[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Gruppe 2: Udstillinger, kampagner, pjecer, plakater m.m.

Af Seniorforsker Kristian Kristiansen, Forskningscentret for Skov og Landskab

Indledning

Det følgende er et bidrag til SBI's evaluering af Den Grønne Fond.

Der er tale om en evaluering af projekterne i den såkaldte gruppe 2, som består af projekter, der har ført til "udstillinger, kampagner, pjecer, plakater m.m." Evalueringen er gennemført i overensstemmelse med de retningslinier, som er beskrevet i "Tilbud af 13/1 1998 om evaluering af Den Grønne Fond".

Gruppe 2 består af 110 projekter, som alle har fået bevilling i årene 1994, 1995, 1996 eller 1997. I alt er der i de 4 år bevilliget ca. 7,5 mio. til disse projekter ud af et samlet bevillingsbeløb på ca. 100 mio.

Først er samtlige projekter gennemgået udfra spørgsmålene:

Dernæst er der udvalgt 8 projekter, der undersøges nærmere som cases. Ved udvælgelsen af de 8 cases er det tilstræbt at få en spredning med hensyn til navnlig projekttype.
I case gennemgangen er det tilstræbt for alle cases, jf. de ovenfor nævnte retningslinier, at besvare flest muligt af følgende spørgsmål:

Generel beskrivelse

Hvad er der bevilget penge til?

Projekterne er blevet inddelt i grupper efter det produkt, de har resulteret i. Det har ikke været helt enkelt at foretage inddelingen, da Den Grønne Fond til tider ikke har støttet selve hovedformålet med projektet, men kun en del som f.eks. en pjece om projektet, en annoncekampagne forud for arrangementet osv. Projekterne er derfor blevet indplaceret efter dét, der af ansøgerne er angivet som formålet med den søgte støtte.

Tabel 1: Projekterne i gruppe 2 i årene 1994-97 inddelt i grupper.

I gruppen arrangementer er der to Rio 2 uge arrangementer i hhv. Ålborg og Slagelse. I begge indgår mange delaktiviteter: byøkologisk rundvisning, økologisk torv, åbent hus arrangementer, foredrag, fremtidsværksted m.m.
Tilsvarende brede arrangementer er HK i Ålborgs "grønne weekend"; Center for Eksperimentel Byøkologis "grønne lørdage" i Roskilde, hvor der har været en stand med demonstration af miljøvenlig maling, kompostering m.m.; samt en økologisk juleudstilling i Køge med alternativer til de kommercielle gaver, salg af økologiske juletræer m.m.
Der er også et Agenda 21 arrangement i Hjørring, som er blevet indledt med et stormøde, som optakt til videre aktiviteter.
Organisationen for Vedvarende Energi har fået bevilling til et NGO møde i tilknytning til det paneuropæisk miljøministermøde i Århus.
Endelig har et gymnasium afholdt en temauge - om forurening - med sanseshow, debat aftener, happenings m.m.

I gruppen diverse er der:

I gruppen kampagner er der stor spredning i emnevalget:

Derudover er der et bredt antal emner repræsenteret: et "jordens dag" arrangement, en kampagne i Ålborg for økologisk forbrug, en kampagne i Brønderslev mod brug af sprøjtegifte, en skiltning af og en turguide til vandreture i Himmerland, en oplysningskampagne til landbofamilier om deres ressourceforbrug, en kampagne for at lystsejlere i det Sydfynske Øhav skal bruge kloaksystemet i land, en lancering af det nordiske Svanemærke, en kampagne rettet mod kommunalpolitikere i Ålborg for brug af økologiske fødevarer i Ålborgs institutioner, samt en generel kampagne for køb af økologiske fødevarer.

Også pjecerne handler om mange emner og tjener mange formål:

Temanumre af tidsskrifter udgør en lille, særlig gruppe idet 4 tidsskrifter har fået støtte: "Samtid", der henvender sig til skoleklasser, har fået penge til et nummer om "Grøn Fremtid", Landsforeningen af Økosamfund har udgivet et temanummer af "Løsnet" om "grønne iværksættere", Iværksætterforeningen har udgivet et temanummer af deres blad om grønne iværksættere og Folkevirke har lavet et temanummer som optakt til kvindekonferencen i Peking i 1995 om "Vand".

Den største gruppe udgøres af udstillinger:

Hvilke målgrupper er der for projekterne, og hvem henvender de sig til?
Det er almindeligvis ikke i materialet til bestyrelsen for Den Grønne Fond angivet, hvilken målgruppe projekterne henvender sig til.
Det er derfor forsøgt udfra titlerne på projekterne og kendskabet til indholdet i materialet til bestyrelsen, at vurdere hvilke målgrupper projekterne henvender sig til og inddele projekterne i grupper.
Ganske mange af projekterne (46 eller 42%) har en målgruppe, der er defineret først og fremmest lokalt, fordi projekterne foregår lokalt og henvender sig lokalt. I denne gruppe er der f.eks. lokale arrangementer, lokale demonstrationer, lokale indkøbslister, lokale kampagner for at køre på cykel til arbejde osv. De fleste af disse projekter har dog samtidig en målgruppe, der er snævrere end alle i lokalområdet: en cyklistdemonstration i København henvender sig ikke til alle i København, men til de der kunne tænkes at ville deltage i en cyklistdemonstration; en lokal indkøbsliste henvender sig i princippet til alle i et lokalområde, men må formodes at have størst interesse for dé, der i en eller anden udstrækning er interesserede i at købe økologiske varer, osv.
9 af projekterne har delvis en international målgruppe, som f.eks. den økologiske verdensudstilling eller materiale på Internettet, som det økologiske bykort over København eller NOAH's homepage. (Den sidste foreligger dog endnu ikke på engelsk).
10 af projekterne har en fra starten mere afgrænset målgruppe. F.eks. henvender bogen "Grøn pleje" sig primært til professionelle indenfor den grønne sektor. (Det angives dog i ansøgningen, at den tidligere udgave også er blevet uddelt til haveejere). En kampagne om landbofamiliers ressourceforbrug henvender sig til medlemmerne af Dansk Familielandbrug. En pjece om miljøvenlig indretning af små professionelle køkkener henvender sig til velsagtens primært til folk, der er involveret i driften af sådanne, osv.
13 af projekterne henvender sig mere bredt til større grupper i den danske befolkning, f.eks.: lancering af Max Haavelaar kaffen, Grøn Livsstils kampagnen, nogle fagforeningers grønne jobavis, KL's pjece om lokal Agenda 21, osv.
7 af projekterne har karakter af, at fortælle bredt om noget der er lavet lokalt: f.eks. pjecer om Byøkologiske forsøg, en pjece om et Rudolf Steiner projekt, m.m.
Resten (25 projekter) er det vanskeligt at afgøre målgruppen på, da der er tale om bredt anlagte kunstudstillinger, udstillinger på museer og lignende, plancheudstillinger på biblioteker m.m. Sådanne henvender sig bredt, men langtfra alle er interesserede i at komme, ligesom der også kommer turister og folk, der blot går forbi.
Sammenfattende ser det ud til, at omkring halvdelen af projekterne har små målgrupper, som enten er lokalt defineret, eller defineret i forhold til på andre måder afgrænsede tilhørsforhold.
Kun 13 projekter (12%) henvender sig bredere til større grupper i den danske befolkning.

Ligger de bevilgede projekter indenfor Den Grønne Fonds formål?

Jf. Paragraf 2, stykke 1, 2 og 3 og paragraf 3, stykke 1 i bekendtgørelsen om Den Grønne Fond er den Grønne Fonds formål defineret bredt, idet der skal støttes:

Desuden skal støtten spredes lokalt og nationalt.

De enkelte projekter er blevet gennemgået summarisk for at se, om de kan siges at ligge indenfor formålet. Det skønnes, at de alle gør dette, undtagen muligvis et projekt om oplysning og konsulenttjeneste for brøndejere. (Dette projekt fik ikke den bevilgede støtte ud-betalt. Pjecen fik et andet indhold end forventet af Fonden og blev et forsvar for retten til egen brønd og mod "påstande" om forurening).

Formidles der et bestemt verdensbillede i projekterne? Også dette spørgsmål er vanskeligt at besvare, men projekterne er gennemgået for at vurdere, om der er sammenfaldende budskaber. Og det synes at være tilfældet, idet et flertal af projekterne handler om, på en eller anden måde, at forbruge økologisk eller miljøvenligt: at købe økologiske varer, at undersøge familiens ressourceforbrug, at cykle mere, at bo økologisk, osv.
Et mindre antal af projekterne falder helt eller delvist udenfor denne afgrænsning: NOAH's homepage bevæger sig mere bredt indenfor miljøproblematikken; sportsfiskernes videofilm handler om sur nedbør; Rudolf Steiner bevægelsen har deres eget verdenssyn, som må formodes at afspejles i deres pjece; en pjece om miljøgarantien må også formodes at omhandle andre og flere aspekter af EU's politiske forhold omkring miljø; temanumrene af tidsskrifter tager også andre emner op, så som grønne iværksættere og den globale vandproblematik; endelig er navnlig nogle af udstillingerne noget anderledes ved, at være kunstudstillinger eller handle om et emne som forurening på gamle gasværksgrunde.

Sammenfattende kan det siges, at de her behandlede projekter falder indenfor Den Grønne Fonds formål. Selvom det ikke kunne forventes, at alle projekterne i en mindre gruppe af den projektmængde fra Fonden skulle komme rundt i alle støtteberettigede aktiviteter, der er nævnt i Fondes formål, så er der dog ganske mange repræsenteret. Men det er tydeligt, at der ses en bestemt holdning til miljøproblematikken i Fondens bevillingspraksis, i forhold til gruppe 2 projekterne: et flertal af projekterne handler om "Grønt forbrug" i en direkte oplysende form: Her kan man købe økologisk, sådan skal du kompostere, cykl til arbejde osv.

Hvem har fået penge?

39 af projekterne, eller 35%, kan henføres til miljøorganisationer. Dansk Cyklistforbund (og dettes lokalafdelinger) har haft 4 projekter, Miljø- og Energikontorerne har haft 10 projekter, og 25 projekter er gået til en lang række organisationer, bl.a.: NOAH, Landssammenslutningen af Økosamfund, Nepenthes, Mellemfolkeligt Samvirke, Praktisk Økologi og Landsforeningen Økologisk Jordbrug.

28 af projekterne, eller 25 %, vurderes at være givet til lokale initiativer, som lokale indkøbsvejvisere (f.eks. Daghøjskolen Lolland Falster), en stand på dyrskuet i Sønderjylland, en økologisk juleudstilling i Køge m.fl.

De øvrige 40 projekter er fordelt over en række grupper:

Det er forsøgt at lave kategorien "lokale" som organisationer, som kun er lokalt funderede, mens lokale organisationer, der har tilknytning til en national organisation er placerede under denne. Miljøbevægelser og lokale organisationer har fået over halvdelen af projekterne, mens 40% af projekterne er fordelt på en lang række forskelligartede organisationer.

I forhold til Den Grønne Fonds formål, der også nævner at støtte netværk og lokalt arbejde, kan det siges at være rimeligt, at mange af projekterne er gået lokalt og til miljøbevægelserne. På den anden side kunne det sikkert være godt for udbredelsen af et mere miljøvenligt forbrugsmønster og "nyskabende og tværgående initiativer, der sigter mod nedbringelse af ressourceforbruget" i (endnu) højere grad, at inddrage de mange organisationer og bevægelser, der er i Danmark, indenfor boligbevægelsen, landbruget, forbrugerbevægelsen, interesseorganisationerne, friluftslivet m.m.

Er der en balance mellem "nye ansøgere" og mere erfarne ansøgere?
For at belyse det, er projektbevillingerne blevet klassificeret efter, om ansøgerne må formodes at være "erfarne" eller "uerfarne". Ved "erfaren" er forstået, at ansøgeren må formodes at være nogenlunde vant til, at skrive ansøgninger for at skaffe penge, om end ikke nødvendigvis til miljøformål, eller har en professionel stab. (F.eks. kommer interesseorganisationer, miljøorganisationer, kommuner, konsulentfirmaer etc. i denne kategori.) Ved "ikke-erfaren" er forstået, at det må formodes at være sjældent, at der bliver skrevet en ansøgning om ekstern finansiering af aktivitet. (Det er primært de mange forskellige lokale organisationer, der er havnet i denne kategori).
Optællingen har givet, at 27 - svarende til 25% - af bevillingerne er givet til ansøgere som må kaldes for "ikke-erfarne" i at finansiere aktiviteter ved ansøgninger.
I forhold til gruppe 2 ser det altså ud til, at Den Grønne Fond primært har støttet professionelle og semi-professionelle ansøgere og i mindre udstrækning de helt nye eller lokale.

Bliver projekterne gennemført?

I 1997 er der givet bevilling til 50 projekter i den her omhandlede gruppe 2. Det er forventeligt, at 97 projekterne endnu ikke er afsluttede eller afrapporterede. Der er dog 15 afrapporterede projekter fra 1997.

I årene 94, 95 og 96 er der givet bevilling til 60 projekter. 38 projekter er afsluttede og afrapporterede. 4 projekter er ikke afsluttede, ikke blevet til noget, eller har ikke fået støttebeløbet udbetalt.

Om 18 projekter, svarende til 30%, har der ikke været oplysninger til rådighed, om hvordan der er forløbet, da de såkaldte resuméer som sekretariatet skriver på baggrund af bevillingsmodtagernes egne afrapporteringer, ikke er blevet skrevet.

Når der mangler viden om, hvordan det er gået med 30 % af projekterne, kan spørgsmålet, om projekterne bliver gennemført, ikke besvares.

Hvad er effekten og sker der en spredning?

 Udfra afrapporteringsblanketterne kan der siges noget om effekten af projekterne. I alt ligger der 53 afrapporteringsblanketter fra projekterne i gruppe 2 i årene 1994, 95, 96 og 97. Afrapporteringsblanketterne er sekretariatets tilbagemelding til bestyrelsen for Den Grønne Fond og er skrevet som et resumé af den selvevaluering, som er afleveret fra projekterne til sekretariatet. Som sådan kunne de afspejle såvel projekternes som sekretariatets ønske om, at vurdere projektresultaterne positivt. Men generelt er tilbagemeldingsblanketterne præget af kontante og kortfattede oplysninger, ligesom de på baggrund af de stikprøver, der er foretaget, virker til at være i overensstemmelse med selvevalueringerne fra projekterne. De skønnes derfor godt at kunne bruges som et udtryk for, hvordan bevillingsmodtagerne selv opfatter, projektet er blevet gennemført.

Der er kun nogle få af projekterne, der udtrykker en vis skuffelse over resultatet. F.eks. har en udstilling om lerjordsbyggeri ikke haft så mange besøgende som ønsket, men plancherne har man og man vil sørge for, at de bliver brugt igen. Tilsvarende oplyser et lokal Agenda 21 arrangement, at man gerne ville have set flere deltagere.

Men ellers er det karakteristisk, at der meldes om gode resultater: en plancheudstilling har været ude at stå 3 gode steder. Et arrangement om biomasse har haft 100 deltagere, og der er også blevet skrevet en artikel. En kunstudstilling har haft 2.500 besøgende. Et socialøkologisk bofællesskab finder, at de har fået en flot pjece. En kampagne for at cykle, hvor alle, der kunne melde om at have cyklet mere end 250 km på en uge, fik lov til at beholde en udlånt cykelcomputere, har haft succes, men ikke cykelcomputere nok. De grønne indkøbsvejledninger er blevet lavet og uddelt. En vandreudstilling til dyrskuer har været med i Odense, Herning og Roskilde.

Sammenfattende må det siges, at projekterne vurderet udfra deres egne kriterier, er gået godt. I case undersøgelsen vil det blive undersøgt mere dybtgående, hvilken effekt der har været af projekterne.

Er der en udvikling i projektbevillingerne gennem perioden?

Dette må besvares med et klart ja. Der er flere projekter i 97 end i de øvrige år: 50 projekter i 97, 28 i 96, 24 i 95 og 8 i 1994.

Også sammensætningen af projekterne er anderledes i 97 end i de øvige år: 16 ud af 28 "lokale" projekter er bevilget i 97, ligesom grupperne "fagforeninger", "forbrugerorganisationer", "interesseorganisationer" og "kommuner" først optræder i 1997.

Der er med andre ord sket en ændring i bevillingspraksis i 1997, så der indenfor gruppe 2 er kommet flere projekter og nye ansøgergrupper.

Case beskrivelser

Indledning

I gruppe 2 indgår i alt 110 projekter, som har meget forskellig karakter. Derfor er der ved case udvælgelsen lagt vægt på, at inddrage forholdsvis mange cases for, at komme rundt i de mange forskellige projekttyper, ansøgerkategorier, bevillingsstørrelser m.m.
For alle casene gives en kortfattet begrundelse for udvælgelsen, en kort beskrivelse af projektet samt fortælles, hvad der er bevilget penge til.
Derefter vurderes effekten af projektet og en eventuel spredningseffekt, idet der forsøges at besvare følgende spørgsmål:

Da de behandlede cases er meget forskellige, er spørgsmålene hver gang tilpasset det konkrete tilfælde.

Spørgsmålet om effekt vil oftest blive behandlet indirekte. Pjecer, kampagner osv. henvender sig til mange mennesker, der ikke bliver registrerede som brugere. Derfor er det, dels vanskeligt at finde dem, dels, i denne sammenhæng, umuligt at interviewe så mange, så der kan dannes et dækkende billede.

Afrapportering af Grønt Fællesvaskeri i Eriksgade på Vesterbro

Projektet er valgt som eksempel fra "diverse gruppen". Det er endvidere valgt som et eksempel på et byøkologi forsøg, som der ligeledes er flere af i gruppe 2.

Projektet går ud på at etablere et grønt fællesvaskeri med recirkulering af vaskevandet og supplerende tilførsel af regnvand i forbindelse med et større grønt byfornyelsesprojekt i Eriksgade på Vesterbro i København. Vaskeriet skal betjene 280 beboerne, og driften skal organiseres af beboerne.
Det grønne fællesvaskeri skal demonstrere vandbesparelser til tøjvask. I ansøgningen angives, at en person normalt bruger ca. 20 liter pr. dag til tøjvask. Ved installering af et recirkuleringssystem (WRS 2000 fra Reclean A/S) skulle der kunne spares 43% af vandforbruget, hvortil kommer besparelsen ved supplerende at bruge regnvand. Anlægget fungerer ved, at rense og recirkulere skyllevandet fra 2. og 3. skyl én gang. Rensningen foregår ved tilførsel af ozon fra en ozon generator.
Endvidere skal fællesvaskeriet være et samlingssted for beboerne og demonstrere brugerstyring i praksis.

Fællesvaskerier er ikke støtteberettigede efter byfornyelsesloven. Derfor er udgiften til indretning af vaskeriet og til formidling af erfaringer søgt dækket gennem fondsansøgninger. Den Grønne Fond er blevet ansøgt om 813.000 kr. til maskiner, heraf 468.000 til recirkulationsanlæg og regnvandsanlæg, samt 85.000 til beboerinformation, målinger og pjece med formidling af erfaringerne. Den Grønne Fond har bevilget 100.000 kr., som angives at skulle dække dels pjecen, dels recirkulationsanlægget.

Projektet er bevilget i 1995 og skulle være afsluttet ved udgangen af 1997. Der er søgt om udsættelse til efteråret 98.

Projektet er blevet besigtiget. Vaskeriet ligger med indgang fra både gaden og gården. Fra gadesiden er der et fremhævet indgangsparti, så vaskeriet ses meget tydeligt. Der kræves et elektronisk adgangskort for at komme ind i vaskeriet. Adgangskortet bruges samtidig som betalingskort til maskinerne. Selve rummet er virkeligt rart med meget lys, grønne planter og et smukt gulv. Viceværten oplyser, at kortet koster 150 kr. og en vask 24 kr. Nogle beboere er utilfredse med prisen og vasker derfor i en nærliggende quickvask i stedet for.

Tilbagebetalingstiden kan beregnes til ca. 35 år ved ovenanførte projektudgifter og vandbesparelser, forudsat anlægget bruges af 200 beboere. (Hver beboer kan spare ca. 80 kr. om året. I beregningen er ikke medregnet eventuelle ekstra driftsudgifter, f.eks. elforbrug til ozonanlægget).
Byfornyelsesselskabet København oplyser, at man har været heldige og har fået dækket de udgifter, som Den Grønne Fond ikke har dækket, gennem en forsøgsbevilling hos Boligministeriet. Man kan ikke oplyse præcist, hvor mange der har besøgt vaskeriet. Men man mener, at interessen har været stor, ligesom der også har været megen interesse for et regnvandsanlæg i Dannebrogsgade. Man understreger, at der er tale om et forsøg, og der har derfor også været driftsproblemer, men nu kører det godt. Vandpriserne er lidt for lave i dag til, at den slags anlæg er rentable, men det er vigtigt at lave forsøg og indhente erfaringer. Det kan endnu ikke afgøres, om vaskeriet vil kunne fungere som samlingssted, da gårdanlægget først nu er ved at blive færdigt. Én af metoderne til, at gøre vaskeriet til et samlingssted var, at lave indgang fra både gård og gade, så man kunne have kontakt til det, der skete i gården, mens man vaskede tøj.
Oprindeligt var vaskeriet beregnet til at dække den ene karré i Eriksgade, men det er efterhånden blevet tilbudt alle i Eriksgade for at få tilstrækkeligt mange til at bruge det. Nu er man oppe på ca. 150 brugere, idet 150 husstande har købt et kort til vaskeriet. Der vaskes ca. 130-150 vaske om ugen i vaskeriet.

Hos Wissenberg, der er projekterende ingeniørfirma, oplyses det, at der har været stor interesse for vaskeriet, bl.a. har der været besøg af "Byens Lys", en delegation fra Holland, Agendacentret i Albertslund og Byfornyelsescentret. Driftsproblemerne har været samlet om nogle filtre, som nu er udskiftet, så man har kørt i flere måneder uden stop. Man skønner på baggrund af de nu foreliggende forbrugstal, at de lovede besparelser på 43% vil holde. Rapporten fra forsøget vil nu kunne gøres færdig som lovet. Regnvandsanlægget er lavet så det kun kobles til, når der ikke er tilstrækkeligt med recirkuleret vand. Det har vist sig, at det er der som regel, så regnvandsanlægget bruges ikke så meget som forventet. Man betoner, at støtten fra Den Grønne Fond har været vigtig for projektets gennemførelse.

Samlet må det siges, at støtten fra Den Grønne Fond har muliggjort en systematisk måling på resultaterne fra Det Grønne Vaskeri og en formidling af resultaterne, hvilket har manglet i mange andre byøkologi forsøg. Erfaringerne fra forsøget er derfor sikret spredt, men det er tvivlsomt, hvor mange lignende vaskerier, der vil åbne, så længe rentabiliteten af recirkuleringsanlægget er så ringe.

Støtte til temanummer af "Nybyggerforum".

Projektet er valgt som eksempel på et temanummer af et tidsskrift. I den undersøgte gruppe er der 4 sådanne projekter.

"Nybyggerforum" er medlemsblad for "Dansk Iværksætterforening". Foreningen oplyser, at man har 300 medlemmer samt 500 personer, virksomheder og organisationer i et netværk omkring foreningen. Foreningen rådgiver og organiserer personer, der starter egen virksomhed. Bestyrelsen for foreningen har vedtaget, at man "i de næste 2 år vil inddrage den bæredygtige vinkel ved virksomhedsopstart". Man har søgt Den Grønne Fond om støtte til et temanummer om "iværksætteri og bæredygtighed". Der er søgt om 45.000 kr., i det udgifterne til et nummer af bladet opgives til at være 64.500 kr. og egenfinansieringen 19.500 kr.
Den Grønne Fond har bevilget 20.000 kr.

Der er søgt om støtte d. 20/7 1997, bladet er udkommer oktober 97 og resultatet er evalueret i brev til Fonden dateret 20/10 97.

Det pågældende nummer af Nybyggerforum er på 24 sider, trykt i farver på glittet papir i kraftig kvalitet. (Normalt er bladet på 20 sider med kun omslaget trykt i farver.) Layoutet er pænt og professionelt. Der er farvebilleder og en del annoncer. Der er følgende artikler i bladet:

Udover de sædvanlige 550 modtagere af bladet er dette temanummer udsendt gratis til yderligere ca. 1000 virksomheder og personer, bl.a. de grønne guider, Agenda 21 medarbejderne i kommunerne, foreningen af miljøjournalister m.fl.

Redaktøren af Nybyggerforum er blevet interviewet. Hun oplyser, at det at få tilskud fra Den Grønne Fond opleves som en blåstempling af deres arbejde med bæredygtighed og iværksætteri, som er et indsatsområde for foreningen. Uden tilskud fra Den Grønne Fond ville man have udgivet temanummeret alligevel, da man havde besluttet, at ville gøre noget indenfor området. Men det var næppe blevet så flot uden tilskud. Når foreningen beskæftiger sig med bæredygtighed er det også, fordi man mener, at der er tale om et nyt og relevant erhvervskoncept for iværksættere. De har måske en chance her, fordi de eksisterende virksomheder kan have svært ved at omstille sig.
Foreningen havde søgt om 45.000kr., men fik kun 20.000. Det betød, med et slag på tasken, nok en måneds ekstra arbejde for hende med at skaffe finansiering, oplyser redaktøren.
Støtten og den ekstra udsendelse af bladet til en række organisationer har også betydet en udvidelse af foreningens eget netværk, ligesom man har fået kontakt med nogle grønne iværksættere.
Foreningen har stadig et ekstra oplag af bladet, som man uddeler til møder og arrangementer.
Foreningen har også fået støtte af Den Grønne Fond til en række oplysningsmøder om Grønt iværksætteri.

Subjektivt vurderet må temanummeret siges at være stort i forhold til det almindelige stof. Det er blevet distribueret ekstra i et stort oplag til en række personer. Projektgennemførelsen synes at være helt professionel, og produktet kommet ud over de "frelstes rækker". Sammenstillingen af iværksættere og bæredygtighed synes interessant. Udover direkte støtte til oplysning om og stimulering af grønt iværksætteri er der tale om støtte til iværksætterforeningen og dens arbejde om emnet.

Grøn Weekend hos HK Aalborg

Projektet er valgt som eksempel på et arrangement.

HK i Aalborg har fået støtte til afholdelse af en "Grøn Weekend" d. 18-19/10-1997. Ansøgningen er modtaget d. 10/10-1997, bevillingen er meddelt i brev af 11/11-1997 og evalueringsrapport indsendt i brev af 19/11-1997.
Der er blevet søgt om ca. 56.000 kr. først og fremmest til annoncering (43.000 kr.), men også til foredragsholdere og standvægge til udstillingsområdet. Derudover angives det, at HK i Aalborg selv forventer at dække 43.000 kr., først og fremmest til arbejdsløn (34.000). Der er blevet bevilget 10.000 kr. til arrangementet som sådan.

Grøn Weekend blev afholdt i et stort lokale i HK Ålborgs egen bygning. Arrangementet henvendte sig bredt til den Nordjyske befolkning, herunder forbundets egne 23.000 medlemmer. Det blev annonceret i 14 lokalaviser foruden medlemsbladet. Formålet var, at gøre opmærksom på "det økologiske valg og også de hensyn, der kan/bør vises i den daglige husholdning samt ved indkøb til arbejdspladsen i det hele taget."

Lokalet var indrettet med boder hele vejen rundt langs væggene. De besøgende kunne se, prøve og få noget at vide om:

Derudover var der musik, konkurrence, café, gadeteater og foredragsholdere, bl.a. Torben Laursen (FDB), Kjeld Hansen og Martin Gleerup (SD).

I forbindelse med evalueringen er HK i Ålborg blevet besøgt og Susanne Vrdlovec, der stod for arrangementet, er blevet interviewet. Det følgende bygger dels på dette interview, dels på HK's egen lille afrapportering. Grøn guide Palle Bendsen er ligeledes blevet kontaktet for supplerende oplysninger.
Arrangementet blev en stor succes. Optimistisk havde man håbet på 500 besøgende, og de pessimistiske var indstillet på at ringe til famille og venner for at få nogle til at komme. Men der kom mellem 8- og 900, hvilket betød stor trængsel. Der blev arrangeret spisning for udstillerne bagefter, og de der kom, udtrykte begejstring for arrangementet, som havde bragt dem i kontakt med mange nye mennesker. Arrangørerne synes selv, at det har været sjovt og spændende at arrangere og havde indtryk af, at der kom mange holdningsprægede diskussioner blandt de besøgende.
Arrangementet var et led i arbejdet med at lave en grøn profil for HK i Ålborg. Man er i gang med at gøre HK Ålborg til et grønt kontor - bl.a. med økologisk mad i kantinen - udfra "feje for egen dør" princippet. Derefter vil man lave en kampagne for grønne kontorer, hvor forbundets medlemmer er ansat. Hertil vil man hyre hjælp hos den grønne guide, der er ansat i Nordjyllands Miljø- og energikontor. Og man er ved at lave en aftale med Skolen for Økologisk Afsætning om et kursus for to medarbejdere hos HK-Ålborg.
Susanne Vrdlovec fortæller, at det er en lang proces at få skabt interesse for "alternativer" hos medlemmerne. Der er mange negative holdninger til f.eks. økologisk mad: "Øv, kødløs dag". Her er det vigtigt at påvirke folk i deres hverdag ved at give en positiv indfaldsvinkel til alternativer, herunder viden om hvilke forhold en vare er produceret under.

HK i København har afholdt et arrangement med helt parallelt indhold, men der har ikke været kontakt til dette arrangement eller til andre lignende arrangementer.

Susanne Vrdlovec oplyser, at støtten fra Den Grønne Fond ikke har betydet meget, selvom man var glade for at få den. Men var imidlertid også skuffede over ikke at få mere. Man havde håbet på at få mindst 1/3 af de ansøgte ca. 56.000 kr.
Det endelig regnskab viste samlede udgifter incl. arbejdskraft på ca. 68.000 kr. og indtægter på ca. 12.000 kr. (incl. de 10.000 i støtte) og altså en udgift for HK Ålborg på ca. 56.000 kr.

Beløbet er endnu ikke udbetalt, da Den Grønne Fond kræver original bilag eller revideret regnskab. Susanne Vrdlovec mener, at det burde være tilstrækkeligt med en tro og love erklæring, når arrangementet indgår på en særlig konto i HK Ålborgs regnskab, der bliver revideret af statsautoriseret revisor.

Den grønne guide fra Ålborg Miljø- og Energikontor var tilstede på en stand under den Grønne Weekend. Han bekræfter, at der var tale om et vellykket og velbesøgt arrangement. Han mener, at det er vigtigt for forståelsen og interessen med den type af "events", hvor folk kan føle og se noget konkret, der kan åbne øjnene for andre måder at gøre tingene på. I sig selv flytter disse arrangementer nok ikke så meget, men de kan åbne øjnene for, at det også handler om vores hverdag. Selv savner han dog nok lidt "luft under vingerne" ved disse lejligheder: at man forholder sig til større problemer og er mere problematiserede. F.eks.: hvordan kan vi komme til at holde op med at forbruge stadigt mere? Eller: Hvornår og hvordan er det godt at spare på vandet, i stedet for blot at fortælle om regnvandstønder.

Sammenfattende kan det siges:

Udstillingen "Miljø på Dansk" på Industrimuseet i Horsens

Projektet er valgt som eksempel på en af de mange udstillinger arrangeret af museer og andre professionelle udstillere, der har fået støtte fra Den Grønne Fond.

Der er søgt penge til projektet i november 94 og det er blevet afrapporteret maj 1997. Der er søgt om og bevilget 80.000 kr. til et forprojekt, der skal lave en detaljeret beskrivelse af udstillingen. Støtten omfatter frikøb, konsulenthjælp, materialer, besøg på lignende udstillinger, m.m.

Horsens Industrimuseum er en selvejende institution og et statsanerkendt specialmuseum, der tager sig af dansk industrialiserings historie "fra ca. 1860 til i går". Man har permanente udstillinger, arbejderboliger, havemiljøer, arbejdende værksteder, skoletjeneste m.m. Museet har en stor fremgang i besøgstallet og mange frivillige er tilknyttet.

I ansøgningen forklares det, at "Miljø på dansk" skal handle om miljøproblemer i den tidlige industrialisering. Udstillingen skal indgå i en større udstilling - "Industriens kultur - kultur på tværs" - som man forventer at kunne åbne på grunden til Horsens gamle gasværk, som ligger ved siden af museet. Her skal der være arbejdende værksteder, åbne magasiner, gasmuseum, teknologicenter for unge m.m. Da gasværksgrunden er stærkt forurenet, planlægger man at inddrage målingerne af forureningen og oprensningen i udstillingen.

Det fremgår af afrapporteringen, at "Miljø på dansk" har udviklet sig undervejs. I stedet for frikøb af museumsinspektøren har man engageret en free-lancer, der har skrevet et oplæg til en udstilling om "Gas, gasværker og gasværksgrundforurening". Desuden er der kommet forskellige søsterprojekter til: et journalist bureau (Miljøbureauet), et erhvervsmiljøprojekt, et formidlingsprojekt om forsyningsselskabernes historie og et "industriteknisk børne-bygge-værksted."

Rapporten, der har fungeret som baggrundsmateriale for udstillingen, er på 124 sider inkl. bilag. Den beskriver ved hjælp af mange klip fra forskellige kilder og en sammenknyttende tekst, gasproduktionens historie i almindelighed og Horsens gasværk i særdeleshed, idet der også inddrages relaterede emner: hvordan gasproduktionen foregik, forureningen fra den, moderne gasproduktion i Nordsøen, moderne kulfyrede elværker m.m. Rapporten rummer også en skitse til selve udstillingen med forslag til plancher, udstillingsgenstande m.m.

Horsens Industrimuseum er blevet besøgt, og museumsinspektør Ole Puggård er blevet interviewet.
Museet er mere end et almindeligt museum. Der er også en lang række projektaktiviteter, som systematisk er knyttet til hinanden og til andre aktiviteter for at skabe synergi og give det enkelte projekt mange funktioner. F.eks. er et arbejdende stentrykkeri en del af museets udstillingsvirksomhed, en arbejdsplads der beskæftiger efterlønsmodtagere, en bevaring af et gammelt håndværk, en virksomhed der tjener en rigtig løn hjem til de beskæftigede, et sted museet får løst nogle opgaver, kernen i en klubaktivitet for ældre trykkeriarbejdere, en aktivitet der placerer museet i lokalsamfundet osv.

Det samme gjaldt udstillingen støttet af Den Grønne Fond, jf. ovenfor. Den endte med at komme til at hedde "Miljø på dansk, Gas i Horsens". Den blev afholdt fra august til november 1997 og fik omkring 8000 besøgende. Ole Puggård mener selv, at det var en vellykket udstilling: de voksne kunne huske dengang, børnene kunne lide at se det virke og Teknisk skole var særligt interesseret i forureningsproblemerne ved gasproduktionen. Men den blev også suppleret med en udstilling fra Naturgas Syd, og vil senere indgå som permanent udstilling i en større udstilling om forsyningsselskabernes historie, udstillingen placeres på den gamle gasværksgrund med inddragelse af nogle af de oprindelige bygninger og en åbning af hele museumsarealet for byens ungdom om aftenen, faciliteter for museets mange aktivister m.m.

Der har været en spredningseffekt i den forstand, at der har været kontakt med en række andre, beslægtede museumsmiljøer: Teglværksmuseet, et gasmuseum i Hobro, industrimuseet i Norrköping, et kommende industrimuseum i Moos i Norge m.fl.

Ole Puggård oplyser, at bevillingen fra Den Grønne Fond har haft stor betydning også indirekte ved at åbne døre for andre bevillinger.

Museet har fået to andre bevillinger fra Den Grønne Fond: støtte til en plakat, trykt på stentrykkeriet, til en udstilling om industrien langs med Gudenåen, og støtte til en kommende produktionshøjskole for gamle håndværk.

Sammenfattende må det siges, at der har været en god effekt af bevillingen i kraft af de mange besøgende på udstillingen og spredningseffekt i kraft af kontakten med lignende museumsmiljøer. Rapporten giver indtryk af et højt fagligt niveau og det organisatoriske og styringsmæssige er imponerende ved sin evne til at skabe synergi. Udstillingen er kommet langt udover de "frelstes rækker" og er "levedygtig" ved, at blive til en permanent udstilling.
Projektets univers kan karakteriseres som "industrihistorisk" i en meget bred forstand. Ole Puggård vurderer selv, at man har fået bevillingen som støtte til arbejde med "kulturmiljø".

Kampagne for Barritskov Grøntsagshave

Projektet er valgt som eksempel på en "kampagne". En projekttype der er flere af i materialet.

Projektet er bevilget 66.000 kr. på baggrund af en ansøgning fra 19/11 1996. I denne hedder det, at man vil etablere et økologisk andelsgartneri på Barritskov Gods. Man søger penge til dels en informationskampagne, der skal skaffe 100 andelshavere, dels en dokumentation af forsøget som kan bruges af andre, der ville være interesserede i at starte lignende initiativer.
Imidlertid viste det sig, at en andelsform ville kræve dispensation fra landbrugsloven, hvilket ville tage så lang tid, at det ville blive umuligt at nå at starte op i foråret 97. Derefter blev projektet ændret, så Barritskov Gods selv skulle stå for selve grøntsagsproduktionen, mens en særlig indkøbsforening skulle stå for distributionen i form af salg af abonnement på grøntsagskurve. Den Grønne Fond har på baggrund heraf accepteret, at bevillingen i stedet blev brugt til informationsmateriale overfor kommende medlemmer af indkøbsforeningen (plakat, pjece, postkort til indmeldelse) og overfor medlemmerne i form af et nyhedsbrev. Nyhedsbrevet rummer bl.a. madopskrifter til inspiration for brug af grøntsagerne i kurven, meddelelser fra foreningen (f.eks. indbydelse til markvandring og lignende arrangementer, næste uges kurv osv.), en klumme og andre artikler (f.eks. om en tilsvarende forening i England).

I forbindelse med evalueringen er gennemgået det udarbejdede materiale, Barritskov Gods er blevet besøgt og godsejeren samt informationsmedarbejderen for indkøbsforeningen er blevet interviewet. Endelig er Johannes Michelsen (Sydjysk Universitetscenter), som er ekspert i økologisk afsætning, blevet bedt om at udtale sig om denne form for afsætning.

Subjektivt vurderet virker det udarbejdede materiale både professionelt og tiltalende. Nyhedsbrevet er rart at læse i og opskrifterne inspirerende, fordi de giver ideer til anvendelse af forholdsvis usædvanlige grøntsager.
Indkøbsforeningen går godt. Det første år nåede man de ønskede 100 medlemmer, som produktionen kunne række til. Derudover fik man en del på en venteliste. År 2 er i år, og man har her i april 231 medlemmer. Man vil gerne op på 500, som også er det højeste antal, man kan producere til. Det er meningen, at indkøbsforeningen bare skal løbe rundt. Fortsat informationsarbejde skal dækkes af kontingentet; i år er det blevet dækket af Strukturdirektoret. Man har haft nogen kontakt til lignende ordninger, f.eks. Nørregården på Fyn og Bakkegårdens Økologiservice.
Godsejeren oplyser, at grøntsagsproduktionen har forsøgskarakter: kan det lade sig gøre kommercielt at dyrke et stort antal afgrøder på et lille areal, i stedet for at specialisere produktionen.
Skønsmæssigt mener man, at der er tale om 3 væsentlige grupper blandt indkøbsforeningens medlemmer: en gruppe af midaldrende, der groft sagt er "bange for kræften" og derfor gerne vil spise sundt; børnefamilierne, som er påvirket af den almindelige økologiske bevidsthed og gerne vil tilbyde børnene sund mad; og endelig en gruppe af folk, der bor på landet og er interesserede i grøntsagskurven som alternativ til at dyrke køkkenhave. Generelt er medlemmerne tiltrukket af, at kunne købe lokalt producerede grøntsager, af det varierede udbud af grøntsager der er i kurvene og af nyhedsbrevene og foreningens øvrige tilbud.
Grøntsagskurvene distribueres miljøvenligt i den forstand, at de køres ud til afhentningssteder i cykel- eller gåafstand fra medlemmerne.

Johannes Michelsen oplyser, at i England skyldes interessen for dette såkaldte "boks-koncept", at de økologiske producenter og supermarkederne aldrig har fundet hinanden. Supermarkederne importerer økologiske grøntsager, mens landmændene har haft afsætningsproblemer. I Danmark kan landbruget ikke efterkomme supermarkedernes efterspørgsel efter økologiske grøntsager.
Han vurderer, at markedet for grøntsagskurve er begrænset til måske nogle få procent af befolkningen, der er interesseret i at leve helt økologisk. Men mener også, at det kan være en interessant niche for det økologiske landbrug, som kan have ikke mindst en økonomisk fordel af, at skabe en loyalitet hos en gruppe af købere mod til gengæld, at levere høj kvalitet og service. Det kan også tænkes, at påvirke supermarkederne, der måske kan blive interesserede i, at overtage dele af konceptet som udbuddet af traditionelle, danske grøntsager eller den lokale karakter. Han erindrer om tidligere ordninger med direkte salg til forbrugerne som Skælskør Frugtplantage og Dansk Fryse Økonomi.

Sammenfattende må man sige, at der er en direkte miljøeffekt af projektet, idet en del forbrugere nu køber lokalt producerede grøntsager. Der er også en direkte forbrugsændrende effekt. Den langsigtede effekt er åbenbart til diskussion, hvor økologerne gerne vil se et perspektiv med direkte kontakt mellem forbrugere og producenter lokalt, mens det er muligt, at det kan dreje sig om et meget begrænset marked, der dog kan være meget interessant for økologerne og der kan tænkes afsmittende virkninger.

Økologisk Indkøbsliste - Maribo

Denne case er valgt fra gruppen "pjecer" også som eksempel på en økologisk indkøbsliste, som der er flere af i materialet.

Et grønt kosthold fra Daghøjskolen Lolland-Falster har efter ansøgning dateret 12/4 1996 fået bevilget 4.550 til at lave en økologisk indkøbsliste og en økovejviser. Bevillingen er givet til dækning omkostningerne ved trykning af materialet. Projektet er afsluttet med en selvevaluering, der er sendt til Den Grønne Fond 30/7 1996.

Indkøbslisten er en A4, der er foldet på langs. Der er en forside med titel og en lille tegning af et barn, der siger: "Pas på min jord, til jeg bliver stor." Bagsiden rummer oplysninger om, hvem der har lavet pjecen og, at den er støttet af Den Grønne Fond. Indeni er der en fortegnelse over 8 butikker i Maribo, der fører økologiske varer. For hver butik er anført, hvor mange varenumre, den har indenfor forskellige grupper. F.eks. har Superbrugsen 10 slags mel, gryn og pasta; 1 slags frisk pasta; 13 slags mælkeprodukter osv.

Den økologiske vejviser er en A4, der er foldet til A5 format. Forsiden har den samme tegning. Bagsiden har en oversigt over definitionen på økologisk landbrug og oplysninger om, hvem der har udgiver pjecen samt, at den er støttet af Den Grønne Fond. Indeni er der en tekst, der fortæller, hvorfor det er vigtigt med en "sund og levende jord", "sunde og stærke planter", "sunde og stærke dyr", "sund mad" og "sunde mennesker". Derudover er der adresser på 5 økologiske landbrug med salg af landbrugsprodukter på egnen fra Lolland, Falster, Præstø og Fejø.

I evalueringen oplyses det, at pjecerne har ligget til uddeling 11 steder (fødevarebutikker, bibliotek og AF). Det oplyses, at interessen har været stor og, at man vil prøve at få det næste grønne kosthold til at lave en master med en opdateret udgave, så butikkerne selv kan trykke de eksemplarer, de måtte ønske. Netto har fjernet indkøbslisten, fordi man mente den gav en negativ reklame for butikken.

I forbindelse med evalueringen er Daghøjskolen Lolland-Falster, Christian Ege Jørgensen, der har stået for lignende materiale i Roskilde og butikker i Maribo blevet interviewet.

Den pågældende lærer fra Daghøjskolen er ikke længere ansat. Skolen har i en del år i høj grad brugt løst ansatte lærere. Projektet er derfor heller ikke blevet fulgt op af andre lignende projekter. Så vidt vides har det pågældende hold ikke været i kontakt med andre indkøbsliste-forfattere. Man har bare lavet den.

Christian Ege oplyser, at i Roskilde giver man butikkerne points udfra deres udvalg af økologiske varer og deres arbejde i øvrigt med at opføre sig som en grøn butik. En opgørelse over merpriser for økologiske varer indgår også i undersøgelsen. Udfra pointtallet bliver der hvert år kåret en vinder. Han vurderer, at en indkøbsliste af den art som i Maribo vil kunne være anvendelig for forbrugerne.

Superbrugsen i Maribo kan godt huske indkøbslisten. Man syntes ikke, den var særlig godt lavet, fordi den ikke havde nær alle de økologiske varer med, som man faktisk havde. Og siden har man fået mange, mange flere. Man finder, at ideen er god nok, og man distribuerede pjecen til skoler og lagde den frem ved kasserne. Man ved ikke, om den har haft nogen betydning, da salget af økologiske varer er steget meget alligevel.

Helsebutikken i Maribo kan også huske Indkøbslisten. Den var stillet frem, men der var overhovedet ingen, der tog den og derfor blev alle eksemplarerne smidt ud efter nogen tid.

Subjektivt vurderet er der ikke mange oplysninger i Indkøbslisten og Vejviseren. Der kunne godt være tænkt mere over, hvilke oplysninger forbrugerne har brug for og hvilke informationer, der kunne tænkes at påvirke butikkerne i deres indkøbspolitik.

Sammenfattende må man sige, at der ikke har været nogen spredningseffekt og næppe megen effekt for forbrugere og butikker i Maribo.

Pjece for Nordsjællands Miljø- og energikontor

Casen er valgt som eksempel på en pjece.

Nordsjællands Miljø- og energikontor har på baggrund af en ansøgning dateret 20/3 1997 fået bevilget 6.000 kr. til at dække trykomkostninger ved en pjece, der skal reklamere for kontoret. Det oplyses, at kontoret er ét af de nyeste i Sammenslutningen af Energikontorer, og derfor endnu ikke kendt. Energikontoret skal fremme en økologisk, bæredygtig udvikling i lokalområdet gennem uvildigt oplysnings- og vejledningsarbejde, samt ved at arbejde for konkrete løsninger.

Projektet er selvevalueret i brev af 29/5 1997. Folderen er blevet trykt i 5000 eksemplarer og distribueret sammen med brochureholdere i genbrugspap.

Pjecen er en A4 foldet til A5. Forsiden har en illustration og oplysning om kontorets adresse, åbningstid og formål. Bagsiden har oplysninger om SEK (Samvirkende Energi- & Miljøkontorer), bl.a. i form af et kort over Danmark med alle energi og miljøkontorerne indtegnet. Indeni er der oplysninger om kontorets ydelser: gratis vejledning om tilskudsordninger og om solfangere, vindmøller m.m. Medlemskab, koster 150 kr. om året. Husbesøg af en energivejleder koster 1200 kr. alt inkl. Og endelig er der yderligere oplysninger om kontoret, bl.a. hvem der er ansat.

I forbindelse med evalueringen er der interviewet en repræsentant for kontoret, samt ringet til steder, der har haft pjecen til uddeling.

Nordsjællands Miljø- og Energikontor oplyser, at oplaget af pjecen nu er ved at være brugt, så man er ved at arrangere et genoptryk. Pjecen er blevet distribueret til alle hovedbibliotekerne i amtet, til tømmerhandlere og til tekniske forvaltninger. Pjecen har ført til mange henvendelser til kontoret.

Teknisk forvaltning i Frederikssund oplyser, at man godt synes at kunne huske pjecen, men man kan ikke finde den. Man mener ikke, det er særligt tit, man henviser til Nordsjællands Miljø- og Energikontor.

På Frederiksværk Rådhus, Rådhusbutikken har man ikke hørt om pjecen, og kan ikke finde den. Man mener at det ville være mærkeligt, hvis alle skulle være fjernet.

Sammenfattende kan det siges, at selvom det umiddelbart har været svært at spore pjecen, hvor den er distribueret til, så mener Nordsjællands Miljø- og energikontor selv, at de har haft stort udbytte af pjecen. Støtten må siges at være til Miljø- og energikontoret og deres arbejde med at skaffe kunder. Kun indirekte kan der tales om andre effekter.

Kampagnen "Sund Bytrafik"

Casen er valgt som eksempel på en kampagne.

Mellemfolkeligt Samvirkes Øko-Øko gruppe har d. 19/4 søgt om 65.240 kr. til dækning af lønudgifter for en deltidskoordinator (686 timer á 90 kr.) og portoudgifter i forbindelse med en kampagne om sund bytrafik. Beløbet blev bevilget. Senere er der søgt om yderligere 79.750 kr. til en informationskampagne. Dette fik afslag. Projektet er afsluttet med en selvevaluering 7/8 1996.

Øko-Øko står for "økologi og økonomi". Gruppen er en MS lokalafdeling med medlemmer fra Dansk Cyklistforbund og andre græsrodsorganisationer. Kampagnen skulle bestå i:

Kampagnen havde et samlet budget på 267.400 kr. Heraf fik man i alt støtte til 195.265 kr. fra Kulturby 96, MS, Folkeoplysningssekretariatet, Det Økologiske Råd og Den Grønne Fond, hvilket endte med at dække de afholdte udgifter.

Informationskampagnen lykkedes det ikke at finansiere. Forsøgsperioden uden biler i Middelalderbyen måtte man opgive trods ihærdigt lobbyarbejde p.g.a. manglende accept af planerne fra Byplanborgmesteren. Udstillingen blev vist i Øksnehallen som en del af Trafikvisioner 96 fra 5-12/5 96. Der blev afholdt 4 debataftener på færgen "Kronborg" om trafik.

Udstillingen er beskrevet i en rapport på engelsk på ca. 60 sider. Den er blevet til ved, at et medlem af gruppen har besøgt 27 europæiske byer og valgt 4 til casestudies på grund af deres gode løsninger på trafikproblemer.
Subjektivt vurderet er rapporten velskrevet og interessant. Navnlig er de fire cases gode beskrivelser af initiativer og resultater. Forsøgene på at vise eksempler på mulige løsninger er dog mest ment som provokerende forsøg på at stimulere en debat. Ved hjælp af fotomontage har man vist:

Den Grønne Fond støttede kampagnen med midler til en koordinator. Det store arbejde i kampagnen var knyttet til Middelalder by forsøget og til informationskampagnen. Det der blev realiseret, nemlig foredragsaftenerne og udstillingen har næppe forudsat en ansat koordinator. Imidlertid fremgår det af gruppens evaluering, at man har gjort et stort arbejde for at realisere middelalder byforsøget. Men det lykkedes ikke, fordi de organisationer man prøvede at inddrage, ikke ville forpligte sig uden tilsagn fra Københavns kommune, og denne var totalt afvisende.

Elisabeth Oakshott fra den tidligere Øko-Øko gruppen fortæller, at man nok var lidt naive dengang. Gruppen ville lave en politisk happening med at forhindre biltrafikken i at komme ind i den indre by eller ved at lave trafik-zone forsøg. Der var sympati fra embedsmændene i Københavns kommune, men Byplanborgmesteren var blankt afvisende. Gruppen havde forestillet sig, at der også politisk ville være interesse for den gode idé. Men man har nu lært meget og har dannet en forening med ca. 25 medlemmer. I store træk er der tale om de samme mennesker som i Øko-Øko gruppen, men foreningsformen passer bedre til det samarbejde mellem græsrodsorganisationer, som der er tale om. Man har yderligere fået støtte fra Den Grønne Fond til en vandreudstilling og et diasshow udfra udstillingen i Øksnehallen.

Kaj Jørgensen, der er trafikekspert og har samarbejdet med gruppen i kraft af sin daværende stilling, som ansat i Det Økologiske Råd og sin deltagelse i debataftenerne, fortæller, at debataftenerne var usædvanligt vel besøgte med op til 100 deltagere og megen diskussion. Endvidere fortæller han, at det ofte er svært at få kommunerne til at deltage i begrænsninger af trafikken i de indre byer. Man vil gerne have færre biler, men helst uden at lægge begrænsninger for biltrafikken. Specielt er Københavns kommune tung at danse med. Generelt er man også bange for at danne præcedens ved at give lov én gang.

Generelt må man sige, at der ikke er kommet så meget ud af Den Grønne Fonds støtte umiddelbart, men der var tale om et interessant projekt, der får et efterliv i form af en forening.

Evalueringens resultater

Generel beskrivelse

Udfra projekterne i gruppe 2 ser det ud til, at Den Grønne Fond typisk støtter miljøbevægelsens mange forskelligartede projekter rettet mod ret små målgrupper om "grønt forbrug" i en direkte, oplysende form. Der er dog også mange projekter, der ikke falder indenfor denne beskrivelse.

Resultater af evaluering af cases

I case gennemgangen blev det forsøgt for hver case at besvare så mange som muligt af 8 spørgsmål.

Imidlertid er det vanskeligt udfra case gennemgangen at nå frem til en samlet konklusion. Det har ikke være muligt at udvælge så mange cases, at der gennem et tilfældigt udvalg har kunnet opnås repræsentativitet. Og der vides for lidt om det samlede materiale af støttede projekter i gruppen til, at det kan vides om de valgte cases er "eksemplariske" eller "kritiske".

Med disse forbehold taget i betragtning, kan det dog siges som sammenfatning af case gennemgangen:

At der er tale om "gode projekter", i den forstand, at der er tale om gode idéer, der bliver gennemført med megen entusiasme. De spørgsmål, der relaterer sig til projekternes kvalitet, må derfor også sammenfattende besvares positivt.

Det er et gennemgående træk ved de 8 cases, at det faglige niveau er højt. Iværksætterforeningen har lavet et godt temanummer, HK Ålborg har afholdt et flot arrangement osv. Måske kunne "Den økologiske indkøbsliste" have taget mere højde for erfaringerne fra andre lignende udgivelser, og måske kunne "sund bytrafik" være nået længere, hvis gruppen havde haft de erfaringer fra starten, som den fik undervejs, men det er mindre væsentlige indvendinger, som ikke ændrer ved hovedindtrykket.

Ligeledes synes det at være et fællestræk, at de 8 cases har kørt fint organisatorisk og styringmæssigt. Udstillingen på Industrimuseet i Horsens var endda imponerende i kraft af den måde, den indgik i sammenhæng med en lang række andre aktiviteter på museet. Kun "Det grønne vaskeri" er blevet forsinket, men det er ikke usædvanligt, at et teknisk forsøg løber ind i nogle vanskeligheder.
Mere kompliceret forholder det sig med de spørgsmål, der handler om case projekternes effekt.

Kun 3 af de valgte cases kan tænkes af have en levedygtighed udover projektperioden, mens 5 cases af naturlige årsager er en slags engangsinitiativer (temanummeret af NybyggerForum, grøn weekend i Ålborg, udstillingen om "Miljø på dansk", den økologiske indkøbsliste, pjecen for Nordsjællands Miljø- og Energikontor). "Det grønne vaskeri" må formodes at blive stående i mange år. Kampagnen for "sund bytrafik" har ført til dannelsen af en forening, der vil føre arbejdet videre. Det er svært at vide om "Barritskov grøntsagshave" vil kunne overleve på længere sigt, men alt tyder på, at forretningskonceptet fungerer fint. De cases for hvilke, det er relevant at tale om levedygtighed, synes faktisk at være levedygtige.

Samtlige 8 cases har haft en karakter, der har gjort, at de må formodes, i en eller udstrækning, at være kommet udover "de frelstes rækker".

Spørgsmålet om effekten af de i casene behandlede projekter er det vanskeligste at besvare. Det kan siges, at næsten alle cases i kraft af, at de er blevet fint gennemført og at de er baseret på gode ideer har haft en effekt. Der kom således mange til udstillingen i Horsens, "Det grønne vaskeri" bliver besøgt, grønsagskurvene fra Barritskov bliver solgt osv. Derimod er det også karakteristisk, at den mulige effekt af projekterne kan diskuteres og vanskeligt bestemmes. For "Det grønne vaskeri" er det en vigtig effekt af støtten, at der kommer til at foreligge en måling på et sådan byøkologisk forsøg. Men hvordan vil det opleves, at rentabiliteten af den anvendte teknik er så ringe?

Støtten til temanummeret om grønt iværksætteri er også en støtte til iværksætterforeningens arbejde med emnet og spreder oplysning om dette fænomen. Men er det rigtigt, at der er en særlig niche for iværksættere indenfor dette område? Og hvis det er rigtigt, hvordan kan man så bedst støtte dette erhvervsområde?
Støtten til HK-Ålborg's arrangement var også en støtte til, at HK-Ålborg arbejder med det grønne, men hvad er effekten, når støtten opleves som begrænset og lidt skuffende? Mange kom til arrangementet, og noget syntes at ske blandt deltagerne i arrangementet, men hvad sker der egentlig? Går deltagerne hjem og forbruger lidt mere grønt, eller får de bekræftet eventuelle fordomme om, at grønt forbrug er f.eks. dyrt og specielt?
Tilsvarende spørgsmål kan rejses til alle de gennemgåede cases. Med andre ord er den egentlige effekt af projekterne ikke særlig entydig.

Endelig er der blevet kigget på, om der var tale om en spredningseffekt af caseprojekterne, forstået som "at et projekt er blevet til flere" eller, at der har været en spredning af erfaringer fra et projekt til andre. Her er det karakteristisk, at selv for de projekter, hvor der kunne forventes en spredning, har der ingen været. Barritskov grøntsagshave har ikke været i forbindelse med de andre lignende initiativer. HK-København har lavet et arrangement, der ligner HK-Ålborg's til forveksling uden, at der har været kontakt mellem de to projekter. Og den økologiske indkøbsliste i Maribo har ikke udnyttet erfaringer fra lignende initiativer.

Case-gennemgangen peger således på - for så vidt at casene repræsenterer væsentlige træk ved projekterne i gruppen - at for projekterne i den her behandlede gruppe 2, synes der at være tale om gode projekter, der er gået godt, men effekten kan ikke tænkes entydigt at være i den retning, man umiddelbart ville forvente, og der synes at være en tendens at projekterne står alene uden at blive relateret til andre lignende initiativer.

Anbefalinger til Den Grønne Fond

Materialet giver ikke mulighed for at afgøre, om det er bedst at støtte pjecer eller kampagner eller andre af de her anvendte formidlingsformer. Sandsynligvis ligger de afgørende spørgsmål heller ikke her, men dybere i Fondens arbejdsform.

Konkret kunne det være en god idé, at præcisere målgrupperne for projekterne, så valg af midler og effekt af indsatsen bedre kan diskuteres.

Men generelt giver det gennemgåede materiale snarere end at lægge op til konkrete forslag, anledning til at stille nogle generelle spørgsmål til Den Grønne Fonds arbejdsform: