle handler om, at komme bredt ud i befolkningen og her få så mange som muligt engageret i den bæredygtige udvikling. Den anden rolle er at fungere som idéudviklingsfond, der støtter et vækstlag af ildsjæle som løbende genererer ny ideer til projekter. Den tredje og sidste rolle er rollen som den, der støtter projekter, der forholder sig kritisk til den øvrige danske miljøpolitik. I de første fire år har Den Grønne Fond primært fungeret som idéudviklingsfond, men i mindre omfang dog også udfyldt de to øvrige roller. Med etableringen af de grønne guider, og måske særligt med anden bevillingsrunde, hvor det ser ud til, at der er kommet nogle nye typer af ansøgere på banen, melder Den Grønne Fond sig i højere grad i rollen, som den der sørger for at komme bredt ud i befolkningen.

Også i fremtiden vil det formodentlig være relevant for Den Grønne Fond i varierende omfang at udfylder alle tre roller. Rollen som idéudviklingsfond er måske mest væsentlig i en opstartsfase, hvorimod det efter nogle år er vigtigere, at idéerne også spreder sig og kommer bredt ud. Skellet mellem en idéudviklingfond, og en fond der skal bredt ud, skal imidlertid tænkes sammen med hele Det Grønne Sekretariats støtteområder (Den Grønne Fonds projekt-bevillinger, de grønne guider, Den Grønne Jobpulje). Noget tyder på, at Den Grønne Fond i et vist omfang fungerer som idéudviklingsfond i forholdet til Den Grønne Jobpulje. Da det ikke har været en del af denne evaluerings grundlag, at se på Den Grønne Jobpuljes projekter er spørgsmålet imidlertid ikke undersøgt nærmere. Men det vil være oplagt at inddrage i en fremtidig evaluering af Den Grønne Jobpulje.

Hvilken rolle Den Grønne Fond primært skal varetage i fremtiden er en diskussion, som bl.a. Den Grønne Fonds bestyrelse må tage. Hvis Fonden i højere grad ønsker at varetage rolle som den, der kommer bredt ud, må man på baggrund af denne evaluering anbefale, at Den Grønne Fond især støtter projekter, som fokuserer på forskellige former for grønne livsstile, og som retter sig mod almindelige men-neskers hverdagsliv. I evalueringen lægges der op til, at projekter der fokuserer på livsfaseovergange, det vil f.eks. sige når unge etablerer sig som familier, eller når ældre starter deres pensionisttilværelse, kunne være interessante. Der peges også på, at nogle af de større etablerede organisationer måske kan bruges som kontaktskabere til den brede befolkning.

Med udgangspunkt i den gennemførte evaluering er der afslutnings-vis opstillet en række anbefalinger til og om Den Grønne Fond.

Anbefalinger til Den Grønne Fond

Diskussioner som Den Grønne Fond bør tage:

Anbefalinger vedrørende nye typer af projekter og ansøgere:
Nogle af nedenstående anbefalinger er afhængige af hvad Den Grønne Fond mener, der er deres primære mål, jævnfør ovennævnte diskussion.

Anbefalinger ved vurdering af de enkelte projekter:

Anbefalinger om andre initiativer som Fonden kan tage:

Anbefalinger om Den Grønne Fond

Anbefalinger vedrørende Fondens grundlag og organisering: