Af cand.scient.pol. Stig Yding Sørensen og cand.scient. Jakob Klint, CASA

Introduktion

I den samlede evaluering af Den Grønne Fond har CASA gennemført delevalueringen af konferencer og netværk for Statens Byggeforskningsinstitut - SBI. Evalueringen har haft fokus på effekter og resultater fra de støttede projekter. Evalueringen er gennemført af et team bestående af cand.scient.pol. Stig Yding Sørensen (projektleder), cand.scient. Jakob Klint, cand.techn.-soc. Thomas A. S. Nielsen og stud.scient.pol. Nina Eg Hansen.

Evalueringen består af en gennemgang af samtlige 104 projekter inden for gruppen konferencer og netværk, herefter følger en kort beskrivelse af resultaterne fra evalueringen af 10 udvalgte cases. Endelig afsluttes med resultater og anbefalinger.

Metode

Konferencer og netværk er evalueret på baggrund af en overordnet gennemgang af samtlige projekter og en mere uddybende evaluering af 10 udvalgte cases.

Den beskrivende gennemgang af samtlige projekter inddrager materiale fra Den Grønne Fond og resultaterne fra AIM's interviewundersøgelse af samtlige ansøgere. Gennemgangen har givet en kortfattet beskrivelse af de væsentligste karakteristika ved projekternes udformning og gennemførelse - samt væsentlige karakteristika ved ansøgerne.

I de 10 udvalgte case projekter er projektmagere og deltagerne i konferencer og netværk blevet interviewet. Ved interviewene har der særligt været fokus på projekternes resultater og deres spredningseffekt. I anden række er interviewene blevet brugt til at vurdere projektmagernes miljømæssige, organisatoriske eller formidlingsmæssige kompetence til at gennemføre projekterne.

Metoden til evaluering af cases er løbende tilpasset efter de enkelte cases omstændigheder.
Ved evalueringen har CASA ikke selvstændigt foretaget interview med Den Grønne Fond om projekterne generelt eller de enkelte cases. SBI har varetaget interview med Den Grønne Fond. Evalueringen er gennemført under en stram tidsplan, der ikke har efterladt tid til at diskutere resultatet af evalueringen af de udvalgte projekter med de projekt-ansvarlige. CASA's konklusioner og anbefalinger i evalueringen bygger derfor alene på resultaterne af nærværende delanalyse.

Evalueringskriterier

Centralt for evalueringen af konferencer og netværk har været at undersøge, om tilskuddene har haft bredere effekt udover de støttede aktiviteter. Effekten af konferencer og netværk kan undersøges under fire overskrifter: Miljøforbedringer, livsstil, spredning og kompetencer.

Miljøforbedringer

Det er vanskeligt at opgøre den samlede miljøeffekt for alle projekterne, da nogle projekter mere umiddelbart medfører forbedringer for miljøet end andre projekter. Miljøeffekten af en konference er sandsynligvis mere diffus end en demonstrationsdag, hvor konkrete metoder eller materialer demonstreres. I de udvalgte cases er det undersøgt, hvilke konkrete fordele, der har været for miljøet.

Livsstil

Livsstil kan defineres som en persons eller gruppes specifikke mønster af værdier, holdninger og handlinger, der adskiller personen eller gruppen fra andre personer eller grupper. Viden og debat om miljøforhold er centralt for udviklingen af miljøbevidsthed og en miljøvenlig livsstil. Sammenhængen er dog ikke direkte således, at når der blot informeres og fyldes viden på, så udløser miljøbevidstheden automatisk miljøvenlige handlinger og livsstil (Læssøe, 1995). Det er en almindelig erfaring, at der kan være langt fra miljøholdninger til det praktiske hverdagsliv.

Gennem tilskud til konferencer og netværk har Den Grønne Fond kunnet bidrage til at øge bredden, kvaliteten og kvantiteten af den miljømæssige diskussion og debat. Det er CASA's forventning, at tilskuddene betyder, at der diskuteres flere miljømæssige problemstillinger på et højere niveau af flere mennesker end uden tilskuddet. Det er dog vanskeligt at afgøre Den Grønne Fonds nøjagtige andel i konkrete virkninger.
I de udvalgte cases er det undersøgt, hvordan deltagerne har brugt deres deltagelse i projekterne i deres hverdagsliv. Det er undersøgt, om deltagerne har drøftet de miljømæssige problemstillinger med for eksempel kollegaer, familie og venner. Deltagerne er desuden blevet bedt om deres personlige vurderinger og udbytte af deltagelsen.

Spredning

Det er væsentligt, at tilskuddene får betydning for andre end projektansøgerne. I første omgang skulle deltagerne i arrangementerne gerne have et positivt udbytte, og i anden omgang kan et godt projekt have effekter udover deltagerkredsen.

I de udvalgte cases er det undersøgt, om tilskuddet kan have haft effekt udover projektets rammer, for eksempel i form af avisartikler eller nye initiativer.

Kompetencer

Det vil som regel være en forudsætning for en succesfuld gennemførelse af et projekt, at de nødvendige kompetencer er tilstede i projektet. Enten hos den projektansvarlige eller hos tilknyttede deltagere.

I de udvalgte cases er det undersøgt, om de nødvendige kompetencer i form af miljømæssig viden, organisatorisk kunnen eller formidlingsmæssige kompetencer har været til stede i tilstrækkeligt omfang.

Generel beskrivelse af konferencer og netværk

Konferencer og netværk

itlen konferencer og netværk dækker over en bredere vifte af formidlingsprojekter som konferencer, temadage og netværkssamarbejde.

Den Grønne Fond
I beskrivelsen af Den Grønne Fonds tilskudsmuligheder indgår ord og begreber som udvikling af kultur, viden, ressourcebevidsthed, tværgående initiativer, fremme af miljøvenlig eller økologisk adfærd, oplysning, uddannelse og erfaringsudveksling samt netværksdannelse.

Fælles for projekterne i konferencer og netværk er, at der gennem oplysning og debat tilvejebringes et vidensgrundlag, der kan indgå ved personlig stillingtagen og engagement.

Projekterne er i høj grad præget af vidensopbygning, dialog og 2-vejs-kommunikation mellem mennesker. Det er derfor projekter, der står centralt i Den Grønne Fonds portefølje.

Beskrivelse
Den Grønne Fond har i perioden 1994-97 ydet tilskud til i alt 104 projekter i gruppe 1 for et samlet beløb på 4.552.720 millioner kroner. Tilskuddene til projekter i gruppe 1 er typisk på 50-60.000 kroner og dermed væsentligt mindre end det gennemsnitlige tilskud på omkring 220.000 kroner fra Den Grønne Fond (Årsberetningen, 1994-96).

63 projekter har udelukkende fået tilskud fra Den Grønne Fond - i alt 1.703.730 kroner. Det drejer sig typisk om mindre projekter (gns. 27.044 kroner), mens de større projekter også er finansieret fra andre kilder. Her har 41 projekter modtaget 2.848.990 kroner. Det virker ganske fornuftigt og understøtter, at Fonden prioriterer projekter, der har opnået støtte fra anden side.

Med henblik på den senere udvælgelse af cases har CASA opdelt projekterne i 6 forskellige typer. Hvert projekt er kun kategoriseret et sted, selvom der i mange tilfælde kan være betydelige overlap.

Tabel 1: Fordeling af projekttilskud på typer af projekter.

Konferencerne
Den største gruppe af projekter er konferencerne, hvor der er ydet tilskud til 36 projekter for i alt 1.988.416 kroner. Konferencerne dækker over titler som konferencer, møder, seminarer, koncensuskonferencer, debatmøder, fremtidsværksted eller senarieværksteder. Bag ansøgningerne står ofte mere etablerede organisationer som Forbrugerrådet, Grønne familier, Nephenthes, Miljø- og energikontorerne og Friluftsrådet. Temaerne har været økologi, bæredygtighed, turisme og Agenda 21. En stor del af tilskuddene har været på 20.-30.000 kroner. 8 projekter har modtaget tilskud på over 100.000 kroner - et enkelt 320.000 kroner.

Temadage
Kategorien temadage dækker aktionsdage, årsmøde, temaaften og temauger. Ansøgerkredsen har været blandet med på den ene side etablerede organisationer som 92 gruppen, WWF eller Ikast Kommune og på den anden side mindre fællesskaber som bofællesskabet Lille Grundet eller tegnestuen Mejeriet. Temaerne har været brede om Rio-konferencen, grønne uger, Fjordens dag. Enkelte temaer har været koncentreret om en enkelt problemstilling for eksempel vandforbrug, spildevand eller sprøjtegift. Det største projekt i denne kategori - Klode 95 - fik 500.000 kroner.

Foredrag
Foredrag har været de mindste projekter med små tilskud fra 2.-10.000 kroner, og modtagerkredsen er meget bredt sammensat fra Ringe og Omegns biavlerforening, Kunstforeningen Møn til daginstitutionen Natanael og Esbjerg Daghøjskole. Temaerne for arrangementerne har særligt været grøn livsstil, politisk forbrug, økologi ved fødevarer og byggeri.

Netværk
Tilskuddene til netværk har varieret fra 3.500 kroner til opstart af en lokal livsstilsgruppe til 180.000 kroner til Naturfredningsforeningens arbejde i et EU-projekt om grønne realiteter. Modtagerne har typisk været græsrodsforeninger og organisationer. Temaerne har særligt været grøn livsstil og forbrug og økologisk folkeoplysning.

Udgivelser og deltagelse
Kategorien udgivelser er lidt atypisk for gruppe 1, og kun tre projekter hører til her. Deltagelse er projekter, hvor der er ydet et mindre tilskud til deltagelse i møder - også på internationalt plan.

Ansøgertyper
Over halvdelen af tilskuddene er givet til organisationer, der i forvejen har miljøarbejde som formål. I alt har 55 projekter modtaget 2.714.904 kroner, mens organisationer, der har andet hovedformål end miljø, har modtaget 40 tilskud på i alt 1.612.670 kroner. Endelig er der enkelte private virksomheder og personer, der tilsammen har modtaget 225.146 kroner til 9 projekter.

Tabel 2: Fordeling af projekttilskud på typer af ansøgere.

Geografi
CASA har på basis af ansøgernes postnumre foretaget en geografisk opdeling af projekterne. Det typiske billede er, at de store projekter går til storbyerne Storkøbenhavn, Odense, Ålborg og Århus. Her har 48 projekter modtaget i alt 2.983.116 kroner - gennemsnit 62.148 kroner. 56 projekter uden for storbyområderne har modtaget 1.569.604 kroner - i gennemsnit 28.029 kroner.
Der er forskel på aktiviteterne. 26 ud af 36 konferencer er bevilget til modtagere i storbyerne for i alt 1.477.816 kroner. Til gengæld er godt 3 ud af 4 temadage bevilget uden for storbyerne - selvom relativt flere midler er gået til projekterne i storbyerne - også når der ses bort fra Klode 95-projektet til 500.000 kroner.

Tabel 3: Geografisk fordeling af projekttilskud på typer af projekter.

Som Den Grønne Fond også konstaterer i sine årsberetninger, går en række tilskud til landsorganisationer, der ofte har hovedkvarter i storbyerne. Det bagvedliggende argument er, at selvom midlerne går til postadresser i storbyerne, kommer de hele landet til gode.

Tabel 4: Geografisk fordeling af projekttilskud på typer af ansøgere..

Ved prioriteringen af projekterne lægger Fonden vægt på, at projekterne blandt andet har en folkelig bredde i deres sigte og er forankret i et bredere miljø - lokalt eller organisatorisk.

Det er et spørgsmål, om det i dette tilfælde lykkes fuldstændigt for Fonden, når antallet og størrelsen af projekter til landsdækkende miljøorganisationer og konferencer i storbyerne tages i betragtning. Målet er at skabe grobund for udviklingen af en bæredygtig kultur - værdier, viden og handlingsmønstre - som er på højde med miljøproblemerne.

Udfordringen for Den Grønne Fond i de kommende år må derfor være, at nå videre end miljøorganisationerne og ud af de større byer. Det er vigtigt, hvis den bæredygtige kultur ikke blot skal være en bæredygtig subkultur, som en stor del af befolkningen ikke føler sig som en del af. Det er et svært projekt, som Den Grønne Fond ikke kan forventes at løse alene - men bidraget skal blive større.

AIM interview
Gennem en interviewundersøgelse har AIM været i kontakt med 46 af de projekter i kategorien konferencer og netværk, der har fået tilsagn fra Den Grønne Fond. Heraf var det knap et ud af fire projekter, der endnu ikke var afsluttet på interviewtidspunktet. Blandt de gennemførte projekter blev kun 3 af projekterne vurderet som gennemført på et succesniveau, der var mindre end vellykket (AIM's spørgsmål 19).
De resterende 91% vurderede, at projektet var vellykket eller meget vellykket gennemført. Det svarer præcist til resultatet for samtlige gennemførte projekter, hvilket må siges at være højt. 86% af projekterne i gruppen blev vurderet til at have haft en spredningseffekt på 4 eller 5 på en 5-punktsskala med 5 som meget godt (AIM's spørgsmål 20). Resultatet er noget bedre end resultatet for alle gennemførte projekter, hvor scoren "kun" er på 73%.

Med udgangspunkt i de projektansvarliges egen vurdering er der således tale om en stor succes for konferencer og netværk.

Evaluering af udvalgte cases

Konferencer og netværk omfatter meget forskelligartede projekter og arrangementer. Tillige er projekterne indenfor de opstillede kategorier; konferencer, foredrag temadag(e) og netværk, også ganske forskellige. Udvælgelsen af cases på grundlag af repræsentativitet har derfor ikke været mulig. Ved udvælgelsen er der lagt vægt på at nå en bred vifte af projekter - dog med den begrænsning, at ikke alle typer er kommet med.

Følgende forhold har været styrende for udvælgelsen. Projektkategori, tilskuddets størrelse, geografi, professionalisme, projektansøger (grøn/mørkegrøn/ikke grøn og type af organisation), målgruppe, skønnet succes og indhold.

Fonden har for mange af de 104 projekter ikke været den eneste bidragyder til finansiering. De projekter, der er udvalgt, er hovedsageligt cases, hvor Fonden har været hovedbidragsyder, eller hvor den aktivitet, som Fonden har finansieret, har kunnet evalueres selvstændigt. En række konferencer og foredrag har vist sig vanskelige at evaluere på grund af, at de ligger flere år tilbage i tiden. Hovedparten af de evaluerede projekter omfatter derfor projekter, der er gennemført i 1996 og 1997 eller ældre projekter med en fortløbende aktivitet.

De udvalgte cases er følgende:

Evalueringens hovedformål har været at finde frem til effekter og resultater fra de støttede projekter. Derfor er der lagt vægt på at tale med målgruppen for aktiviteten i det omfang, det har været muligt. Udgangspunktet har i de fleste tilfælde været et interview med den projektansvarlige, der har kunnet lede videre til navne og adresselister på deltagere i projektet. Et mindre antal er herefter blevet interviewet om deres synspunkter vedr. projektet, hvad de har kunnet bruge arrangementet til og hvilken betydning, det har haft for dem med hensyn til miljømæssige forhold.

De udvalgte projekter er i øvrigt blevet vurderet på i hvilken grad, de har kunnet bidrage til at opfylde Fondens formål, men tillige på deres eget formål og præmisser. Beskrivelsen af de enkelte cases bygger på arbejdsnotater på 3-5 sider, som kan rekvireres ved henvendelse til CASA.

Evalueringsmetoden giver case eksempler, der sætter fokus på problemstillinger. Men det er ikke muligt, at konkludere for alle projekter i konferencer og netværk på baggrund af de enkeltstående cases.
CASA har været opmærksom på to typer bias i evalueringen. Den ene type bias har været interviewpersoner, hvor vi kunne fornemme, at man gerne ville bakke Den Grønne Fond op generelt, og derfor var mindre kritisk i vurderingen af det enkelte projekts resultater. Det er ikke vores fornemmelse, at det modsatte har været tilfældet. Den anden type bias kunne være projektansvarlige, der henviste til deltagere, der var positivt indstillet trods kritiske forhold. Det mener vi er undgået, da vi også har taget udgangspunkt i for eksempel deltager eller navnelister.

Case beskrivelser

Netværk for økologisk og praksis. Øko-net

Øko-net er et netværk for miljøinteresserede og har rod i højskolemiljøet. Formålet med Øko-net er at inspirere bredt og være folkeoplysende om økologi, natur og miljø. Målgruppen var oprindeligt skoler, men er nu bredere: undervisere, folkeoplysere, græsrødder, offentlige og private personer og erhvervsudøvere. Øko-net fungerer som mødested for miljøinteresserede fra hele landet. Øko-net styres af et sekretariat, der arrangerer årsmøder for netværket. Sekretariatet indsamler viden, deltager i konferencer, redigerer Internetsider m.v. Ind imellem arrangeres temamøder, og sekretariatet udgiver bladet Øko-net 6 gange om året i 10.000 eksemplarer. Bladet sendes gratis til 8.000 faste modtagere, hvoraf halvdelen er skoler og uddannelsesinstitutioner. Bladet indeholder en leder og en artikel samt omtaler af aktuelle og kommende arrangementer. Netværkets budget er steget fra 50.000 kroner i 1994 til 900.000 kroner i 1998, hvoraf Den Grønne Fond dækker størsteparten.

I evalueringen er der gennemført interview med netværkets sekretariat samt målgruppen: Deltagere i årsmøder, modtagere af bladet Øko-net samt professionelle indenfor naturfagsundervisning.

Årsmøder fungerer som mødested for miljøinteresserede fra hele landet. Mødedeltagerne tæller formentligt de mest interesserede og aktive, og der er adskillige eksempler på samarbejder og arrangementer, der er begyndt ved, at folk har mødt hinanden på et årsmøde.

Bladet Øko-net læses eller kigges igennem, og læserne er glade for den brede og oplysende karakter. På den en side er det mest personer, der kan betegnes som grønne, der gør brug af bladets mange konkrete referencer. På den anden side er alle tilfredse med at blive orienteret. I undervisningssektoren angiver en række professionelle, at de selv prioriterer bladet lavt i forhold til mere målrettet materiale. Bladet har måske svært ved at slå i gennem, fordi det ikke er målrettet nok mod lærere, selvom Øko-nets sekretariat har en del henvendelser fra skoleelever.

Øko-net fungerer først og fremmest som støtte for de personer, der er interesserede i miljøforhold (grønne) - det er dem der kommer til årsmøder og udnytter mulighederne for at skabe nye kontakter, og det er dem der gør nytte af bladets mange henvisninger. I forhold til personer, der står mere uden for de grønne cirkler, kan Øko-net være med til at lette adgangen til information og kontakter og dermed gøre det lettere at tage miljøforhold op i for eksempel undervisningen. Øko-net spiller i nogen udstrækning den rolle i dag, men projektet bør fremover udvikle bladet i forhold til målgrupperne i skolesystemet, hvis bladet fortsat skal sendes hertil.

Oprettelse af grønt netværk for daginstitutioner i Hundested Kommune

Projektet er et forsøg på at lave et netværk for daginstitutioner omkring miljø i Hundested Kommune. Projektet udspringer af en aktivitet i forbindelse med Kulturby 96, hvor der blev givet støtte til projekter, som skulle integrere miljøaktiviteter i sociale sammenhænge som for eksempel indenfor skole- og institutionsområdet, ældreområdet, i naturcentrene m.fl.

Naturvejlederen for Hundested Kommune deltog i dette Kulturby 96-arrangement og fik midler til at afholde en temadag for daginstitutioner i Hundested Kommune. Temaet var daginstitutionernes rolle i lokale miljøforandringer. På den baggrund udarbejdede naturvejlederen i samarbejde med en række daginstitutioner en ansøgning til Den Grønne Fond. Indholdet var dels nogle arrangementer for daginstitutionerne, midler til organisering af netværket og nogle meget konkrete ønsker fra en række institutioner til udstyr og inventar i forbindelse med grønne aktiviteter med børnene i institutionerne samt midler til at udvikle nye aktiviteter. Den Grønne Fond bevilgede penge til forsøget, dog ikke til udstyr og inventar til de enkelte institutioner, hvilket også falder udenfor Fondens støtteområder. Der blev søgt om 201.900 kroner og bevilget 75.000 kroner fra Den Grønne Fond.

Den oprindelige naturvejleder nåede ikke at få igangsat netværket, da han fik nyt job, og den nye naturvejleder har siden forsøgt at videreføre/igangsætte projektet. På nuværende tidspunkt er der indkøbt en computer til at understøtte netværket, og der er lavet en afrapportering, hvor der er ansøgt om at overføre de resterende midler til aktiviteter i 1998. Dette har Fonden indvilget i under forudsætning af, at de fik en detaljeret plan for det videre arbejde. Planen er nu færdig.

I den oprindelige ansøgning var der ikke særligt præcist redegjort for på hvilken måde, der skulle arbejdes med miljøet. Interview med de institutioner, der har medvirket i udformningen af ansøgningen, vidner også om meget forskellige opfattelser af, hvad indholdet i samarbejdet skal være og hvilke aktiviteter, der skal gennemføres. Samtidigt fortæller naturvejlederne, at projektet fra starten løb ind i det problem, at institutionerne havde vanskeligt ved at afsætte tid og prioritere deltagelse i møder vedrørende netværket. Projektet har haft vanskeligheder med at engagere daginstitutionerne, og må endnu betegnes som knap nok værende igangsat.

Vores overordnede vurdering er, at det er spændende idé at opbygge og udveksle erfaringer om miljøprojekter blandt daginstitutioner. Men det har været vanskeligt at få indholdet i netværket og samarbejdet konkretiseret. Dette beror på manglende engagement og tid fra de, der har tilkendegivet, at de gerne vil indgå i netværket. Dertil kommer, at det er med meget forskellige forudsætninger og holdninger, de indgår i netværket. Projektet kan betragtes som et udviklingsprojekt, hvor indholdet skal vokse ud af samarbejdet i netværket. Men det ikke særligt veldefinerede indhold, og upræcise arbejdsplaner stiller krav om proces-vejledning og forankring.

Seminar og netværksopbygning til styrkelse af dansk folkeoplysning i forhold til tidligere østbloklande i Østersøområdet

Ansøgeren er SEVERIN - en nyoprettet NGO, der udspringer af Brenderup Højskole. Ansøgningen er blevet fremsendt tre gange, men første gang afvist, fordi højskolen stod alene om projektet og ikke havde inddraget de nødvendige samarbejdspartnere, anden gang fordi ansøgningen var rettet mod en østeuropæisk deltagergruppe. Fonden anså opgaven for vigtig og opfordrede begge gange ansøgeren om at komme igen. Oprindeligt var ansøgeren Brenderup Højskole, men som følge af Tvindsagen oprettedes en selvstændig NGO. Tillige er en repræsentant fra NOAH og OVE anført som medarrangører, men de var kun med i starten. Planlægningen og forløbet af seminaret blev gennemført af Mogens Godballe. Det samarbejde, der i ansøgningen lægges op til, og som Den Grønne Fond også betonede, har altså ikke været reelt eksisterende.

Formålet med seminaret og netværket var, at udvikle kvalitet og indhold i de danske folkelige bevægelsers arbejde i Øst- og Centraleuropa med vægt på Østersølandene". Der blev lagt vægt på folkelig inddragelse i miljøarbejdet. Projektets første aktivitet var seminaret den 15. og 16. november 1997, hvor tanken var "et seminar for alle typer af danske NGO-projekter i Øst- og Centraleuropa". Der skulle ske identifikation af alle tiltag, deres indhold og målsætning samt diskussion af perspektiver og samarbejdsmuligheder i aktiviteterne.

Der blev ansøgt om 543.000 kroner, der hovedsageligt var løn til projektlederen, nyhedsbrev og åbningsseminar. Den Grønne Fond støttede med 100.000 kroner til seminaret og ønskede ikke at støtte den omfattende analyse af danske NGO'ers miljøprojekter i Østersøområdet. Seminaret blev annonceret i Politikken og Information, og der kom 50 betalende deltagere, men indholdet var ikke længere fremlæggelse af NGO'ers resultater i Østersølandene, men i højere grad en mere generel diskussion af folkeoplysnings-traditionens rolle i forhold til miljøsamarbejde i Østersølandene. Der var oplæg fra tre ministerielle embedsmænd, fra Miljøstyrelsen, Energistyrelsen og Miljøministeriet, 3 NGO'er (DGI, Det Økologiske Råd, SFO's økologiske klub), en norsk filosof og Ejvind Larsen.

De tre deltagere, CASA har talt med, fortæller, at de fik nyttige adresser, og det var motiverende at deltage. Derudover har halvdelen af deltagerne dannet et netværk, hvor projektbeskrivelser og adresser er blevet udvekslet. Deltagerne virker altså til at være tilfredse med seminaret, og en af deltagerne har også brugt de adresser, der blev udvekslet i netværket, til sit miljøarbejde.

Man kan stille spørgsmålstegn ved, om de anvendte midler (100.000 kroner) har et rimeligt omfang set i relation til udbyttet (et netværk med 25 personer og en projektliste)? Eller om det er kritisk, at de mere konkrete projektplaner om at videreføre og udvikle netværket gennem en analyse af de danske folkelige bevægelser ikke blev tilgodeset?

Konference om økologi i byggeri

Gadkjærgård/AOF, Center for Miljø og Økologi arrangerede i foråret 1997 en konference om byggeri og økologi i samarbejde med Trekantområdet Danmark. Baggrunden for konferencen var de aktiviteter, der har været gennemført vedrørende byggeri og miljø i forbindelse med restaureringen af Gadkjærgård samt det engagement, som Trekantområdet Danmark har udøvet i et forsøg på at få Det Byøkologiske Videnscenter til Trekantområdet. Formålet med konferencen var at få en dialog i gang mellem de professionelle aktører indenfor byggeri og de mere økologiske orienterede. (Arrangementet bestod af en konference og en efterfølgende dag med workshops, hvor mere konkrete behov og handlinger skulle iværksættes.)

Konferencen blev meget professionelt arrangeret, hvilket støtten fra Den Grønne Fond på 100.000 kroner også gav mulighed for, og bestod både af oplæg fra de grønne indenfor byggeri og mere strømlinede repræsentanter fra erhvervslivet. Det lykkedes på den måde at tiltrække begge målgrupper til arrangementet, selvom de grønne var bedst repræsenteret. I alt deltog der ca. 125 personer. Konferencen fik avisomtale såvel inden som efterfølgende.

På grundlag af interview med 3 deltagere vurderes det, at konferencen især har været givende for de 2 mere konventionelle aktører, selvom en af dem også var meget kritisk overfor de oplæg, der blev holdt. De 2 konventionelle har fået kontakter til personer og firmaer, der sælger grønne byggematerialer, men de siger også, at deres adfærd i meget høj grad er betinget af de krav, som bygherrerne stiller og ikke af deres eventuelle holdninger til miljø. Men de har direkte brugt kontakterne i forbindelse med miljøvenlige initiativer. For arrangørerne har konferencen resulteret i, at der er sket en opprioritering af miljøet i forbindelse med byggeri for organisationen Trekantområde Danmark, hvilket også har betydning for de kommuner, der indgår i samarbejdet Trekantområde Danmark. Gadkjærgård afholder kurser om miljøvenlige byggemetoder, som delvis er et resultat af konferencen, og hvor formen er et direkte resultat (halvdagsmøder). De har gennemført kurser med stor deltagelse og med relevante deltagere. De fremhæver specielt, at lærere fra tekniske skoler i Trekantområdet deltager.

Arrangementet har været værdifuldt for at fremme dialogen om mere miljøvenligt byggeri og byggematerialer, og har kunnet drage fordel af de mange aktiviteter og den debat der i forvejen sker med hensyn til miljø og byggeri.

Afholdelse af lokal økokonference på Langeland

Foreningen Ø-Dynamo, der udspringer af et beskæftigelsesprojekt, afholdt konferencen Langeland Grøn-Ø den 6. maj 1995 på Hotel Rudkøbing Skudehavn på Langeland. Formålet var, at diskutere mulighederne for at være på forkant med bæredygtig udvikling på Langeland. Det fremgår implicit af formålet med konferencen, at der bør satses på økologisk bæredygtige foretagender på Langeland i modsætning til projekter af mere "lysegrøn" karakter. Der deltog 70 inviterede personer bl.a. borgmestre og kommunechefer, repræsentanter fra skoler, institutioner, erhvervsinteresser, landbrug samt privatpersoner.

Konferencen har generelt haft betydning for en udbredelse af accepten af miljøhensyn og økologi på Langeland. De fleste deltagere har kun positive ting at sige om arrangementet. Som følge af konferencen blev der i flere sammenhænge arbejdet videre med ideer til forskellige miljøprojekter og projekter, der kombinerede lokal udvikling og miljø. Dette arbejde indebar udveksling mellem miljøinteresser, erhvervsinteresser, landbrug og embedsmænd. Konferencen har således også fremmet en dialog, hvor forskellige grupper har overvejet deres muligheder for at varetage miljøhensyn.

Et konkret projekt, der udsprang direkte af konferencen, var Grøn Uge på Langeland, der også fik selvstændig støtte af Den Grønne Fond. Her deltog især institutioner, plejehjem og butikker, og det må formodes, at en lang række personer på øen er blevet opmærksomme på praktiske muligheder for at tage hensyn til miljøet i hverdagen. Ideerne menes især at have smittet af på børneinstitutionerne, der i dag tænker meget i miljøhensyn.

Interviewene peger på, at konferencen især har givet en række miljøinteresserede personer rygstød og inspiration til at gå videre med forskellige miljøprojekter og ideer på deres arbejdsplads (arbejdsplads er for mange af deltagerne en institution). Konferencen har også haft betydning for kommunale embedsmænd, der dels har arbejdet videre med en række overvejelser efterfølgende, dels har fundet inspiration i konferencens brede opbakning til hvilke typer af projekter, der kan findes støtte til på øen.

Symposium: Nye skridt i medicin og lægekunst - en tværfaglig udfordring

Den 12. oktober 1995 blev Symposiet: Nye skridt i medicin og lægekunst - en tværfaglig udfordring afholdt på Rigshospitalet. Symposiet blev arrangeret af Annette Tingstad. Formålet var at skabe grobund for et bæredygtigt sundhedsvæsen og tværfaglige samarbejdsformer indenfor sundhedssektoren. Bæredygtighed skal her forstås meget bredt og handler på den ende side om behandlingsformer, der arbejder ud fra en helhedsforståelse og samarbejdet med krop og psyke, og på den anden side om traditionelle emner: forurening af omgivelserne med lægemidler, økologiske grøntsager etc. Tværfaglig betyder i denne sammenhæng et øget samarbejde mellem den konventionelle medicin, og hvad der betegnes som ukonventionelle behandlingsformer.

De fleste deltagere var personer, der allerede var interesseret i ukonventionel behandling, mens der kun var få deltagere fra det etablerede sundhedsvæsen - ca. 10 personer ud af 175 deltagere. Symposiet vurderes generelt positivt af personer, der har tilknytning til ukonventionel behandling. Personer fra det etablerede sundhedsvæsen er mindre positive og enkelte direkte kritiske. Disse personer mener, at Symposiet ikke skabte en dialog og kun i begrænset omfang bidrog til en tværfaglig dialog videre inden for sundhedsvæsnet.

Symposiet sigtede mod at give begreber som helhed og økologi indhold. Dette er i nogen grad lykkedes i forhold til de ukonventionelle behandlere, der har taget en række oplysninger om økologiske fødevarer og miljøbelastninger til sig. De fleste interviewpersoner fra det etablerede sundhedsvæsen har ikke tilegnet sig nogen forståelse af, hvad økologi er i denne forbindelse.

Symposiet har således generelt haft svært ved dels at skabe dialog med det etablerede sundhedsvæsen, dels haft svært ved at formidle helhedsbetragtningen på behandlingsformer og sundhedsvæsnet. En væsentlig begrundelse er formentligt, at der i forvejen er en kommunikationskløft mellem ukonventionelle og konventionelle behandlere. Dertil skal lægges den store ubalance i deltagerne, hvor de konventionelle behandlere har været i defensiven allerede i udgangspunktet.

Symposiets indhold og formål ligger uden for, hvad der almindeligvis støttes af Den Grønne Fond. Arrangørernes økologi- og miljøforståelse ligger også ud over, hvad der almindeligvis lægges i disse begreber. Økologiske fødevarer, udledning af medicin til naturen, sundhedsskadelige påvirkninger etc. indgår dog som en del af perspektivet.
Det vurderes, at symposiet ligger på kanten af Den Grønne Fonds formål, men øget brug af økologiske fødevarer, øget ressourcebevidsthed mv. i sundhedssektoren kan give en mindre miljøbelastning. Evalueringen af symposiet peger dog på, at netop relationerne til det ydre miljø i betydningen: forurening, økologisk fødevareproduktion o.lign. ikke har spillet en større rolle for en del af deltagerne.

Afholdelse af tre grønne foreningsmøder arrangeret af Danske Gymnastik og Idrætsforeninger og Friluftsrådet i Århus Amt

Baggrunden for de tre foreningsmøder var de forsøg, som Friluftsrådet iværksatte for at få midler til en grøn guide i Århus området. Dette lykkedes ikke, men efterfølgende ansøgte DGI og Friluftsrådet om støtte til tre aftenmøder med et miljømæsssigt indhold.

1. Grønne haller, hytter og anlæg vedrørende reduktion af el og vandforbrug, rengøring m.m.
   
2. Bil, bøf og bolig om fritid og forbrug
   
3. Fast-food eller fast føde om økologisk mad i forbindelse med kantinedrift og mad til mange.
   

Oplægsholderne var de mørkegrønne med hensyn til miljø. Arrangementerne skulle tiltrække idrætsledere fra organisationer i Århus Amt samt halledere og kantinepersonale i forbindelse med de relevante aftenmøder. Der blev annonceret i foreningernes blade og i aviser i Århusområdet. De fik 10.000 kroner i støtte fra Den Grønne Fond.

Møderne blev afholdt, men var meget dårligt besøgt. Der kom under 25 personer til hvert arrangement, og hovedparten udgjordes af et daghøjskolehold fra AOF i Århus, der beskæftigede sig med friluftsliv og tilmeldte sig samlet. Oplæggene beskrives som interessante, men også "frelste", og mulighederne for diskussion var dårlige, da de relevante målgrupper ikke var repræsenteret.

Arrangementerne nåede på ingen måde målgruppen, men har resulteret i, at DGI nu laver nogle nye kurser for egne midler med et lignende indhold, men som de i større omfang målretter præcist til de grupper, de ønsker at få i tale. Samtidigt resulterede arrangementerne i, at daghøjskoleholdet fik kontakt til DGI og nu har de oprettet en friluftsforening, hvor friluftsliv og miljø integreres.

Initiativet kan ikke betegnes som nogen succes, men det kan være begyndelsen på et arbejde som med tiden kan få betydning. Arrangørerne har ikke opgivet deres miljøengagement, og de har fået nogle måske værdifulde erfaringer.

Debataften vedr. fødevarekvalitet, arrangeret af Familie og Samfund, Lemvigegnen

"Fup eller fakta, hvem bestemmer hvad vi spiser? "
Familie og Samfund, Lemvigegnen og Lemvigernes Landboforeninger arrangerede i efteråret 1997 en debataften for alle interesserede om fødevarekvalitet. Formålet var via en debat mellem kompetente personer, at synliggøre hvem der har ansvaret for fødevarekvaliteten i Danmark. Der var oplæg fra tre kendte personer (Flemming Hornum, informationschef i Dansk Supermarked, Kirsten Nielsen, formand for Forbrugerrådet og Martin Merild, formand for landboforeningerne i Ringkøbing Amt), og efterfølgende var der debat styret af en kendt tv-journalist (Poul Guldborg). Foreningen har to år tidligere haft et lignende arrangement, der havde titlen Den grønne bølge - er det et flop? Også ved det arrangement var det en kendt tv-journalist, der styrede debatten. Familie og Samfund ønsker at gennemføre sådanne åbne arrangementer hvert andet år.

Arrangementet blev støttet med 10.000 kroner fra Den Grønne Fond og 5.000 kroner fra Teknologirådet, tillige blev det finansieret ved entreindtægter på 8.000 kroner.

CASA har i forbindelse med dette arrangement kun talt med arrangørerne, da det ikke har været muligt at få kontakt til deltagerne. I alt deltog 125 personer, og arrangørerne fortæller, at det især var unge landmænd, der mødte op. Arrangørerne refererer, at debatten handlede meget om dyrevelfærd og salmonella. Debatten gik godt, og der blev rusket op i folks myter og fordomme på begge sider af bordet. Landmændene fik kritikken at høre fra forbrugerne, og forbrugerne fik forklaringer på, hvorfor produktionen ikke kan omstilles fra den ene dag til den anden. Efterfølgende har arrangørerne også fået flere tilkendegivelser om, at deltagerne var tilfredse med debatten. Arrangementet blev også efterfølgende omtalt i en lokal avis.

Debataftenen er ikke arrangeret af de sædvanlige aktører på miljøområdet og har også nået nye målgrupper. Til gengæld har det heller ikke i noget større omfang handlet om miljø, men mere om betingelserne for fødevareproduktion og fødevarekvalitet. I ansøgningen er der heller ikke lagt op til, at det skal handle om miljø, og oplægsholderne signalere heller ikke et indhold vedrørende miljø. Emnet har en tæt sammenhæng med miljødebatten og økologiske produkter, men det konkrete indhold af debatmødet lå dog på grænsen af, hvad Den Grønne Fonds formål er.

Sprøjtegifte ud af Brønderslev Kommune - aktionsdag 5. april 1997, arrangeret af SiD

SID Brønderslev-afdelings miljøgruppe arrangerede i samarbejde med bl.a. Grøn Guide, Brønderslev Kommune, Kvickly, Brønderslev Grundejerforening m.fl. en aktionsdag for at nedbringe borgernes brug af sprøjtemidler på deres parceller. Formålet var videre at få ejerlav eller kvarterer i byen til at lave aftaler om at stoppe brugen af sprøjtegifte, samt at få en debat om sikring af grundvandet. Aktionsdagen har været afholdt på en lørdag i centrum af Brønderslev. Dagen var annonceret gennem en pressemeddelelse og annoncer, og der blev uddelt ca. 600 løbesedler.

På aktionsdagen var der demonstration af alternative former for ukrudtsbekæmpelse, smagsprøver på økologiske grøntsager, konkurrencer, happenings, pjecer, badges mv. for at tiltrække familier på lørdagsindkøb. Aktionsdagen havde et budget på 15.000 kroner og blev støttet med 12.000 kroner fra Den Grønne Fond.

Arrangørerne vurderer, at det gav en god dialog at møde folk ansigt til ansigt, og at det var godt, at der kunne demonstreres alternative metoder. Det er den generelle vurdering, at arrangementet har været med til at skabe opmærksomhed omkring sprøjtemidler i Brønderslev, da 5-600 mennesker besøgte teltet, selvom de måtte slutte tidligere end planlagt på grund af snevejr.

En oprindelig idé om, at grundejerforeninger og ejerlav skulle forpligtige sig til ikke at sprøjte, lykkedes ikke. Ejerlav har formentligt ikke ønsket at deltage i en aktionsdag sammen med SiD (mener SiD).

Brønderslev Grundejerforening deltog i arrangementet, og har efterfølgende båret en idé om at udleje gasbrændere til ukrudtsbekæmpelse videre i Parcelhusejernes Landsforening. Det har bl.a. ført til omtale i et internt blad og til en fælles forsikring for gasbrænderne. Det forlyder, at andre grundejerforeninger har taget ideen op.

Der har været en god og positiv dækning af arrangementet i Aalborg Stiftstidende samt tv og radio, der også har fokuseret på Kommunens Sprøjtestop, der var indført inden aktionsdagen.

Generelt vurderes det, at det lykkedes for aktionsdagen at sætte fokus på alternativer til sprøjtemidler. Aktionsdagen følger i kølvandet på den verserende debat omkring sprøjtemidler, sundhed og grundvand. Dette har selvfølgelig været med til at sikre opbakning til dagen i Brønderslev.

Deltagelse i årsmøde i "International Federation of Environmental Journalists" i Boston

Danske Miljøjournalister, som er en sammenslutning af journalister med bl.a. det formål at højne medlemmernes faglige niveau, har fået tilskud fra Den Grønne Fond til at deltage i årsmødet for "International Federation of Environmental Journalists" i Boston. Formålet var at være med til at opbygge et internationalt netværk af miljøjournalister. Foreningen sendte journalist Jonna Odgaard som repræsentant for foreningen, og evalueringen af denne case består udelukkende af et interview med hende.

Mødet fandt sted i slutningen af oktober 1995 og i alt bevilgede Den Grønne Fond 3.763 kroner til dette arrangement, hvilket var 50% af det ansøgte beløb. Den Grønne Fond betonede samtidigt, at de gerne ville yde tilskud til etableringen men, at de ikke fremover ville betale for foreningens deltagelse i disse årsmøder. Et halvt år tidligere havde Den Grønne Fond bevilget 5.000 kroner til deltagelse i en international workshop om miljøjournalistik i Bradford. Foreningen har ikke deltaget i det årsmøde, der fulgte efter 1995-mødet, men ved den sidste generalforsamling opprioriterede de det internationale arbejde og sender en repræsentant til det næste årsmøde.

Jonna Odgaard har efterfølgende lavet en rapport om mødet, som er blevet tilbudt medlemmerne via de Danske Miljøjournalisters medlemsblad og kan rekvireres hos Jonna Odgaard. Derudover har hun fortalt om mødet på deres generalforsamling.

Jonna Odgaard betoner, at det internationale samarbejde bliver mere og mere vigtigt, da miljøproblemerne er globale, og det derfor er vigtigt at deltage i netværket. Et af de konkrete resultater af mødet var, at Jonna Odgaard mødte en journalist fra Ghana, der også havde startet en miljøjournalist forening. Han ønskede at lave et kursus i miljøjournalistik for journalister i Ghana for at få fremmet miljøjournalistikken i Ghana. Det resulterede i, at de året efter arrangerede et ugekursus i miljøjournalistik i Ghana med 35 ghanesiske deltagere med midler fra Danida og i samarbejde med Jonna Odgaard. Det er et af de eksempler, som det internationale netværk kan bruges til.
Deltagelse i konferencer ligger som hovedregel ikke indenfor hvad Fonden yder bidrag til, men i dette tilfælde har deltagelsen understøttet et netværk af miljøjournalister. Projektet må derfor betegnes som liggende indenfor Fondens formål og har endda bidraget til, at grundlaget for udbredelsen af miljøviden er blevet forbedret globalt og i Ghana.

Evalueringens resultater

CASA's evaluering viser, at der er givet tilskud til et stort felt af forskellige organisationer og til projekter med et stort og varieret indhold i kategorien konferencer og netværk. Det samlende for gruppen af projekter har været udveksling og formidling af viden om miljø. Ifølge AIM's undersøgelse er det de fleste projektansvarliges egen vurdering, at projekterne har været vellykkede.

Det er CASA's overordnede vurdering, at de fleste projekter i gruppen af konferencer og netværk er gennemført med gode resultater. I de konkrete cases har det vist sig, at enkelte projekter ikke helt formår at leve op til forventningerne. Det er naturligt i et tilskudsprogram som Den Grønne Fond, der netop også skal støtte de lidt mere eksperimenterende projekter - hvor det en gang imellem ikke går som forventet. I de tilfælde, hvor det ikke er gået som forventet, kan der alligevel være positive resultater. Det skal tilføjes, at tilskuddene generelt virker afbalancerede i forhold til projekternes indhold. CASA's evaluering har ikke afsløret eksempler på sløseri med midlerne fra Den Grønne Fond.

Fonden har i nogen omfang satset på de mere sikre projekter med tilskud til lokale og landsdækkende miljøorganisationer og til projekter med rod i de store byer. Fonden har - særligt ved de større projekter - sikret sig en bredere forankring af resultaterne ved krav om medfinansiering.

Når det ikke altid er gået som forventet, kan årsagen være, at de nødvendige kompetencer ikke har været til stede i projekterne. Der kan være miljømæssige, organisatoriske eller formidlingsmæssige kompetencer, der kunne styrkes.

Generel beskrivelse

Fonden har i størst omfang givet tilskud til miljøorganisationerne - ud af de 4,5 millioner kroner er godt 2,5 millioner kroner gået til lokale og landsdækkende miljøorganisationer. Fonden prioriterer fornuftigt nok projekter, der har opnået støtte fra anden side. Det er især større projekter, der har opnået medfinansiering.

Fonden har ydet tilskud til projekter over det meste af Danmark, men der er alligevel en tendens til, at midlerne er gået til projekter i storbyerne: Storkøbenhavn, Århus, Ålborg og Odense. Knap 3 millioner kroner ud af 4,5 millioner kroner er bevilget til projektansøgere fra storbyerne.

Resultater af evaluering af cases

CASA har evalueret 10 cases under fire hovedoverskrifter: miljøforbedringer, livsstil, spredning og kompetence. Fire cases kan betegnes som klart succesfulde i forhold til miljøeffekter og spredning af resultater. Fire cases vurderes at have en mindre betydning i forhold til miljømæssig effekt og spredning. Endelig er to cases kritiske i forhold til de miljømæssige effekter og spredning.

Miljøforbedringer
CASA har evalueret konferencer og netværk. De fleste projekter er baseret på formidling og samtale, og derfor kan det ikke forventes, at de konkrete miljøforbedringer er store.

Aktionsdagen omkring sprøjtegifte i Brønderslev Kommune er det mest konkret orienterede projekt. Projektet har sandsynligvis præsteret konkrete miljøeffekter i form af et lavere forbrug af sprøjtemidler. Ingredienserne i succesen var, at det lykkedes at skabe kontakt til de rette aktører, lave formidling til den rette målgruppe samt arrangere dagen på det rette tidspunkt.

Andre projekter - for eksempel symposiet om nye skridt i lægekunsten eller De tre grønne foreningsmøder i Århus formåede ikke at nå målgruppen. Her vil der ikke være nogen miljøforbedringer. Et af projekterne - debatmødet om fødevare-kvalitet - havde ikke et miljømæssigt indhold, så heller ikke i den sammenhæng kan forventes miljøforbedringer.

Øko-net stiller altid krav om, at maden til deres arrangementer er økologisk. En lille miljøforbedring med stor symbolværdi.

Livsstil
Det er lettest at få øje på livsstilsændringer i meget konkrete cases som Aktionsdagen omkring sprøjtegifte i Brønderslev Kommune. Emnet sprøjtegifte er taget op af grundejerforeningerne, hvilket peger på ændret adfærd. Grøn-Ø på Langeland og økologi i byggeriet på Gadkjærgård har formået at skabe diskussion, debat, netværk og inspirere til nye aktiviteter og projekter. Tilskuddene fra Den Grønne Fond er i disse tilfælde medvirkende til at fastholde og udvikle diskussionen om det bæredygtige og det grønne. Kernegruppen omkring Øko-net overvejer mange spørgsmål om miljø og bæredygtighed. Øko-net bidrager til at skabe fællesskab og holde diskussionen levende.

Spredning
Spredning har flere dimensioner, dels om indholdet i arrangementer spredes og fører til nye initiativer, dels om budskabet spredes til andre end de i forvejen miljøbevidste målgrupper. Grøn-Ø på Langeland, Øko-net, økologi i byggeriet på Gadkjærgård og DGI i Århus har alle eksempler på nye aktiviteter og projekter, der er fulgt efter det oprindelige projekt, der fik tilskud. I andre tilfælde har projekternes budskab været omtalt i massemedierne. Det gælder for eksempel Gadkjærgård og sprøjtemidlerne i Brønderslev. De to projekter er særligt interessante, fordi de fik dialog til en bredere målgruppe hhv. i mere traditionelle indenfor byggeri og grundejerforeninger. Øko-net henvender sig mere til de i forvejen miljøbevidste. Hvis Øko-net skal nå videre til nye målgrupper er det nødvendigt at udvikle og målrette arbejdet med formidling af miljøviden.

Kompetence
CASA har set nærmere på de projektansvarliges miljømæssige, organisatoriske og formidlingsmæssige kompetence. For de fleste af de projekter CASA har undersøgt har de projekt-ansvarlige selv haft kompetence med hensyn til miljømæssig viden. For et enkelt af projekterne - debatmødet om fødevarekvalitet - har de projektansvarlige ikke haft tilstrækkelig miljømæssige kompetence. Friluftsrådet og DGI i Århus er vant til at holde kurser for deres medlemsorganisation, men ikke om miljø. DGI har gennem projektet fået erfaringer med miljø, hvilket har ført til at de målretter de næste kurser mere.

Det er nødvendigt, at projekterne råder over den formidlingsmæssige og organisatoriske kompetencer.

Arrangørerne af sprøjtegifte ud af Brønderslev og konferencen om miljø i byggeriet har haft den nødvendige kompetence til at gennemføre projekterne succesfuldt. Blandt andet fordi de har inddraget samarbejdspartnere med de nødvendige kompetencer, hvor de selv havde svage sider.

Øko-net ser ud til at have den miljømæssige og organisatoriske kompetence, men bør styrke de formidlingsmæssige, hvis de vil nå nye målgrupper. På den anden side har netværket og dets årsmøder ført til kontakter mellem mennesker, der har igangsat nye initiativer på miljøområdet.

To af projekterne kan betegnes som udviklingsprojekter: Øko-net og Daginstitutionernes netværk. Øko-nets kompetence er udviklet over tid. Den Grønne Fond ønsker, at Øko-net bliver evalueret, hvilket kan medvirke til en videreudvikling af deres kompetence med hensyn til for eksempel målgruppedefinering og formidling. For Daginstitutionernes netværk savnes en skarpere definition af netværkets indhold og en vurdering af netværkets potentialer.

Anbefalinger til Den Grønne Fond

CASA's evaluering af konferencer og netværk har givet anledning til en række anbefalinger til Den Grønne Fonds fortsatte virke. Anbefalingerne knytter sig til en række problemområder, der i det følgende er beskrevet som dilemmaer.

Dilemma 1: Det grønne vækstlag skal gødes - men når støtten ud til nye målgrupper?

Den Grønne Fond ønsker at understøtte "det grønne vækstlag", men ønsker også samtidigt at understøtte nye aktører for at sikre, at budskabet når andre end græsrødderne og ildsjælene.

Projekterne under konferencer og netværk er især gennemført af grønne organisationer. Den Grønne Fond står her i et dilemma. På den ene side kan tilskud til miljøorganisationerne bidrage til at øge kvaliteten i debatten. På den anden side går tilskuddene til dem, der i forvejen overvejer miljøbelastningen fra deres forbrug og livsstil. En oplagt risiko er, at miljødebatten foregår internt for en miljøelite. Dermed når debatten ikke ud og integreres bredt i befolkningen. Det risikeres tilmed, at de, der ikke tilhører miljøeliten, vender sig mod det frelste og indforståede, og resultatet af tilskuddene bliver helt modsat den oprindelige intention.

Miljødebatter, der har udgangspunkt i de "rigtige" miljøsynspunkter kan virke missionerende med risiko for, at målgruppen viger tilbage trods en indledende positiv indstilling i store dele af befolkningen. Tilskud til mere traditionelle organisationer kan have den fordel, at miljøforhold bliver diskuteret inden for kendte og etablerede rammer, der ikke før har over-vejet miljøspørgsmål. Traditionelle organisationer er for eksempel husmoderforeninger, grundejerforeninger, koloni-haveforeninger, sportsklubber, spejdere og handelsstandsforeninger.

Blandt de cases, som CASA har undersøgt, har et velfungerende samarbejde mellem ildsjælene og nye aktører bidraget væsentligt til, at budskabet har nået nye målgrupper. Det gælder for arrangementerne Ø-Dynamo, sprøjtegifte i Brønderslev og Byggeri- og økologikonferencen i Vejle. Men der er også et eksempel på, at samarbejdet mere har været af navn end af gavn.
Et par arrangementer er blevet arrangeret af nye aktører. Det drejer sig om Friluftsrådets og DGI's møder i Århus og en debataften om fødevarekvalitet på Lemvigegnen. Til de første arrangementer kom der næsten ingen deltagere, og til det andet var der mange deltagere, men arrangementet handlede i højere grad om dyrevelfærd end miljø.

Fonden lægger vægt på, at projekterne blandt andet har en folkelig bredde i deres sigte og er forankret i et bredere miljø. En større del af midlerne er ydet til projekter med postadresse i de store byer og til konferencer. Dette skal naturligvis ses som en del af det samlede billede af Den Grønne Fonds aktiviteter. Men Fonden bør fortsat være opmærksom på, at bæredygtig kultur ikke ender som en bæredygtig subkultur uden appel til en bredere del af befolkningen.

CASA's anbefaling
Den Grønne Fond bør overveje, om det er hensigtsmæssigt at udvide antallet af tilskud til ikke-miljøorganisationer.
Målet for Den Grønne Fond kan være at nå videre end miljøorganisationerne og ud af de store byer.
Den Grønne Fond bør udvide den målrettede information om tilskudsmulighederne, så flere ikke-miljøorganisationer får del i midlerne.
Den Grønne Fond bør skærpe kravet til reel med-deltagelse af flere ikke-miljøorganisationer. På samme måde, som der er krav til medfinansiering fra andre parter.
Den Grønne Fond bør skærpe kravet til det miljømæssige indhold i projekterne. Der er grund til at være særlig opmærksom, når ikke-miljøorganisationerne søger.
Den Grønne Fond bør yde aktiv fødselshjælp til projekter ved at knytte kontakter fra miljø-organisationerne til andre organisationer i konkrete tilfælde.

Dilemma 2: Ildsjæle og græsrødder skal støttes - men er de professionelle nok?

Den Grønne Fond skal konstant arbejde med en balance mellem tilskud til de miljøinteresserede ildsjæle og til de mere professionelle organisationer.

Projekter båret af en god idé og et stort engagement får i stor udstrækning støtte, selvom de skal gennemføres af nogle personer, der er lidt uerfarne. Det er på den ene side fornuftigt i det omfang, Fondens tilskud kan få effekter udover de grønne miljøer. På den anden side kan både uerfarenhed og stort miljøengagement stå i vejen for succesfuld gennemførsel af projekter, da de med deres engagement skræmmer den målgruppe væk, som de ønsker at få i tale.

Ildsjælene og de gode ideer skal støttes, men mere professionelle projektansvarlige kan sikre en højere kvalitet i projekterne, hvad angår miljømæssig viden, organisatorisk kunnen og formidlingsmæssige kompetencer. Den højere kvalitet kan betyde, at en professionelt organiseret indsats når længere ud - til den svære målgruppe, der ikke på forhånd er miljøorienteret. Evalueringen har vist, at manglende kompetencer kan nedsætte effekten af projekterne.

En større del af miljøorganisationerne er blevet mere kompetente gennem årerne. Tilskuddene fra Den Grønne Fond har gjort det muligt at ansætte personer på længerevarende projekter. Dermed sikres det, at arbejdet for et bæredygtigt samfund ikke efterlades på skulderne af miljøbevidste aktivister efter almindelig arbejdstid.

CASA's anbefaling
Det bør være et krav, at projektansvarlige har de nødvendige kompetencer inddraget i projektet. Skulle projektet blive 25.-50.000 kroner dyrere af en professionel formidlingsindsats, kan det være bedre end at risikere, at projekter til 100.000-200.000 kroner kuldsejler på grund af manglende formidlings-kompetence.

Ildsjæle og mere uerfarne projektansvarlige skal fortsat kunne søge tilskud hos Den Grønne Fond.

Den Grønne Fond kunne anbefale en fast pulje af mere professionelle miljø,- organisations,- eller formidlingsmæssige eksperter, som projekterne løbende kunne trække erfaringer fra. Puljen kunne sendes i udbud, så priser og kvalitetskrav kunne være aftalt på forhånd.

Det er forsat fornuftigt at sikre den professionelle indsats ved - i et begrænset antal projekter - at yde tilskud til løn og drift af kompetente medarbejdere.

Dilemma 3: Den bæredygtige udvikling skal støttes - men hvad er bæredygtighed?

Begreberne grøn, bæredygtig og økologisk er meget omfattende og kan omfatte alt fra dyrevelfærd, social udvikling, heal-ing til miljøforbedringer, ergonomi og kærlig pleje. Det kan være en styrke, at Fonden kan støtte projekter, der ser miljø i en bredere sammenhæng og i andre relationer. Det kan på den anden side lige så vel være en svaghed, at midlerne spredes så tyndt, at de ikke gavner.

CASA's anbefaling
Den Grønne Fond bør overveje at skærpe sine definitioner af det bæredygtige og grønne - gerne med fokus på det ydre miljø.

Den Grønne Fond skal stille krav om, at arrangementer støttet af Den Grønne Fond gennemføres med så lille miljøbelastning som muligt. Projekterne kan fx stille krav om grøn nøgle eller økologisk mad.

Litteratur