Afgørelser og domme 23.
Straffedomme
3.2 Landsretterne
3.2.1 Østre Landsret
3.2.2 Vestre Landsret
3.2.3 Vestre Landsret
3.3 Byretterne
3.3.1 Retten i Faaborg
3.3.2 Københavns Byret
3.3.3 Retten i Assens
3.3.4 Retten i Brønderslev
3.3.5 Retten i Aalborg
3.3.6 Retten i Aalborg
3.3.7 Kriminalretten i Vejle
3.3.8 Retten i Herning
3.3.9 Kriminalretten i Næstved
MYNDIGHED
SAG
Dom, afsagt den 2. april 1996, 4. afd., ankesag nr. S-0189-96
PARTER
Anklagemyndigheden mod T
LOVOMRÅDE
Miljøbeskyttelsesloven §§ 43 og 110, stk. 1, nr. 1
SAGSINDHOLD
Bøde på 10.000 kr. for bortskaffelse af en container med storskrald i strid med mbl. §
43 og nbl. § 28 til en person, der til daglig beskæftigede sig med affald
RESUMÉ
En person, der til daglig beskæftigede sig med affaldsafhentning, bortskaffede en
affaldscontainer med storskrald (ca. 10 m3) for en anden ved at smide dette på
fremmed grund uden ejerens tilladelse. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om bøde på
ikke under 10.000 kr. for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 43 og
naturbeskyttelseslovens § 28. Tiltalte, der erkendte sig skyldig, forklarede, at han
tidligere havde set store mængder affald ligge på den pågældende grund. Han modtog
1.600 kr. for bortskaffelsen.
Såvel byret som landsret idømte en bøde på 10.000 kr.
MYNDIGHED
SAG
Dom, afsagt den 6. maj 1996, 3. afd., ankesag S 1449-95
LOVOMRÅDE
Miljøbeskyttelsesloven §§ 33 og 110, stk. 1, nr. 4 og 5—
Godkendelsesbekendtgørelsen bilag 1, pkt. K2
SAGSINDHOLD
Udlejer frifundet efter anklageskriftet for ulovlig deponering, da denne ikke burde have
indset, at lejerens oplagring var sket med henblik på deponering. Lejer idømt bøde på
25.000 kr. for etablering af virksomhed uden miljøgodkendelse
RESUMÉ
Af tiltalte T1's miljøgodkendelse fremgik som vilkår, at godkendelsen ikke
"omfatter behandling og deponering af materialer/emner, som ikke naturligt er en
følge af bilophugningsvirksomhed, og som kræver særlig godkendelse". T1 udlejede
en hal på ejendommen til T2, der anbragte ca. 200 t plastik i hallen. Af lejeaftalen
fremgik, at der i hallen i et halvt år måtte ligge 225 t plastik, samt at lejeren var
ansvarlig overfor miljømyndighederne. Efter tilsyn meddelte kommunen forbud mod
plastikoplaget og påbud om fjernelse af plastikken. T1 blev efterfølgende tiltalt for
overtrædelse af sin miljøgodkendelse ved deponering af plastaffaldet, mens T2 blev
tiltalt for at etablere virksomhed uden miljøgodkendelse. T1, der ikke havde noget med
T2's virksomhed at gøre, forklarede, at T2 havde oplyst, at der var tale om oplagring med
henblik på oparbejdning af plastikken. T2 forklarede, at han havde haft til hensigt at
indlede en produktion med oparbejdning af plastikken, men at det efterfølgende viste sig
ikke at være rentabelt at starte en sådan produktion.
Såvel by- som landsretten fandt, at plastikken måtte betragtes som affald. Ved den
ikke ganske kortvarige anbringelse af affaldet var der etableret et anlæg, omfattet af
godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, pkt. K2. Da planerne for genanvendelse i øvrigt
havde haft en luftig og useriøs karakter uden alternativer, hvis en produktion ikke kom
igang, måtte T2's primære formål have været at anbringe det værdiløse affald.
Herefter idømtes T2 en bøde på 25.000 kr. med henvisning til dels den tilsigtede
økonomiske fordel, dels at der ikke var sket skader på miljøet. Modsat byretten fandt
landsretten derimod, at T1 ikke burde have indset, at der var tale om deponering og heller
ikke havde haft en berettiget forventning om, at oparbejdning ikke ville blive iværksat.
T1 blev herefter frifundet med henvisning til formuleringen af miljøgodkendelsen
sammenholdt med anklageskriftet.
MYNDIGHED
SAG
Dom, afsagt den 9. august 1996, 5. afd., ankesag S-0976-96
PARTER
Anklagemyndigheden mod T
LOVOMRÅDE
Dambrugsbekendtgørelsen §§ 2 og 18, stk. 1, nr. 1 — Straffeloven § 75, stk. 1
SAGSINDHOLD
Dambruger idømt bøde, svarende til 1/4 af den opnåede fortjeneste ved merforbrug af
foder, samt konfiskation af fortjenesten
RESUMÉ
En dambruger var tiltalt for overtrædelse af dambrugsbekendtgørelsen ved at have anvendt
ca. 18 tons foder mere end fastsat efter dambrugsbekendtgørelsens § 2. Tiltalte, der
erkendte sig skyldig, forklarede, at han havde haft svært ved at styre foderforbruget.
Overlevelsesprocenterne, afsætning og priser svingede, hvorfor han indimellem var nødt
til at beholde fiskene længere end påregnet. Det anvendte foderforbrug havde formentlig
resulteret i en overproduktion på ca. 16 tons fisk. Anklagemyndigheden påstod herefter
konfiskation af ca. 80.000 kr., svarende til den beregnede fortjeneste, samt en bøde på
1/4 heraf, 20.000 kr., hvilket byretten idømte. Under anken til landsretten påstod
tiltalte formildelse med henvisning til, dels at der ikke var sket nogen forurening som
følge af overskridelsen, dels at merforbruget for en stor dels vedkommende skyldtes
dårligt foder, i hvilken forbindelse han oplyste, at der var indgået et forlig med
foderproducenten om et erstatningskrav på 100.000 kr. Endelig bestred han opgørelsen af
fortjenesten.
Landsretten udtalte, at der som udgangspunkt skulle ske konfiskation af opnået
fortjeneste samt idømmes en bøde på 1/4 af fortjenesten, uanset at overtrædelsen ikke
havde medført nogen konstateret forurening. Der var ikke alene ved tiltaltes egen
forklaring tilstrækkeligt grundlag for at antage, at tiltalte havde måttet anvende
væsentligt mere foder end normalt til produktion af fiskene. Da der heller ikke var
grundlag for at antage, at fortjenesten havde været mindre end opgjort i byretten, blev
byretsdommen stadfæstet.
MYNDIGHED
SAG
Dom, afsagt den 29. marts 1996, sag SS 31/1996
LOVOMRÅDE
Vandforsyningsloven § 18, stk. 1, § 21, stk. 1 og § 84, stk. 1, nr. 1 og 2 —
Straffeloven § 75, stk. 2, nr. 1— Tinglysningsloven § 37
SAGSINDHOLD
Person blev idømt bøde på 10.000 kr. for ulovlig indvinding af overfladevand.
Konfiskationspåstand vedrørende pantsat vandpumpe blev afvist
RESUMÉ
En person var tiltalt for uden tilladelse at have etableret et vandindvindingsanlæg og
indvundet ikke under 1800 m3 overfladevand fra en bæk til brug for vanding af
afgrøder. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om bøde samt konfiskation af en
vandpumpe. Vandpumpen var pantsat i henhold til tinglysningslovens § 37. Tiltalte
erkendte sig skyldig. Retten idømte en bøde på 10.000 kr. med henvisning til, at
tiltalte havde fortsat indvindingen efter første påtale fra myndighederne.
Konfiskationspåstanden blev ikke taget til følge med henvisning til, at bødeniveauet
var fastlagt ud fra de involverede økonomiske interesser. En konfiskation af den
pantsatte pumpe var ikke påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser, ligesom
der ikke i øvrigt forelå særlige omstændigheder til støtte herfor.
MYNDIGHED
SAG
Dom, afsagt den 2. april 1996, 20. afd., sag nr. 1760/1996
LOVOMRÅDE
Affaldsbekendtgørelsen § 26, litra a, § 48, stk. 1, nr. 6 og stk. 3 og § 52
SAGSINDHOLD
Bøde på 2.000 kr. og konfiskation for affaldstransportørs bortskaffelse af 25 tons
bygningsaffald i strid med anvisningsreglerne
RESUMÉ
En transportør havde i strid med anvisningsreglerne i et affaldsregulativ afleveret 25,6
tons affald fra vinduesudskiftning på en byggeplads til private. Samtidig havde
transportøren afkrævet entreprenøren en affaldsafgift på ca. 12.000 kr.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om en bøde på ikke under 10.000 kr. samt
konfiskation af 12.000 kr. Tiltalte erkendte sig skyldig for så vidt angik det træ, der
var malet eller behandlet. Dette udgjorde ca. halvdelen af det transporterede materiale.
Tiltalte gjorde gældende, at han havde handlet i undskyldelig uvidenhed om retsreglerne
og bestred, at han havde haft en fortjeneste, da udgifterne til transport af træet og det
medgåede tidsforbrug oversteg den opkrævede affaldsafgift. Retten fandt, at al affaldet
burde have været kørt til godkendt modtageanlæg, og at tiltalte, der i et vist omfang
havde misforstået retsreglerne, havde handlet uagtsomt. På denne baggrund idømtes en
bøde på 2.000 kr. og konfiskation af 8.000 kr., der fastsattes skønsmæssigt.
MYNDIGHED
SAG
Dom, afsagt den 9. maj 1996, sag S.S. 58/1996
LOVOMRÅDE
Husdyrgødningsbekendtgørelsen (1994) § 26, stk. 1, § 27, stk. 1 og § 35, stk. 1, nr.
1
SAGSINDHOLD
En landmand idømt bøde på 4.000 kr. for ulovlig udbringning af 40.000 liter af en
blanding af gylle og vand, men frifundet for undladt nedbringning, da sigtelse rejst inden
12 timer efter udbringning
RESUMÉ
En landmand var tiltalt for overtrædelse af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 26, stk.
1 og § 27, stk. 1, idet han havde udbragt ca. 40.000 liter af en blanding af gylle og
vand i midten af december måned og undladt at nedbringe dette hurtigst muligt og inden 12
timer. Tiltalte, der nægtede sig skyldig, gjorde gældende, at den udbragte væske havde
en så ringe koncentration, at der ikke var tale om gødning, at den ikke kunne nedbringes
p.g.a. frost, samt at der var tale om nødret. Retten lagde til grund, at der var tale om
flydende husdyrgødning, jf. bekendtgørelsens § 2, da mellem 1/3 og 1/2 af væsken var
gylle, ligesom tiltalte havde taget højde for gødningstilførslen ved gylleudbringning
det følgende forår. Tiltalte blev frifundet for overtrædelse af § 27, stk. 1, da han
var blevet sigtet for overtrædelsen inden 12 timer fra udbringningen, og idet han ikke
ved at nedbringe gyllen kunne have lovliggjort udbringningen. Retten afviste, at der var
tale om nødret, da handlingen hverken havde været forsvarlig eller nødvendig. Herefter
idømtes han en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelsens § 26, stk. 1.
Ved udmåling af straffen blev der lagt vægt på, at der ikke var nogen konkret
forureningsfare, samt at gyllen var blevet spredt over et stort areal på en harvet
stubmark.
MYNDIGHED
SAG
Dom, afsagt den 10. juni 1996, sag 86/96
PARTER
Anklagemyndigheden mod T
LOVOMRÅDE
Vandløbsloven § 69, stk. 1 og § 85, stk. 1, nr. 1
SAGSINDHOLD
Bøde på 2.000 kr. for pløjning og jordbehandling inden for vandløbslovens 2 meter
bræmme
RESUMÉ
En landmand havde pløjet og jordbehandlet et areal inden for 2 meters bræmmen, uanset
det var blevet indskærpet over for ham, at han ikke måtte foretage dyrkning,
jordbehandling, terrænændring m.v. inden for 2 meters bræmmen. Straffen fastsattes til
en bøde på 2.000 kr.
MYNDIGHED
SAG
Dom, afsagt den 11. juli 1996, 8. afd., sag P.S. 1254/1995
PARTER
Anklagemyndigheden mod T
LOVOMRÅDE
Miljøbeskyttelsesloven §§ 19, 27 og 110, stk. 1, nr. 1 og stk. 4
SAGSINDHOLD
Vejentreprenør frifundet for støvforurening fra flyveaske, da forureningsfaren ikke var
alment kendt og reglerne ikke særligt tog højde herfor
RESUMÉ
En entreprenør (A/S) var tiltalt for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens §§ 19 og
27 ved under et vejarbejde at have anvendt flyveaske uden at træffe foranstaltninger til
at hindre, at flyveasken blev spredt, idet håndteringen af flyveasken, kørsel på den
udlagte flyveaske og blæst havde medført, at flyveaske i betydeligt omfang fløj ud på
omliggende arealer. Af tiltaltes kontrakt med amtet fremgik, at tiltalte skulle sørge
for, at flyveasken ikke gav anledning til støvgener, for eksempel ved oversprøjtning og
afdækning, ligesom det forudsattes, at flyveasken blev leveret til entreprenøren med et
vandindhold på 15-25 %. Tiltalte havde ikke iværksat foranstaltninger til imødegåelse
af støvgener, førend der efter klager og mod ekstrabetaling blev gennemført ændringer
i arbejdet. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om en bøde på mindst 50.000 kr.
Tiltalte, der nægtede sig skyldig, gjorde bl.a. gældende, at forureningen ikke var
bevist, at forurening ikke var forårsaget af forhold, som denne havde ansvaret for, og at
tiltalte ikke havde handlet uagtsomt.
Retten fandt det godtgjort, at der var forekommet støvdannelser i forbindelse med det
arbejde, som tiltalte havde ansvaret for, men at der ikke forelå bevis for forurening af
grundvand og undergrund, ligesom forurening i forbindelse med regnskyl ikke var omfattet
af anklagen. Efter rettens opfattelse havde tiltalte kunnet forudsætte, at den leverede
flyveaske var befugtet som forudsat, ligesom tiltalte ikke var ansvarlig for støvgener
fra flyveaske, leveret uden forudgående aftale, og uden at tiltaltes personale havde
været tilstede. Støv ved vejarbejder var almindeligt forekommende, uden at dette
begrundede særlige forholdsregler, hvorfor støvforekomsten ikke i sig selv burde have
givet anledning til særlige foranstaltninger, medmindre der forelå en særlig viden om
miljøfaren fra flyveaskestøv.
De ansvarlige myndigheder havde ikke selv haft øje for denne fare og havde ikke ført
effektivt tilsyn hermed, ligesom besigtigelser fra vejvæsenets side på baggrund af
klager ikke havde givet anledning til påtale direkte over for tiltalte eller nærmere
instruktioner. Forureningsfaren ved spredning af flyveaskestøv var ikke alment kendt, og
de gældende regler havde ikke særligt taget højde herfor. Herefter fandt retten, at
tiltalte ikke havde eller burde have haft en sådan særlig viden, at der kunne stilles
krav om særlig skærpet agtpågivenhed, hvorfor tiltalte blev frifundet.
MYNDIGHED
SAG
Dom, afsagt den 9. august 1996, 9. afd., sag PS 593/96 og 595/96
PARTER
Anklagemyndigheden mod T1 og T2
LOVOMRÅDE
Vandløbsloven § 69, stk. 1 og § 85, stk. 1, nr. 1
SAGSINDHOLD
Kortmateriale fra 1880 om eksistensen af to vandløb ikke tilstrækkelig bevis for, at
vandløbene var naturlige, jf. vandløbslovens bræmmebestemmelse
RESUMÉ
To landmænd var tiltalt for overtrædelse af vandløbslovens § 69, stk. 1 ved at have
foretaget jordbehandling inden for 2 meters bræmmen. De tiltalte, der nægtede sig
skyldige, henviste til, at vandløbene var gravede, hvorfor der ikke var tale om naturlige
eller højt målsatte vandløb. Kommunen kunne under sagen alene henvise til, at de to
vandløb ifølge kort fra 1880-81 også fandtes på daværende tidspunkt.
Retten fandt det ikke bevist, at der var tale om naturlige eller højt målsatte vandløb,
hvorfor de tiltalte blev frifundet.
MYNDIGHED
SAG
Dom, afsagt den 14. august 1996, sag PS 237/96
PARTER
Anklagemyndigheden mod T
LOVOMRÅDE
Miljøbeskyttelsesloven § 27, stk. 1 og § 110
SAGSINDHOLD
Bøde på 10.000 kr. for udledning af 1.300 liter mælk via kloak til å.
RESUMÉ
En landmand var tiltalt for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 1 ved
udledning af 1.300 liter mælk til en å. Landmanden, der erkendte sig skyldig,
forklarede, at mælken ved et uheld var blevet dårlig, hvorfor han for at skaffe plads
til den nye mælk havde udledt mælken til kloak via et gulvafløb. Under hensyn til
omfanget af den skete forurening idømte retten en bøde på 10.000 kr.
MYNDIGHED
SAG
Dom, afsagt den 11. september 1996, sag SS 8-1269/95
PARTER
Anklagemyndigheden mod T
LOVOMRÅDE
Miljøbeskyttelsesloven §§ 42, 72 og 110, stk. 1, nr. 2 og 6
SAGSINDHOLD
En virksomhed blev straffet for en medarbejders overtrædelse af forbud mod weekenddrift
RESUMÉ
En personlig drevet virksomhed var tiltalt for manglende efterkommelse af en kommunes
påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 1 og 2 om foretagelse af støjmåling,
samt forbud efter § 42, stk. 4 mod drift af virksomheden i weekenden, idet
udsugningsanlægget havde været i drift en søndag. Tiltalte, der nægtede sig skyldig,
forklarede, at han havde investeret store beløb i støjdæmpning af virksomheden, men at
det ikke havde været muligt at etablere støjdæmpende foranstaltninger inden for den
fastsatte frist. En støjmåling var nu bestilt, men havde ikke været mulig at
gennemføre på grund af vejrforholdene. Vedrørende weekenddriften forklarede tiltalte,
at en medarbejder uden hans viden havde arbejdet på virksomheden, selv om medarbejderen
var instrueret om, at weekenddrift var forbudt.
Retten fandt tiltalte ansvarlig for medarbejderens handling og fandt i det hele tiltalte
skyldig efter anklageskriftet, dog således, at overtrædelsen vedrørende den manglende
støjmåling blev henført til § 110, stk. 1, nr. 6, jf. § 72. Herefter idømtes en
bøde på 1.000 kr. og tvangsbøder på 600 kr. pr. måned.
MYNDIGHED
SAG
Dom, afsagt den 30. september 1996, sag PS nr. 5/96
PARTER
Anklagemyndigheden mod T
LOVOMRÅDE
Miljøbeskyttelsesloven § 33 og 110, stk. 1, nr. 4
SAGSINDHOLD
Bøde på 15.000 kr. for overtrædelse af vilkår om overdækning af asfaltoplag
RESUMÉ
En virksomhed, der havde miljøgodkendelse til oplagring og nedknusning af beton og
asfalt, overtrådte et vilkår i miljøgodkendelsen, hvorefter et asfaltoplag på nær ved
af- og pålæsninger skulle være overdækket. Tiltalte, der påstod frifindelse, gjorde
gældende, at vilkåret ikke var muligt at overholde, at vilkåret ikke længere havde
saglig begrundelse, og at amtet havde tilsidesat sin rådgivningspligt vedrørende
muligheden for etablering af dræn i stedet for overdækning. Retten fandt tiltalte
skyldig. Der var stor formodning for, at vilkåret efter ansøgning ville være blevet
ændret. Da tiltalte, uanset at tilsynsrapporterne var blevet tilsendt denne, havde
forholdt sig passiv, var der ikke grundlag for at idømme en lavere bøde. Herefter
fastsattes en bøde på 15.000 kr.
|