Af Seniorforsker Jens Schjerup Hansen, og stud.hort.arch. Elisabeth Sonne Olesen, SBI

Indledning

Der er 38 bevilligede ansøgninger inden for denne gruppe, de fordeler sig med 10 -12 ansøgninger hvert år, bortset 1995, hvor der kun var 5. Der tegner sig et billede af et stabilt felt af demonstrationsprojekter, hvor en halv snes projekter af denne type får bevilling hvert år.

De 38 ansøgninger dækker over lidt færre projekter, da to projekter har modtaget tre, respektive to bevillinger.
Der er i alt bevilget 5,8 mio. kr. til området, hvilket svarer til 170.000 pr projekt. Knapt en fjerdedel af projekterne modtager mellem 300 - 500. 000 kr. i bevilling, dvs. relativt store bevillinger.
Der er ingen af de bevilligede projekter, der ved en umiddelbar gennemgang falder udenfor Den Grønne Fonds formålsformuleringer.
Næsten alle projekter fra 1994 og 1995 er afrapporteret, men kun to fra 1996 og ingen fra 1997. Alt tyder imidlertid på, at alle projekter er gennemført.
 
Projekterne fordeler sig i tre hovedgrupper:

1. Økologiske dyrkningsprojekter i alt 15 projekter.
Disse projekter falder igen i to grupper alt efter om bevillingen er givet til anlæg , drift og vidensformidling eller om de i overvejende grad er givet til vidensformidling. Projekterne i den første gruppe etablerer dyrkningsanlæg

med henblik på at genskabe/ formidle viden om økologisk dyrkning for beboergrupper, for førtidspensionister eller som led i sociale genopretningsprojekter. En anden del af projekterne retter sig i undervisningssammenhæng mod unge eller demonstrerer praktisk økologisk dyrkning for en bredere almen kreds.
Projekterne i den anden gruppe sigter på at formidle viden om økologisk dyrkning, til børnehaver og skoler, viden om etablering af byhaver, viden om økologisk landbrug og viden om et miljøeksperimentarium.
Det er kun i de første to år, at der findes dyrkningsprojekter der får tilskud til anlæg og drift, hvilket tyder på en ændret prioritering i Den Grønne Fond således, at man ikke længere støtter projekter, hvor det primære er anlæg og drift.
2. Økologiske anlæg i alt 13 projekter. Projekterne omfatter vandrensnings- og regnvandsanlæg, vindmølleprojekter, flere bygningsanlæg og en særlig grøn legeplads. Alle projekter eksemplificerer og demonstrerer en grøn teknologi.
3. Andre demonstrationsprojekter i alt 5 projekter. Projekterne omfatter bycykelprojektet, en konkurrence om æstetisk design af byfornyelsesprojekter, en modelopstilling af bølgehøvlen, miljømærkning af sommerhuse til udlejning, og information om et køretøj på rapsolie.
Den viden der frembringes ved såvel de økologiske anlæg som ved andre demonstrationsprojekter retter sig mod en bredere almenhed.

Hovedparten af ansøgerne i de nævnte grupper er professionelle, dvs. ansøgeren er knyttet til en institution, hvor man rutinemæssigt laver projekter og ansøgninger. Kun få ansøgninger - 5 i alt - er udarbejdet af enkeltpersoner.

Blandt de 38 projekter er udvalgt fire projekter til casestudies. Det drejer sig om:

De fire cases er valgt således, at de repræsenterer førnævnte tre grupperinger, dog således at havedyrkningsaspektet er fælles dimension i de tre af projekterne. Den Økologiske Fælleshave og ByhaveNetværket repræsenterer grupperingen økologiske dyrkningsprojekter. Den første tilvejebringer organisatoriske erfaringer om dyrkning i fællesskab den anden vidensformidling om og praktisk tilvejebringelse af byhaver. Den Økologiske Have i Odder har en dobbelt funktion, dels rummer den havedyrkningsaspektet, dels har den samme demonstrationskarakter af praktiske løsninger, både hvad angår haveanlæg og hvad angår pavillionbyggeri, som findes i gruppen af økologiske anlægsprojekter. Derfor giver Den Økologiske Have som case en slags dobbeltdækning. Fælles for de tre cases er, at de alle er større projekter, der har været undervejs nogle år, og som derfor rummer en mere solid viden og erfaringsopsamling.
Bycykelprojektet er valgt som case som repræsentant fra gruppen andre demonstrationsprojekter.

Til grund for casestudierne ligger:

Case beskrivelser

Den Økologiske Have i Odder

Bevilling fra Den Grønne Fond
Den Grønne Fond har ydet en bevilling på 365.000 kr. til en pavillon i Den Økologiske Have i Odder.

Organisation
Den Økologiske Have er drevet af Landsforeningen Praktisk Økologi, der desuden driver et tidsskrift Praktisk Økologi. Foreningen har p.t. 2900 medlemmer.
Haven drives som en græsrodsorganisation med en stor indsats af frivilligt arbejde. En del er på jobtilbud og ganske få på havens lønningsliste. Haven er drevet professionelt, om det vidner projektets planlægning, etapevise etablering, organisation, budgetlægning, fondssøgning og fagligt praktisk arbejde.
Der arbejder p.t. 22 medarbejdere på lønningslisten og resten på jobtræning eller praktik. Fra jobtræningen bliver folk ofte sluset videre i et grønt job. Jobtræningen i haven er så attraktiv, at rekrutteringen i dag sker automatisk fra Odder kommune og de omliggende kommuner.

Kort om projektet
Den Økologiske Have er en demonstrationshave opbygget over en række forskellige havetemaer: parcelhushaven, sansehaven, handicaphaven, urtehaven, staudehaven, dækafgrødehaven mm. Godt halvdelen af emnehaverne er udbygget i dag. Derudover findes demonstrationsanlæg fx drivhuse i domer og kompostanlæg, der samtidigt afprøves. Endelig er der dyrehold: grise, får og høns.
Udover de konkrete demonstrationsanlæg tilbyder haven guidede ture i haven, kurser, informations og konsulenttjeneste og den medvirker til at opbygge netværk i form af havekredse. Endelig er en del af haven indrettet som markeds plads, hvor der hver andet år holdes Miljømarked og årligt Julemarked.

Verdensbillede
Haven henvender sig til økologisk interesserede husholdninger og specielt havedyrkere, der dyrker økologisk eller tænker på at dyrke økologisk. Haven er tænkt som et sted, hvor man kan se praktiske dyrkningseksperimenter og nye økologiske teknikker ført ud i livet, og hvor den enkelte kan hente råd, inspiration og konkret viden til de eksperimenter, vedkom-mende vil sætte i værk i sin egen have eller husholdning.
Hovedtanken kan sammenfattes til, at det er for uoverkommeligt for den enkelte selv at opbygge viden på alle økologiens områder, derfor er Den Økologiske Have et vigtigt sted, hvor man kan se den nødvendige viden demonstreret i praksis.
Det praktiske økologiske perspektiv i havedyrkning er at få stoppet pesticid og kunstgødningsforbrug, da haver i dag har det største forbrug pr arealenhed. Det pædagogiske perspektiv/tese er, at interesse for økologisk havedyrkning og giftfri afgrøder hurtigt fører over i et økologisk forbrugsmønster på andre områder.
Den Økologiske Have arbejder eksplicit ud fra et naturvidenskabeligt grundlag og markerer dermed afstand til såkaldte Steinerteser, teser om berigede mikroorganismer og lign.

Økonomi
Strukturdirektoratet, Arbejdsministeriet, EU's sociale jobtræning og tipsmidler er de størst økonomiske bidragydere til haven.
Haven har derudover entreindtægt, indtægt ved kursusvirksomhed og salg.
Den Grønne Fond har bidraget med midler til en pavillonbygning, der fungerer som cafe, salgs-, udstillings- og kursus- sted. Det var i første omgang planlagt, at opføre en genbrugspavillon på 100 m2, men projektet blev opgivet, da det ville blive for dyrt og tage for lang tid at opfører pavillonen ved havens egen arbejdskraft. I stedet blev det godkendt, at bevillingen blev brugt til en ny pavillon på 55 m2 opført af en professionel tømrer.
(Den Økologiske Have har derudover endnu et projekt støttet af Den Grønne Fond og endnu en ansøgning eller to, der har fået afslag. Hvor det ifølge fondssøgerens udsagn er svært at se forskel på projekter, der har opnået støtte og dem, der er blevet afslået.)

Effekt
Projektet startede på bar mark i 1991, hvor et af de vigtigste problemer var at skaffe læ for at få tingene til at gro. Nu hvor planterne er kommet op og kan ses, har man fået langt stærkere lokal opbakning, haven syner af noget, og folk bruger den.
I følge lokalt udsagn : herude på landet er man lidt konservative med sine haver og tilbageholdende med alt det arbejde, der er forbundet med økologi. Men man er positiv overfor Den Økologiske Have - Det er godt nok, at der er nogen der gider.
Brugerne fremhæver samstemmende havens funktion med demonstration af teknikker og praktiske eksperimenter som den væsentligste grund for besøget: Brændenældeudtræk til skadedyrbekæmpelse, højbede og naboplanter, indkøb af dækafgrøder og fiberdug til afdækning eller at få bekræftet egne ideer om økologisk dyrkning. Det fremhæves dog også, at haven er spændende at gå rundt i og lade sig inspirere af, som en anden botanisk have.
Også andre funktioner nævnes: indkøb af økologisk kød, en grøn hjemmeserviceordning og deltagelse i havens kursusvirksomhed, ligesom der blev henvist til det økologiske marked.
Flere fremhæver havens dyrehold, funktion som legested og udflugtsmål for børneinstitution.
De adspurgte mente, at haven rekrutterede bredt fra almindeligt økologisk nysgerrige til engagerede økologisk havefolk. En bruger mente, at det i starten var de haveinteresserede frelste, der besøgte haven, men bl.a. i kraft af de mange bifunktioner: markeder, indkøbsforening mm. har haven fået en større bredde og er i stand til at trække bredere, bl.a. turister og andre almindeligt nysgerrige.
En anden, at haven henvendte sig til den veluddannede middelstand, der var åben over for nyt, men ikke til folk der går til bankospil.
I en mere overordnet vurdering er haven et vigtigt element i et område, der i øvrigt er fattigt på økologiske initiativer, Århus Amt arrangerer jævnligt ture til haven i forbindelse med forskellige grønne engagementer og bruger havens konsulenttjeneste i forbindelse med overgang til en sprøjtefri vedligeholdelse af amtets arealer.
De typisk besøgende er en familie, der har hus og have. Kvinden interesser sig for demonstrationshavens haveanlæg, manden for kompost og økologiske bygningsanlæg, medens børnene leger i teltet og på legepladsen.
Haven havde 5000 betalende besøgende i 1997 incl. besøgende til miljømarkedet. Man regner i 1998 med 7000 besøgende. De besøgende kommer fra hele landet. I skoleferien er der også en del turister skønsmæssigt 500 .
Ved det sidste miljømarked var der 35 stande og 2000 besøgende på 2 dage. Perspektivet i et miljømarked er, at folk får øjnene op for det væld af økologiske produkter, der findes og tilsvarende at producenterne finder deres kunder.
Effekten af pavillonen med café, udstillings- og salgssted og møderum er en stor støtte til havens øvrige aktiviteter. Samtidigt er pavillonen blevet havens hovedindgang og præsentation ud ad til. Der er skabt en ny ramme i stedet for et forblæst område med et par skurvogne, et sted hvor man kan se, at man kan henvende sig for information.
Man oplever ikke længer at familier kommer kørende ind på parkeringspladsen, stopper op, diskuterer om det er en entrebillet værd, vender og kører igen.

Sammenfatning

Den Økologiske Have er et demonstrationsanlæg af økologiske dyrkningsteknikker og afgrøder, som primært har økologisk interesserede havedyrkere som målgruppe. De kommer og henter konkret viden og inspiration til deres egne haver. Men med sin bredde i aktiviteter, ikke mindst miljømarkedet, appellerer haven også til et bredere publikum af almindeligt nysgerrige og turister.
Det konkret bevilligede pavillonbyggeri er en støtte for havens øvrige aktiviteter og havens ansigt udadtil.
Med 5000 betalende gæster på årsbasis er haven et ganske effektivt formidlingscenter for viden om praktisk økologisk havedyrkning.

Kilder
Sagens akter
Elin Kyhl Svendsen, initiativtager
Lars Bo Jensen, bruger
Ilse og HC Hansen, brugere
Iben Rerup, lokal bruger
Dorte, lokal bruger, børnehave

Fælleshaven i Beder

Bevilling fra Den Grønne Fond
Den Grønne Fond har bevilget 64.500 kr. til at færdigudvikle et fælles økologiske havebrug i Beder.

Kort om projektet
Den almennyttige forening "Naturformidling Beder" disponerer over et 11 tønder land stort areal på grænsen mellem by zone og landzone i Beder. En del af dette areal er udlagt til en fælles dyrket økologisk komposthave. Derudover er der ved at blive opbygget skolehaver og fårehold og resten henligger som naturområde til fritidsaktiviteter.
Fælleshaven er opbygget med drivhusdomer til udplantningsplanter, mistbænke, redskabsskure, kompostfyr, jordkælder, halvtag til maskiner, dome til undervisning/møder. Selve haven er anlagt som 40 m lange højbede med 5 bede i hver sædeskift, i alt 42 højbede. Haven drives i stordrift af 28 familier, der fortrinsvis kommer fra nærliggende boligbebyggelser. Familierne har forpligtiget sig på en fast ugentlig arbejdsindsats på 3 timer og en årlig betaling på 500 kr. pr. voksen. Modsvarende får familien dækket sit forbrug af økologiske grøntsager af god kvalitet.
Havens medlemmer er opdelt i grupper, der hver især har ansvaret for et bestemt antal højbede med forskellige afgrøder, som dyrkes efter et system af plejeplaner og dyrkningsvejledninger, der er udviklet af ledergruppen. Haven drives på professionelt niveau med en mekanisering af de tunge arbejdsprocesser og med et rimeligt stort udbytte.

Organiseringen
Foreningen " Naturformidling Beder" er den organisatoriske ramme for en større gruppe mennesker, der bredt er interesseret i lokalområdets naturforhold og som hovedaktivitet forvalter omtalte 11 tønder land jord, som lejes af Århus Kommune med omtalte aktiviteter.
Fælleshaven er organiseret med en ledergruppe på tre personer, der er havebrugs og landbrugsmæssigt uddannede. Ledergruppen står for planlægningen af havens drift og ledelsen og den havebrugsmæssige undervisning af de 28 deltagende familier.
Organisatorisk er der tale om en græsrodsorganisation, der gradvist er ved at bevæge sig over i en professionel organisering med i øjeblikket 3 personer på delvis lønnet konsulent- og undervisningsarbejde.

Verdensbillede
Verdensbilledet hos ledergruppen for den økologiske fælleshave er, at når man som beboer i Beder har bosat sig på landet, så bør man også udnytte muligheden for at komme ud i naturen og at leve sig ind i naturen. En af mulighederne er at gå i gang med at kultivere naturen — havedyrkning. Problemet er imidlertid, at folk i almindelighed har mistet en stor del af den havedyrkningserfaring og kompetence, som tidligere generationer havde, og det betyder, at almindelige beboere står uden vidensmæssige redskaber til at gå i gang med havedyrkning - især økologisk havedyrkning. Derfor ligger der en pædagogisk og ledelsesmæsigt opgave i at opbygge dyrkningskompetence hos beboerne, samt at organisere havedriften bl.a. ved mekanisering, således at den er overkommelig for ganske almindelige beboere. Endelig ligger der det perspektiv, at hvis først man selv begynder at dyrke grøntsager og stille økologiske krav til deres kvalitet, fører det videre til også at stille økologiske krav til andre forbrugsgoder.
Kernen i projektet er derfor, at give almindelige beboere den nødvendige faglige havedyrkningskompetance, at udvikle en driftsform, hvorved en stor grøntsagshave kan drives i fællesskab, med en mekanisering af de tungeste arbejds-processer. Samt at opsamle erfaringerne fra processen og udvikle dem til en undervisningsmodel, der kan anvendes fx i beboerforeninger eller institutioner.

Økonomi
Projektet er som havedyrkningsprojekt ambitiøst. Det er drevet rationelt og har dermed forholdsvis store anlægs og materiel udgifter. I et budget for 1996 udgjorde posten til maskiner godt halvdelen af det samlede budget på 205.000 kr. Bevillinger fra Den Grønne Fond, Friluftsrådet og 5% puljen dækkede 172.000 og resten dækkedes ved egenfinansiering.
Det er projektgruppens opfattelse, at Den Grønne Fond har været tilbageholdende med at støtte projekter med så store anlægsudgifter, og at dette projekt først og fremmest har fået støtte til formidlingsdelen.
Det er videre gruppens opfattelse, at nye projekter efter projektets udviklingsmodel godt kan opbygges med mindre anlægsomkostninger. Men at der i almindelighed vil være anlægsomkostninger ved sådanne projekter, som må finansieres udefra, fx ved sociale midler.

Effekter
Projektet om fælleshaven er i dag ved at være fuldt udviklet, der er 30 deltagende familier, der er det maksimale antal, og der er flere på venteliste.
Familierne er meget vedholdende og flere har været med fra starten. Enkelte er trådt ud i forbindelse med flytning eller er udtrådt midlertidigt og vendt tilbage.
Udbyttet fra haven dækker rigeligt husholdningernes behov for grøntsager, til overflod om sommeren og efterår og med de basale grøntsager i vinterhalvåret.
Derudover har 10 - 15 familier købt sig ind på en" pluk selv" ordning, hvor de henter salat og krydderurter i haven.
Brugerne fremhævede fællesskabet i haven frem for økologien som motiverende for at deltage. Brugerne havde tidligere haveerfaring, men de havde lært meget om dyrkning i fælleshaven og fået ny viden om nye afgrøder. De noterede sig, at det er dejligt at se at dyrkning kan gøres fornuftigt og fungerer uden at der er behov for at gribe til sprøjtemidler og lign.
Økologisk havedyrkning påvirker, som grøn sund fornuft, men ikke som ideologi.
Husholdningerne er blevet mere økologisk de senere år, men det skyldes lige så meget fra påvirkninger fra andre sammenhænge.
De brugere, der har været kontakt til, er overbevist om, at der med fælleshave er skabt en stærk organisation med et stærkt socialt fællesskab. Der er ingen tvivl hos brugerne om, at ildsjælene i ledelsesgruppen har været helt afgørende for havens succes. Men de vurderer også, at en styregruppe fra brugernes egne rækker i løbet af et par år kan overtage ledelse og planlægning.
Såvel ledelsesgruppe som brugere vurderer, at den organisatoriske model kan anvendes i andre boligforeninger forudsat, der er aktivt grønt interesserede beboere.
De pædagogiske principper er aktuelt ved at blive videreført på skolehaver i et samarbejde med områdets skoler og børneinstitutioner. Der undervises på Århus Daghøjskole med udgangspunkt i erfaringerne fra fælleshaven. Endelig er der planer om at medvirke ved anlæg af en ny have ved en boligforening i Århus Kommune.
Endelig kan tillægges den refleksion, at hvis man havde haft fælleshavens organisationsprincip, dengang man anlagde beboerhaver i det problemramte boligbyggeri i 80’erne, havde flere af disse haver sandsynligvis overlevet.

Sammenfatning

Med Den Økologiske Fælleshave er der i praksis udviklet en haveform, der er velegnet som organisatorisk ramme i boligforeninger og institutioner. Den rummer et uddannelseselement, der skal give brugerne den nødvendige kompetence til at dyrke have ud fra økologiske principper. Økologisk havedyrkning - som sund fornuft ikke som ideologi - styrker sammen med andre påvirkningsfaktorer en økologisk bevidsthed og er med til at ændre livsform. Fælleshaveformen kan praktiseres på flere driftsniveauer, men hvis den skal være på niveau med Bederhavens professionelle stordrift er anlægsudgifterne så store, at man må skaffe midler udover fra beboernes egne rækker.

Kilder
Sagens akter
Fælleshaven i Beder fra 1993 -1996. Erfaringsrapport 1998
Hans Christian Eskildsen, initiativtager
Peter Kirk-Haugstrup, initiativtager
Arne Markussen, bruger
Rigmor Korsgård, bruger
Per Mikkelsen, børneinstitutionsleder

ByhaveNetværket

Bevillinger fra Den Grønne Fond
ByhaveNetværket har modtaget bevillinger fra Den Grønne Fond tre gange. Første gang i 1996, da ByhaveNetværket stadig var en del af de Økologiske Igangsættere modtog det 350.000 kr. Senere har det i 1997 og 1998 modtaget beløb på 500.000 kr. til dækning af driftsudgifter.

Kort om selve projektet
Foreningen ByhaveNetværk er en organisering af beboere, gårdlaug og enkeltpersoner, der arbejder for at gøre byerne grønnere ved at udbrede økologiske byhaver, i boligkarreer, på offentlige arealer, i institutioner og i baggårde.
ByhaveNetværket har som mål at formidle viden og erfaringer fra eksisterende byhaver, dels internt i netværket dels til nye grupper, der ønsker at anlægge økologiske byhaver. I praksis er det en mindre gruppe aktive, der fra et kontor i Ravnsborggade står for langt størstedelen af netværkets aktiviteter. En stor del af deres arbejde består i, hvad de selv kalder, at yde "opstartsvejledning". Her vejleder de forskellige grupper, fx beboergrupper der ønsker en grønnere baggård med mere facadebeplantning, institutioner der ønsker en alternativ legeplads eller beboere, der ønsker at forgrønne deres gade. I denne sammenhæng holder netværket foredrag, arrangerer rundvisninger til forskellige andre gårdanlæg, legepladser m.m. som inspiration. Det er til denne del af deres arbejde ByhaveNetværket modtager støtte fra Den Grønne Fond.
En anden del af deres arbejde er de konkrete byhaveprojekter, hvor de som konsulenter udarbejder planforslag til gårdanlæg, legepladser, parkanlæg mm. Ved en del af disse projekter påtager de sig også at udfører anlægsarbejderne. I øjeblikket anlægger og omlægger de mange legepladser ved børneinstitutioner pga. udskiftning af giftige jernbanesveller.
I dette arbejde lægges der stor vægt på at tænke i alternative løsninger, således er det ByhaveNetværket, der begyndte at genanvende de fældede elmetræer til legepladser, sandkasser, støttemure mm. i stedet for at sende træerne til forbrænding.

Organisering
ByhaveNetværket er en udløber af Økologiske Igangsættere, der i 1996 blev udskilt som en selvstændigt forening.
Foreningens medlemmer er gårdlaug, gårdmænd og beboere, der aktivt arbejder for økologiske byhaver. Medlemmerne er først og fremmest rekrutteret i personkredsen om byhaveprojekterne ved Enghave plads, ved Sct. Hans Torv, Kapelvej 44 og i Praterkarreen, i Baggesenskarreen og i Estlandsgadekarreen.
Foreningens bestyrelse består af repræsentanter fra Økologiske Igangsætter, Københavns Miljø- og Energikontor, Permakultur Danmark og Københavns Kommunes Parkafdeling, der samtidigt er foreningens vigtigste samarbejdspartnere.
Foreningens aktive kerne består af knapt en halv snes personer med delvist lønnet og delvist frivilligt arbejde.
I 1996 var der fire halvtidsansatte og i 1997 fem. Derudover har der været én ansat fra "overhead puljen" og tre har arbejdet frivilligt. På nuværende tidspunkt; april 1998 er der kun fire ansatte på deltid samt 3-4 frivillige. I en periode har der været yderligere to ansat på ByhaveNetværkets taghaveprojekt. De lønnede ansættelser er finansieret af Den Grønne Fonds midler, idet alle får 1000 kr. om ugen.
ByhaveNetværket har en meget løst organisationsstruktur. Marijke Zwann fungerer som administrator, men i princippet er der ingen leder. Som de selv udtrykker det, så fungerer de, der arbejder der, ikke under en strammere struktur.
Som nævnt er Københavns Parkafdeling en af netværkets vigtige samarbejdspartnere Fx. har netværket en aftale med kommunen om at aftage kompostjord til de projekter, hvor det er nødvendig med ny ren jord. Ligeledes får netværket opbevaret fældede elmetræer til genbrug på kommunens oplagspladser. Et samarbejde med Københavns Kommunes Gårdrydningskontor har været forsøgt, men ifølge Gårdrydningskontoret er netværkets løse organisationsstruktur en hindring. Det er dog på tale i fællesskab at projektere en demonstra-tionshave.

Verdensbillede
I forhold til dagens miljøproblemer og befolkningskoncentrationen i byerne ser ByhaveNetværket det som afgørende, at bringe naturen ind i byerne og udnytte alle byens flader til grønne plantninger i form af byhaver, drevet efter permakultur- og økologiske principper.
Det er videre centralt for netværket, at beboerne, som potentielle brugere af byhaverne, er indraget i arbejdet med at etablere byhaver i hele haveprojektets forløb. Det er ByhaveNetværkets opfattelse, at mange mennesker ønsker byhaver og meget gerne med økologisk islæt, men at de ikke har overskud til selv at gå i gang. I mange tilfælde går ByhaveNetværket ind med opstartvejledning, så beboerne selv kan arbejde videre, eller ByhaveNetværket støtter ved at påtage sig det grove arbejde som fx. at tage asfalt op og lægge ny jord på. Netværket erkender samtidigt at brugerinddragelse er meget tidskrævende og svært, fordi der altid er grupper, der bliver utilfredse. Alligevel er det vigtigt, at projekterne udføres på beboernes betingelser for at lykkes.
ByhaveNetværket har ingen eksakt målgruppe, men arbejder for alle der henvender sig.

Barriere
Der er flere barriere der påvirker ByhaveNetværkets arbejde:
Et af de store problemer for ByhaveNetværket er, at få kontinuitet i netværkets arbejde. Det er svært at få et fast team tilknyttet, idet mange arbejder frivilligt fx. folk på bistandshjælp, og som derfor forlader stedet efter nogen tid, hvorved megen erfaring går tabt.
Et andet problem er som antydet, at etablere samarbejde mellem græsrodsorganisationen med en løs organisations-struktur og offentlige institutioner, der er indrettet på formelle strukturer.
Endvidere oplever netværkets medlemmer det selv som et problem, at de har svært ved at vinde faglig respekt for det udviklingsarbejde, de udfører for at få byhaveprojekterne til at fungere på økologiske præmisser.
De betegner selv ByhaveNetværkets nuværende situation som en krisesituation. Deres arbejde er meget krævende, og de føler måske ikke helt, at de får det udbytte, de kunne tænke sig. De udvikler viden på et forholdsvist ukendt områder, har meget få midler til det samtidig med, at de mærker en nærmest for dem uoverskuelig stor interesse. De oplever desværre ofte at andre høster frugten af deres idéer og initiativer.

Effekter
Ved samtale med medlemmer af ByhaveNetværket, med brugere og med samarbejdspartnere dannes det indtryk, at ByhaveNetværket udfylder et fagligt tomrum. - Det skaber og leverer en viden om at gøre byen grønnere på økologiske præmisser, en viden mange er interesseret i og gerne vil have del i, og som der ikke er andre, der skaber.
Således mener repræsentanter for Københavns Parkafdelingen, at folk henvender sig til ByhaveNetværket af flere grunde: For det første er der mange, der ønsker selv at deltage i både planlægning og udførelse for at opnå et færdigt resultat, de selv finder optimalt, og fordi projektet bliver billigere og mere engagerende, når de selv leverer arbejdskraft. Dernæst er mange interesserede i grønnere og mere naturprægede anlæg med økologiske indslag, som ByhaveNetværket profilerer sig med. Til sidst fremhæves "afslappetheden" som et tiltrækkende element, idet mange beboere formodes, at have lettere ved at formulere deres ønsker til en organisation som ByhaveNetværket end til en traditionel landskabs-arkitekt, hvor forholdet kunne tænkes præget af autoritetstro.
Københavns Gårdrydningskontor er af den opfattelse, at ByhaveNetværkets aktive rolle i den byøkologiske debat og deres mange gode forslag, har medført øget opmærksomhed omkring emnet. Gårdrydningskontoret vurderer således, at "ildsjæle" som ByhaveNetværket er vigtige som pressionsgruppe. Derimod møder kontoret ikke selv den samme store interesse for aktiv deltagelse og økologi blandt sine beboere og stiller sig lidt skeptiske overfor, hvor repræsentative net-værkets brugergruppe er.
Omvendt udtrykker de brugere, vi har talt med, sig positivt om netværkets arbejde. Dette gælder fx. den selvejende børnehave "Spiretoppen", hvor ByhaveNetværket har ydet opstartende arbejde, og nu sammen med forældre og ansatte er ved at ombygge legepladsen i naturpræget stil. Børnehaven havde længe ønsket at få omlagt legepladsen med noget andet end færdigkøbte legeopstillinger, men de havde ikke vidst, hvor de skulle henvende sig. Børnehaven oplever ByhaveNetværkets arbejde som professionelt, men erkende samtidig, at de gør det "med is i maven", idet de ikke har haft en formel aftale i form af en kontrakt. Samarbejdet hviler derfor udelukkende på tillid.
Endelig kan man som en effekt af ByhaveNetværkets arbejde pege på en række konkrete arbejder i form af gårdanlæg, facadebeplantninger, legepladser og parkanlæg, som står som et synligt vidnesbyrd om netværkets indsats for at gøre byen grønnere.

Sammenfatning

ByhaveNetværket er en græsrodsorganisation, der arbejder på at gøre storbyen grønnere. Dette gøres især gennem opstartvejledning for grupper af beboere eller institutioner, der ønsker frodige, grønne anlæg og selv ønsker mulighed for at deltage aktivt i hele processen.
Både fra almindelige brugere og fra mere officiel side anerkendes ByhaveNetværket som en vigtig inspirator og informator omkring byøkologi.

Kilder
Marijke Zwann, ByhaveNetværket
Svend, ByhaveNetværket
Birgitte Kortegård, København Kommunes Parkafdeling
Bente Garbers, Københavns Kommunes Parkafdeling
Niels Stark, Københavns Gårdrydningskontor
Kontaktpersonen fra Byggeforeningshuse i Valby
Kontaktpersonen fra børnehaven "Spiretoppen"

Skriftlige kilder:
De til sagen udleverede papirer
ByhaveNetværkets reklamefolder

Fonden Bycyklen i København

Bevilling fra Den Grønne Fond
Fonden Bycyklen fik i 1994 bevilget 500.000 kr., svarende til kostprisen for 200 cykler. Den Grønne Fonds tilskud var betinget af, at 50 cykler reklamerede for fonden, og at reklamepladsen på yderligere 150 cykler blev stillet til rådighed til kostpris for hovedstadens grønne organisationer.

Kort om selve projektet
Projektet går ud på at give Københavns borgere og turister et mere fleksibelt alternativ til de eksisterende transportmuligheder. Dette sker ved at placere Bycykler i specielle cykelstativer på strategiske steder rundt om i København. Bycyklen må kun benyttes i København Indre By afgrænset af søerne, havnen og broerne ud til Amager, dvs. det samme område som er P-betalingszonen. Bycyklen er gratis at benytte dog med et pantelånersystem, hvor brugeren deponere 20 kr. for at få cyklen fri af systemet. Beløbet returneres, når cyklen låses fast igen. Der er opstillet 120 stativer med ca. 200-300 m’s afstand. I 1998, Bycyklens fjerde sæson, kører der omkring 2000 cykler rundt.

Organisering
Fonden Bycyklen i København blev stiftet i foråret 1994 ved tilskud fra Turistministeriet, Kulturministeriet, Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen, og Fonden står som ejere af Bycykelsystemet. Bestyrelsen består af personer fra reklameverdenen og repræsentanter fra kommunen. Projektet fik, ud over de ovenfor nævnte, tilskud til cykler fra Den Grønne Fond (_ mio. kr.), Miljøministeriets Trafik og Miljøpulje (1,825 mio. kr.) og Københavns Kommune (100.000 kr.). Man har en aftale med Vestre Fængsel om samling af nye cykler, og i 1997 har man fået en aftale med revalideringscenteret Revacentret på Jagtvej om vedligeholdelse af Bycyklerne - småreparationer klares på stedet og større reparationer i eget værksted på Tagensvej. Desuden indsamler og fordeler Revacentret cykler til den kollektive trafiks knudepunkter. I denne sammenhæng har Revacentret fået bevilliget 2,7 mio. kr. fra Den Grønne Jobpulje over en periode på 2_ år, for at styrke Bycyklens driftsorganisation.

Verdensbillede
Bycyklen er et element i trafikpolitiken i København. Man forventer et øget transportarbejde de kommende år, men ønsker at undgå en øget trafikbelastning. Derfor sker der en styrkelse af den kollektive transport, så de københavnske borgere har et alternativ til privatbilen; derudover skal borgerne opfordres til i højere grad at benytte cyklen som transportmiddel. Man ønsker fra kommunal side ikke at arbejde med "pisk-eller-gulerods-metoden", men mener snarere, der må holdningsbearbejdning til, hvorfor det er vigtigt, at Bycyklen skal signalere det grønne, det sunde, - og mindre af CO2.

Barriere
Det var oprindeligt idéen, at sponsorater skulle finansiere køb af nye cykler, og at reklamer på cykelstativer skulle finansiere driften. Det viste sig dog - på grund af uventet stort slid, hærværk, samt forsvinding af cykler - ikke at kunne fungere, hvorfor bevillingen fra Den Grønne Fond også måtte inddrages til driftsmidler.
Netop slid, hærværk og forsvinding har givet omfattende problemer som Fonden Bycyklen, der hverken administrativt eller organisatorisk var forberedt herpå. Samarbejdet med revalideringscenteret og bevillingen fra Den Grønne Jobpulje løser dog driftsproblemet i dag.

Disse problemer, der især i 1995 var tydelige, har sandsynlig-vis været betydende for sponsorernes velvilje for projektet. Det er ikke attraktivt at reklamere på en misligholdt cykel. Det har derfor i starten været svært at skaffe sponsorer. Interessen er dog steget igen, dels pga. forbedringer af cyklen foretaget i 1996, dels fordi driften fungerer mere effektivt.

Der har været flere tiltag for at undgå det store svind af cykler. Dels har gadefejere i København indsamlet cykler og 3x34 har bragt cykler udenfor det tilladte område "hjem", dels er der en aftale med Politiet om at standse brugere af Bycyklen udenfor det tilladte område. Ingen af delene fungerede dog særligt effektivt.

Effekter
Angående bycyklens effekt på brugeres adfærd og holdning, dvs. om Bycyklen er et alternativ til byens øvrige transportmuligheder, har Transportrådet bevilget midler til evaluering af projektet i 1997. Evalueringen er er udarbejdet på DTU, men i samarbejde med Vejafdelingen og Færdselstællingen i Københavns Kommune.

Bycyklen opfattes primært som et alternativ til gang, idet 57% af brugerne ville gå, hvis bycyklen ikke havde været der. 28% nævner bussen som alternativ og kun 5% bilen. Heraf kan ses, at effekten ikke er stor, hvad angår at få privatbilister til at ændre transportadfærd. Dog må det noteres at 14% af brugen er optaget af folk, der skal på arbejde. Dette tal kan måske øges ved opstillingen af flere cykler. Evalueringen fremhæver nemlig det generelle problem, at brugerne for ofte møder tomme cykelstativer, derved mister bycykelprojektet troværdighed, fordi folk ikke kan regne med at få en cykel til arbejde. Evalueringen beregner, at der mindst skal være 3700 bycykler til rådighed for opnåelse af optimale betingelser for brugeren.
Det umiddelbare indtryk er, at brugen af cyklen er domineret at helt unge knægte. Men en brugerprofil viser, at cyklen i overvejende grad bruges af yngre, med en gennemsnitsalder på 27 år. Københavns Turistinformation vurderer, at turisterne - udenlandske såvel som danske - har meget stor glæde af Bycyklen. Evalueringen viser da også, at 55% af brugerne i august er udenlandske turister. Sightseeing er derfor også et hyppigt formål med brugen af cyklen (37% ).

På overordnet plan har Bycyklen haft den uventede effekt at være en meget effektiv reklame for København, og den har gjort København kendt som cykelby; - Bycyklerne er blevet en turistattraktion i sig selv. Politikerne har taget cyklen til sig, hvilket betyder, at det højst sandsynligt vil være lettere at få andre cykelaftaler i stand samt forbedre de eksisterende cykelbetingelser. Der blev i november 1997 dannet et europæisk bycykelnetværk, hvor 60 byer nu er tilsluttet. Netværket har i april 1998 afholdt møde i København. På denne måde spredes erfaringer ikke alene om bycyklen, men også om almindelige gode cykelforhold. Byer hvor cykling ikke er så almindeligt, kunne derved få mod på at forbedre forholdene for cyklister. Der er altså kommet mere fokus på cykling som transportmulighed i byen - både på nationalt og internationalt plan.

Af andre bieffekter må værdien som arbejdsopgaver for revalidenderne ikke underkendes. Revalidenderne fra Revacentret udtrykker jævnligt deres glæde for projektet. Revalidenderne har bl.a. oplevet, at folk har klappet, når de om morgen kom med et parti cykler til Nørreport Station.

Sammenfatning

Sammenfattende kan konkluderes, at midlerne fra Den grønne Fond var afgørende for at hjælpe bycykelprojektet gennem sine startvanskeligheder. Københavnske borgere har med Bycyklen fået en mere fleksibel transportform, der først og fremmest er et alternativ for gående, herunder særskilt for turister. Men ud fra projektets målsætning fungerer Bycyklen endnu ikke optimalt som et alternativ til Indre Bys øvrige transportformer. Det kræver en væsentlig forøgelse af antallet af Bycykler. Endelig har Bycykelprojektet haft en vigtig funktion ved at sætte cyklen på dagsordenen som transportform i en europæisk storby sammenhæng.

Kilder
Mundtlige:
Søren B. Jensen, Fonden Bycyklens bestyrelse.
Københavns Turistinformation.

 
 
Skriftlige:
Anders Malmby, "Bycyklen i København - En evaluering af bycykelprojektet", Institut for Planlægning, DTU, marts 1998.
Søren B. Jensen og Britta Krogh-Lund, "Evaluering af Bycyklen i København", oplæg til trafikdage på Aalborg Universitet 25. august 1997. upub.
Britta Krogh-Lund, "Best practice guide to Copenhagen, Mode Choice and Behavioural Evaluation of the City-Bike sheme, 1998.

Alle udleverede sagspapirer.

Evalueringens resultater

Generel beskrivelse

Skaber de demonstrationsprojekter, som Den Grønne Fond støtter, en grøn adfærdsændrende viden?
Som en diskussionsramme for spørgsmålet er det frugtbart, at fastholde en distinktion mellem den viden, der skabes i demonstrationsprojekterne og den viden, der skabes i den efterfølgende projektgruppe 7 med økologiske høstmarkeder, og familiearrangementer. Hvor demonstrationsprojektene ideelt set skal levere konkret, adfærdsændrende viden til i forvejen grønt motiverede brugergrupper, skal de økologiske markeder og familiearrangementer i højere grad leverer en viden, der vækker en økologisk interesse og rekruttere nye grønt motiverede brugere.
Den praktiske demonstration af de økologiske teknikker, hvad enten det gælder havedyrkning, landbrug, husbygning, vindmøller, rodzoneanlæg mv. har en stor informationsværdi og et stort publikum af i forvejen grønt motiverede brugere, der gerne vil se en konkret løsning af et givet problem, før de eventuelt selv går i gang. I Den Økologiske Have i Odder er demonstration af praktiske økologiske løsninger det bærende princip, og det motiverer et besøgstal på 5000 betalende gæster, men i alle de øvrige projekter indgår princippet i større eller mindre udstrækning og med tilsvarende besøg. Derfor er demonstrationsprojekterne ud fra en informationssynsvinkel en vigtig del af de projekter, som Den Grønne Fond støtter.

Resultater af evaluering af cases

De tre af de undersøgte case er udvalgt indenfor et relativt snævert fagligt felt om økologisk havedyrkning, og de retter sig som sådan mod en interessegruppe af grønt motiverede havedyrkere. Den Økologiske Have i Odder demonstrerer dyrkningstekniker og nye afgrødeformer, og havens bruger bekræfter i detaljer deres inspirationskilder for ændringer i deres egen havedyrkning. Tilsvarende udvikles der i Den økologiske Fælleshave i Beder ny dyrkningskompetence for brugerne og et nyt organisationsprincip for havedyrkning i fællesskab - principper med lovende perspektiver for anvendelse i havedyrkning ved andre beboerforeninger og institutioner. ByhaveNetværket udbreder viden om muligheden for at gøre byen grønnere ved hjælp af økologiske byhaver, og det støtter motiverede beboere til at komme i gang med at omdanne deres egen gård, legeplads, byggetomt m.v. Med andre ord projekterne har skabt en adfærdsændrende viden.
Men den adfærdsændrende viden rækker ikke ud over interesseområdet - her havedyrkning. En central tese for havedyrkningsprojekterne er, at interesse for økologisk havedyrkning og fokus på grøn kvalitet i de dyrkede grøntsager og frugter fører over i ændrede forbrugsvaner i andre dele af brugernes husholdning.
Denne tese blev ikke bekræftet af brugerne. De fleste brugere medgav at deres husholdning var blevet mere økologisk de senere år, men de fremholdt at det skyldes påvirkninger fra mange sider og ikke specielt havedyrkning.
Det fjerde af de undersøgte cases, bycykelprojekter har som de øvrige fremmer en grøn adfærdsændrende viden og dermed honoreret forudsætningen for Den grønne Fonds bevilling.

Anbefalinger til Den Grønne Fond