Af cand. scient. Karsten B. Hansen, SBI

Generelt

I alt 57 1-årige projekter har fået en bevilling fra Den Grønne Fond i perioden 1994-1997. 8 projekter har fået bevilliget midler i 2 eller 3 år.

Fonden har uddelt ca. 9,7 mill. kr. i 1994-95-96 til 45 projekter. Absolut flest penge er delt ud i 1996, i alt 4,5 mill. kr. til 22 projekter. I 1997 har Fonden bevilliget i alt 3,1 mill. kr. til 12 projekter. I 1997 kommer de Grønne Guider for alvor ind i billedet. De afløser nogle af de projekter som tidligere har domineret i gruppe 5. De Grønne Guider bevilliges i 1997 knap 6,0 mill. kr. De Grønne Guider bliver ikke yderligere behandlet i denne gennemgang af gruppe 5-projekter, da de indgår i en større selvstændig evaluering.

10 projekter har fået under 100.000 kr. Et projekt har i 1994 og 1995 fået bevilliget omkring 500.000 kr./år. De fleste har fået bevilliget mellem 100.000 og 400.000 kr.
12 af projekterne har fået det beløb de søgte, mens resten har fået mellem _ og _. De fleste projekter har således søgt om flere midler end de har fået bevilliget.

Generel beskrivelse

Hvis man ser på ansøgernes organisatoriske forankring kan man betegne 18 som "amatør-" eller "græsrodsorgani-sationer", 34 som "semiprofessionelle" og de resterende 5 med basis i "professionelle organisationer".

Et typisk "amatør-projekt" vil være en ansøger uden en organisation at trække på i baglandet. Det vil være uden mange samarbejdspartnere, måske også uden støtte fra anden side. Som eksempel kan nævnes Byøkologisk Center i Egebjerggård, som senere vil blive behandlet som case.
Et "semiprofessionelt projekt", kan f.eks. være Kulturøkologisk højskole i Albertslund, som også er valgt som case i denne evaluering. Sådan et projekt har et godt netværk, har samarbejdspartnere med erfaring indenfor emnet og en betydelig medfinansiering fra anden side, f.eks. den lokale kommune.
Et "professionelt projekt" har basis i en veletableret organisation, har mange samarbejdspartnere, er fast etableret i flere netværk og kan selv finansiere en del af projektet. Det kan f.eks. være "Etablering af økologisk formidlingscenter på Skovsgaard", hvor ansøgeren er Danmarks Naturfrednings-forening i samarbejde med andre.

De 57 projekter kan inddeles i følgende 3 grupperinger:

Deres antal fordeler sig på følgende måde:

De lokale projekter er en kategori som tager udgangspunkt i det lokale. De fleste projekter har typisk en målsætning om at være katalysator mod en mere bæredygtig udvikling i lokalområdet. Projekterne vil, stort set alle, ansætte en projektleder og etablere et formidlingscenter. Lokale centre er f.eks. "Byøkologisk Eksperimentarium i Roskilde", som vil ansætte en medarbejder, og "Byøkologisk vejledning, etablering af udstillingsfaciliteter på Østerbro, København", de skal bruge midler til at etablere udstillings- og sekretariatslokaler.

De landsdækkende projekter ønsker typisk at formidle viden og know-how på landsplan f.eks. vedrørende Agenda 21 eller økologisk byggeri. Formålet er ofte at aflønne en projektkoordinator og etablere et sekretariat. Landsdækkende projekter er f.eks. "Drift af Økosamfund, Hjortshøj", de ønsker at etablere et sekretariat, og et andet projekt er "Fremme af en folkelig Agenda 21 proces i Danmark, CIBU", som vil ansætte en medarbejder til kampagnen.

"Uddannelse og kurser" er en mindre kategori som omfatter 8 projekter. Det drejer sig f.eks. om et sommer-seminar for arkitekt-studerende, som skal bruge lerhus-materialer, en økologisk iværksætter-uddannelse i Horsens eller etablering af kursusvirksomhed i Skibsted Fjord, Thy.

Derudover er tre projekter udenfor ovennævnte 3 kategorier; 2 Max Havelaar-projekter, og et om prisopgave vedrørende bæredygtig bosætning.

Som det fremgår af skemaet er der ingen markant indbyrdes forskel på hvor mange lokale og landsdækkende projekter der har fået bevilliget midler. I 1994 og 1995 er der generelt ikke så mange projekter som i 1996. I 1997 falder projekternes antal, men det skal som nævnt ses i sammenhæng med, at i 1997 bevilliger Fonden mange midler til Grønne Guider.

Afrapportering

I 1994 og 1995 har 16 ud af 24 projekter meldt tilbage. Mange aktiviteter er sat i gang. Nogle projekter er blevet forsinket. Ofte virker det som om, at det er en længerevarende proces at etablere lokale økologi-centre eller landsdækkende sekretariater/rådgivning. Ingen har meldt tilbage, at der ingenting kom ud af projektet. Alt i alt virker det, på baggrund af afrapporteringerne, som om at de fleste projekter fra 1994 og 1995 er kommet godt i gang, og gennemført som planlagt.

I 1996 har Fonden endnu ikke fået udarbejdet resumeer af afrapporteringerne fra de fleste af projekterne. De afrapporteringer, ca. _, der foreligger viser at aktiviteterne er kommet i gang som planlagt.

Valg af casestudier

Der er valgt 4 lokale projekter som case-studier i denne del-evaluering. Oprindeligt var tanken at tage 2 landsdækkende og 2 lokale, men da valget af landsdækkende case-studier interfererede med evalueringen af gruppe 1-projekter, er der i denne del set bort fra de landsdækkende projekter.
"Uddannelse og kurser" er der valgt at se bort fra her, da de bliver behandlet i gruppe 3- og gruppe 4-evalueringerne.

De lokale økologi-formidlingscentre er interessante, fordi "lokale netværk" og "lokal rådgivning" har en fremtrædende plads i fondens ønsker om indsatsområder. Det afspejler sig i dag bl.a. ved at de Grønne Guider har en høj prioritet.
Denne delevaluering vil med valget af de lokale økologi-centre vurdere Det Lokale som udgangspunkt for omstillingen til en mere grøn livsstil.

Følgende lokale økologiformidlings-projekter er valgt:

Tidsdimensionen har været afgørende for udvælgelsen af netop disse 3 projekter. Det er valgt for at få belyst hvordan metoder og målgrupper har udviklet sig over 3 år frem til foråret 1998. De lokale økologicentre i hovedstadsregionen har haft gode formelle og uformelle netværk siden 1996, og de har i vid udstrækning løbende udvekslet erfaringer. På den baggrund vil de afslutningsvis blive sammenholdt for at vurdere om der kan siges noget generelt om lokale økologicentre i 1996, 1997 og starten af 1998.
Egebjerggård kan, som tidligere nævnt, organisatorisk betegnes et "amatør-projekt", og højskolen i Albertslund og Stenløse er i denne sammenhæng "semi-professionelle projekter".

Den fjerde case er:

Den er valgt for at vurdere et "amatørprojekt", som er gennemført uden medfinanciering. Det ønskes belyst hvilke problemer der kan opstå i den forbindelse. Denne case gennemgås som den første.
Vurdering af cases
De 4 case vil blive vurderet udfra følgende kriterier:

Case beskrivelser

Case 1: Sekretariat for "Selskabet til fremme af økologiske bymarkeder" 1995

Projektets titel og bevilling
Den Grønne Fond har ydet en bevilling på 86.500 kr. til Ecooperation til oprettelse af sekretariat for "Selskabet til Fremme af Økologiske Bymarkeder".

Kort om projektet
Selskabet Ecooperation har gennemført et økologisk bydelsmarked på Nikolaj Plads i 2-3 dage i slutningen af august 1995. I markedet indgik boder med økologiske produkter, information om økologi og underholdning. Områdets butikker blev opfordret til at deltage, hvilket lykkedes i mindre omfang. Markedet skulle permanentgøres, hvis det blev en succes.
Selskabet søgte om 116.500 kr. og fik 86.500 kr., til ansættelse af _-tids medarbejder i 6 måneder, kontorhold osv. 30.000 kr. til udsmykning af markedet blev afslået. Selskabet sendte en tillægsansøgning i august 1995 om 30.000 kr. til udsmykning af markedet, men de fik igen afslag.
Projektets oprindelige nøgleperson blev få måneder før markedets afholdelse optaget til anden side. Selskabet og den nye sekretær på projektet havde derefter en meget kort tidsfrist til markedets afholdelse. Fremfor en udsættelse vælger de at gennemføre, ved at bruge af bevillingen som ikke omfatter udgifter til markedets afholdelse. Selskabet indkøber parasoller, duge og lejer en bil. Ecooperation retfærdiggører det med at markedet ellers ikke var blevet til noget, og Selskabet håber på Fondens forståelse. De indkøbte 12 parasoller, hvoraf 3 efterfølgende er solgt. De resterende 9 vil selskabet udleje.
En af årsagerne til at det lykkedes at gennemføre er, at Selskabet har fået et godt samarbejde med Københavns City Center (KCC), der hjælper med det praktiske og ansøgninger til kommunen osv.
Markedsdagene med 16 stande forløber godt med mange besøgende ved standene. Det er folk fra Strøget der kigger forbi, lokket til af kendt skuespiller.

Selskabets brevveksling med den Grønne Fond

Den Grønne Fond skriver i brev af 12.12.95, at den ikke er tilfreds med at bevillingen er anvendt til andre formål end bevilliget, og den beder om at pågældende beløb tilbagebetales.
I brev fra Fonden d. 18.12.95, hvor Fonden bevilliger 91.900 kr. til et økologisk bykort, meddeles at den fremover ikke ønsker at støtte sekretariatets drift, da den stiller sig tvivlende over for hvorledes midlerne vil blive forvaltet.

Selskabet svarer i brev fra d. 26.01.96, at den finder det besynderligt at det ikke fik godkendt de ændrede forudsætninger for bevillingens anvendelse. Selskabet finder at projektet var et forsøg med stor succes, der med meget små midler indfriede formål og intentioner med markedet.

Selskabet indsender i foråret 1996 et revideret regnskab, hvor posterne vedrørende markedets afholdelse overflyttes.

Tematisk uddrag af interview med projektlederen, Københavns City Center, Den Grønne Fonds sekretariat og stand-indehavere

Projektlederen i Ecooperation fortæller, at selve markedet havde fint besøg både fredag og lørdag, alle var tilfredse. Københavns City Center er enig: "Det var en rigtig, rigtig god begivenhed. Ikke frelst, men fornuftigt og med høj klasse. De var godt organiseret". KCC mener, at det burde gentages. Det samme mener de 3 standindehavere evalueringen har talt med. Den ene mener endda at: "det er det bedste marked jeg nogensinde har deltaget i". En anden undrer sig stadig over at det var muligt at gennemføre med det meget lille budget.
Der er ikke holdt nogen markeder efter det i efteråret 1995, fortæller projektlederen. De fik mange opfordringer til at gentage det, og sendte en ny ansøgning, men fik afslag. Økologiske igangsættere har siden taget ideen op og har nu et marked på Blågårds Plads.
Der er forsøgt kontakt til 9 stande, bl.a. Esprit (tøj), Il Fornaio (brød) og Tingsted (grøntsager), i 6 tilfælde var enten telefonnummeret nedlagt eller pågældende person ikke længere ansat.

Ecooperations projektleder kan sådan set godt forstå at Fonden blev lidt "mopsede", men siger at Fonden holdt ferie på det tidspunkt, hvor de tog beslutningen om at gennemføre markedet, så de ikke kunne spørge om tilladelse. Denne forklaring holder i følge Fondens sekretariatsleder ikke. Han var tilbage fra ferie midt i juli, 1_ måned før markedets afholdelse. Projektlederen finder at Ecooperation derefter blev mistænkeliggjort. Her efterfølgende kan han se, at de skulle have kontaktet Fonden og fået god for at gøre sådan. Det medførte ved den næste ansøgning, hvor projektlederen skulle ansættes halvtid i sekretariatet, at Fonden afslog. Selskabet fik dog midler til et andet projekt om et økologisk bykort.
Selskabet eksisterer stadig, i kraft af bykortet, men på lavt blus.

Vurdering af "Økologisk Bydelsmarked 1995"

Afholdelsen af markedet
Det lykkedes i høj grad at lokke folk til pladsen, bl.a. ved at en kendt skuespiller, gjorde strøg-gæster opmærksomme på dets tilstedeværelse.

Selskabet har kort før datoen for selve markedet været gennem en del arbejde med at søge standplads i kommunen, rejse midler til dets gennemførelse, og finde stand-indehavere. De vælger at gennemføre ved at bruge en del af bevillingen til sekretariats-oprettelse. Det accepterer Fonden ikke. Ecooperations undskyldning med at Fonden har ferielukket så de ikke kan spørge om lov virker søgt — det siger projektlederen nærmest også selv i interviewet. At de ikke spørger hænger nok nærmere sammen med, at Selskabet har vidst at de ville få et afslag.
På den anden side kunne en udskydelse let have medført at markedet ikke var blevet til noget. Det er sikkert også en del af forklaringen på, at Ecooperation valgte at gennemføre. Alternativet var at opretholde et sekretariat i et _ år, uden at gennemføre et økologisk bydelsmarked, og det oplevede de som grotesk.

Afrapportering i forhold til ansøgning
Der er en fin overensstemmelse mellem ansøgning og afrapportering. Ecooperation må dog kritiseres for den anvendte fremgangsmåde. Man kan også diskutere Fondens praksis, med at støtte etableringen af et sekretariat uden at støtte til afholdelse af selve markedsdagene. Fondens argument for kun at støtte sekretariats-etableringen var, at den har forudsat at standene selv kunne finansiere udsmykningen. Det er et rimeligt krav, da Fonden ikke skal støtte allerede etablerede virksomheder og forretninger. Fonden har dog - i kraft af ansøgning om 30.000 kr. - vidst, at Ecooperation havde problemer med at finde midler til markedets afholdelse. Det har Selskabet - med ansøgningen - indirekte gjort Fonden opmærksom på. Fonden må derfor påtage sig en del af ansvaret for den situation Ecooperation havnede i.

Målgrupper
Projektet har nået en bred målgruppe. Dels på deltagerside hvor det lykkedes at få flere lokale forretninger til at deltage, bl.a. et stort bageri. Dels på brugersiden hvor mange mennesker besøgte standene.
Projektets effekt har været at præsentere en række økologiske produkter og tilbyde viden om økologi til mennesker på strøgtur. Markedet har været med til at "almindeliggøre" økologiske varer og viden, som mange ikke havde det store kendskab til i 1995. Det kan have påvirket eller rokket de besøgendes vaner og normer hvad indkøb og forbrug angår. Mennesker på strøgtur er åbne og afslappede, og vil gerne have gode oplevelser, så det er en oplagt mulighed for at sælge "budskabet".
Desuden har projektet påvirket en del af de lokale forretninger, f.eks. en stor tøjforretning som deltog aktivt i markedet, til i højere grad at have økologiske varer i deres varesortiment.

Samlet vurdering

Markedsdagene var i sig selv en stor succes. Der var en god organisering omkring afholdelsen, og det lykkedes at ramme en stor målgruppe på det rigtige tidspunkt. Ecooperation må dog kritiseres for den valgte fremgangsmåde, og det må, under de pågældende omstændigheder, betegnes som en rimelig udgang på hele sagen, at de selv gøres økonomisk ansvarlige for deres valg.

Anbefalinger
Ecooperation har begået en fejl, men måske burde Fonden havde taget en afklarende samtale med Ecooperation efter tillægsansøgningen om 30.000 kr. til udsmykning af markedet. At skaffe 30.000 kr. kan være et stort problem for de små "amatør-projekter", som man kan se her. I mange tilfælde er princippet om lokal medfinanciering godt, men det kan også være en god ide at fravige det i nogle tilfælde. Fonden bør overveje muligheden for at følge lignende projekter nærmere, for at undgå den slags problemer.
Sagen endte med at Fonden, i anden sammenhæng, meddeler at man ikke længere har tillid til selskabet og den måde de forvalter bevilligede midler, og et oplagt projekt falder til jorden.

Ideen om økologisk bydelsmarked er efterfølgende blevet taget op af Økologiske igangsættere, som nu afholder et økologisk marked på Nørrebro. Det vurderes dog at der stadig er plads til et marked for økologiske varer i Indre By, det vil ikke have samme målgruppe som markedet på Blågårds Plads, men i stedet appellere til de mange strøg-gæster i weekenderne. En oplagt mulighed som kunne tages op igen.

Kilder
Sagens akter
Michael Blomhøj, Sekretær på projektet, Ecooperation
Vagn Jelsøe, Den Grønne Fond
Kirsten Toxværd, KCC
Jens Slagter, Frederiksborggade 4
Jens H. Larsen, KMEK
Merete Due Jonsen, Praktisk Økologi

Case 2: Byøkologisk center Egebjerggård, 1996

Projektets titel og bevilling
Den Grønne Fond har ydet en bevilling på 200.000 kr. (70% af løn til projektkoordinator) til "Etablering af lokalt byøkologisk center i Egebjerggård".

Kort om projektet
Projektet ansatte en koordinator for det Byøkologiske Center for bevillingen. Han skulle "igangsætte, støtte og opfølge beboerinitiativer". Arbejdsplanen for 1996 indeholdt følgende vigtige elementer:

1. Udstilling til Bomessen
2. Etablering af Center med sekretariatsfunktion
3. Rådgivning og vejledning fra et byøkologisk center til lokale beboere
4. Naturhus skal etableres
5. Der skal udarbejdes en miljøplan for Egebjergområdet, herunder grønne regnskaber
6. Etablering af Grøn Cafe.

Projektkoordinatoren indgik i efteråret 1996 desuden i et 3 ugers naturtema på Egebjerg skole. Dette blev en årlig tilbagevendende aktivitet.
I efteråret havde centret arrangeret 4 foredrag om natursyn, men pga. for lille tilmelding blev de aflyst.
I november arrangerede centret en ekskursion til en økologisk landmand på Stevns. Alle pladser i bussen, ca. 40, var optaget.

Tematisk uddrag af interview med formanden for Fællesvirket, projektkoordinatoren/den grønne guide og formændene for Kirstinevang og Skotteparken (2 lokale boligafdelinger)

Om Bomessen fortæller formanden for Fællesvirket — det lokale samarbejdsorgan for alle boliggrupper i Egebjerg - at de havde mange besøgende ved deres stand, og fik etableret mange kontakter. Bomessen skulle endvidere bruges til at synliggøre centret i opstartsfasen, men: "Efter Bomessen sank folk ligesom sammen. Det havde været udmattende, og der kom ligesom en slags vakuum", siger projektkoordinatoren. I den ene boligafdeling, fortæller afdelingens formand, er de stadig gået lidt i stå, men der er en stor interesse fra studerendes side.
Sekretariatet var i 1996 etableret i gode synlige lokaler på hovedstrøget, men med udgangen af 1996 måtte de flytte ind i et glashus, som ikke ligger så centralt i området.
Projektkoordinatoren fortæller at: "i 1996 kom jeg lige fra skolen, og jeg brugte året på synliggørelse, pjecer osv., steder uden den store effekt". I 1997 ansættes projektkoordinatoren som grøn guide.

I 1996 søgte Kirstinevang og Skotteparken centret om hjælp fortæller formanden for Fællesvirket, og projektkoordinatoren siger at de 2 afdelinger aldrig kom videre med deres respektive planer fordi det blev for dyrt. Den ene boligafdelings formand mindes dog ikke at have brugt koordinatoren i 1996, og heller ikke siden. Den anden afdeling brugte centret i 1996 og er aktuelt ved at udvikle en naturlegeplads og en containerplads i samarbejde med centret.

"Vi fik ikke bygget naturhuset og Fremtidens fælleshus blev heller ikke til noget, vi havde og har ikke økonomien" fortæller Fællesvirkets formand. Han har i de sidste 5 år brugt meget tid på at realisere disse planer, som nu helt er opgivet.

Den grønne cafe kom op at stå, men lokalerne var ikke ideelle og der kom ikke gæster nok. Siden hen er der ikke kommet flere gæster. Det kæder formanden sammen med at den nærliggende Nettoforretning får flere og flere økologiske varer som de kan sælge billigere end cafeen kan.

Formanden er bange for at centret dør ud om 2 år, når de ikke længere har pengene fra Den Grønne Fond. "Kommunen støtter os fornuftigt med 100.000 kr. om året til koordinatorens løn og kontorhold. De gør det dog primært fordi der er et krav, om en 30% lokal medfinanciering. Men de kan ikke betale f.eks. 70%".

Kommunen tager penge for at vise gæster rundt, og projekt-koordinatoren har stået for nogle af arrangementerne. For at forbedre centrets økonomi, vil de i fremtiden selv have del i denne indtægt. Koordinatoren fortæller, at de håber, at det kan blive en af guidens faste aktiviteter i 1998.

Projektkoordinatoren forsøgte at oprette nogle kurser i AOF-regi i 1996 om "Bæredygtig levevis", men der var ikke til-slutning nok. Sådanne aktiviteter er helt opgivet. En meget succesfuld aktivitet i 1996 var udflugten til den økologiske landmand på Stevns, men siden har der ikke været arrangeret flere udflugter.

Vurdering af Egebjerggårds Byøkologiske center 1996

Aktiviteter i 1996
I de første par måneder blev der brugt meget tid på forberedelse og deltagelse i Bomessen, hvilket kunne være et godt afsæt for Centrets videre lokale arbejde, men det lykkedes ikke, måske fordi der efterfølgende bredte sig en mat/træt stemning i de enkelte boligafdelinger.

Én boligforening brugte Centret 1996. De drøftede affaldssortering med koordinatoren, og de har brugt ham siden. Det er ikke afgørende om der er en eller to boligforeninger der har brugt ham i 1996, det er i al fald ikke mange.
Der er heller ikke mange enkeltpersoner som har søgt rådgivning i Centret. Dette kan have en sammenhæng med, at der opstod et vakuum efter Bomessen, men det kan også skyldes at Centrets eksistens det første år, ikke har været tilstrækkelig godt formidlet.

Naturhuset og Fremtidens fælleshus er opgivet pga. manglende finansieringsmuligheder. Det virker umiddelbart også til at være meget ambitiøse projekter for det relativt lille område. Et alternativ ville have været at bruge et allerede eksisterende fælleshus.

Grøn Cafe har haft høj prioritet, men ikke den store søgning. Det blev lidt bedre med udgangen af 1996, hvor åbningsdagen blev flyttet. Den manglende søgning kan hænge sammen med, at de mangler penge til at gøre den attraktiv. Det kan også skyldes, at tiden var løbet fra ideen; økologiske varer er blevet almindelige i dagligvarebutikkerne. Det kan også skyldes, at de fleste boligafdelinger i Egebjerggård har fælleshuse, så der måske ikke er det store behov for endnu en cafe.

4 foredrag i efteråret 1996 måtte opgives pga. manglende tilslutning. Den type arrangementer appellerer ikke til mange, det er en erfaring, som er gjort mange steder. I november afholdtes en vellykket ekskursion til økologisk landmand på Stevns. Denne aktivitet er ikke efterfølgende blevet taget op, selv om den ser ud til at appellere til en bredere kreds af beboerne. Det siger måske noget om, at indholdet i centrets aktiviteter skal lægges på et andet niveau.

Målgrupper
Målgruppen for 3 af de 5 aktiviteter i arbejdsplanen er primært beboere i Egebjerggård, men også i mindre udstrækning det gamle Egebjerg og hele Ballerup kommune. De 2 sidste punkter i arbejdsplanen, Bomessen og Naturhus, henvender sig til en større målgruppe.

Samlet må effekten af projektet i 1996 betegnes som værende begrænset, men projektets arbejde i det år er af afgørende betydning for Centrets videre arbejde, det er et vigtigt fundament som Centrets mere udadvendte arbejde kan bygge videre på.
Afrapportering i forhold til ansøgning
Af arbejdsplanens 5 punkter i ansøgningen, er de 2 første gennemført. Punkt 3 "Rådgivning og vejledning" er delvist opnået, mens punkt 4 er opgivet og punkt 5 er endnu er i opstartsfasen.
Centret har deltaget aktivt i Bomessen, som beskrevet i ansøgningen. "Etablering af Center" med sekretariatsfunktion er blevet gennemført som en vigtig opgave i 1996.
Centret har tilbudt rådgivning og vejledning til lokale, dog er der ikke mange, som har henvendt sig.
Naturhuset er opgivet, og der er ikke udarbejdet en miljøplan eller grønne regnskaber for Egebjerggård.
I afrapporteringen nævnes, at centret har brugt meget tid på etablering af Grøn Cafe, dette er dog ikke omtalt i ansøgningen, ligesom de 4 aflyste foredrag, samt under-visningen på Egebjerg skole heller ikke er nævnt i ansøgningen.

Samlet vurdering

Centrets formål; "at igangsætte, støtte og opfølge beboerinitiativer" er ikke umiddelbart blevet opfyldt.
Etablering og synliggørelse af centret, skabe netværk, kontakt til lokale beboere og trykning af pjecer er afgørende for denne type projekt — og meget tidskrævende. Det er f.eks. vigtigt, at Centret får opsamlet erfaringer fra andre lignende projekter og tilsvarende formidler sine erfaringer. Den høje prioritering etableringen af Centret har fået, er derfor et rimeligt valg i det første år, selvom det er på bekostning af de mere udadvendte aktiviteter.

Kilder
Sagens akter
Henning Wittus, formand for Fællesvirket
Klaus Bakdal, Projektkoordinator/Grøn guide
Formanden for Skotteparken
Formanden for Kirstinevang
Besøg på stedet

Case 3: Den Kulturøkologiske Højskole i Albertslund 1997

Projektets titel og bevilling
Den Grønne Fond har ydet en bevilling på 250.000 kr. til "Den Kulturøkologiske Højskole i Albertslund — aktiviteter i 1997".

Kort om projektet
Projektets formål var at videreføre højskolens aktiviteter i 1997. Det var lokalt forankrede tilbud, der søgte ’at forene folks egen kultur med økologien’ i form af foredrag, kurser og aktiviteter i de enkelte landsbyer/lokalsamfund i kommunen. En væsentlig tanke med Højskolen var oprindeligt, at den skulle samle en gruppe ildsjæle, som i lokale boligområder skulle inspirere og vejlede beboerne. Højskolen samlede ca. 30 ildsjæle, men måtte erfare, at muligheden ikke blev brugt i landsbyerne. Højskolen ser sig selv som ’de lokale græsrødders udviklingsafdeling’.
I arbejdsplanen for 1997 har følgende 3 aktiviteter en høj prioritet:

Af højskolens øvrige aktiviteter skal Kulturøkologisk årbog, Rundvisninger af inden- og udenlandske gæster, og foredrag/oplæg i og udenfor kommunen nævnes. Højskolen har i 1997 haft mange rundvisninger, gæster og studerende fra både ind- og udland.
1997 er sidste år Fonden bevilliger midler til højskolens drift. I 1998 dækker Albertslund kommune basisfinansieringen på 250.000 kr. og den indtægtsdækkede virksomhed er stigende. Højskolen har planer om at ansætte en ny medarbejder i 1998, som imod betaling kan præsentere det lokale miljøarbejde i kommunen for alle interesserede.

Tematisk uddrag af interview med højskolelederen, 8 boligafdelings-repræsentanter og 2 deltagere fra naturlejren

Højskolelederen fortæller, at bydelslegene blev en stor succes. Han mener, at legene har en betydning for den enkeltes adfærd, at det kan være med til at være normsættende. Det giver den enkelte oplevelsen: "Ja, men der er jo mange i byen som gør noget, det er ikke kun lille jeg mod den store verden". De fleste boligafdelingsrepræsentanter fortæller, at de har været tilskuere til legene, og at der kommer mange beboere fra deres respektive afdelinger - undtagen de 2 grundejerforenings-repræsentanter. 2 afdelinger stiller med aktive hold.
Afdelingsrepræsentanterne - undtagen 2 - mener, at legene har en indirekte effekt, primært i de afdelinger, hvor der endnu ikke sker så meget.

Højskolelederen siger at Naturlejren havde 20-25 overnattende gæster, og at den blev brugt af mange gæster om dagen. Den kunne godt blive større, da der er god plads til 50 overnattende.
Effekten er endnu mere indirekte end i bydelslegene; det er naturoplevelser, der tilbydes. En bruger siger, at det er fordi, de kan lide at færdes i skoven, at de deltager, og fordi der både er sociale og mere miljøorienterede aktiviteter. Begge adspurgte har børn og peger på det, som vigtig årsag til at deltage. Begge familier skal deltage igen i år.

Højskoleaftnerne er en aktivitet, som højskolen ikke prioriterer så højt, fortæller højskolelederen, den fastholdes dog fordi det er en vigtig tradition for en højskole. Der kommer ikke så mange, siger lederen, og ingen af de 8 adspurgte afdelings-repræsentanter har været til en højskoleaften.

Højskolens leder mener, at de lokale aktiviteter ikke er så tydelige i aktivitetslisten, fordi de har fået Agenda centret. De samarbejder en del med Agenda centret om miljøarbejde i de enkelte boligafdelinger. De 2 lejerbolig-repræsentanter fortæller, at de har brugt højskolen, mens en tæt-lav boligrepræsentant har planer om at bruge højskolen. De fleste af boligrepræsentanterne ved, hvad højskolen står for, og hvad den kan tilbyde, selvom det er svært at skille den fra Agenda centret.

Den kulturøkologiske årbog har 4 ud af 8 boligrepræsentanter læst i. Bogen fik en flot anmeldelse i en landsdækkende avis, og de afdelingsrepræsentanter, der har brugt den finder den meget anvendelig som inspiration for det lokale miljøarbejde.

Om fremtiden fortælles at højskolen har fået bevilliget 200.000 kr. til en ny medarbejder i 1998. De har erfaret, at mange er interesserede i miljøarbejdet i Albertslund, og det vil de udbyde målrettede kurser til. Lederen siger, at de ikke har udtænkt en samlet strategi, at det mere er et spørgsmål om det muliges kunst, det er "prøv-fejl-metoden", som de bruger.

Vurdering af Kulturøkologisk højskole 1997

Aktiviteter i 1997
Bydelslegene tiltrækker mange besøgende ved at være en familiebegivenhed med kræmmermarked, børneaktiviteter og økologiske demonstrationsprojekter. Bydelslegene blev i 1997 besøgt af 3-4000 mennesker. I 1995 var der ca. 1500, så 1997-legene må umiddelbart betegnes som en succes.

Naturlejren har haft ca. 25 overnattende gæster, hvilket ikke er mange. Dog har den haft flere gæster i dagtimerne, hvor daginstitutioner og andre har brugt den som udflugtsmål. Det primære formål; at give naturoplevelser er lykkedes.

Højskoleaftnerne har man haft svært at skaffe den fornødne interesse for, de har først og fremmest henvendt sig til meget miljøinteresserede beboere. Det er en tradition, som søges fastholdt trods en mindre interesse, dog er det ikke en aktivitet, som højskolen bruger meget tid eller mange ressourcer på.

Årbogen finder boligrepræsentanterne meget anvendelig, og den er god introduktion til en lang række miljøemner, som umiddelbart er relevante for særligt interesserede i de lokale boligområder.

Rundvisninger, interview og møder har optaget en stor del af højskolelederens tid i 1997, hvilket ikke fremgår af ansøgningens arbejdsplan. I interviewet fortælles, at det er et område, som højskolen vil satse meget mere på i 1998 i form af kurser, seminarer og rundvisninger. Dels fordi der er en stor landsdækkende - og til dels international - interesse for miljøarbejdet i Albertslund, og dels fordi at det er en måde at skaffe driftsmidler til højskolen. Dette ser evalueringen som et udtryk for, at højskolen er begyndt at tænke mere målrettet ved valget af sine aktiviteter.

Målgrupper
Bydelslegene henvendte sig til en bred målgruppe, hvor det er lykkedes at få mange mennesker til at tage på marked. Det, at der ikke kun har været miljøemner, men også gøgl og underholdning, har givet betydet, at der er kommet flere mennesker af huse.
Effekten af legene er, at de påvirker adfærds- og samværsnormerne ved at tilbyde oplysninger om byøkologi og Agenda 21, oplevelser og underholdning. Byøkologi og Agenda 21 bliver en del af gæsternes kulturelle og sociale oplevelser. En anden effekt er, at holddysten får rystet beboerne fra de forskellige områder bedre sammen; den er med til at give et større lokalt tilhørsforhold.
Naturlejren, årbogen og højskoleaftnerne har primært henvendt sig til en mindre gruppe af meget miljøinteresserede borgere — de mørkegrønne. Effekten er, at de kvalificerer denne gruppes viden, så effekten er i bedste fald indirekte.
Højskolens øvrige opgaver; rundvisninger, interview og møder, som fylder meget i aktivitetslisten for 1997, har betydet, at højskolen har mange berøringsflader med studerende, interesseorganisationer og offentlige instanser lige fra det lokale til det nationale og til dels internationale plan. Effekten er, at Albertslund er blevet stedet, man viser frem, og det er i høj grad højskolens fortjeneste.

Afrapportering i forhold til ansøgning
I ansøgningen hedder det, at højskolen skal være støttestruktur og igangsætter for alle niveauer i kommunen med særlig fokus på landsbyerne. Denne funktion er svær at se i aktivitetslisten. Ellers er der en god overensstemmelse mellem ansøgningens ordlyd og afrapporteringen. Det er dog endnu ikke lykkedes, at finde et koncept til at udarbejde et kulturøkologisk regnskab.

I ansøgningen står om højskolens formål at :"Det er den kulturelle overbygning, højskolen især beskæftiger sig med". Det er normer, etik og moral, som den sigter mod at påvirke. Højskolen har forsøgt mange fremgangsmåder, og den har erfaret, at det er en vanskelig opgave.

Samlet vurdering

Højskolen skal være ’de lokale græsrødders udviklings-afdeling’, men i aktivitetslisten er det svært at finde mange henvendelser til højskolen fra landsbyerne. Eller omvendt. At ændre normer, værdier og etik er en svær og lang udviklings-proces — også i Albertslund. På baggrund af aktiviteterne i 1997 kan det virke som om, at det er vanskeligt for højskolen at finde lokale arrangementer som appellerer til landsbyerne. Det kan hænge sammen med at Agenda centret arbejder parallelt med højskolen, og at der allerede er mange aktiviteter i kommunen.
Det er evalueringens vurdering at højskolen på en fornuftig måde afprøver forskellige aktiviteter som kan forene kulturelle og sociale oplevelser med miljømæssige. Det er tidskrævende og resultaterne vil være svingende. Der forestår en lang udviklings- og læreproces for de lokale økologi-formid-lingssteder med hele tiden at afprøve nye metoder og målgrupper afpasset efter tid og sted, som man ser her.

Af de 4 højt prioriterede indsatsområder: bydelslegene, naturlejren, højskoleaftner og kulturøkologisk årbog, må bydelslegene siges umiddelbart at nå ud til flest mennesker. Effekten er svær at måle, men det skønnes, at legene er en aktivitet, som vil være med til langsomt at "udvikle nye normer, etik og moral", som det hedder i højskolens målsætning. De 3 andre aktiviteter er rettet mod en mere snæver målgruppe, som måske er "de allerede indforståede".

Kulturøkologisk højskole formidler miljøarbejdet i kommunen til mange uden for kommunen. Lige fra svenske og norske boligselskaber, til nationale universiteter, til lokale Agenda grupper på Fyn og til den enkelte elev på den lokale lilleskole. Det er på den ene side vigtigt at sprede "det gode budskab" til flest mulig, men det kan også ses som et udtryk for en manglende prioritering.

Man kan i 1998 se en tendens til en mere målrettet strategi, i form af planerne om kurser, seminarer og rundvisninger. Den store landsdækkende, og til dels internationale interesse, miljøarbejdet i kommunen har, vil højskolen nu delvis gøre til sin levevej. At handle mere målrettet og vælge indsatsområder udfra en klar prioritering kan vise sig at være en god og nødvendig strategi. Status efter 1998 må så vise om de målrettede kurser var en aktivitet med den forventede appel.

Kilder
Sagens akter
Povl Markussen, leder af højskolen
2 tæt-lav repræsentanter:
Brugergrupperepræsentant for Albertslund Syd, AB
Brugergrupperepræsentant for Galgebakken, VA
2 etageboligrepræsentanter:
Brugergrupperepræsentant for Albertslund Nord, VA
Brugergrupperepræsentant for Hedemarken, AKB
2 tæt-lav ejerboligrepræsentanter:
Brugergrupperepræsentant for Godthåbsparken
Brugergrupperepræsentant for Poppelhusene
2 parcelhus repræsentanter:
Brugergrupperepræsentant for Albertslund Vest, Afd.3
Herstedøster Villaby
Karina Milo, deltager i naturlejren
Ilse Vestergård, deltager i naturlejren
Besøg på stedet

Case 4: Økologiprojektet i Stenløse 1998

Projektets titel og bevilling
Den Grønne Fond har ydet en bevilling på 400.000 kr. til "Fortsættelse og kvalificering af formidlingsarbejde og netværksdannelse omkring økologisk teori og praksis i aktiviteterne omkring økologiprojektet i Stenløse".

Kort om Projektet
Bevillingen fra den grønne fond skal anvendes til 1. årsværk, som skal omfatte undervisnings-/rådgivningsfunktion og en sekretariatsfunktion. Økologiprojektet dækker aktiviteter indenfor hovedområderne:

Projektet har i 4 år arbejdet med praktiske demonstrationsprojekter indenfor de 4 prioriterede områder.
Målgruppen er delt op i 2:

1. Lokale borgere
2. Institutioner, foreninger og virksomheder og andre fra et geografisk område svarende til Sjælland og i mindre grad hele Danmark.

I Stenløse kommune er projektkoordinatorens formidlingsarbejde for nylig udskilt fra "Afdelingen for Beskæftigelse" til et nyoprettet politikområde for ’Miljø og bæredygtighed’. Der er i foråret 1998 oprettet et Agenda 21 center, hvor projektkoordinatoren er ansat i foreløbig 1 år.
Arbejdsplanen for 1. kvartal 1998 indeholder:

1. Gennemførelse af 2 workshops om økologisk byggeri og bæredygtig madlavning.
2. Rammer og indhold skal fastsættes for en bæredygtig folkepark i Stenløse, i samarbejde med Familieskolen Kernen, lokalafdeling af boligselskabet Danmark og Stenløse Musikskole.
3. Fastlæggelse og forberedelse af 1-2 workshops i sommeren/efteråret
4. Deltage i forberedelse af det grønne skue i Roskilde
5. Forberede Grønne markedsdage eller et større miljøtræf for fagfolk og lægfolk i Stenløse eller et andet sted i Nord/Midtsjællland.

Tematisk uddrag af interview med projektkoordinatoren og 2 miljøfamilier

Koordinatoren fortæller, at de har specialiseret sig i undervisning indenfor de 4 områder. I perioden er gennemført kursus for køkkenassistenter med 11 tilmeldte, og hun fortæller at der er en overvældende tilmelding til 5 dages studietur til Slesvigland i maj 1998 vedrørende økologisk byggeri; de havde reserveret 27 pladser, men der er 36 tilmeldte. "I februar havde jeg endvidere et kursus om "Bæredygtig madlavning" med 16 tilmeldte fra hele landet". Nu er hun ved at planlægge kurser for institutioner i Stenløse kommune, og de har erfaret en stigende interesse fra plejehjem og rådhuset.

Folkeparken kører fint siger koordinatoren. Det er et arbejdsløshedsprojekt, og det går fint. Grønne markedsdage bliver ikke til noget i år, da de ikke har tid. Det er i stedet "de 7 grønne familier", der har taget meget af hendes tid i perioden.

Om de 7 miljøfamilier, og 40 andre familier på lidt lavere niveau, fortæller koordinatoren, at de er valgt ud af 130 familier som meldte sig frivilligt for at blive en af de 7 udvalgte. De 7 dyster nu om at blive kåret som den mest grønne familie. Det har stor bevågenhed i hele kommunen, der er løbende artikler i lokalavisen. De havde et arrangement om økologiske køkkenhaver for de 40 familier for nylig, men der var kun 5 af dem som tilmeldte sig. Efter en annonce i lokalavisen for alle, er der dog tilmeldte nok til to arrange-menter, så koordinatoren oplever ingen problemer med at skabe interesse for deres aktiviteter. Om de 7 grønne familier siger hun dog også at "Jeg kan mærke, at der er "ved at gå sommer i dem", det er også en meget uhomogen gruppe, som er langt fra selvkørende".
En af de adspurgte miljøfamilier fortæller, at de løbende mødes med de andre 6 familier for at lave målsætninger, og at de har haft besøg af en energi- og havekonsulent. Begge familier oplever en stor opmærksomhed og interesse i lokalområdet, og det er på lidt længere sigt meningen, at de skal fungere som demonstrationsfamilie for omkringliggende hushold.

Om udviklingen generelt i projektet finder projektkoordi-natoren at: "Det har udviklet sig på den måde, at det er blevet mere specialiseret. Fra at være skydning med spredhagl, er det blevet til mere målrettede og kvalificerede kurser". Det er blevet mere præcist i forhold til de målgrupper, de har valgt. Hun mener, at deres tværfaglige tilgang og personlige faglige kompetence er vigtige årsager til, at de har god kontakt med deres aktivi-teter: "Det med at beboerne skal ringe op til et telefonnummer, tror jeg ikke meget på".

Koordinatoren er lidt usikker på fremtiden. Fonden har opfordret dem til at søge en Grøn Guide, og det vil de gøre i 1999. "Når vi ikke længere får penge fra Fonden, så ved jeg ikke, hvad der vil ske. Jeg har svært ved at tro, at det kan blive selvkørende". Kommunen, tror hun ikke, kan eller vil yde en basisbevilling, men måske kan der også komme nogle midler fra kommunerne i Frederikssund-fingeren. Hun er nu delvist ansat i kommunen, som Agenda-koordinator, og det er meningen at hun fysisk skal placeres på rådhuset i nærmeste fremtid.

Vurdering af projektet

Lokale aktiviteter
I det lokale arbejde er projektets strategi at udpege 7 miljøfamilier og 40 "lysegrønne" familier umiddelbart blevet en succes. Alene den kendsgerning, at 130 familier ønskede at deltage, siger noget om den interesse, der er i lokalområdet. Disse 7 familier bliver fulgt af mange borgere i hele Stenløse kommune, primært i lokal avisen. Koordinatoren påpeger dog, at de 7 familier langt fra er en selvkørende gruppe, og at der er ’ved at gå sommer i dem’. Denne aktivitet er endnu så ny, at det er svært at vurdere, hvordan den kommer til at forløbe.
Projektet har tidligere tilbudt "Rådgivning" i bred forstand, men det har de erfaret ikke giver en stor respons.

Økologiprojektet har afholdt forskellige foredrag for lokale borgere. Senest har der været foredraget om økologiske køkkenhaver for de 40 miljø-interesserede familier, hvoraf kun 5 tilmeldte sig. Mange andre tilmeldte sig via en annonce i lokal avisen, og det tyder på at der generelt i kommunen er stor interesse for emnet, eller at projektet har været gode til at profilere sig selv og skabe en god kontakt til kommunens borgere.

Undervisning og kurser indenfor de 4 indsatsområder
Projektet har afholdt flere kurser, temadage osv. for en målgruppe, som dækker Sjælland og i mindre grad hele landet. I afrapporteringsperioden har det drejet sig om bæredygtig madlavning og kantinedrift. Kurserne har haft stor tilslutning.
Den ambitiøse studietur til Slesvigland i maj 1998, er overtegnet, og det er folk fra hele landet der deltager. På den baggrund må man sige, at projektet har fået slået sit navn fast som fagligt kompetent indenfor disse 2 områder. Årsagen er, at de ansatte har hver deres specifikke faglighed at trække på, samtidig med at tilgangen har været tværfaglig.

Målgruppe
Lokalt har projektet valgt at fokucere på 7 miljøfamilier, men målgruppen er alle beboere i Stenløse kommune. De 7 familiers arbejde bliver formidlet i lokal avisen og ved møder og aftenarrangementer i kommunen. Disse arrangementer er der stor interesse for.
Økologiprojektet i Stenløse har specialiseret sig indenfor undervisning og kurser i de 4 kerneområder. Fra at "være skydning med spredhagl" er det i 1998 blevet "mere kvali-ficerede kurser for specifikke målgrupper". Projektet har været i stand til at rekruttere kursister fra hele landet, som det senest er sket med "Studietur til Slesvigland".

Afrapportering i forhold til ansøgning
Indholdet i afrapporteringen svarer ikke helt til indholdet i ansøgningen, bl.a. gennemføres Grønne markedsdage ikke i år. Til gengæld er arbejdet med miljøfamilierne slet ikke nævnt i ansøgningen, og netop dette arbejde har krævet en stor arbejdsindsats. Desuden er der andre aktiviteter, som er gennemført uden at være nævnt i ansøgningen. I interviewet påpeges, at projektets opgaver også afspejler hvilke bolde, som bliver spillet tilbage.

Samlet vurdering

Alt i alt virker det som om, at "Økologiprojektet i Stenløse" har en god kontakt til lokalområdet, og at de har formået at profilere sig som en kapacitet angående undervisning og know-how indenfor de 4 prioriterede områder.

Dette er sket ved at specialisere sig, fokusere på udvalgte målgrupper og målrette kurser indenfor de 4 kerneområder. Projektet har formået at forene en helhedsorienteret og tværfaglig strategi med tilbud om aktiviteter, hvor de har stor faglig kompetence.

Kilder
Sagens akter
Nina Andersen, Projekt/Agenda 21-koordinator
Jesper Christoffersen, Naturvejleder
2 miljøfamilier
Besøg på stedet

Evalueringens resultater

Generelt om gruppe 5

Det er evalueringens indtryk, at hovedparten af projekterne er forløbet, eller kommet i gang, som det var hensigten i ansøgningen.

De fleste af projekterne i gruppe 5 har en målsætning om at være katalysator for en mere bæredygtig udvikling i lokalområdet eller på landsplan. Både de lokale og landsdækkende projekter har typisk ansøgt om midler til at ansætte en medarbejder/koordinator og etablere et center eller sekretariat.

Den Grønne Fond har givet flest midler til projekter som organisatorisk kan betegnes "semiprofessionelle". Ud af 57 projekter er det 34 "semiprofessionelle" projekter, som har fået støtte. Det er dobbelt så mange, som antallet af ’amatør’ projekter.

De enkelte projekters forløb afhænger af en lang række af overordnede og stedbundne faktorer, såsom beboersammensætning, -interesse, personlige og faglige kvalifikationer, valgte aktiviteter, evner til formidling, lokal kendskab og samarbejdspartnere og individuelle og sociale normer og værdier. Det er faktorer, som hver for sig og i samspil har haft afgørende betydning for projekternes forløb. Det betyder, at uddannelse af projektkoordinatorerne, bl.a. indenfor kommunikation og formidling, er afgørende for projekternes forløb.

De 3 cases over perioden 1996, 1997 og foråret 1998

Man kan samlet konkludere, at alle 3 projekter har arbejdet seriøst med at etablere lokale økologi-formidlingscentre. De har haft aktiviteter, som har opnået stor interesse, ligesom de har haft tiltag uden den store opbakning. De 3 projekter har erfaret, at opgaven er kompliceret, at der ikke findes én facitliste. For eksempel har det, som mange troede oplagt ville være det centrale indhold i et lokalt center, åben rådgivning, vist sig ikke at have den store interesse i lokal området.

I 1996 er centrene etableret, de har gode netværk indbyrdes i hovedstadsregionen og er i fuld gang med at skabe personkontakter i lokalområdet, men de har få henvendelser fra lokale beboere.

I 1997 blander man underholdning, oplevelser og miljø. Man får mange mennesker af huse. Det gælder bydelslegene, Grønne markedsdage, Det Grønne Skue og ekskursion til økologisk landmand fra Egebjerg. Som med det økologiske bydelsmarked i 1995, er bydelslege, markedsdage, grønt skue og ekskursionen gode "situationer" til at påvirke normer og vaner i en mere bæredygtig retning.

I 1998 satser de 3 projekter på målrettede aktiviteter. Der bliver i højere grad prioriteret og fokuseret på udvalgte målgrupper. Stenløse-projektet har i 1998 måske fundet en god strategi for det lokale økologi-arbejde i form af de 7 miljøfamilier. Det må tiden vise; det er endnu kun i opstartsfasen.

I alle 3 projekter kan man i 1998 se en klar tendens til at opprioritere aktiviteter rettet ud af lokalområdet. På den baggrund, må man umiddelbart konkludere for de 3 cases, at ’det lokale’ som udgangspunkt for byøkologi- og Agenda-aktiviteter endnu ikke har vist det store potentiale.

Om fremtiden må man forvente at Egebjerggård, som et "amatør" projekt, ikke står så stærkt som de to andre. Når bevillingen slipper op, er der ikke gode udsigter til at projektet kan fortsætte. Det hænger bl.a. sammen med at Ballerup kommune ikke har påtaget sig en medspiller-rolle i tilstrækkelig grad. Det virker rimeligt at Den Grønne Fond prioriterer "semiprofessionelle" projekter, da de på længere sigt nok har en større chance for at klare sig uden Fondens midler.

Den type projekter som er evalueret her, etablering af lokalt økologicenter, sekretariatsdrift og løn til projektkoordinator, er i 1997, og bliver i 1998 efterhånden, afløst af grønne guider. Denne evaluering ser det som en god ide. Udbyttet af arbejdet i de lokale centre kan være magert, som det er set her. Derfor er det vigtigt at alle de lokale centre - i fremtiden grønne guider — indgår i endnu tættere netværk. Dels for at kunne supplere hinanden fagligt, men i lige så høj grad for at udveksle erfaringer og arbejdsmetoder, da det er komplicerede problemstillinger man står over for.

Anbefalinger til Den Grønne Fond

Økologi, byøkologi og Agenda 21 skal tage udgangspunkt i det lokale, det stedbundne. Der vil alligevel blive givet en samlet anbefaling her. Baggrunden er, at de lokale økologi-centre - primært i hovedstadsregionen - allerede i 1996 havde gode netværk, og at de i en vis udstrækning, har bygget deres arbejde op på en fælles basisviden, som efterfølgende er forsøgt tilpasset de respektive lokalområder.

Sociale og psykologiske barrierer og potentialer

De lokale centre har afprøvet mange ideer, metoder og målgrupper, og mange steder har de måttet erfare, at det er uhyre vanskeligt at komme igennem til de enkelte beboere med aktiviteter og arrangementer, som man forestillede sig at mange ville være interesserede i.

Det er vigtigt, at påpege at centrenes aktiviteter i høj grad skal tage udgangspunkt i levevilkårsforbedringer eller livskvalitet. Det er netop det man gør med bydelslegene i Albertslund, Grønne markedsdage i Stenløse og ekskursion til økologisk landmand fra Egebjerggård. Det er en motivationsfaktor, som man i højere grad skal have tænkt ind i aktiviteterne.

En anden vigtig faktor centrene må forholde sig til er, at deres aktiviteter griber afgørende ind i en eksisterende socio-kulturelt ordnet virkelighed, og at det af mange kan opleves som meget ubehageligt. Vi har alle sammen vores egne fasttømrede vaner, normer og værdier. Så barrierer og potentialer handler også om alt muligt andet end natur og miljø. En folkelig deltagelse, som er et af centrenes vigtigste mål, forudsætter nærdemokratiske strukturer, sociale vilkår, kulturelle normer og subjektive kompetencer, som i mange tilfælde ikke findes. Selvom de gør, har det vist sig at processen i høj grad også afhænger af den mellemmenneskelige dynamik og af uudtalte kulturelle normsæt. Den enkeltes motiv for aktiv deltagelse handler om mulighederne for rare sociale sammenhænge, gruppesammenhold, fælles identitet, hurtige og synlige resultater og anden rosende omtale. På den baggrund må det anbefales at centrene får udviklet et endnu tættere samarbejde, for bl.a. gennem uddannnelse at udvikle strategier og metoder til at kunne imødegå disse problemstillinger.

Strukturelle barrierer og potentialer

Det man kan frygte er, at når den grønne guide-periode på 3 år udløber, så vil det hele blive tabt på jorden. Kun et af de 3 evaluerede centre, tror på en fremtid uden Den Grønne Fond. Det er højskolen i Albertslund som i 1998 har fået kommunen til at bidrage med en basisbevilling på 250.000 kr. I Egebjerg tror man ikke, at kommunen vil bevillige de fornødne midler. I grøn guide-perioden, hvor der resterer 2 år, giver Ballerup kommune 100.000 kr. årligt, men det gør de primært, fordi Fonden forventer en lokal medfinanciering på 30%. Kommunen blander sig i øvrigt ikke i centrets arbejde. I Stenløse tror man ikke, at det kan blive selvkørende, og slet ikke at kommunen vil finansiere projektet. Finansiering af projekternes videre forløb vil de fleste steder blive et stort problem.

For at lokale økologi-formidlingscentre kan fungere optimalt, er det vigtigt at de lokale myndigheder påtager sig en "dynamo-rolle", at de er med til at skabe de fysiske rammer, finansierer kompetenceadgang og giver ressourcestøtte, som det f.eks. er sket i Albertslund. Agenda 21 og byøkologi er gode muligheder for de lokale myndigheder til at blive "med-spiller" i lokalområdet, og komme ud af sit image som "kontrollant" eller "modspiller". Kommunerne skal dog fortsat påtage sig et ansvar for at yde modspil og sørge for at de langsigtede målsætninger overholdes.
Planerne om at placere økologiprojektet i Stenløse på rådhuset, er uhensigtsmæssig. Centrene skal i videst muligt omfang være uafhængige proces-katalyserende mellemled hvor myndigheder og lokale borgere kan mødes på neutral bane. Der er tale om en læreproces for både borgere og lokale myndigheder. Det vil være et uheldigt udgangspunkt at placere centret på rådhuset.
På den baggrund har højskolen i Albertslund, med kommunen i en aktiv "Dynamo-rolle" gode forudsætninger for, på længere sigt, at kunne fortsætte arbejdet mod et mere bæredygtigt samfund. Dog vurderes projektet i Stenløse også at kunne fortsætte i et mindre omfang, hvis projektet fortsat kan udvikle målrettet undervisningsmateriale og kurser indenfor nogle få kerneområder, hvor det besidder en stor faglig kompetence.

Reference: