[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Substitution af PVC i plastkort

6. Begrænsninger for alternative materialevalg

6.1 Funktionelle krav til plastkort
6.2 Krav i standarder
6.3 Processer ved forarbejdning af plastkort
6.4 Tekniske begrænsninger ved alternative materialer

6.1 Funktionelle krav til plastkort

Som led i den gennemførte spørgeskemaundersøgelse er kortudstedernes forventninger om de fremtidige krav til plastkorts funktionelle egenskaber kortlagt, idet vigtigheden af de enkelte kortfunktioner er kategoriseret af udstederne som beskrevet i afsnit 4.2. Baseret på disse kategoriseringer samt de forventede kortudstedelser for år 2000 er brugernes funktionelle krav til kortmassen beskrevet i figur 2.

(6 kb)

Figur 2
Forventede krav til kortmassen i år 2000.

Elektronisk datalagring

Figuren viser, at elektronisk datalagring er af meget stor vigtighed for næsten hele kortmassen, hvorved muligheden for elektronisk datalagring for næsten alle anvendelser er et ufravigeligt krav.

Personlig identifikation, udseende og holdbarhed
Af stor betydning er desuden muligheden for personlig identifikation samt kortets udseende og holdbarhed. Det ses dog, at krav til udseende kun er meget vigtig for ca. 20% af kortene. Trods ønsker om pænt udseende kort er dette således en kvalitet, som muligvis vil kunne fraviges for en del af kortene, således at en mindre forringelse af kortets udseende vil være acceptabel.

Personlig identifikation og holdbarhed er kvaliteter, som bidrager til sikkerhed og minimering af kortudskiftning. Forringelse af disse vil derfor i de fleste tilfælde være uacceptabelt.

Prægning
Prægning adskiller sig fra de øvrige kortfunktioner ved at denne funktion er mindre vigtig for den overvejende del af kortene. Af hensyn til den udbredte anvendelse af generelle betalingskort som Dankort vil denne funktion fortsat være et krav for en mindre del af kortmængden.

Kontaktløs kommunikation
Kontaktløs kommunikation er ligeledes kun vigtigt for en begrænset del af den samlede kortmasse. Indenfor visse anvendelser, hvor tidspresset er stort, vil kravet til en sådan funktion dog formentlig være ufravigeligt.

6.2 Krav i standarder

Der findes en række internationale standarder vedrørende den fysiske udformning og funktionskrav for identifikationskort. Identifikationskort er i denne sammenhæng defineret i ISO 7810 som et kort, der identificerer kortholder og kortudsteder, og som kan indeholde nødvendige input-data for den planlagte anvendelse og for input-baserede transaktioner.

Anvendelsen af visse plastkort indebærer registrering og nedskrivning af kortets pålydende værdi, men ikke en identifikation af kortholderen som sådan. Da der ikke findes standarder for kort, hvor kortholderen er uidentificeret, må den ovenstående definition formentligt opfattes bredt, således at disse korttyper ligeledes er omfattet af standarderne for identifikationskort.

Materialekrav
Der er i ISO 7810 stillet krav om at kortmaterialet skal være PVC og/eller PVCA (Polyvinyl Chlorid Acetat) eller materialer med tilsvarende eller bedre funktionsegenskaber såsom polyestere eller polyethylen. Massive, laminerede eller bondede materialer kan benyttes. Indlægningsmaterialer kan anvendes. Der er ikke krav om anvendelse af særlige indlægningsmaterialer, såfremt det valgte materiale ikke hindrer opfyldelse af standardkravene iøvrigt.

For prægede kort skal der endvidere tages særligt hensyn til valg af et materiale, der kan modstå belastninger ved anvendelse i aftryksapparatur, således at det prægede relief ikke kollapser /ISO 7810/.

For kort med magnetstribe eller chip gælder, at materialet ikke må indeholde stoffer, der kan vandre over i disse og hindre overholdelsen af andre standarder. Materialet må desuden ikke medføre kontaminering af indkodnings- og aflæsningsapparatur. Endelig er der for disse korttyper krav til materialets fladhed og overfladens jævnhed.

En samlet oversigt over specifikke krav til kortmaterialer og funktionskrav er angivet i tabel 6.1 med angivelse af referencer, hvori de konkrete krav er specificeret. Testmetoder for disse krav findes i ISO 10373. Ikke alle krav til plastkort er nævnt, idet kun krav til egenskaber, som muligvis vil kunne påvirkes af materialevalg, er medtaget.

Tabel 6.1
Krav i internationale standarder til egenskaber for identifikationskort.

1) Krav aftales mellem producent og udsteder
2) Kun kvalitativt krav

6.3 Processer ved forarbejdning af betalingskort

Produktionsbegreber
Til fremstilling af plastkort fra råmateriale til det færdige individualiserede kort indgår en lang række processer. Hvilke processer, der benyttes til et givet kort, afhænger af krav til kortets design og kortfunktioner som magnetstribe, prægning, chip mv.

Offset-tryk før laminering
Til dekoration af kortets for- og bagside ifølge det valgte design pålægges farver typisk ved offsettryk.

Serigrafitryk før laminering
Serigrafi kan være fordelagtigt ved tryk med farve, der indeholder metalpigmenter som fx. guld, sølv og bronze, eller hvor man ønsker en metallisk effekt i andre kulører. Endvidere kan serigrafi anvendes, hvor der stilles krav om ekstrem god farvedækning.

Lakering
Lakering kan være nødvendig, hvis trykket går til kant af kortet, hvis der skal præges i trykt område, hvis der skal fræses ud til chip eller laves hul til bærestrop i trykt område. Lakeringens funktion er at sikre binding mellem kortkerne, tryk og klart udvendigt laminat.

Laminering
Laminering er nødvendig for at give kortet en blank finish, for at opnå den nødvendige tykkelse i henhold til ISO standard samt for at beskytte trykket mod brugsmæssigt slid.

Påføring af magnetstribe
Magnetstribe påføres kort, der skal anvendes i kortlæsere til adgangskontrol, terminaler til økonomiske transaktioner, korttelefoner, trafiksystemer, automater, etc. Disse funktioner vil alternativt kunne opnås ved ilægning af chip i stedet for magnetstribe.

Varmeprægning
Varmeprægning benyttes til påføring af guld- og sølvtryk, hvorved man opnår en tydeligere metallisk effekt end ved serigrafitryk, idet de varmeprægede tekster og/eller logos fremtræder blankt som højglanspoleret metal. Kulørte folier kan også benyttes.

Hologrampåføring
Hologrammer anvendes som en vanskeligt reproducerbar sikkerhedsforanstaltning og overføres til kortet via en varmeprægeproces.

Prægning, ophøjet relief
Prægning anvendes i systemer, hvor man via en aftryksmaskine overfører kortets visuelle individuelle data til en papirnota, enten fordi man ikke anvender elektronisk datafangst fra magnetstribe, stregkode eller chip, eller som back-up mulighed i elektroniske systemer, hvor der kan tages aftryk i tilfælde af nedbrud af systemet. Prægningen fremtræder som et ophøjet relief af bogstaver, tal og tegn.

Indented koldprægning med folie
I flere internationale kortsystemer anvender man desuden en type prægning, hvor der ikke opstår relief i kortet, men den prægede tekst fremtræder sort som følge af, at man under prægningen presser sort farve fra et koldprægefarvebånd ned i kortets overflade.

Tipping
Tipping er en proces, hvor man ved hjælp af en varmeprægefolie og en varm siliconegummiplade overfører farven fra varmeprægefolien til toppen af de prægede data.

Tippingens formål er at gøre prægningen mere visuel. Farven på varmeprægefolien afstemmes som regel efter kortets tryk og design, således at kortudstederen profileres i henhold til sin designguide.

Thermal transfer print
Thermal transfer print (termoprint) er en proces, hvor man ved hjælp af et farvebånd og varmedioder påfører kortet tekster, logo, numre og stregkoder. Processen anvendes dels til trykning af mindre kortserier, som senere enten skal præges eller lasergraveres og dels til individualisering af kort, hvor prægning er unødvendig, f.eks. medlemskort, vaskerikort, interne hævekort og lignende.

Det er også muligt at påføre kortet foto i farve eller sort/hvid i høj opløsning ved hjælp af thermal transfer print.

Overlayfoils
For at tilføre kortets termoprintede data en brugsmæssig beskyttelse mod slid, kan det være hensigtsmæssigt at påføre en klar eller transparent hologram folie. Folien påføres ved hjælp af varmedioder i samme procesforløb som personaliseringen.

Serigrafitryk efter laminering
Serigrafitryk på neutrale udstansede kort eller på trykte kort benyttes som nævnt under thermal transfer print til mindre oplagsstørrelser eller i tilfælde, hvor der stilles krav om farver, der ikke findes til thermal transfer print.

Processen kan også benyttes til identifikation af deloplag af større offset-trykte kortserier med oplysninger som f.eks. fillial, adresse, etc.

Offset-tryk efter laminering
Offset-tryk efter laminering benyttes oftest til overtryk på underskriftpaneler, hvor dette forsynes med tekst eller logo, som gentages over hele panelet.

Lasergravering
Lasergravering benyttes indenfor kortsystemer, hvor man ønsker, at kortene skal indeholde foto. Processen indebærer, at brændpunktet for laserstrålen ligger 0,2 mm under kortets overflade. Lasergraverede data er således automatisk beskyttet mod slid og ændringsforsøg.

Metoden anvendes bl.a. ved individualisering af Dankort, VISA/Dankort, hævekort med foto samt en lang række identitetskort. Udover personfoto kan underskrift, navn, nummer og eventuelt stregkode lasergraveres.

Chip
Chip kan anvendes i kort med behov for elektronisk overførsel af oplysninger. Dette kan være som alternativ til magnetstribe, eller det kan være til kontaktløs dataoverførsel, hvor oplysninger overføres uden fysisk kontakt med læseapparatet. I sidstnævnte tilfælde tilføres det elektroniske element før kortets laminering.

Fræsning til chip
For at tilføre kortet en chip, er det nødvendigt at skabe plads til den. Dette foretages ved hjælp af udfræsning i to niveauer afpasset efter modulets form på den side, der vender ned mod kortet.

Embedding af chip
Modulet limes fast, hvorfor limtypen må afstemmes efter materialetype.

Udstansning af hul eller "blind mans notch"
I nogle tilfælde ønsker man, at kortet forsynes med huller for at opfylde en bestemt funktion. Der kan være tale om hul til bærestrop, hvor kort skal bæres synligt, hul til læderrem til montering af bagage eller styrehuller, som sikrer kortets funktion i kortlæsere.

En anden form for bortstansning af en del af materialet er en form for kærv eller indsnit i kortets kant for at hjælpe blinde personer til at indføre kortet rigtigt i f.eks. korttelefoner og automater af forskellig art. Denne feature kaldes "blind mans notch".

Jetinkpåføring af tekst og stregkoder
Jetink print er en metode, hvor man med stor hastighed kan nummerere, tekste og printe stregkoder på kort. Systemet sprøjter med en blækstråle hurtigttørrende farve på kortet, styret af et matrixsystem der sørger for, at der kun kommer farve, hvor der skal.

Opløsningen er ret lav, således at det er begrænset, hvor store krav der kan stilles med hensyn til små detaljer.

Påføring af papirpaneler
Af sikkerhedshensyn har flere kortudstedere fået udviklet papirbaserede underskriftpaneler, som besidder større sikkerhedsmæssige faciliteter end man kan opnå med varmeprægede eller serigraferede paneler.

Papirpanelerne smeltes ned i kortet under lamineringen eller påføres kortet i en separat proces ved hjæp af varme.

6.4 Tekniske begrænsninger ved alternative materialer

De almindeligt anvendte processer ved fremstilling af plastkort som beskrevet i afsnit 6.3, anvendes alle på kort af PVC.

Det kan ikke umiddelbart forventes, at alternative materialer vil være egnede til at indgå i disse processer på linie med PVC.

Af tabel 6.2. fremgår projektgruppens forventninger til egnetheden af de alternative materialer PET, ABS og PC med hensyn til at indgå i disse processer.

PET og ABS
Som illustreret i tabellen forventes det, at PET og ABS vil kunne indgå i de normalt anvendte produktionsprocesser med undtagelse af lasergravering samt prægning af ABS. Disse materialer ventes derfor at kunne erstatte PVC i kort, der ikke kræver individualisering i form af lasergravering. Lasergravering antages kun at være nødvendig for ca. 10 % af kortmassen, hvor anvendelsen er forbundet med høje krav til kortsikkerhed.

PC
PC kan lasergraveres og ventes desuden at være egnet til de fleste processer med undtagelse af prægning. Pga. væsentlig forskellig temperaturfølsomhed vil PC dog kræve større justeringer/ændringer i apparatur.

Ingen af de tre materialer vil kunne erstatte PVC fuldt ud, idet prægning og lasergravering ikke kan opnås samtidigt.

En stor del af kortmængden, som ikke har sådanne sammenfaldende krav, vil udmærket kunne overgå til et eller flere af de alternative materialer.

PET og/eller ABS vil desuden kunne anvendes til kort med samtidige krav om prægning og foto, hvis kortudstederne accepterer at overgå til thermal transfer print og dermed mindre sikkerhed vedrørende foto.

Kombinationsmaterialer
Der kunne desuden udvikles kombinationsmaterialer, der i lige så høj grad som PVC imødekommer udstedernes behov for opfyldelse af alle krav samtidigt.

Tabel 6.2
Skøn over alternative plastmaterialers egnethed med hensyn til produktionsprocesser.

+: mulig
-: ikke mulig

Noter:
1) Prægning er mulig, men kortet buler derved, så øvrige krav til kortet ikke vil kunne overholdes.
2) Forekommer normalt ikke i prakis, da kort af ABS oftest sprøjtestøbes med hul til chip i én arbejdsgang.Fræsning er dog mulig hvor dette er nødvendigt som følge af arkproduktion med efterfølgende udstanses.
3) Ved laminering af polycarbonat skal der benyttes højere temperatur end ved f.eks. PVC. Dette kan medføre, at trykfarverne ændrer nuance eller krakelerer. Derfor er specialfarver nødvendige.
4) Serigrafifarver er mere resistente over for høje temperaturer, men tillader til gengæld ikke gengivelse af så fine detaljer i trykket som offset.
5) Da højere lamineringstemperatur er nødvendig, kan det medføre behov for ændring af kortproducenternes udstyr.
6) Ikke mulig på grund af materialets meget store sejhed. Det ødelægger prægetyper og -udstyr.
7) Vanskelig at gennemføre som følge af den store sejhed i materialet.
8) Særdeles velegnet til lasergravering på grund af materialets egenskaber til at gengive nuanceforskelle i gråkilen.
9) Principielt mulig men højere temperatur nødvendig.