Af Seniorforsker Jens Schjerup Hansen og stud.hort.arch. Elisabeth Sonne Olesen, SBI

Indledning

Der er 42 projekter i denne gruppe. Heraf er de 24 afrap-porteret. De afrapporterede projekter fordeler sig jævnt over alle år, i modsætning til gruppe 6, hvor der primært fandtes afrapporteringer fra de første år. Alle projekter er tilsyneladende gennemført.
To projekter vedrører Den økologiske verdensudstilling. Disse projekter skiller sig klart ud fra de øvrige, både hvad angår indhold og hvad angår bevillingsstørrelse. Med sekretariatsaflønning og underskudsdækning beløber de sig til i alt 995.000 kr.
De øvrige projekter fordeler sig i to grupper: Den første gruppe er arrangementer over et nogenlunde specifikt fagligt økologisk tema fx Elmedagen. Medens den anden gruppe består af arrangementer med flere temaer der mere bredt tematisere økologiske problemstillinger, fx. økologiske markeder.
1. Den første gruppe omfatter 11 arrangementer: to såkaldte elmedage, der tematisere elmesygen, nyplantning og brug af indenlandsk træ (anslået 10.000 deltagere). Tre arrangementer under betegnelsen Fjordens dag, der tematisere frilufts- og miljøoplevelser ved respektive Odense fjord og Limfjorden (anslået 35.000 deltagere. Fem arrangementer der retter sig mod unge med uddannelsestemaer, byøkologiske værksteder og konference om emballage. Et landskue (1100 deltagere), et økotræf om et temanummer af månedsskriftet Press (160 deltagere), en livsstilsmesse og en miljøskattejagt i Superbrugsen (80 voksne og børn).
Alle ansøgerne i denne gruppe er professionelle, eller kom fra professionelle organisationer og institutioner.
Projekterne har modtaget bevillinger fra 2.600 kr. til 200.000 kr. med et gennemsnit på 65.000 kr. pr projekt. Bortset fra det mindste projekt miljøskattejagten (2.600 kr.) var projekterne samfinansieret med andre.
2. Den anden gruppe omfatter 29 projekter alle med en bred målgruppe og alle med en bred information om økologi, fortrinsvis organiseret ved en markedsdag med stande, der demonstrerer ny teknologi, oplysningsstande, stande med økologiske produkter, ikke mindst økologiske madvarer. Dette kombineret med optræden og gøgl. Markederne har varighed af en eller to dage, og flere af dem er en årligt tilbagevendende begivenhed. 20 ud af de 29 projekter er afrapporterede, og af disse oplyser knapt halvdelen et deltagerantal for arrangementet. Enkelte markeder når op på et deltagerantal på 3000 - 4000 personer, men ofte ligger tallet under 1000 - hyppigt på 200 — 300. Både de store og de små arrangementer vurderes af arrangørerne som en succes.
Projekterne har fået bevillinger i størrelsesorden fra 4.000 kr. til 100.000 kr. Men med hovedparten af bevillingerne på under 10.000 kr. og med et gennemsnit på 19.400 kr., er de en gruppe projekter med relativt små bevillinger.
Også i denne gruppe har langt den største del af ansøgerne en professionel- eller semiprofessionel baggrund.

Blandt de 42 projekter er tre udvalgt til casestudier, det drejer sig om:

Miljøskattejagten repræsenterer gruppen af arrangementer, der tager udgangspunkt i et specifikt fagligt tema, her indkøbsvaner set i forhold miljøpåvirkning. Disse arrangementer henvender sig til grupper, der i forvejen har visse grønne interesser, i modsætning til det efterfølgende høstmarked, der rekrutterer mere bredt både af økologisk interesserede og af nysgerrige i almindelighed.
Grønt beboerhus på Christianshavn repræsenterer de brede arrangementer. Det udbyder ekskursioner og foredrag om grønne emner til hele bydelen, og internt søger beboerhuset selv til at fungere på mere grønne præmisser bl.a. ved at omlægge beboerhusets indkøb til cafe og spiseordning.
Til samme gruppe hører høstmarkedet, der som et af de mere velbesøgte grønne markeder er udtaget til at repræsenterer denne gruppe.

Til grund for casestudierne ligger:

Case beskrivelser

Miljøskattejagt i Hundested

Bevilliget fra Den Grønne Fond
Den Grønne Fond har med 2.600 kr. støttet en miljøskattejagt i Brugsen og en økologisk indkøbstur i Favør i Hundested.

Organisation
Projekterne er organiseret af naturvejlederen i Hundested i samarbejde med Brugsen og Favør i Hundested. I det første tilfælde var skattejagten tilrettelagt sammen med 7. klasse fra Lerbjerg skolen i forbindelse med klassens tema: Børn laver miljøarbejde. Sigtet i begge projekter var at demonstrere sammenhæng mellem indkøbsvaner og miljøforhold.

Kort om selve projektet
Sigtet i projekterne var at ramme ind i folks hverdagssituation og sætte det almindelige forbrug og dets miljømæssige konsekvenser til diskussion.
Naturvejlederen havde gennemdiskuteret miljøskattejagten med 7. klasse og hjulpet børnene med at formulerer posterne i skattejagten, der foregik i forbindelse med Hundestedborgernes lørdagsindkøb. Det var børnene, der stod for det praktiske arrangement med at opsætte og bemande posterne i Brugsen. En post kunne bestå i finde de æg, der var lagt af fritgående høns. Hver post gav et bogstav, der samlet dannede en løsning, der belønnedes med et stykke 'sundt' slik.
Frem for alt var det børnenes opgave at overtale de voksne kunder og deres børn til at deltage i skattejagten. Som blikfang havde de bure med fritgående høns og et burhønsebur. Kunderne skulle gætte, hvor mange burhøns, der måtte være pr. m2. Det var ikke den nemmeste opgave, at få kunderne til at deltage. Mange afslog fordi de ikke havde tid til at nå det sammen med deres indkøbsgøremål. Projektet var annonceret i lokalpressen.
En anden barriere for projektet var, at man havde satset skattejagten på børnefamilier med børn i 8 -10 års aldersgruppen, men kundernes profil var en anden, så man gik lidt skævt af sin målgruppe.
Det andet projekt var organiseret som en indbudt diskussion, hvor de interesserede kunder mødtes i Favør efter lukketid til et oplæg fra naturvejlederen, fra bestyreren og fra en økologisk landmand om hvorledes forskellige varer produceredes og varenes miljømæssige konsekvenser. Som diskussions grundlag sammenholdtes en indkøbsvogn med alternative vare med en med almindelige vare: en frossen kylling over for en nyslagtet, neutral shampoo overfor shampoo med belastende tilsætningsstoffer osv.
Projektet var annonceret i den lokale presse, det henvendte sig kunder med en i forvejen mere eller mindre grøn overbevisning. Et første møde havde måtte aflyses pga. for få tilmeldte, trods mange tilkendegivelser om, at det var en vældig god idé.
I det andet møde deltog 15 personer, mødet forløb med en stor interesse og diskussionslyst og trak en time længere ud end planlagt, og det sluttede med en spontan tak til arrangø-rerne.

Verdensbillede
En naturvejleders dialog med sine brugere om miljøspørgsmål:
Naturvejlederen ser projekterne som en måde at få folk i tale i deres hverdagssituation, fremfor som naturvejleder altid at møde folk ude i naturen for at diskuterer miljøspørgsmål. Projekterne var samtidigt et meget bevidst forsøg på at undgå rollen som belærende autoritet, men i stedet at opnå en dialog med brugerne, hvor brugerne selv stiller miljøspørgsmålene og selv søger svarene. Det havde bl.a. den konsekvens, at i annonceringen var alle de miljørigtige grønne begreber bevidst nedtonet, for ikke at støde brugere bort.

Effekt
I miljøskattejagten deltog omkring 50 voksne og 30 børn og i diskussionen omkring indkøbsvognene deltog 15 voksne. Skolebørnene noterede sig, at i skattejagten var det først og fremmest bevidste grønne kunder, der deltog. De kendte svarene på posterne på forhånd.
I følge naturvejlederen var der ros til begge arrangementer, kunderne syntes, at det havde været gode og illustrerende måder, at få diskuteret varerne i en miljømæssig synsvinkel i sammenhæng med indkøbet. Naturvejlederen vurderede, at begge projekter skabte en god dialog, og at projekterne burde kunne gentages måske i en støre bymæssige sammenhæng end en lille provinsby.
Effekten for 7. klasse var at de fuldkommen adopterede projektet og internaliserede den viden, de selv havde været med til at formidle. Med bl.a. den konsekvens at de nægtede at spise æg fra burhøns, således at skolekøkkenet måtte omlægge sine indkøb. Børnenes lærer vurderede, at børnenes holdninger også havde konsekvenser for indkøbene i hjemmene.
Kunderne der deltog er sandsynligvis også blevet påvirket af den viden, de har fået, fordi det har en helt anden praktisk konsekvens at stå med en flaske neutral shampoo i den ene hånd og en af de skrappe i den anden, fremfor at læse om dem i en undersøgelse i avisen.
For Brugsen og Favør var effekten, at de hentede reklame på projekterne bl.a. til igangværende kampagner for økologiske varer. Brugsen skaffede 'sundt' slik i forbindelse med skattejagten og har det stadig i sit sortiment. Brugsuddeleren vurderer, at et sådant lokalt initiativ har indflydelse på forbruget og er med til at påvirke på længere sigt. Uddeleren nævnte konkret, at efterspørgslen efter æg fra fritgående høns steg markant den efterfølgende uge. Favør søgte lokalt at udvide sin mærkningsordning af varerne.

Begge projekter er mindre projekter økonomisk og arbejdsmæssigt, men de har tilsyneladende ramt godt ind i folks hverdagssituation og derfor haft en relativt stor effekt.

Den Grønne Fond
Naturvejlederen ville have gennemført begge projekter også uden midler fra Den Grønne Fond. Men tilskuddet havde - som en anerkendelse af arbejdet - været et ekstra energitilskud til arbejdet.

Sammenfatning

To mindre projekter der lokalt henvender sig til en kreds af mere grønt bevidste kunder og omkring deres indkøbssituation, og skaber en frugtbar diskussion om sammenhængen mellem indkøb og miljøproblemer, hvor kunderne på egne præmisser bliver konfronteret med bestemte varers miljømæssige konsekvenser og erhverver sig en praktisk adfærdsændrende viden om deres forbrugsmuligheder.

Kilder:
Sagens akter
Poul Hjulmann, naturvejleder
Bent Olsen, brugsuddeler
Ida Schmidt, biologilære.

"Grønt Beboerhus" på Christianshavn

Bevilling fra Den Grønne Fond
Projektet blev støttet med 16.000 kr. fra Den Grønne Fond.

Kort om selve projektet
I april 1997 afholdt Christianshavns Beboerhus i samarbejde med en lokal Agenda 21-gruppe en temamåned under titlen "Grøn bæredygtig april i beboerhuset". Formålet med arrangementet var at inspirere christianshavnerne til mere bæredygtig adfærd i deres hverdag, samt inspirere flere til aktiv deltagelse i de Agenda 21-grupper, der allerede er etableret. Fra beboerhusets side var ønsket, at beboerhuset skulle gøres grønnere. Det gjaldt både rent visuelt, idet man til havde indkøbt en masse grønne planter og det gjaldt beboerhusets varesortiment, hvor man ønskede at prøve om det var muligt uden prisstigning, kun at benytte økologiske vare.

I løbet af temamåneden blev afholdt en række aktiviteter både i selve beboerhuset og udenfor. Af aktiviteterne i beboerhuset kan bl.a. nævnes, at der blev vist film om miljøproblemer, holdt foredrag om bl.a. affaldssortering, fødevarekvalitet og bæredygtig produktion af fødevarer, om økologisk byggeri og om Christianshavns haver og gårde. Ligeledes serverede Spisehuset økologiske mad og der blev holdt vinsmagning på økologisk vin. Der var desuden diverse arrangementer udenfor beboerhuset som fx. besøg til Øllinggård og Svanholm og til genbrugspladsen i Vermlandsgade.

Organisering
Temamåneden "Grøn bæredygtig april i Beboerhuset" var led i et større projekt, igangsat efteråret 1996 og som først nu, foråret 1998, er ved at blive afrundet. Projektet har indeholdt flere arrangementer som fremtidsværksted, byvandringer, foredrag, m.m., samt dette projekt "Grønt beboerhus på Christianshavn". Organisatorisk var det Beboerhusforeningen og den lokale Agenda 21 gruppe (initieret af Christianshavns lokalråd) der stod bag projektet med Rikke Kruse, ansat i Beboerhuset, som koordinator.

Verdensbillede
Det verdensbillede, der fremtræder i projektet er, at der bliver sjusket for meget med de vores ressourcer. "Brug-og-smid-væk"-mentaliteten hersker i vidt omfang og medfører at folk bliver mere og mere fremmedgjorte overfor "ting". Derfor må en mere langsigtet tankegang ind. Samtidig er det dog også vigtigt med realisme, således at der også bliver handlet i nuet og ikke kun udarbejdet handlingsplaner. Folks livsstil skal påvirkes, det tager lang tid og det kræver påmindelser hele tiden, derfor lægges der også vægt på, at der i hver måned er mindst en artikel under emnet bæredygtighed i lokalavisen Christianshavneren. Påvirkningen må ske efter princippet om at sprede ringe i vandet. Derudover skal folk også kunne se en fordel ved at ændre adfærd, det være sig praktisk eller økonomisk.

Barriere
Det var svært at få folk til at komme til de forskellige arrangementer, således var der generelt ikke så stort fremmøde til temamånedens foredrag. Ligeledes måtte en fælles cykeltur til Vesterbro aflyses på grund af manglende tilslutning. Der- imod var besøgene på Svanholm og Øllingegård meget populære. For at få tilslutning til arrangementerne må deltagerne også få noget "hyggeligt" ud af det, eller emnet skal omhandle forhold, der vedrører folk i det nære, - er emnet for bredt og overordnet tiltrækker det ikke et stort publikum.

Effekter
Opmærksomheden omkring økologiske varer er blevet skærpet. SuperBrugsen på Christienshavns Torv bemærkede en stigende efterspørgsel på økologiske produkter omkring temamåneden, men erkender, at det ikke kan udelukkes at den samtidige FDB-kompagne ikke også har spillet ind.
Foredragene har bidraget med en almendannende viden om affaldssortering, byøkologi, fødevarekvalitet m.m.

Fremmødet til de forskellige arrangementer fordelte sig for foredragenes vedkommende mellem 12 — 25 personer. Arrangementet med størst tilslutning var besøget på Svanholm og Øllingegård hvor omkring 40 deltog. De fleste arrangementer blev endvidere refereret i Christianshavns lokalavis således, at folk der ikke deltog i selve arrangementerne herigennem kunne få indblik.

Koordinatoren mente at, det er svært at afgøre hvad lige netop temamåneden har haft af effekt, fordi det blot var et arrangement af mange. Hun understreger, at hun siden det overordnede projekt startede i 1996 har mærket, hvordan "ringene" langsomt har bredt sig.

For at få et indtryk af kampagnens spredning i bydelen blev der rettet kontakt til medlemmer af Christianshavns lokalråd — de er aktive i bydelen og de kommer jævnligt i beboerhuset. Der blev opnået kontakt til 7 medlemmer. Af disse havde et medlem slet ikke hørt om kampagnen, fire havde noteret sig kampagnen, men ikke deltaget og kendte ingen i deres omgangskreds, der havde deltaget. Kun to havde deltaget i et eller flere arrangementer, begge var i forvejen aktivt miljøinteresseret. Konklusion: Kampagnen er ikke gået helt hen over hovedet på bydelen, men den har haft meget begrænset videnssprednings effekt.

Sammenfatning

Temamåneden "Grøn bæredygtig april i beboerhuset" må sammenfattende siges at være en lidt bred og diffus kampagne med mange delemner og uden specifik målgruppe. Rekruteringseffekten var ret beskeden og den tilsvarende påvirkningseffekt var sandsynligvis svag, både hvad angår de motiverede og de ikke i forvejen grønt motiverede.

Kilder
Mundtlige kilder:
Koordinator Rikke Kruse
Bestyren af SuperBrugsen på Christianshavn
7 medlemmer fra Christianhavns lokalråd
Skriftlige kilder:
Alle de udleverede papire om sagen

Økologisk Høstmarked ved Louns Landhandel i Himmerland

Bevilling fra Den Grønne Fond
Himmerlands Miljø- og energikontor fik 10.09.97 bevilget 7.500 kr. til støtte i Himmerland til et høstmarked ved Louns Landhandel

Kort om selve projektet
I forbindelse med tilbagevendende høstmarkeder blev der i weekenden d. 6-7 september 1997, afholdt et økologisk høstmarked ved Louns Landhandel/ I/S Ovenskovgård i Hvalp-sund i Himmerland med det overordnede tema: "Energi og miljøvenlig levevis". En række grønne organisationer stillede op med informationsstande og aktiviteter og den økologiske gård Ovenskovgård, som også ejer landhandlen holdt åbent hus. Der var rundvisninger så de besøgende kunne se gårdens gartneri, fåremalkning med isproduktion af mælken m.v. De repræsenterede stande var udover Himmerlands Miljø- og energikontor bl.a. et biobrændsels fyr, Nørager Kommunes grønne guide, K.H. Nordther (staldvarme) m.v. De besøgende kunne således få oplysninger om emner som: Forskellige opvarmningsmetoder, el-forbrug og el-besparelser, miljøvenligt byggeri, rodzoneanlæg, rapsolie i bilmotorer (Thy-bilen), grøn guide-ordningen, økologisk dyrkning, økologiske fødevare og smagsprøver heraf samt se eksempler på økologisk tøj. Et af landhandlens formål med høstmarkedet er selvfølgeligt at gøre opmærksom på egen eksistens samt få solgt nogle af sine produkter. Derudover blev der serveret økologisk mad og kaffe mod betaling.

Organisering
Himmerlands Miljø- og energikontor er en privat forening med ca. 100 medlemmer. Kontoret er et at de 17 Miljø- og energikontorer, der er rundt om i Danmark, og som i øjeblikket er tilskudsberettiget fra Energistyrelsen. Foreningen har 3 ansatte herunder den daglige leder foruden også en grøn guide. Foreningen har som primært formål at yde gratis rådgivning bl.a. om de mange tilskudsordninger, der efterhånden findes.

Ovenskovgård er et økologisk landbrug med fællesdyrkning ved 3 mand. Således har gården kvæg, eget ismejeri, samt gartneri og landhandelen. Louns Landhandel fører et stort udbud i økologiske produkter, husflidskunst, samt egne produkter: grønsager, kød, uld og fåreis. Det var tredje sæson der blev høstmarked, men der har ikke tidligere været fokuseret omkring et bestemt tema og med så mange stande. Derfor trådte Himmerland Miljø- og energikontor til som rådgivere og som projektansvarlige, mens Louns Landhandel/Oven-skovgård selv stod for den praktiske del af arrangementet.

Verdensbillede
Arrangørerne er af den opfattelse, at økologiske markeder med et alsidigt udbud er et vigtigt instrument til at få folk i tale om miljøforhold og økologi. Inden for markedets rammer skal folk inspireres af de økologiske tilbud og informationer, men de skal også have en rar oplevelse, falde i snak med andre og få et positivt indtryk fx ved, at der serveres god mad. Arrangørerne understreger alsidighed i markedet. Der skal ikke kun være noget for den "vakte" miljøbevidste gæst, men noget for hele familien, så besøget kan gøres til en familietur. Derfor må der også være noget for børn, som på dette høstmarkedet, hvor man havde lejet en karrusel. Som de på Ovenskovgård udtrykker det, så bliver folk længere og køber mere når børnene har det sjovt.

I denne forbindelse ser Miljø- og energikontoret det som væsentligt, at der ikke opkræves deltagerbetaling til arrangementer, der som dette høstmarked præsenterer alternative holdninger, idet de besøgende ellers primært vil blive folk, der i forvejen er interesserede. Midlerne fra Den Grønne Fond er derfor afgørende til dækning af udgifter til porto, reklamering m.v., for at undgå nødvendigheden af entréindtægt. På den måde mener de, at man også får tiltrukket folk der "tvivler lidt", men alligevel er nysgerrige.

Louns Landhandel selv lægger vægt på, at udbrede kendskabet til økologi og økologisk produktionsform. Derfor tilbyder de rundvisninger hele året og arrangerer disse høstmarkeder. Samtidig erkender de, at det selvfølgelig i høj grad også handler om at reklamere for deres butik, da den er en af deres indtægtskilde. De synliggør endvidere, ved salg af egne vare, at der ikke behøver være langt fra produktionssted til køber.

Barriere
Vejret var på høstmarkedets første dag ikke ret godt, og desuden var det den dag Prinsesse Diana blev begravet. På høstmarkedets anden dag kom der dog mange mennesker. Stedets geografisk ugunstige beliggenhed, - et sted man ikke bare kommer forbi har derfor nok spillet en begrænsende i rolle, hvad angår besøgstallet.

Effekter
Høstmarkedet blev besøgt af ca. 850 personer.
På Ovenskovgård vurderer de, at markedet var en succes. De fik solgt en tilfredsstillende mængde økologiske varer og besøgstallet levede til fulde op til deres forventning.

Louns Landhandel og Ovenskovgård er almindelig kendt i området. Derfor var mange af de besøgende lokale, der allerede havde besøgt gården ved tidligere arrangementer. Der kom dog også mange længere væk fra. En karakteristik af de besøgende er vanskelig. Den brede vifte af tilbud gjorde, at der kom folk med forskelligt formål og interesser.

Himmerlands Miljø- og energikontor, der var repræsenteret med en stand på høstmarkedet, giver udtryk for, at det er et af de bedste markeder af denne karakter, de har været til.

Ved en samtale med repræsentanten for et biobrændselsfyr fremgik det tydeligt, at han var meget positiv overfor arrangementet, som han i øvrigt ikke havde ikke ventet sig meget af på forhånd. Selve arrangementet virkede professionelt, og han oplevede stor interesse fra de besøgende. Efterfølgende er han blevet kontaktet af 6-10 personer, der havde besøgt hans stand og nu er interesserede i at købe et anlæg. Han er derfor meget villig til igen at stille op, hvis det bliver aktuelt.

Ligeledes har Himmerlands Energiforsyning tilkendegivet at de er interesserede i en gentagelse, idet de med succes fik fat i brugere, de normalt har svært ved at indfange, fordi det er i udkanten af deres geografiske område.

Sammenfatning

På det økologiske marked møder producenten af såvel grøntsager som energispareråd sin bruger og markedet er, efter producenternes udsagn, så effektiv en formidlingsform, at nogle markeder kan gentages på tredje år. Samtidig er markedet et vigtigt instrument til at tiltrække almindeligt økologisk nysgerrige. Men forudsætningen for at markedet fungerer, er at det også indeholder noget andet end det økologiske budskab — underholdning — gøgl — gratis kaffe eller servering, således at markedet kan fungere som mål for en familieudflugt.
Et argument for markedets brede rekrutteringseffekt har man i en sammenligning af besøgstallene. Den Økologiske Have i Odder med besøgstallene ved havens to-dags miljømarked.
I hele sæsonen 1997 var der i alt 5000 betalende gæster i Den Økologiske Have, men af disse kom hele 2000 til de to dage med miljømarked.

Høstmarkedet i Himmerland med et besøgstal på 850 gæster er, sammenlignet med andre økologiske markeder et af de større, idet mange markeder kun har omkring 200-300 besøgende.

Kilder
Mundtlige kilder:
Marianne Bender, Himmerlands Miljø- og energikontor
Karen Bak Rolskov, Ovenskovgård
Grete, Landhandlen
2 besøgende
Svend Erik Sund, Biobrændselsfyr
Skriftlige kilder:
De til sagen udleverede papirer

Evalueringens resultater

Generel beskrivelse

Skaber de projekter, som Den Grønne Fond, støtter en grøn adfærdsændrende viden?
Producerer de økologiske markeder og familiearrangementer en viden, der vækker en økologisk interesse og rekruttere nye grønt motiverede brugere?

Der er meget stor forskel på vidensspredningen og effekten af vidensspredningen i arrangementer i delprojekt 7, og specielt i de tre arrangementer, der er undersøgt som cases.
Med udgangspunkt i indholdsbeskrivelser og opgørelser over deltagerantal i projekternes afslutningsrapport kan man se, at de arrangementer, der er koncentreret om et enkelt tema fx. de såkaldte elmedage, fjordens dag eller grønt landskue tilsyneladende rekruttere langt flere mennesker og langt mere effektivt end de arrangementer, hvor man så at sige skyder med spredehagl i form af mange forskellige økologiske temaer.
De tematiserede arrangementer ser imidlertid også ud til, at rekruttere brugere, der i forvejen har grønne interesser, omvendt rekruttere markedsarrangementer mere bredt og får også fat i brugere, der blot er almindeligt nysgerrige.

Resultater af evaluering af cases

Foretager man ud fra distinktionen mellem de tematiserede og de brede arrangementer, og med alle forbehold for usammenlignelighed, en sammenligning af vidensspredningseffekten mellem miljøskattejagten og indkøbsturen i Hundested og kampagnen Grønt beboerhus på Christianshavn, forekommer Hundested-projektet med sit afgrænsede tema langt mere effektivt, set i forhold til arbejdsindsats og set i forhold til økonomi end Christianshavner-projektet. Både vurderet i forhold til antallet af rekrutterede deltagere og i forhold til omfanget og karakteren af praktisk adfærdsændrende viden, der blev formidlet.
En forklaring på dette forhold kan ligge i Hundesteds-projektets forudsætninger for dialog med brugerne: For at få en dialog med brugeren om miljøproblemer, gælder det om at få brugeren i tale i forhold til hans hverdagssituation, uden at påpege fejl og uden at optræde belærende, samtidig med at brugeren stilles frit med hensyn til at interesserer sig for de miljøproblemer, der bringes på bane.
I Hundested trådte naturvejlederen, så at sige direkte ind i Hundestedborgerens lørdagsindkøb og solgte med succes sit miljøbudskab via en miljøskattejagt på Brugsens varesortiment. Omvendt trådte den grønne kampagne ikke ind i christianshavnernes hverdagssituation, den havde næsten ingen rekrutteringseffekt - den var for bred, og den kan ikke sige sig fri for at være belærende. Muligvis er kampagnen også blevet opfatte, som for meget ideologi. I flere af de øvrige cases reagerede brugerne overfor det "økologiske": En af brugerne af fælleshaven i Beder formulerede, at det appellerende ved haven, var økologi som sund fornuft - ikke som ideologi.

Anbefalinger til Den Grønne Fond