[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]
Bilagsrapport til Evaluering af Den Grønne Fond Kvalitativ projektevaluering Gruppe 4: Afholdelse af kurser, undervisningsforløb m.v. Forord Indledning Metode Kriterier benyttet for generel beskrivelse Fokus i case-studier Resultater
	Generel beskrivelse Højskoler Uddannelsescentre og oplysningsforbund Udbydere af kurser i miljøledelse for arbejdsledige Miljø- og energikontorer m.v. Lokale miljøgrupper og -foreninger Projektmagere der henvender sig til børne- og ungdomsinstitutioner, folkeskoler, gymnasier og uddannelsesinstitutioner Fritidsforeninger Enkeltpersoner Andre projektmagere Case-studier
	Case beskrivelser Case 1: AOF-Rønde: Handlingsorienteret kampagne for bæredygtig livsstil i Rønde Kommune Case 2: Pegasus: Afholdelse af tværgående økologikursus Case 3: Vendsyssels Miljø- og energikontor: Kursus i bygning af rodzoneanlæg Case 4: Kolding Miljøgruppe: Inspirationstur til miljøprojekter i Århus, Hjortshøj og Lading Case 5: Økologisk Oplysnings Forbund: Udvikling af undervisningstilbud om omlægning til økologisk fødevareforbrug og køkkendrift Case 6: Mehrnaz Davanlou: Afholdelse af kurset ’Involver indvandrerne i miljøplanen’
	Evalueringens resultater Generel beskrivelse Resultater af evaluering af cases
	Anbefalinger til Den Grønne Fond Reference

Af Forsker, cand.hort. Marina Bergen Jensen og Seniorrådgiver, landskabsarkitekt Jens Ole Juul, Forskningscentret for Skov og Landskab

Forord

Denne rapport indgår som et bilag til 1998-evalueringen af Den Grønne Fond. Evalueringen, der er den første siden fondens oprettelse i 1994, forestås af Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, med bidrag fra eksterne samarbejdspartnere, herunder Forskningscentret for Skov og Landskab, FSL. Nærværende rapport er udarbejdet af Marina Bergen Jensen og Jens Ole Juul fra Afdeling for Park og Landskab, FSL. Rapporten udgør den kvalitative evaluering af de projekter støttet af DGF som omhandler afholdelse af kurser, undervisningsforløb, udarbejdelse af kursusmateriale m.v. Denne projektkategori er benævnt ‘Gruppe 4’.

Indledning

I lov nr. 295 af 27. april 1994 ‘Lov om Den Grønne Fond’ hedder det, at fondens formål er at støtte initiativer, som har til formål at engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk udvikling. Evalueringen skal derfor først og fremmest belyse hvorvidt de af Den Grønne Fond, DGF, støttede projekter har ligget i forlængelse af dette formål. Det vil for det første sige, hvorvidt projekterne har evnet at ‘engagere befolkningen’, og for det andet, om engagementet har fremmet en ‘miljøvenlig og økologisk udvikling’. Disse spørgsmål vil blive belyst ud fra dels det materiale, der findes om hvert enkelt projekt i DGF’s arkiv, og dels telefoninterviews med personer involveret i udvalgte projekter. Når der tegner sig et billede af hvilke projekter, der har evnet at ‘engagere befolkningen’ og hvilke der ikke har, vil vi forsøge at identificere årsagerne hertil, og på baggrund heraf anbefale evt. ændringer eller justeringer i bevillingspraksis hos DGF’s bestyrelse.

Den Grønne Fond kan i dag søges af enkeltpersoner, sammenslutninger af personer og private foreninger og organisationer i Danmark. Offentlige institutioner kan søge om støtte til projekter der ligger ud over deres sædvanlige arbejdsopgaver. Erhvervsvirksomheder kan ikke søge.
For at få et overblik over hvem projektmagerne i Gruppe 4 er, foretages en underopdeling af samtlige projekter efter projektmagernes organisering. Ligeledes gives en karakteristik af projektmodtagerne, projekternes formidlingsform og projekternes miljømæssige intention, dvs. hvor grundlæggende miljøspørgsmål der håndteres.

Metode

Evalueringen af Gruppe 4 består af en generel beskrivelse af samtlige projekter og en mere indgående beskrivelse af udvalgte projekter i form af case-studier.

Kriterier benyttet for generel beskrivelse

Den generelle beskrivelse er baseret på projektindstillingsskemaer, og - hvor de findes - projektafrapporteringsskemaer. Begge typer skemaer er udarbejdet i forbindelse med sagsbehandlingen af en sekretær i DGF på baggrund af, henholdsvis indsendt ansøgning og eventuel afrapportering. Den generelle beskrivelse består af en oversigt over bevilgede beløb, samt en karakterisering af projektmagerne, projektmodtagerne og projekternes miljøintention efter kriterierne defineret i Tabel 1. Hvor et evt. afrapporteringsskema giver information om projektets evne til at ‘engagere befolkningen’, f.eks. målt som deltagerantal, er dette fremhævet.

Som det fremgår af Tabel 1, inddeles projektmagere i amatører, semiprofessionelle og professionelle. Incitamentet hos projektmagere, der arbejder på ulønnet basis (amatører) formodes primært at være interesse/bekymring for miljøet, mens incitamentet hos semiprofessionelle og professionelle kan være bredere eller et andet, f.eks. en erhvervsinteresse, eller en fritidsinteresse, der ikke er direkte knyttet til en miljøinteresse-/bekymring.

Inddelingen af projektmodtagere i tvungne og frivillige er speciel for Gruppe 4, som er den eneste gruppe, hvor ikke alle modtagere er frivillige. Tvungne modtagere er f.eks. elever i forskellige skoler, eller spejdere på sommerlejr, hvis lærere/ledere har arrangeret projektet, og hvor eleverne/spejderne kommer fordi de i almindelighed kommer på skolen, eller fordi de er spejdere. Tvangskriteriet skal ikke opfattes negativt, blot er projektets måde at ‘engagere befolkningen’ karakteriseret herved. Blandt ‘de frivillige modtagere’ skelnes som for projektmodtagernes vedkommende mellem amatører, semiprofessionelle og professionelle. Det vurderes også om modtagernes incitament til deltagelse alene er interesse/bekymring for miljøet, eller om der kan være øvrige forhold, f.eks. forventning om efterfølgende beskæftigelse, der spiller ind.
Projekternes miljøintention er karakteriseret som overvejende funktionalistisk eller overvejende kulturkritisk. Udgangspunktet i et funktionalistisk projekt er samfundets nuværende værdigrundlag og strukturer, hvor miljøproblemerne ses som tekniske opgaver, der kan løses inden for systemets og værdigrundlagets rammer. Intentionen i et funktionalistisk projekt er at få folk til, at acceptere og medvirke til implementeringen af nye miljøvenlige teknologier. Udgangspunktet i et kulturkritisk projekt er en analyse af vores kultur. Denne indfaldsvinkel indebærer, at miljøproblemerne ses i sammenhæng med den måde, vores samfund, vores værdier, og vores tænke- og handlemåder har udviklet sig på i vores kultur. Intentionen i et kulturkritisk projekt er, at skabe betingelserne for en kulturel udviklings- og læreproces; dvs. for en proces som indebærer en bearbejdning af etik, strukturer og levemåder (Læssøe, 1995).

Projekternes formidlingsform er beskrevet som enten konkret eller diffus. Et projekt med en konkret formidlingsform tager et snævert miljømæssigt udgangspunkt, mens projekter med en diffus formidlingsform behandler miljøspørgsmålene bredt. ‘Bygning af et rodzoneanlæg’ har en konkret formidlingsform, mens ‘folkeoplysning om miljø’ har en diffus formidlingsform. Den konkrete formidlingsform kan også siges, at tage skarpt afsæt i modtagernes situation og interesse, mens den diffuse formidlingsform i højere grad tager afsæt i miljøemnet. Det er dog ikke altid simpelt at foretage denne inddeling, og ofte forekommer andre aspekter i formidlingen at være lige så vigtige for evt. succes i engagementet af folk, f.eks. de sociale rammer.

Tabel 1: Kriterier anvendt til karakterisering af projekter.

Eftersom den generelle beskrivelse er baseret alene på de to førnævnte skemaer er kriterieinddelingen naturligvis i høj grad baseret på skøn, hvorfor der tages forbehold for eventuelle fejlskøn.

Fokus i case-studier

Projekter til case-studie er udvalgt enten som eksemplariske projekter, der er typiske for en undergruppe af projekter, eller som kritiske projekter. Et kritisk projekt kan være et projekt med tilsyneladende vanskelige vilkår, som alligevel blev en succes, og hvor det derfor kan forventes at andre projekter af samme type, men med mindre vanskelige vilkår, også vil kunne lykkes. Eller omvendt kan et kritisk projekt være et, hvor vilkårene ser optimale ud, men hvor projektet alligevel ikke blev en succes, hvorfor projekter med mindre optimale vilkår nok heller ikke vil være en succes. I denne del af evalueringen er der søgt efter årsager til eventuel succes eller fiasko, målt som projektets evne til at ‘engagere befolkningen’. Det er endvidere forsøgt at få information om eventuelle holdningspåvirkninger eller livsstilsændringer. Arbejdsmetoden ved denne del af evalueringen har været telefoninterviews med projektmagere og projektdeltagere.

Resultater

Opkobling til kvantitativ AIM-analyse
Fondens samlede bevillinger i perioden 1994 til og med 1997 udgjorde i alt ca. 100 mill. kr., der blev fordelt til i alt 515 projekter. Som det fremgår af oversigten i Tabel 2 modtog de 49 projekter i Gruppe 4 i alt ca. 3,5 mill. kr. Det svarer til at antallet af støttede projekter i Gruppe 4 udgjorde små 10 % af det samlede antal støttede projekter, mens bevillingerne til gruppen kun udgjorde ca. 3,5 % af de samlede bevillinger. Gruppe 4 synes derfor karakteriseret ved mange og billige projekter. Projektet, der i 1996 modtog gruppens absolut største bevilling på kr. 700.000, var en enlig svale, og det næststørste projekt samme år var på kr. 125.000. Ses der bort fra ‘700.000-kroners projektet’, ligger den gennemsnitlige bevilling pr. projekt i Gruppe 4 på omkring kr. 57.000.

Bortset fra et fald i antallet af projekter inden for gruppen i 1995 synes der ikke at være nogen markant udvikling; hverken i antal støttede projekter, eller bevillingsstørrelse over de 4 år.

Inden for Gruppe 4 mangler afrapporteringer for 6 projekter fra 1994, 1995 eller 1996, hvilket svarer til bevillinger på kr. 467.000, eller ca. 15 % af de samlede bevillinger. Af projekter støttet i 1997 mangler afrapporteringer for 7 projekter. Men i modsætning til projekterne fra 1994-96 må disse projekter forventes fortsat at være i gang, eller nyligt afsluttede.

Gruppe 4 er endvidere karakteriseret ved at mindst 9 af de støttede projekter måtte aflyses; som oftest pga. manglende tilmelding.

Tabel 2: Oversigt over antal projekter, årlige bevillinger og variation heri, manglende afrapporteringer samt aflyste projekter. Tal i parantes referer til den berørte beløbsstørrelse.

1. Af de i alt 10 aflyste, afrapporterede projekter, blev 7 aflyst pga. manglede tilmeldinger, mens de øvrige 3 blev aflyst pga. finansieringsproblemer (enten svigtende medfinansiering, eller beløb bevilliget fra Den Grønne Fond væsentligt mindre end det ansøgte beløb).
   
2. For projekter støttet i 1997 er antallet af manglende afrapporteringer samt det tilhørende beløb mindre interessant, da mange af projekterne formodentlig er i gang, og derfor endnu ikke afrapporterede.
   

Generel beskrivelse

På baggrund af projektmagernes organisering er de 49 projekter i Gruppe 4 inddelt i 9 undergrupper. Inden for hver undergruppe er projektmagere, projektmodtagere, miljøintention og formidlingsmetode karakteriseret vha. kriterierne nævnt i Tabel 1. Boksene indeholder en systematisk beskrivelse af samtlige projekter i undergruppen.

Højskoler

Undergruppe 1 udgøres af højskoler, der karakteriseres som professionelle projektmagere. To projekter henvendte sig til professionelle undervisere på højskoler, ungdomsuddannelser og i oplysningsforbundene. Disse modtagere forventes at have en miljømæssig interesse sidestillet med ønsket om virksomhedskonsolidering. Projekterne skulle debattere mulighederne for at inddrage større miljøspørgsmål i undervisningen, og kan derfor have tangeret det kulturkritiske. Eftersom projekterne skulle munde ud i forslag til undervisningsemner, må udgangspunktet i formidlingen siges at have været konkret, men med en diffus vinkel idet mange forskellige emner skulle diskuteres. Det ene af disse projekter er ikke afrapporteret, mens det andet måtte aflyses pga. manglende tilmelding. De 4 øvrige projekter henvendte sig til amatører, der derfor må formodes primært at være modtagere via deres miljøinteresse/-bekymring. Ét ikke afrapporteret projekt skulle uddanne folk til ‘grøn- livsstil guide’, et andet bestod af en række ‘grønne foredrag’, der havde fra 10 til 50 deltagere, mens et tredje ikke afrapporteret skulle handle om ‘Byen, naturen og dig’. Intentionen i disse 3 projekter formodes at være funktionalistisk, men med en mulig kulturkritisk dimension, idet det ikke vides hvor dybtgående livsstilsændringer/grønne tanker der skulle være eller blev debatteret. Det fjerde projekt, der blev aflyst pga. manglende medfinansiering, havde den mest markante kulturkritiske intention, idet kurset skulle omhandle ‘grønne værdier i Øst og Vest’ og involvere både danske og tjekkiske elever.

Uddannelsescentre og oplysningsforbund

Undergruppe 2 er Uddannelsescentre og oplysningsforbund, der betegnes professionelle projektmagere. Fem af projekterne af de i alt 6 projekter henvendte sig til frivillige. Det sjette projekt henvendte sig med et integreret sprog- og miljøkursus til flygtninge og indvandrere, der derfor formodentlig var tvungne modtagere. Dette projekts miljøintention karakteriseres som funktionalistisk. Udgangspunktet i formidlingen antages at have været sprogundervisningen. Af de fem projekter henvendt til frivillige amatører, retter det ene sig mod arbejdsledige (16 deltog), hvis miljøinteresse derfor kan have været sidestillet ønsket om efterfølgende beskæftigelse. Dette ene projekt var et kursus i miljø-formidling, der karakteriseres som funktionalistisk. De fire øvrige henvendte sig til folk via disses primære miljøinteresse. I et projekt, der var en ‘kampagne for bæredygtig livsstil’, deltog 16 familier og 2 netværkskonsulenter blev uddannet; et andet om ‘folkeoplysning om miljø’ blev aflyst pga. for få tilmeldinger; hvilket også gjaldt et projekt med titlen ‘Økologi, for mennesket - for naturen’; mens det fjerde, der var et ‘kursus i økologisk madlavning’ blev gennemført men med et - til trods for omfattende annoncering - meget begrænset antal deltagere. Disse 4 projekter havde en overvejende funktionalistisk miljøintention. Mens kurset i økologisk madlavning havde et meget konkret udgangspunkt, var de tre øvrige mere diffuse.

Udbydere af kurser i miljøledelse for arbejdsledige

Undergruppe 3 er udbydere af kurser i miljøledelse for arbejdsledige. Projektmagerne i denne gruppe formodes at være semiprofessionelle og professionelle. Modtagerne var i samtlige projekter arbejdsledige (amatører), hvis miljøinteresse formodes at være sidestillet med ønsket om beskæftigelse. Tre af projekterne sigtede på, at uddanne folk til ledelse/koordi-nering mv. af grønne projekter, 2 heraf er ikke afrapporteret, mens det sidste havde 8 deltagere. Det fjerde projekt var en studiekreds om miljø med 17-18 deltagere, mens det femte var en del af et større kursus for arbejdsledige, og handlede om et samarbejde mellem kursisterne og lokale beboere (amatører med primær miljøinteresse) om udarbejdelse af et grønt katalog for en karré i lokalområdet (aflyst pga. manglende beboerinteresse). Disse 5 projekters miljøintention formodes at have været funktionalistisk.

Miljø- og energikontorer m.v.

Undergruppe 4 består af Miljø- og energikontorer m.v. Disse projektmagere betegnes som professionelle. Tre projekter var teoretisk/praktiske kurser i bygning af rodzoneanlæg, under vejledning af Jørgen Løgstrup fra Dansk Rodzoneteknik A/S. Der deltog fra 12 til 23 i rodzoneprojekterne. Deltagerne formodes at være amatører med miljøinteresse/-bekymring og/eller et konkret behov for spildevandshåndtering på deres ejendom. Rodzoneprojekter er funktionalistiske med en konkret formidlingsform. Det fjerde projekt var en økostudietur til udlandet med 32 deltagere fra M- & e. kontoret, samt andre lokale miljøorganisationer. Modtagerne må således karakteriseres som amatører, men med en stærk miljøinteresse. Det femte projekt, som er et 1-dages seminar om anvendelse af vegetabilsk olie som brændstof, henvender sig til amatører med primær miljøinteresse/-bekymring (endnu ikke afrapporteret). Bortset fra økostudieturen, var miljøintentionen i projekterne funktionalistisk.

Lokale miljøgrupper og -foreninger

Undergruppe 5 er lokale miljøgrupper og -foreninger. Projektmagerne formodes at være amatører, der henvender sig til amatører. Et projekt var en ‘inspirationstur til miljøprojekter i Århus’ med 12 deltagere, i et andet blev der fremstillet en manual for udvikling af byhaver i København (solgt i mindst 800 exe.), et tredje var en foredragsrække om landbrugets fremtid (20-30 deltagere) og et kursus i økologisk jordbrug (30 - 55 deltagere), det fjerde og femte drejede sig om et sommerkursus for grønne familier, der dog blev aflyst på grund af manglende tilmeldinger, og det sjette var et kursus om fødevarer arrangeret af og for Danmarks Aktive Forbrugere (ikke afrapporteret). Miljøintentionen i projekterne skønnes at være delvis funktionalistisk, delvis kulturkritisk. To af de afrapporterede projekter synes at have haft succes, dels byhavemanualen, dels projektet om økologisk landbrug. Mens en byhavemanual er noget meget konkret, kan kurset i økologisk landbrug siges at være direkte anvendeligt for modtagerne.

Projektmagere der henvender sig til børne- og ungdomsinstitutioner, folkeskoler, gymnasier og uddannelsesinstitutioner

Selvom denne gruppe, undergruppe 6, er sammensat efter modtagerne, ligner projektmagerne og deres organisering hinanden. Der er 11 projekter i gruppen, heraf var 3 rettet mod uddannelsessteder, 2 mod gymnasieklasser, 4 mod folkeskoleklasser og 2 mod kommunale børne- og ungdomsinstitutioner. Samtlige projektmagere er professionelle og samtlige modtagere er tvungne. Arkitektskolen stod bag et undervisningsforløb omkring design og udvikling af miljøvenlige møbler, mens DesignSkolen stod bag to undervisningsforløb, om design og udvikling af en økologisk tøjkollektion. Alle tre projekter var ifølge afrapporteringerne store succeser med velbesøgte udstillinger m.v. To af projekterne var organiseret af Amtsgymnasiet i Sønderborg og foregik med elever herfra samt gymnasieelever fra andre nordiske lande. Emnet var miljøtilstanden i Nordsøen. Disse projekter var ifølge eleverne en stor succes. Et igangværende projekt involverer 100 afgangsklasser fra folkeskolen i et samarbejde med zimbabwianske skoleelever om miljøspørgsmål. Dette projekt evalueres selvstændigt. Et andet folkeskoleprojekt er Grønt flag - Grøn skole projektet forestået af Friluftsrådet. Det tredje folkeskoleprojekt var en nordisk miljøfestival for 4. og 5. klasser med i alt ca. 300 deltagende. Det 4. folkeskoleprojekt var rettet mod 8-11 årige og var et medspilsteater om miljø med i alt 32 deltagende skoleklasser. Projektmagerne bag de to projekter der retter sig mod kommunale børneinstitutioner er kommunalt ansatte. Begge projekter fokusere på indførelse af økologisk drift og småbørnspædagogik via udarbejdelse af informations- og inspirationsmateriale. Miljøintentionerne i projekterne formodes at være funktionalistiske.

Fritidsforeninger

Undergruppe 7 består af fritidsforeninger. KFUM-spejderne har i forbindelse med en serie sommerlejre afprøvet forskellige miljøløsninger til hverdagsgøremål (multtoiletter, solfang-eranlæg, rodzoneanlæg, vindmøller, m.v.). KFUM-projekt-magerne formodes at være amatører eller semiprofessionelle med miljøinteresse sidestillet spejderinteressen, mens modtagerne er tvungne via deres interesse for spejderarbejdet. Der var i følge afrapporteringen 200-500 deltagere pr. uge i den pågældende sommer. Det andet projekt var forestået af en person fra Batik og Stoftryklærernes Landsforening og handlede om Miljø og Stoftryk. Det vides ikke om personen var lønnet. De 15 projektmodtagere formodes at være professionelle med miljøinteresse sidestillet batik- og stoftrykinteressen. På grund af manglende finansiering blev ingen af de to øvrige projekter gennemført. Bag det ene projekt stod Landsforeningen Natur og Ungdom, der ville ansætte en person til at forestå et projekt om ‘Unge Miljøvogtere’. Bag det andet stod Fyns 4H, der ville dyrke økologiske haver med børn i etageejendomme. Projektmagerne betegnes i begge tilfælde som professionelle, der henvendte sig til amatører. Projekternes miljøintention formodes at være funktionalistisk.

Enkeltpersoner

Undergruppe 8 består af 2 enkeltpersoner, en biolog og en agronom. De betegnes som semiprofessionelle projektmagere. Biologen forsøgte, at opstarte landsdækkende kursusaktivitet om vandløbspleje for medlemmer af Dansk Sportsfisker-forbund og Ferskvandsfiskeriforeningen, men projektet blev aflyst pga. manglende tilmelding. Projektmodtagerne karakteriseres som amatører med miljøinteresse sidestillet interessen for lystfiskeri. Agronomen har opstartet et kursus for kvinder med indvandrer- eller flygtningebaggrund om miljørigtig husholdning. Projektmodtagerne er således amatører med primær miljøinteresse. Dette projekt er endnu ikke afrapporteret. Miljøintentionen i begge projekter betegnes som funktionalistisk.

Andre projektmagere

Undergruppe 9 er restgruppen. Der er 4 projekter i denne gruppe. Nordisk Organisasjon for Lerjordsbyggeri, der søgte om støtte til udgivelse af bog om lerjordsbyggeri, betegnes som en semiprofessionelle med primær miljøinteresse. Projektet blev ikke gennemført, muligvis pga. stort nedslag i bevilget beløb i f.t. ansøgt. Modtagerne formodes at være amatører med primær miljøinteresse og evt. behov for en bygning. Miljøintentionen karakteriseres som funktionalistisk, omen lerjordshuse kan virke ‘kulturprovokerende’. Et andet og iflg. arrangørerne vellykket projekt var en konference om økologisk kantinedrift arrangeret af og for Kooperativt Medlems Service. Det vil sige professionelle projektmagere og modtagere med miljøinteresse sidestillet erhvervsinteresse. Miljøintentionen var funktionalistisk. Et tredje, endnu ikke afrapporteret projekt var et minikursus om mekanisk ukrudtsbekæmpelse og nicheproduktion af økologiske grøntsager arrangeret af Bornholmske Husmandsforeninger for dens medlemmer. Dvs. professionelle projektmagere og -modtagere med miljøinteresse sidestillet erhvervsinteresse. Det fjerde arrangement blev afholdt på Kulturcentret Tuskær, og var dels tænkt som 2 ugekurser om økologi og madvarer, dels som et åbent-hus arrangement om økologisk mad og foredrag. Kun åbent-hus arrangementet blev gennemført, og havde omkring 1000 besøgende. Det vil sige professionelle projektmagere, der henvender sig til amatører med et konkret emne.

Case-studier

Der er udvalgt i alt 6 projekter til case-studier. Begrundelsen for udvælgelsen fremgår af projektkarakteristikken for de enkelte cases. De interviewede personer er refereret så ordret som muligt.

Case beskrivelser

Case 1: AOF-Rønde: Handlingsorienteret kampagne for bæredygtig livsstil i Rønde Kommune

Projektbeskrivelse: Undervisning af netværkskonsulenter for ‘Grøn Livsstil’-husholdninger. To konsulenter blev oplært, og i alt 16 familier deltog. DGF støttede projektet med det ansøgte beløb på kr. 24.500.
Projektkarakteristik: Professionelle projektmagere, der henvender sig til amatører med primær miljøinteresse/-bekymring. Miljøintentionen formodes at være overvejende funktionalistisk med en diffus formidlingsform. Projektet er udvalgt som en kritisk case, idet projektet i følge afrap-porteringen var en succes til trods for, at vilkårene for den type projekter ud fra den generelle beskrivelse synes vanskelige.
Interview med projektmager Mona Vandkrog, MV (ca. 20 min.).
De to netværkskonsulenter var i jobtræning. Projektet forløb planmæssigt i 1995. Familierne inddeltes i fire geografiske grupper, der mødtes ca. hver 3 måned. Efter projektets afslutning forsøgte man, at få de to uddannede netværkskonsulenter ansat i kommunen som grønne guider, dog uden held. Da den tovholderfunktion AOF havde haft via de to konsulenter dermed forsvandt, var det ikke muligt at støtte netværket fremover. Uden tovholdere vurderer MV, at den slags netværk har svært ved at bestå. De 16 familier havde selv henvendt sig efter talrige annonceringer og omtaler i den lokale ugeavis. MV vurderer at familierne henvendte sig pga. generel interesse og bekymring for miljøet, både i den enkelte husholdning, og i kommunen som helhed. MV’s erfaring er i øvrigt at det går bedst, hvis der er en oplevelse knyttet til projektet, eller hvis de økologiske emner er lagt ind i et større forløb der også omhandler ikke-økologiske emner. Pga. lave deltagerantal til foredrag med gode foredragsholdere om miljøspørgsmål, der tager et udgangspunkt i deltagernes situation, er AOF-Rønde tilbageholdende med at tage tungere miljøspørgsmål op.
Interview med projektmodtager Hr. Rode-Møller, RM (ca. 15 min.).
Familien kom med i netværket via Fru Rode-Møller der kendte MV fra andet AOF-arbejde. Familien deltog kun i ‘en sæson’, d.v.s. et par møder i løbet af året. Man diskuterede emner som energi, vand, havehold og transport. Det at sætte tal på forbruget, som var en aktivitet i gruppen, havde været en god ting at gøre. Der var oplægsmateriale fra AOF. RM kan ikke huske om der var en netværkskonsulent til stede ved møderne. Grunden til at familierne ikke fortsat mødtes, var dels at man ligesom havde været diskussionsemnerne igennem, dels prioriterede andre aftenaktiviteter højere i længden. Ekstra inspiration ville have været nødvendig. Holdnings-påvirkning af omgangskredsen begrænsede sig til diskussion. Nogle kunne ikke forstå at familien ‘gad’ at bruge tid på diskussionsaftener, men de fleste vil meget gerne diskutere miljø, især nu hvor det også er meget oppe i medierne. Han synes ikke, at netværket har betydet noget konkret, men han er alligevel blevet mere miljøbevidst med tiden, f.eks. sprøjtede han tidligere i sin have, men det er han nu holdt op med. Synd for hunden og katten og for børnene når det om 30-40 år er nået i grundvandet.
Kommentar: Selv i dette tilfælde hvor trods alt 16 familier blev involveret, formåede netværket ikke at etablere sig, endsige vokse. Dermed ligner dette projekt alligevel de mange andre mindre vellykkede eller direkte aflyste projekter, hvor eneste incitament til deltagelse er interesse/bekymring for miljøet.

Case 2: Pegasus: Afholdelse af tværgående økologikursus

Projektbeskrivelse: 13-ugers kursus for ledige AC’ere i udvikling, ledelse og koordinering af grønne initiativer regionalt, kommunalt og lokalt. 8 deltagere (15 tilmeldte). 38% efterfølgende beskæftigelse. Støttet af DGF med 100.000, svarende til halvdelen af det ansøgte beløb.
Projektkarakteristik: Semiprofessionel projektmager, der henvender sig til amatører med en miljøinteresse/bekymring, der formodes at være sidestillet ønsket om beskæftigelse. Miljøintentionen formodes at være funktionalistisk. Projektet er udvalgt som en eksemplarisk case.
Interview med projektmager Søren Bo Saxtorp, SBS (ca. 30 min.).
At bevillingen fra DGF kun udgjorde halvdelen af det ansøgte beløb betød mindre for kurset. Desuden er afrapporteringen til DGF velkommen, idet den kan udgøre den selvevaluering ethvert kursus/projekt skal have. Pegasus er under afvikling, dels pga. besværligheder med skattevæsnet, dels pga. at Pegasus arbejdsområde er overtaget af større og mere etablerede konsulenter/foreninger. Pegasus’ fremmeste opgave var kursisternes efterfølgende beskæftigelse. Arbejdsledige akademikeres styrke er deres akademiske baggrund, der gør dem i stand til at analysere komplicerede forhold og modtage undervisning, mens deres svaghed er manglende erfaring i, at koordinere og engagere ‘ikke-fagfolk’. Grønne jobs kræver fagligt og organisatorisk dygtige ildsjæle med gode kommunikationsevner. Kurser af den art bør, som i nærværende tilfælde, derfor fokusere både på konkrete faglige kvalifikationer, kommunikations- og kontaktskabelses-evner.
At de eventuelle grønne jobs er tidsbegrænsede og på andre måder usle betyder, at når en ledig akademiker først har opøvet sine kommunikationsfærdigheder, også kan bestride mange andre jobs, og derfor ofte søger væk fra det grønne job. Folk kan holde til at være ildsjæle et par år, men ikke i længden. Der er derfor en fare for at miljøsagen mister respekt, hvis ikke der er tale om seriøse, permanente tovholdere. Der er behov for, fra politisk side, at gøre de grønne jobs uafhængige af støtte og dertil permanente. SBS’ holdning er i øvrigt, at en økologisk og miljøvenlig udvikling ikke kan vinde frem som en religion, men udelukkende via kvalitet. Befolkningen ‘gider’ kun økologi hvis de kan se/opleve en kvalitet. Frelsthed ud, ærlighed ind.
Kommentar: Budskabet om, at ildsjælene skal være både fagligt og kommunikativt dygtige forekommer vigtigt. Som i Case 2, hvor der uddannedes netværkskonsulenter, ser der ud til at være et stort behov for folk med disse kvalifikationer. Behovet for stabilitet og kontinuitet i de grønne jobs fore-kommer også vigtigt, både for respekten for miljøspørgs-målene og for engagementet af befolkningen. Den vanskelighed der kan ligge i, at uddanne noget ressoursesvage personer til bannerførere for ildsjælskrævende miljøsager formodes, at gælde generelt for den type projekter, idet casen er udvalgt som eksemplarisk.

Case 3: Vendsyssels Miljø- og energikontor: Kursus i bygning af rodzoneanlæg

Projektbeskrivelse: To-dages praktisk kursus + optagelse af videofilm (sendt til DR-TV-åben). 13 deltagere. Omtalt i lokalaviser + Ålborg Stiftstidende. Støttet af DGF med det ansøgte beløb på kr. 16.200.
Projektkarakteristik: Semiprofessionelle der henvender sig til amatører med primær miljøinteresse/bekymring, og evt. et privat behov for at håndtere noget spildevand. Projektet er udvalgt som eksemplarisk case.
Interview m. projektmager Peter Larsen, PL (ca. 15 min.).
Ideen til kurset opstod på et offentligt møde om rodzoneanlæg arrangeret af den senere rodzoneanlægsvært i samarbejde med M- & e. Ved mødet deltog 20-30 personer. De 13 der mødte op til det efterfølgende kursus kom fordi de stod med noget spildevand som de gerne ville håndtere på en miljømæssigt forsvarlig måde. Kontakten til Jørgen Løgstrup kom via Bakkelandets M- & e., der havde holdt et tilsvarende kursus. Drivkraften bag arrangementet var i høj grad anlægsværten, mens M- & e. mest stod for ansøgningen til DGF. Kurset var annonceret ved det offentlige møde og i aviser. Enkelte deltagere kom fra områder uden for lokalområdet. Videofilmen blev optaget af PL, der tidligere har lavet videoer om grøn livsstil mv. Videoudstyret blev lånt fra lokal AOF. Videfilmen er vist to gange i DR1-TV-åben og har resulteret i mange henvendelser og salg af omkring 20 videoer.
Interview med projektmodtager Svend Christiansen, SC (ca. 15 min.).
SC’s incitament til deltagelse var dels et håndteringsbehov for spildevand, dels ønsket om at løsningen skulle være grøn. SC fandt ud af, at det ikke er helt simpelt at lave et rodzoneanlæg. I dag har han endnu ikke fået ændret sin spildevands-håndtering, der består af en gylletank, der tømmes, og overløb til nedsivning blandt en gruppe træer. Generelt for deltagergruppen synes han ikke det var ‘ene miljøflippere’, men ret almindelige mennesker der havde almen interesse for miljøet. Han opfatter sig selv som værende mere ‘grøn’ end de fleste. Det betød en del for ham at han muligvis selv kunne bruge et rodzoneanlæg. Han er aktiv i Naturfrednings-foreningens lokalafdeling i Sæby. Herfra har han erfaring for, at det er meget svært at samle folk til arrangementer. Ved foredrag er det vigtigt at foredragsholderen er en kendt person - og alligevel er det ikke sikkert arrangementet kan gennemføres; på ture er der altid en lille hårdkogt kerne der møder op og sætter pris på formen. Ellers skal det være noget man selv kan have en fordel af.
Kommentar: Projektet synes som de øvrige rodzoneprojekter, at have været en succes. Projektet er karakteristisk derved at det henvender sig til en snæver målgruppe med et håndgribeligt projekt af direkte relevans for deltagernes hverdag. Via videofilmen må projektet siges, at have haft en stor spredning.

Case 4: Kolding Miljøgruppe: Inspirationstur til miljøprojekter i Århus, Hjortshøj og Lading

Projektbeskrivelse: En-dags bustur. Annoncering via idrætsforeninger, daghøjskoler, lokalradio. 12 deltagere. Støttet af DGF med det ansøgte beløb på kr. 6.500.
Projektkarakteristik: Projektmagerne er amatører, der henvender sig til amatører med et projekt hvor incitamentet til deltagelse alene er en miljøinteresse/-bekymring. Udvalgt som eksemplarisk case.
Interview med projektmager Michael Betzer, MD (ca. 30 min).
Oprindeligt henvendte turen sig til beboere i karreen ved Kolding Pyramide. Kolding Miljøgruppe (KM) samt en meget miljøbevidst beboer i karreen følte, at pyramiden var et prestigeprojekt for Kolding og Danmark mere end det reelt havde noget med miljø at gøre. Den indsats der var blevet gjort overfor beboerne, begrænsede sig til bedre isolering af boligen og opsamling af regnvand, hvilket var alt for snævert. For at vække beboernes miljøinteresse inviterede KM til en inspirationstur, hvor beboerne kunne se hvordan det kunne gøres. Det lykkedes dog kun at få fat i omkring 3 fra karreen, hvoraf den ene var den føromtalte beboer. Beboernes manglende interesse skyldtes ifølge beboerne selv, at de alligevel kun boede til leje og, at Pyramiden ikke var deres beslutning. På grund af den begrænsede interesse fra beboerne henvendte KM sig til idrætsforeninger, daghøjskoler m.v. Herfra var der dog heller ingen tilslutning.
Kommentar: Som i Case 1 ses det at være yderst vanskeligt, at engagere folk alene via deres interesse/bekymring for miljøet. I dette tilfælde hvor projektmagerne må formodes at have et stort engagement, er det stort set ikke lykkedes at få andre end arrangørgruppen med. Eftersom case 4 er udvalgt som eksemplarisk for projekter ledet af amatører og henvendt til modtagere med primær miljøinteresse, understreges de vanskelige vilkår for den type projekter.

Case 5: Økologisk Oplysnings Forbund: Udvikling af undervisningstilbud om omlægning til økologisk fødevareforbrug og køkkendrift

Projektbeskrivelse: Undervisningsplan + -materiale + opbygning af administration. I løbet af første _-år af 1996: undervisningsprogram udarbejdet + manual for økologisk køkken + kursusmappe for institutioner i Albertslund. Evalueringsdag med involverede madmødre planlagt. Støttet af DGF med det ansøgte beløb på kr. 460.000.
Projektkarakteristik: Projektmagerne er professionelle der henvender sig til tvungne professionelle. Projektet er udvalgt som eksemplarisk case. I og med at det blev lanceret i 1994 er der gode muligheder for at undersøge effekt.
Interview med projektmager - samarbejdspartner Lill Knudsen, LK, fra Albertslund Kommune (ca. 30 min.). LK, der er ansvarlig bl.a. for maden i kommunens institutioner fortæller, at madmødrene var endnu mere ‘tvungne projektmodtagere’ end det umiddelbart fremgår af projektansøgning og afrapportering. Omlægning til økologisk drift af kommunens institutioner var nemlig en politisk beslutning truffet af S og SF i kommunalbestyrelsen. Kommunen tegnede herefter kontrakt med Økologisk Oplysnings Forbund, ØOF om udarbejdelse af kursusmateriale og afholdelse af kursus. Birgitte Agger, der havde kontakt til ØOF blev ansat som projektkoordinator. Trods nogen modvilje i starten blev projektet en succes. Generelt har der været få henvendelser fra forældre, de fleste positive. De enkelte institutioner har selv stået for information til forældre.
Interview med projektmodtager Mona Meyer, MM (ca. 30 min).
MM er tillidsrepræsentant for alle madmødre og andre ufaglærte ansatte i kommunens institutioner. I starten var MM meget negativ, dels fordi det var et projekt der var besluttet ude fra, dels fordi madmødrene hørte om projektet gennem pressen. I løbet af kurset blev MM mere positivt stemt. I dag er hun selv ‘vildt begejstret’ og ingen af madmødrene i kom-munen ønsker at ‘gå tilbage’. Birgitte Aggers entusiasme betød meget. Hvis ikke beslutningen var blevet truffet oven fra, ville der ikke være så mange der havde lagt om. Kurset har givet et utrolig godt sammenhold madmødrene i mellem. Man mødes hver 2. måned og diskuterer faglige problemer, udveksler opskrifter og gode tips og desuden har et rart samvær. Disse møder kører fuldstændigt i madmødrenes regi. Møderne har f.eks. resulteret i, at alle større indkøb nu sker via en fælles indkøbschef i kommunen. På grund af det større forbrug af råvarer er der også behov for større køkkenmaskiner. Madmødrene har sammen formuleret behovene herfor over for kommunen. Det har været en spændende udfordring at klare omlægningen uden et større budget. Der er kun få institutioner der har haft mindre budgetoverskridelser. Man bruger i dag mindre kød og flere rodfrugter. Alt brød bages selv. Alle steder har man nu også en kompostbunke, og børnene siger ‘Er det ikke rigtigt Mona, du kan lave jord’. I MM’s institution har man desuden høns og lam. Lammene spiser de selv. Andre steder har man fået grise. Forældre spørger efter opskriften på barnets yndlingsret. MM er fortaler for omlægning til økologisk drift via fagforeningsarbejdet. Her er man positiv, men generelt er kommunerne bange for større udgifter. I MM’s egen husholdning er alt også blevet økologisk, ligeledes i hendes børns.
Kommentar: Det var tilsyneladende kun i starten det ‘tvungne’ blev opfattet negativt. Måske spiller den signalværdi, der ligger i at politikere finder omlægningen vigtig, en afgørende rolle. Kombinationen ’eksemplarisk case’ og stor projektsucces gør projekter med ’tvungne’ deltagere ekstra interessante generelt.

Case 6: Mehrnaz Davanlou: Afholdelse af kurset ’Involver indvandrerne i miljøplanen’

Projektbeskrivelse: Tilskud til opstart af 14-dages kurser med 2 hold á 10 indvandrerkvinder om miljømærkning, husholdningernes forurenende effekt, vandforbrug, affaldssortering m.v. Også ekskursion. Undervisningen varetages af kvinder, bl.a. MD, der er agronom fra Landbohøjskolen, men oprindeligt kommer fra Iran. Støttet af DGF med kr. 23.500, der er det beløb MD ansøgte om i anden omgang.
Projektkarakteristik: Projektmageren er semiprofessionel og karakteriseret ved at arbejde på enkeltmandsbasis, dvs. uden gruppe eller netværk. Projektmodtagerne er amatører med miljøinteresse/-bekymring. Projektets miljøintention er funktionalistisk. Eftersom gruppen med enkeltpersoner kun indeholder et projekt foruden dette, er der hverken tale om en kritisk eller eksemplarisk case.
Interview med projektmager Mehrnaz Davanlou, MD (ca. 90 min.).
MD fik i 1997 bevilget kr. 23.500 til en måneds løn til forberedelse af kurset, efter oprindeligt at have søgt om et større beløb til direkte afholdelse af kurset. Bevillingen, plus noget mere, blev brugt til at fremskaffe og producere materialer, træffe aftaler om praktiske ting, herunder lån af lokaler, få kontakt til ekskursionsværter, og til at afholde offentlige møder på indvandrerklubber og -skoler for at præsentere kurset. I 1998 ansøgte hun om løn m.v. til yderligere 2 mdr., i alt kr. 47.850 til afholdelse af kurser. MD havde en formodning om, at denne bevilling var underforstået fra DGF på baggrund af det første tilsagn. På grund af skift i bestyrelsen i DGF kom det nye tilsagn sent og skabte dermed usikkerhed i forhold til kursister og andre. MD opfatter derfor sagsforløbet som ikke optimalt.
Der var en stor interesse for kurset ved de offentlige møder. I april 1998 afholdtes det første kursus med 10-15 deltagere, der mødte til to timers undervisning 3 gange om ugen, samt deltog i 2 ekskursioner. I maj måned kører MD kurset med 7 nye hold med i alt 80 deltagere.
At være alene om projektet er et slidsomt arbejde, men MD mener ikke, det i hendes tilfælde kunne være anderledes. Hun havde tanker og ideer der skulle prøves af, og ønskede selv at gå gennem hele fasen.
Kursisternes modersmål er tyrkisk eller arabisk (fordelt på mindst 4 nationaliteter) og deres fælles kulturelle baggrund er således mellemøstlig.
Projektmodtagernes incitament til deltagelse er iflg. MD et stort behov for information om sammenhængene mellem sundhed og miljø/forurening. Hun fortæller, at flere af deltagerne tidligere var bange for at drikke vand direkte fra hanen og derfor kogte det eller købte vand i butikkerne. De vidste heller ikke hvor vandet kom fra. Undervisningstemaet ‘fra grundvand til spildevand’ med et tilhørende besøg på et vandværk havde derfor stor effekt. Om formidlingsformen fortæller MD, at hun måtte fremstille det meste undervisningsmateriale selv, idet de eksisterende videoer og andet materiale ikke egnede sig til modtagergruppen. Hvor forskellig undervisningstraditionen i Danmark og Mellemøsten er, sås tydeligt på kurset da en ellers dygtig og behagelig dansk gæstelærer underviste ved hjælp af overheads med tabeller og grafer og dermed fuldstændig tabte tilhørerne.
MD mener derfor, at hendes eget kendskab til miljøforhold og undervisningsmetoder i Mellemøsten er en vigtig forudsætning for et vellykket kursus af den art. Kursisterne var iflg. MD meget glade for kurset og syntes de lærte meget. Kursisterne demonstrerede direkte dette ved, at møde fuldtalligt op til ekskursion nr. 2, der uheldigvis lå den dag i april hvor vejret slog om i sne og kulde. MD mener endvidere, at det er en fordel at kurserne kun er for kvinder og at hun selv er kvinde. På grund af religion og tradition kan det give større frihed i undervisningen hvis der kun er kvinder. Det skal dog nævnes at et enkelt af maj-holdene er for både mænd og kvinder; disse kender dog hinanden fra et sprogkursus.
Om effekten af kurset siger MD, at den kan forventes at være temmelig stor. Dels fordi kvinderne er meget engagerede og derfor formodentlig vil bruge kursets råd om f.eks. energi og andre ressourceforbrug i deres husholdning, dels fordi der er stor tradition for, at tale sammen om hverdagsgøremål kvinderne imellem. F.eks. fortalte en kursist MD, at hun havde besøgt en veninde hvor vandhanen dryppede og derfor sagt at veninden skulle kontakte varmemesteren.
D. 28/4 bragte Jyllandsposten en artikel om kurset.
Interview med projektmodtager Zahra, Z, (ca. 45 min.).
Z er 2. generationsindvandrer fra Syrien og har gået 8 år i skole i DANMARK. Z’s incitament for at deltage i kurset var direkte, at hun ønskede at få større viden om miljø. Dels er der mange ting i hendes egen husholdning, som hun gerne vil vide mere om, dels er hun bekymret for, hvordan det skal gå de kommende generationer, heriblandt hendes egne børn. De andre kvinder var kurdere, syrere, tyrkere, jordanere, iranere, irakere og fordi undervisningen foregik på et offentligt mødested, sad der også polakker i baggrunden og hørte med. De fleste af de andre kvinder var førstegenerations-indvandrere, og bl.a. hun selv fungerede som tolk. Z fortalte meget begejstret om kurset. Det betød meget, at der kun var kvinder på holdet og at læreren også var kvinde. Det gav en stor tryghed, at man ikke behøvede at bekymre sig om hvad ens mand nu tænkte derhjemme, hvis der også var mænd på kurset. Der var også mange ting man lettere kunne diskutere fordi det kun var kvinder, f.eks. om hvordan ens egen husholdning fungerede, hvordan man vaskede tøj, luftede ud, brugte vandet osv. Diskussionerne mellem kvinderne og med MD var i øvrigt livlig. At MD var kvinde betød derfor også en helt anden tryghed, end hvis det havde været en mandlig lærer. Z ville i sådant et tilfælde evt. ikke have haft mulighed for at deltage, pga. forholdet mellem kønnene. At MD selv var fra Mellemøsten betød, at hun kunne give nogle gode eksempler, og ikke blev chokeret hvis kursisterne fortalte om nogle af forholdene fra deres hjemland. Når MD fortalte noget, var man overbevist om, at det var sandt, fordi hun kendte til både Danmark og Mellemøsten. Z mener dog, at hun selv kunne have haft et stort set ligeså godt udbytte af en kvindelig dansk lærer men, at dette ikke ville være tilfældet for mange af de kvinder der ikke var vokset op i Danmark. Z syntes, at hun er blevet meget opmærksom på miljøspørgsmål og synes det er vigtigt, at man gør hvad man kan for at skåne miljøet, især her i Danmark hvor muligheden for, at håndtere tingene fornuftigt, er til stede. Om effekt i øvrigt fortæller Z, at hun påvirker for det første sin egen husholdning, herunder sin mand, for det andet diskuterer hun med sine veninder og med familiens bekendte. Nogle forhold kan være svære at ændre, f.eks. indgroede vaner omkring kogning af drikkevand, andre ting f.eks. affaldssortering og udluftning går det lettere med.
Kommentar: Kurset (og de igangværende kurser) må siges at være en stor succes, til trods for, at kursisternes incitament til deltagelse var direkte bekymring/interesse for miljøspørgsmål. Nøgleord i den forbindelse er nok relevans, tryghed og rare sociale rammer.

Evalueringens resultater

Generel beskrivelse

Den Grønne Fond har i perioden 1994 til og med 1997 støttet 49 projekter inden for kategorien undervisning, kurser, foredrag, m.v. med et samlet beløb på omkring kr. 3.5 mill. Nærværende gennemgang giver det overordnede indtryk, at projekternes formål generelt er i overensstemmelse med formålet for Den Grønne Fond. De fleste projekter formidler baggrundsviden og/eller argumenter for miljøvenlige teknologier og vaner. Kun få projekter tangerer egentlige kulturkritiske spørgsmål. Der er stor forskel på de enkelte projekters evne til at engagere befolkningen.

Resultater af evaluering af cases

landt de projekter der forsøgte, at formidle generel (diffus) miljøviden til ‘almindelige lysegrønne’ folk alene via en evt. interesse eller bekymring for miljøet blev kun få en succes. Som eksempler på begrænsede succeser kan nævnes Case 1 og Case 4, samt 7 af de 10 aflyste projekter. En medvirkende årsag hertil er iflg. Hr. Rode-Møller, Case 1, at man som projektmodtager prioriterer andre fritidsaktiviteter højere. Michael Betzer fra Kolding Miljøgruppe, Case 4, anfører at en forudsætning for at involvere sig i miljøspørgsmål er, at man har indflydelse på forholdene. Begge udtalelser synes at udtrykke en magtesløshed i forhold til de overordnede brede (diffuse) miljøspørgsmål.

Ved at gøre formidlingen mere konkret og målrettet i forhold til modtagergruppen, desto lettere ser det ud til, at folk kan engageres. Som eksempler herpå kan nævnes Case 3 og de øvrige kurser i bygning af rodzoneanlæg, samt f.eks. batik og stoftryklærernes kursus i stoftryk og miljø, eller Kooperativt Medlems Service konference for egne medlemmer om økologisk kantinedrift. Forklaringen på den større grad af succes er nok først og fremmest, at modtagerne umiddelbart kan overføre den tilegnede viden til egne forhold eller interesser. Det spiller tilsyneladende også en rolle, at den snævre modtagerkreds giver social tryghed. Således siger Svend Christiansen, Case 3, om de andre deltagere på rodzoneanlægskurset: ‘Det var ikke ene miljøflippere’. Samtidig med at formidlingen gøres mere snæver, indsnævres modtagerkredsen tilsvarende. Til gengæld er det sandsynligt at deltagerne bliver gode og respekterede ‘ambassadører’ for miljøsagen, fordi de bringer den tilegnede viden og holdning med hjem til egne rækker.

Case 6 bør fremhæves som et eksempel der skiller sig positivt ud. Projektet handler om formidling af generel miljøviden, og modtagerne er frivillige amatører, dvs. folk engageres alene via deres interesse/bekymring for miljøet. Men som noget særligt er formidlingsformen nøje tilpasset målgruppen. Case 6 kan derfor ses som et projekt, der formår at gøre de brede (diffuse) miljøspørgsmål nærværende og dermed betydningsfulde for modtagerne. Ifølge projektmodtager Zahra er de sociale rammer afgørende, fordi de skaber den nødvendige tryghed til, at fremføre egne holdninger og spørgsmål. For at få den type projekter gennemført succesfuldt synes det dermed afgørende, at såvel faglige som sociale rammer er i orden.

Ses der på gruppen af projekter der ‘engagerede befolkningen’ ved at henvende sig til såkaldte ‘tvungne’ modtagere er det påfaldende, at de alle tilsyneladende var yderst vellykkede. Det gælder f.eks. begge arrangementer på Sønderborg Amtsgymnasium, DesignSkolens og Arkitektskolens kurser, samt medspilsteateret for 8-11 årige. I Case nr. 5 er spørgsmålet om ‘tvang’ forfulgt. Madmor Mona Meyer fortæller, at hun var meget skeptisk i starten og derfor negativ men, at hendes skepsis gradvist blev vendt i løbet af undervisningsperioden, efterhånden som hun fik større indsigt. I dag er hun varm fortaler for omlægning til økologisk køkkendrift. Det fremhæves som vigtigt, at man som ‘tvungen’ modtager bliver inddraget så meget som muligt og så tidligt som muligt i projektforløbet. Som argument for at støtte projekter med ‘tvungne’ modtagere er dels at disse projekter har været vellykkede, dels at de i de fleste tilfælde har haft en stor målgruppe. Ifølge Case 5 har metoden desuden været i stand til, at føre modtagerne positivt igennem en proces, der har betydet holdningsændring.

Anbefalinger til Den Grønne Fond

Fonden bør være opmærksom på, at egentlige kulturkritiske spørgsmål er en mangelvare i udbudet af undervisning, kurser m.v. Hvordan befolkningen engageres til at tage del i denne debat, kan der på baggrund af den gennemførte evaluering ikke anbefales om.

Projektmagere fra fritidsforeninger eller andre grupper, hvor gruppens formål ikke først og fremmest er miljømæssige spørgsmål, forventes at være gode ‘ambassadører’ for miljøsagen. Begrundelsen herfor er, at projektmagere og projektmodtagere i forvejen har fælles værdier og holdninger og derfor er villige til at lytte og diskutere. Problemet med ‘frelstheden’, som Søren Bo Saxtorp omtaler i Case 2, undgås. Projekterne har en snæver målgruppe, men til gengæld ser de ud til at være sikre succeser.

Projekter, der forsøger at formidle miljøviden bredt på det funktionalistiske plan og som forventer, at modtagerne tiltrækkes alene via deres bekymring/interesse for miljøet, har ringe vilkår. Bevillinger til sådanne projekter bør derfor overvejes nøje. Dels for projektmagernes egen skyld, dels af hensyn til den generelle respekt for miljøsagen.

At de mange projekter med ‘tvungne’ modtagere har så stor succes, både ifølge projektmagere og -modtagere bør give stof til eftertanke. Måske finder mange, at miljøspørgsmål er lidt kedelige, eller måske er det vanskeligt ved egen kraft at gå igennem en omstillingsproces. Samtidig kan der ligge en vigtig signalværdi i, at ledere/lærere/politikere tager spørgsmålet op og stiller krav på området.

Reference

Læssøe, J. 1995. Borgerinddragelse: Mellem åbenhed og styring. I Poul Lübcke (red.) Miljøet, markedet og velfærdsstaten. Fremad.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]