Af Civilingeniør Ph.d. Marianne Forman og Cand.tech.soc. Annika Agger

Introduktion

Denne delevaluering af de af Den Grønne Fonds afviste projekter, indgår som et bidrag til den samlede evaluering af Den Grønne Fond, som Statens Byggeforskningsinstitut - SBI gennemfører. Formålet med at evaluere de afviste projekter er at indkredse de kriterier Fonden lægger vægt på i deres udvælgelse, samt at vurdere om det er den rigtige type projekter, som bliver afvist. Evalueringen er gennemført af Marianne Forman og Annika Agger, som begge er ansat af SBI til at gennemføre opgaven.
Der er 837 afviste projekter i perioden 1994-1997 ud af 1352 ansøgte projekter til Den Grønne Fond[1]. Evalueringen består af en overordnet beskrivelse af de afviste projekter, på basis af resultaterne fra AIM’s interviewundersøgelse, og en kvalitativ analyse af en række udvalgte case.

Vi har i evalueringen af de af Den Grønne Fond afviste projekter valgt at anlægge en projektvinkel som perspektiv for analysen.

Realiseringen af projekter og projekternes succes er afhængig af:

Den Grønne Fond er aktuel som finansieringsmulighed og regulerer gennem sin bevillingspraksis, hvor projekter henholdsvis bevilges og får afslag, udviklingen af grøn praksis gennem projekternes realisering.

Dette kan også illustreres ved følgende figur, som viser sammenhængen mellem faktorerne og faldgruber, hvis en af dem mangler. Figuren forklares under figuren.

Figur: Projektperspektiv — sammenhæng mellem bevillingsgiver, projektmager og omgivelser i realisering af projekter.

Modellen kan tydeliggøre problemer og handlemuligheder for bevillingsgivere til projekter.
I fællesmængden for alle cirklerne er projekterne en succes. Der er finansiering til at realisere projektet, en projektmager til at igangsætte projektet og en målgruppe som oplever at projektet løser nogle for dem centrale problemer, som resulterer i forankring af projektresultaterne.

I delmængden mellem finansiering og projektmageren er der finansiering til projektet og en eller flere projektmagere til at igangsætte projektet, men ikke en målgruppe der oplever projektet relevant, hvorfor projektresultaterne ikke forankres. Projektmageren kan ikke med sin projektidé nå målgruppen. Handlemuligheder for bevillingsgiver kan være at stille krav til projektindholdet.

I delmængden mellem finansiering og omgivelser er der finansiering til potentielle projekter og målgrupper, hvori projektresultater kan forankres, men der mangler projektmagere til at gennemføre projektet. Handlemuligheder for bevillingsgiver kan være at forsøge at rekruttere projektansøgere målrettet. (Den grønne guide ordningen kan være et eksempel på rekruttering af bestemte projektmagere).

I delmængden mellem projektmagere og omgivelser er der relevante projekter, men ikke økonomi til at gennemføre projekterne. Nogle af projekterne vil finde et andet økonomisk grundlag, mens andre dels ikke vil have mulighed for selvfinansiering dels ikke vil passer ind under andre støttemuligheder, hvorfor projektet sander til. Problemet for bevillingsgiver kan være, at projekter der i princippet støtter om formålet for Fonden selekteres fra gennem bevillingspraksis og endvidere ikke kan finde finansiering på andre måder, hvorfor de ikke realiseres. Handlemuligheder kan være at tilpasse bevillingspraksis til erfaringer med afviste projekter i forhold til deres sårbarhed over for afvisning. I dette ligger implicit den forståelse, at afviste projekter der realiseres gennem alternativ finansiering, har været "rigtige" at afvise set fra bevillingsgivers side.

Nærværende evaluering er koncentreret om de af Den Grønne Fond afviste projekter, (dvs. problemstillingerne der er knyttet til delmængden mellem projektmagere og omgivelser i figuren). Evalueringen er bygget om omkring to hovedspørgsmål:

1. Hvilke formelle kriterier udgør bevillingspolitikken og genfindes de i praksis?
2. Er der projekter der ligger inden for Den Grønne Fonds målsætning, som selekteres fra gennem de eksisterende kriterier og som er sårbare overfor afvisning, forstået som at de ikke kan finde andre finansieringsmuligheder?

Den Grønne Fonds formål er ifølge lov om Den Grønne Fond:

Den Grønne Fonds formål er at støtte initiativer, som har til formål at engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk, herunder byøkologisk, udvikling ved at give støtte til

1. aktiviteter, der indebærer livsstilsændringer med henblik på nedbringelse af ressourceforbruget og beskyttelse og forbedring af natur og miljø, herunder nyskabende eller tværgående miljøforbedrende initiativer, og
2. initiativer til oplysning, uddannelse og erfaringsudveksling, der kan tilskynde til en miljøvenlig adfærd. ( Lov om Den Grønne Fond, lov nr. 295 af 27.aril 1994)

Til at præcisere, hvad vi lægger i livsstilsændringer har vi trukket på Jeppe Læssøe (Læssøe 1995). Han peger på følgende sammenhænge:

Realiseringen af Den Grønne Fonds formål med at fremme livsstilsændringer er derfor et balancearbejde mellem udviklingsprocesser, hvor nye handlemuligheder synliggøres og forankring gennem de berørtes, tilegnelse. Herunder konkret tilvejebringelse af handlemulighederne, således at inkonsistensen mellem viden og handling ikke bliver det dominerende.

Den Grønne Fond har gennem årene udviklet en bevillingspraksis[2]. Det følgende er en sammenskrivning af, hvad Den Grønne Fond prioriterer og lægger vægt på i sin vurdering af projekterne og forhold som Den Grønne Fond på forhånd peger på, ligger uden for dens støtteområde.

Den Grønne Fond lægger vægt på at projekterne har en folkelig bredde i deres sigte, at projekterne har afsat ressourcer til at formidle projektets resultater til andre, og endelig at projektet har en medfinansiering fra anden side, gerne fra lokalområdet.

Den Grønne Fond prioriterer projekter:

Følgende type projekter vil som hovedregel få afslag: Rene anlægsprojekter, rene naturprojekter, udlandsrejser og udvekslingsforløb samt tilskud til konferencer, almindelige projektforløb inden for miljøområdet på uddannelsesinstitutioner og endelig forskningsprojekter.

Særtræk ved de afviste projekter

Denne overordnede beskrivelse bygger på data fra den kvantitative undersøgelse, der er udført af AIM i forbindelse med evaluering af Den Grønne Fond. Undersøgelsens grundlag er repræsentativitet og ikke absolutte tal, hvorfor nedenstående fremstilling er tendenser behæftiget med denne usikkerhed.
I den overordnede beskrivelse gives først karakteristika knyttet til projektet som formidlingsaktivitet, det vil sige karakteristika knyttet til projekternes ansøger (afsender), projektindhold (budskab) og projektets målgruppe. Derefter karakteriseres projekternes overlevelsesrate knyttet til projektindholdet.

Projektet som formidlingsaktivitet.

Ansøger
AIM’s interviewundersøgelse peger på følgende forskelle mellem projektansøgere der har fået henholdsvis bevilling og afslag.
Der er ikke den store forskel mellem afviste og bevilgede projekter med hensyn til hvordan ansøgerne har fået kendskab til Den Grønne Fond. Den væsentligste kilde til ansøgernes kendskab til muligheden for at søge støtte hos Den Grønne Fond er fagligt netværk, som for afviste projekter udgør 48%.
Projektansøgerne fordeler sig med hensyn til projektansøger-kategori og hvor vidt de har fået tilsagn eller afslag på følgende måde.

Tabel 1: Fordeling af ansøgninger på projektansøgerkategori og ansøgningernes henholdsvis afslag og tilsagn (AIM 1998 s. 56).

Tabellen viser at tendensen er, at der er flest projektansøg-ninger funderet i mindre organisationer. At det er sværere at få bevilget ansøgning som privatperson end hvis ansøgningen er funderet i en mindre græsrodsorganisation. Privatpersoner udgør 13% af ansøgningerne totalt, men kun 8% af de bevilgede projekter, hvor ansøgninger funderet i mindre organisationer, udgør 13% af ansøgningerne, men 25% af de bevilgede projekter.

Der er en tendens til at flere der har fået bevilling ansøger om støtte til nye projekter, end tilfældet er blandt afviste. Kun 32 % af afviste projektansøgere søger igen, hvor 56 % blandt projektansøgere, der har fået bevilliget et projekt søger igen.

Der er lidt flere lønnede medarbejdere involveret i projektansøgninger i de bevilgede projekter, end tilfældet er i de afviste projekter. I de bevilgede projekter har der været involveret lønnede medarbejdere i 54% af projekterne, hvor samme tal er 43% for de afviste projekter (AIM 1998, s. 62).

Projektindhold
Projektindholdet i ansøgningerne til Den Grønne Fond fordeler sig på følgende måde med hensyn til type af aktiviterer.

Tabel 2: Fordelingen af bevilgede og afviste projekter med hensyn til projektindhold[3]. Skraverede kolonner er afviste projekter og hvide kolonner er bevilget projekter.

Der er en tendens til at støtte til konferencer, høringer og temadage (gruppe 1) samt udstillinger, kampagner, plakater og pjecer (gruppe 2), er de mest prioriterede aktiviteter med hensyn til antal af projekter, hvilket både kan ses ved at grupperne er dem med flest bevilgede projekter, samt samtidig dem med lavest andel afviste projekter ud af ansøgningerne til gruppen. Endvidere er etablering af økoformidlingssteder og andre demonstrationssteder den lavest prioriterede gruppe med lavest bevilgede andel projekter og med størst andel af afviste projekter.

Målgruppe

Tabel 3: Oversigt over projektansøgningernes målgruppe fordelt på afviste og bevilgede projekter (AIM 1998, s. 74). Skraveret er afviste projekter.

Tabellen peger på at flere af de bevilgede projekter sigter mod en bredere målgruppe end tilfældet er i de afviste projekter. Der er flere projekter blandt de afviste projekter end blandt projekter med tilsagn, der sigter alene mod miljøinteresserede personer som målgruppe.

Projektansøgningernes tilpasning til bevillingspraksis
Den Grønne Fond peger i årsberetningen for 1996 på at der formentlig er sket en tilpasning af projektansøgningerne til bevillingspraksis, herunder vedrørende beløbsstørrelse (Årsberetning Den Grønne Fond 1996, s.. 17). Dette udtales på grundlag af at både udviklingen i bevilgede projekter i procent af ansøgte projekter er stigende gennem årene, og bevilget beløb i procent af ansøgt beløb er stigende gennem årene. For at kunne forfølge den selektionsproces der forløber parallelt med tilpasningen i ansøgninger til bevillingspraksis, er der behov for datamateriale der viser fordelingen mellem afviste og bevilgede projekter hen over årene med hensyn til ansøgerkategori, projekttype, målgruppe og eventuelt ansøgt beløbsstørrelse.
Det har ikke været muligt, på grundlag af datamaterialet fra AIM, at forfølge hvordan tilpasningen er sket. Er tilpasningen f.eks. sket gennem frasortering af bestemte ansøgerkategorier, gennem frasortering af bestemte projekttyper med hensyn til projektindholdet, eller er det gennem frasortering af bestemte målgrupper. Det vil være oplagt for Den Grønne Fond selv at prøve at forfølge denne type spørgsmål i deres egen videreudvikling af bevillingspraksis.

Projekternes overlevelsesmuligheder

AIM-undersøgelsen viser, at på trods af afslag fra Den Grønne Fond er 43% af projekterne fortsat i uændret form, 28% er fortsat med dele af projektet, mens 27% ikke har fortsat aktiviteten. (AIM, 1998 s. 114). I forhold til overlevelsesmulighed blandt afviste projekter peger AIM undersøgelsen på, at lidt over halvdelen af de afslåede konferencer, høringer og temadage realiseres i uændret form trods afslag fra Den Grønne Fond, og kun 26% bliver slet ikke til noget. Den samme tendens gælder udstillinger, kampagner, plakater, pjecer m.m. og afholdelse af høstmarkeder og familiearrangementer. Omvendt er projekter, der retter sig mod udgivelse af debatbøger, film og andet undervisnings- og informationsmateriale, mere sårbare over for afslag, hvilket viser sig ved, at kun 33% fortsætter i uændret form og 46% af projekterne fortsætter ikke.

Vi vil i den kvalitative del af evalueringen kredse nogle konkrete forhold ind som har betydning for projekternes overlevelsesmuligheder.
Hvilken type projekter overlever og hvilke er sårbare over for afvisning.

Vurdering af sagsbehandling

I AIM’s interviewundersøgelse er Den Grønne Fonds sagsbehandling blevet vurderet af de interviewede.
Holdningen til sagsbehandlingen varierer med om man har fået afslag eller tilsagn. 20% af ansøgerne i gruppen, der har fået afslag er utilfredse med sagsbehandlingen hos Den Grønne Fond, mens det tilsvarende tal er 6% blandt de, som har fået tilsagn. Omvendt er 56% af ansøgerne i gruppen der har fået afslag tilfredse med sagsbehandlingen, hvor det tilsvarende tal er 87%, blandt de som har fået tilsagn (AIM 1998, s. 7) .
Ved at gå lidt i dybden i AIM’s resultater, tegnes et billede af, at det ikke er med hensyn til Den Grønne Fonds konkrete sagsbehandling forskellen mellem bevilgede projekter og afviste projekter træder frem, men med hensyn til forhold der vedrører den konkrete projektrealisering, som viden om bevillingspolitik og vejledning til at komme videre ved hjælp af andre støtteordninger.

Tabel 4:Forskelle med hensyn til forskellige sider af sagsbehandling mellem ansøgere der har fået afslag og tilsagn. De grå kolonner viser procentsatsen for ansøgerne med afslag .(AIM 1998, s. 10, 13, 16, 19, 22, 25, 28).

Udvælgelse af casestudier

For at forfølge de to problemstillinger vi opstillede indledningsvist, har vi valgt at fokusere på to typer casestudier i forhold til den kvalitative del af evalueringen af de afviste projekter:

1. Gennem udvælgelse af projekter fra gruppe 6, hvor udvalgte afviste projekter sammenholdes med projekter der har fået bevilling, søges kendetegn i bevillingspraksis at synliggøres. Kendetegn, der beskriver hvordan næsten ens projekter selekteres gennem bevillingspraksis. Gennem dette casestudie prioriteres det eksemplariske, da vi antager at bevillingspraksis i grupperne er sammenlignelig. Gruppe 6 er valgt som repræsentativ gruppe. Projekterne, som undersøges er valgt ud fra, at der er afviste og bevilgede projekter, som minder om hinanden.
2. Gennem udvælgelse af grænseprojekter søges grænseområdets muligheder belyst, således at potentielle miljøstrategier, der sorteres fra, træder frem. Dette er projekter som afviger fra de formelle kriterier, som Den Grønne Fond lægger til grund for afslag. Herved kan lægges op til diskussion af Den Grønne Fonds kriterier i forhold til Den Grønne Fonds formål. Grænseprojekter defineres gennem afvigelse i enten ansøgerprofil, projektindhold eller målgruppe. Der er udvalgt case inden for alle tre kategorier.

Udvalgte projekter: Projektpar

Tabel 5: Udvalgte projektpar til evaluering af, om bevillingspolitik stemmer overens med bevillingspraksis. Hvide felter er bevilget projekter og grå felter er afviste projekter.

Grænseprojekter

Tabel 6: Udvalgte grænseprojekter. Alle projekterne er afviste projekter.

Bevillingspolitik — bevillingspraksis

Det centrale spørgsmål i dette afsnit er hvor vidt Den Grønne Fond i deres bevillings- og afslagspraksis forfølger deres egne kriterier? Dette belyses gennem 5 caseanalyser, hvor vi har udvalgt 5 projektpar, hvor projekterne minder om hinanden, men hvor det ene er bevilget og det andet er afvist. Begrænsningerne ved denne tilgang er, at det er specifikke eksempler vi kigger på, hvorfor analysen ikke kan generaliseres, men i højere grad har sin styrke ved at indfange tendenser i det specifikke. Følgende er præsentation af de fem projektpar med deres karakteristika. Derefter følger vurdering af forskellene mellem de bevilgede og afviste projekter.

Case-erfaringer: Bevillingspolitik og bevillingspraksis

Alle ovenstående projekter er fra kategorien demonstrationsprojekter. Hvis man kigger på forskellen mellem de bevilgede og afviste projekter i ovenstående gennemgang af projekter, der er valgt ud fra at de er af samme karakter, træder følgende karakteristika ved bevillingspraksis frem.

Læring, spredning og anlægsudgifter
Der lægges vægt på, at projekterne rummer lærings- og spredningselementer, hvilket kan ses på forskellen mellem de bevilgede og afviste projekter inden for etablering af legeplads og det økologiske kolonihavehus. Begge de bevilgede projekter havde uddannelseselementet inde, ved at begge projekter var bygget op omkring uddannelsesforløb, og spredningen var funderet dels i den konkrete uddannelse af kursisterne, hvorved de spredte erfaringerne, dels gennem etablering af demonstrationslegepladsen og det økologiske kolonihavehus. I de afviste projekter var fokus ikke på processen, men alene på det færdige resultat og begge projekter fremstår alene, som anlægsudgifter. Denne selektion er i god overensstemmelse med Den Grønne Fonds bevillingspolitik, hvor de gør det klart at de ikke støtter anlægsudgifter med mindre de indgår i særlige sammenhænge og støtter initiativer inden for oplysning, uddannelse og erfaringsudveksling i forhold til aktiviteter der fremmer et miljøvenligt eller økologisk forbrugsmønster.

Andre støttemuligheder
Projekterne der omhandlede miljøcertificering af henholdsvis pyntegrønt og sommerhuse, illustrerer selektionen, hvor det ene projekt hører under anden miljøstøtteordning, hvorfor det afvises, mens det andet bliver støttet. Denne selektions mekanisme er også i god overensstemmelse med Den Grønne Fond’s bevillingspolitik, hvor de gør det klart, at de ikke støtter projekter der hører under anden støtteordning, men eventuelt kan bidrage med støtte til særlige dele af disse projekter.

Nyhedsværdi og spredning af erfaringer
Projekterne, der handler om omstilling af transport, illustrerer vurderingen af nyhedsværdi og spredningsværdien af erfaringerne. Omstilling af transport fra bil til cykel er ikke et nyt tema, der er allerede eksisterende erfaringer med denne omlægningsproblematik bl.a. fra det bevilgede projekt bycyklen. Med cykelprojektet i Knuthenborg er det nye derfor ikke omlægningsproblematikken, men konteksten — en turistpark. Der virker det rimeligt at vurdere spredningsværdien af et konkret udredningsarbejde knyttet til Knuthenborg for de øvrige turistparker.

Aktiviteter som hører under egne udviklingsaktiviteter
Projekterne, der handler om etablering af pavilloner, illustrerer vurderingen af, hvornår et projekt ligger inden for ansøgernes egne finansielle rammer, som en naturlig del af deres aktiviteter og hvornår projekterne ligger uden for almindelig praksis. Den støttede pavillon havde som formål at tilvejebringe rammerne for en række aktiviteter forbundet med forbrugerinformation, hvor den afviste pavillon skulle indgå som en del af produktformidlingen dvs. til forbrugerne som kunder.

I de fem projektpar er der overensstemmelse mellem bevillingspolitik — forstået som de formelle kriterier Den Grønne Fond beskriver i deres vejledningsmateriale, og den praksis der synliggøres gennem selektionen i henholdsvis bevilgede og afviste projekter.

Case beskrivelser

Case: Temadag om grønne sygehuse på Skejby Sygehus

Beskrivelse
I 1996 søgte Århus Amt’s uddannelsesafdeling 40.000 kr. til en temadag om grønne sygehuse. Bevillingen skulle gå til løn til oplægsholdere, leje af lokale og til befordring. Den Grønne Fond gav afslag med den begrundelse, at målgruppen var rettet mod den offentlige forvaltning og at fonden prioriterer projekter med et bredere offentligt sigte. Fonden henviste i sit afslag til en anden offentlig støtteordning - Miljøstyrelsens "Fremme af en grøn offentlig indkøbspolitik".

Formålet med temadagen var at inspirere sygehuse til at gå i gang med at arbejde med grøn omstilling på flere niveauer. Målgruppen var ledere, samarbejds- og sikkerhedsudvalg, miljøgrupper, amtsrådsmedlemmer og andre nøglepersoner der var tilknyttet institutioner i Århus Amt. Inspirationen til at tage temaet op kom fra, at man i forbindelse med det frie sygehusvalg, kunne forestille sig at miljø kunne blive en konkurrenceparameter. I Tyskland er der udarbejdet et Grønt Sygehus koncept og én af oplægsholderne var en tysk læge med erfaringer herfra.

Temadagen blev gennemført for amtets egne midler, det har selv en pulje til projekter med en grøn profil, der endte med at finansiere projektet. De søgte Den Grønne Fond fordi de mente, at temadagen var så bred og nåede så mange forskellige målgrupper, at den burde være egnet til bevilling. Ansøgerne beskriver temadagen som en stor succes, og begrunder det med at flere siden hen har ringet og spurgt efter oplægsholdere eller har refereret til temadagen. Ansøgerne har ikke direkte søgt Den Grønne Fond igen, men er i dag med til at finansiere en del af en grøn guides løn.

Kommentarer
Projektet kan illustrere, at en etableret professionel ansøger - ganske vist uden for den traditionelle miljøverden - godt selv kan magte at finansiere mindre projekter. Temadagen var interessant ud fra at den tog et forholdsvist nyt og afgrænset emne op overfor en ny og forholdsvis afgrænset målgruppe.

Case IT-udbygning 1997-2000 - opbygning af database og telefonrådgivning

Beskrivelse
I 1996 søgte Landsforeningen Praktisk Økologi 299.782 kr. over 3 år til at opbygge en informationsdatabase om økologisk havebrug og levevis, samt til at øge den interne kommunikation ved hjælp af Internet opkoblinger af foreningens geografisk spredte enheder. Udvidelsen skulle sikre en bedre rådgivning, dels via Internettet og dels i form af telefonrådgivning.
Den Grønne Fond gav afslag med den begrundelse, at projektet ikke var tilstrækkeligt nyhedsskabende.

Projektansøger gav i den forbindelse udtryk for forundring og kendte på daværende tidspunkt ikke til andre Internetsteder eller hjemmesider der gav konkrete råd og vejledning om økologisk havebrug. Formålet med projektet var, at komme med både inspiration og praktiske råd på en gang. På denne vis mener ansøger, at man kunne nå ud til mange mennesker med relativt få midler.

Projektet er i dag sat i bero. Der blev lagt en hel del ressourcer i forbindelse med projektansøgningen, og der er i dag ingen der har haft overskud til at tage det op igen. Projektansøgeren tilkendegiver at det selvfølgelig var muligt at søge andre fonde, der berørte forskellige dele af projektet, men det ville kræve at ansøgningerne skulle justeres efter hver ny fonds formålsparagraffer, og dette ville kræve et uforholdsmæssigt stort arbejde, hvilket der ikke har været ressourcer til.

Kommentarer
Det interessante i forbindelse med denne case er, at Den Grønne Fond i deres bevillingspraksis her giver udtryk for, at konkrete informationer på nettet ikke er nyhedsskabende. Ifølge Praktisk Økologi skulle der ikke eksistere noget tilsvarende. Hvor vidt der rent faktisk eksisterer lignende projektet på nettet, er ikke til at afgøre. Det vi hæfter os ved, og som vi vender tilbage til i slutningen af denne delrapport, er projektets fokus på vejledning.

Case: Afholdelse af temaaften og miniudstilling om forbedret vask og rengøring

Beskrivelse
Projektet blev søgt bevilget med et beløb på 5.700 kr. af Den Grønne Fond i 1995, men fik afslag med begrundelsen, at Den Grønne Fond ikke fandt projektet tilstrækkeligt nyskabende.
Ansøgeren var Fællesudvalget for Husholdning, som er en afdeling i den lokale landboforening i Hjørring. De ønskede, at lave en temaaften for medlemmerne om forbedret vask med hensyn til resultatet og miljøet, og ville bl.a. komme ind på valg af materialer og emballage. Ansøgerne fik ikke vejledning om andre muligheder af Den Grønne Fond og søgte ikke om støtte andre steder. De ændrede projektindholdet og arrangerede i stedet temamøder i to lokale butikker. Arrangementerne var efter den projektansvarliges mening gode, de kom i dialog med forbrugerne og kom på den måde bredere ud end hvis de havde holdt deres temaaften som oprindeligt tænkt. Temamøderne blev dækket af den lokale presse og af regionalradioen, som sendte uddrag fra mødet. Fællesudvalget for Husholdning arbejder bl.a. med at vejlede medlemmerne om husholdningsforhold, og projektet var initieret gennem denne praksis.

Kommentarer
Projektet viser, at mindre projekter der udspringer af sædvanlig praksis (vejledning inden for husholdning), og som er funderet i mindre formaliserede organisationer med et økonomisk bagland, kan realiseres uden støtte, her i en lidt anden udformning.

Case: Grøn Camping Vejle

Beskrivelse
Projektet blev søgt bevilget med et beløb på 1 million kr. af Den Grønne Fond i 1996, men fik afslag med begrundelsen, at Den Grønne Fond ikke måtte støtte erhvervsvirksomhed og i øvrigt heller ikke prioriterede erhvervsorienterede projekter.

Ansøgeren var Vejle kommune og samarbejdspartnere i projektet var Campingrådet, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Vejle Amt Teknik og Miljø og en iværksætter.
Med projektet ønskede de at udvikle et katalog for miljømæssig bæredygtig camping, og at etablere et eksempel i form af en miljømæssig bæredygtig campingplads ved Skibet i Vejle Ådal. Den Grønne Fond blev søgt om midler til udvikling af kataloget og projektering af campingpladsen, hvor den konkrete projektering af campingpladsen skulle indgå som baggrundsmateriale for udarbejdelsen af kataloget. Den konkrete projektering ville efterfølgende danne grundlag for realisering af campingpladsen.

Projektets primære del var udarbejdelse af et katalog over miljømæssig bæredygtig indretning og drift af campingpladser. Projektresultatet skulle indgå i campingorganisationernes videre arbejde med en grøn klassificering og markedsføring af grøn camping. Projektet rummede dels et miljøfagligt aspekt i forhold til at etablere campingpladsen på et bæredygtigt grundlag, dels en markedsanalyse for at undersøge driftsgrundlaget for en sådan campingplads. Målgrupperne for projektet kan derfor dels ses som campingpladsbranchen dels turister, hvor projektet kan ses som et forsøg på at tilvejebringe muligheder for at feriere på en miljømæssig forsvarlig måde.

I konceptet var tillige indarbejdet oplevelsesmuligheder, som dyreoplevelser i Ådalsområdet, og en nærliggende avlsgård som kommunen ejede skulle etableres som grønt besøgscenter med naturudstillinger og værksteder, og der skulle tilknyttes en naturvejleder. Af initiativerne er det kun ansættelse af en naturvejleder, der er blevet realiseret.

Efter afslaget fra Den Grønne Fond blev Rådet For Genanvendelse og Renere Teknologi søgt, hvor de ligeledes fik afslag. Herefter har projektet ligget dødt. Der er efterfølgende sket omstruktureringer i kommunen, hvorved den ene kontaktperson fik mindre med miljøområdet at gøre. Den anden kontaktperson har skiftet job og er ikke mere ansat i kommunen. Kontaktpersonen, som stadig er i kommunen, har ikke siden søgt Den Grønne Fond.

Kommentarer
Projektet rummer muligheder for at udvikle grundlaget for grøn turisme. Udviklingen af grønne turistformer må anses som at være en central udfordring i udviklingen af grøn livsstil, da ferier er en central del af hverdagslivet for de fleste. Udviklingen af grønne turistformer er et samspil mellem krav fra turister om ferier på et bæredygtigt grundlag, og etablering af grundlag for at feriere grønt. Casen viser, at det tilsyneladende er en for stor opgave for kommunen selv at finansiere, da projektet er gået i stå og at projektet tilsyneladende ikke passer ind i hverken Den Grønne Fond’s bevillingspraksis pga. dets kommercielle sigte eller Rådet For Genanvendelse og Renere Teknologi, som ellers støtter erhvervslivet, hvilket bør give anledning til at overveje, defineringen af hvad der er kommercielle formål.

Case : Udvikling af økologisk fast-food vogn

Beskrivelse
Projektet blev søgt bevilget med et beløb på 76.825, kr. fra Den Grønne Fond i 1996, men fik afslag med begrundelsen at Den Grønne Fond ikke støtter projekter med et kommercielt sigte.

Ansøgeren var en privatperson, som kan karakteriseres som iværksætter med netværk til initiativer inden for miljø-området, som han ville trække på i gennemførelsen af projektet.
Ansøgeren ønskede at udvikle en økologisk fast-food vogn, som via et gennemtænkt økologisk design og baseret på håndværksmæssige traditioner skulle repræsentere et alternativ i gadebilledet og med tilbud om økologik fast-food. Idéen havde han fra et ophold i Sidney, hvor han oplevede, at det var muligt at lave fast-food med bedre kvalitet.
Ansøgeren søgte om støtte til udviklingsfasen af fast-food vognen. Ved afslaget blev der ikke givet rådgivning om andre støttemuligheder. Ud over Den Grønne Fond har han søgt Innovative Iværksættere på Teknologisk Institut. De vægtede driftssiden, hvor cateringdelen var det centrale, hvor ansøgeren i første omgang vægtede produktudviklingen af selve vognen, hvorfor han fik afslag.

Kommentarer
Casen peger på, at det kan være svært at være grøn iværksætter, der er risiko for at falde imellem de eksisterende støtteordninger. Projektet er på den ene side ikke gearet til at opnå støtte fra rene kommercielle støtteordninger, og kan ved at have et langsigtet kommercielt sigte, ikke få støtte fra Den Grønne Fond. Selve potentialet er prægning af bybilledet med et økologisk design og mulighed for som forbrugere at indkøbe økologisk fast-food.

Case "Kør sammen" — markedsføring af kontaktbureau for samkørsel

Beskrivelse
I 1996 søgte to privatpersoner - et ungt par - 142.000 kr. til markedsføring og en computer til projektet. Den Grønne Fond havde sympati for idéen i projektet, men gav afslag ud fra den begrundelse at de stillede sig tvivlende over for effekten af den forslåede reklameindsats, set i lyset af den hidtil begrænsede interesse for ordningen.

Projektet gik ud på at starte et formidlingsbureau der koblede folk til, der var interesserede i samkørsel. Formålet var at reducere den daglige pendlertransport og dermed belastningen af miljøet. For at gøre opmærksom på projektet delte parret ca. 1000 løbesedler ud i Roskilde, blev omtalt i lokalavisen og fik et kort indslag i TV—Lorry. Arbejdet var på frivillig basis, og der søgtes nu midler til at udvide pr-indsatsen.

Status for projektet er i dag, at arbejdet med Formidlingsbureauet er gået i stå. De fik 20 interesserede personer skrevet op, og kender til 3 par der kører sammen, som et resultat af deres arbejde. Indsatsen var på frivillig basis og parret har siden fået arbejde, og har derfor ikke ressourcer til at gå videre med det frivillige arbejde.

Motivationen til at gå i gang med projektet var en personlig frustration over de lange bilkører med en enlig billist i hver sin bil, og tanken om al den os, der kom ud til miljøet. Ansøgeren kørte selv sammen med en arbejdskollega, og fik derfor lyst til at udbrede denne idé.

Den primære målgruppe de ville have fat i var pendlere fra landet. For at komme i kontakt med målgruppen uddelte de løbesedler på parkeringspladser og ved benzintanke. Ansøgeren erkender, at det nok kunne havde været en fordel, hvis de havde haft en samarbejdspartner som FDM eller Vejdirektoratet.

Ved afslaget blev der ikke rådgivet om andre tilskudsmuligheder, men de blev selv opmærksomme på Tuborgfonden ved hjælp af en professionel fundraiser. Denne skulle dog have en større sum penge for at udarbejde en ansøgning, hvorpå de opgav.

Projektansøger udtaler beklagelse over, at det kan være svært for "almindelige mennesker" at komme igennem hos Den Grønne Fond, idet man lige skal vide hvordan det skal skrives. Det mener hun kan ses af, at det er de samme ansøgere, der får bevillinger igen og igen. De søgte Den Grønne Fond om midler to gange og har siden hen ikke søgt.

Kommentarer
Projektansøgerne præsenterer den målgruppe af projektansøgere som Den Grønne Fond meget gerne vil nå - nemlig "almindelige mennesker", der ikke nødvendigvis er med i et netværk eller miljøorganisation. Her er tale om det man kan kalde frivillige ildsjæle, hvor det er det personlige engagement, der bærer projektet. Projekterne dør ud efter afslaget, og ansøgerne mister gejsten, savner faglig feedback og har ikke ressourcer til at køre projektet videre.

Case "Projekt Kørselsformidlingen"

Beskrivelse
I 1994 søgte en privatperson 100.000 kr. til reklame og udstyr til at oprette en database hvor privatbilister får registreret deres kørselsmønster, med henblik på at lave aftaler med andre om samkørsel. Projektansøgeren var alene på projektet, og hvis det fik succes, var det hensigten at han skulle lønnes. Den Grønne Fond begrundede sit afslag med, at projektet ikke havde baggrund i en bredere organisatorisk sammenhæng.

Motivationen for projektet hang sammen med et ønske om at være med til at nedbringe trafikken og dens udledninger til miljøet. Den primære målgruppe for projektet var pendlere, der skulle gøres opmærksom på projektet via lokalaviser og Internettet. Ansøgeren har ikke siden hen søgt Den Grønne Fond, og fik ikke oplysninger om andre muligheder i forbindelse med afslaget.

Kommentarer
Forløbet er interessant, fordi det fortæller en historie, som må formodes at gælde for mange andre ansøgere. Her er tale om en person med en god idé og et engagement, men som mangler faglig sparring på sit projekt. Den Grønne Fond kunne overveje at gøre mere ud af at henvise til steder, hvor projektansøgerne kunne få respons på deres projekter, - eksempelvis ved at henvise til de grønne guider i lokalområdet. Pointen er, at denne ansøgers målgruppe formodes at have et stort aktiv i forhold til at nå nye målgrupper, fordi de ikke nødvendigvis "repræsenterer" en holdning eller bliver kategoriseret på samme vis, som en miljøorganisation ville blive det.

Evalueringens resultater

Evalueringens resultaterne udspringer af en bred gennemgang af alle de afviste projekter og en lidt mere indgående undersøgelse af få udvalgte projekter, hvorfor resultaterne skal betragtes som inspiration snarere end egentlig evaluering.

Generel beskrivelse

Der er 837 afviste projekter i perioden 1994 - 1997 ud af 1352 ansøgte projekter til Den Grønne Fond. Følgende pinde opsummerer forskelle i karakteristika ved den afviste gruppe projekter og den bevilliget gruppe projekter, som træder frem i AIM’s undersøgelsen:

Der er en tendens til, at projektansøgninger, der er funderet hos privatpersoner oftere tilsidesættes end projektansøgninger funderet i f.eks. mindre organisationer.

Der er en tendens til, at favorisere projekter vedrørende konferencer og netværk (gruppe 1) og vedrørende udstillinger, kampagner, pjecer m.v. (gruppe 2).

Der er en tendens til, at favorisere projektansøgninger, der stiler mod bredere målgrupper end mod de i forvejen miljøinteresseret personer.

AIM undersøgelsen viser, at på trods af afslag fra Den Grønne Fond er 43% af projekterne fortsat i uændret form, 28% er fortsat med dele af projektet, mens 27% ikke har fortsat aktiviteten.

I vurderingen af sagsbehandlingen er der en tendens til, at projektansøgere der har fået afslag på deres projektansøgninger, i modsætning til dem der har fået bevilling, oftere vurderer Den Grønne Fond som lukket omkring sin bevillingspolitik, og mindre hyppigt vurderer Den Grønne Fond som god til at gøre opmærksom på andre støttemuligheder.

Resultater og evaluering af cases

Vi udvalgte fem projektpar, hvor projekterne parvis var karakteriseret ved at minde om hinanden og det ene projekt var afvist og det andet projekt bevilget. Gennem sammenligning af projekterne parvis forsøgte vi at sammenholde bevillingspolitik med bevillingspraksis. I de 5 projektpar vi havde udvalgt, var der overensstemmelse mellem den officielle bevillingspolitik og bevillingspraksis.

Vi introducerede indledningsvist et projektperspektiv for evalueringen af afviste projekter. Vi antog at Den Grønne Fond’s primære interesse måtte være at forfølge formålet for Den grønne Fond. Vi pegede på, at centrale problemstillinger knyttet til afviste projekter, set fra bevillingsgivers side, måtte være knyttet til de projekter, der afvises som følge af bevillingspraksis, men som støtter op om formålet med Den Grønne Fond.

I forbindelse med de generelle særtræk ved de afviste projekter viser AIM’s undersøgelse, at enten dele af projektet eller hele projektet gennemføres på trods af afvisningen i 71% af tilfældene. Et centralt spørgsmål bliver hvad der kendetegner projekter, der realiseres på trods af afvisningen, og hvad der kendetegner mere sårbare projekter som ved afvisning løber ud i sandet.

Projekters robusthed over for afvisning afhænger af, hvor vidt ansøgerne har mulighed for selv at finansiere projektet, eller om projektet passer ind under andre støtteordninger. Vi pegede på, at de projekter som Den grønne Fond skulle være opmærksomme på findes blandt de sårbare projekter, dem som går i stå ved afvisning — som samtidigt er projekter med potentielle miljøstrategier til livsstilsændring. Hvorimod projekter der realiseres på trods af afvisning i princippet må ses som værende "rigtige" at afvise set fra Den Grønne Fonds side.

Spørgsmålet er derfor, om Den Grønne Fond gennem sin eksisterende bevillingspolitik og praksis selekterer projekter fra, som dels er sårbare over for afvisning dels rummer alternative strategier til at påvirke eksisterende livsstile over mod en mere bæredygtig livsstil.

Vi udvalgte syv projekter, hvor vi forfulgte denne problematik. De 7 projekter er vurderet i forhold til projekternes potentielle bidrag til udvikling og ændring af befolkningens livsstil og projekternes overlevelsesmuligheder ved afslag. På basis af de valgte projekter fremtræder specifikke forhold, som har indflydelse på projekternes overlevelse, som vi trækker frem her.

Projekterne befinder sig i et gråt område mellem videns- og erfaringsudviklende projekter, som sigter mod udvikling af nye livsstile gennem involvering, læring og oplysning, og projekter der i højere grad retter sig mod tilvejebringelse af handlemuligheder som grundlag for realisering af ændret livsstil.

Projekterne Grøn Camping og Økologisk fast-food vogn er begge selekteret fra, pga. deres kommercielle sigte. Begge projekterne kan ses som forsøg på at tilvejebringe nye handlemuligheder for forbrugerne, som udgangspunkt for ændrede handlinger. Projektet Grøn Camping retter sig mod udvikling og etablering af grundlag for turister til at realisere grøn turisme.Projektet Økologisk fast-food vogn retter sig mod tilvejebringelse af grundlag for forbrugere til i situationer hvor de vælger fast-food, at gøre det på en økologisk forsvarlig måde.

Støtte til etablering af vejledning om økologisk havebrug af Praktisk Økologi, blev sorteret fra pga. dets manglende nyhedsværdi. Projektet rettede sig ligeledes mod tilvejebringelse af handlemuligheder gennem formidling af vejledning i økologisk havebrug til havefolket.

De tre projekter var alle sårbare over for afvisning. De to første projekter havde ikke mulighed for egen finansiering og matchede ikke andre støtteordninger. Det sidste projekt havde heller ikke mulighed for egen finansiering og havde ikke overskud/kapacitet til at tilpasse ansøgningen til andre fonde.

Projekterne Konference på Skejby sygehus og Temadag om bedre vask blev begge realiseret, den sidste i en lidt ændret form. Begge projekter er karakteriseret ved at være udviklet og funderet i formaliserede organisatoriske sammenhænge "sygehusvæsenet" og "landboforeningen" og begge projekter blev realiseret gennem egenfinansiering.

Det ser ud til, at kommercielle projekter, der er orienteret mod at tilvejebringe løsninger som fremmer grøn livsstil, hvor udredning og/eller produktudvikling er centrale elementer, er sårbare over for afvisning. Projekterne falder tilsyneladende mellem to stole, som projektet Grøn Camping, der får afslag fra både Rådet for genanvendelse og renere teknologi, og Den Grønne Fond, og udvikling af Økologisk fast-food vogn, der får afslag fra både Den Grønne Fond og Innovative Iværksættere på Teknologisk Institut.

I projektet om udviklingen og formidling af vejledning i økologisk havebrug, er sårbarheden i forhold til afvisning ifølge ansøgerne, i højere grad knyttet til manglende ressourcer hos ansøgerne til at udarbejde nye ansøgninger til andre fonde. Praktisk økologi er en organisation primært drevet på frivillig basis.
Den Grønne Jobpulje vil i dag givetvis kunne samle nogle af disse projekter op og gennem finansiering realisere dem. Det vil derfor være oplagt at tydeliggøre arbejdsdelingen mellem Den Grønne Fond og Den Grønne Jobpuljes bevillingspraksis.

Anbefalinger til Den Grønne Fond

Anbefalingerne knytter sig til Den Grønne Fonds bevillingspolitik og kan indgå som input i Den grønne Fonds videre politikudvikling. Følgende pinde er overvejelser Den Grønne Fond kan gøre sig i forhold til at inddrage afviste projekter systematisk i dens udvikling af bevillingspolitik.

Den Grønne Fond kan være opmærksom på udvikling af egne selektionsmekanismer og disses berettigelse i forhold til formålet. I dette ligger antagelsen om, at omverdenen ændrer sig, hvorfor projekter og bevillingspolitik hos bevillingsgivere må ændre sig løbende.

Der kan være behov for en større opmærksomhed på afviste projekters sårbarhed over for afvisning. Konkret er der et gråt område i forhold til projekter der er orienteret mod tilvejebringelse af grønne handlemuligheder, enten gennem tilvejebringelse af grønne forbrugsmuligheder eller gennem konkret vejledning. Projekter der befinder sig i dette område risikerer i dag at falde mellem to støtteordninger, snarere pga. bevillingspraksis end pga. at projekterne ligger udenfor formålet med Den Grønne Fond. En øget opmærksomhed mod de sårbare projekter, og gensidig synliggørelse af bevillingspolitik i de eksisterende støtteordninger, kan medføre en mere bevidst udvikling af bevillingskriterierne.

Gennem udvikling af bevillingspolitik og -praksis opbygges parallelt kompetence hos bevillingsgiverne. Dette øger på den ene side kompetencen til at administrere inden for den eksisterende bevillingspolitik og -praksis, men medfører samtidig en indbygget træghed overfor at ændre/tilpasse bevillingspolitik og -praksis i forhold til omgivelserne. Ændring af bevillingspraksis vil derfor kræve en åbenhed hos bevillingsgiverne og udvikling af nye kompetencer. Hvis man ønsker at inddrage projekter, der i højere grad er orienteret mod tilvejebringelse af handlemuligheder for grøn livsstil, skal der eventuelt udvikles nye kompetencer til at vurdere potentialer i mere kommercielle projekter.

Litteratur

Bjerg, Kirsten og Birgitta Ubbesen, AIM
Den Grønne Fond, telefon ad hoc 9/3 - 29/3 1998
Den Grønne Fond, "Årsberetning", 1994-1996.
Læssøe, Jeppe, "Folkeoplysning - en vej til miljøansvarlig handlen?", Arbejdsrapport nr. 2, 1995, Miljøstyrelsen.
Diverse projektansøgninger til Den Grønne Fond i perioden 1994-1997.

[1] Det totale antal projekter i perioden 1994-97 er det angivende antal i tilbudsmaterialet "Evaluering af Den Grønne Fond" 13.1.1998 fra SBI. [Tilbage i tekst]

[2] Se vejledning om Den Grønne Fond, der udgives hvert år. [Tilbage i tekst]