Af Seniorforsker Kresten Storgaard og bac.scient.adm. Jimmi Hansen, SBI.

Indledning

Efterfølgende evaluering af område 3: Udgivelse af debatbøger, film og andet undervisnings- og informationsmateriale indeholder dels en gennemgang af hele området, baseret på sagsmapper for samtlige af områdets projekter, i alt 89, dels analyse af udvalgte cases, i alt 7, baseret på interview med projektansøgere og personer, der har modtaget projekternes resultater.
Nedenfor vil resultaterne fra disse analyser blive gennemgået. Først følger analysen af hele området, der beskrives med hensyn til udviklingen i antal projekter, typer og bevillingsstørrelse, ligesom ansøgere og målgrupper angives.
Derefter følger analysen af de 7 udvalgte cases. For hver case beskrives resultatet af interviewene, struktureret under overskrifterne: baggrund og formål, projektets gennemførelse, modtagere og effekter.
Derefter følger konklusion på evaluering, samt anbefalinger til DGF.

Omfang og typer

I alt er der givet midler til gennemførelse af 89 projekter, fordelt med 13 i 1994, 28 i 1995, 27 i 1996 og 21 i 1997. Af disse er halvdelen (44, henholdsvis 11, 17, 12 og 4 i de tilsvarende år) opført som afsluttet med sekretariatets afrapporteringsskema (svarende til procenttal på henholdsvis 85, 61, 44 og 19).

Projekterne omhandler først og fremmest formidling via de trykte og de elektroniske medier: Støtte til udgivelser af bøger og hæfter, optryk af gratisnumre og opstart af blade, foldere, annoncer i aviser, m.v.; produktion af videoer om grønne livsvaner og råd til "gør-det-selv-folket", støtte til TV udsendelser, opbygning af databaser på Internettet, støtte til udgivelse af undervisningsmaterialer, mv.

Tabel 1. Projekterne fordelt efter type og bevillingsår.

Som det fremgår er formidling via bøger den største gruppe, og sammen med de andre trykte medier udgør de 45 pct. af projekterne. De elektroniske medier (og film) udgør knap 30 pct. (26 projekter) hvoraf langt de fleste går til billedmedier: video, TV og film, medens formidling via Internettet og dias tegner sig for henholdsvis 3 og 2 projekter.
Undervisningsmaterialer tegner sig for godt knap 8 pct. af projekterne, hvoraf det største enkeltprojekt (undervisningsmateriale om økologi) fordeler sig over tre år og omfatter 3 af de 7 bevillinger og 78 pct. (godt 1 mill.) af de bevilgede beløb. Endelig er der en stor gruppe, som vi har rubriceret under betegnelsen "andet", en meget blandet gruppe: støtte til amatørdykkere til formidling af havovervågning, væresteder og informationsbutikker, møbeludvikling, grønne regnskaber og undervisningsforløb, spil og leg. Mange utraditionelle projekter, der går på tværs af traditionel formidling.
En gennemgang af projekterne viser, at der er sket et skred i formidlingsformerne i takt med de elektroniske mediers udvikling. Men stadig er det trykte medie, det mest centrale. Til gengæld er informationsstandere og radioudsendelserne forsvundet og de førhen så populære diasshow er åbenbart mere eller mindre blevet byttet ud med videoer.

Bevillingernes størrelse

Set over perioden på de 4 år kan det konstateres, at der er udsving de enkelte år imellem. Er der bevilget særlig mange projekter til et emne ét år, er der oftest færre det efterfølgende.
Bevillingerne til området har i alt udgjort 11,4 mill. kr., svarende til 11, 4 pct. af Den Grønne Fonds samlede bevilling til projekter (udover støtten til de grønne guider, der fra og med 1996 også er på 25 mill. kr. årligt). I 1994 fik området kun 1,6 mill. og året efter toppede bevillingerne med 3,8 mill.
De bevilgede beløb udgør 55,7 pct. af de ansøgte beløb. I forhold til ansøgningerne er der tale om en del variation i bevillingsprocenten, fra 38 pct. i 1994 til 81 pct. i 1997.
For de bevilgede projekter er variationen omkring det gennemsnitlige beløb på 127.700 kr. pr. projekt kun lille: fra knap 116.000 kr. i 1996 til 134.000 kr. i 1997.

Tabel 2. Bevilgede og ansøgte beløb, fordelt efter år.

Af tabel 3 fremgår at bevillingerne fordeler sig jævnt efter størrelse. Man kunne måske forvente flere små projekter, men det er ikke tilfældet, idet der dog er en hvis ophobning i antallet under 80.000 projekter. 14 projekter har fået under 20.000 kr. - og 15 projekter har fået mere end 250.000 kr.
Set i forhold til projekttyper er der også en stor set ligelig fordeling. De store projekter findes stort set indefor alle grupper, idet der dog er en vis ophobning af TV projekter og bøger i størrelsesordenen under 80.000 kr. (jvf. tabel 3).

Tabel 3. Projekttype og bevillingsstørrelse.

Ansøgere og målgrupper

Ansøgerne udgør mange forskellige typer af aktører. En del udarbejder ofte både ansøgning og det efterfølgende projekt som arbejde, der honoreres, i det efterfølgende benævnt professionelle. I alt 53 af ansøgerne af de 89 projekter (svarende til 59,5 pct.) tilhører denne gruppe. De professionelle har i de fleste tilfælde et arbejdsfelt, der findes indenfor eller grænser til miljøområdet, men findes også indenfor undervisning og formidling.
En del indgår i et professionelt team, men får ikke selv løn for aktiviteten; i det efterfølgende benævnes denne gruppe som semiprofessionelle. De semiprofessionelle findes typisk indenfor NGO-området. En del af de semiprofessionelle arbejder i deres professionelle erhverv med problemstillinger indenfor miljøområdet, men udfører altså gratis arbejde i forbindelse med deres virke i relation til Den Grønne Fond. I alt 30 af projekterne udføres af personer, der kan karakteriseres som tilhørende denne kategori (33,7 pct.).
Endelig er der 6 ansøgere, vi betegner som amatører. De indgår ikke på forhånd i et tæt samarbejde med professionelle og de får ikke løn. Denne gruppe er meget lille - i alt 6,7 pct.
I 1995 gik en meget stor del af bevillingen til rene professionelle projekter (85,7 pct.), men i de efterfølgende år tegner de professionelle sig kun for knap halvdelen af de bevilgede projekter.

Tabel 4. Bevilgede projekter fordelt efter ansøger og bevillingsår.

Set i forhold til bevillingsstørrelser er det næppe overraskende at amatøransøgerne især er at finde blandt de mindste projekter - og at de professionelle er overrepræsenteret blandt de dyreste projekter.

Tabel 5. bevilgede projekter fordelt efter bevillingsstørrelse og type af ansøger.

Note: I parentes ( ) er angivet antal af udvalgte case, jf. senere. I dobbeltparantes (( )) er angivet udvalgt case, senere bortfaldet.

Ser man på hvem projekterne henvender sig til, finder man næsten det modsatte billede. Godt 60 pct. henvender sig til amatører - altså folk, der ikke på forhånd indgår i grønne netværker eller er professionelle indenfor området. Knap 26 pct. henvender sig til semiprofessionelle, dvs. folk der deltager - ulønnet - i grønne netværk, og 10 pct. henvender sig til de professionelle.
Indsatsen skal senere vurderes i forhold til forskellige livsstilssegmenter. De mørkegrønne udgør et segment, der både i praksis og ideologisk er meget økologisk orienterede. Indenfor det lysegrønne segment, er det hensigtsmæssigt at skelne mellem af to segmenter. Begge er positive overfor de grønne løsninger, men efterlever dem ikke altid. Den ene gruppe er endvidere også enige med de ideologiske budskaber, medens den anden gruppe har et helt pragmatisk forhold til den økologiske målsætning. Endelig er der en del af befolkningen, der ikke er interesseret i de grønne løsninger. I analysens konklusion skal effekter af projekterne vurderes i forhold til de forskellige livsstile.

Tabel 6. Forhold imellem aktør og målgruppe.

Note: i parentes ( ) er angivet antal af udvalgte case, jf. senere. ((1)): Udvalgt case, bortfaldet.

Det fremgår også, at det er meget sjældent at amatører og semiprofessionelle henvender sig til grupper, der forventes at være mere på hjemmebane indenfor det grønne felt end én selv: Kun 1 projekt udført af semiprofessionelle henvender sig til professionelle - og kun 2 af de 6 amatørprojekter henvender sig til semiprofessionelle - og ingen henvender sig til professionelle. Der er altså i høj grad tale om kommunikation "ned" i systemet af modtagere.

AIM interview
AIM har i deres interviewundersøgelse været i kontakt med 48 af projekterne indenfor denne gruppes i alt 89 projekter. Forskellen mellem de to tal afspejler dels at der er gengangere mellem projektansøgerne og disse er kun blevet udspurgt i relation til ét af deres projekter — dels et antal projekter, der ikke har besvaret interviewene.
I AIM undersøgelsen kan vi se, at 90 procent af de gennemførte projekter i gruppe 3 vurderer, at spredningseffekten som god eller meget god. I forhold til de andre grupper ligger disse vurderinger meget tæt på gennemsnittet, der er hhv. 91 og 73 procent. I AIM undersøgelsen er disse vurderinger foretaget af 19 projekter, der er afsluttet. I vores materiale er antallet af afsluttede projekter 44. Det kan derfor være vanskeligt at overføre AIM undersøgelsens resultater til denne delanalyse.

Analyse af udvalgte cases

Udvælgelse
Nogle typer af projekter er udvalgt til nærmere analyse. I alt er der valgt 7 cases ud. Projekterne er udvalgt blandt de afsluttede projekter, så de dækker forskellige typer både med hensyn til indhold, bevillingsstørrelse, ansøgere og målgrupper. Der er tale om eksemplariske cases, der viser hvad nogle typiske cases indeholder, hvorledes de forløber og hvilken effekt de har.
Indenfor billede og IT områdets i alt 26 projekter, er udvalgt 3 projekter: et videoprojekt, et TV projekt og et projekt om anvendelse af Internettet. Et bogprojekt og 2 bladprojekter er valgt ud af de 39 projekter der anvender de trykte medier. Og blandt de 8 projekter om undervisningsmateriale er udvalgt 1 projekt (jvf. Tabel 7).

Tabel 7. Fordeling af cases i forhold til projekttyper.

Følgende projekter er udvalgt som cases:

Case 1:Gratis uddeling af tidsskriftet Praktisk økologi.
Case 2: Opstart af miljøtidsskriftet Miljøsk.
Case 3: Vejledning (bog) om bedre miljø og mere natur på offentlige arealer.
Case 4: Undervisningsmateriale: SOS kasser vedr. Rio konferencen.
Case 5: Video om økologiske byggematerialer til "gør-det-selv-folket".
Case 6:TV udsendelse om Den Grønne Branche.
Case 7: Elektroniske Informationsformidling for de grønne organisationer.

3 af de udvalgte cases er gennemført af professionelle, medens 4 er udført af semiprofessionelle. Et filmprojekt med amatører som ansøgere var udvalgt som case, men måtte opgives pga. af vanskeligheder med at komme i kontakt med ansøger. Det viste sig imidlertid også, at der bag projektet stod professionelle. En nærmere gennemgang af de 6 case, der efter vores kategorisering er udført af amatører, for at finde en anden case, viser ét projekt, hvor bevillingen går til bådkøb til en dykkergruppe, der skal bruge den i formidlingsarbejdet, et diasshow om elmedagen i Århus, en video om domebyggeri, en video og Cd-rom med bageopskrifter, samt udgivelse af et blad om etik og moral i forbindelse med kloning, gensplejsning og genmanipulation. Gået nærmere efter, viser det sig at kun ét af projekterne er udført af personer, der ikke indgår i et tæt samarbejde med eller, som selv er del af det professionelle grønne netværk. Og at dette ene projekt kun har fået symbolsk støtte. Der er derfor ikke brugt yderligere ressourcer på at finde en amatørcase.
Et af de udvalgte projekter henvender sig til professionelle, 2 til semiprofessionelle og 4 til amatører.

Case-analysernes empiriske grundlag

De udvalgte cases er blevet gennemgået dels ud fra det materiale, der har ligget i Den Grønne Fonds sagsmapper, dels ud fra efterfølgende telefoninterview med ansøger fulgt op med telefoninterview med en eller flere af projektets brugere, dvs. personer der så at sige har konsumeret projektets resultat. I alt er gennemført 21 interview. Hvor det ikke har været muligt at opspore en slutbruger er udbredelse af produktet og evt. vurdering af effekter belyst gennem telefoninterview med en nøgleperson. Endelig er videoer fra nogle af projekterne gennemset.

Tabel 8. Antal gennemførte interview.

I nogle cases er der tale om to typer af brugere, nogle der aftager produktet m.h.p. en videre formidling, fx biblioteker og Amtscentraler for undervisningsmateriale, og nogle der er slutbrugere, fx bibliotekernes lånere og eleverne i Folkeskolen.
I tabel 8 er under Case 2, Miljøbladet Miljøsk, et interview angivet i parentes. Her er et bibliotek blevet kontaktet, men der har været tale om ganske få, men relevante oplysninger, mere end et egentligt interview.
Den pågældende nøgleperson i Case 5, har også fungeret som bruger, idet vedkommende har formidlet videoen videre.

Interviewenes temaer I interviewene med ansøgere er belyst

Endelig er der spurgt om erfaringerne om samarbejdet med Den Grønne Fond.
Hvert interview med ansøgere har taget 30 til 60 minutter.

Slutbrugerne er spurgt om

I interviewene med slutbrugerne er yderligere spurgt om effekter på forskellige niveauer:

Hvert interview med slutbrugere har varet 20 til 40 minutter.

Case beskrivelser

Case 1: Gratis uddeling af tidsskriftet Praktisk Økologi

Baggrund og formål
Foreningen Praktisk Økologi kunne i 1995 se frem til en meget aktiv sæson i 1995/1996. Der ville derfor være gode muligheder for at sprede oplysningsmateriale til flere end man normalt ville komme i kontakt med. Derfor ansøgte man om støtte til trykning af 3 numre af tidsskriftet, til gratis uddeling, i alt 4.500 stk., dvs. 1.500 stk. af hvert nummer. Ansøgningens beløb (ca. 14.000 kr.) blev bevilget.
Foreningen startede i 1988 og har toppet nu med ca. 3.000 medlemmer, efter at have ligget på omkring 2.500 medlemmer.
Bladet blev førhen trykt i 3.000 eksemplarer 6 gange årligt, i alt 18.000 eksemplarer. Som følge af medlemstilgang er oplaget nu 3.500 eksemplarer — 6 gange årligt, i alt 21.000 eksemplarer.

Projektets gennemførelse
Af interviewet med ansøgeren, formanden for foreningen, fremgår det at projekt blev gennemført i overensstemmelse med ansøgningen. Der var ikke lavet noget specielt ved de tre numre og udgifterne gik alene til trykkeomkostninger.
De i alt 4.500 numre blev uddelt ved bl.a. arrangement i Forum (ca. 1.000 eks.), i Den Økologiske Have (ca. 1.500 eks.), 3-400 ved Grønt Landsskue (i Randers). Herudover er der delt ud til mange andre mindre arrangementer, f.eks. uddelt til forbipasserende i forbindelse med et arrangement på Nikolaj Torv i København. Også andre grønne foreninger har fået frinumre til uddeling på deres egne arrangementer.

Modtagere
En del af disse arrangementer henvender sig især til folk, der allerede har en grøn indstilling, men f.eks. arrangementet i Forum og uddelingen på Nikolaj Plads har haft en bred berøringsflade. Generelt er der blevet taget meget godt imod frinumrene.
Man har ikke henvendt sig til kommuner — eller andre professionelle inden for det grønne område. Men senere i forbindelse med Agenda 21 arbejdet i kommunerne har man fået mange henvendelser fra kommunale aktører.

Effekter
Man kom et skridt længere ud end man ellers ville have gjort og det var måske medvirkende til tilgangen af nye medlemmer. Frinumrene var også et plus i samarbejdet med andre grønne foreninger. Interview med to der meldte sig ind i foreningen efter de havde fået et frinummer, bekræfter at bladet spiller en vigtig rolle i deres medlemskab; det fulgte så at sige med abonnementet.
Det er foreningens egen opfattelse at bladet — det trykte medie — er velegnet, fordi læserne kan tænke videre, trække det frem igen, etc. Det er altså vigtigt at man "får noget i hånden".
De to interview med medlemmer bestyrker foreningens egen opfattelse af, at bladet giver adgang til specifikke informationer om økologiske løsninger, som direkte kan omsættes i praksis. Her betyder det altså både ændring af miljøadfærd — og miljøbelastning. Interviewene bestyrker også opfattelsen af, at bladene er let læselige. De ideologiske budskaber skal man imidlertid være varsomme med, som det siges i et af læserinterviewene.

Effekter hos ansøger
Projektet var ikke blevet gennemført uden støtte fra Fonden. For foreningen har støtten dels været medvirkende til den fremgang man har oplevet i medlemsantallet, dels bidraget til gode relationer til andre grønne foreninger i og med, at man havde noget at tilbyde dem.
Foreningen har også søgt Den Grønne Fond om støtte til udarbejdelse af en hjemmeside på Internettet, men fik afslag. Man har nu selv fået udarbejdet en side. Det fremhæves at en del af indmeldelserne nu kommer direkte via den elektroniske side. Især yngre mennesker, et segment man tidligere havde svært ved at nå.

Case 2: Annoncekampagne og støtte til omlægning af Noah Tidsskrift

Baggrund og formål
Baggrunden var, at Noah ønskede at starte et nyt miljøtidsskrift i stedet for det gamle, Noah-bladet, der havde været medlemsblad for Noah og som havde knap 1000 abonnenter.
Ansøgningen formål var dels tilskud til mertryk af 4 numre (1 årgang) til gratis uddeling, dels til reklamekampagne med annoncer i fagtidsskrifter og udvalgte dagblade, med foldere og plakater. Man søgte om 120.000 kr. (30.000 til gratis uddeling, 90.000 til reklamekampagne), som man fik.
Det var intentionen, at nå op 2.750 abonnenter, hvilket ville gøre bladet selvkørende, med en lønnet redaktionssekretær. Det var endvidere intentionen, at få et blad der rettede sig mindre mod en indforstået medlemsskare, end det hidtidige Noah-blad og mere mod den uddannede læser i studie- og professionelle miljøer. Et seriøst blad med artikler der var mere veldokumenterede og gennemarbejdede end i det tidligere blad. Et blad skrevet af fagfolk, men ikke et fagblad, som det udtrykkes af redaktionen.

Gennemførelse
Af interview med de to daværende redaktører fremgår det, at planen var, at bladet skulle udkomme forsommeren 1995. Første nummer udkom juni, tyveri af computerudstyr forsinkede de efterfølgende numre, der udkom oktober 1995, januar 1996 og marts 1996. Inden bladet kom på gaden blev navnet ændret fra Ravage til Miljøsk, som det hedder i dag.
Midlerne blev som planlagt brugt til plakater til opsætning på højere læreanstalter, biblioteker, gymnasier, til foldere, til gratis numre og til annonceringer i fagblade og dagspresse.
Selve bladomlægningen forløb som planlagt, men det viste sig efterfølgende dog vanskeligt at finde forfattere til artikler i bladet. De kom ikke af sig selv, som man havde forestillet sig - men skulle opfordres. Et slidsomt arbejde for redaktøren.
I interviewene omtales omlægningen som en succes. Det oplyses, at man var nede på omkring 6 - 700 abonnenter, men at man efterhånden kom op på 1300 - 1400 abonnenter. I flg. afrapporteringsskemaet var abonnementstallene i september 1996: 1188, fordelt med 842 private og 346 institutioner, hvilket var tilstrækkeligt til at bladet var selvkørende, men uden den lønnede redaktionssekretær, man havde sigtet mod. Den betydelige væksts i antal abonnenter, vurderes i interviewene til dels at stamme fra kampagnen - dels at det nye blad selv havde appel til nye læsere. Det oplyses endvidere, at mange biblioteker benyttede omlægningen til at kvitte bladet. Det havde man ikke regnet med. Bibliotekerne udgjorde ca. en tredjedel af abonnenterne. På bagkant kan redaktørerne også konstatere, at annoncering i dagspresse gav mindre end annoncering i fagblade.

Modtagere
Læserne findes især i studiemiljøer omkring universiteter og højere læreranstalter. Måske også lidt i gymnasieskolen. Ved relanceringen tog man diskussionen om læsere op, og man blev klar over, at det var den "uddannede" læser - og ikke den brede offentlighed man især ville skrive for.
Noah-bladet havde været oppe på 4.500 læsere. Den gang var situationen en ganske anden. Man havde stort set monopol. Da redaktørerne kom med for ti år siden var antallet af abonnenter 2.500. Senere er der kommet flere blade, bl.a. Global Økologi. I dag er det meget svært at finde et tilstrækkeligt antal læsere.
Redaktionen har rettet henvendelse til Global Økologi og SALT om evt. samarbejde, men der har ikke været nogen reaktion.
Vi har efterfølgende fået oplyst fra et bibliotek i en af Københavns nordlige forstæder, der abonnerede på Noah-bladet og fortsat abonnere på Miljøsk, at bladet har meget få læsere. Siden fremkomsten i juni 1995 har der været 11 udlån. Der foreligger ikke statistik om udlån på Noah-bladet, men det oplyses, at det også var meget lavt.

Effekter
Det er ansøgerens vurdering, at bladet har haft en vigtig funktion ved, at bringe emner på den offentlige dagsorden fx vedr. trafik - og østrogen. Bladet spiller også en vigtig rolle som en slags hukommelse. Mange dagblade, radio og tv tager aktuelt stof op. Men det er dagsaktuelle nyheder, der ofte behandles overfladisk og flygtigt. Miljøsk fastholder temaerne. Det er ansøgers vurdering, at der nok er mere behov for informationer end for holdningstilkendegivelser.
Internt i NOAH spiller tidsskriftet en stor rolle især efter, at forlaget er gået på stand by.

Effekter hos ansøger
Man kom altså ikke op på de godt 2.000 abonnenter, man selv vurderede ville være nødvendige, hvis bladet skulle køre uden for store vanskeligheder. Men man kom lettere gennem en omlægning og formåede, at vende den nedadgående kurve for antallet af abonnenter. I hvert fald har støtten betydet, at bladet har kørt med en rimelig lancering i 3 år.
For aktørerne har støtten betydet, at der pludselig var 1 - 11/2 år, hvor man var ansvarlig overfor DGF. Man blev også klogere: det er meget vanskeligt at markedsføre et tidsskrift indenfor dette felt. Set i bakspejlet siger man selv, at man skulle have været mere målrettet i kampagnen.
Redaktørerne stiller spørgsmålet om der er græsrødder nok til en fortsættelse. Man er helt afhængig af gratis arbejdskraft. Der er nu sket et skift i redaktionen, fordi den ene af de to daværende redaktører har skiftet arbejdsplads. Men man ønsker ikke støtte til en professionel redaktør (journalist, lay-out etc.), idet man så let ville komme til at prioritere nyhedsværdien - den gode historie - frem for indholdet. Derimod vil man fortsat gerne have råd til en sekretær; i dag bruger man militærnægtere til sekretærarbejdet.
Omlægningen ville nok være blevet gennemført selv uden støtte for DGF.
Man karakteriserer samarbejdet som godt. Der var rimeligt frie tøjler - og samtidigt en god og effektiv styring. Hvis man kom med gode argumenter var det ok med ændringer. Redaktionen på Miljøsk har ikke søgt om støtte til andre projekter hos DGF, men Noah ( som Miljøsk er en del af ) har fået støtte til flere projekter indenfor andre områder.

Case 3: Vejledning om bedre miljø og mere natur på offentlige arealer

Baggrund og formål
Projektet er gennemført i 1994-95 af ansøger, der er uddannet biolog, og til dagligt ansat i Fyns Amt. Formålet med projektet var, at udarbejde en vejledning i form af en håndbog, der beskriver hvorledes grønne arealer kan drives uden anvendelse af sprøjtemidler og kunstgødning.

Gennemførelse
Projektet blev gennemført indenfor tidsrammen og har ifølge ansøger indfriet alle formelle og personlige målsætninger. I bogen bliver beskrevet hvorledes grønne arealer i åben land og byer kan plejes miljørigtigt, og hvordan man kan gøre arealerne attraktive for fugle og dyr. Derudover indeholder bogen en række anvisninger til hvordan omlægningen gribes an, hvem der skal involveres, efteruddannelsesbehov af medarbejdere samt økonomiske aspekter. Bogen indeholder desuden baggrundsviden og eksempler på hvorfor og hvordan der kan skabes et bedre miljø på offentlige arealer. Bogen er rigt illustreret med billeder, som visualisere hvordan grønne arealer kan tage sig ud, når de plejes miljørigtigt. Det har været en fordel, at ansøger har brugt sin mand som fotograf på projektet, idet arbejdet med billedsiden har krævet høj grad af fleksibilitet.
Bogen er indtil i dag udkommet i 7.500 eksemplarer. Det oprindelige oplag var på 2.500, men efterspørgslen har vist sig at være større end forventet.

Den Grønne Fond har støttet projektet i 1994 med 246.000 kr., derudover har miljøstyrelsen bevilget penge til genoptryk af bogen.

Modtagere
Målgruppen er professionelle planlæggere i amt og kommuner, samt grønne organisationer som arbejder med naturfredning. Sigtet mod en bestemt målgruppe er helt bevidst fra ansøgers side, idet hun mener, at netop dette segment er det rette i forhold til at bearbejde holdninger og frembringe konkrete miljøforbedringer. Dette mener hun er lykkedes, bogen har skabt dialog og har også skabt konkrete forandringer i måden at pleje offentlige arealer. Forfatteren til bogen har oplevet en massiv opmærksomhed, og har haft svært ved at nå ud til alle som har ønsket hende som oplægsholder. Det være sig kommunale forvaltninger som naturfredningsforeninger.
Effekter
Effekter
Hovedsigtet med bogen var, ifølge ansøgeren, at ændre udsagnet "det kan ikke lade sig gøre" til "det kan godt lade sig gøre". Igennem interview med læsere/brugere af bogen må det konstateres, at den målsætning er nået. Eksempelvis har Odense kommune, med udgangspunkt i bogen, ændret deres praksis for slåning af grøfter, til glæde for flora og dyr. Bogen blev først og fremmest brugt til at ændre holdninger til miljøet. Brugeren mener selv, at man på baggrund af bogen har bevæget sig hen imod en mere biologisk forståelse af de grønne arealer i kommunen. Derudover har bogen inspireret til at nedsætte en gruppe, der arbejder bevidst med den grønne forståelse af miljøet. I den forbindelse har man i Odense kommune haft forfatteren ude og fortælle om tankerne bag bogen. Bogens gennemslagskraft bliver både af brugere og forfatter forklaret ved dens brug af konkrete erfaringer på hvordan, man kan holde offentlige arealer uden brug af sprøjtegift og andre konventionelle metoder (eksempelvis slåning af grøfter mv.). En anden forklaring kan være de mange billeder, som visualisere hvordan eksempelvis en grøft kan tage sig ud, hvis man tænker på miljørigtige løsninger. Bogen har, som en af brugerne udtrykker det, åbnet en anden verden, hvor man ser med miljøbiologens øjne på sine kommunale arealer.

Et andet vigtig kriterium for bogens succesfulde gennemslag er ifølge forfatteren timingen. For det første er der generelt kommet mere fokus på miljøet specielt i de offentlige institutioner, og for det andet var der, da bogen blev udgivet, også en række andre initiativer blandt andet fra SiD, som matchede bogens holdninger.

En vigtig pointe er, at bogen ikke kun har forsøgt at forholde sig praktisk til miljøproblemstillingen men, at den også bevidst forsøger at forhold sig holdningsmæssigt til miljøet. Dette ser på baggrund af interview med brugere ud til også at være lykkedes. Hvis man vurdere udfra oplaget, så har også andre målgrupper haft gavn af bogen, hvilket stemmer overens med forfatterens målsætning om, at ramme så bredt som muligt. Det har dog ikke været muligt at opspore en bruger udenfor den oprindelige målgruppe.

Effekter hos ansøger
Det har for ansøger været en god erfaring, at det kan lade sig gøre, at skrive en bog som både forholder sig praktisk fagligt og diskursivt til emnet. Projektet var ikke blevet gennemført uden støtte fra Den Grønne Fond.
Ansøgeren har været tilfreds med sagsbehandlingen hos Den Grønne Fond, og glæder sig især over en god dialog i forbindelse med skrivning af ansøgning, samt DGF’s villighed til slutteligt at yde fuld økonomisk dækning.

Case 4: Opfølgning på Rio-konferencen for folkeskolens ældste klasser

Baggrund og formål
Mellemfolkeligt samvirke ansøgte i 1994 om 60.000 kr. til udarbejdelsen af nogle "SOS-kasser" med undervisningsmateriale om Rio-deklarationen, Agenda 21 og konventionerne om biodiversitet, skove og klima. Den Grønne Fond har bevilget 40.000, som skulle bruges på at nedsætte stk. prisen på de i alt 50 kasser som blev produceret. Derudover har MS opnået støtte fra en række andre fonde og tilskudsordninger. Det samlede budget var på i alt 266.000 kr.

En SOS kasse består af en billedserie på 80 fotos/dias. 10 stk. farveoverheads, lærervejledning, samt 4 bøger (Agenda 21, SOS Redningsaktion jorden, Skrot up — en action guide, GAIA Det globale miljøatlas. SOS kassen var først og fremmest ment som et undervisningssupplement til projektopgaver om miljø.

Gennemførelse
Projektet er gennemført til fulde, men MS ville gerne havde haft midler til en evaluering, ikke mindst fordi det for MS var en utraditionel måde, at lave undervisningsmaterialer på. Alle kasserne er i dag solgt, og det er hovedsageligt amtscentraler fordelt over hele landet, som har aftaget kasserne. Det har ifølge MS været en lærerig proces, at lave denne type materiale og man har mod på igen, at sende en ansøgning til et lignende projekt.

Modtagere
At have de unge som målgruppe er tilgengæld ikke nyt for MS, der tidligere har lavet et ungdomsmagasin om miljø. Det nye var, at man rettede kampagnen imod undervisningen i folkeskolen, med særligt øje på projektarbejdet. Med hensyn til påvirkning af målgruppen, så er det MS opfattelse, at det er sammenhængen mellem forbrug og miljø, der fungerer som en rød tråd igennem materialet og følgelig er med til, at øge de unges bevidsthed om konsekvenserne af forbrug. Et eksempel er, at man i materialet opfordre de unge til, at udregne skolens ressourceforbrug af papir, vand, energi og så videre. Derudover er den massive brug af billeder bevidst med henblik på at fange de unges opmærksomhed.

Undervisere er en anden vigtig målgruppen for projektet, og her virker det som om, at man ikke i tilstrækkelig grad har målrettede materialet. En rundspørge hos to amtscentraler viser, at SOS kasserne ikke har haft den succes som udlånsmateriale, som det umiddelbart kunne forventes. Dette blev ikke direkte nævnt af MS, men omvendt var man klar over, at nogle lærer fandt materialet svært tilgængeligt. Det skyldes ifølge MS, at det er et materiale som er meget åbent, forstået på den måde, at det ikke er et lineært og stramt undervisningsprogram materialet lægger op til, at den enkelte lærer selv former undervisningens forløb.

Effekter
MS har lavet et projekt hvor formidlingsformen og den primære målgruppe, hænger godt sammen. Projektarbejdet er en mere og mere udbredt undervisningsform, og aktiveringen af de unge gennem indsamling af informationer om ressource forbruget i det nære er en god idé. Dermed kan materialet have en direkte effekt i adfærden hos de som bruger materialet. Brugen af billeder egner sig derudover som et godt udgangspunkt for en skriveproces i projektarbejdet.

At kasserne er udsolgt burde indikere, at projektet har haft en god miljøeffekt, men som nævnt tidligere så tyder det på at man ikke helt har ramt den målgruppe, som skal formidle projektet det sidste stykke vej ud til de unge. Det er vigtig at nævne, at MS selv har gjort sig denne erfaring og man må formode, at man i lignede projekter fremover, er mere opmærksomme på denne målgruppe, ikke mindst fordi, det er underviseren som suverænt afgøre om materialet nogensinde når ud til den primære målgruppe.

På det samfundsmæssige plan er effekterne ikke målbare, men som MS selv giver udtryk for, så er oplysning vejen frem for at opnå en problematisering- og derved en italesættelse af miljøspørgsmålet. Her virker det hensigtsmæssigt at rette sig imod den unge generation.

Effekter hos ansøger
MS har opnået en erfaring i forhold til at udarbejde undervisningsmateriale af denne type. I forhold til Den Grønne Fond, så har man været tilfredse med sagsbehandlingen og den støtte man fik tildelt. Der var dog en enkel batalje i forbindelse med regnskabet vedr. udstyrskøb (printer), som DGF ikke mente var dækket af bevillingen. Dette blev løst og MS tilskriver først og fremmest de strenge budgetregler offentlige fonde er underlagt, som problemet.
Man havde fuldført projektet uden støtte fra DGF, men det ville havde givet en meget højere styk pris på kasserne, hvilket kunne havde betydet en mindre afsætning.

Case 5: Video til "gør-det-selv-folket"

Baggrund og formål
Ideen til projektet opstod da ansøgeren deltog i et møde arrangeret af de grønne guider i området, hvor bl.a. Kaj Hansen fra Grøn Livsstil medvirkede. Her blev vedkommende opmærksom på, at der faktisk manglede viden om økologiske byggeprodukter. Da ansøgeren har uddannelsesmæssig erfaring med videoproduktion — og en privat og professionel interesse i at arbejde med mediet, udarbejdede hun projektforslaget om 4 videoer: en præsentationsvideo på 33 min, der viser "gør-det-selv-folk", der allerede har behandlet deres bolig miljøvenligt, og uddybende kommentarer fra eksperter. Samt 3 videoer, hver på 13 minutter, der giver miljørigtige råd om henholdsvis træ, isolering og maling.
Disse videoer skulle formidles via de grønne guider, der skulle kunne bruge dem dels i deres egen formidling, dels evt. via udlån til interesserede brugere.
Ansøgningens beløb på kr. 346.875 blev bevilget. Den Grønne Fond satte som betingelse, at der indgik en repræsentant fra Byggemarkedssektoren i den baggrundsgruppe, der blev nedsat. Herudover indgik repræsentanter fra grønne guider, Oikos gruppen, Andelssamfundet Hjortshøj og Grøn Livsstil.

Projektets gennemførelse
Ifølge interviewet med ansøger blev projektet stort set gennemført, som beskrevet i ansøgning. Det var svært at nå og der var en mindre tidsoverskridelse: man startede i april 1997 og sluttede i december samme år, hvor man i ansøgningen havde regnet med oktober. Det viste sig at være vanskeligt at finde almindelige beboere, der havde brugt miljørigtige materialer. Da ansøgeren ønskede, at benytte andre eksempler end de allerede meget kendte økologiske bebyggelser, betød det bl.a. en tur til Sjælland efter erfaringer med linoliemaling — og til Flensborg for at hente et eksempel på isolering med uld.
Der var en mindre budgetoverskridelse på godt 6.000 kr., som ansøger selv måtte dække.
Videoen blev produceret af et professionelt produktionsselskab. Produktionsselskabet har copy right til videoerne, hvilket angives at være en fordel, da der herigennem sikres en interesse i at videoerne spredes.
Hver video blev kopieret i 150 eksemplarer, som angivet i ansøgningen, samt for produktionsselskabets egen regning yderligere 50 sæt, og senere igen 100 sæt. I alt er der altså kopieret 300 sæt, svarende til 1.200 bånd. Båndene kan købes for 75 kr.

Modtagere
Båndene er dels distribueret til de grønne guider, som angivet i ansøgningen, dels solgt til en lang række offentlige institutioner.
Ved projektets afslutning blev der udsendt 50 pressemeddelelser, bl.a. til de store dagblade, der efterfølgende bragte omtale af projektet. Senere har der været et større interview i Århus Stiftstidende. Der er sendt PR materiale til 200 biblioteker. Mindst 50 biblioteker har efterfølgende købt videoen.
Et check på et folkebibliotek fortæller, at videoerne er udlånt 6 gange siden modtagelsen dvs. på 2 - 3 måneder.
En gennemgang af salgslisterne viser bl.a. flg. eksempler på købere: Dansk Naturfredningsforening, Skolen for Økologisk Afsætning, Kolding Højskole, Aurora, Kolding BST, TIB, Moesgård Museum, Stenløse Kommune( Agenda 21), Bygnings og Energikontoret, Århus Amt, Herning Kommune, Økonomi og planlægning, Miljøkontrollen (Flæsketorvet, København), Rådvad Centeret, Lemvig Kommune, Amtscentralen for undervisningsmidler, Århus Amt, Vejle VVS, Boligministeriet.
Altså overalt i landet men måske med en ophobning i Østjylland.
Kun ganske få private brugere. Det er med andre ord organisationer, der enten selv bruger dem eller som udlåner dem.

I et interview med en grøn guide oplyses det, at vedkom-mende har udlånt sættene 12 gange i løbet af foråret. Der blev arrangeret en offentlig fremvisning, da videoerne kom. Fremmødet var imidlertid mindre end forventet, i alt kom der 12, hvor man havde håbet på 20 eller flere. Man har bl.a. udlånt et sæt til det lokale byggemarked, hvis ledere var så interesseret , at man sammen planlagde et fyraftensmøde for ekspedienterne, hvor man dels skulle vise videoerne, dels fortælle mere om de grønne byggeprodukter. Imidlertid var der ingen interesse blandt de ansatte og mødet blev aflyst. Videosættet er også udlånt til et byggeprojekteringsfirma (tegnestue), i forbindelse med deres arbejde med en bog til parcelhusejere.

Effekter
Det er ansøgernes vurdering, at videoerne vil have effekt både i forhold til holdninger, reel viden, påvirkning af varevalg og dermed miljøbelastning. Når først folk får øjnene op for, at vi faktisk anvender meget giftige materialer i vore boliger, f.eks. giftig trykimprægnering på sandkasser eller på de borde vi sidder og spiser ved — og så opdager at der faktisk er materialer, der ikke er giftige og som man kan få ved at henvende sig til forhandlere, ja så er der nogle der vil foretage sådanne valg.
Interview med en bruger, der har lånt videoen af den grønne guide i området, bekræfter delvist denne vurdering. Men vedkommende gør opmærksom på, at han først og fremmest efterspørger konkret information. Selve det grønne budskab har han i og for sig købt, inden han henvender sig til den grønne guide for at låne filmene. Derfor er han ikke interesseret i denne del af videoens budskab. Rent faktisk fortalte filmene ham også noget han ikke vidste, bl.a. om valg af træ - og om maling, som han reelt ville anvende i en kommende ombygning. Videoerne havde han i øvrigt efterfølgende udlånt til familie og venner. Videosættet virker først og fremmest som en god appetitvækker. Brugeren kendte selv en hel del til problematikken - og havde mest brug for nogle flere faktuelle oplysninger. Facts virker overbevisende i sig selv, som han udtrykker det. Han havde i højere grad brug for informationer om hvad der ligger bag de løsninger, der vises i filmen. Men filmen bestyrker en i, at man er på rette spor.
Et byggeprojekteringsfirma, der havde set videoen, oplyser at de selv har arbejdet med en bog om byggeråd til parcelhusfolket finansieret af Boligministeriet. I det foreliggende udkast til bogen har man ikke problemstillingen om grønne byggeprodukter med. Videoen har klart vist forfatterne, at det er et vigtigt aspekt, og man vil tage det med, såfremt der skal udarbejdes et senere udkast.
Af interview med repræsentanten for byggemarkedsektoren fremgår, at han vurderer, at filmen kan medvirke til at få branchen til at åbne øjnene og få den til at erkende, at der er en udvikling i gang. Det kan få den etablerede industri til selv at komme i gang. Han er overbevist om, at det går hen i mod en stigende interesse for økologiske byggemarkeder. I den byggekæde han er ansat, har det betydet, at man kan tilbyde lærketræ i stedet for trykimprægneret træ i sandkasser, kompostanlæg, legehuse, gyngestativer m.v. Noget har allerede været en stor salgssucces. Man kan bruge filmene overfor leverandører og salgssteder. Kæden har 51 salgssteder i Danmark.
Ansøger oplyser, at der er et stort behov for viden på området og fortæller at daginstitutioner i Århus Kommune har ønsket at anvende miljørigtige malinger, men at Århus Kommunes Tekniske Forvaltning har frarådet dette med henvisning til holdbarhed. Der er blevet arrangeret et møde bl.a. med grønne guider, der kan dokumentere at de rigtige produkter kan måle sig med de giftige.

Effekter hos ansøger
Videoen har medført en række henvendelser f.eks. fra BUPL, der ønsker en artikel om byggematerialer på legepladsen (er i gang med at skrive den).
Desuden har ansøgeren endvidere fået øjnene op for, at byggemarkederne - særlig ekspedienterne er en helt afgørende målgruppe.
Endvidere har hun fået ide til at lave en video, der bygger på bogen: Miljørigtig Projektering, der er ret tung og vanskelig tilegnelig. Man skal følge en arkitekt, der bygger et helt hus — miljørigtigt. Han kan så kan vise hvordan han bruger bogen. Ansøger vil evt. søge om støtte til videoproduktionen.
Ansøger har ikke tidligere udarbejdet projekter for Den Grønne Fond. Havde hun ikke fået støtten ville projektet ikke være blevet gennemført.
Hun har oplevet samarbejdet med sekretariatet som godt: en åben stil og en god dialog, hvor man får den rigtige information undervejs.

Case 6: TV udsendelse om den grønne branche - grønne produkter og holdninger som forretningsgrundlag

Baggrund og formål
Ansøger har ingen speciel tilknytning til det grønne miljø eller grønne netværk, men har tidligere lavet lokal TV udsendelser om miljøstyring. De grønne familier i Roskilde havde lavet en undersøgelse, der viste at de grønne produkter havde en meget tilbagetrukket plads i butikkerne. Behovet for mere information om grønne produkter var på pågældende tidspunkt stort. Ansøger havde kontakter indenfor Danmarks Erhvervs TV, hvor samlevende partner/ægtefælle arbejder og der var derfor mulighed for et samarbejde, hvor Danmarks Erhvervs TV stod for en del af udgifterne.
Der blev ansøgt om 42.000 kr. og bevilget 21.000 kr.
Det var formålet at producere og sende en TV-udsendelse på 25 minutter, hvor den grønne branche præsenteres gennem fokus på 4 emner: Placeringen af de grønne produkter i detailhandelen med udgangspunkt i en undersøgelse fra Roskilde udført af de grønne familier med støtte fra Den Grønne Fond, samt ved at præsentere og gå bag om ideerne bag 3 grønne kommercielle initiativer: Postordrefirmaet McGrails, bank-virksomheden Merkur samt mærkningsordningen Max Havelaahr. Programmet skulle ikke være et reklameprogram for de deltagende virksomheder, men et informationsprogram, der viser eksempler på den branche, der er ved at opstå med grønne produkter og holdninger.
Programmet skulle vises i Danmarks Erhvervs-TV, der sender i det Storkøbenhavnske område, i flg. Gallup med ca. 75.000 seere.

Projektets gennemførelse
Projektet blev gennemført i overensstemmelse med planen: Ansøgning i oktober 1996, behandlet af DGF og meddelt i november 1996. Det færdige produkt blev sendt i februar 1997.
Udsendelsen blev sendt tre gange: 17 februar, kl. 22.30 på Kanal 60 (Kanal 2), 19. februar kl. 20.30 på Kanal 23 (Kanal København), 23. februar kl. 16.00 på Kanal 60 (Kanal 2).
Og genudsendt på flg. Datoer: 31. marts (Kanal 2), 2. april (Kanal København), 6. april (Kanal 2).

Inden udsendelserne var der forudgående annonceret i Danmarks Erhvervs-TVs programannonce i Dagbladet Børsen, blandt andet med billede fra udsendelsen.

Danmarks Erhvervs TV oplyser at en anden lokal TV station (TV Danmark Århus) endvidere har fået en kopi, ligesom nogle af de medvirkende fik kopier.
TV Danmark Århus oplyser at de ikke har sendt programmet, fordi man ikke havde fået oplyst spilletid. De sendte derimod programmet om Grønne Mærkninger, som ansøger også har udarbejdet sammen med Danmark Erhvervs TV, med støtte fra DGF. Udsendelsen om Grønne Mærkninger blev sendt 2 søndage, kl. 18.30 (i uge 20 og uge 48).

Modtagere
Danmarks Erhvervs TV oplyser at der bliver gennemført seerundersøgelser hver tredje måned. Tallet ligger meget stabilt omkring godt 70.000. Segmentet ligger over gennemsnit med hensyn til uddannelse og husstandsindkomst, aldersmæssigt er der flere over 35 år. Modtagere er seere i Storkøbenhavn. Det er vores vurdering at dækningen mht. sendetid har været ganske god. Galluptallet på godt 70.000 indikerer at en ret stor seergruppe er nået. Ydermere må det formodes at der er tale om seere, der ligger uden for det "lysegrønne" segment. Altså en målgruppe det ellers kan være vanskeligt at nå.

TV Danmark Århus regner med 10.000 til 15.000 seere i den pågældende sendetid. Her er der tale om et meget bredt seersegment.

Effekter
Det er ikke blevet forsøgt at få opsporet seere til den pågældende udsendelse. Ud over gennemsyn af videoen og af ansøgerens anden video om de grønne mærkninger, er kun gennemført interview med ansøger, med Danmarks Erhvervs TV og TV Danmark Århus.
Af interviewene fremgår det, at effekt først og fremmest må formodes at bestå i, at filmene giver nogle konkrete oplysninger. Måske sker der sideløbende en ændring af holdninger. Og måske kan udsendelsen også være med til at få folk til at anvende nogle af de pågældende produkter.
Udsendelserne blev ikke fulgt af efterfølgende debatter eller avisomtale i pressen, der refererer til dem.

Effekter hos ansøger
Ansøger fik selv yderligere viden — og blod på tanden til at gå i gang med ovennævnte to projekter i samarbejde med Danmarks Erhvervs-TV: en TV udsendelse om grønne mærkninger og en radioudsendelse om de grønne guider.
Danmarks Erhvervs-TV gik med til, at producere endnu en TV udsendelse om grønne mærkninger, der blev gennemført med støtte fra DGF — og deltog senere i ansøgning om midler fra DGF til en radioudsendelse. Ved ansøgning til dette 3. projekt, fik ansøger og Danmarks Ervhvervs-TV og Radio afslag. I flg. interview med ansøger var begrundelsen dels, at man tidligere havde støttet de forrige to projekter og dermed havde støttet den pågældende medievirksomhed tilstrækkeligt, dels at den pågældende erhvervsorienterede målgruppe, var vurderet til ikke at være det rigtige sted at sende en udsendelse om de grønne guider. Overfor ansøger blev det endvidere oplyst, at man ikke havde fundet, at de tidligere udsendelser især udsendelsen om de grønne mærkninger formidlede stoffet på en spændende og interessant måde. I forbindelse med afslag var der en brevudveksling mellem parterne. Ansøger oplever selv, at indvendingen om produktet er urimeligt. Det var en oplysende udsendelse. Måske var der ikke noget nyt for de "mørkegrønne", men for dele af det lysegrønne segment var der. Den anden udsendelse (om grønne mærkninger) var nok mere tør — eller alene informativ - end den første, men det var hvad emnet og oplægget udstak.

Case 7: Elektronisk informationsformidling for de grønne organisationer

Baggrund og formål
Vestsjællands miljø- og energikontor (VEK) ansøgte i 1996 om 392.000 kr. til at etablere et web-baseret elektronisk netværk, der dels skulle indeholde hjemmeside på Internettet med informationsmaterialer om miljø og energi, dels indeholde et konferencesystem for intern kommunikation mellem de samvirkende energikontorer. Endelig skulle basen give adgang til relevante miljø databaser. Der blev fra Den Grønne Fond bevilget 275.000 kr. Med bevillingen fra Fonden fulgte det forbehold, at projektet skulle koordinerer sin indsats med GAIA net, der ligeledes modtog støtte fra Fonden i støtteåret 1996.

Gennemførelse
Projektet blev ikke gennemført indenfor den planlagte tidsramme, da den Internet udbyderen man havde valgt som teknisk medspiller gik konkurs. Det betød, at man skulle starte forfra med at opbygge siden. Projektet er dette tiltrods gennemført tilfredsstillende, men der er en del funktioner som aldrig kom op at køre. Det drejer sig om et elektronisk debatforum og opdatering af tilskudsordninger, sidstnævnte skyldes ifølge VEK, at Informationscentret for Vedvarende Energi selv ønskede at opbygge denne funktion. Derudover lykkedes det aldrig at skabe et elektronisk netværk bestående af energi og miljø organisationer i Danmark. Det skyldes ifølge VEK, at det i løbet af projektet blev let at skabe sin egen hjemmeside og, at mange andre grønne organisationer derfor lavede deres egen hjemmeside med eget domæne.

Modtagere
Hjemmesidens primære funktion er i dag, at sikre en effektiv kommunikation mellem de forskellige energi og miljø kontorer i Danmark, samt leverer information til grønne organisationer og almindelige brugere. I forhold til miljø effekten er især sidstnævnte gruppe interessant. Man har indtil i dag haft 5000 hits på siden, hvilket må karakteriseres som rimeligt, om end ikke mange. VEK mener selv, at man igennem sin tilstedeværelse på Internet netop er med til at ændre folks miljøadfærd, men påpeger samtidigt, at man ikke ønsker at agitere politisk, men først og fremmest ønsker at levere kolde facts. Man er ikke nået ud til så mange grønne organisationer, som man ønskede, men har først og fremmest ramt gruppen af i forvejen miljøbevidste brugere. En bredere målgruppe blandt de lysegrønne er heller ikke nået. En adspurgt bruger af hjemmesiden mente, at man skulle bruge mere konventionelle virkemidler for at få fat i den brede målgruppe, gerne som skjulte miljø budskaber i reklamer o.lign.

Effekter
I forhold til målgruppen af i forvejen miljøbevidste, så har hjemmesiden haft en god effekt. VEK’s primære målsætning er i overensstemmelse hermed blevet ændret til, at være levering af viden og information til de folk som i forvejen er interesseret i miljøspørgsmål.
En bruger, som selv fandt hjemmesiden ved en bevidst søgning på ordet træpiller via søge maskinen Alta Vista, fandt siden særdeles effektiv. Hjemmesiden virkede derimod ikke holdningsbearbejdende på brugeren, men gav konkret viden om energi- og miljøspørgsmål.
Dette er ikke i modsætning til VEK's egen opfattelse af hjemmesidens funktion, blot skal det konstateres, at projektet ikke umiddelbart får fat i nye brugere. Projektet kan derfor opfattes som en forbedring af servicen overfor en i forvejen velkendt brugergruppe.
Til den form for bevidst søgning fandt brugerne hjemmesiden hurtig og effektiv. Især er brugerne tilfreds med den hurtige reaktion der er ved bestilling af trykte materialer, som regel går der ikke mere end et par dage før materialet er modtaget.

Effekter hos ansøger
Ansøger har fået viden om Internetteknologien og dets muligheder. Ansøger har også opdaget at mange lignende organisationer allerede er på Nettet, og at VEK’s projekt ikke er unikt.
Projektet var ikke blevet gennemført uden støtte fra Den Grønne Fond.
Generelt kan man konkluderer, at timingen var i orden, men at IT udviklingen på nogle områder løb fra projektet. Dette er dog et generelt problem indenfor IT projekter. En anden vigtig pointe er, at Internettet ikke er det ideelle medie, hvis man ønsker at ramme en bredere målgruppe; man får nemlig kun fat i dem, der selv er så aktive, at de søger information på nettet.

Evaluerings resultater

Nedenfor vil evalueringens resultater blive opsummeret m.h.p. projekternes gennemførelse, ansøgere, indhold, effekter og forholdet mellem modtagere og projekternes budskab. For hvert af disse områder vil erfaringerne fra de udvalgte cases blive sat i forhold til samtlige projekter indenfor hele gruppe 3.

Gennemførelse
De vurderede projekter er stort set blevet gennemført i overensstemmelse med planerne; har der været afvigelser, har der været begrundelser, der må vurderes som yderst rimelige. Den Grønne Fonds Sekretariat får god omtale fra langt de fleste projekter, det vurderes til at være effektivt og fleksibelt, frem for formelt og bureaukratiskt. Afslutning af projekter kan imidlertid være langstrakt, blandt andet som følge af vanskeligheder med regnskabsafslutning.
I forhold til hele gruppe 3 er det vores indtryk at casene giver et godt billede af de afsluttede projekter.

Ansøgere
Langt de fleste af ansøgerne er professionelle eller semiprofessionelle miljøfolk eller formidlere. Det kan næppe overraske, dette områdes indhold taget i betragtning. Temaet "Udgivelse af debatbøger, film ..…" henvender sig ikke i særlig høj grad til amatører, men forudsætter oftest et tæt kendskab til området. Er man amatør uden tæt kendskab og samarbejde med den professionelle branche, når man starter på en ansøgning, er man det i hvert fald næppe efter man har gennemført et projekt.
Alligevel kunne man godt ønske at flere af ansøgerne kom fra grupper uden for de grønnes egne rækker. Måske ville man så lettere komme i kontakt med andre segmenter af befolkningen.

I de udvalgte cases kan man skelne mellem ansøgere, der selv har erfaringer, de gerne vil videregive (Case 3), ansøgere, der er del af et netværk eller organisation, hvor formidlings-arbejde er en del af deres opgaver (Case 1, 2, 4, 7) - og ansøgere, der står uden for de grønne netværk, men som er professionelle eller semiprofessionelle formidlere (Case 5, 6). I vore cases ses de mest markante resultater i det først og de sidste tilfælde.
Den Grønne Fond giver ikke støtte til firmaer. Men det kan altså konstateres at en stor del af støtten lander hos professionelle, enten fordi de selv er ansøgere eller fordi de hyres af ansøgere til at udføre opgaver. I tre af casene blev hovedopgaver udført af lønnet ægtefælle. I alle tre tilfælde er det vores opfattelse at det tætte samarbejdet har været en fordel for projektet, f.eks. i form af større arbejdsindsats, større fleksibilitet eller større overensstemmelse mellem intentioner, tekst og billeder. Hvis prisforhold kan vurderes ser vi ikke nogen grund til at være tilbageholdende med sådant samarbejde.

Indhold
De udvalgte cases omhandler alle temaer, der må vurderes som yderst rimelige ud fra Den Grønne Fonds formål. I forhold til hele gruppe 3 afdækker projektgennemgangen ligeledes temaer, der må vurderes som havende et væsentligt grønt indhold, om end det i nogle projekter er mere oplagt end i andre (fx. støtte til video om brug af linoliemaling i forhold til støtte til køb af båd til dykkergruppe).

Bevillinger og effekter
I de udvalgte cases er bevillinger blevet brugt i overensstemmelse med bevillingsskrivelser. For hele gruppe 3 viser fordelingen af bevillinger en stor spredning mellem forskellige størrelser af projekter. Set i forhold til effekter kan det være vanskeligt at se en sammenhæng med bevillingsstørrelse. Nogle projekter er billigere end andre uden, at der er en klar sammenhæng mellem indhold og effekt, hvilket ikke mindst skyldes, at der i nogle projekter anvendes frivillig arbejdskraft.

For 5 af de 7 vurderede projekter har støtten fra Den Grønne Fond været afgørende for gennemførelsen. I et af de to tilfælde, hvor projektet var igangsat selv uden støtte, Case 2, Miljøsk, er det spørgsmålet om, man ville have formået at få den abonnentsfremgang, man trods alt nåede. Man kan næppe klandre DGF for, at projektet ikke blev den succes man havde håbet på (godt 2.000 abonnenter). Man kan sige at DGF har støttet et initiativ, som de selv vurderede som positivt - ud fra grønne synspunkter - og som de vel også vurderede havde rimelige chancer for at overleve. Hvad det jo også gjorde i mindst tre år. Sammenlignes de to blad-projekter: støtten til Praktisk Økologi - og til Miljøsk - er den første forskel (ud over bladenes indhold) størrelsen i støtten. Den ene støtte er ti gange større end den anden. Målgrupperne er også forskellige. I det ene tilfælde især studiemiljøer - og professionelle. I det andet tilfælde den bredere (lysegrønne) offentlighed. Begge blade er med til at sætte ting på den offentlige dagsorden. Begge mener, at deres styrke er, at de giver informationer, frem for at de forsøger på holdningsbearbejdning. Praktisk Økologi har åbenbart fat i en bredere læserskare end Miljøsk, og har altså mere end dobbelt så mange abonnenter. For de to foreninger har støtten også haft forskellige effekter internt. For Praktisk Økologi har det betydet, at man har kunnet tilbyde andre foreninger noget (nemlig bladet til gratis uddeling), og det har støttet foreningens samarbejde med andre. Tilsvarende effekter er ikke blevet nævnt i relation til Miljøsk, der dog har forsøgt at få et samarbejde i gang med de andre bladproducenter på området - uden resultat.
Blandt de udvalgte projekter er der nogle der allerede på nuværende tidspunkt kan vurderes til, at have haft stor indflydelse på vores miljø. Det er først og fremmest vejledningen om grønne offentlige arealer (Case 3), der har sat sine direkte spor blandt forvalterne af de offentlige grønne arealer. Også videoen til "gør-det-selv-folket" (Case 5) må vurderes til, at ville få en vis effekt - en del er allerede opnået gennem arbejdet, i kraft af samarbejdet med Byggesektoren.

Andre projekter (Case 1 og 2) har især en mere indirekte effekt, bringer oplysninger om miljøforhold, bringer temaer på den offentlige dagsorden eller har effekt på holdninger. Sådanne effekter er vigtige og må ikke undervurderes.

Det må vurderes som skuffende at undervisningsmaterialet (Case 4) åbenbart ikke er kommet så langt ud i under-visningen, som det var målet. Det er vanskeligt, at angive forhold som Den Grønne Fond kunne have reageret over for, for at fremme effekten. Måske kunne brugerne (dvs. én der repræsenterede lærere) have været inddraget i en følgegruppe.

TV udsendelserne er kommet ud til rigtigt mange set i forhold til hvem de øvrige projekter ellers når. Samtidig er der tale om et segment, man normalt vil have vanskeligt ved at få adgang til. Det er vanskeligt at vurdere hvilken effekt en udsendelse har, men det skal vurderes højt, at man når ud til en stor befolkningsgruppe, med et budskab der først og fremmest er informativt - og uden den ideologiske prægning, der ellers ville skræmme det seersegment bort, som denne TV kanal må formodes at have. Set i forhold til dette segment er det sandsynligt, at vægten på konkret informativt indhold er velegnet til at komme i kontakt med segmentet, i modsætning til et mere ideologisk præget budskab.

Modtagere og budskaber
Af interviewene fremgår det, at det ofte er vanskeligt for projekterne at komme i kontakt med deres målgrupper og der er ofte ikke tydeligt overensstemmelse mellem budskab og modtager. Flere brugere advarer imod, at budskaberne bliver for ideologisk prægede. Mange af projekterne henvender sig til det lysegrønne segment, og består i at servere det grønne budskab. For nogle af modtageren er dette en god bekræftelse på deres egen selvforståelse, men for andre virker det som unødigt materiale, da de jo netop er overbevist om det grønne. For tydelig ideologi skal åbenbart ramme meget præcist i forhold til en modtagergruppe for, at undgå at modtageren får budskabet galt i halsen. Ideologiske budskaber har med andre ord et meget smalt modtagersegment. Omvendt med budskaber, der er faktuelle. Her får man både afleveret de faktuelle budskaber - og samtidig et medfølgende indirekte holdningsbudskab. Problemkomplekset kan illustreres gennem eksemplet med Case 5, videoen til "gør-det-selv-folket", hvor en almindelig bruger giver udtryk for, at der er for meget åbenlys ideologi. Han ville hellere alene have nøjes med de faktuelle oplysninger om økologiske materialer. Som vedkommende udtrykker det, havde han jo købt budskabet inden han henvendte sig for at låne videoen.

Vores konklusion er, at man bør være mere opmærksom på, hvilken målgruppe man skal nå. Det lysegrønne segment er for diffust - og for snævert. Formidlingstypen skal afpasses efter hvilken målgruppe man skal have fat i - eller omvendt: Et givet middel - og indhold, får fat i et helt bestemt segment. Ofte er der ikke overensstemmelse mellem disse tre felter: middel, indhold - og segment. Fx er gør det selv videoen en kvalitetsvideo, der måske rammer lidt forbi dens primære lånerskare, hvorimod de der "burde" se den bliver svære at få fat på. Omvendt får Danmarks Erhvervs TV måske netop fat i det segment, de henvender sig til med det meget faktuelle indhold.
Ofte er det ikke det grønne budskab, der er relevant for modtageren, men noget helt andet. Fx er læreren der modtager SOS kassen (Case 4) primært interesseret i undervisnings-sammenhængen - og ikke i det grønne budskab, der så at sige kommer med ad bagvejen.
Den grønne selvforståelse blokere måske for at se de projekter, der ikke hovedfokuserer på det grønne, men hvor det grønne så at sige er sidebudskabet. Måske er det ikke mindst sådanne projekter at budskabet kan komme ud til andre segmenter.

I forrige afsnit er evalueringens konklusioner præsenteret. Det er imidlertid vanskeligt direkte at oversætte disse i specifikke rekommandationer. En lang række særlige forhold spiller ofte ind i de enkelte sager og den bedste løsning af disse forudsætter ofte et mere specifikt kendskab hertil, end det der kan tilvejebringes i nedennævnte overvejelser.
I det følgende skal nogle få forhold vedrørende målgrupper, indhold og medier dog trækkes frem. Mere generelt følger derefter overvejelser om livsstil og grøn indsats.

Målgrupper og medier
Der bør være større opmærksomhed rettet mod hvem, der er slutbrugerne af produktet. Formidlingsmediet, formen og indholdet skal rettes specifikt mod de pågældende målgrupper.
Der er forskel på om man f.eks. producerer til grupper, der allerede på forhånd har købt det grønne budskab, eller om man henvender sig til en gruppe, der skal overbevises. I forhold hertil kan der skelnes mellem formidling af information eller ideologi.

Personer der har tilknytning til grønne netværk eller er bærere af en grøn livsform, efterspørger både ideologi og faktuel information Andre har typisk købt det grønne budskab, men er alene interesseret i faktuelle informationer. Atter andre efterspørger mest af alt ideologiske diskussioner: At økologiske principper er vigtige, evt. hvilke principper, der er mere vigtige end andre. Endelig er der nogen, der ikke på forhånd er interesseret i grønne budskaber overhovedet.
Det er vores vurdering at der bør være stor interesse for dem der er overbevist om det grønne budskab, men som ønsker mere viden. Det er i dag en stor gruppe - og der er store potentialer for effekter overfor miljøet.
Det er vanskeligt at prioritere de forskellige medier ud fra denne evaluering. De fleste af de evaluerede projekter, producerer et produkt, som brugeren selv vælger at benytte, hvad enten det er en bog, der købes eller lånes, et blad man vælger at abonnere på, en internetside man vælger at slå op på, etc. Man får altså fat i personer, der selv søger grøn information. Men der er stor forskel på om det er folk, der identificerer sig med en grøn livsstil eller om det er folk, der tilhører andre livsstile, men alligevel har købt selve grundideen bag de økologiske principper. Hvis man vil nå den sidste gruppe, er det altså vigtigt at budskabet fratages den ideologiske klædebon, der ofte kan være i projekterne.
Færre af projekterne er i den situation, at de kan få andre grupper i tale. Det frie valg forhindrer så at sige allerede på forhånd kontakten til nye grupper. Det kommer først og fremmest til at ske gennem materiale, folk stifter bekendtskab med pr. tilfældighed eller pr. tvang. Det sker f.eks. typisk gennem TV udsendelser (pr. tilfældighed - man bliver "hængende" på kanalen) eller undervisningsmaterialer til ikke valgfri undervisning eller opbygning af faglig professionel kompetence. Her har man også mulighed for en holdningsbearbejdning. Noget tyder imidlertid på at også overfor denne gruppe er faktuel information frem for ideologi det der giver den bedste effekt.

TV udsendelser kan potentielt nå mange og få fat i flere typer af modtagere. Valg af program er frivillig, men det er lettere at komme i kontakt med nye grupper, end det f.eks. er tilfældet med en bog, et tidsskrift eller en video. Men TV produktioner er ofte endog meget omkostningstunge. Kan der opstå forskellige former for samarbejde, hvor udgifter for Fonden reduceres, bør det opprioriteres. Også her skal man være opmærksom på hvilke type af seersegment, den pågældende kanal især henvender sig til.

De elektroniske medier har udviklet sig eksplosivt i den periode Den Grønne Fond har virket. Internettet spiller en stigende rolle i vidensformidling. Men opkald til nettets sider er alle udtryk for et valg. M.a.o. er der tale om brugere, der allerede har købt det grønne budskab. Hovedvægten bør derfor ligge på informationer. Nettet kan imidlertid også anvendes som et effektivt redskab indenfor og mellem de grønne netværk. Også her bør der fortsat støttes såfremt bedre muligheder kan udvikles.

I nogle tilfælde kan det være tilrådeligt at benytte professionel assistance for at få en bedre tilknytning til eller indsigt i modtagernes præferencer, holdninger og adfærd. Det kan evt. ske ved etablering af en følgegruppe, med personer, der har god indsigt i det pågældende brugersegment, enten fordi man selv tilhører det eller fordi man professionelt henvender sig til det. Det kan også ske ved at benytte professionelle formidlere og markedsanalytikere.

Anbefalinger til Den Grønne Fond

Livsstil og grøn indsats
Et af formålene med DGF er, at fremme det man kan kalde en grøn livsstil, udfra forståelse af at livsstil er en vigtig parameter at tage i betragtning, når man skal påvirke adfærd. På baggrund af de gennemførte casestudier, ser det imidlertid ud til at DGF støder på nogle problemer - eller et paradoks: Man prøver at præge en adfærd ved at fokusere på en bestemt livsstil - men netop herved er der en fare for, at man skræmmer folk med en anden livsstil væk.
En livsstil er bl.a. karakteriseret ved, at der kan identificeres nogle fælles træk ved bærerne af den samme livsstil - og som netop adskiller og gør dem forskellig fra andre! Sætter grænsen mellem os - og de andre. Derfor kan det også blive et problem, hvis man forsøger at få en livsstilsgruppe til at adoptere en anden livsstilsgruppes "mærke".

Den Grønne Fond skal i princippet prøve at få alle livsstilsgrupper til, at ændre adfærd hen i retning af en mere miljørigtig adfærd. For de forskellige livsstilsgrupper er det imidlertid ikke nødvendigvis den samme adfærd, der skal sigtes mod. Noget er let at ændre hos nogle, andet hos andre. Hvis DGF kun sigter mod de grønne, prøver den at overbevise dem der allerede er overbevist. I arbejdet med de andre livsstilsgruppen, burde den i princippet identificere forskellige livsstilsmærker, der så skulle sættes på budskabet.
Som nævnt er der en tendens til at den gør det modsatte: Sætter en bestemt livsstils mærke på adfærdsændringen: Det er den her måde at leve på, der er den rigtige grønne livsstil. I nogle af projekterne er det oven i købet bærere af en bestemt livsstil der er budbringeren overfor andre livsstile. Hermed er der en oplagt risiko for, at man "skræmmer" andre livsstilsgrupper væk, selv om de i udgangspunktet måske er positive overfor at "gøre noget ved miljøet".

I casene finder vi, at der er forskelle indenfor den grønne livsstilsgruppe. Man er ikke bare mere eller mindre grøn, man er grøn på forskellige måder. Nogle cases (jvf. bl.a. brugeren af gør-det-selv videoen) indikerer, at en del grønne er ret pragmatiske i deres opfattelse: De køber så at sige budskabet om økologisk adfærd. Men de er ikke nødvendigvis interesseret i hele "kulturen" omkring den grønne ideologi.

Hvad så med de grønne spydspidser? Ja, de har en meget vigtig rolle i starten af den grønne bevægelse. De får det grønne budskab på dagsordenen og får andre "spydspidser" til at fatte budskabet. Men når så toget er begyndt at køre, er der en fare for, at de selv bliver en hæmsko for den videre fremfærd.