Af Forsker, Cand.hort. Marina Bergen Jensen og Seniorrådgiver, landskabsarkitekt Jens Ole Juul, Forskningscentret for Skov og Landskab

Forord

Nærværende rapport er udarbejdet af Marina Bergen Jensen og Jens Ole Juul fra Afdeling for Park og Landskab, FSL. Rapporten udgør den kvalitative evaluering af den gruppe af projekter støttet af DGF som ikke kunne placeres i nogen af de øvrige grupper. Denne restgruppe er benævnt ‘Gruppe 9’.

Indledning

Evalueringen skal først og fremmest belyse hvorvidt projekterne har evnet at ‘engagere befolkningen’, og dernæst om engagementet har fremmet en ‘miljøvenlig og økologisk udvikling’.

Metode

Da Gruppe 9 er restgruppen, er projekterne heri meget forskellige. Udover at beskrive disse forskelligheder gives der en økonomisk oversigt over bevilgede beløb m.v. og der foretages case-studier. Eftersom de fleste projekter i gruppen er fra 1997 findes der kun få afrapporteringsskemaer. Det betyder at den generelle beskrivelse af samtlige projekter i stort omfang er baseret alene på indstillingsskemaer. Hvor det er fundet relevant, er de samme karakteristika for projekt-magere, projektmodtagere, miljøintention og formidlings-metode som i delrapporten om Gruppe 4, benyttet.

Resultater

Opkobling til den kvantitative AIM-analyse
Projekter indenfor gruppen ‘andre’ har modtaget kr. 3.148.863, hvilket svarer til 3,1 % af de samlede bevillinger i perioden 1994-1997. Antallet af støttede projekter i kategorien er 21 svarende til 4,1 % af samtlige 515 støttede projekter. Den gennemsnitlige bevilling ligger på ca. kr. 150.000, men med stor variation.
Der er en markant stigning i antallet af projekter i gruppen i 1997 i forhold til tidligere år. Eftersom Gruppe 9 netop rummer atypiske projekter antyder denne stigning at bredden i projekter, og muligvis projektmagere, der søger DGF er øget.

Oversigt over antal projekter, årlige bevillinger og variation heri, manglende afrapporteringer samt aflyste projekter. Tal i parantes refererer til den berørte beløbsstørrelse.

1. For projekter støttet i 1997 er antallet af manglende afrapporteringer samt det tilhørende beløb mindre interessant, da mange af projekterne formodentlig er igang, og derfor endnu ikke afrapporterede.
   

Generel beskrivelse

Af de 21 projekter i gruppen er de 6 karakteriseret ved at være en form for analyse eller udredningsarbejde om miljø-relaterede forhold. Disse projekter kan betegnes udrednings- eller forskningsprojekter. Slutproduktet er i alle tilfælde en rapport plus eventuelt andet. Projektmagerne er i 2 tilfælde enkeltpersoner, der begge søger om bl.a. løntilskud, mens der bag de 4 øvrige projekter står højskoler, et udviklingscenter og en forening. Der er ingen amatører. Projektmodtagerne er besøgende i Den Økologiske Have i Odder, undervisere på højskoler, besøgende ved de Grønne markedsdage i Stenløse m.v., deltagere (biologilærere) ved miljøkonferencen ‘Biologi og miljøundervisning 2010’, samt endelig boligforeninger, kommuner, grønne butikker m.v. Modtagerne af rapporten om bæredygtig turisme i Haderslev-Vojens Tunneldal er ikke oplyst. Der er altså tale om, dels professionelle der henvender sig til amatører, dels professionelle, der henvender sig til kollegaer. Ingen af projekterne er afrapporterede.

Herudover indeholder gruppen yderligere 4 projekter med forskningsmæssige aspekter. Men i modsætning til de ovennævnte projekter er de planlagte slutprodukter mere variable, så som rekonstruktion af Danmarks Husdyrpark, opsætning af redekasser, etablering af grødeproducerende spildevandsrensningsanlæg.

Fælles for projekterne med et udrednings- eller forskningsmæssigt indhold er, at udgangspunktet i projektet i høj grad er miljøet og, at udkommet af projektet også i højere grad er rettet direkte mod miljøet selv, end mod medborgere. Projekterne kan således siges at tage et økologistisk udgangspunkt frem for et populistisk (Læssøe, 1995). Der er 4 projekter i restgruppen, som i tillæg til miljøforhold inddrager sociale aspekter

Endelig indeholder gruppen 3 projekter der evalueres selvstændigt og som derfor ikke vil blive omtalt yderligere. Det drejer sig om Økologiske igangsættere: Ekstern og intern evaluering af Økologiske igangsættere, Byøkologi i Odense: Ekstern evaluering af miljøbutikken "Den Grønne Tråd" og Tina Hjort Marius Hansen og Drude Katrine Bredahl Breds: Bæredygtigt design.

Case beskrivelse

Der er udvalgt to projekter til case-studier.

Case 1: Dansk Ornitologisk Forening: "Mere og bedre bynatur"

Projektbeskrivelse:
Pilotprojekt: Mere og bedre bynatur - pilotprojekt til forbedring af livsbetingelserne for fugle i 3 bykommuner. Tilskud til _ års pilotprojekt om forbedring af livsbetingelserne for fugle og dyr i 3 kommuners bynatur via giftfri pleje, fuglekasser og beplantninger. Antal og diversitet af vilde fugle bestemmes løbende. Ikke afrapporteret. 88.000 i 1996.

Projekt: Mere og bedre bynatur - projekt til forbedring af livsbetingelserne for fugle i 3 byområder. Fortsættelse af tidligere støttede pilotprojekt. Anvisninger på hvordan bynaturen kan forbedres (giftfri pleje, fuglekasser, beplantninger). Engagere en bred kreds af lokale. Øget viden om bybiotopernes rolle som biodiversitetsbaser. Ikke afrapporteret. 380.000 over 3 år fra 1997.

Projektkarakteristik: Semiprofessionelle, der henvender sig til amatører via deres interesse for fugle. Projektet er udvalgt som eksemplarisk case, idet det repræsenterer den relativt store og nye gruppe af projekter med et forskningsmæssigt aspekt.

Interview med projektmager Bo T. Johansen, BTH, (ca. 40 min.).
Projektet kører på andet år. Der er nedsat en central styregruppe i Fuglenes Hus og herudover tre lokale styregrupper, én for hver af de udvalgte områder. I alt er omkring 25 personer involveret. Til den kommende tredje fugletælling forventes yderligere omkring 30 af foreningens medlemmer at blive involveret. DOF ønsker med projektet, dels at forbedre fuglenes levevilkår i de tre udvalgte områder (Farum Midtpunkt, Nørrebro og Avedøre Holme), dels at engagere lokalbefolkningen. DOF har haft stor succes med at trække folk til arrangementer som ‘Byg din egen redekasse’. For eksempel deltog omkring 150 personer, heraf omkring halvdelen børn, i et sådan arrangement på Blågårds Plads på Nørrebro. DOF håber, at de deltagende gennem opmærksomheden på fuglenes vilkår generelt får en større økologisk forståelse. Foredrag for gartnerstaben på Assistens Kirkegård om driftens indflydelse på fuglelivet var ligeledes en succes. Fugletællingerne i Avedøre Holme og opsætning af redekasser er blevet meget positivt modtaget af industri-virksomhederne i området, hvoraf en del har tilbudt at betale for redekasserne. Om forskningsdelen siger BTH, at det både er en styrke og en svaghed at basere dataindsamlingen på frivillige. Fordelen er at metoden er billig, ulempen er risikoen for fejlregistreringer. Det indsamlede datamateriale skal bearbejdes af de tre styregrupper og gruppen i Fuglenes Hus. Slutproduktet forventes at blive dels en projektrapport, dels en folder til distribution via landets biblioteker. De forskellige begivenheder og erfaringer fra projektet beskrives løbende i DOF’s medlemsblad. Derudover har der været bragt en del i lokalaviserne for de berørte områder. DGF’s bevilling udgjorde kun halvdelen af det ansøgte beløb. Dette gav anledning til nogen skuffelse og betød, at projektets varighed måtte beskæres med et år. Herudover forårsagede en langsom sagsbehandling nogen usikkerhed omkring initieringen af 1997-fugletællingerne. DOF var nødsaget til at skrive ud til samtlige medlemmer og opfordre til deltagelse i projektet, uden at have sikkerhed for om pengene ville blive bevilget.
Kommentar: Projektet er endnu et eksempel på, at engagement af befolkningen via en sekundær interesse, f.eks. redekassebygning, går smertefrit. Pålideligheden af forskningsresultaterne er noget usikker. Desuden er der usikkerhed omkring distribution af resultater. Selvom projektet er udvalgt som eksemplarisk case, er det tvivlsomt, i hvor høj grad projektet er repræsentativt for de ret forskelligartede øvrige projekter med et forsknings- eller udredningsaspekt

Case 2: "Den Grønne Nøgle" (miljøvenlig drift af danske hoteller og restauranter)

Projektbeskrivelse: Tilskud til sekretariatsdrift for Den grønne nøgle, der er en miljømærkeordning for hoteller og restauranter m.v. Nøglen tildeles for et år ad gangen til virksomheder, der opfylder en række kriterier vedr. miljøbelastning og ressourceforbrug. I alt 29 hoteller godkendt i 1995. 130.000 i 1995.

Projektkarakteristik: Professionelle, der henvender sig til andre professionelle. Projektet er udvalgt fordi det henvender sig til private erhvervsdrivende.

Interview m. projektmager-efterfølger Jane Bonde, JB, (ca. 20 min.).
JB er ansat i sekretariatet for Den grønne nøgle (DGN) som miljøfaglig sagsbehandler og projektmedarbejder. Hun efterfølger projektets kontaktperson Jørgen Hasseldam, der forlod sekretariatet med udgangen af 1995. Tilskuddet fra DGF opfatter JB som et starttilskud; fra og med 1998 har DGN været selvfinansierende[1] med midler, dels fra kontingenter fra hoteller m.v. der er med i ordningen, dels organisationerne bag foreningen (Horesta, Samvirke Danske Turistbureauer og Danske Turistforeninger, Danmarks Turistråd, Friluftsrådet og Danhostel-Danmarks Vandrerhjem). Ideen til DGN udsprang fra et pilotprojekt under Vor Fælles Fremtid med bl.a. Husmoderforeningen og Friluftsrådet, hvor 27 storkøkkener blev bedt om, under konsulentbistand, at komme med forslag til besparelser, ændrede forbrugsvaner m.v. De indkomne forslag blev formuleret og systematiseret til de nu anvendte kriterier for tildeling af DGN. Nøglen er i dag tildelt 89 udlejningssteder, hvoraf de fleste er hoteller, kursuscentre og feriecentre, mens omkring 7-8 er vandrerhjem. Der findes i alt ca. 1500 hoteller m.v. og godt 100 vandrerhjem i DANMARK. Tildelingen af nøglen kræver, at et 16-siders fortrykt ansøgningsskema kan udfyldes tilfredsstillende og, at besøg forløber tilfredsstillende. Efter tildelingen af nøglen foretages kontrolbesøg. Godkendelsesproceduren og opfølgningen i form af kontrolbesøg er vigtig for ordningens omdømme. Et af kriterierne for tildeling af nøglen er, at virksomheden informerer gæsterne om ordningen. Til det formål har sekretariatet for DGN udfærdiget en folder som virksomhederne tilbydes. JB har ikke hørt om nogle negative tilbagemeldinger fra gæster. Der er en del gæster som ikke bemærker nogen forandring, fordi tildelingen af nøglen ikke influerer på hverken pris eller serviceniveau.
Interview med projektmodtager Bente Noyens, BN, (ca. 15 min.).
BN er direktør for Neptun Hotel og har tidligere været medlem af bestyrelsen bag DGN, som repræsentant for de forretningsdrivende. BN’s motiv for at ændre driften af hotellet således at kravene for modtagelse af DGN kan opfyldes, er først og fremmest at skabe miljømæssig ‘orden i eget hus’. Desuden forventes forbrugerkravet om miljøvenlig hoteldrift, at blive mere markant i fremtiden, hvorfor det vil være en fordel at være på forkant med udviklingen. Denne motivation mener BN, at hun deler med omkring halvdelen af de øvrige indehavere af DGN, mens resten af indehaverne er ‘hoppet med på vognen’. Ifølge BN er hotelgæsterne generelt ligeglade med konceptet bag DGN. Enkelte gæster responderede positivt på en spørgeskemaundersøgelse gennemført sidste år på Neptun Hotel, mens de fleste ingen kommentarer havde overhovedet vedr. DGN.
Om den relativt langsomme udbredelse af DGN i DANMARK mener BN, at det i høj grad skyldes en forkert eller for passiv markedsføring fra sekretariatets side. Det er vigtigt, at de ansatte i sekretariatet er begejstrede for ideen, og ikke kun de administrerende. Der er derfor, ifølge BN, et klart behov for større repræsentation af modtagere af DGN i bestyrelsen. I februar i år afholdt BN et møde med repræsentanter fra omkring 20 rejsebureauer i ‘Værdikæden’, der bl.a. organiserer bookning. Formålet med mødet var, at få bureauerne til at give kunderne mulighed for ved bookningen at vælge et ‘miljøhotel’. Rejsebureauerne indvilgede i, at prøve ideen i en periode for så at mødes igen til efteråret. Kontrolopringninger til bureauerne har dog, iflg. BN vist at spørgsmålet ikke stilles. BN mener desuden, at konceptet bag DGN er uovertruffet, og derfor velegnet som internationalt miljømærke. Bestyrelsen bag DGN skulle være kommet frem til samme konklusion. BN mener, at der er gode muligheder for eksport af konceptet. BN var for nylig i Japan for at fortælle om DGN, og her var man meget begejstrede, og ønskede i forbindelse med åbningen af et nyt hotel, der levede op til kriterierne for DGN, at få nøglen tildelt. Bestyrelsen bag DGN har imidlertid valgt at satse på de Baltiske lande og Østlandene.

Kommentar:
DGF’s støtte til projektet har virket som starttilskud. I dag er DGN selvfinansierende. Samtidig ser det ikke ud til, at de involverede erhvervsdrivende har tjent penge på konceptet. Motivet hos de erhvervsdrivende der tildeles DGN, nemlig at ‘holde orden i eget hus’, repræsenterer en holdningsændring, der bør støttes.

Evaluerings resultater

Generel beskrivelse

Den store stigning i antallet af ansøgninger i 1997 i denne restgruppe markerer i sig selv, at projekterne indholdsmæssigt er blevet bredere og mere varierede i løbet af den betragtede periode, 1994-1997.

En stor del af de nye projekter har karakter af forsknings- eller udredningsopgaver. Udgangspunktet i disse projekter er oftest udpræget økologistisk (Læssøe, 1995), altså miljøproblemet i sig selv. Når dette udgangspunkt tages kan det være vanskeligt at engagere befolkningen. Case-studie 1 viser dog, at befolkningen i høj grad kan engageres, når der er udsigt til personligt udbytte, f.eks. en redekasse og information om fuglelivet hjemme i baggården. Blandt de øvrige projekter er der eksempler på, at det eneste produkt er en rapport. Engagementet af befolkningen må her siges, at være noget dunkelt og distributionen af den færdige rapport, er derfor ekstra vigtig.
På baggrund af DOF-projektet, hvor dataindsamlingen baseres på frivillige medlemmer af foreningen, kan der stilles spørgsmålstegn ved kvaliteten af de indsamlede data.

Resultater af evaluering af cases.

Den Grønne Fonds bevilling til udvikling af koncept for og information om Den Grønne Nøgle må siges, at have været en succes. I hvert fald i den forstand, at bevillingen i høj grad fungerede som fødselshjælp. Den relativt beskedne udbredelse Den grønne nøgle har fået i Hotel branchen, kan skyldes manglende indsats fra bestyrelsen bag nøglen. Sammenholdt med det relativt succesrige DOF-projekt, der er baseret på decentrale styregrupper, kan det tyde på, at overlevelsen og videreudviklingen af ‘grønne projekter’ er betinget af stor brugerindflydelse.

Anbefalinger til Den Grønne Fond

For projekter med forskningskarakter forekommer det vigtigt, at tilgængeligheden af de opnåede resultater sikres til en så stor kreds som muligt. Der kan være behov for et egentligt distributionscenter, evt. en opgave for Dansk Center for Byøkologi. Desuden synes det vigtigt, at kvaliteten i de opnåede resultater sikres, især i tilfælde hvor engagementet af befolkningen er sekundær i forhold til den forskningsprægede opgave. Dette kan evt. sikres ved, at opfordre til eller direkte kræve at der samarbejdes med etablerede forskningsinstitutioner.

At hotelgæsterne i Case 2, er ligeglade med om hotellet har Den grønne nøgle eller ej, viser at de private erhvervsdrivende ikke umiddelbart yder miljøindsatsen for egen vindings skyld. På baggrund heraf, er der vel god grund til at støtte tilsvarende projekter inden for andre brancher.

Reference

Læssøe, J. 1995. Borgerinddragelse: Mellem åbenhed og styring. I Poul Lübcke (red.) Miljøet, markedet og velfærdsstaten. Fremad.